Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 131
Offentligt
1776990_0001.png
INTERNT NOTAT
Bemærkninger til Ekspertudvalgets anbefalinger til regeringen:
Bedre veje til en ungdomsuddannelse
Indledning
Udspillet fra ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse, februar
2017, er efter Glad Fondens vurdering rigtig godt og peger ind i nogle af de
tanker, der ligger bag Glad Fondens
gennemførte og satspuljestøttede ”Forsøg
med
kompetencegivende uddannelse på særlige vilkår”
(link:
Glad Flex
Uddannelse
) Både den virksomheds- og praktikrettede dimension af
erhvervslinjen, ideen om at lave en erhvervsbro, som en del af Forberedende
Uddannelse, og behovet for at kigge på den kommunale praksis og visitation.
På trods af disse helt nødvendige initiativer, der ligger i anbefalingerne, vil der
fortsat være en væsentlig andel af unge, der efter afsluttet STU vil mangle
mulighed for en kvalificerende uddannelsesindsats
–
hvilket ekspertgruppen også
peger på.
Vi ser særligt fem udfordringer, som vedrører:
1. Størstedelen af målgruppen for STU er ikke omfattet af anbefalingerne
2. Efter eventuel implementering af anbefalingerne vil der fortsat mangle
muligheder for målgruppen efter STU
3. Der er krav til almene kompetencer, som målgruppen vil have svært ved at
imødekomme, ligesom rammerne ikke tilgodeser målgruppen
4. Der er væsentlige barrierer i overgangen fra uddannelse til beskæftigelse,
som anbefalingerne ikke omfatter
5. Der er tilbud på det forberedende område, som ikke er koordineret, og som
skal afdækkes
Det er vores vurdering, at erfaringerne med Glad Flexuddannelse, bidrager med
løsninger og viden på disse områder.
Uddybning
1. Målgruppen for STU er
ikke umiddelbart omfattet
af den ny Forberedende
Uddannelse, bortset fra en ikke nærmere angivet del, som vurderes at tilhøre
den stærkere del af målgruppen for STU
”Ekspertgruppen vurderer, at for dele af målgruppen (red. for STU)
vil det
ikke være realistisk at gennemføre og opfylde de mål, som ekspertgruppen
anbefaler for Forberedende
Uddannelse.”
(side 206).
”Ekspertgruppen
vurderer samtidig, som også resultaterne af analysen af
gråzoneproblematikken, at nogle elever, der i dag gennemfører en STU,
Glad Fonden • Rentemestervej 45-47 • DK-2400
København NV
Tlf: 3812 0100 • Fax: 3812 0101 • www.gladfonden.dk
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU
Side 2 af 5
potentielt vil kunne rummes og have udbytte af at indgå i ordinære
sammenhænge og deltage i Forberedende Uddannelse.
Ekspertgruppen anbefaler for den stærke del af STU-målgruppen, hvor både
kommunen og institutionen for Forberedende Uddannelse vurderer, at den
Forberedende Uddannelse er et egnet tilbud, at disse elever får mulighed for
at følge udvalgte moduler på samme vilkår som øvrige elever.”
(side 207).
Det forventes dog at være en relativ lille del af målgruppen for STU. Jævnfør
baggrundsstatistik for ekspertgruppens anbefalinger, side 213, som viser, at
76 pct. af målgruppen på STU kommer fra specialtilbud, inden de starter i
STU. Størstedelen af målgruppen for STU må derfor forventes at have så
tunge udfordringer, at de ikke kan indgå på ordinære, eller andre typer af
forberedende uddannelser.
2. STU betragtes af ekspertgruppen som en ungdomsuddannelse, som skal
fortsætte
–
men
der mangler (fortsat) muligheder efter STU
Ekspertgruppen anbefaler en reduktion af kompleksiteten og styrkelse af
sammenhængen og kvaliteten af indsatserne på det forberedende område
ved at samordne regler og tilbud til målgruppen gennem etablering af en ny
Forberedende Uddannelse, som integrerer og erstatter en række af de
nuværende forberedende tilbud, og som reguleres i en ny rammelov (side
110).
”Udgangspunktet for den Forberedende Uddannelse er, at de eksisterende
tilbud for unge under hhv. 25 år og 30 år
–
produktionsskole, egu, KUU, FVU,
avu og OBU
–
integreres i det nye tilbud. Det betyder, at disse
uddannelsestilbud til den omfattede målgruppe nedlægges, og der slås i
princippet en streg over alle eksisterende retskilder for tilbuddene.”
(side
111)
Der er dog efter indførelsen fortsat ikke andre muligheder for målgruppen
efter STU.
”…
Ekspertgruppen peger dog på, at der er begrænsede muligheder for
denne del af målgruppe efter den treårige STU.”
(side 206)
3. Kravene til
almene kompetencer og rammer
for Forberedende Uddannelse
udelukker størstedelen af målgruppen for STU
Den gruppe af unge, der gennemgik Glad Flexuddannelse, vil ikke kunne
imødekomme de krav, der ligger i ekspertgruppens anbefalinger om
Forberedende Uddannelse. Særligt vil krav om progression i de almene fag
være vanskeligt.
”Alle, der optages i den Forberedende Uddannelse, skal uanset bagage og
udfordringer opnå grundlæggende kompetencer i dansk og matematik. Dette
følger af, at grundlæggende kompetencer i dansk og matematik er en
forudsætning for at blive optaget på en ungdomsuddannelse og for i
almindelighed at kunne begå sig og deltage i samfundslivet i øvrigt.
Undervisningen i matematik og dansk kan i forskellig grad have en praktisk
tilgang, men skal i sit udgangspunkt tilbyde et alternativ til meget
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU
Side 3 af 5
”skolebaserede” undervisningsformer,
som mange i målgruppen ikke har
gode erfaringer med.”
(side 190)
Det fremgår således også af formålet side 196 (øverst):
”Praksisorienteret
undervisning i dansk og matematik, som kvalificerer til gennemførelse af
optagelsesprøven til en erhvervsuddannelse.”


Ovennævnte underbygges af tallene i rapporten. Side 214 fremgår det
således, at 77 pct. af de, der går på STU, ingen karakterer har i læsning fra
Folkeskolens afgangsprøve, 5 pct. har under 2. De 17 pct., der har
henholdsvis 2 og/eller over 4, matcher de 16 pct. der modtager et STU tilbud
med baggrund i almene tilbud.
Såfremt vores målgruppe på trods af ovenstående indsluses i en af de tre
linjer i den forberedende uddannelse, vil de på lige fod med alle andre i
målgruppen for den forberedende uddannelse - altså unge fra EGU, KUU,
AVU - blive indskrevet på et afsøgningsforløb og derefter basisforløb, som
med stor sandsynlighed vil medføre en frasortering i forhold til særligt de
boglige dimensioner. Hvis den unge derefter alligevel skulle komme igennem
nåleøjet til den forberedende uddannelse, er det eneste sted vi kan se, at de
ville kunne begå sig, være i erhvervslinjen.
Ser man på betingelserne og indholdet i erhvervslinjen, er der flere ting der
springer i øjnene i forhold til vores målgruppe.
Særligt er det kvalificeringen til optagskravet til erhvervsuddannelserne, hvor
vi ser en alvorlig udfordring for de unge, som er målgruppe for projektet.
Det andet væsentlige er, at på trods af, at ekspertgruppen i beskrivelsen af
erhvervslinjen påpeger, at linjen skal indrettes sådan, at eleven får et
tilhørsforhold til et hold, så nævner rapporten kun særlige klubber uden for
den daglige undervisning. Bl.a. inspireret af EGU klubber (altså fælles
aktiviteter for EGU elever). I en fodnote på side 195 bemærke da også:
”...
men svagheden
(red. ved EGU)
er, at nogle elever mangler et fællesskab
med andre unge på uddannelsen.”
Vi vurderer ikke umiddelbart, at det imødekommer erfaringerne fra Glad Flex
Uddannelsen, som også er helt centrale i i forhold til en stor andel af de unge
der gennemfører en STU; nemlig at der er tale om holdundervisning
ude på
virksomheden.
Begge forhold; altså kravet om dansk og matematik og den tilsyneladende
EGU-lignende erhvervslinjes tilkobling til virksomheder via praktik, er med til
at udelukke målgruppen for STU og understreger relevansen af at etablere et
selvstændigt uddannelsestilbud
–
en flexuddannelse.
4. En væsentlig barriere ligger i
overgangen mellem uddannelse og
beskæftigelse
Målgruppen for Glad Flexuddannelse
Ekspertudvalgets anbefalinger om én indgang i kommunen for de unge og
etablering af en erhvervsbro, vil formentlig gøre det lettere for målgruppen
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU
Side 4 af 5
at navigere i systemet.
”Erhvervsbroen skal have ansvaret for de
beskæftigelsesrettede aktiviteter for målgruppen og skal sikre en entydig
virksomhedskontakt med koordinering af praktik og virksomhedsmentorer
samt sikre, at de unge, der har behov derfor, får mulighed for at anvende
beskæftigelse som en vej til uddannelse og selvforsørgelse. Endvidere skal
den varetage eller understøtte virksomhedskontakten i forbindelse med
praktik, virksomhedsmentorer og ansættelse i virksomheder.”
(side 83).
Imidlertid indgår der ikke bud på løsninger på de udfordringer for gruppen,
der vedrører overgangen mellem uddannelse og beskæftigelse. Dels de, der
knytter sig til de manglende jobmuligheder, dels den nuværende praksis,
hvor de unge ofte ender i lange afklaringsforløb med risiko for at miste
kompetencer og motivation mv.
Vi er enige med ekspertgruppens anbefalinger i, at virksomhederne skal stå
til rådighed i forhold til at bidrage til at løfte de sociale udfordringer, og vi
ved, fra andre forsøgsprojekter, at virksomhederne er villige til at tage
ansvar. Men det er ikke tilstrækkeligt for vores målgruppe. Adgangen til
virksomhederne er en barriere, men ikke den største. Snarere er det den
lange tid efter uddannelsens afslutning og den træghed, der ligger i
afklaringssystemet i kommunerne.
Ekspertgruppen anerkender indledningsvist,
at der ikke er kigget på: ”…de
utallige initiativer og uddannelsestiltag, der foregår kommunalt i medfør af
beskæftigelseslovgivningen endsige på dette meget betydningsfulde og
fyldige lovgivningsområde i sig selv. Og der har heller ikke været tid eller
ressourcer til det. Således antydet er det et helt oplagt område at underkaste
en sammenhængende analyse og undersøgelse, hvis der fremover skal
tænkes helhedsløsninger og sammenhæng.”
(side 5-6).
Erfaringerne fra udviklingen af Glad Flexuddannelse leder frem til 5
anbefalinger som tilsammen er et bud på, hvordan man kan tænke på tværs
af uddannelse og beskæftigelse sammen med kommunerne for vores
målgruppe.
5. Der er tilbud på det forberedende område, som ikke er koordineret og der
savnes fortsat udvikling af uddannelse(r) for målgruppen
Ekspertgruppen er ikke tydelig på de udfordringer og muligheder, der er for
målgruppen for STU, jf. også ovenfor. Herudover påpeger ekspertgruppen, at
der er en række tilbud på det forberedende område, som gruppen anbefaler
koordineret, men ikke umiddelbart har inkluderet i den Forberedende
Uddannelse (bl.a. STU, TAMU, Daghøjskoler, Fri fagskole m.fl.).
”Der findes en række tilbud på det forberedende område,
som
ekspertgruppen anbefaler koordineret, men ikke umiddelbart inkluderet i den
Forberedende Uddannelse i første omgang. Det betyder også, at
kommunerne fortsat vil kunne anvende tilbuddene enten før den
Forberedende Uddannelse eller som alternativ dertil efter gennemført
afsøgningsforløb. Afsøgningsforløbene skal så vidt muligt medvirke til
anvendelse af tilbuddene med udgangspunkt i de unges behov.”
(side 204)
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU
Side 5 af 5
”Samtidig finder ekspertgruppen, at der er behov for større tydelighed om,
hvordan disse tilbud komplementerer Forberedende Uddannelse, dvs. hvilken
rolle disse tilbud skal spille for målgruppen. Det vil også bidrage med øget
klarhed om, hvorvidt en del af målgruppen har behov for helt særlige tilbud,
og som dermed ikke kan forventes at profitere af
Forberedende Uddannelse.”
(side 129, 204)
Udviklingen og afprøvningen af Glad Flexuddannelse viser en model, hvor de
unge - der ikke vil profitere af Forberedende Uddannelse efter STU, og som
dermed mangler adgang til en kompetencegivende uddannelse - alligevel vil
kunne gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Glad Fonden marts 2017