UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU

Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 131
Offentligt

OPSUMMERING

Forsøg med kompetencegivende

uddannelse på særlige vilkår

2013 – 2016

GLAD FLEX UDDANNELSE

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU

Indhold

1. Baggrund og formål

2. Konklusioner og anbefalinger

3. Målgruppen

4. Resultater

4.1 Tre uddannelsesmodeller

4.2 Kompetencemålsbeskrivelse og dokumentation af progression

4.3 Elevresultater og videre forløb

5. Forslag til uddannelsesmodel

Tak til Sportsgoodsfonden, som har støttet udgivelsen af denne

publikation og tak til de virksomheder, offentlige arbejdspladser,

erhvervsskoler og kommuner, der er indgået i projektet.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU

1. Baggrund og formål

En stor gruppe unge med funktionsnedsættelse har ikke adgang til en kompetencegivende

uddannelse. Samtidig er der indført reformer, der udtrykker politiske forventninger om,

at unge med funktionsnedsættelse under 40 år ikke per automatik skal tildeles en førtids-

pension. De skal i langt højere grad end tidligere i beskæftigelse og blive delvist selvfor-

sørgende.

Alle unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, har

siden 2007 haft retskrav på en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). En STU er

imidlertid ikke en kompetencegivende uddannelse med speciikke krav til, hvilke faglige

kompetencer de unge skal opnå.

For en stor del af de unge, der afslutter en STU, er der reelt ikke mulighed for at få mere

uddannelse. Ofte lever de ikke op til adgangskravene, og deres undervisnings- og vejled-

ningsbehov tilgodeses ikke i de erhvervsrettede uddannelser. For de elever, der afslutter

en STU, er der således en betydelig afstand mellem de politiske ønsker om en højere grad

af selvforsørgelse og deres mulighed for at kvaliicere sig til et job.

I 2012 dokumenterede en landsdækkende evaluering, at kun 18% af de unge med funk-

tionsnedsættelse, der havde afsluttet en STU efterfølgende kom videre i uddannelse eller

beskæftigelse på ordinære eller særlige vilkår.

Der er derfor brug for nytænkning i forhold

til de unges mulighed for at udvikle kompetencer, der kan bane vejen for øget inklusion på

arbejdsmarkedet.

Fra 2013-2016 har Glad Fonden gennemført et uddannelsesforsøg rettet mod unge med

funktionsnedsættelse, som ikke hidtil har haft mulighed for at tage en kompetencegiven-

de uddannelse. Uddannelsesforsøget er støttet med satspuljemidler i regi af Ministeriet for

Børn, Undervisning og Ligestilling og har arbejdstitlen: Forsøg med kompetencegivende

uddannelse på særlige vilkår.

Projektets langsigtede mål er via uddannelse at understøtte inklusion af mennesker med

funktionsnedsættelse på arbejdsmarkedet. I projektet er der udviklet og afprøvet tre ud-

dannelsesmodeller, der kvaliicerer til beskæftigelse inden for udvalgte områder; herunder

metoder, der understøtter elevernes udvikling af kompetencer og dokumentation af pro-

gression.

Projektet er udviklet og afprøvet i tæt dialog med virksomheder, erhvervsskoler og kom-

munale jobcentre for at integrere deres erfaringer i forslag til løsninger. De konkrete ud-

dannelser kaldes Glad Flex Uddannelse. Uddannelsesforsøget har afprøvet, om 22 unge

med funktionsnedsættelse over et år med 40 ugers undervisning kan udvikle kompetencer,

der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet.

I nærværende notat opsummeres erfaringer og resultater fra uddannelsesforsøget. I nota-

tet omtales erfaringerne som

uddannelsesforsøget

synonymt med

projektet.

De forskellige

uddannelser omtales

uddannelsesmodeller

synonymt med

Glad Flex Uddannelse.

Projektet

er desuden dokumenteret i form af:

•

Beskrivelse af forsøgsuddannelsernes formål, kompetencemål, opbygning og varighed,

undervisningsaktiviteter, læringsmål og bedømmelsesplaner

10 korte ilm, der præsenterer uddannelserne, eleverne og de virksomheder, der har

deltaget

En del af materialet er tilgængeligt på

lex.gladfagskole.dk

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU

2. Konklusioner og anbefalinger

På baggrund af udvikling og afprøvning af tre uddannelsesmodeller, kan det konkluderes,

at kompetencegivende uddannelse til unge med funktionsnedsættelse nytter og kan føre til

beskæftigelse.

Eleverne i projektet har gennemgået en synlig og målbar udvikling og kan ved uddannel-

sens afslutning tage ansvar for afgrænsede, rutineprægede arbejdsprocesser inden for

valgte kompetenceområder.

Resultaterne er bl.a. skabt gennem:

Virksomhedsforlagt praksislæring på mindre hold, hvor faste faglærere med branche-

erfaring er ansvarlige for den daglige undervisning på virksomhederne og fastholder

uddannelsesperspektivet hen imod beskrevne kompetencemål

Systematisk bedømmelsesplan, der gør det muligt at dokumentere elevens progression

i forløbet og tydeliggør for både elev, kommuner og virksomheder, hvad den unge kan

ved uddannelsens afslutning

Tæt samarbejde med virksomheder, erhvervsskoler og kommuner omkring den enkelte

elev

Hovedparten af de unge har deltaget i uddannelsesforsøget inden for rammerne af beskæf-

tigelseslovgivningen. Det har givet en række udfordringer, som bl.a. vedrører forskydning

af læringsperspektivet. Herudover har dokumentationskravene i Lov om Aktiv Beskæftigel-

se (§ 70 a) i visse tilfælde begrænset de unges overgang fra uddannelse til beskæftigelse.

Anbefalinger

På baggrund af erfaringerne med forsøg med kompetencegivende uddannelse til unge med

funktionsnedsættelse, anbefaler Glad Fonden:

at unge, der har gennemført en STU, og som kan proitere af videre uddannelse, får

adgang til en 2-årig erhvervsrettet kompetencegivende uddannelse

at erfaringerne fra Glad Flex Uddannelse videreudvikles som en selvstændig ud-

dannelse og/eller kombinerede forløb, hvor unge med funktionsnedsættelse inkluderes

i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser (EGU, KUU, PBE, EUD)

at der udformes nationale bestemmelser i form af mål og vejledninger til undervis-

ningen, så eleverne får samme muligheder for kvalitet i uddannelsen uanset, hvor i

landet de bor

at uddannelse til unge med funktionsnedsættelse realiseres inden for rammer, der

sikrer dem et forsørgelsesgrundlag, hvor de kan koncentrere sig om uddannelses-

forløbet og ikke samtidig skal afklares til beskæftigelse

at kommunerne får bedre mulighed for at dispensere fra de dele af Lov om Aktiv

Beskæftigelsesindsats, der efter afsluttet uddannelse forhindrer kommunerne i at støtte

unge med funktionsnedsættelse i en hurtig overgang fra uddannelse til beskæftigelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU

3. Målgruppen

Målgruppen for projektet er unge med funktionsnedsættelse, som har afsluttet en STU, og

som endnu ikke er kommet videre i uddannelse eller beskæftigelse.

På landsplan har ca. 7.600 elever i perioden fra STU loven blev vedtaget i 2007 og frem

til september 2016 afsluttet en 3-årige STU og udgør dermed den samlede målgruppe på

landsplan.

De kommende år vil yderligere ca. 1.600 elever årligt afslutte deres STU. En del

af dem vil stå i en situation uden mulighed for at tage en kompetencegivende uddannelse.

Deltagerne i uddannelsesforsøget har været en gruppe lærevillige og forskellige unge

mennesker, som har haft behov for en høj grad af undervisningsdifferentiering. Nogle

elever kunne ikke læse, skrive og regne, mens andre kunne. Eleverne var mellem 21 og

28 år, da de blev visiteret til uddannelsesforsøget.

De leste af deltagerne var på kontanthjælp og havde et uddannelsespålæg, som skulle

sikre fremdrift hen imod uddannelse. Her var uddannelsesforsøget et relevant tilbud til en

målgruppe, der ellers har svært ved at opnå tilknytning til det ordinære uddannelsessy-

stem.

Halvdelen af eleverne er udfordret af

generelle indlæringsvanskeligheder

– det er fx unge

med hjerneskader, spastisk lammelse og kognitiv funktionsnedsættelse. Halvdelen af

eleverne har diagnoser eller karakteristika, der betegnes som

gennemgribende udviklings-

forstyrrelse

– fx forskellige former for autismespektrumforstyrrelse, ADHD og Tourette.

For at give et indtryk af målgruppen, præsenteres i det følgende en kort proil af tre elever.

Af hensyn til eleverne, er deres navne ændret.

Lau er 26 år,

da han påbegynder en Glad Flex Uddannelse til AV-team medarbejder.

Lau er født for tidligt og ik 3 måneder gammel en hjerneskade i forbindelse med en opera-

tion, hvor han var udsat for iltmangel. Det har medført, at han har svært ved at fastholde

opmærksomheden og ikke uden videre aktiveres af sanseindtryk. Derudover er han plaget

af astma og allergi.

Lau har forud for sin deltagelse i uddannelsesforsøget afsluttet en STU inden for mediefag

på Glad Fagskole. Efter afsluttet STU var det hans ønske at fortsætte i et job inden for me-

diebranchen. Imidlertid blev han af kommunen henvist til et afklaringsforløb i 6 måneder på

henholdsvis et cykelværksted, et metalværksted og en kantine. Herefter var Lau ubeskæf-

tiget i 7 måneder, inden han i 4 måneder var i en praktik, hvor han skulle tage billeder af

produkter og lægge dem på en hjemmeside. Derefter var Lau ubeskæftiget 3 måneder frem

til opstart på uddannelsesforsøget, som han selv henvendte sig til kommunen for at få lov

at deltage i.

Elias er 26 år,

da han påbegynder en Glad Flex Uddannelse til madgartner. Ved uddan-

nelsesstart er Elias’ funktionsnedsættelse ikke jobcentret bekendt. I forløbet kommer det

frem, via samtaler med Elias’ mor, at Elias er født med et ekstra kromosom. Dette syndrom

kan medføre generel passiv opførsel, koncentrationsvanskeligheder, lavt blodtryk, nedsat

muskelstørrelse, træthed, depression/nedstemthed og dårlig selvfølelse.

Elias har gået i specialklasse på mange skoler i sin barndom. På et tidspunkt blev han sendt

på efterskole, efterfulgt af en periode på et opholdssted og videre til en Tvind Skole. Heref-

ter kom han hjem og boede igen hos sin mor. Siden han fyldte 18, har han været i jobcen-

terregi. Det er gennem de seneste 8 år ikke lykkedes at fastholde Elias i et forløb. Det er

jobcentret, der har henvist Elias til uddannelsesforsøget.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU

Sara er 22 år,

da hun påbegynder Glad Flex køkkenuddannelsen. Sara har generelle ind-

læringsvanskeligheder, som fx kommer til udtryk ved, at hun skal have mere tid til at lære

og let bliver forvirret og utryg, hvis hun føler sig presset. Derudover er Sara meget langsy-

net og lider af astma og allergi.

Sara har forud for sin deltagelse i uddannelsesforsøget afsluttet en STU. Derefter har hun

været 6 måneder i praktik 25 timer om ugen i en kantine, efterfulgt af 7 måneder i praktik

i et supermarked 20 timer om ugen. Herefter er hun i en periode uden beskæftigelse.

Sara blev af sin kommune gjort opmærksom på Glad Flex Uddannelsen, og valgte efter et

informationsmøde at deltage.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU

4. Resultater

4.1 Tre uddannelsesmodeller

Der er i projektet udviklet og afprøvet uddannelser inden for videoproduktion, køkken

og bygartneri. Disse brancher er valgt, fordi Glad Fonden som socialøkonomisk virksomhed

har erfaring med uddannelse og beskæftigelse inden for de områder. Det er desuden vur-

deringen, at der er opgaver, der kan blive til jobs til unge med funktionsnedsættelse, hvis

de unge udvikler de kompetencer, der efterspørges i brancherne. Derudover peger uddan-

nelserne hen mod beskæftigelse på områder, der kan være attraktive for unge mennesker i

en tid, hvor der er fokus på god mad, godt brød, byøkologi og kommunikation ved brug af

video på forskellige brugerlader.

I projektet er uddannelserne inden for video og køkken afprøvet med hver to hold elever,

mens madgartneruddannelsen kun er afprøvet med et hold elever. Uddannelserne strækker

sig i forsøgsperioden over 1 år med 40 ugers undervisning. Den ugentlige undervisningstid

er 25 timer.

Udvikling og afprøvning af uddannelsen er gennemført af teams bestående af faglærere og

vejledere, som har samarbejdet med ansatte på virksomheder, erhvervsskoler og kommu-

ner. Til den enkelte uddannelse har der været tilknyttet en faglig dialoggruppe med ekster-

ne repræsentanter fra kommuner, virksomheder og erhvervsuddannelser.

Gennem kompetenceopbygning inden for de speciikke brancher, bidrager Glad Flex Uddan-

nelse til at myndiggøre eleverne. Det sker ved at eleven:

•

udvikler en faglig identitet, der giver grundlag for at søge videre i uddannelse eller søge

arbejde og opnå hel eller delvis selvforsørgelse

opbygger strategier, der klæder eleven på til fortsat at kunne lære nyt

opnår kendskab til uddannelsessteder og arbejdspladser

udvikler selvbevidsthed og lyst til at påtage sig medborgerskab

De tre Glad Flex Uddannelser, der er udviklet og afprøvet, bygger som udgangspunkt på de

samme principper, som betyder, at eleverne:

uddannes hen imod beskrevne

kompetencemål,

der er fælles for

hele holdet

uddannes gennem praksislæring, som foregår helt eller delvist

virksomhedsforlagt

indgår på et

mindre hold

med 4 elever

undervises af en

fast faglærer,

der i dagligdagen planlægger og koordinerer undervis-

ningen

med ansatte på virksomheden

har en

fast vejleder,

der samarbejder med faglæreren om at udvikle metoder, der

støtter elevens

individuelle vej

hen imod de fælles kompetencemål samt står til

rådighed for vejledning, der vedrører forhold uden for undervisningen.

er i

praktik

på en anden virksomhed i løbet af deres uddannelse

deltager i

bedømmelse og evaluering

ca. hver 8 uge

kommer til en afsluttende bedømmelse med

ekstern censor

fra en erhvervsskole

modtager et

kompetencebevis,

der beskriver uddannelsens kompetenceniveau.

Herudover er der en række forskelle på uddannelserne, som vedrører, i hvilken grad ud-

dannelsen er integreret i virksomhedens dagligdag og dermed, hvordan eleverne indgår

i relation til øvrige ansatte. Der er også forskel på, om uddannelsernes praksislæring er

foregået på den samme eller på lere forskellige virksomheder og på antallet og længden

af praktikker samt mængden af og bredden i kernekompetencer.

I det følgende er de tre uddannelser kort beskrevet.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU

Køkkenuddannelsen

Køkkenuddannelsen er foregået i en Glad Mad kantine på virksomheden FOSS ved Hillerød.

FOSS producerer analyseinstrumenter til landbrugs- og fødevareindustrien samt til den

kemiske og farmaceutiske industri. Kantinen serverer dagligt frokost til 400 medarbejdere.

Tre dage om ugen indgår eleverne i den praktiske produktion enten på brødbagning,

service- og mødebetjening eller gastronomi alt efter, hvilket område eleverne har valgt at

fokusere på efter basisforløbet. Faglæreren planlægger undervisningen og koordinerer med

køkkenchefen, så både uddannelsesholdet og driften får mest muligt ud af samarbejdet. To

dage om ugen modtager eleverne holdundervisning i praksis og teori. Teoriundervisningen

foregår i et undervisningslokale i tilknytning til køkkenet.

Elever, der er uddannet køkkenmedarbejdere, har ved uddannelsens afslutning kompe-

tencer til at arbejde som assistenter til kokke, ernæringsassistenter, bagere eller tjenere i

private eller offentlige køkkener og kantiner med fokus på enten madlavning, service- og

mødebetjening eller brødbagning.

Basisforløb

6 uger I Glad Mad

på FOSS

Introduktion til

uddannelsens

fagområder

Virksomhedsforløb

28 uger i Glad Mad på virksomheden FOSS

Afslutningsforløb

6 uger i Glad Mad

på FOSS

Eleverne fokuserer på udvalgte fagområder,

hvor de har talent

Individuel bunden

opgave og eksamen

4 ugers praktik i anden virksomhed eller

med ekstern censor

på en erhvervsskole

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU

AV-team uddannelsen

På AV-team uddannelsen er den del af undervisningen, der vedrører videooptagelse,

primært foregået på Roskilde Universitet (RUC). AV-team uddannelsen er organiseret

som et team, hvor elever med fokus på hvert deres område (udstyr, kamera, lyd, lys,

redigering, graik og tekstning) møder op, når ansatte på RUC gerne vil have ilmet en

begivenhed og efterfølgende have redigeret materialet til en enkel ilm. Det kan være i

forbindelse med konferencer, uddannelsesmesser, forelæsninger eller i forbindelse med

præsentation af forskere eller afdelinger, nye lokaler, nye uddannelser eller ved lokale valg

til råd og nævn.

RUC er en stor organisation med 8000 studerende og 1000 ansatte. De enheder på RUC,

der producerer ilm til forskellige formål, har derfor opgaver nok til, at et mindre uddannel-

seshold kan indgå i produktion af de mest enkle produktioner. Det konkrete samarbejde er

etableret med enheden IT og Læring, som har et ønske om at lere undervisere inddrager

ilmmediet i den pædagogiske praksis - såkaldt blended learning. Faglæreren planlægger

forløbet med den ansatte, der har brug for en ilm. Kontakten etableres via den fagperson,

faglæreren løbende koordinerer uddannelsesopgaverne med på RUC. Redigering og teori-

undervisning er primært foregået i et fast undervisningslokale på Glad Fagskole.

Elever, der er uddannet som AV-team medarbejdere, har ved uddannelsens afslutning

kompetencer til at arbejde som assistenter til en kamera- eller kommunikationsuddannet

fagperson, der producerer videomateriale til digitale brugerlader som fx hjemmesider og

sociale medier i den interne kommunikation i en organisation/virksomhed.

Basisforløb

8 uger på Glad Fag-

skole og eksterne

lokaliteter

Introduktion til

uddannelsens

fagområder

Virksomhedsforløb

26 uger med optagelser på Roskilde Uni-

versitet (og enkelte andre virksomheder)

og redigering på Glad Fagskole

Eleverne fokuserer i teamarbejdet på de

fagområder, hvor de har talent

4 ugers praktik i anden virksomhed eller

på en erhvervsskole

Afslutningsforløb

6 uger på Glad

Fagskole og

eksterne lokaliteter

Fælles bunden

opgave og eksamen

med ekstern censor

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU

Madgartneruddannelsen

Madgartneruddannelsen er en ny fagkombination, hvor eleverne lærer at dyrke grøntsager

og krydderurter i byen og efter høst lærer at forarbejde råvarerne til mad og forråd.

På gartnerdelen af uddannelsen underviser faglæreren i tilknytning til en række forskellige

dyrkningssteder rundt om i byen: I en byhave på Glad Fondens domicil i København NV, i

Københavns Kommunes Skolehave ved Bispebjerg samt i udearealer og drivhuse ved Kø-

benhavns Madhus. Endelig har holdet deltaget i høstdage med borgere i taghaven Øster-

Gro. Eleverne har deltaget i etablering af bede og drivhuse, dyrkning og pleje af udearealer

samt høst af grøntsager, bær, frugter og krydderurter.

Variationen i dyrkningssteder introducerer eleverne til beskæftigelsesmuligheder indenfor

bygartneri, herunder det pædagogiske element, hvor de indgår i undervisning af folke-

skoleelever, der besøger henholdsvis skolehaver eller Madhuset. En dag om ugen indgår

eleverne i teoriundervisning i et undervisningslokale på Glad Fagskole.

På den del af uddannelsen, der vedrører forarbejdning af råvarer til mad, undervises ele-

verne alle dage af en kokkefaglærer i Café Glad i BIBLIOTEKET på Rentemestervej i Køben-

havn.

De elever, der er uddannet madgartnere, har ved uddannelsens afslutning kompetencer til

at assistere en uddannet gartner fx inden for vedligehold og pleje af byens grønne arealer,

på gartnerier, slotshaver eller i forbindelse med produktionskøkkener og restauranter, der

allerede er i gang, eller gerne vil i gang med at dyrke deres egne grøntsager og krydder-

urter. De har også kompetencer til at arbejde som assistenter til uddannet køkkenperso-

nale inden for grundtilberedning og forarbejdning af råvarer.

Virksomhedsforløb - gartner

24 ugers gartnerdel på 3 forskellige

dyrkningssteder

1 uges praktik med relation til bygartneri

Afsluttende bedømmelse med individuel

bunden praktisk opgave suppleret med

forberedt materiale og eksamen med

ekstern censor

Virksomhedsforløb - mad

16 ugers maddel i Café Glad

2 ugers praktik med relation til køkken,

bygartneri, skolehave eller på en erhvervs-

skole.

Afsluttende bedømmelse med individuel

bunden praktisk opgave og eksamen med

ekstern censor

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU

Samarbejdspartnere

De tre uddannelser er udviklet og afprøvet i samarbejde med i alt 6 kommuner, 19 virk-

somheder (private og offentlige arbejdspladser) samt 4 erhvervsskoler.Repræsentanter fra

både kommuner, erhvervsskoler og virksomheder er indgået i de

faglige dialoggrupper,

der

har været tilknyttet den enkelte uddannelse. De faglige dialoggrupper er mødtes 4 gange,

mens uddannelserne er afprøvet. Deltagerne har bidraget ved at forholde sig kritisk til de

foreløbige beskrivelser, resultater og planer, de er blevet præsenteret for, hvilket har fået

betydning for prioriteringer og retning i projektet.

Samarbejdet med

kommuner

har derudover vedrørt:

1) Visitation af de unge, der har deltaget i uddannelserne

2) Dokumentation af elevernes progression til brug for deres videre forløb

De unges deltagelse har forudsat, at kommunen vurderer, at der er et uddannelses-

eller beskæftigelsesperspektiv med at visitere dem til uddannelsesforsøget. Det skyldes,

at de unge i målgruppen typisk har et uddannelsespålæg, er på kontanthjælp og dermed

tilknyttet et jobcenter.

Det er erfaringen fra samarbejdet med jobcentrene, at der opstår et dilemma, når unge

skal uddannes med reference til beskæftigelseslovgivning. Jobcentret i den betalende

kommune skal bruge dokumentation til afklaring af elevens støttebehov og arbejdsevne.

Der er derfor en stor risiko for, at det forskyder læringsperspektivet væk fra uddannelsens

kompetencemål til spørgsmål om afklaring af støttebehov og arbejdsevne målt i timer, når

en uddannelsesinstitution skal imødekomme jobcentrets behov for dokumentation.

En del af de kommuner, der indledningsvis er kontaktet af projektet har desuden vurde-

ret, at et 40 ugers forløb med en medinansiering på 12.500 kr. per elev om måneden var

for omkostningstungt, hvilket har betydet, at lere elever, der var interesseret i at få mere

uddannelse, ikke har haft mulighed for at deltage.

Samarbejdet med

erhvervsskoler

har bestået i:

1) Lærerpraktikker forud for opstart af de første uddannelsesforløb

2) Elevpraktikker for de elever, der havde mulighed for og ønske om at søge ind

på en erhvervsuddannelse efter uddannelsesforsøget

3) Endagsbesøg, der har introduceret et hold elever til en erhvervsskole

4) Ekstern censurering ved de afsluttende bedømmelser

Erhvervsskolernes deltagelse med censorer ved de afsluttende bedømmelser har været

afgørende for valideringen af, at eleverne har nået de beskrevne kompetenceniveau.

Erfaringen er, at der er stor åbenhed og interesse fra erhvervsskolernes side til at indgå i

udviklingsarbejde omkring uddannelse til målgruppen; det til trods for at erhvervsskolerne

i den periode, hvor projektet er gennemført, har haft travlt med at omstille sig til en ny

erhvervsuddannelseslov, som ikke indeholder incitamenter til at gå ind i denne opgave.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU

Samarbejdet med

private virksomheder og offentlige arbejdspladser

har indebåret:

1) Værtskab for en uddannelse gennem 40 uger

2) Praktiksted for elever i 1-4 uger

Uddannelsesmodellerne forudsætter et samarbejde med virksomheder, der opgavemæssigt

og fysisk kan rumme et uddannelseshold. Virksomhederne indgår i den daglige koordine-

ring med faglæreren, som er den, der sikrer, at eleverne når uddannelsens kompetence-

mål.

Praktik i anden virksomhed eller på en erhvervsskole ved uddannelsens afslutning øger

elevernes læringskurve, og er ligesom de tre uddannelsesmodeller afhængig af, at virk-

somheder i de forskellige brancher og erhvervsskoler tager imod praktikanter.

Erfaringen er, at virksomhederne - udover at bidrage til uddannelserne - opnår et øget

ressourcesyn på unge med funktionsnedsættelse gennem samarbejdet. Nogle virksom-

heder erfarer også, at øget forskellighed i medarbejderstaben kan synliggøre ressourcer

blandt de øvrige ansatte.

De virksomheder, der har samarbejdet med uddannelsesforsøget, har desuden under-

streget, at ansættelse forudsætter, at de unge kan noget, som virksomheden har brug

for, og at virksomheden har adgang til klar information om ansættelse på særlige vilkår.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU

4.2 Kompetencemålsbeskrivelse og dokumentation af progression

Glad Flex Uddannelserne er beskrevet med kompetencemål, der refererer til niveau tre i

den nationale kvaliikationsramme.

Det betyder, at eleven ved uddannelsens afslutning

med adgang til vejledning kan:

•

tage ansvar for afgrænsede arbejdsprocesser

indgå i tværfagligt samarbejde inden for et erhvervs eller et fags praksis

kan indgå aktivt i læringssituationer inden for et erhvervs – eller fagområde

Niveau tre i den nationale kvaliikationsramme er tilføjet med

adgang til vejledning

for at

indikere, at eleven kan præstere på niveauet, når han/hun har mulighed at spørge og få

vejledning hos en fagperson.

Kompetence

beskrives af nogle forskere som et spørgsmål om, hvorvidt en person kan

løse den faglige opgave, han/hun bliver stillet. Andre forskere vægter, at relationer og

kontekst har afgørende betydning for en persons aktuelle kompetence til at indgå i en

arbejdsproces.

I uddannelsesforsøget er det vurderingen, at udfordringen for elever fra målgruppen sjæl-

dent består i at lære at indgå i afgrænsede arbejdsprocesser, jf. niveau tre i den nationale

kvaliikationsramme. Udfordringen er derimod ofte, at indgå i arbejdsliv, hvor der er mange

uskrevne regler, kolleger der skiftes ud, og hvor der kan ske ændringer i forhold til planen,

som kræver den unges stillingtagen, og som kan betyde, at en afgrænset opgave skal lø-

ses under helt andre forudsætninger end dagen før. Konteksten får med andre ord afgøren-

de betydning for den unges kompetence. Kompetencen består derfor i at kunne udføre den

afgrænsede opgave, når den unge udfordres af en turbulent og uforudsigelig hverdag i et

køkken med mange kolleger, i en skolehave med masser af elever, hvor der kan opstå kon-

likter, eller under en ilmoptagelse på et universitet, hvor lokaliteten kan ændres. Derfor

benyttes en forståelse af kompetence, som tillægger konteksten betydning.

Forståelsen af

begrebet

kompetence

har haft indlydelse på kompetencemålsbeskrivelserne. Det vil sige,

hvad de unge skal kunne ved uddannelsens afslutning og dermed også for uddannelsernes

indhold og tilrettelæggelse.

I valg og omfang af kompetencer er der i beskrivelsen af Glad Flex Uddannelse skelet til

det, der i den daværende bekendtgørelse til erhvervsuddannelserne hed

Særlige kompe-

tencemål forud for undervisning i hovedforløbet.

For at elever på 40 uger kan opnå kom-

petencer til at løse rutineprægede opgaver på en arbejdsplads, er uddannelserne derefter

beskrevet med et noget smallere repertoire af kernekompetencer. Eksempler på kompe-

tencemål, læringsaktiviteter og niveauer af læringsmål fremgår af bilag 1.

Køkken og AV-team uddannelserne har hver 7 kompetencemål. Madgartneruddannelsen

har 17 kompetencemål, som fordeler sig på en gartnerdel og en maddel. Efter et basisfor-

løb har eleverne på to af uddannelserne yderligere fokuseret på de fagområder, hvor de

havde mest talent.

Processen, hvor faglærere og vejledere afklarer forståelsen af

kompetence

og beskriver

mål og delmål, er en metode, der med fordel kan benyttes af UU-vejledere og STU-ud-

bydere i det arbejde, som den seneste revision af bekendtgørelsen til STU lægger op til.

Metoderne er i gang med at blive implementeret i Glad Fagskole.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU

Bedømmelsesplan

I kompetencemålsbeskrivelserne indgår en bedømmelsesplan. Der er udviklet skabelo-

ner til hver bedømmelse, der refererer til lærings- og kompetencemål og rejser en række

spørgsmål til evaluering, der peger fremad. Tilsammen udgør dette materiale de metoder

og redskaber til bedømmelse af elevens progression, der er udviklet og afprøvet i projek-

tet.

Bedømmelsesplanen indeholder:

Indledende vurderingssamtale

Bedømmelse og evalueringssamtale efter 6-8 uger

Bedømmelse og evalueringssamtale efter 16 uger

Evaluering efter ekstern praktik efter ca. 32 uger

Bedømmelse ved afslutning af gartnerforløb efter 18 uger.

(Kun for Madgartnerlinjen

som indeholder en bedømmelse efter seks måneders gartnerforløb og igen efter fem

måneders madforløb.)

6. Afsluttende bedømmelse med deltagelse af en ekstern censor fra en relevant erhvervs-

uddannelse. I de sidste uger af uddannelsen arbejder eleven med en produktion til den

afsluttende bedømmelse.

Glad Flex Uddannelse er kendetegnet ved, at elev-lærer relationen bevæger sig fra en høj

grad af lærerinstruktion ved uddannelsesstart til produktion baseret på dialog, selvstændig

beslutningstagen og øget elevansvar for produktet og teamsamarbejdet ved uddannelsens

afslutning. Denne progression er præciseret med beskrivelse af tre niveauer af læringsmål.

•

På niveau 1 kan eleven adspurgt

referere og vise,

at han/hun er opmærksom på og

kender til enkle materialer, teknikker, regler og fremgangsmåder inden for det pågæl-

dende fagområde

På niveau 2 kan eleven under vejledning

udføre, sammensætte, anvende, navigere,

forberede

m.v.

På niveau 3 kan eleven med adgang til vejledning/til at spørge selvstændigt

vælge,

arbejde med, tage ansvar for, klargøre, opmåle

m.v.

Ved afslutningen af basisforløbet, bliver eleverne bedømt i forhold til niveau 1. Niveau 2

og 3 er pejlemærker på elevens udvikling i det resterende forløb. Ved den afsluttende

bedømmelse/eksamen udfører eleven en bunden opgave, der svarer til en afgrænset,

rutinepræget arbejdsproces, som eleven har øvet sig på forud for eksamen. Når eleven

kan demonstrere, at han/hun kan gennemføre handlingen svarende til det beskrevne

niveau 3, har eleven bestået.

Eleven får ved uddannelsens afslutning et kompetencebevis. Det fremgår af kompetence-

beviset, om eleven er bestået eller ikke bestået. Kompetencebeviset indeholder blandt

andet en beskrivelse af uddannelsens mål, niveau, varighed, struktur og slutbedømmelse.

Derudover en kort beskrivelse af den virksomhed og opgavetype, der har dannet ramme

om undervisningen, en beskrivelse og evaluering af den eksterne praktik samt af den af-

sluttende prøve.

Anvendelighed af kompetencebeskrivelse og bedømmelser

Kompetencemålsbeskrivelsen og bedømmelsesplanen bidrager til, at faglæreren kan sikre

tydelig sammenhæng mellem den løbende undervisningsplanlægning, den pædagogiske

undervisningspraksis og uddannelsens kompetencemål.

Beskrivelserne fungerer som en fælles referenceramme på de teammøder mellem faglærer,

vejleder og projektleder, der er afholdt hver 14 dag. Her har teamet blandt andet vurderet,

om niveauet er for højt eller lavt i forhold til de unge, der er visiteret til uddannelsen, om

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU

niveauet er realistisk at nå med 25 timers undervisning i 40 uger, om der er kompetence-

områder, der bør prioriteres mere eller mindre i forhold til de beskæftigelsesområder, der

åbner sig gennem den virksomhedsforlagte undervisning og praktikker m.v.

De fastlagte bedømmelser og evalueringer bidrager til, at faglærer og elev får talt om,

hvordan det går med elevens udvikling hen imod kompetencemålene, hvad der hjælper

eleven til at lære nyt, og hvad faglærer og elev sammen skal fokusere på i den kommende

periode, for at eleven lærer mest muligt.

De skabeloner, der er faglærerens og vejlederens redskaber, lægger op til en dialog i evalu-

eringen, der i videst muligt omfang giver eleven en stemme på lige fod med faglæreren.

Det frembringer væsentlige perspektiver fra eleven, som bidrager til faglærers og vejle-

ders forståelse af elevens udfordringer og til at faglæreren fremadrettet kan tilrettelægge

undervisningen, så den imødekommer den enkelte elevs undervisningsbehov. Vejlederen

styrer dialogen. Elevens og lærerens svar bliver noteret i hver sin spalte i et skema. Efter-

følgende er det tydeligt, hvad der er henholdsvis elevens og faglærerens perspektiv. Her er

det også tydeligt, hvis det ikke er lykkedes at motivere eleven til at melde ud, hvad han/

hun syntes går godt, og hvad der er svært.

Faglærerne evaluerer også løbende med eleverne. Men de strukturerede bedømmelser

hjælper faglæreren til at koble erfaringer fra dagligdagens undervisning til de beskrevne

læringsmål, så eleven får billeder på, hvorfor faglæreren vurderer, at han/hun er på niveau

1, 2 eller 3.

Endelig har kompetencemålsbeskrivelser og dokumentation af elevernes progression i de

fastlagte bedømmelser udgjort grundlaget for de statusrapporter, jobcentret har skulle

modtage om den enkelte elevs progression ca. hver 8 uge.

Revurdering af mål i forhold til tidsramme

Kravene til at bestå er justeret ud fra erfaringerne i de første forløb. Erfaringen er, at hvis

eleverne skal have mulighed for at nå niveau 3 på alle kompetenceområderne, er det

nødvendigt med mere tid – minimum 2 år. Alternativt skal antallet af kernekompetencer og

niveau nedjusteres. Det udfordrer imidlertid jobmuligheder, idet kompetencerne er udvalgt

og beskrevet af fagfolk med erfaring fra branchen ud fra en vurdering af, hvad eleverne

som minimum skal kunne for at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet.

I lyset af, at assistentuddannelserne på erhvervsuddannelserne er rammesat til halvandet

år, fremstår det velbegrundet, at unge med funktionsnedsættelse, der uddannes til at assi-

stere fagfolk, har brug for yderligere et halvt år eller mere. Det er ligeledes vurderingen fra

de eksterne censorer, at det aktuelle smalle faglige fokus på det beskrevne kompetenceni-

veau er relevant i et beskæftigelsesperspektiv.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU

Ligheder og forskelle mellem en Glad Flex Uddannelse og de ordinære erhvervs-

rettede uddannelser til unge der ikke kan gennemføre en erhvervsuddannelse

(EUD).

Glad Flex Uddannelse og Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU)

Ligheden med KUU er målet om et uddannelsesniveau, hvor den unge kan blive erhvervs-

assistent.

Forskellen er blandt andet adgangskravet på KUU, hvor eleverne skal have afsluttet folke-

skolens 9. eller 10. klasse. Det har en del af eleverne i forsøgsprojektet ikke.

På KUU skal de unge være under 25 år. På Glad Flex Uddannelsen var lere af eleverne

ældre. Derudover er der på KUU et krav om, at eleven skal kunne afslutte dansk, matema-

tik og et tredje fag på D-niveau, hvilket er uden for rækkevidde for de leste af de elever,

der gennemførte en Glad Flex Uddannelse. Samtidig foregår undervisningen på KUU ofte

på større hold og i pædagogiske rammer, der ikke egner sig til unge, der har brug for at

andre skaber struktur og gentagelse.

Glad Flex Uddannelse og Erhvervsgrunduddannelse (EGU)

Ligheden med EGU er, at den også er kommunalt forankret og individuelt tilrettelagt,

hvilket muliggør den praksisbaserede tilgang med virksomhedsforlagt undervisning, som

forsøgsprojektet viser, at mange af de unge proiterer af.

Forskellen er blandt andet, at på EGU er den enkelte elev ’alene’ i praktik på en arbejds-

plads. En Glad Flex Uddannelse er organiseret på mindre hold med en fast faglærer og

vejleder, som i den virksomhedsforlagte praksis fastholder uddannelsesperspektivet hen

imod beskrevne kompetencemål. Det har som nævnt vist sig at fungere for unge, der ofte

har brug for forudsigelighed, struktur og vejledning.

Eleverne på EGU får elevløn i praktikperioden. På en Glad Flex Uddannelse er eleverne

ikke en del af normeringen i virksomheden, og virksomheden har ikke haft udgifter i form

af elevløn. Dette med baggrund i, at de unges videns- og funktionsniveau ofte først sent i

forløbet, udgør en ressource for virksomhederne.

Glad Flex Uddannelse og Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse (PBE)

Ligheden med PBE er samarbejdsaftalen med en erhvervsskole, som betyder, at uddannel-

sen afsluttes med en prøve som bedømmes af en censor fra en erhvervsskole. Produktions-

skolerne har lovhjemmel til at indgå sådanne aftaler (BEK nr. 893 af 08/07/2010). Det har

STU udbydere ikke, og derfor har eleverne i projektet ikke fået et lovhjemlet eksamensbe-

vis, men et dokument, hvor erhvervsskolen skriver under på, at eleven ved bedømmelse

har præsteret på det beskrevne niveau.

Forskellen er blandt andet, at PBE har samme mål og niveau som EUD, hvor en Glad Flex

Uddannelse i forsøgsperioden har været 1-årig og har haft et smallere repertoire af fagom-

råder.

PBE er organiseret som individuelle forløb, der helt eller delvist foregår på en produktions-

skole med mulighed for virksomhedspraktikker og mulighed for, at dele af uddannelsen

foregår på en erhvervsskole. Uddannelsesforsøget adskiller sig her igen i organisations-

formen med hold på en virksomhed med fast tilknyttet faglærer.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU

4.3 Elevresultater og videre forløb

I alt er 22 unge påbegyndt uddannelsen. Heraf er 4 unge stoppet inden for de første 6

ugers basisforløb. 17 af de 18 unge, der er fortsat på hovedforløbet har bestået den afslut-

tende eksamen med ekstern censor.

Eleverne har gennemgået en synlig og målbar udvikling på de 40 uger, de har deltaget i en

Glad Flex Uddannelse. Elevernes progression er løbende dokumenteret og beskrevet i eva-

lueringer, der forholder sig til de læringsmål og endelige kompetencemål, der er beskrevet

for uddannelserne.

For de leste unge, har deltagelse medført udvikling af:

• Faglig identitet

• Kompetencer, der er brug for på en arbejdsplads

• Kontakter til potentielle arbejdsgivere via eksterne praktikker

• Konstruktive strategier til at mestre udfordringer i uddannelse eller beskæftigelse

Resultaterne illustreres i det følgende via opfølgning på præsentationen af Lau, Elias og

Sara i afsnittet om målgrupper ovenfor. Deres udvikling er eksempler på, hvordan afsæt-

tet i de smalle fagområder (som fx lyd, kamera, brødbagning, mødeservicering, plante-

kendskab, bålmad, grøntsagsgastronomi) også har fungeret som afsæt for udvikling af de

personlige og sociale kompetencer. Det har medført et kompetenceniveau, hvor eleverne

selvstændigt med adgang til vejledning kan tage ansvar for afgrænsede, rutineprægede

arbejdsprocesser, kan indgå i læringssituationer og tværfagligt samarbejde inden for et

fags praksis.

Eksempler på Laus´ kompetenceudvikling i AV-team uddannelsen

Ved uddannelsesstart

er Lau meget tilbageholdende og har svært ved at kontakte nye

mennesker i forbindelse med videooptagelser. Optagelser i større grupper af mennesker,

mange ventesituationer, ændring af instrukser med kort varsel og intensive forløb uden

pauser er alt sammen forhold, der under TV-optagelser udfordrer Lau meget. Lau kan inde

på at forlade lokalet, når det bliver for svært, og ofte er han så træt efter en optagedag, at

han sover for længe den næste dag og kommer for sent.

Efter 3 måneders uddannelse

beslutter Lau sammen med sin faglærer og vejleder,

hvordan han, som en del af sin udvikling hen imod kompetencemålene, kan udvikle strate-

gier for at undgå, at stressen ”hopper på ham”. I begyndelsen har Lau primært fokuseret

på kamera, hvor han har mest selvtillid og rutine. Den næste måned skal han blandt andet

i optagesituationer, hvor han begynder at føle sig stresset, blive ved med at gentage for sig

selv:

Jeg ved, det går over.

Forebyggende skal han sammen med faglæren hver fredag se

på, hvornår der i den kommende uge er luft i produktionerne, så han i pressede situationer

kan minde sig selv om, at han lige om lidt kan slappe af.

Efter 10 måneders uddannelse

er Lau blevet god til at mærke efter sin dagsform, så

han inden, han bliver for træt, kan bede en medelev om at tage over ved kameraet, hvis

en optagelse tager længere tid, end han kan mærke, han kan holde til. Han har også lært

at fastsætte en realistisk tidsramme til en redigeringsopgave, så han kan lave en aftale

med rekvirenten, der ikke gør ham stresset. Han oplever ofte absencer, hvor han i korte-

re tid mister kontakten til omverdenen. Lau prøver derfor at udvikle det, han selv kalder

AV-mode,

hvilket indebærer, at han tilpasser sine private aktiviteter og døgnrytme, så han

kan være frisk, når AV-teamet skal på optagelse. Det indebærer også, at han ofte hviler et

par timer, når han kommer hjem fra uddannelsen.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU

Ved den afsluttende bedømmelse efter 12 måneder

fremgår det, at Lau er blevet

mere aktiv. I udførelsen af den afsluttende opgave har han taget mange initiativer og

udvist overblik over produktionsprocessen. Censorerne vurderer, at selvom Lau ved uddan-

nelsen start valgte at have fokus på kameraarbejde, har han også udviklet sig inden for

redigering og tilrettelæggelse.

Lau tildeles et ressourceforløb to måneder før, han afslutter Glad Flex Uddannelsen. Efter

uddannelsesforsøget går Lau ubeskæftiget i 15 måneder. Ifølge jobcentret, fordi der er tale

om en række uheldige sammenfald i den kommunale organisation, der medfører stilstand i

Laus sagsbehandling. I september 2016 er Lau i afklaring i en genbrugsbutik.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU

Eksempler på Elias’ kompetenceudvikling i uddannelsen til madgartner

Ved uddannelsesstart

er det Elias’ ønske at få et job, tjene sine egne penge og lytte

i egen bolig. Elias giver udtryk for, at han ser sin deltagelse i uddannelsesforsøget som

endnu en praktik, hvor hans arbejdskraft udnyttes. Elias deltager cirka halvdelen af dagene

på gartnerdelen af uddannelsen. Nogle dage melder han afbud, andre dage udebliver han

uden besked. Han bliver kontaktet ved udeblivelse og kommer med mange forklaringer på,

hvordan alt fra tandlægebesøg til dødsfald, retssager og tilskadekomne i hans nærmeste

omgangskreds kræver, at han er andre steder end på uddannelsen.

Når Elias endelig møder op, udtrykker faglærer og vejleder glæde over at se ham og und-

lader at kommentere hans forklaringer på udeblivelse. Han anerkendes, når der er noget,

han klarer godt. Det bliver gentaget, at han er i et uddannelsesforløb, hvor han kan lære

noget og, at han skal kunne noget for at få et job. I evalueringerne bliver det synliggjort

for Elias, hvad han lærer. Det er svært at spore ændringer i Elias mestringsstrategier, og

faglærer og vejleder har mange overvejelser, om den anerkendende og krav-tilpassede

fremgangsmåde gavner ham.

Gennem faglærernes observationer og samtaler med Elias i hverdagen og ved de fastlag-

te evalueringer, bliver det tydeligere, at Elias husker meget dårligt, og derfor har brug for

struktur til at fastholde beskeder. Elias kan bedst lide at arbejde alene, men samtidig går

han let i stå, når han arbejder alene og møder en udfordring. Det kan medføre, at han

vælger at gå sin vej. Elias kan ikke fastholde hvor og hvornår, han skal møde. En uddan-

nelse, hvor Elias skal møde på 3 forskellige dyrkningssteder på en uge, er derfor ikke god

for ham. Den første gang eleverne er i køkkenet og forarbejder noget, de har høstet, giver

Elias udtryk for, at han godt kan lide at være i køkkenet. Denne positive udmelding forsø-

ger teamet at bygge videre på. Det aftales med Elias, at han afslutter sit gartnerforløb tid-

ligere end de øvrige elever for at påbegynde sit madforløb i køkkenet. Her skal han møde

på den samme adresse med de samme mennesker hver dag. Elias får trinvis instruktion til

afgrænsede opgaver og faglæreren afslutter nu hver dag med at repetere, hvad han skal

i gang med, når han møder næste dag. Det fungerer i nogle uger, hvorefter Elias igen har

meget fravær.

Efter 8 måneders uddannelse

kommer vendepunktet da Elias ved en evaluering giver

vejlederen lov til at kontakte hans mor, og faglæreren begynder at koordinere støtten til

Elias med hende. Hver fredag får Elias fx et ugeskema sendt hjem med posten. Det hæn-

ger hans mor på køleskabsdøren, så hun kan hjælpe ham med at komme afsted. Ved ude-

blivelse kontakter faglæreren først Elias, og hvis han ikke svarer, kontakter hun Elias’ mor.

Hvis Elias er taget afsted hjemmefra, medfører en sms-besked om, at han er ventet, og

hvilken opgave, han skal i gang med ofte, at Elias dukker op på uddannelsesstedet umid-

delbart efter.

Når Elias oplever en udfordring i køkkenet, han ikke kan håndtere og vil gå, får faglæreren

ham oftest til at blive og inder en vej gennem forhindringen sammen med ham, så Elias

kan gå hjem med en succesoplevelse i stedet for et nederlag. Til bedømmelser og evalu-

eringssamtaler gentages det, at Elias IKKE bliver smidt ud fra uddannelsen. Faglæreren

holder fast i ham uanset, hvor lidt han kommer, fordi hun mener, at køkkendelen kan blive

et skridt videre for Elias hen imod det job, han så gerne vil have.

Ved den afsluttende eksamen efter 12 måneder

producerer Elias over et forløb på 2

timer selvstændigt - med adgang til at spørge - en ret bestående af græske frikadeller med

græsk salat og hjemmelavet rødbedechutney. Under arbejdet med retten observerer cen-

sor, at Elias ved udskæring af tomater har fået en kniv, Elias vurderer ikke er skarp nok.

Derfor søger han hjælp til at få den slebet. Det viser, at Elias kan forholde sig konstruktivt

i et køkken, når der opstår en forhindring. Da kniven er slebet, anvender han den korrekt.

Censor vurderer, at Elias har nået de beskrevne kompetencemål på maddelen af uddannelsen.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU

Elias – som nu er fyldt 27 år - modtager for første gang et bevis på, hvad han kan.

Efter uddannelsesforsøget indstilles Elias til et ressourceforløb og har siden været i praktik

i en kantine, hvor han indgår i den daglige produktion tre dage om ugen. Perspektivet er,

at det bliver afklaret, om Elias kan tilkendes et leksjobbevis og blive ansat i en kantine.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU

Eksempler på Saras kompetenceudvikling i køkkenuddannelsen

Til optagelsessamtalen før uddannelsesstart

er Sara ikke særlig deltagende. Når hun

bliver spurgt om noget, svarer hun ikke, men kigger på sin far og kontaktpædagogen fra

bostedet, der begge deltager i mødet. Hun koncentrerer sig om at spise de småkager, der

er sat frem, indtil skålen er tom.

Ved uddannelsesstart

bor Sara på et bosted for udviklingshæmmede. Da hun skal til

den første bedømmelse på uddannelsen, vil hun gerne have en pædagog fra bostedet med.

Faglærer og vejleder mener, at det vil være godt, at Sara selv klarer det. Hun får evalu-

eringsspørgsmålene med hjem, så hun kan gennemgå dem med støttepædagogen. Sara

klarer efterfølgende bedømmelse og evaluering int alene med sin faglærer og vejleder.

Sara kan godt læse en enkel opskrift. Hendes udfordring er at omsætte det, hun læser, til

handling. Derfor har Sara brug for vejledning til at komme i gang og gå trinvis til værks.

Ved udlevering af en opskrift, skal Sara stilles de spørgsmål, der pejler hende ind på hvil-

ken tilberedningsmetode, hun skal benytte, og hun skal med støtte fra sin faglærer skrive

en enkel ’to-do-liste’. På den måde kan Sara overkomme sine kognitive udfordringer, og

hendes glæde ved arbejdet i køkkenet blive det, der fylder.

Ved den afsluttende eksamen efter 12 måneder

fremstiller Sara efter opskrift - selv-

stændigt og med adgang til at spørge - en ret til 6 personer inden for en afsat tidsramme

på 2 timer. Hun arbejder fokuseret og struktureret og når det, hun skal, inden for tidsram-

men. Hun svarer på alle de spørgsmål, hun bliver stillet om tilberedning og tilsmagning

og kan blandt andet fortælle, hvor på koen skanken sidder. Censor, der kommer fra en

erhvervsskole, vurderer, at Sara har gode forudsætninger for at starte på et grundforløb

(efter tidligere lov om erhvervsuddannelser).

Sara deltager i uddannelsesforsøget inden for rammerne af et ressourceforløb og bliver

efterfølgende inden for ca. 1 år afklaret til et leksjob gennem to praktikforløb inden for

køkkenbranchen. Hun er nu ansat 20 timer om ugen i en café i DR-Byen.

Elevernes videre forløb

I september 2016 er det henholdsvis 19 måneder siden, de første elever afsluttede deres

forløb og tre måneder siden, de sidste elever afsluttede. Status på de 17 elever, der har

gennemført uddannelsen, er:

•

3 elever er godkendt til leksjob og er i beskæftigelse

2 elever påbegynder Grundforløb 2 på en erhvervsskole i oktober 2016

2 elever er i praktikforløb med henblik på afklaring til uddannelse eller beskæftigelse

1 elev er i beskyttet beskæftigelse – som før sit uddannelsesforløb

9 elever er skrevet op til eller i gang med et ressourceforløb, der skal afklare

om perspektivet er, at de skal i leksjob, uddannelse eller på pension. Heraf er:

• 4 elever i gang med eller på vej i praktikker, der ligger inden for de brancher,

hvor de har kvaliiceret sig gennem forsøgsuddannelsen

• 4 elever er i - eller på vej ud i - praktikker i en anden branche med det formål

at blive bredt afklaret jf. Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats § 70 a

• 1 elev er på barsel

Opsummerende er 5 elever ud af de 17, der gennemførte hele Glad Flex Uddannelsen, efter-

følgende kommet videre i uddannelse eller beskæftigelse (leksjob), 9 elever er kommet i

ressourceforløb, og to elever er tilbage i ordinære praktik- eller aktiveringsforløb med hen-

blik på at komme nærmere beskæftigelse. En elev er fortsat i beskyttet beskæftigelse.

For de leste unge i projektet, er den realistiske vej til beskæftigelse og delvis selvforsørgelse

at blive godkendt til et leksjob. Her møder de unge meget forskellige sagsbehandlings-

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU

praksis alt efter hvilken kommune, de bor i. Nogle unge opnår en godkendelse til leksjob

inden for få måneder, mens andre får stillet i udsigt, at de skal i praktik i lere år, inden det

kan blive afklaret, om de kan tildeles et leksjobbevis eller en pension.

I tre ud af de fem afprøvede forløb har projektet samarbejdet med Københavns Kommu-

ne for at undersøge, hvordan løbende dialog mellem uddannelsesinstitution og jobcenter

kunne medføre en dokumentation, der hurtigere får den unge afklaret til mere uddannelse

eller beskæftigelse. Det lykkedes i nogle tilfælde, men ikke i andre.

Erfaringen viser, at det gavner eleverne i overgangen fra en Glad Flex Uddannelse til anden

uddannelse eller afklaring i forhold til beskæftigelse, at de har en gennemgående sagsbe-

handler. Ligeledes har fremgangsmåder, der giver eleven indsigt i den dokumentation, der

formidles til en kommunal jobkonsulent, styrket den unges forståelse og ansvar for eget

videre forløb i uddannelse og beskæftigelse.

Mange af de unge er kommet videre i et ressourceforløb. I et jobcenterperspektiv har

deltagelse i uddannelsesforsøget derfor givet de unge en retning i deres afklaring af ar-

bejdsevne og fremtidige forsørgelsesgrundlag. Flere af de unge giver imidlertid udtryk for,

at de ikke kan se meningen med det ressourceforløb, der skal hjælpe dem videre, og de

har på de indledende møder med et rehabiliteringsteam følt sig uden for indlydelse på,

hvad der besluttes om deres liv.

De primære udfordringer er dokumentationskravene i Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats

(§ 70 a), som forekommer uhensigtsmæssige for unge med funktionsnedsættelse, der

har gennemført et års kompetenceudvikling inden for en bestemt branche.

De unge har i

disse tilfælde svært ved at forstå, hvad der er formålet med praktikker inden for områder,

hvor de ikke kan noget og derfor heller ikke kan se sig selv arbejde i fremtiden. Det virker

demotiverende for unge, der for første gang oplever, at der er noget, de er gode til, at de

skal videre i praktik inden for helt andre områder, hvor de igen kommer til at opleve ne-

derlag, fordi deres funktionsnedsættelse kommer i søgelyset frem for deres nyerhvervede

kompetencer. Det betyder, at nogle af de unge mister motivationen og troen på, at det kan

gøre en forskel at anstrenge sig for at dygtiggøre sig.

Erfaringen er derfor, at hvis unge med funktionsnedsættelse skal i beskæftigelse, er det

ikke tilstrækkeligt at etablere relevante uddannelsestilbud, men der er også behov for ju-

steringer i forhold til overgangen til beskæftigelse. Fx i form af dispensationsmuligheder for

kommunerne.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU

5. Forslag til en uddannelsesmodel

På baggrund af elevernes progression, gennemførelsesgrad og erfaringer fra afprøvning af

de tre Glad Flex Uddannelser, er det muligt at tegne konturerne af en uddannelsesmodel,

der bidrager til at sikre unge med funktionsnedsættelse bedre muligheder for at deltage i

og gennemføre en uddannelse - og på længere sigt at komme i beskæftigelse.

En sådan uddannelse er karakteriseret ved:

•

Virksomhedsforlagt praksislæring i en virksomhed af en størrelse, der kan rumme et

hold på 5-8 elever i hele uddannelsesperioden.

Kompetencebeskrevet uddannelse, hvor faglærer og virksomhed samarbejder om

udvælgelse af 5-7 kompetencemål ud fra en bred vifte af centralt fastsatte kompe-

tencemål. Kompetencemålsbeskrivelsen gør det muligt for censor at bedømme elevens

niveau ved uddannelsens afslutning.

25 timers undervisning om ugen i minimum 2 år.

En fast faglærer, der har en faglig uddannelse i branchen og pædagogisk erfaring eller

(efter)uddannelse.

Læringsmål beskrevet på lere niveauer samt undervisningsaktiviteter og evaluerings-

plan, som understøtter faglærerens mulighed for at vurdere elevens faglige udvikling

– og at dele sin vurdering med eleven.

Samarbejde mellem faglærer og uddannelsesansvarlig på virksomheden, der sikrer

løbende koordinering mellem produktion, undervisningsplanlægning og praksis.

Samarbejde mellem faglærer og vejleder om udvikling af undervisningsmetoder, der

imødekommer elevens individuelle undervisningsbehov i udviklingen hen i mod uddan-

nelsens kompetencemål.

Adgang til vejledning for eleven omkring forhold uden for undervisningen, så eleven

fastholdes i uddannelsen – herunder samarbejde med den unges netværk, hvis den

unge ønsker det (forældre/værge, bosted, mentor, hjemmevejleder m.v.).

En længerevarende praktik i en anden virksomhed på 1-3 måneder på uddannelsens

andet år.

Etablering af dialog mellem den unge og jobcentret i de sidste måneder af uddannel-

sesforløbet med henblik på at støtte op om, at den unge efter afsluttet uddannelsesfor-

løb kommer videre i beskæftigelse inden for branchen, så eleven kan vedligeholde sine

kompetencer.

Vejlederbro fra uddannelse til beskæftigelse, hvor vejlederen på uddannelsen følger den

unge i overgangen til beskæftigelse ind i en eventuel mentorordning på arbejdspladsen.

En forankring af uddannelsen, der frigør den unge fra beskæftigelseskrav i uddannel-

sesperioden og muliggør et forsørgelsesgrundlag uden beskæftigelse ved siden af studi-

erne.

•

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU

Noter:

Hotel & Restaurantskolen; Erhvervsskolen Nordsjælland; Next Uddannelse, Københavns Film- og

TV-Produktionsuddannelsen; Roskilde Tekniske Skole; Roskilde Universitet; Aalborg Universitet,

Sydhavnen; Københavns Madhus; Københavns Kommunes Skolehaver v. Bispebjerg; EAT –

Københavns Kommunes Skolemadsordning; Glad Mad på FOSS; Café Glad, BIBLIOTEKET; Café Glad

i DR-byen; TV-Glad; Arrowspace; Strong Productions A/S; Christianhavns Kvarter – TV, Nyheder

og Debat; Warner Bros International Television Production Danmark; Styrelsen for Slotte og

Kulturejendomme; Byens Drift og Teknik – Miljøforvaltningen København; Haver til Maver; ØsterGro;

Skole og Forældre; Meyers Bageri; Amagerbrogade; Fazer Food Services A/S; Novo Nordisk

Bagsværd; Fodboldklubben B93; Københavns Kommune; Jobcenter for Unge; Allerød Kommune;

Herlev Kommune; Furesø Kommune; Frederiksberg Kommune.

Formålet med ungdomsuddannelsen er jf. lovbekendtgørelsen at unge udviklingshæmmede

og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så

selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og

beskæftigelse. (LBK nr. 783 af 15/06/2015)

Evaluering af STU, Afrapportering (2012), Epinion for Ministeriet for Børn og Undervisning.

Tallet er beregnet ud fra de seneste offentliggjorte nøgletal fra Ministeriet for Børn, Undervisning

og Ligestilling. Tallet fremkommer ved at sammenlægge de 4354 elever, der har afsluttet en STU i

perioden 2010-2014 med elevtilgangen i 2011 og 12 (som er afsluttet i 2015 og 2016) og fratrække

det gennemsnitlige frafald på 16 procent.

Kvaliikationsrammen er en samlet, systematisk og niveaudelt beskrivelse af kvaliikationer,

der kan erhverves inden for det danske uddannelsessystem. Kvaliikationsrammen omfatter alle

offentligt godkendte kvaliikationer i det danske uddannelsessystem – fra folkeskoleniveau til

universitetsuddannelser på højeste niveau og voksen- og efteruddannelse.

Den danske kvaliikationsramme består af 8 niveauer, hvor det samlede læringsudbytte af

kvaliikationer i kvaliikationsrammen gradvist stiger fra niveau 1 til niveau 8. Til hvert niveau er

der knyttet en niveaubeskrivelse, som beskriver vigtige træk ved kvaliikationer på niveauet. Et

niveau er beskrevet ved begreberne viden, færdigheder og kompetencer, der tilsammen beskriver

læringsudbyttet på niveauet.

Der er etableret procedurer for indplacering af kvaliikationer i kvaliikationsrammen på de forskellige

uddannelsesområder. Procedurerne er knyttet til de eksisterende procedurer, der gælder for

godkendelse af nye uddannelser på de respektive uddannelsesområder.

Kilde:

https://www.uvm.dk/Uddannelser/Paa-tvaers-af-uddannelserne/Den-danske-

kvaliikationsramme

Jf oplæg af lektor og Ph.d. studerende Leif Rye Hauerslev (nu uddannelsesleder på Teknisk

Gymnasium i Viborg). I processen med beskrivelsen af uddannelserne ik arbejdsgruppen inspiration

gennem 4 workshops, hvor Hauerslev blandt andet præsenterede forskellige deinitioner på

kompetence. Her refererede Hauerslev blandt andet til hvordan kompetence er deineret af hhv.

Henrik Holt Larsen (2002), Per-Erik Ellerström (1992), Stefan Hermann (2008) og Knud Illeris

(2011).

Projektet har valgt at forstå kompetence som evnen og beredskabet til gennem handling at

møde en udfordring, hvor udfordringen ikke nødvendigvis er givet, men kontekstafhængig, ikke

rutinemæssig, men ny og ikke på forhånd afspejlet i bestemte succeskriterier, men derimod i et

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU

åbent udfald inden for standarder i branchen.’ (Hermann 2008) Arbejdsgrupperne har tilføjet inden

for standarder i branchen, fordi de ikke mener, at udfaldet af en rutinepræget opgave kan have et

åbent udfald. Der er standarder i en branche, der skaber forventninger til resultatet.

I høringssvar til Forslag om Lov om Kombineret Ungdomsuddannelse 3. april 2014 gjorde Glad

Fonden undervisningsministeriet opmærksom på, at udkastet ikke så ud til at inkludere de unge, der

i dag mangler et kompetencegivende uddannelsestilbud efter afsluttet STU.

Tallene svarer til et frafald på 18,2 % på det samlede uddannelsesforsøg og et frafald på 5,6%

for de elever, der efter basisforløbet fortsatte på de 34 ugers hovedforløb. Til sammenligning er

gennemførselsprocenten for elever, der efter erhvervsskolereformen er startet på grundforløbet del 2

på 22 % efter 6 måneder. Notat fra Undervisningsministeriet. Se notat 160418 Om frafald paa eud.

Jf. Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats § 70 a, fremgår det, at den rehabiliteringsplan, der skal

godkendes af et rehabiliteringsteam, og som udgør grundlaget for, om der kan bevilges leksjob, skal

indeholde:

Dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i forhold til

uddannelse og beskæftigelse.

Dokumentation for, at alle relevante instanser efter denne lov samt andre foranstaltninger

har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse.

Dokumentation for, at den pågældendes arbejdsevne anses for varig og væsentlig begrænset

og ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.

Forsøgsprojektet havde i en periode på 4 måneder tilknyttet en praktikant fra Uddannelses

videnskab på DPU, Aarhus Universitet: Amalie Friberg Ladegaard. Praktikopholdet resulterede

i et notat, der på baggrund af desk-studie af Skolverkets hjemmeside og interview på en

uddannelsesinstitution beskriver uddannelsestilbud til unge med utvecklingsstörning i Sverige.

Notatet konkluderer, at der i Sverige med en reform i 2013 kom klare nationale mål for uddannelse

af unge med udviklingsforstyrrelse, der ser ud til at hæve kvaliteten af uddannelsen. Det tydeliggør,

hvad eleverne skal kunne og bedømmes på ved uddannelsens afslutning. En konklusion der ligger

int i tråd med erfaringerne med at kompetencemålbeskrive Glad Flex Uddannelserne. Notatet kan

rekvireres ved henvendelse til Glad Fonden.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU

Bilag 1. Et eksempel på beskrivelse af et enkelt fagområde

fra hver uddannelse

Køkken - brødbagning

Fagområde

Mål og vægt

kompetencemål

Eleven har opnået

begyndende kend-

skab til mål og

vægt og kan tage

ansvar for rutine-

prægede opgaver

i den daglige pro-

duktion og udføre

dem i praksis.

Undervisnings-

aktivitet

Eleven undervises

i fagrelevante stra-

tegier for at kunne

regulere opskrifter

til brug i produkti-

onen.

Eleven undervises

praksisnært i

opmåling af basis-

produkter til brød-

produktion.

Læringsmål 1

Eleven kender til,

at der er forskel-

lige målenheder

som deciliter, liter,

gram og kilo og

ved at disse an-

vendes, når man

arbejder med

brødproduktion.

Læringsmål 2

Eleven kan med

støtte foretage

opmåling til

rutineprægede

opgaver inden for

brødbagning.

Læringsmål 3

Eleven kan selv-

stændigt og med

adgang til at spørge

opmåle liter, deci-

liter, kilo og gram

i forbindelse med

rutinepræget brød-

produktion.

Madgartner

Fagområde

Plantekendskab

kompetencemål

Eleven kan gen-

kende og navngive

de mest alminde-

lige planter inden

for krydderurter,

grøntsager og bær

og give eksempler

på anvendelses-

muligheder.

Undervisnings-

aktivitet

Eleven følges med

madgartnerteamet

rundt på de forskel-

lige dyrkningsste-

der og undervises

gennem deltagelse

i det praktiske ar-

bejde, hvor faglæ-

reren instruerer og

står til rådighed for

spørgsmål og vej-

ledning.

Læringsmål 1

Eleven ved, at der

indes forskellige

slags planter.

Læringsmål 2

Eleven kan ad-

spurgt nævne de

to plantegrupper

og kan svare på

enkle spørgsmål

om planters op-

bygning.

Eleven kan obser-

vere og beskrive

en plante og har

begyndende kend-

skab til identiika-

tion.

Læringsmål 3

Eleven kan kende

forskel på urteagti-

ge planter og ved-

planter og kender

til enkle botaniske

fagudtryk.

Eleven kan give en

enkel morfologisk

beskrivelse af en

plante og kan bru-

ge sansning som

redskab til at iden-

tiicere og navngi-

ve den, f.eks. ved

at smage og lugte.

AV-team uddannelsen

Fagområde

TV-udstyr

kompetencemål

Eleven kan med

adgang til vejled-

ning tage ansvar

for det relevante

udstyr inden for

de rammer, der er

givet af virksom-

heden.

Undervisnings-

aktivitet

Eleven lærer gen-

nem deltagelse i

en praktisk opgave

for en opdragsgi-

ver, hvor eleven

under lærer-

instruktion og

vejledning indgår

i et AV-team, der

producerer video

for AV-afdelinger

i virksomheder/

offentlige arbejds-

pladser.

I perioder under-

vises på Glad Fag-

skole med mulig-

hed for fordybelse.

Læringsmål 1

Eleven kan vise,

hvordan udstyret

grundlæggende

bliver håndteret,

opbevaret, vedlige-

holdt og registre-

ret.

Eleven kan endvi-

dere referere,

hvordan man

opdager basale

mangler og proble-

mer med udstyret.

Læringsmål 2

Eleven kan under

vejledning sam-

mensætte udstyret

ud fra de givne

forhold, hvor

under opgaven

skal løses.

Eleven kan end-

videre opdage

mangler og proble-

mer samt registrere,

optælle og vedlige-

holde udstyr.

Læringsmål 3

Eleven kan med

adgang til vejled-

ning sammensætte

udstyret ud fra de

givne forhold på

en virksomhed,

hvorunder opga-

ven skal løses.

Eleven kan endvi-

dere tage initiativ

til og ansvar for at

vedligeholde ud-

styr og identiicere

fejl ved udstyret til

en produktion

Eleven kan vejlede

brugere og klargøre

udstyr til tv-pro-

duktion.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 131: Henvendelse af 7/7-17 fra Glad Fonden om erhvervsrettet kompentencegivende uddannelse efter gennemført STU

Fra 2013-2016 har Glad Fonden gennemført et uddannelsesforsøg rettet mod

unge med funktionsnedsættelse, som ikke hidtil har haft mulighed for at tage

en kompetencegivende uddannelse: Glad Flex Uddannelse.

Der er i samarbejde med kommuner, virksomheder og erhvervsskoler udviklet og

afprøvet tre uddannelsesmodeller, hvor unge har opnået kompetencer til at arbejde

som assistenter inden for medie-, køkken-, og gartnerbranchen.

Glad Flex Uddannelse er baseret på virksomhedsforlagt praksislæring på mindre

hold, hvor faste faglærere med brancheerfaring er ansvarlige for den daglige

undervisning på virksomhederne og fastholder uddannelsesperspektivet hen

imod de beskrevne kompetencemål.

I dette notat opsummeres erfaringer og resultater fra uddannelsesforsøget.

Glad Fonden er en socialøkonomisk virksomhed, med afdelinger i København, Ringsted,

Aabenraa, Esbjerg, Vejen og Kolding. Ud over Glad Fagskole, der udbyder en 3-årig Særligt

Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), driver Glad Fonden virksomheder indenfor blandt

andet medier, teater, zoologisk have, køkken og service. Alle virksomheder er baseret på

et tæt samarbejde mellem mennesker med og uden funktionsnedsættelse.