UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 129: Orientering om grund- og nærhedsnotater om henholdsvis Kommissionens meddelelse Skoleudvikling og fremragende undervisning for en god begyndelse i livet og Kommissionens forslag til forordning om et juridisk grundlag for det europæiske solidaritetskorps, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 129
Offentligt

Den 28. juni 2017

GRUND - OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets forordning om fastlæggelse af de retlige

rammer for det europæiskesolidaritetskorps og om ændring af forordning (EU) nr. 1288/2013,

forordning (EU) nr. 1293/2013,

forordning (EU) nr. 1303/2013,

forordning (EU) nr. 1305/2013,

forordning (EU) nr. 1306/2013 afgørelsenr. 1313/2013/EU

K OM(201 ) 262

1. Resumé

Forslaget forordning

til

fastlægger

deretlige

rammer deteuropæiske

for

solidaritetskorps, give mulighed

derskal unge

for

at deltage

i solidaritetsaktiviteter.

Målsætningen deteuropæiske

er at

solidaritetskorps øge

skal unges organisationers

deltagelse

i aktiviteter højkvalitet at bidrage at styrke

for

til

samhørighed

ogsolidaritet

i Europa,

støtte

lokalsamfun

ogimødegå

samfundsmæssige

udfordringer. for deteur

Målet

opæiske

solidaritetskorps forfølges

skal

gennem typer

aktiviteter 1. Solidaritetsophold,

projekterog netværksaktiviteter 2. Kvalitets og støtteforanstaltninger.

Kommissionensgindeholder

forsla

etbudget ca.341mi EUR svarendeca.2,6mia.DKK i årene -2020.

på

til

2018

Regeringenoverordnet påforslaget etbidrag at fremme

ser

positivt

som

til

solidariteten ved give

i EU

europæiske

unge

på tværs landegrænser

mulighed mobilitetsophold

for

på enten

frivilligellererhvervsmæssiggen forskellige

basis nem

solidaritetsaktiviteter.

Regeringen detsamtidig

finder

nødvendigt,dersikres

tydeliggørelse

ogafklaring samspillet/samordningen

mellem

solidaritetskorpsets

aktiviteter gældende

nationale ogindsatser beskæftigelses

regler

på

- oguddannelsesområdet.

Regeringen ligeledes på at forslaget

lægger

vægt ,

finansieres udviaomprioriteringer forEU´s budget.

fuldt

inden

2. Baggrund

Kommissionen ved KOM (2017)262den30. maj 2017vedtaget

har

forslagtil EuropaPar mentets

- la

Rådets

forordningom fastlæggelse de retligerammerfor det europæiske

solidaritetskorps.

Rådetden

1. juni 2017 i dansk sprogversion.

Forslageter fremsat under henvisningtil traktaten om D en

Europæiske nions funktionsmåde,

særligtartikel 165, stk. 4, og artikel 166, stk. 4. Forslagetskal

behandles

efterdenalmindelige

lovgivnings

-procedure TEUF artikel294.

Baggrunden forslaget kommissionsformand -Claude

for

Jean

Junckers om Unionenstilstandden

tale

14. september2016 med unders gning af behovet for at investerei unge og Kommissionens

tre

efterfølgende

meddelelse europæisk

"Et

solidaritetskorps af 7. december

2016 (KOM (2016)942)

medstartskuddet førstefaseaf solidaritetskorpset.

til

Kommissionenhar i 2016 og 2017 gennemførtoffentlige høringerog høringeraf en bred vifte af

interesserede

parter.Forslaget

fastlægge retligerammerfor det europæiske

r de

solidaritetskorps et

som

nyt selvstændigt

initiativ.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 129: Orientering om grund- og nærhedsnotater om henholdsvis Kommissionens meddelelse Skoleudvikling og fremragende undervisning for en god begyndelse i livet og Kommissionens forslag til forordning om et juridisk grundlag for det europæiske solidaritetskorps, fra undervisningsministeren

3. Formål og indhold

Formål

Formålet med det europæiske solidaritetskorps er at øge unges og organisationers deltagelse i

tilgængelige "solidaritetsaktiviteter" af høj kvalitet for at bidrage til at styrke samhørighed og solidaritet i

Europa, støtte lokalsamfund og imødegå samfundsmæssige udfordringer, fx på klima-, miljø- og

naturbeskyttelsesområdet, katastrofeforebyggelse, beredskab, social bistand m.m.

Målet er, at 100.000 unge inden 2020 er tilbudt muligheder for aktiviteter under det europæiske

solidaritetskorps. Denne målsætning skal opnås ved dels at give unge let tilgængelige muligheder for at

deltage i aktiviteterne og samtidig forbedre deres færdigheder, kompetencer og beskæftigelsesegnethed

og lette overgangen til arbejdsmarkedet og dels sikre, at solidaritetsaktiviteterne bidrager til at tackle

konkrete, samfundsmæssige behov og styrke lokalsamfundene.

Det er ligeledes en målsætning, at solidaritetskorpsets aktioner er i overensstemmelse med og supplerer

de relevante politikker og programmer på EU-niveau og har sammenhæng til nationale programmer og

ordninger.

Andre EU-programmer kan også bidrage til målopfyldelsen ved at støtte aktiviteter, der ligger inden for

deres område.

Forslagets hovedelementer

Forslaget om fastlæggelse af de retlige rammer for det europæiske solidaritetskorps omhandler to

nøgleaktioner, budgetrammen for perioden 2018-2020, kriterier for de deltagende lande, enkeltpersoner

og organisationer, samt hvilke organer, der skal gennemføre det europæiske solidaritetskorps.

Aktioner

De to nøgleaktioner omfatter solidaritetsophold, projekter og netværksaktiviteter på den ene side og

kvalitets- og støtteforanstaltninger på den anden.

Solidaritetsophold omfatter frivilligt arbejde, praktik eller job, herunder individuelle ophold på tværs af

eller inden for landegrænser, hvor det grænseoverskridende frivillige arbejde sidestilles med arbejdet

under den europæiske volontørtjeneste (EVS) under EU's Erasmus+-program. Solidaritetsprojekter

omfatter projekter på initiativ af deltagere i det europæiske solidaritetskorps. Aktionen skal ligeledes

støtte netværksaktiviteter for enkeltpersoner og organisationer, der deltager i det europæiske

solidaritetskorps.

Under kvalitets- og støtteforanstaltninger er der fokus på kvaliteten af solidaritetsophold for både

deltagere og deltagende organisationer, dels ved at tilbyde forskellige former for støtte både før, under

og efter opholdet og dels ved at udvikle et kvalitetsmærke for enheder, der tilbyder ophold. Endvidere

etableres et europæisk ressourcecenter med henblik på at støtte og forbedre gennemførelsen af

solidaritetskorpsets aktioner og valideringen heraf.

Finansielle bestemmelser

Af den finansielle støtte til solidaritetsophold og projekter går foreløbig 80 % til frivilligt arbejde og

solidaritetsprojekter og 20 % til praktikophold og jobophold.

Den finansielle tildeling kan også dække udgifter til teknisk og administrativ bistand, som

Kommissionen afholder i forbindelse med forvaltningen af det europæiske solidaritetskorps.

Deltagelse i det europæiske solidaritetskorps

De deltagende lande er EU´s medlemsstater og eventuelt andre lande på grundlag af bilaterale aftaler.

Unge i alderen 17-30 år kan tilmelde sig det europæiske solidaritetskorps, men de kan først påbegynde

selve deltagelsen, når de er mellem 18 og 30 år. En deltagende organisation, som kan tilbyde

solidaritetsophold eller

–aktiviteter

til tilmeldte personer, kan være ethvert offentligt eller privat organ

eller en international organisation, der udfører solidaritetsaktiviteter i deltagerlandene, forudsat at de er

blevet tildelt et kvalitetsmærke, som attesterer, at de opfylder kravene for det europæiske

solidaritetskorps.

Adgang til støtte

Enhver offentlig eller privat enhed, som er etableret i et deltagerland, og internationale organisationer,

som udfører solidaritetsaktiviteter i deltagerlandene, kan søge om støtte under det europæiske

solidaritetskorps. For at få støtte til et solidaritetsophold er det en forudsætning, at den deltagende

organisation har opnået et kvalitetsmærke. Kvalitetsmærket fører dog ikke automatisk til finansiering

under det europæiske solidaritetskorps.

Resultater og formidling

Kommissionen og de nationale agenturer for Erasmus+-programmet (i Danmark placeret i Styrelsen

for Forskning og Uddannelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet) skal sikre regelmæssig

overvågning, rapportering og evaluering af det europæiske solidaritetskorps og sikre formidling af

information, presseomtale og opfølgning med hensyn til alle aktioner, der støttes af det europæiske

solidaritetskorps. Kommissionen fastlægger et detaljeret program for overvågning af resultaterne og

virkningerne senest seks måneder efter forordningens ikrafttræden.

Forvaltnings- og revisionssystem

Forvaltningsmæssigt er den foreslåede gennemførelsesmetode en kombination af indirekte forvaltning

(gennem nationale agenturer på nationalt plan) og direkte forvaltning (gennem Kommissionen på EU-

plan). Kombinationen af forvaltningsmetoder er baseret på de positive erfaringer med gennemførelsen

af programmet Erasmus+ og bygger videre på de eksisterende strukturer. Forslaget indeholder

bestemmelser om, at de nationale myndigheder og nationale agenturer, der er udpeget til at forvalte

ungdomsaktiviteterne under Erasmus+, også skal fungere som nationale myndigheder og nationale

agenturer under det europæiske solidaritetskorps i de deltagende lande.

De nationale agenturer vil få ansvar for at forvalte størstedelen af midlerne og skal drives på grundlag af

en delegeringsaftale. I forbindelse med gennemførelsen af denne forordning vil Kommissionen udføre

opgaver, der indebærer politiske valg, navnlig fastlæggelse af mål og prioriteter, vedtagelse af

arbejdsprogrammer (herunder finansieringsafgørelser), repræsentation af Kommissionen i

programudvalget mv. Kommissionens centrale forvaltningsorgan (EACEA) vil få ansvar for

gennemførelsesopgaver, såsom iværksættelse og afslutning af tilskuds- og udbudsprocedurer,

overvågning af projekter, finanskontrol og regnskab, bidrag til programevaluering og forskellige

støtteopgaver.

Kontrolsystem

Beskyttelsen af Unionens finansielle interesser skal ske gennem Kommissionens fastlæggelse af det

nødvendige tilsynsmæssige system til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter.

Gennemførelsesbestemmelser

For så vidt angår det udvalg, der i henhold til forordning (EU) nr. 182/2011 kræves for at bistå

Kommissionen ved vedtagelsen af gennemførelsesretsakter, angiver forslaget det udvalg, der er nedsat

ved artikel 36 i forordning (EU) nr. 1288/2013 om oprettelse af programmet Erasmus+. Udvalget vil

arbejde i forskellige sammensætninger (Erasmus+ og det europæiske solidaritetskorps), og

medlemsstaterne vil få mulighed for at udnævne deres repræsentanter for disse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til TEUF art. 294 medlovgiver, men har endnu ikke udtalt sig om

forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Ifølge TEUF art.

165, stk. 2 er et af målene for Unionens indsats ”at tilskynde til udvikling af udvekslingen af unge og

ungdomsledere og fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa”.

Kommissionen anfører, at det europæiske solidaritetskorps vil supplere de eksisterende offentlige og

private politikker, programmer og aktiviteter, såvel på nationalt plan som på europæisk plan. Endvidere,

at der vil ske anvendelse af eksisterende strukturer, der har vist sig at være effektive og virkningsfulde,

for derved at sikre en effektiv gennemførelse af det europæiske solidaritetskorps samt synergi og

komplementaritet med medlemsstaternes tiltag til fordel for unge. En indsats på EU-plan vil kunne

bidrage til at bekæmpe den fragmentering, som den forudgående evaluering har påpeget.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og er således

enig i Kommissionens vurdering heraf.

6. Gældende dansk ret

Der er tale om en forordning, og derfor vurderes det umiddelbart ikke, at solidaritetskorpset vil have

konsekvenser for dansk lovgivning. Afhængig af den endelige udformning af forordningen kan det

blive aktuelt at orientere relevante, berørte myndigheder/aktører om forordningens

indhold/bestemmelser, fx i form af en vejledning eller orienteringsskrivelse.

7. Konsekvenser

Forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser via EU´s budget. Det europæiske solidaritetskorps

foreslås således finansieret via EU's flerårige finansielle ramme for 2014-2020 med 341,5 mio. EUR for

perioden 1. januar 2018-31. december 2020, svarende til ca. 2,6 mia. kr. Danmark finansierer ca. 2 pct.

af EU´s udgifter, svarende til en dansk finansieringsandel på ca. 50 mio. kr. Kommissionen foreslår, at

tre fjerdedele af finansieringen, svarende til ca. 256 mio. EUR, sker gennem udgiftsomlægninger fra

andre programmer. Heraf hentes197,7 mio. EUR fra Erasmus+-programmet og desuden midler fra

følgende programmer: Programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) (10 mio. EUR), Den

Europæiske Socialfond (35 mio. EUR), EU's civilbeskyttelses-ordning (6 mio. EUR), programmet

Life+ (4,5 mio. EUR) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (1,8 mio.

EUR). De resterende 25 %, svarende til ca. 85,5 mio. EUR, foreslår Kommissionen at finansiere

viaanvendelse af den samlede margen for forpligetelser i 2018 og disponible ikke-tildelte margener i

2019 og 2020.

Forslaget skønnes ikke at medføre konsekvenser for lovgivningen, samfundsøkonomien, erhvervslivet,

miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Forslaget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom den 1. juni

2017. Der indkom høringssvar fra to organisationer. Nedenfor følger de to høringssvar i deres fulde

længde.

DLI (Danske Lærerorganisationer International):

DLI anser, at et såkaldt solidaritetskorps i princippet kan være et positivt tiltag for at fremme aktivt

medborgerskab og fremme civilsamfundets og den enkelte borgers rolle i forhold til at bidrage positivt

til samfundet gennem solidaritetsbaserede frivillige initiativer. Men der ligger derudover intentioner i

forslaget om samtidig at fremme beskæftigelse, klimaindsatsen samt landbrug og udvikling af

landdistrikter, for blot at nævne nogle få af de mange områder beskrevet i forslaget. Der er åbenlyst en

fare for at det bliver svært at prioritere i de mange målsætninger med det resultat at der ikke bliver tale

om støtte til solidaritetsfremmende aktiviteter. DLI anser, at det er uhensigtsmæssigt og uønsket, at der

sker en sammenblanding af finansiering til solidaritets-korpset og eksempelvis initiativer vedrørende

praktikpladser og ungdomsbeskæftigelse. Der er en risiko for at man i stedet for at skabe

solidaritetsfremmende initiativer eller initiativer der fremmer beskæftigelse ender med det modsatte -

billig, ung arbejdskraft. Frivillighed er ikke det samme som praktikpladser eller jobtræning. DLI er

skeptisk over om de forventede resultater står mål med finansieringen og mener, at finansieringen af

initiativet ikke må ske på bekostning af andre vigtige initiativer inden for ungdomsområdet.

DSF (Danske Studerendes Fællesråd):

Hensigten med initiativet er overordnet positiv. Det er vigtigt med fokus på inklusion af alle typer unge,

så mulighederne ikke bliver forbeholdt de mere privilegerede unge. Herunder er klar kommunikation

om mulighederne vigtigt, og det er vigtigt at følge op på, om intentionen om accessibility for alle

kommer til at afspejle sig iblandt deltagerne. Vi ser positivt på fokusset på at støtte de involverede

organisationer. Især mindre ressourcestærke organisationer har behov for støtte, både finansiel og til at

forstå systemet. Den administrative byrde forbundet med at ansøge om finansiel støtte skal holdes på et

minimum for at gøre initiativet relevant for organisationer med begrænset administrativ kapacitet. En

vis andel overhead og så simpelt et afrapporteringssystem som muligt gør det mere sandsynligt, at

mindre organisationer får mulighed for at deltage. Grundig konsultation af civilsamfundsorganisationer

på europæisk niveau er vigtigt, og specifikt konsultation af stakeholders på uddannelsesområdet har

ikke været tilstrækkeligt prioriteret i de tidlige faser af initiativet, i betragtning af at der blandt andet er

tale om praktikophold samt ambitioner om at sikre anerkendelse af læringsudbytter. Dette kan med

fordel prioriteres højere fremadrettet for at styrke kvaliteten af initiativerne. Derudover bør det

prioriteres højt at sikre arbejdstagerrettigheder i forbindelse med opholdene, hvilket vi anser som

utilstrækkeligt belyst i det nuværende materiale. Herunder bør det sikres, at frivillige og praktikanter

ikke udnyttes som billig arbejdskraft eller erstatter permanente jobs. Fokus på post-placement support

er positivt. Med hensyn til finansieringen finder vi det kritisabelt, at så høj en andel af pengene tages fra

eksisterende programmer. Added value af initiativet ville forbedres væsentligt, hvis ikke en stor del af

finansieringen stammede fra nedskæringer på fungerende initiativer. Der er et behov for øremærket

finansiering af programmet, men det vil være uhensigtsmæssigt, hvis det kommer fra midler, der

prioriteres frem for en stigning af ERASMUS+ midlerne. Dette særligt I lyset af, at ERASMUS+

projektansøgningerne allerede på det nuværende niveau af finansiering har så lav en successrate, at det

er i høj risiko for at afskrække kvalificerede ansøgere.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har været indledende drøftelser i Rådet, hvor medlemsstaterne tog positivt mod forslaget og

generelt erklærede sig enige i formålet med korpsets etablering, men ønskede flere informationer om

finansieringen, vurdering af konsekvenserne for Erasmus+-programmet og for arbejdsmarkedet samt

om det særlige kvalitetsmærke for udbydere af solidaritetsophold. En del medlemsstater har endnu ikke

fastlagt deres nationale holdning.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens generelle holdning er, at en langsigtet løsning kræver nationale arbejdsmarkedsreformer

snarere end yderligere EU-tiltag. Fra dansk side er ønsket således, at ungeindsatsen reguleres på

nationalt niveau efter behovene på arbejdsmarkedet, og at der på nuværende tidspunkt ikke skønnes at

være behov for yderligere programmer, flere midler eller nye fælles EU-mål.

Regeringen ser dog overordnet positivt på forslaget som et bidrag til at fremme solidariteten i EU ved

at give europæiske unge på tværs af landegrænser mulighed for mobilitetsophold på enten frivillig eller

erhvervsmæssig basis i forskellige solidaritetsrettede aktiviteter. Det kan samtidig være med til at udvikle

de unges viden og færdigheder og personlige kompetencer i form af aktivt medborgerskab.

Samtidig er det regeringens holdning, at det er nødvendigt, at der sikres tydeliggørelse og afklaring af

samspillet/samordningen mellem solidaritetskorpsets aktiviteter og gældende nationale regler og

indsatser på beskæftigelses- og uddannelsesområdet.

Regeringen lægger desuden vægt på, at forslaget finansieres fuldt ud via omprioriteringer inden for

EU´s budgetter.

Regeringen finder det positivt, at forslaget lægger op til en øget synergi i brugen af flere eksisterende

EU-programmer og gør det er muligt at organisere både nationale og internationale aktiviteter inden for

solidaritetskorpsets rammer. Ligeledes er det positivt, at der er fleksibilitet i forhold til varighed,

deltagelse af grupper og enkeltpersoner, hvilket giver bedre mulighed for at tilpasse aktiviteterne til den

enkelte unge og den enkelte organisation.

Regeringen ønsker dertil en nærmere belysning af kriterierne for tildelingen af det foreslåede særlige

kvalitetsmærke. Endelig bør en så stor brugervenlighed som muligt i tilrettelæggelsen af

administrationen af korpset tilstræbes tillige med brugerindflydelse fra civilsamfundet og dets

organisationer.

Ifølge forslaget er de deltagende lande EU´s medlemsstater og eventuelt andre lande på grundlag af

bilaterale aftaler. Regeringen finder, at deltagerkredsen bør afgrænses som i Erasmus+ programmet

–

det vil sige, at programmet blandt andet bør være åbent for deltagelse af EFTA-lande, der er part i

EØS-aftalen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men udvalget er blevet orienteret om

Kommissionens meddelelse om etablering af et europæisk solidaritetskorps (KOM (2016) 942) ved

grund- og nærhedsnotat af 9. januar 2017, oversendt den 10. januar 2017.