UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 129: Orientering om grund- og nærhedsnotater om henholdsvis Kommissionens meddelelse Skoleudvikling og fremragende undervisning for en god begyndelse i livet og Kommissionens forslag til forordning om et juridisk grundlag for det europæiske solidaritetskorps, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 129
Offentligt

Den 26. juni 2017

GRUND - OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Skoleudvikling og fremragendeundervisning for en god begyndelsei livet

COM(201 ) 248

1. Resumé

Kommissionen

offentliggjorde

meddelelsen

” Skoleudvikling

ogfremragende

undervisningengod

for

begyndelse ” den

i livet

30.maj2017.Meddelelse offentliggjort

n blev

sammen enmeddelelse nyEU -dagsordenvideregående

med

omen

for

uddannelse, lagtil enrådshenstillingsporing færdiguddannede

etfors

ogetforslag forordning etableringet

til

europæisk

solidaritetskorpsendelaf opfølgningen

som

påKommissionens-pakke 7. december omen

Unge

2016

styrket

indsats forEuropas Formålet meddelelsen påpege, Kommissionen største

over

unge.

med

erat

hvor

ser

udfordringermedlemsstaternes

for

uddannelsessystemer

pådet

almene

skoleområde,

ogforeslå

initiativer kan

, der

understøtte

medlemsstaterne reformer denationale

i deres

skolesysteinden deidentificerede – med

mer

for

områder

respekt den

for nationale

kompetence

påuddannelsesområdet.

I meddelelsen

identificerer

Kommissionen

treområder, der behov handling, hvor

hvor er

for

og støtte europæisk

på

plan

kanbidrage løsning udf

til

af ordringerne. anerkendes

Det

samtidig, EU -landenes

uddannelsessystemer

ermangfoldige,

ogder

ikke findes ”one -fitsall”-løsning.

en -size -

Udvikling bedre mere

inkluderende

skoler

Støtte læreresskolelederes forat opnå

til

indsats

undervisning

oglæring højkvalitet

Governance

afskoleuddannelsessystemerne

– hvordan demere

bliver

effektive retfærdige

Inden disse områder

for

tre

foreslår

Kommissionen

enrække

tiltagtil understøttelse

afmedlemsstaternes

egne

initiativer,

heriblandt

styrket af Erasmus+ forskellige

brug

på

områder forskoleområdet,

inden

styrkelseeTwinning andre

online

-redskaber, samarbejde OECD ogmere

styrket

med

udvekslingbe praksis peer

af dste

og -læring

blandt -

landene.

Regeringen overordnetKommissionens

hilser

set

meddelelse

omskoleudvikling

ogfremragende visning

under

velkommen.

Flere deforhold, Kommissionen påi meddelelsen, derallerede i Danmark i regi

som

peger

arbejdes

med

bl.a.

folkeskolereformen. erregeringen enig medd

Endvidere

også i

elelsens

understregning

af læreresskolelederescentrale

helt

betydning at opnå skole højkvalitet alleelever,

for

hvilket

ligger linjemed

på

efteruddannelsesindsatsen

forlær

ere

ogpædagoger

i folkeskolereformen. støtter

Endelig

regeringen

intentionen

i meddelelsen styrket

omet

samarbejde

med

OECD bl.a.omdataindsamling,

såparallelle undgås.

tiltag

2. Baggrund

Kommissionen

offentliggjorde

meddelelsen

Skoleudvikling

ogfremragende

undervisningengod

for

begyndelse

livetden30. maj201 Meddelelsen oversendt Rådeti dansksprogversion 31.maj 2017.

til

den

Dennemeddelelse offentliggjortsammen

blev

meden meddelelse en ny EU-dagsorden

for

videregående

uddannelse, forslagtil en rådshenstilling sporingaf færdiguddannede et forslag

til forordningfor etablering et europæisk

solidaritetskorps en del af opfølgningen

som

på

Kommissionens

Unge pakkeaf 7. december

2016om en styrketindsats

over for Europas

unge.Det er

endvidere reaktionpå Det Europæiske

Rådskonklusi

onerfra december

2016.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 129: Orientering om grund- og nærhedsnotater om henholdsvis Kommissionens meddelelse Skoleudvikling og fremragende undervisning for en god begyndelse i livet og Kommissionens forslag til forordning om et juridisk grundlag for det europæiske solidaritetskorps, fra undervisningsministeren

3. Formål og indhold

Formål

Formålet med meddelelsen er at påpege, hvor Kommissionen ser de største udfordringer for

medlemsstaternes uddannelsessystemer på det almene skoleområde, idet uddannelse af høj kvalitet vil

hjælpe Europa med at nå sine økonomiske og sociale mål, og foreslå tiltag, der kan understøtte

medlemsstaterne i deres reformer af de nationale skolesystemer inden for de identificerede områder

–

med respekt for den nationale kompetence på uddannelsesområdet.

Indhold

Meddelelsen peger på, at skolerne spiller en afgørende rolle i livslang læring, og derfor er der behov for

at styrke kvalitet og effektivitet på dette område. Der identificeres følgende udfordringer som aktuelle

for en række medlemsstater på det almene skoleområde, som i EU-sammenhæng forstås som dagtilbud,

grundskolen og de gymnasiale uddannelser.



Der er svagheder i udviklingen af elevernes kompetencer på skoleområdet. De seneste PISA-

undersøgelser viser, at hver femte elev har vanskeligheder med at udvikle tilstrækkelige

færdigheder i læsning, regning og naturfag, mange har ikke tilstrækkelige digitale færdigheder, og

antallet af elever, der opnår meget høje resultater, er relativt lav i Europa.



Skoleuddannelse udnyttes ikke altid fuldt ud til at fremme lighed og social retfærdighed. Det

fremgår af de seneste PISA-undersøgelser, at uddannelsesmæssige resultater i høj grad hænger

sammen med elevernes sociale baggrund, og at kønsstereotyper stadig eksisterer.



Tempoet i den teknologiske udvikling og den digitale udvikling har en markant indvirkning på

vores økonomier og samfund, og skolerne er nødt til at tage bedre hensyn til denne virkelighed.

90 pct. af de jobs, der findes i dag, kræver allerede it-færdigheder på et vist niveau, og mange af

nutidens skolebørn vil få jobs, der ikke eksisterer i dag.

På den baggrund identificerer Kommissionen i meddelelsen følgende tre områder, hvor der er behov

for handling, og hvor samarbejde på europæisk plan kan bidrage til løsning af udfordringerne.



Udvikling af bedre og mere inkluderende skoler



Støtte til læreres og skolelederes indsats for at opnå undervisning og læring af høj kvalitet



Governance af skoleuddannelsessystemerne

–

hvordan bliver de mere effektive og retfærdige.

Det anerkendes samtidig, at EU-landenes uddannelsessystemer er mangfoldige, og der ikke findes en

”one-size-fits-all”-løsning.

a) Udvikling af bedre og mere inkluderende skoler

Som supplement til de foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne, vil Kommissionen:



Gøre partnerskaber mellem skoler og elevmobilitet mere tilgængelige i forbindelse med

Erasmus+ og fremme deltagelse i eTwinning



Udvikle et selvevalueringsredskab for digital kapacitet til skoler



Støtte forbedringer i skolernes undervisning inden for naturvidenskab, teknologi,

ingeniørvidenskab og matematik (STEM) ved at fremme bedste praksis for samarbejde mellem

skoler, videregående uddannelsesinstitutioner, forskere og virksomheder via Erasmus+



Fremme politikeksperimenter inden for Erasmus+ om udvikling af flersprogspædagogikker og

undervisning i klasser præget af mangfoldighed



Støtte samarbejde mellem Det Europæiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning og

medlemsstaterne



Fortsætte støtte til medlemsstaternes indsats for at tilbyde dagtilbud af høj kvalitet i

tilstrækkeligt omfang og styrke samarbejde om bedste praksis.

b) Støtte til læreres og skolelederes indsats for at opnå undervisning og læring af høj kvalitet

Som supplement til de foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne, vil Kommissionen:



Tilbyde politisk vejledning vedrørende læreres og skolelederes karrierer og professionelle

udvikling gennem styrket peer-læring



Forenkle adgangen og fremme mulighederne for, at kommende lærere kan opnå praktisk

undervisningserfaring i udlandet med støtte fra Erasmus+



Udvikle onlinefællesskaber og

–ressourcer

for skolefagfolk bl.a. gennem nye muligheder i

eTwinning



Videreudvikle synergier med OECD for at tilvejebringe fælles sammenlignelige data om

skolepersonale.

c) Governance af skoleuddannelsessystemerne

–

hvordan bliver de mere effektive og retfærdige

Som supplement til de foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne, vil Kommissionen:



På baggrund af det eksisterende samarbejde etablere en efterspørgselsstyret ordning for teknisk

bistand i samarbejde med OECD for at hjælpe de medlemsstater, der frivilligt søger hjælp, med

at udforme og iværksætte større skoleuddannelsesreformer



Foreslå en fælles rapport om effektiviteten af omkostningerne inden for skoleuddannelse, der

bygger på igangværende arbejde med OECD



Udvikle målrettet politisk vejledning i samarbejde med medlemsstaterne og interessenter om

kvalitetssikring gennem peer-læring og

–rådgivning.

Afslutningsvis påpeges det i meddelelsen, at forbedring af skoleuddannelsen bør være en topprioritet,

som det vil kræve tæt samarbejde mellem medlemsstaterne og EU at opnå. Reformer af

uddannelsessystemerne er medlemsstaternes opgave, og Kommissionen er klar

til at støtte med EU’s

redskaber. Blandt disse nævnes det europæiske semester som en velafprøvet drivkraft for reformer, det

frivillige samarbejde inden for ET2020 (strategirammen for det europæiske samarbejde på

uddannelsesområdet), den årlige rapport Education & Training Monitor, Erasmus+-programmet og

afholdelsen af et uddannelsestopmøde planlagt til at finde sted i starten af 2018.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Meddelelsen i sig selv medfører ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Meddelelsen i sig selv forventes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, statsfinanserne,

samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Meddelelsen blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom den 31. maj

2017. Der indkom følgende høringssvar, som nedenfor gengives i deres fulde længde.

Danske Professionshøjskoler:

”Grundlæggende

rummer meddelelsen

”Skoleudvikling og fremragende undervisning for en god

begyndelse på livet” en række intentioner, der på flere områder er ratificeret i dansk politik bl.a. med

Folkeskolereformen og de tilknyttede reformer af lærer- og pædagoguddannelsen.

Disse reformer understøtter hensigten om et generelt fagligt løfte, fremme social mobilitet og

anerkendelse af det professionelle arbejde.

Flere større nationale projekter arbejder på at fremme den overordnede målsætning. AP-Møllerfondens

folkeskoledonation på en milliard kroner er et eksempel på dansk strategisk arbejde, der har til formål at

støtte, at undervisning i folkeskolen er af høj kvalitet. I Danmark er der altså allerede fokus på at

fremme en lang række af de initiativer, der foreslås sat i gang i kommissionens strategi.

Professionshøjskolesektoren er dybt involveret i denne udvikling gennem implementering af nye

uddannelser til lærer og pædagog, gennem efter- og videreudviklingsindsatser for pædagoger, lærere og

ledere af børne- og skoleinstitutioner samt gennem forskning. På dette grundlag er

professionshøjskolerne stærkt rustede til at spille en betydningsfuld rolle i forhold til kommende

reformer.

Den danske model med uddannelse af lærere og pædagoger på professionshøjskoler giver en særlig

stærk konstruktion med samling af undervisnings- og forskningsmiljøer i skolefagene. Der er således i

sektoren et stærkt fagligt miljø for skolefagenes didaktik. Dette fokuspunkt er i mindre grad eksponeret

i strategioplægget. I forlængelse heraf foreslår Danske Professionshøjskoler at indsætte emner som et

ekstra punkt under afsnit 2, som eksemplificeret nedenfor.

Fagdidaktisk fokus på udvikling af differentierede læremidler

Koblingen mellem skolefagenes faglige indhold og elevens læring er et centralt grundlag for at fremme

læring. Udvikling af nye digitale teknologier giver nye muligheder for at fremme læring, men det er

væsentligt, at teknologierne kobles meget tæt til de faglige kerneområder. Et fornyet fagdidaktisk fokus

vil kunne understøtte udvikling af nye digitale læremidler således, at læring af det faglige kerneindhold

fremmes gennem flere differentierede medier.”

FTF:

”EU

Kommissionen skal have ros for at sætte særligt fokus på vigtigheden af høj kvalitet i førskole og

grundskoleområde. Det er helt centralt for børn og unges læring og kompetencer og dermed for deres

fundament for at indgå i samfundet og senere på arbejdsmarkedet.

Meddelelsen indeholder et stort antal indsatsområder og rejser derfor spørgsmålet om, hvilke af de

nævnte indsatser, der giver særlig værdi at samarbejde om på et EU niveau. Som meddelelsen selv

understreger, er mangfoldig et afgørende kendetegn for skolesystemerne i medlemsstaterne, og der

findes derfor ikke universalløsninger. ”One size fits all” løsninger skal ikke være et mål.

Det værdifulde ligger i den gensidige inspiration og udveksling af erfaringer. Det kunne være et styrket

samarbejde om, hvordan det sikres, at alle unge opnår de ønskede nøglekompetencer, eller hvordan nye

teknologier kan spille en stærkere rolle i undervisningen. Et spændende område i samarbejdet kunne

også være, hvordan dannelsesdimensionen kan fremmes

–

et område der ikke fremgår tydeligt i

Kommissionens meddelelse.

FTF er helt enig i vigtigheden af at betone, at lærerne har en grunduddannelse af høj kvalitet, samt

mulighed for løbende faglig udvikling og samarbejde for at kunne levere undervisning af høj kvalitet.

FTF er betænkelig ved meddelelsens

afsluttende overvejelser om ”en fælles forpligtelse”. Her nævnes

det europæiske semester som en ”velafprøvet drivkraft for reformer” (side 12). Det må forstås sådan, at

semesterprocessen fremover efter Kommissionens opfattelse skal være et væsentligt

fællesskabsinstrument til at fremme bestemte reformer indenfor førskole- og grunduddannelse. FTF

kan ikke støtte en sådan udvikling, og opfordrer til, at der i det danske høringssvar tages forbehold for

en sådan udvikling.”

Danske Lærerorganisationer International (DLi):

”Der er mange relevante elementer i Meddelelsen, herunder i afsnit 3 vedrørende læreres betydning for

kvalitet i uddannelse og behovet for fokus på læreruddannelse og efter- og videreuddannelse af lærere.

Hvad angår Kommissionens invitation til et tæt samarbejde mellem EU, OECD og medlemsstaterne i

forhold til at gennemføre reformer af uddannelsessystemer er det vigtigt at understrege betydningen af,

at de sociale parter bliver aktivt involveret i denne proces. OECD har gentagne gange påpeget

vigtigheden af dette, herunder at sikre, at de aktører der står for den praktiske gennemførelse af

reformer skal inddrages og høres tidligt i reformprocesser. Derfor anser DLi da også, at

forudsætningerne for et sådan samarbejde er, at de relevante nationale aktører, herunder

lærerfagforeninger, bliver involveret fra starten.

Det samme gælder Kommissionens forslag om en fælles rapport om omkostningseffektiviteten inden

for skoleuddannelse. Det nævnes i Meddelelsen, at interesserede interessenter kan involveres i

samarbejdet. Det er helt afgørende, at de sociale parter, som minimum på europæisk niveau, men også

om muligt på nationalt niveau involveres. Det betyder konkret, at ETUCE

–

Education Trade Union

Committee for Education, skal inviteres til at indgå i samarbejdet.

Det er med beklagelse, at DLi noterer, at eksempelvis erhvervsuddannelsesområdet ikke er eksplicit

beskrevet i Meddelelsen. Uddannelsessystemet skal ses som en sammenhæng, hvor alle dele af sektoren

har en betydning for kvalitet og positiv udvikling for uddannelse, der kan fremme borgernes

muligheder i eget liv, som aktive borgere i samfundet og på arbejdsmarkedet. DLi kunne også ønske, at

der er større fokus på at sikre bedst mulige vilkår for de unge, der falder uden for uddannelsessystemet i

kortere eller længere perioder, samt på samspillet mellem formel, ikke-formel og uformel uddannelse og

læring.”

Kommunernes Landsforening (KL):

”Generelle kommentarer:

- Det kommunale niveau fremgår ikke tydeligt af meddelelsen. Decentralisering og skolernes øgede

selvstyre nævnes flere gange, men det er ikke klart, hvordan det forholder sig til det kommunale niveau.

- Der kan med fordel inddrages et sammenhængende 0

–

18 års perspektiv, således at skoler og

daginstitutioner ses som del af noget større.

- Det tværsektorielle samarbejde kan med fordel skrives frem, så det fremstår tydeligt, at skole og

dagtilbud ikke er isolerede områder, men fungerer i samspil med fx sundhedsplejen.

Tekstnære kommentarer:

- Side 4: Det nævnes, at Kommissionen vil udvikle et selvevalueringsredskab for digital kapacitet. KL er

meget interesserede i at vide mere om dette. Hvilke kriterier vil indgå, hvilke ”kompetencer” henvises

der til, og hvordan skal skolernes holdninger til informations- og kommunikationsteknologi indgå?

Side 7: Termen ”børnepasning” anvendes. KL foretrækker, at der anvendes et andet begreb som fx

daginstitution (på engelsk early child care (svarende til Nordisk Ministerråds engelske terminologi på

området)). Der tales

ikke længere om pasning, men mere om læring i daginstitutioner.”

Dansk Industri (DI):

”DI

kan generelt tilslutte sig hovedlinjerne i Kommissionens meddelelse om skoleudvikling og

fremragende undervisning. Vi finder dog, at grundskolens vigtige rolle med at forberede børn til videre

uddannelse efter grundskolen bør fremhæves mere, end tilfældet er, og især grundskolens betydning,

når unge skal introduceres til erhvervsuddannelser og de mange uddannelses- og karrieremuligheder,

der ligger der. I den forbindelse er det meget væsentligt, at erhvervsuddannelserne betragtes som et

ligeværdigt tilbud til gymnasiet og ikke kun et tilbud til de, som bedømmes som bogligt svage elever.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre lande forventes at støtte meddelelsen, men mere detaljerede holdninger kan fremkomme, når

meddelelsens enkelte tiltag behandles.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser overordnet set Kommissionens meddelelse om skoleudvikling og fremragende

undervisning velkommen, der har til formål

–

med respekt for nærhedsprincippet

–

at støtte

medlemsstaterne i at forbedre kvaliteten af deres skolesystemer og i at gennemføre reformer af disse.

Regeringen finder, at meddelelsen peger på nogle væsentlige forhold og bakker op om Kommissionens

forslag til at styrke skoleudviklingen med eksisterende Erasmus+-midler. Flere af de forhold, som

Kommissionen peger på i meddelelsen, arbejdes der allerede med i Danmark bl.a. i regi af

folkeskolereformen. Dette gælder bl.a. behovet for faglig udfordring af alle elever, reduktion af

betydningen af social baggrund og en skole, der åbner sig og inddrager det omgivende samfund.

Endvidere er regeringen også enig i meddelelsens understregning af læreres og skolelederes helt centrale

betydning for at opnå en skole af høj kvalitet for alle elever, hvilket ligger på linje med

efteruddannelsesindsatsen for lærere og pædagoger i folkeskolereformen. Endelig støtter regeringen

intentionen i meddelelsen om et styrket samarbejde med OECD bl.a. om dataindsamling, så parallelle

tiltag undgås.

Regeringen konstaterer dog, at kultur, foreningsområdet eller de praktisk/musiske fag generelt nævnes i

meget ringe omfang i meddelelsen, og regeringen er af den opfattelse, at der med fordel også burde

have været fokuseret på kulturområdet og betydningen af dels de praktisk/musiske fag i

undervisningen, dels den model for samarbejder mellem folkeskolen og det omgivende kultur- og

fritidsliv, som udgøres af den åbne skole i Danmark.

I forhold til dagtilbudsområdet glæder regeringen sig over, at meddelelsen også har fokus på høj kvalitet

i dagtilbud. Det fremgår dog ikke ganske klart, hvad det konkrete formål er. Endelig finder regeringen,

at det burde have været nuanceret i meddelelsen, at dagtilbud af høj kvalitet ikke blot er en investering

på sigt, der gavner børns skoleresultater senere i livet, men at det også gavner deres trivsel og udvikling

her og nu.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.