UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 128: Analysen af vilkår for optagelse og adgang til videregående uddannelser i Danmark for International Baccalaureate (IB)-ansøgere, fra uddannelses- og forskningsministeren

Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 128
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Undervisningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Hermed fremsendes analysen af vilkår for optagelse og adgang til videregående

uddannelser i Danmark for International Baccalaureate (IB)-ansøgere til udvalge-

nes orientering. Analysen fremsendes i forlængelse af tidligere stillede udvalgs-

spørgsmål (alm. del) på vegne af MF Annette Lind (S).

Analysen kan også findes her:

http://ufm.dk/publikationer/2017/filer/ib-vilkar-

for-optag-og-adgang-til-videregaende-uddannelser-i-danmark.pdf

Analyseresultater

Analysen viser, at blandt de ansøgere, der opfylder adgangskravene til de ansøgte

videregående uddannelser, så er der lidt færre med en IB eksamen, der bliver opta-

get på en videregående uddannelse end med en dansk gymnasial eksamen.

Samtidig afmeldes en større andel af IB-ansøgerne. Enten fordi de ikke opfylder

alle adgangskrav eller fordi ansøgeren annullerer ansøgningen i processen. Dette

forhold kan potentielt skyldes, at ansøgere med en IB mangler viden om formelle

krav, som f.eks. krav til dokumentation, hvad der udgør en adgangsgivende eksa-

men, ansøgningsfrister eller lokale og specifikke adgangskrav.

Studerende på de videregående uddannelser med henholdsvis en IB og en dansk

gymnasial baggrund præsterer relativt ens på de videregående uddannelser, for så

vidt angår gennemførselstid, frafald og overgang til beskæftigelse efter studierne.

Der er kun ét bestå-krav i en dansk gymnasial eksamen, mens der er en række for-

skellige krav, som skal være opfyldt for at bestå en IB-eksamen. Samtidig indehol-

der en IB-eksamen seks fag, mens der indgår op til 12-16 fag i en dansk gymnasial

eksamen.

Bestå-kravene er markant anderledes og mere komplekse for en IB-eksamen end

en dansk studentereksamen. Eksempelvis kan man ikke opnå IB-Diploma, hvis

man har fået laveste karakter i et fag eller hvis man har fået karakteren 3 fire gange

eller mere. En af konsekvenserne er, at 20,6 pct. af IB-kandidaterne i 2016 ikke

opfyldte betingelserne for at få udstedt et IB-Diploma. Elever, som opfylder de

øvrige bestå-krav, men ikke opnår minimum 24 point, får i stedet et IB-Course

Result, som ligger et niveau under IB Diploma.

IB-uddannelsen og en dansk gymnasial uddannelse er grundlæggende forskellige,

og det er derfor ikke muligt ”én til én” at overføre de enkelte betingelser for at bestå

en IB eksamen til en dansk gymnasial eksamen.

29. juni 2017

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

1680 5408

Ref.-nr.

17/025585-01

Side

1/4

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 128: Analysen af vilkår for optagelse og adgang til videregående uddannelser i Danmark for International Baccalaureate (IB)-ansøgere, fra uddannelses- og forskningsministeren

IB-Course Result er adgangsgivende til videregående uddannelse i Norge, Sydafrika

og Nigeria. I Norge starter omregning ved 20 point, og der stilles samtidig en række

supplerende krav til ansøgere, som søger optagelse på videregående uddannelse på

baggrund af IB-Course Result. Kravene omfatter bl.a. antal beståede fag og beståel-

seskarakter. I nogle lande som Storbritannien, USA og Australien er der ingen offi-

ciel anerkendelse fra myndighederne, men afgørelsen om optagelse overlades til de

enkelte uddannelsesinstitutioner, hvoraf nogle accepterer IB-Course Result som

adgangsgivende.

I Sverige og Tyskland skal ansøgeren have opnået et IB-Diploma for at søge opta-

gelse på en videregående uddannelse. I Storbritannien kræver universiteterne

normalt, at ansøgerne har opnået et IB-Diploma og det med et forholdsvist højt

pointtal. Ansøgerne skal desuden igennem de sædvanlige optagelsesprocedurer

såsom interviews, motiveret ansøgning m.v.

Sverige har med virkning fra 1. januar 2017 etableret nye omregningstabeller for de

udenlandske eksaminer samt for IB- og European Baccalaureate (EB)-eksaminer,

som imødekommer de særlige karakteristika hos IB-ansøgere.

I både Sverige og Norge har ansøgere med en IB-eksamen således særlige vilkår for

omregning af karakterer.

Ny løsning

På baggrund af analysen foreslås det at indføre en ny løsning for optagelse af ansø-

gere med en IB-eksamen.



Omregning af IB-karakter skal starte ved 18 point svarende til, at alle seks fag

enkeltvis er bestået.

Der stilles endvidere krav om, at elever med et IB-Course Result med 18 point

og højere skal have bestået alle seks fag med mindst karakteren 3 for hvert fag

(i Danmark betragtes et IB-fag som bestået, når karakteren 3 er givet).

IB-Course Result på 18 point og højere sidestilles optagelsesmæssigt med den

nye toårige hf-eksamen, som er adgangsgivende til erhvervsakademi- og pro-

fessionsbacheloruddannelser med en fagpakke uden overbygning. IB-Course

Result på 18 point og højere bliver dermed direkte adgangsgivende til disse vi-

deregående uddannelser.

Den statistiske omregningsmodel fastholdes, hvor en fraktiloversættelse un-

derstøtter, at relativt lige gode præstationer sidestilles og ansøgers mulighed

for at få en studieplads på en dansk videregående uddannelse derfor ikke på-

virkes af, om adgangsgrundlaget er dansk, udenlandsk eller internationalt. Dog

medtages IB-Course Result på 18 point og højere i IB-populationen.

Såfremt IB-Course Result på 18 point og højere skal give adgang til danske

universitetsuddannelser kan den enkelte, efter afslutningen af IB-Course Re-

sult, supplere med hf-enkeltfag i et omfang svarende til mindst 250 undervis-

ningstimer for at kvalificere sig til optag på danske akademiske bachelorud-

dannelser. Kravene til supplerende hf- enkeltfag svarer til kravene til overbyg-

Side

2/4

Uddannelses- og

Forskningsministeriet



ning i en højere forberedelseseksamen med overbygning eller en hf-eksamen

med overbygning, herunder krav om antal timer og fagniveauer. For at et fag

kan indgå i en overbygning skal faget bestås. Derudover skal specifikke ad-

gangskrav på den ansøgte videregående uddannelse opfyldes.



IB-Course Result på 18 point og højere betragtes som den første adgangsgi-

vende eksamen. En elev, der afslutter med dette kan forbedre sin eksamen

med henblik på at opnå et IB-Diploma, og dermed opnå en eksamen, der er

adgangsgivende til universiteter. Det vil dog fortsat være gennemsnittet fra IB-

Course Result, der ligger til grund for vurderingen i kvote 1, da dette efter den

foreslåede model vil skulle sidestilles med første adgangsgivende eksamen til-

svarende betingelserne for hf/hf med overbygning.

IB-Diploma vil fortsat give adgang til at søge om optag på alle videregående

uddannelser i Danmark.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet



Den 2-årige hf-uddannelse giver fremover adgang til erhvervsakademi- og profes-

sionsbacheloruddannelser, fordi eleverne skal være fagligt bedre rustet, end de

bliver med den 2-årige uddannelse til hf-eksamen uden overbygning, hvis de vil

søge ind på en akademisk bacheloruddannelse. Det er vurderingen, at IB-

kandidater med IB-Course Result på 18 point og højere tilsvarende skal være bedre

fagligt rustede, hvis de vil søge ind på en akademisk bacheloruddannelse.

Det bemærkes, at den foreslåede løsning kræver regelændring på Uddannelses- og

Forskningsministeriets område med henblik på ansøgninger til studiestart 2018.

European Baccalaureat (EB)

Jeg har tidligere fremført, at såfremt IB-analysen viser, at der er behov for at præ-

cisere omregningen af en IB-eksamen, vil man ligeledes se på, hvilke konsekvenser

dette kan have for eksamener opnået ved Europaskolen.

Bestå-kravet er enkelt i EB: Eleven skal opnå mindst 60 point ud af 100 mulige.

Dumpeprocenten er ganske lav ved EB, anslået 1-2 pct., dvs. svarende til det anslå-

ede niveau i de danske gymnasiale eksamener. Det kan således konstateres, at de

forhold, der gør sig gældende for IB, ikke er gældende for EB for så vidt angår be-

stå-kravene. Det bemærkes i øvrigt, at EB er en ganske anderledes uddannelse end

IB. EB er en uddannelse, der hviler på en mellemstatslig aftale mellem EU-

medlemsstaterne. Undervisningsministeriet fører tilsyn med uddannelsen i samar-

bejde med de øvrige medlemslande og deltager i den politiske styring af og ud-

formning af uddannelsen. Lærerne er danske på de danske sektioner af Europasko-

lerne, og undervisningen foregår på dansk, bortset fra enkelte fag.

Det er ikke muligt at overføre resultaterne fra IB-analysen til omregning af EB. Der

igangsættes derfor en særskilt undersøgelse, som skal belyse vilkår for optagelse og

adgang til videregående uddannelse i Danmark for EB-ansøgere.

Interessentinddragelse

Som en del af arbejdet i forbindelse med den igangværende IB-analyse, har Ud-

dannelses- og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet inddraget en

række interessenter, som alle har et særligt kendskab til området.

Side

3/4

Det drejer sig om IB-skoleforeningen i Danmark, udvalgte IB-rektorer, Copenha-

gen International School, Studievalg Sjælland, Copenhagen Business School, Danes

Worldwide, Danish Students Abroad, Dansk Industri, Danske Gymnasieelevers

Sammenslutning og Danske Studerendes Fællesråd.

Med venlig hilsen

Søren Pind

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

4/4