Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 127
Offentligt
1771991_0001.png
StreSS i
gymnaSiet
Sammenfatning af
reSultater og anbefalinger
au
AARHUS UNIVERSITET
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Evalueringsrapport af Åben og Rolig for Unge om stress i gymnasiet, fra Center for Psykisk Sundhedsfremme
1771991_0002.png
Stress i gymnasiet - Hvad der stresser gymnasielever og hvordan forebyggelse og
behandling virker med ’Åben og rolig for unge’
Sammenfatning af resultater og anbefalinger
forfattere: anne maj nielsen og laila Colding lagermann
udgivet af:
DPu, aarhus universitet, 2017
Omslag og graisk tilrettelæggelse: Knud Holt Nielsen
fotos: Colourbox
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Evalueringsrapport af Åben og Rolig for Unge om stress i gymnasiet, fra Center for Psykisk Sundhedsfremme
anne maj nielsen og
Laila Colding Lagermann:
StreSS i
gymnaSiet
Hvad der stresser gymnasielever
og hvordan forebyggelse og
behandling virker med ’Åben og
rolig for unge’
Sammenfatning af resultater og
anbefalinger
DPu, aarhus universitet, 2017
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Evalueringsrapport af Åben og Rolig for Unge om stress i gymnasiet, fra Center for Psykisk Sundhedsfremme
1771991_0004.png
Stress i gymnasiet
Læring og trivsel i gymnasiet er truet af præstationspres, konkurrence og ud-
bredt stress. Det modvirker formålene med uddannelse, fordi stress gør det
sværere at koncentrere sig, lære og huske og risikerer at forringe de unges so-
ciale trivsel og udvikling. Derfor er stress i gymnasiet alvorligt bekymrende.
En undersøgelse af stress hos gymnasieelever i Aalborg viser, hvordan stress
giver sig udslag i gymnasiet, hvad der stresser eleverne, hvad der adskiller de
stressramte elever fra andre elever, hvordan et stressreduktionskursus virker
for de unge i gymnasiet, og hvad der kan modvirke stress i gymnasiet.
Læs mere i
rapporten
Stress i gymnasiet.(Rapporten
kan downloades fra
htp://edu.au.dk/viden/ungdomsuddannelser)
4
Stress i gymnasiet. Sammenfatning af resultater og anbefalinger
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Evalueringsrapport af Åben og Rolig for Unge om stress i gymnasiet, fra Center for Psykisk Sundhedsfremme
1771991_0005.png
Hvor udbredt er stress hos gymnasieelever?
Hele årgangen af elever i 2.g på to gymnasier i Aalborg havde en markant hø-
jere gennemsnitscore på stress end befolkningen i Danmark.. Mere end hver
anden elev i 2.g scorede lige så højt på stressskalaen som den mest stress-
ramte femtedel af befolkningen (Jensen, 2017:
Åben og Rolig for Unge
-
htp://
cfps.dk/aktuelt/).
De mange elever i 2.g i Aalborg er ikke alene om at være unge med bekym-
rende høj stress. Ifølge Ungdomsproilen 2014 var 39 % af 70.546 adspurgte
elever i danske gymnasie‐ og HF‐uddannelser stressede hver uge, 20 % var
stressede hver dag.
Det er stærkt bekymrende at så mange unge i gymnasiet har et så højt stres-
sniveau, fordi det kan have alvorlige konsekvenser for deres læring, trivsel og
udvikling.
Hvordan giver stress udslag i gymnasiet?
Stress viser sig hos gymnasieeleverne i form af koncentrationsvanskelighe-
der, tankemylder, søvn- og spiseforstyrrelser, humørsvingninger, tristhed,
udmatelse, hovedpine og manglende lyst til at komme på gymnasiet.
Jeg føler (…) træthed, får ikke lyst til at spise overhovedet (…) og så…
humørsvingninger (…) Ja så kan man bare godt selv mærke at man er
stresset, for så ryster man bare sådan. Og føler at man ikke kan trække
vejret. (Kirsten)
Stress er en reaktion på en krævende eller truende situation, hvor biologiske,
psykologiske og sociale forhold søges bragt i balance. Hvis den stressfremkal-
dende situation fortsæter gennem længere tid, bliver den stressramte udmat-
tet og kan ikke hvile og komme til kræfter igen, tanker og følelser kan ikke
falde til ro, appetit og søvnrytme bliver forstyrret og personen bliver udmatet
og handlingslammet. Stressramtes koncentration og hukommelse bliver for-
ringet og det kan blive uoverskueligt at skulle forholde sig til opgaver eller
andre mennesker.
Stress i gymnasiet. Sammenfatning af resultater og anbefalinger
5
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Evalueringsrapport af Åben og Rolig for Unge om stress i gymnasiet, fra Center for Psykisk Sundhedsfremme
Så kan jeg slet ikke overskue noget ... altså der er… rigtig mange tanker
der kommer på en gang. Og så kan du ikke tænke på nogen af dem, og
så bliver det bare sådan for meget.(…) Man kan bare slet ikke tænke på
noget og så bliver man bare sådan frustreret eller sådan måske sådan
lidt … så får jeg nok lidt humørsvingninger eller hvad skal man sige, så
bliver jeg sådan lidt enten en del sur på næsten alt eller ked af det over
alt… (Kenneth)
Unge med stress kan reagere ved at blive stille, indadvendte og søge at undgå
alle krævende aktiviteter. Trods deres ønsker om det modsate gør stress-
reaktionerne dem passive, forvirrede, glemsomme og udmatede. Disse
stresssymptomer hos unge kan let forveksles med manglende vilje til at enga-
gere sig i deres uddannelse, i praktiske opgaver hjemme og i andre aktiviteter,
som lærere og forældre ønsker de unge skal deltage i. Stressramte unge kan
ikke, selvom de gerne vil.
Hvad er det, der stresser i gymnasiet?
Undersøgelsen viser et hverdagsliv i gymnasiet med stort præstationspres og
høj konkurrence. Ifølge eleverne er det, som stresser i gymnasiet, konstante
høje krav, hvor de skal præstere både i skriftlige aleveringer (der kan ligge
samtidigt i forskellige fag) og ved at forberede sig til og deltage i undervisnin-
gen (hvor der kan blive givet nye lektier for fra dag til dag), så mange af dem
ofte må tage naten til hjælp for at nå det hele.
De anstrenger sig konstant for at præstere bedst muligt, fordi karakterer er
afgørende for deres fremtid, videre uddannelse, karriere og succes i livet.
Kampen for høje karakterer skaber konkurrence både fagligt og socialt: der
kæmpes i klasserne om at blive bemærket som dygtige af lærerne, der bedøm-
mer og tildeler karakterer. Man skal helst være sammen med de dygtige, så
øges muligheden for at lærerne ser en selv som dygtig – og det er elever med
høje karakterer, som andre vil lyte til og arbejde sammen med.
Derfor anstrenger mange af eleverne sig for altid at fremstå som en energisk
og atraktiv samarbejdspartner og kammerat, der har ressourcer til gode præ-
stationer, selvom de kan føle sig udmatede og stressede. Hvis man viser det,
falder ens værdi som mulig højt præsterende elev (i lærernes øjne) og res-
6
Stress i gymnasiet. Sammenfatning af resultater og anbefalinger
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Evalueringsrapport af Åben og Rolig for Unge om stress i gymnasiet, fra Center for Psykisk Sundhedsfremme
sourcefuld samarbejdspartner (i kammeraternes øjne). Det er et anstrengende
dobbeltspil, som bidrager til stress og usikkerhed blandt eleverne.
Mange elever har job lere gange om ugen, fordi de skal betale husleje hjem-
me, computer til skolearbejdet, og egen telefon, tøj og fornøjelser. Flere af dem
inder det nødvendige job stressende at passe samtidig med gymnasiet.
De væsentligste stressorer i gymnasiet er ifølge denne undersøgelse: Konstant
præstationspres med ofte mange forskellige opgaver samtidig og faglig og
social konkurrence. Fritidsjob bidrager til stress for elever, der er ahængige
af egen indkomst.
Hvad adskiller de stressramte fra andre elever i gym-
nasiet?
De stressramte elever fortæller om gymnasielivet som fuldt af opgaver, der
alle er meget vigtige. Når alle opgaverne kræver højeste prioritet, og der er
mange opgaver samtidig, mister eleverne muligheden for at prioritere deres
indsatser. De beskriver karakteristiske kamp‐ og lugt‐strategier, som de bru-
ger for at holde hverdagen ud: kamp for at overkomme alle opgaver på højt
niveau – og lugt fra de uoverskuelige mængder af opgaver. Kamp‐lugt‐stra-
tegier og alt-eller-intet-indsatser karakteriserer de unge stressramte, ligesom
andre grupper med stress.
De stressramte elever forsøger at leve op til alle krav og de oplever karak-
terer som vurderinger af ikke alene deres præstationer, men også af deres
personlige værdi, så en dårlig karakter betyder at de ikke personligt lykkes.
Stresssymptomerne gør det vanskeligt for dem at præstere bedre, og de for-
står ikke deres egne reaktioner, der bliver yderligere tegn på iasko.
Mange unge med stress-symptomer oplever at deres forældre ikke forstår
gymnasielivet og hvordan det kan være stressende.
De interviewede elever, som ikke er alvorligt stressede, har strategier til at
balancere mellem krav om præstation og deres behov for hvile og restitution.
Disse strategier er forbundet med ressourcer i elevernes hverdagsliv, som un-
derstøter prioritering mellem præstationskrav og elevernes behov:
Stress i gymnasiet. Sammenfatning af resultater og anbefalinger
7
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Evalueringsrapport af Åben og Rolig for Unge om stress i gymnasiet, fra Center for Psykisk Sundhedsfremme
1771991_0008.png
Prioriteringsstrategier 
1: At vurdere og vælge
hvilke
opgaver, der skal prioriteres
højt og hvilke der kan
prioriteres lavere – og samle
energien om de højt
prioriterede opgaver.
Understøttende ressourcer for strategier
Forældre (og evt. lærere), der forstår og 
anerkender elevens situation og hjælper eleven 
med at vurdere og prioritere arbejdsindsatsen
(så fx afsluttende eksaminer prioriteres
højere end årsprøver, eller nogle
afleveringer prioriteres højt i arbejdsindsats
og andre lavere).
Forældre, lærere, vejledere, politikere der kan 
bidrage med andre perspektiver og viden,
så
deltagelse i gymnasiet kan handle om andet
end karakterer, og der kan åbnes nye
fremtidsmuligheder / uddannelser / kvote‐2
optag / mm.
Velkendte aktiviteter og rutiner, som det var let 
for den enkelte elev at gribe til
– fx at dyrke
idræt som hidtil eller at nyde socialt samvær
med gamle venner, hvor der ikke var krav
om præstation.
Strategien for planlægning forudsætter 
prioritering af, hvad der er betydningsfuldt og 
vigtigt (nr. 1), og at eleverne kan mærke og 
anerkende deres egne behov (nr. 3),
så de både
kan prioritere at få hvile, søvn og mad – og
er klar over, hvad der kan friste dem, men
som de prioriterer fra.
2: At se alternative 
muligheder, fx
opmærksomhed på forskellige
muligheder efter gymnasiet og
alternative karriereveje.
3: At mærke og anerkende 
egne behov,
så eleverne får
prioriteret trivselsfremmende
aktiviteter som fx fysisk
bevægelse, afslapning, mad og
søvn.
4: At planlægge aktiviteter og 
dermed også fravalg af 
fristelser,
så eleverne kunne
prioritere deres tid i forhold til
de aktiviteter, de fandt vigtige.
De strategier og understøtelser, som nogle elever bruger til at håndtere gym-
nasielivets stressorer, er ikke synlige i de stressramte elevers beskrivelser af
deres situation: De har ikke rådighed over strategier og støtende ressourcer
til prioritering af deres indsatser mellem krav og behov.
8
Stress i gymnasiet. Sammenfatning af resultater og anbefalinger
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Evalueringsrapport af Åben og Rolig for Unge om stress i gymnasiet, fra Center for Psykisk Sundhedsfremme
1771991_0009.png
Hvad tilbyder kurset Åben og rolig for Unge?
Åben og Rolig for Unge (Å&RU) er et kursus i stressreduktion, der er udviklet
til unge ud fra et videnskabeligt udviklet kursus til voksne med stress (Åben
og Rolig). Å&RU i denne undersøgelse blev gennemført i hold på 12 elever og
varede i alt seks gange á 1�½ time. Indholdet omfatede undervisning i hvad
stress er og hvordan stressreaktioner kan håndteres, meditative øvelser, som
kan mindske stress, og samtaler på holdet, hvor de unge udvekslede erfarin-
ger om stress og oplevelser af kursets øvelser, og individuelle samtaler med
instruktørerne.
Alle deltagerne har oplevet at de gennem kurset har lært at forstå deres stress-
reaktioner og håndtere både stress og opgaver i gymnasiet, så de har fået det
bedre og efter kurset har færre symptomer på stress. De interviewede del-
tagere i Å&RU ønsker at kurset forlænges, de er bekymrede for om de gode
virkninger kan holde sig, når de ikke får støte gennem kurset.
Hvad virker stressreducerende i gymnasiet?
Å&RU virkede stressreducerende for deltagerne. Dete kursus og lignende
tilbud kan anbefales til unge med akut stress. Å&RU kan som tilbud til min-
Stress i gymnasiet. Sammenfatning af resultater og anbefalinger
9
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Evalueringsrapport af Åben og Rolig for Unge om stress i gymnasiet, fra Center for Psykisk Sundhedsfremme
dre stressramte sandsynligvis også forebygge alvorlige stressreaktioner, hvis
det tilbydes en bredere gruppe af unge. Undervisningsdelen, hvor de unge
får viden om stressreaktioner, kan sandsynligvis også være værdifuldt som
forebyggelse, da mange af eleverne oplevede deres stressreaktioner som en
personlig iasko, fordi de ikke forstod disse reaktioner.
I gymnasieelevers hverdagsliv har forældres, kammeraters og læreres forstå-
else og anerkendelse stor betydning for elevernes trivsel og muligheder for at
bruge strategier til at prioritere opgaver og dermed håndtere stress. Viden om
gymnasieliv og stress kan muligvis bidrage til læreres og forældres forståelse
og støte af elever med stressreaktioner.
Gymnasiernes politik og lærernes praksis mht. planlægning af opgaver, af-
leveringer og andre former for lektier kan reducere stress ved at opgaver og
lektier planlægges, så der er tid til de forskellige opgaver og vejledning af
eleverne mht. hvordan opgavernes skal prioriteres.
Gymnasiernes store vægt på kontrol af elevernes fremmøde og aleveringer
og vægt på karakterers betydning skaber stress og risikerer at modvirke ele-
vernes læring, trivsel og dannelse, så ændringer af disse forhold i retning af
større vægt på fællesskabende didaktikker og mindre vægt på individuel
præstation kan virke stressreducerende.
Uddannelsesstøte af tilstrækkelig størrelse for unge kan gøre det muligt at
gymnasieelever ikke behøver have arbejde for at inansiere nødvendig tekno-
logi til uddannelsen og bl.a. husleje og almindeligt forbrug, så tilstrækkelig
SU kan reducere stress for en del elever.
De senere års politiske og samfundsmæssige krav om uddannelse og samti-
dig adgangsbegrænsning og dimensionering på mange uddannelsesområder
øger presset for at få høje karakterer og i den forbindelse stress. Alternative
veje til gode liv kan tilsvarende understøtes samfundsmæssigt og politisk og
derved sandsynligvis reducere stress i gymnasiet.
10
Stress i gymnasiet. Sammenfatning af resultater og anbefalinger
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Evalueringsrapport af Åben og Rolig for Unge om stress i gymnasiet, fra Center for Psykisk Sundhedsfremme
1771991_0011.png
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Evalueringsrapport af Åben og Rolig for Unge om stress i gymnasiet, fra Center for Psykisk Sundhedsfremme
1771991_0012.png