Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 127
Offentligt
1771989_0001.png
Langtidseffekter af
Åben og Rolig for Unge
En 7-måneders followup undersøgelse
Projektsamarbejde med Aalborg Kommune, Aalborghus Gymnasium og Nørresundby Gymnasium
Udgivet af Center for Psykisk Sundhedsfremme, 21. juni 2017
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Evalueringsrapport af Åben og Rolig for Unge om stress i gymnasiet, fra Center for Psykisk Sundhedsfremme
1771989_0002.png
Langtidseffekter af Åben og Rolig for Unge - En 7-måneders followup-
undersøgelse
Reference: Jensen, C. G. (2017). Langtidseffekter af Åben og Rolig for Unge - En 7 måneders followup-
undersøgelse. København: Center for Psykisk Sundhedsfremme.
Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Version 1.0. Udgivet d. 21. juni 2017.
Primære forsker
Christian Gaden Jensen
Centerleder v. Center for Psykisk Sundhedsfremme (CFPS)
Postdoc og Centerleder v. Institut for Psykologi
Københavns Universitet
[email protected]
Dataindsamling
Louise Fransgaard
Psykolog, Aalborg Kommune
Supervisor: Christian Gaden Jensen
Dataklargøring
Søren Christian Krogh
Sundhedsstrategisk team
Aalborg Kommune
Udviklere af Åben og Rolig for Unge-programmet
Freja Filine Petersen, Cand.pæd.pæd.psych., Ph.D.stud.
Louise Fransgaard, Cand.psych.aut.
Sabrina Leoni Justesten, Cand.psych.aut.
Christoffer Zeuthen, Cand.psych.aut.
Christian Gaden Jensen, Cand.psych., Ph.D.
Finansiering
Åben og Rolig for Unge-projektet blev finansieret af Aalborg Kommunes Center for Mental Sundhed
samt Center for Anvendt Kommunal Sundhedsforskning Aalborg Kommune (CAKSA).
Medfinansiering til interventionsudviklingen blev givet af Center for Psykisk Sundhedsfremme –
Forskningsenheden. Medfinansiering til kvalitativ forskning blev givet af DPU, Aarhus Universitet.
Tak
Tak til Aalborg Kommune for at igangsætte projektet. Tak til Nørresundby Gymnasium samt
Aalborghus Gymnasium for at samarbejde med venlighed og entusiasme, især til eleverne, hvis
deltagelse gav inspiration til alle. Tak til studielederne, studievejlederne, lærerne og de administrative
medarbejdere, hvis arbejde bidrog til, at projektet blev en realitet. Tak til Anne Maj Nielsen og Laila
Colding Lagermann, DPU Århus Universitet, for et fremragende samarbejde om unge
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Evalueringsrapport af Åben og Rolig for Unge om stress i gymnasiet, fra Center for Psykisk Sundhedsfremme
BAGGRUND FOR NÆRVÆRENDE RAPPORT
Aalborg Kommune udruller det videnskabeligt udviklede stressreduktionsprogram
Åben og Rolig
for Unge
(Å&RU). Tidligere evalueringsrapporter har beskrevet programmet og dets udvikling og
kvantitative effekter (Jensen, 2017) samt kvalitative effekter (Nielsen og Lagermann, 2017; Petersen,
2016). Disse evalueringsrapporter har alle indikeret positive effekter umiddelbart efter kurset.
Nærværende rapport undersøger effekter efter en 7-måneders followup-periode. Det er naturligvis
meget væsentligt at belyse, om programmet har effekter i et langtidsperspektiv. Procedurer,
deltagere, effektmål mv. er grundigere beskrevet i den tidligere Å&RU-rapport (Jensen, 2017).
PROCEDURER OG DELTAGERE
Gymnasierne rummede 21 klasser i 2.g., som blev udtrukket til interventionstilbud (11 klasser) eller
kontrolgruppe uden intervention (10 klasser). Alle elever i de 21 medvirkende klasser deltog i en
baseline-måling (marts, 2016), hvor de udfyldte bl.a. spørgeskemaer samt en opmærksomhedstest.
Efter interventionsperioden udfyldtes alle effektmål igen (juni 2016). Syv-måneders followup data
blev indsamlet i januar 2017 for tre spørgeskemaer, dvs. midt i 3.g. for de medvirkende elever.
EFFEKTMÅL
De tre effektmål ved followup var stressgrad målt med Cohen’s
Perceived Stress Scale
(PSS; Cohen &
Williamson, 1988), som er velvalideret (Olsen et al., 2004), hvor befolkningens gennemsnitsscore er
11.0 (Stigsdotter et al., 2010). Selvrapporteret stress var det primære effektmål. Opmærksomhed
måltes med
Mindful Attention Awareness Scale
(MAAS; Brown & Ryan, 2003), valideret i Danmark
(Jensen et al., 2016) med 5 items af tidshensyn ved baseline og post-treatment, men den fulde 15-
items version ved followup. Versionerne er kompatible, da MAAS-scoren er et item-gennemsnit.
Den danske gennemsnitsscore for raske voksne er 4.28 (Jensen et al., 2016). Livskvalitet måltes med
WHO’s
Quality of Life-5
(QOL-5). Ifølge danske scoringsfortolkninger for unge (Bech, 2014) bør en
score < 50 fortolkes som en indikator for forøget risiko for udviklingen af stress-relateret sygdom
samt depression, mens scores <35 bør fortolkes som indikative for alvorlig forøget risiko for stress
og depression. Gennemsnittet på QOL-5 i Danmark for voksne er en score på 68 (Bech et al., 2014).
STATISTISKE PROCEDURER
Deskriptivt belystes de studerendes stress, livskvalitet og nærvær ift. eksisterende normer og
risikomarkører. Gruppeforskelle mellem Åben og Rolig-kursister og ”Andre Elever” (alle andre
elever) undersøgtes med independent
t-tests.
Forandringer over tid (baseline til post-treatment til
followup; eller post-treatment til followup) undersøgtes med repeated measures variansanalyser
(ANOVA). Associationer mellem effektmål undersøgtes ved korrelationstests. Effektstørrelser af
interventionen er udtrykt med Cohen’s
d
indenfor grupperne og
eta
2
for Tid*Gruppe-interaktioner.
Vi fulgte konsensus, hvor
d=30
er en lille effekt,
d=.50
er en middel effekt og samtidig en effekt af
væsentlig betydning, mens
d=.80
anses for en stor effekt.
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Evalueringsrapport af Åben og Rolig for Unge om stress i gymnasiet, fra Center for Psykisk Sundhedsfremme
1771989_0004.png
RESULTATER
FØR INTERVENTIONSPERIODEN
STRESSGRAD
Gymnasieeleverne rapporter et bekymrende højt stressniveau (se Jensen, 2017 samt
Supplerende
Materialer),
især på spørgsmål om stress og nervøsitet samt om opgavepres (se
Supplerende
Materialer).
De unge elevers PSS-gennemsnit ligger over 80% af den danske befolknings PSS-scores.
Dette tyder på forøget risici for belastningssymptomer og frafald. Ligeledes viser eleverne lave
scores på WHO’s mål for livskvalitet, hvor gennemsnittet i befolkningen er 68. Cirka halvdelen af
eleverne scorer under 50 (risikomarkør for depression) og cirka hver ottende elev scorer under 35
(alvorlig risikomarkør for depression). Endelig viser gymnasieeleverne lavere scores for nærvær end
befolkningen generelt, dog med forbedring i de sidste 10 mdr. Tabel 1-2 opsummerer disse fund.
Tabel 1.
Deskriptive skemascores på
Aalborghus
Gymnasium
N
Gennemsnit
SD
Stress
1
, marts 2016
Stress
1
, juni 2016
Stress
1
, januar 2017
Livskvalitet
2
, marts 2016
Livskvalitet
2
, juni 2016
Livskvalitet
2
, januar 2017
Nærvær
3
, marts 2016
Nærvær
3
, juni 2016
Nærvær
3
, januar 2017
262
217
241
262
215
251
262
219
255
17,71
15,72***
17,23*
53,21
58,64***
55,24*
3,93
3,99
4,21*
7,05
6,15
7,06
17,07
17,99
17,88
0,95
0,95
0,87
Min.
4,00
2,00
1,00
8,00
20,00
8,00
1,40
1,00
1,67
Max.
35,00
29,00
39,00
88,00
92,00
100,00
5,80
6,00
5,87
Noter.
1
.Stress blev målt med Cohen’s Perceived Stress Scale.
2
.Livskvalitet blev målt med WHO’s Quality of
Life-5.
3
. Nærvær (mindfulness) blev målt med Mindful Attention Awareness Scale.
Tabel 2.
Deskriptive skemascores på
Nørresundby
Gymnasium
N
Gennemsnit
SD
Stress
1
, marts 2016
Stress
1
, juni 2016
Stress
1
, januar 2017
Livskvalitet
2
, marts 2016
Livskvalitet
2
, juni 2016
Livskvalitet
2
, januar 2017
Nærvær
3
, marts 2016
Nærvær
3
, juni 2016
Nærvær
3
, januar 2017
187
187
186
186
187
181
187
186
186
17,46
15,48***
16,94*
53,80
58,09***
54,25
(
*
)
4,02
4,15
4,21
7,41
6,32
7,63
16,82
17,27
17,01
0,96
1,00
0,87
Min.
0,00
1,00
0,00
12,00
13,36
4,00
1,00
1,40
1,67
Max.
37,00
29,00
33,00
96,00
100,00
88,00
6,00
6,00
5,87
Noter.
1
.Stress blev målt med Cohen’s Perceived Stress Scale.
2
.Livskvalitet blev målt med WHO’s Quality of
Life-5.
3
. Nærvær (mindfulness) blev målt med Mindful Attention Awareness Scale.
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Evalueringsrapport af Åben og Rolig for Unge om stress i gymnasiet, fra Center for Psykisk Sundhedsfremme
1771989_0005.png
LANGTIDSEFFEKTER AF PROGRAMMET
PRIMÆRT EFFEKTMÅL: STRESS
Å&R-kursisterne faldt signifikant mere i stress end andre elever i perioden fra baseline til followup-
målingen,
F(2,
610)=3.01,
p=.050
(Bonferroni-Holm-corrected for tre tests),
eta
2
=.010. Den samlede
stressreduktion fra baseline til followup udgjorde en stor effektstørrelse for kursisterne,
d=0.80.
Procentmæssigt svarede stressreduktionen til et fald på 21% ([23.32 - 18.53] / 23.32 * 100). Til
sammenligning viste Andre Elever ingen forandring på PSS,
d=0.00.
Å&RU-kursisterne faldt, som
nævnt i den første rapport, 3,3 point på stresss-skalen (PSS) fra før kurset til efter kurset, hvilket
udgjorde et signifikant fald,
F(1,23)
= 7.43,
p=.013, d=0.69.
De faldt yderligere ca. 1,9 point i followup-
perioden, en positiv fastholdelse af effekten. Andre Elever viste derimod en stigning i stress,
(F[1,326]=9.80,
p=.002, d=0.24),
så der var ikke tegn på en generel stressreduktion i måleperioden.
Effekten af Å&RU støttes som væsentlig, da kursisterne viste højere stressscores end Andre Elever før
og efter programmet (p<.05), men ikke ved 7-måneders followup sammenligningen,
p=.38
(Figur 1).
De tidligere stressede kursisters stressscores adskilte sig altså ikke længere statistisk set fra andre
gymnasieelevers stressscores syv måneder efter kursets afslutning. Det var altså ikke tilfældet, at
begge gruppers scores bevægede sig imod hinanden, da gruppen af Andre Elever netop viser stabilitet
i stress-scores over de ti måneder,
d=0.00.
Det synes derimod at være tilfældet, at netop de tidligere
stressede elever falder til normen for stressscores blandt gymnasieeleverne.
Højere initiale stressscores var forbundet med større fald i PSS-scores blandt kursisterne,
r=-.75,
p<.0001.
Tilsvarende viste en højsignifikant korrelation, at elever med de højeste grader af stress
efter
kurset oplevede de største forbedringer i followup-perioden,
r=-.78, p<.0001.
Elever med de største
grader af stress oplevede altså de største forbedringer - både i løbet af kurset og på lang sigt.
Der fandtes ikke sammenhænge mellem antal gennemførte kursusgange og oplevede forbedringer
på PSS i followup-perioden og heller ikke mht. forandringer i livskvalitet og nærvær,
p-værdier
>.2.
Tabel 3.
Deskriptive skemascores for Åben og Rolig for Unge-kursisterne
N
Mean
SD
Min
Stress
1
, marts 2016
24
24,04
6,26
6,0
Stress
1
, juni 2016
Stress
1
, januar 2017
Livskvalitet
2
, marts 2016
Livskvalitet
2
, juni 2016
Livskvalitet
2
, januar 2017
Nærvær
3
, marts 2016
Nærvær
3
, juni 2016
Nærvær
3
, januar 2017
23
20
23
21
19
23
23
20
20,14
18,20
43,65
49,95
60,00
3,59
3,65
4,42
4,61
5,44
13,21
16,21
14,85
0,94
0,89
0,69
8,0
11,0
20,0
24,0
20,0
2,4
1,4
3,0
Max
33,0
26,0
33,0
72,0
76,0
80,0
5,6
5,6
5,6
Noter.
1
.Stress blev målt med Cohen’s Perceived Stress Scale.
2
.Livskvalitet blev målt med WHO’s Quality of
Life-5.
3
. Nærvær (mindfulness) blev målt med Mindful Attention Awareness Scale.
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Evalueringsrapport af Åben og Rolig for Unge om stress i gymnasiet, fra Center for Psykisk Sundhedsfremme
1771989_0006.png
Figur 1.
Åben og Rolig for Unge-kursister (n=19) falder signifikant mere i
stressgrad (PSS-scores) end Andre Elever (n=288) henover den 10-måneders
undersøgelse. Kursisterne viser et stort fald (d=0.80), mens Andre Elever ikke
viser nogen forandring i den samlede studieperiode (baseline-followup,
d=0.00).
Således scorer kursisterne højere på stress end Andre Elever i marts
2016 samt juni 2016 (***.
p<.001).
Men ved followup i januar 2017 scorer
kursisterne ikke længere signifikant højere end Andre Elever,
p=.38.
LIVSKVALITET
Å&RU-kursisterne viste signifikant større forbedring af livskvalitet end Andre Elever på tværs af de
10 måneder fra baseline-followup,
F(2,602)=6.51, p=.006
(Bonferroni-Holm corrected),
eta
2
=.021.
Kursisterne viste en deskriptiv forbedring af livskvaliteten i den 7-måneders periode efter kurset,
p=.15, d=0.31.
Dette resultat dokumenterer, at effekten på livskvalitet blev vedligeholdt i et langt
tidsperspektiv. I modsætning hertil viste Andre Elever et signifikant fald i livskvalitet i followup-
perioden,
p=.001, d=0.25.
Dette viser, at der ikke var en generel tendens til stigende livskvalitet for
eleverne. Den samlede stigning i livskvalitet for kursisterne i den 10-måneders undersøgelsesperiode
var stor,
d=1.25.
Procentmæssigt svarede stigningen til en 38% forøgelse af livskvaliteten. Der var en
generel bekymrende lav score for livskvalitet på gymnmasierne (se Supplerende Materialer).
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Evalueringsrapport af Åben og Rolig for Unge om stress i gymnasiet, fra Center for Psykisk Sundhedsfremme
1771989_0007.png
Ligesom for stressgraden styrkes væsentligheden af forandringerne i livskvalitet både af den store
effektstørrelse samt af gruppesammenligninger ved de tre måletidspunkter. Her ses det, at kursister
rapporterer signifikant lavere livskvalitet end Andre Elever ved baseline samt post-treatment
testene (ujusterede to-halede
p-værdier
<.05). Ved followup scorer kursisterne derimod deskriptivt
(non-signifikant) højere end Andre Elever, hvilket viser, at de er nået normen for eleverne. Igen ses
det (Figur 2), at Andre Elever ligger omkring det samme niveau (scores mellem 55 og 60) i perioden,
hvorfor der ikke er tale om, at de to grupper nærmer sig hinanden, men om en stigning i kursisterne.
Figur 2.
Åben og Rolig for Unge-kursister
(n=17) stiger signifikant mere i
livskvalitet (WHO-5) end Andre Elever (n=286) henover de 10-måneder.
Kursisterne viser en stor stigning (d=1.25), mens Andre Elever ikke viser
nogen forandring i den samlede studieperiode (baseline-followup,
d=0.00).
Således scorer kursisterne signifikant lavere end Andre Elever i marts 2016
samt juni 2016 (**.
p<.01,
*.p<.05), men deskriptivt højere ved followup.
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Evalueringsrapport af Åben og Rolig for Unge om stress i gymnasiet, fra Center for Psykisk Sundhedsfremme
1771989_0008.png
NÆRVÆR
Å&RU-kursisterne viste signifikant mere forbedring end Andre Elever med hensyn til nærvær målt
ved MAAS-scoren,
F(2,624)=2.642, p=0.034
(Bonferroni-Holm corrected),
eta
2
=.013. Begge grupper
viste små non-signifikante stigninger i nærvær fra marts-juni 2016 (Figur 3). Kursisterne viste en
tydelig forbedring i followup-perioden, som også var signifikant,
F(1,19)=6.19, p=.005.
Stigningen
repræsenterede en stor effektstørrelse,
d=0.99.
Procentuelt svarede den til en stigning på 22%.
Andre Elever viste til sammenligning ikke en signifikant forandring af deres nærværs-scores i
followup-perioden,
p=.13, d=0.11.
Forandringen svarede kun til en 3% stigning. Der var altså ikke en
tendens til signifikant eller væsentlig forbedring af oplevet evne til nærvær blandt Andre Elever.
Endelig støttes væsentligheden af Å&RU-kursisternes forbedring af gruppesammenligninger ved
de tre måletidspunkter. Disse tre tests viste, at kursisterne rapporterede signifikant lavere grader af
nærvær i marts 2016 samt juni 2016 (ujusterede to-halede
p-værdier
<.05; Figur 3), men at eleverne i
de to grupper viste ensartede grader af nærvær i juni 2017, hvor kursister scorede deskriptivt højere
end ikke-kursister. Igen viser Andre Elever ikke nogen væsentlig forandring, så forskellene skyldes
ikke, at de to grupper nærmer sig hinanden, men at Å&R-gruppen viser en specifik stigning.
Figur 3.
Kursister (n=20) stiger signifikant mere i nærvær (MAAS-scores) end Andre
Elever (n=314) henover de 10-måneder, en stor stigning (d=0.99), mens Andre Elever ikke
viser nogen signifikant forandring. Kursisterne scorer lavere på nærvær end Andre
Elever i marts 2016 samt juni 2016 (*.p<.05), men deskriptivt højere ved followup.
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Evalueringsrapport af Åben og Rolig for Unge om stress i gymnasiet, fra Center for Psykisk Sundhedsfremme
1771989_0009.png
AFSLUTTENDE EVALUERING
Nærværende rapport skal ses som et tillæg til den første rapport om
Åben og Rolig for Unge
(Jensen,
2017). I den indledende rapport undersøgtes effekter af kurset på kort sigt, her undersøgtes effekter
på lang sigt, dvs. efter en 7 måneders followup-periode.
u
u
u
Resultaterne viste konsistent for alle effektmål, at eleverne fortsat viste forbedringer af hhv.
stressgrad, livskvalitet og nærvær syv måneder efter kursets afslutning. Langtidseffekterne
var store for alle effektmål: PSS:
d=0.80;
WHO-5:
d=1.25;
MAAS:
d=0.99.
Kursisterne viste henover den 10-måneders periode signifikant større forbedringer end
Andre Elever, selv efter justeringer for multiple tests (Bonferroni-Holm).
Der var ingen generelle tendenser til forbedringer på nogle af disse effektmål i den store
gruppe Andre Elever (N=286-314), som udfyldte skemaer i den samme periode. Der syntes
således ikke at være tale om, at grupperne bevægede sig mod hinanden over tid (såkaldte
regression towards the mean-effekter),
men om at Å&RU-kursisterne viste specifik forbedring.
Svagheder ved rapporten er:
1)
Der er tale om en lille gruppe kursister (Figur 1, 2 og 3). Et højere
antal elever ville give større sikkerhed mod tilfældige fund og mere viden om generaliserbarheden.
Evalueringer af Å&RU til større grupper er undervejs.
2)
Det var ikke var muligt at undersøge
kønseffekter, da vi kun havde data på to unge mænd. Flere resultater herom vil følge i de kommende
rapporter.
3)
Eleverne blev ikke fulgt i de syv måneder fra kursets afslutning til followup-målingen.
Det er således muligt, at eleverne har deltaget i andre kurser, oplevet tilbagefald mv. Med andre ord
er det ikke muligt at konkludere, at det specifikt er Å&RU, der har bevirket effekterne på lang sigt,
da vi ikke har fulgt eleverne tæt på lang sigt. En randomiseret undersøgelse med kontrolgruppe og
langtidsperspektiver inklusive undersøgelser af deltagernes aktiviteter i followup-perioden ville
være mere velegnet til at udlede sikrere konklusioner om Å&RU’s specifikke langtidseffekter.
Afslutningsvist bør det understreges, at eleverne på begge gymnasier igen viste et bekymrende højt
gennemsnitligt stressniveau og bekymrende lave livskvalitetsscores. Målingerne af stressgrad og
livskvalitet er antageligvis repræsentativ for 2.g. (og i followup 3.g.-) elever på de to gymnasier, da
alle 21 2.g. (og senere 3.g.-) klasser medvirkede. Vi har nu dokumenteret disse bekymrende
stressniveauer og lave livskvalitetsniveauer ved tre separate målinger på to gymnasier med meget
enslydende resultater i alle seks dataindsamlinger (Tabel 1 og Tabel 2). Vi følger i CFPS op med flere
undersøgelser af stress og trivsel og faktorer herfor på gymnasier og andre ungdomsuddannelser.
Åben og Rolig for Unge
er lovende, også i et langtidsperspektiv. Alle effektmål viste store, positive
forbedringer på lang sigt, og alle effekter blev vedligeholdt eller forøget i followup-perioden.
Kursisterne beskrev kurset som vigtigt og var meget tilfredse (Nielsen & Lagermann, 2017; Petersen,
2016). Frafaldet var lavt (8%; Jensen, 2017). Nye initiativer og udviklinger af forløbet er undervejs.
Det er håbet, at arbejdet med Å&RU ikke kun vil skabe udvikling inden for dette paradigme, men
skabe opmærksomhed på stress og mistrivsel blandt unge, en større uddannelsespolitisk dialog om
betingelserne herfor og udvikling af konkrete tilbud og muligheder for at hjælpe unge med behov
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Evalueringsrapport af Åben og Rolig for Unge om stress i gymnasiet, fra Center for Psykisk Sundhedsfremme
1771989_0010.png
SUPPLERENDE MATERIALER
Supplerende Tabel 1.
Scores på de enkelte stressspørgsmål
Gn.snit. St.afv.
1. Hvor ofte inden for den sidste måned er du blevet oprevet over noget, der
skete uventet?
2. Hvor ofte inden for den sidste måned har du følt, at du var ude af stand til
at kontrollere de betydningsfulde ting i det liv?
3.
Hvor ofte inden for den sidste måned har du følt dig nervøs og ”stresset”?
4. Hvor ofte inden for den sidste måned har du følt dig sikker på dine evner til
at klare dine personlige problemer? (R)
5. Hvor ofte inden for den sidste måned har du følt, at tingene gik som du
ønskede det? (R)
6.
Hvor ofte inden for den sidste måned har du oplevet, at du ikke kunne
overkomme alt det du skulle?
7. Hvor ofte inden for den sidste måned har du været i stand til at håndtere
ting, som irriterer dig? (R)
8. Hvor ofte inden for den sidste måned har du følt, at du har styr på tingene?
(R)
9. Hvor ofte inden for den sidste måned er du blevet vred over ting, du ikke
havde indflydelse på?
10. Hvor ofte inden for den sidste måned har du følt, at vanskelighederne
hobede sig så meget op, at du ikke kunne klare dem?
1,61
1,48
2,14
2,46
2,39
2,00
2,48
2,38
1,66
1,36
0,981
1,064
1,036
1,007
0,809
1,102
0,878
0,876
0,993
1,108
Noter. N=402-407
(ikke alle elever svarede på alle spørgsmål, men her er alle besvarelser medtaget).
Samlet datasæt på tværs af Aalborghus Gymnasium (n=216-220) samt Nørresundby Gymnasium
(n=186-188), januar 2017. Gn.snit=Gennemsnit. St.afv.=Standardafvigelse.
Stress målt med Cohen’s Perceived Stress Scale (PSS). Scores på PSS svarer til følgende: 0=Aldrig;
1=Næsten Aldrig; 2=Ind Imellem; 3=Ret ofte; 4=Meget Ofte.
NB: Spørgsmål med (R) efter teksten er ”Reversed”, dvs. spørgsmålet skal som formuleringerne i
spørgsmålene viser fortolkes omvendt, således at en højere score indikerer en lavere stressgrad.
u
Det ses følgeligt, at eleverne scorer den højeste stressgrad på spørgsmål 3 (generel oplevelse af stress
og nervøsitet) samt spørgsmål 6 (oplevelse af ikke at kunne overkomme det, man føler man skal).
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Evalueringsrapport af Åben og Rolig for Unge om stress i gymnasiet, fra Center for Psykisk Sundhedsfremme
1771989_0011.png
STRESSGRAD
Supplerende figur 1.
Stress (PSS). Cirka halvdelen af gymnasieleverne scorer 17 (den solide linje)
eller derover, indikerende en højere stressscore end 80% af befolkningen i Danmark samt dermed
en høj stressgrad. Den stiplede linje (scoren 11,0) viser landsgennemsnittet (Stigsdotter et al., 2010).
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Evalueringsrapport af Åben og Rolig for Unge om stress i gymnasiet, fra Center for Psykisk Sundhedsfremme
1771989_0012.png
LIVSKVALITET
Supplerende figur 2.
Livskvalitet (WH=-5). Det ses, at cirka halvdelen af gymnasieleverne på begge
gymnasier scorer under scoren 50 (den solide linje), indikerende risiko for depression. En mindre
andel (ca. 1/8 elever) scorer under 35 (den stiplede linje), indikerende alvorlig risiko for depression.
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 127: Evalueringsrapport af Åben og Rolig for Unge om stress i gymnasiet, fra Center for Psykisk Sundhedsfremme
1771989_0013.png
REFERENCER
Aalborg Kommune (2016).
Evalueringsrapport 2015 – Pilotåret 2015 Etablering af Stressforløbet Åben og Rolig i Aalborg
Kommunes
Center
for
Stressforebyggelse.
Lokaliseret
d.
13/9
–
2016
på:
https://www.google.dk/search?q=evalueringsrapport+%C3%A5ben+og+rolig&ie=utf-8&oe=utf-
8&client=firefox-b&gws_rd=cr&ei=_cDXV6TDJYmqaeDto8AM
Brown, K.W., & Ryan, R.M. (2003). The benefits of being present: Mindfulness and its role in psychological well-being.
Journal of Personality and Social Psychology, 84,
822-848.
Cohen, S., & Williamson, G. (1988). Perceived stress in a probability sample of the United States. In S. Spacapam & S.
Oskamp (Eds.),
The social psychology of health: Claremont Symposium on Applied Social Psychology.
Newbury
Park, CA: Sage.
Jensen, C. G., Lanser, J., Petersen, A., Vangkilde, S. A., Ringkøbing, S. P., Frøkjaer, V. G., Adamsen, D., Knudsen, G. M.,
Denninger, J. W. & Hasselbalch, S. T. (2015). Open and Calm – A randomized controlled trial evaluating a
public stress reduction program in Denmark.
BMC Public Health.
15:1245 DOI: 10.1186/s12889-015-2588-2
Jensen, C. G., Niclasen, J., Vangkilde, S., Petersen, A., Hasselbalch, S. G. (2016). General inattentiveness is a
long-term reliable trait independently predictive of psychological health: Danish validation studies of the
mindful attention awareness scale.
Psychological Assessment.
Jensen, C.G. (2017).
Åben og Rolig for Unge. Evalueringsrapport.
København: Center for Psykisk
Sundhedsfremme. Kan downloades fra www.cfps.dk/forskning
Københavns Kommune (2017). Evaluering af Københavns Kommunes Stressklinikker. Københavns Kommune: Sundheds-
og Omsorgsforvaltningen / Afdeling for Data og Analyse.
Københavns Kommune (2016).
Evalueringsrapport 2015 – Pilotåret 2015 Etablering af Stressforløbet Åben og Rolig i Københavns
Kommunes
Forebyggelsescentre.
Lokaliseret
d.
13/9
-2016
på:
http://cfps.dk/wp-
content/uploads/2016/04/Evalueringsrapport-KK-CFPS-1.april-2016.pdf
Nielsen, A. M. & Lagermann, L. C. (2017a).
Stress i Gymnasiet - Hvad der stresser gymnasieelever og hvordan forebyggelse og
behandling virker med ’Åben og Rolig for Unge’.
København: Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse,
DPU, Aarhus Universitet. Kan downloades fra: http://edu.au.dk/viden/ungdomsuddannelser/
Petersen, F. F. (2016).
Åben og Rolig for Unge. En kvalitativ pilotundersøgelse af et meditationsbaseret kursus til gymnasieelever
med længerevarende stress.
Speciale afleveret v. Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU,
Aarhus Universitet. Modtog karakteren 12. Kan downloades fra www.cfps.dk/forskning
Stigsdotter UK, Ekholm O, Schipperijn J, Toftager M, Kamper-Jørgensen F,

Randrup
TB. Health promoting
outdoor environments–associations between green space, and health, health-related quality of life and
stress based on a Danish national representative survey. Scand J Public Health. 2010;38:411–7.
WWW.CFPS.DK