Dimission for 32 nye erhvervsassistenter: ”De fortjener en Oscar!”
I dag 14. juni 2017 får 32 unge overrakt deres eksamensbevis på, at de nu er uddannet erhvervsassistenter fra
Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) i Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg.
De seneste uger har der været en særlig stemning i undervisningslokalerne på Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) i
Horsens. Her har 32 elever gået til eksamen i blandt andet dansk, engelsk eller naturfag som afslutning på deres toårige
uddannelse til erhvervsassistent.
For nogle af dem er det første gang, de går til eksamen, og fælles for dem alle er, at de i løbet af deres uddannelse har
udviklet sig både fagligt, personligt og socialt. Det er ifølge afdelingsleder Helle Balleby især de unges egen fortjeneste,
men kontaktpersoner i de virksomheder, hvor KUU-eleverne har været i erhvervstræning, og kontaktlærerne på KUU har
også en stor andel i, at de unge den 14. juni har gennemført en uddannelse
–
nogen mod al forventning.
”Jeg er så stolt.
Det, vores KUU´ere har præsteret her, er lige til en Oscar! De har rykket sig helt vildt. Da de startede,
kunne vi langt fra forudsige, at det ville gå så godt. Alle har bestået deres eksaminer, alle er afklarede om enten
uddannelse eller job og fire
af eleverne har praktikaftaler,” fortæller Helle Balleby.
I august 2015 startede 43 elever på den nye KUU-uddannelse i Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg. Undervejs
er tre startet på en ungdomsuddannelse, en er på barsel og syv er stoppet af andre årsager. Det forholdsvise lille frafald
er blandt landets bedste og stik mod politikernes forventninger om, at op mod halvdelen af eleverne ville falde fra
uddannelsen.
Læs hele pressemeddelelsen inkl. fakta og artikler med KUU-elev Michael Laursen og byggeleder Claus
Petersen i vedhæftede pdf.
Ønsker du dem i word-format, sender jeg dem gerne.
Med venlig hilsen
Elisabeth Damkjær
Kommunikationschef
M: 42 12 72 12
|
D: 88 16 36 68
|
Learnmark Horsens, Stadionsvej 2, 8700 Horsens
T: 88 16 36 00
|