Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 123
Offentligt
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om
folkehøjskoler
(
Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes
skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m. v.)
§1
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1076 af 8. juli 2016, som ændret ved §
2 i lov nr. 1563 af 13. december 2016, § 18 i lov nr. 1746 af 27. december 2016 og lov nr. 1750 af 27.
december 2016, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 6, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »skole- og undervisningsvirksomhed til gode«: », jf. dog § 6 c«.
2.
I §
6, stk. 1, nr. 4,
udgår »samt hovedsagelig udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed, jf. dog
stk. 3«.
3.
I
§ 6, stk. 1, nr. 6,
indsættes efter »bygninger sammen med andre«: », jf. dog § 6 a«.
4.
I
§ 6, stk. 1,
indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) Skolens bygninger og arealer skal hovedsagelig ligge i geografisk nærhed af hinanden.«
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.
5.
§ 6, stk. 3,
affattes således:
»En
skole, der er godkendt før den 1. januar 1994, og som er berettiget til tilskud, uanset at den har
bygninger og arealer, der ikke opfylder kravet i stk. 1, nr. 5, kan erhverve nye bygninger og arealer, der
ikke opfylder dette krav. Det er dog en betingelse, at de nye bygninger og arealer erhverves til afløsning
for bygninger og arealer, der ikke opfylder kravet i stk. 1, nr. 5. Det er endvidere en betingelse, at de nye
bygninger og arealer afstandsmæssigt ligger tættere på skolens bygninger og arealer, som opfylder stk. 1,
nr. 5, end de bygninger og arealer, de afløser.«
6.
Efter
§ 6
indsættes:
Ȥ
6 a.
En skole, der er omfattet af § 6, stk. 1, nr. 7, kan leje bygninger og arealer i en periode på op
til 10 år, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
1) Til afløsning af eksisterende bygninger og arealer,
2) ved udvidelse med nye bygninger og arealer eller
3) ved nyoprettelse af en skole.
1
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
Stk. 2.
En skole, der er omfattet af § 6, stk. 1, nr. 7, kan eje en mindre del af skolens
undervisningsfaciliteter, som ikke er en del af skolens kernefaciliteter, sammen med andre.
§ 6 b.
En skole kan i medfør af en skriftlig aftale herom mod vederlag varetage administrative opgaver
for andre skoler omfattet af denne lov. En skole, der også varetager skole- og undervisningsvirksomhed
som folkehøjskole, kombineret institution jf. § 12 b, stk. 1, kan i medfør af skriftlig aftale herom mod
vederlag varetage administrative opgaver for en folkehøjskole godkendt efter lov om folkehøjskoler.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelserne for skolernes varetagelse af
administrative opgaver, herunder om karakteren og omfanget af administrative opgaver.
§ 6 c.
En efterskole kan uanset § 6, stk. 1, nr. 2, i begrænset omfang anvende skolens egne midler til
folkeoplysningsvirksomhed i Danmark for at styrke skolens lokale forankring.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelserne for efterskolernes
folkeoplysningsvirksomhed, herunder om omfanget af en efterskoles folkeoplysende aktiviteter.«
7.
§ 23 a, stk. 1,
affattes således:
»Staten yder til efterskoler et særligt tilskud ud fra antallet af årselever, hvor der i årselevberegningen
kun medgår elever, som er indvandrere fra ikke-vestlige lande og Albanien, Bosnien-Herzegovina,
Serbien, Montenegro, Kroatien og Makedonien samt efterkommere af indvandrere fra disse lande,
herunder flygtninge omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark og disse flygtninges børn.
Der kan højst ydes tilskud efter denne bestemmelse til 10 pct. af skolens årselevtal. «
8.
I
§ 47,
indsættes efter nr. 1 som nyt nr.:
»2) skolen indgår lejemål eller andre aftaler, der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af
andre,«
Nr. 2
4 bliver herefter nr. 3
5.
9.
I
§ 48,
ændres »§ 6, stk. 1, nr. 1
4 eller 6,« til: »§ 6, stk. 1, nr. 1
5 eller 7,«.
10.
I § 51 a, stk. 1 og stk. 3,
ændres
Ȥ
6, stk. 1, nr. 6« til:
Ȥ
6, stk. 1, nr. 7«.
11.
I § 51 a, stk. 4, ændres
»og
6,« til:
»og
7,«.
§2
I lov nr. 1605 af 26. december 2013 om folkehøjskoler, som ændret ved § 7 i lov nr. 1539 af 27.
december 2014, foretages følgende ændringer:
]1. I
§ 3, stk. 2,
indsættes som 2. pkt.:
2
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
»En
skole, der varetager skole- og undervisningsvirksomhed som kombineret institution, jf. § 10, stk.
1, kan i medfør af en skriftlig aftale herom varetage administrative opgaver for en skole godkendt
efter lov om efterskoler og frie fagskoler.«
§3
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
§4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedpunkter
2. Lovforslagets indhold
2.1. Geografisk og bygningsmæssig indbyrdes beliggenhed af bygninger og arealer
2.1.1.Gældende ret
2.1.2.Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Leje af bygninger og arealer
2.2.1.Gældende ret
2.2.2.Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Ejerskab af visse særlige undervisningsfaciliteter sammen med andre
2.3.1.Gældende ret
2.3.2.Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Varetagelse af administrative opgaver for andre frie kostskoler
2.4.1.Gældende ret
2.4.2.Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.
2.5. Anvendelse af efterskolens egne midler til folkeoplysningsvirksomhed
2.5.1.Gældende ret
2.5.2.Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Særligt tilskud til efterskoler for elever fra visse lande
3
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
2.6.1.Gældende ret
2.6.2.Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Kombinerede folkehøjskolers varetagelse af administrative opgaver for andre frie
kostskoler
2.7.1.Gældende ret
2.7.2.Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder g organisationer m.v.
Sammenfattende skema
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
1. Indledning
Med lovforslaget foretages en forenkling og lempelse af reglerne for efterskoler og frie fagskoler, der
giver skolerne enklere, friere og mere tidssvarende rammer for skolernes virke. Der foreslås en række
lempelser for efterskolerne og de frie fagskoler blandt andet om skolernes bygninger og arealer, ligesom
der bliver åbnet op for, at skolerne kan varetage opgaver ud over skolernes skole- og
undervisningsvirksomhed. Endvidere foreslås reglerne for særlige tilskud til særligt prioriterede
elevgrupper på efterskoler, herunder for elever fra visse lande, også justeret. Formålet med lovforslag er
at fremme mulighederne for efterskolernes og de frie fagskolers fortsatte udvikling gennem friere og
mere tidssvarende rammer.
På baggrund af henvendelser og forslag fra Efterskoleforeningen om liberalisering og lempelser af
lovgivningen om efterskoler har Undervisningsministeriet drøftet behov for regelændringer med
Efterskoleforeningen og med Foreningen af Frie Fagskoler. Lovforslaget er udarbejdet som opfølgning
på disse drøftelser.
Med henblik på at sikre enklere og mere tidssvarende rammer for efterskoler og frie fagskoler og for
at sikre skolernes fortsatte udvikling foreslås en række lempelser af tilskudsbetingelserne for skolerne i
den gældende lov om efterskoler og frie fagskoler. I den sammenhæng og som konsekvens af de
foreslåede lempelser for efterskoler og frie fagskoler foreslås også en mindre ændring af lov om
folkehøjskoler.
1. 1. Lovforslagets hovedpunkter
Lovforslaget indeholder for det første forslag om at lempe kravet om, at en skoles bygninger og arealer
hovedsageligt skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed, så en skoles bygninger og arealer
fremover hovedsageligt skal ligge i geografisk nærhed af hinanden.
Der henvises herom til afsnit 2.1. nedenfor.
4
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
Lovforslaget indebærer for det andet forslag om, at skolerne får mulighed for at leje bygninger og
arealer i en periode på op til 10 år til afløsning af eksisterende bygninger og arealer, ved udvidelse med
nye bygninger eller ved nyoprettelse af skoler.
I den sammenhæng foreslås det indføjet i lov om efterskoler og frie fagskoler, at
undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til en skole, herunder en ny
skole, hvis skolen indgår lejemål eller andre aftaler, der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen
styres af andre.
Der henvises herom til afsnit 2.2. nedenfor.
Lovforslaget indebærer for det tredje, at skolerne får mulighed for at eje en mindre del af skolens
undervisningsfaciliteter, som ikke er en del af kernefaciliteterne, sammen med andre.
Der henvises herom til afsnit 2.3. nedenfor.
Lovforslaget indeholder for det fjerde forslag om lempelser, så skolerne i begrænset omfang på visse
områder kan varetage opgaver ud over skolernes skole- og undervisningsvirksomhed. Med forslaget
tilsigtes mulighed for mere fleksible rammer for skolernes anvendelse af skolernes ressourcer.
Det foreslås således, at en skole skal kunne varetage administrative opgaver for andre skoler omfattet
af denne lov, samt at en skole kombineret med en folkehøjskole skal kunne varetage administrative
opgaver for en anden folkehøjskole.
Der henvises herom til afsnit 2.4. nedenfor.
Lovforslaget indeholder for det femte forslag om, at en efterskole i begrænset omfang skal kunne
anvende skolens egne midler til folkeoplysningsaktiviteter i Danmark. Hensigten med forslaget er at
give mulighed for, at efterskolerne i højere grad kan styrke den lokale forankring ved at udføre
virksomhed, der ikke nødvendigvis kan karakteriseres som skole- og undervisningsvirksomhed.
Der henvises herom til afsnit 2.5. nedenfor.
Lovforslaget indeholder for det sjette forslag om, at opdatere og justere visse bestemmelser om
særlige tilskud til efterskoler for særligt prioriterede elevgrupper.
Det foreslås at opdatere og justere afgrænsningen af elevgruppen for tilskud til særligt prioriterede
elever fra visse lande, at justere grænsen for den procentvise andel af en efterskoles elever, der kan
medregnes til dette særlige tilskud, samt at ophæve kravet om, at en elev på efterskole har gennemført
mindst 12 uger af efterskolens kursus for at kunne medgå i beregning til dette tilskud.
Der henvises herom til afsnit 2.6. nedenfor.
Det foreslås for det syvende, at folkehøjskoler kombineret med efterskoler og/eller fri fagskoler
fremover skal kunne varetage administrative opgaver for folkehøjskoler, efterskoler og frie fagskoler.
Der henvises herom til afsnit 2. 7. nedenfor.
5
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
2. Lovforslagets indhold
2.1. Geografisk og bygningsmæssig indbyrdes beliggenhed af bygninger og arealer
2. 1. 1. Gældende ret
Efter den gældende lov om efterskoler og frie fagskoler skal en efterskole råde over egnede og
tilstrækkelige elevværelser, forstander- og lærerbolig, kostforplejnings- og opholdsarealer,
undervisningslokaler og udstyr samt hovedsagelig udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed, jf.
lovens § 6, stk. 1, nr. 4.
Kravet om geografisk og bygningsmæssig enhed er en grundlæggende tilskudsbetingelse for
efterskoler. Kravet blev indført med lov nr. 510 af 30. juni 1993 og trådte i kraft den 1. januar 1994.
Med lov nr. 48 af 28. januar 2009, blev kravet om geografisk og bygningsmæssig enhed modificeret,
så skolerne kan have enkelte særlige undervisningsfaciliteter, der ligger uden for den geografiske og
bygningsmæssige enhed. Modificeringen indebar endvidere, at skolens matrikler i visse tilfælde kan
adskilles af en mindre vej, forudsat at kostskolemiljøet kan fastholdes. Lov nr. 48 af 28. januar 2009
indebar endvidere at en skole godkendt før den 1. januar 1994, som er berettiget til tilskud, uanset at
den har bygninger og arealer, der ligger uden for skolens geografiske og bygningsmæssige enhed, kan
erhverve nye bygninger og arealer uden for skolens geografiske og bygningsmæssige enhed til afløsning
af gamle bygninger og arealer uden for skolens geografiske og bygningsmæssige enhed. Disse skoler fik
dermed mulighed for gradvist kunne komme nærmere en opfyldelse af kravet om geografisk og
bygningsmæssig enhed, jf. nugældende § 6, stk. 3. Baggrunden for dette var, at kravet om geografisk og
bygningsmæssig enhed ikke skulle være til hinder for en udvikling af skolerne, der medfører en
forbedring af den geografiske og bygningsmæssige sammenhæng. Der henvises til forarbejderne til
denne lov i lovforslag nr. L50 (2008-2009), jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1449.
For andre frie skoler gælder ligeledes krav af geografisk og bygningsmæssig karakter. For
folkehøjskoler gælder et krav identisk med det nugældende krav for efterskoler og frie fagskoler om, at
folkehøjskolens bygninger hovedsageligt skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed, jf. § 3,
stk. 1, nr. 4, i lov nr.1605 af 26. december 2013 om folkehøjskoler.
For frie grundskoler følger det af § 5, stk. 6, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., at en fri
grundskoles bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden. Ved geografisk nærhed forstås, at
skolens bygninger skal ligge i rimelig gåafstand fra hinanden, sådan at børnene kan opleve skolen som
en samlet enhed. Kravet om geografisk nærhed blev på friskoleområdet gennemført med lov nr. 543 af
17. juni 2008, og er en præcisering af friskolelovens indtil da gældende bestemmelse om, at en fri
grundskoles bygninger skulle udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Sidstnævnte krav om
geografisk og bygningsmæssig enhed blev indført på friskoleområdet med lov nr. 411 af 6. juni 1991 og
havde bl.a. sigte på, at skolerne ved at oprette filialer ikke må omgå kravene i forbindelse med
oprettelse af nye skoler eller elevtalskravene. Der henvises til lovforslag nr. L192 (1990-91, 2. samling),
jf. Folketingstidende 1990-91, 2. samling, tillæg A, spalte 6161.
6
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
For private gymnasieskoler følger det af § 2, stk. 4, i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og
kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), at skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af
hinanden.
2.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For efterskoler og frie fagskoler er kravet om geografisk og bygningsmæssig enhed af skolens
bygninger og arealer med til at sikre et trygt og sikkert kostskolemiljø for skolernes elever, hvor de ikke
skal færdes over store afstande og større veje. Kravet styrker skolernes særkende og identitet som frie
kostskoler, da kostskoleformen er karakteristisk ved, at skolen danner ramme om samvær på døgnbasis
mellem elever, lærere, forstander og øvrige ansatte også uden for undervisningstiden. Herudover sikrer
kravet om geografisk og bygningsmæssig enhed, at kravene ved oprettelse af nye skoler ikke omgås ved
oprettelse af filialer.
Der har imidlertid med henblik på en fortsat udvikling og modernisering af skolernes fysiske rammer,
som også er økonomisk rentabel for skolerne, vist sig behov for en vis fleksibilitet for skolerne på
bygningsområdet, særligt for så vidt angår kravet om geografisk og bygningsmæssig enhed.
Med henblik på at øge fleksibiliteten for skolerne på det bygningsmæssige område samtidig med, at
kostskoleformens særkende som ramme om undervisning og samvær for elever og lærere døgnet rundt
bevares, foreslås kravet om, at en skoles bygninger og arealer hovedsageligt skal udgøre en geografisk
og bygningsmæssig enhed, lempet i et vist omfang. Forslaget tager udgangspunkt i de gældende regler
for frie grundskoler om, at en fri grundskoles bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden, jf. §
5, stk. 6, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. Det foreslås, at en skoles bygninger og arealer
fremover hovedsageligt skal ligge i geografisk nærhed af hinanden.
Udtrykket
”ligge i geografisk nærhed af hinanden” indebærer,
at skolens bygninger og arealer skal ligge i
rimelig gåafstand fra hinanden på op til højst få hundrede meters afstand mellem skolens matrikler,
sådan at eleverne kan opleve kostskolen som en samlet enhed.
Afgrænsningen af begrebet ”ligge i
geografisk nærhed
af hinanden” må foretages i overensstemmelse med elevernes alder og modenhed.
Det er en forudsætning, at skolens kernefaciliteter ligger i rimelig gåafstand, således at kostskolemiljøet
kan fastholdes og sikres. Ved kernefaciliteter forstås bygninger, der indeholder elevværelser
(enkeltværelser eller værelser typisk med plads til 2-4 elever), forstander- og lærerbolig,
kostforplejnings- og opholdsarealer samt egnede og tilstrækkelige undervisningsfaciliteter.
Med udtrykket
”hovedsagelig” sigtes til,
at skolernes nuværende mulighed efter lovens § 6, stk. 1, nr.
4, for at erhverve enkelte særlige undervisningsfaciliteter, der ligger uden for skolens geografiske og
bygningsmæssige enhed, foreslås bevaret. Ved særlige undervisningsfaciliteter forstås
undervisningsfaciliteter, der ligger ud over, hvad der i forhold til skolens elevtal er egnet og
tilstrækkeligt. Disse enkelte særlige undervisningsfaciliteter skal ligge i en afstand fra kernefaciliteterne,
så de kan anvendes i den daglige undervisning, uden at en større del af skoledagen går til transport. Som
eksempler på enkelte særlige undervisningsfaciliteter kan nævnes et bådhus eller idrætsfaciliteter i større
afstand fra skolen end kernefaciliteterne.
7
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
Det foreslås således også, at skolernes nuværende mulighed efter lovens § 6, stk. 1, nr. 4, for at
erhverve enkelte særlige undervisningsfaciliteter, der ligger uden for skolens geografiske og
bygningsmæssige enhed, bevares.
Forslaget indebærer ikke, at skolerne herved skal kunne oprette egentlige filialer af skolen, men
hensigten med forslaget er alene en bygningsmæssig fleksibilitet for skolerne, der kan fremme skolernes
fortsatte udvikling.
Som en konsekvens af forslaget foreslås det endvidere, at den nugældende bestemmelse i loven om, at
en skole godkendt før den 1. januar 1994, der er berettiget til tilskud, uanset at den har bygninger og
arealer, der ligger uden for skolens geografiske og bygningsmæssige enhed, i visse situationer kan
erhverve nye bygninger og arealer uden for skolens geografiske og bygningsmæssige enhed, nyaffattes i
overensstemmelse med forslaget. Det vil med den foreslåede nyaffattelse dog fortsat være en betingelse,
at de nye bygninger og arealer erhverves til afløsning for bygninger og arealer, der ligger uden for
skolens geografiske og bygningsmæssige nærhed. Det vil endvidere fortsat være en betingelse, at de nye
bygninger og arealer afstandsmæssigt ligger tættere på skolens geografiske og bygningsmæssige nærhed
end de bygninger og arealer, de afløser.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, 4 og 5, og bemærkningerne hertil.
2. 2. Leje af bygninger og arealer
2. 2. 1. Gældende ret
Med bestemmelsen i § 6, stk. 1, nr. 6, i den gældende lov om efterskoler og frie fagskoler er det en
grundlæggende tilskudsbetingelse for efterskoler og frie fagskoler, der efter den 7. maj 1996 har
indsendt eller indsender forslag til vedtægter med henblik på at blive godkendt til tilskud, at skolen ejer
skolens bygninger eller hovedparten heraf. Kravet omfatter ikke skoler, der før den 7. maj 1996 har
indsendt forslag til vedtægter med henblik på at blive godkendt, hvorfor skoler, der er blevet godkendt
på grundlag af vedtægter indsendt før den 7. maj 1996, ikke er omfattet af kravet om at eje skolens
bygninger eller hovedparten heraf, men kan leje bygninger og arealer.
Bestemmelsen blev indføjet i § 10, stk. 1, nr. 6, i den daværende lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) med lov nr. 506 af 12. juni 1996. Det fremgår
af bemærkningerne til denne bestemmelse, jf. bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1, jf. § 10, stk. 1,
nr. 6, i lov 506 (1996), jf. Folketingets Uddannelsesudvalgs Betænkning over lovforslag nr. L268 (1995-
96), jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg B, side 1056, at det findes bedst stemmende overens med
princippet om selveje, at en fri kostskole er eneejer af skolens bygninger. Særligt for kostskoler gælder
det endvidere, at deres boligbehov er af en meget speciel karakter på grund af kostafdelingen, hvilket
betyder, at der er tale om specielle lejemål, der let giver udlejer en monopolagtig fordel til skade for
skolen. Det fremgår ligeledes af bemærkningerne til lovens nuværende § 6, stk. 1, nr. 6, at kostskoler,
der efter 7. maj 1996 eller senere søger om godkendelse, som betingelse for at blive godkendt skal være
eneejer af en meget stor og sammenhængende del af skolens bygninger til såvel undervisning som til
8
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
kostskoleformål, og at lejemål for en lille del af skolens bygninger eller arealer vil være acceptabel. Det
vil typisk dreje sig om lejemål til idrætsformål og lignende.
Kravet om ejerskab til skolens bygninger og arealer blev oprindeligt indført som værn mod
koncerndannelse.
Det nugældende krav i lovens § 6, stk. 1, nr. 2, om, at efterskoler og frie fagskoler i deres virke skal
være uafhængige, og at skolens midler alene må komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til
gode blev indføjet i lovgivningen om efterskoler og frie fagskoler (dengang benævnt
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) med lov nr. 506 af 12. juni 1996 for at sikre, at skolen alene
styres af interesser for at drive den pågældende skole til gavn for skolens elever, og at skolen ikke indgår
i et styret fællesskab eller på anden måde styres af uvedkommende eller udefrakommende interesser.
Skolens skal være uafhængig, dvs. uafhængig af personer, andre skoler, kurser, virksomheder,
institutioner, selskaber, foreninger m. fl., erhvervsdrivende som ikke erhvervsdrivende. Skolens midler
må alene anvendes til skolens eget formål, dvs. skoleformålet. Der henvises i lovbemærkningerne til
denne bestemmelse til lov nr. 479 af 31. maj 2000, jf. lovforslag nr. L160 (1999-2000), jf.
Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 4454, til de tidligere lovbemærkninger til bestemmelsen i lov
nr. 506 af 12. juni 1996.
Kravet om ejerskab til skolens bygninger og arealer bidrager til at sikre, at skolerne ikke indgår
uhensigtsmæssige lejeaftaler, og til at sikre skolernes uafhængighed og forvaltning af skolens midler.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i lovens § 47.
Bestemmelsen i lovens § 47 om, at undervisningsministeren kan beslutte, at der ikke ydes tilskud til
en skole, herunder en ny skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at
skolen opfylder kravet i § 6, stk. 1, nr. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler, blev
indføjet i loven med lov nr. 506 af 12. juni 1996 og fik med en enkelt ændring sin nuværende
udformning med lov nr. 479 af 31. maj 2000, jf. lovforslag nr. L160 (1999-2000), jf. Folketingstidende
1999-2000, tillæg A, side 4454. Det fremgår af bemærkningerne til denne bestemmelse, at
bestemmelsen tænkes anvendt for skoler, der efter Undervisningsministeriets vurdering ikke på
tilstrækkelig måde kan sandsynliggøre, at lovens krav om uafhængighed og forvaltning af skolens midler
til gavn for skolens elever og undervisning er opfyldt. Opremsningen i § 47, nr. 1
4, er ikke
udtømmende.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. lov nr. 479 af 31. maj 2000, jf. lovforslag nr. L160
(1999-2000), jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 4454, at det ikke er muligt på forhånd at
give en udtømmende angivelse af de forhold, der kan føre til, at lovens betingelse om uafhængighed og
forvaltning af skolens midler er opfyldt eller ikke er opfyldt. Efter bestemmelsen tilkommer det derfor
undervisningsministeren ud fra alle foreliggende oplysninger at skønne over, om en skole opfylder
betingelserne for at blive godkendt til tilskud, eller om der er grundlag for at tilbagekalde en tidligere
meddelt godkendelse. Dette skøn må udøves inden for de rammer, der følger af lovteksten, de
tilhørende bemærkninger og forvaltningsrettens almindelige principper om saglige hensyn m.v.
Undervisningsministeriet vil i afgørelser om anvendelse af bestemmelsen i forslagets § 47 skulle gøre
rede for de faktiske forhold, som er lagt til grund for de pågældende afgørelser.
9
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
Undervisningsministeriets afgørelser kan efterfølgende indbringes for Folketingets Ombudsmand samt
prøves ved domstolene.
Der er tilsvarende bestemmelser om, at undervisningsministeren ud fra alle foreliggende oplysninger
kan skønne over, om en skole opfylder betingelserne for tilskud i § 21 a, i lov om friskoler og private
grundskoler m.v., § 1, stk. 3, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og § 12, stk. 6, i
lov om produktionsskoler.
Herudover skal skolens lejeaftaler overholde bestemmelserne lovens § 10, stk. 1, om, at aftaler,
herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolerne end
markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det. Ministeren kan
efter lovens § 10, stk. 2, fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde
bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end de nævnte.
2. 2. 2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med baggrund i stigende vanskeligheder med at optage lån i banker og realkreditinstitutioner har det i
visse tilfælde vist sig vanskeligt for skoleinitiativer og skolekredse at finansiere oprettelse af nye skoler
og erhvervelse af nye eller yderligere bygninger til eksisterende skoler. Hertil kommer, at efterskoler og
frie fagskoler ofte beliggende i områder af landet, hvor det er vanskeligt at opnå lån i bygninger.
Med henblik på at imødegå disse vanskeligheder og for at fremme skolernes fortsatte udvikling
foreslås det, at en skole kan leje bygninger og arealer i en periode på op til 10 år. Efter udløbet af denne
periode på op til 10 år skal skolen fortsat eje sine bygninger og arealer eller hovedparten heraf i
overensstemmelse med hovedreglen i lovens § 6, stk. 1, nr. 6. Overholdelse af dette krav vil indgå i
ministeriets løbende tilsyn med skolerne.
Med forslaget kan en skole leje bygninger og arealer i op til 10 år, hvis én af følgende betingelser er
opfyldt: Til afløsning af eksisterende bygninger eller arealer, ved udvidelse med nye bygninger og arealer
eller ved nyoprettelse af en skole.
Forslaget indebærer en undtagelse fra bestemmelsen i lovens nugældende § 6, stk. 1, nr. 6, om, at en
skole skal være ejer af skolens bygninger eller hovedparten heraf. Der foreslås en begrænset lempelse af
disse regler parallelt til den lempelse af ejerskabskravet, som fra 2014 har været gældende for
folkehøjskolerne.
Med forslaget gives der nye skoleinitiativer en længere periode til at tilvejebringe den nødvendige
finansiering af ejerskabet til den ny skoles bygninger. Ligeledes skabes der med forslaget lempeligere
betingelser i en begrænset periode for eksisterende skoler til at udvide og modernisere skolens
bygninger.
For at imødegå muligheden for uhensigtsmæssige lejeaftaler, der skaber risiko for bevarelse af
efterskolernes uafhængighed af udenforstående og udefrakommende interesser, og for at sikre, at
skolernes midler alene anvendes til skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, foreslås også en
10
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
præcisering af de gældende regler i lovens § 47 om undervisningsministerens mulighed for at beslutte, at
der ikke ydes tilskud til en skole, herunder en ny skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er
tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i § 6, stk. 1, nr. 2, om uafhængighed og forvaltning
af skolens midler. Det foreslås således præcisret i bestemmelsen, at det skal indgå i
undervisningsministerens samlede skøn over, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at en skole opfylder
kravet i lovens § 6, stk. 1, nr. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler, om skolen indgår
eller har indgået lejemål eller andre aftaler, der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af
andre.
Præciseringen indebærer, at det eksplicit af bestemmelsen fremgår, at lejeforhold indgår i
undervisningsministerens skøn ud fra alle foreliggende oplysninger over, om en skole opfylder
betingelserne for at blive godkendt til tilskud, eller om der er grundlag for at tilbagekalde en tidligere
meddelt godkendelse. Tilsvarende præcisering vil ved førstkommende lejlighed blive foreslået
indarbejdet i de tilsvarende bestemmelser i § 21 a, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., § 1,
stk. 3, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser og § 12, stk. 6, i lov om
produktionsskoler.
Forslaget har ikke til formål, at der skal gives mulighed til at indgå uhensigtsmæssige
lejeaftalekonstruktioner, f.eks. lejeaftaler, der skaber usikkerhed om skolens uafhængighed, eller lejemål
med en udlejer, der lejer ud til flere skoleinitiativer, hvilket kan indebære en risiko for koncerndannelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
2. 3. Ejerskab af visse særlige undervisningsfaciliteter sammen med andre
2. 3. 1. Gældende ret
Med den gældende lov om efterskoler og frie fagskoler er det en grundlæggende tilskudsbetingelse for
skoler, der efter den 7. maj 1996 har indsendt eller indsender forslag til vedtægter med henblik på at
blive godkendt til tilskud, at skolen ikke må eje bygninger sammen med andre, jf. lovens § 6, stk. 1, nr.
6. Bestemmelsen indebærer, at kravet ikke omfatter skoler, der før den 7. maj 1996 har indsendt forslag
til vedtægter med henblik på at blive godkendt.
Bestemmelsen blev indføjet i § 10, stk. 1, nr. 6, i den daværende lov om folkehøjskoler, efterskoler,
husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) med lov nr. 506 af 12. juni 1996. Det fremgår
af bemærkningerne til denne bestemmelse, jf. bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1, jf. § 10, stk. 1,
nr. 6, i lov 506 (1996), jf. Folketingets Uddannelsesudvalgs Betænkning over lovforslag nr. 268 (1995-
96), jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg B, side 1056, at det findes bedst stemmende overens med
princippet om selveje, at en fri kostskole er eneejer af skolens bygninger. Særligt for kostskoler gælder
det endvidere, at deres bygningsbehov er af en meget speciel karakter på grund af kostafdelingen,
hvilket betyder, at der er tale om specielle lejemål, der let giver udlejer en monopolagtig fordel til skade
for skolen. Det fremgår ligeledes af bemærkningerne til lovens nuværende § 6, stk. 1, nr. 6, at
11
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
kostskoler, der efter 7. maj 1996 eller senere søger om godkendelse, som betingelse for at blive
godkendt skal være eneejer af en meget stor og sammenhængende del af skolens bygninger til såvel
undervisning som til kostskoleformål, og at lejemål for en lille del af skolens bygninger eller arealer vil
være acceptabel. Det vil typisk dreje sig om lejemål til idrætsformål og lignende.
Kravet om eneejerskab til skolens bygninger og arealer har til formål til sikre skolernes uafhængighed,
jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 2.
Endvidere fremgår det af den nugældende lovs § 6, stk. 1, nr. 2, at en skoles midler alene må komme
skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode. Bestemmelsen blev indført med lov nr. 506 af 2.
juni 1996. Der henvises i lovbemærkningerne til lov nr. 479 af 31. maj 2000 til denne bestemmelse til de
tidligere lovbemærkninger til bestemmelsen i lov nr. 506 af 12. juni 1996. Det fremgår bemærkningerne,
jf. lovforslag nr. 268 (1995-96), jf. lovbemærkningerne til lov nr. 479 af 31. maj 2000, at formålet med
bestemmelsen er at præcisere, at skolen skal være uafhængig, dvs. uafhængig af personer, andre skoler,
kurser, virksomheder, institutioner, selskaber, foreninger m. fl., erhvervsdrivende som ikke-
erhvervsdrivende. Skolen må alene styres af interessen for at drive den pågældende skole til gavn for
skolens elever, ligesom skolens midler, herunder offentlige tilskud, alene må anvendes til skolens eget
formål (dvs. skoleformålet). Skolerne må ikke indgå i et styret fællesskab eller på anden måde være
styret af uvedkommende eller udefra kommende interesser.
2. 3. 2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Kravet om eneejerskab til skolernes bygninger og arealer for skoler, der efter den 7. maj 1996 har
indsendt eller indsender forslag til vedtægter med henblik på at blive godkendt til tilskud, har gennem
de senere år i vist sig som en barriere i tilfælde, hvor skoler har ønsket at erhverve eller etablere visse
undervisningsfaciliteter fx til idrætsformål. Med henblik på at lette og øge skolernes muligheder for
etablering, erhvervelse og drift og en mere effektiv udnyttelse af faciliteterne foreslås det, at skoler kan
eje en mindre del af skolens undervisningsfaciliteter, som ikke er kernefaciliteter, sammen med andre.
Forslaget er en undtagelse til hovedreglen i lovens § 6, stk. 1, nr. 6, om, at skolen skal være eneejer af
skolens bygninger.
Forslaget gælder alene bygninger og arealer, der ligger ud over skolens kernefaciliteter. Ved skolernes
aftaler om sameje af skolens bygninger og arealer gælder lovens øvrige bestemmelser, herunder
grundlæggende betingelser for tilskud.
Ved kernefaciliteter forstås bygninger, der indeholder elevværelser, forstander- og lærerbolig,
kostforplejnings- og opholdsarealer samt egnede og tilstrækkelige undervisningsfaciliteter.
Bestemmelsen i lovens § 6, stk. 1, nr. 2, om, at skolen i sit virke som selvejende
undervisningsinstitution skal være uafhængig, og at skolens midler alene må komme skolens skole- og
undervisningsvirksomhed til gode, omfatter således også en skoles ejerskab af bygninger og arealer
sammen med andre, fx med en kommune. At skolen skal være uafhængig betyder fx, at en
ejerskabsaftale ikke binder skolen usagligt eller uforholdsmæssigt i forhold til skolens behov og andel.
12
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
At skolens midler alene må komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode betyder fx, at
skolen ikke må betale væsentlig mere, end skolens behov og andel tilsiger, eksempelvis at skolen ikke
kan have 90 pct., hvis skolen har behov for en hal 10 % af tiden, mens den anden ejer, som har 10 pct.
ejerskab, anvender hallen 90 pct. af tiden.
Ligeledes finder lovens § 10, stk. 1, om, at aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på
vilkår, der ikke er ringere for skolerne end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis
udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det, anvendelse på sådanne samejeaftaler.
Det er ikke hensigten med forslaget, at skoler skal etablere eller erhverve særlige
undervisningsfaciliteter med henblik på udlejning i større omfang.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6 og bemærkningerne hertil.
2.4. Varetagelse af administrative opgaver for andre frie kostskoler
2.4.1. Gældende ret
Efterskolernes og de frie fagskolers formål er at tilbyde undervisning og samvær på kurser, hvis
hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, jf. nugældende lovs § 1, stk. 1.
Der er med den gældende lov om efterskoler og frie fagskoler ikke hjemmel til, at en efterskole eller
en fri fagskole kan påtage sig administrative opgaver for andre.
Af lovens § 19 om grundtilskud fremgår det, at en skoles grundtilskud nedsættes med en procentdel
eller bortfalder for skoler med særligt store indtægter fra virksomhed, som ikke er omfattet af lov om
efterskoler og frie fagskoler. Procentdel og beløb fastsættes på de årlige finanslove. I 2017 kan
grundtilskud nedsættes med 4 pct. af den del af skolens virksomhed fra indtægter, som ikke er omfattet
af lov om efterskole og frie fagskoler, der i 2015 overstiger 2 mio. kr. I 2017 udgør grundstilskuddet til
efterskoler 619.458 kr. (FL2017 § 20.22.12). Bestemmelsen giver ikke skolerne hjemmel til varetagelse
af administrative opgaver for andre.
Praksis har været, at skolerne i begrænset omfang har kunnet udleje overskydende bygningskapacitet.
Endvidere har skolerne mulighed for i begrænset omfang at udbyde ikke-tilskudsberettigende kurser.
Sådanne kurser må ikke påføre skolen udgifter, så regnskabet for disse kurser skal balancere eller give et
overskud for skolen, jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 2, hvorefter skolens midler alene må anvendes til skolens
skole- og undervisningsvirksomhed efter loven.
Folkehøjskolerne fik i 2014 mulighed for efter skriftlig aftale at varetage administrative opgaver for
andre folkehøjskoler godkendt efter lov om folkehøjskoler, jf. § 3, stk. 2, i lov om folkehøjskoler.
Efter lovens § 12 b, stk. 1, kan undervisningsministeren godkende, at en skole også varetager skole-
og undervisningsvirksomhed som andre frie skoleformer, fx som en folkehøjskole. Sådanne
kombinerede institutioner skal opfylde betingelserne i lovgivningen for de skoleformer, der indgår i
13
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
kombinationen. En kombineret institution er én institution med én bestyrelse, én vedtægt og én daglig
pædagogisk leder.
Uanset hjemmelen i § 3, stk. 2, i lov om folkehøjskoler kan en folkehøjskole kombineret med en
efterskole og/eller en fri fagskole med nugældende lov om efterskoler og frie fagskoler ikke varetage
administrative opgaver for en folkehøjskole, da en kombineret institution skal opfylde betingelserne i
lovgivningen for de skoleformer, der indgår i kombinationen.
2.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Nogle skoler har størrelsesmæssigt en administration, der muliggør varetagelse af administrative
opgaver for andre skoler. En ændring af loven, der åbner mulighed for at effektivisere udførelsen af
skolernes administrative opgaver, herunder tekniske støttefunktioner, vil således kunne medvirke til en
optimering af skolernes administrative opgaver. En øget frihed til at samarbejde om løsning af
administrative opgaver på skolerne kan også medvirke til en mere effektiv anvendelse af skolernes
ressourcer og økonomi.
På baggrund heraf foreslås det, at efterskoler og frie fagskoler fremover skal kunne varetage
administrative opgaver for andre efterskoler og andre frie fagskoler omfattet af denne lov. Det er en
betingelse herfor, at der er indgået en skriftlig aftale herom, og at varetagelse af administrative opgaver
for en anden skole sker efter vederlag for varetagelsen af administrative opgaver for den anden skole.
Vederlaget skal fastsættes, så det dækker skolens omkostninger ved varetagelse af opgaven for den
anden skole. Ordningen indebærer således ikke, at en skole indirekte ved at udføre en opgave uden fuld
omkostningsdækning kan støtte en anden skole. Forslaget indebærer en udvidelse af formålet for den
virksomhed, som efterskoler og frie fagskoler kan udføre inden for loven.
En efterskole eller en fri fagskole kombineret med en anden skole er generelt større end rene
efterskoler eller rene frie fagskoler og har derfor ofte mulighed for at påtage sig administrative opgaver
for flere skoler.
På baggrund heraf foreslås det, at kombinerede institutioner godkendt efter denne lovs § 12 b i form af
efterskoler og/eller frie fagskoler kombineret med folkehøjskoler, fremover skal kunne varetage
administrative opgaver for folkehøjskoler. Det er en betingelse herfor, at der er indgået en skriftlig
aftale herom.
For folkehøjskoler er der allerede med § 3, stk. 2, i lov om folkehøjskoler hjemmel til, at en
folkehøjskole kan varetage administrative opgaver for andre folkehøjskoler.
Med forslaget gives skoler godkendt efter denne lov og kombineret med en folkehøjskole, jf. lovens §
12 b, mulighed for mod vederlag at varetage administrative opgaver for folkehøjskoler godkendt i
medfør af lov om folkehøjskoler.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 1, om ændring af § 3, stk. 2, i lov om
folkehøjskoler.
14
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
Forslagene i lovforslagets § 1, nr. 3, (§ 6 b) og § 2, nr. 1, indebærer tilsammen, at en efterskole eller fri
fagskole kombineret med en folkehøjskole fremover efter skriftlig aftale mod vederlag kan varetage
administrative opgaver for en anden efterskole og/eller fri fagskole, en anden folkehøjskole eller for en
anden efterskole eller fri fagskole kombineret med en folkehøjskole, jf. lovforslagets § 2.
Såfremt der indgår andre skoleformer end de nævnte i den kombinerede institution, fx en fri
grundskole eller et privat gymnasium, jf. lovens § 12 b, stk. 1, er den kombinerede institution ikke
omfattet af bestemmelsen.
Med forslaget vil en skoles indtægter ved varetagelsen af administrative opgaver for andre skoler
godkendt efter denne lov eller for folkehøjskoler godkendt efter lov om folkehøjskoler ikke indgå i
beregningen vedrørende den gældende lovs bestemmelse i § 19, 3. pkt., hvorefter grundtilskud
nedsættes med en procentdel eller bortfalder for skoler med særligt store indtægter fra virksomhed, som
ikke er omfattet af lov om efterskoler og frie fagskoler.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6 (§ 6 b), og bemærkningerne hertil.
2.5. Anvendelse af efterskolens egne midler til folkeoplysningsvirksomhed
2.6. 1 Gældende ret
Det fremgår af lovens § 1, stk. 1, at efterskoler tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis
hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Efterskoler tilbyder unge
elever kurser efter § 1, stk. 1, med henblik på elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt
deres almene opdragelse og uddannelse.
En efterskoles midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode, jf. § 6,
stk. 1, nr. 2, i nugældende lov om efterskoler og frie fagskoler. Bestemmelsen blev indføjet i loven med
lov nr. 506 af 2. juni 1996. Det fremgår af bemærkningerne til denne bestemmelse, jf. bemærkningerne
til daværende § 10, stk. 1, nr. 2, i lov nr. 506 af 12. juni 1996, jf. lovforslag nr. 268 (1995-96), jf.
Folketingstidende, Tillæg A, side 5232, at formålet med bestemmelsen er at præcisere, at skolen skal
være uafhængig af personer, andre skoler, kurser, virksomheder, institutioner, selskaber, foreninger m.
fl., erhvervsdrivende som ikke-erhvervsdrivende. Skolen må alene styres af interessen for at drive den
pågældende skole til gavn for skolens elever, ligesom skolens midler, herunder offentlige tilskud, alene
må anvendes til skolens eget formål (dvs. skoleformålet). Skolerne må ikke indgå i et styret fællesskab
eller på anden måde være styret af uvedkommende eller udefra kommende interesser.
Der henvises i lovbemærkningerne til lov nr. 479 af 31. maj 2000, jf. lovforslag nr. L160 (1999-2000), jf.
Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 4454, til denne bestemmelse til de tidligere
lovbemærkninger til bestemmelsen i lov nr. 506 af 12. juni 1996, jf. lovforslag nr. L268 (1995-96), jf.
Folketingstidende, Tillæg A, side 5232, især for så vidt angår en afhængighed af såkaldte
skolekoncerner. Også andre eksempler på afhængighedsforhold kan komme på tale, fx i forhold til
enkelte personer, foreninger mv.
15
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
Efterskoler kan således alene anvende skolens midler inden for den nugældende lov om efterskoler og
frie fagskoler og har ikke mulighed for at anvende skolens midler til andre formål, herunder
folkeoplysende aktiviteter.
2.5.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Efterskolernes formål er at tilbyde undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning,
folkelig oplysning og demokratisk dannelse, jf. nugældende lovs § 1, stk. 1. Efterskolerne tilbyder de
unge elever kurser med henblik på elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt deres
almene opdragelse og uddannelse, jf. § 1, stk. 2.
Folkeoplysende aktiviteter ligger således afhængigt af karakteren af de folkeoplysende aktiviteter i
nogen grad i naturlig forlængelse af efterskolernes undervisnings- og kostskolevirksomhed. En styrkelse
af det folkeoplysende element på efterskolerne forventes at kunne underbygge efterskolernes særkende,
som det kommer til udtryk i lovens § 1, stk. 1.
Med henblik på at give efterskolerne mulighed for i højere grad at styrke deres lokale forankring ved
aktiviteter ud over skolens undervisnings- og skoleformål, foreslås det, at efterskoler i begrænset
omfang skal kunne anvende skolens egne midler til folkeoplysningsvirksomhed i Danmark.
Ved folkeoplysningsvirksomhed forstås virksomhed ud over efterskolernes undervisnings- og
skolevirksomhed, der er i overensstemmelse med efterskolernes hovedsigte om livsoplysning, folkelig
oplysning og demokratisk dannelse.
Ved egne midler forstås skolens indtægter ud over offentlige tilskud, bortset fra offentlige tilskud, der
gives specifikt til folkeoplysende aktiviteter. Folkeoplysningsvirksomhed udløser ikke tilskud efter
denne lov.
Det er hensigten med forslaget, at udgifter til de folkeoplysende aktiviteter skal være af begrænset
omfang, dvs. de må alene udgøre en mindre andel af skolens egne midler.
Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke, at efterskolerne får mulighed for at drive
foreningsvirksomhed eller aftenskole efter folkeoplysningsloven, ligesom der ikke åbnes op for, at
efterskoler kan drive egentlig erhvervsvirksomhed, idet sådan virksomhed vil være uden for skolernes
formål, jf. lovens kapitel 1, og det de kan bruge midler til, jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6 (§ 6 c), og bemærkningerne hertil.
2.6. Særligt tilskud til efterskoler for elever fra visse lande
2.6.1. Gældende ret
Efter § 23 a i den gældende lov om efterskoler og frie fagskoler yder staten en række tilskud til særligt
prioriterede elevgrupper.
16
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
Staten yder efter nugældende § 23 a, stk. 1, til efterskoler et særligt tilskud ud fra antallet af årselever,
hvor der i årselevberegningen kun medgår elever, som har gennemført mindst 12 uger af et kursus, og
som er indvandrere fra mindre udviklede tredjelande og Albanien, Bosnien-Herzegovina, Serbien,
Montenegro, Kroatien og Makedonien samt efterkommere af indvandrere fra disse lande, herunder
flygtninge omfattet af integrationsloven og disse flygtninges børn. Der kan højst ydes tilskud efter
denne bestemmelse til 8 pct. af skolens årselevtal. Formålet med denne begrænsning for den enkelte
efterskole er at undgå en ujævn fordeling mellem efterskolerne af unge indvandrere og efterkommere af
disse.
Bestemmelsen om et særligt tilskud i lovens § 23 a, stk. 1, blev indføjet i loven med lov nr. 1083 af 17.
december 2002. Det fremgår af bemærkningerne til denne lov, jf. lovforslag nr. L 72 (2002-03), jf.
Folketingstidende, Tillæg A, side 1543, at formålet med det særlige tilskud (tillægstaksten) er at fremme
integrationen for personer med baggrund i mindre udviklede tredjelande, således som dette begreb
afgrænses af Danmarks Statistik. Tillægstaksten ydes kun for elever på kurser af mindst 12 ugers
varighed. For at undgå en ujævn fordeling mellem efterskolerne kan andelen af unge indvandrere og
efterkommere af disse, der udløser tillægstaksten, efter gældende lov ikke overstige 8 pct. af den enkelte
efterskoles årselevtal.
Bestemmelsen blev ændret med lov nr. 1226 af 27. december 2003, hvor personkredsen for det
særlige tilskud blev udvidet til også at omfatte personer fra Albanien, Bosnien-Herzegovina, Serbien,
Montenegro, Kroatien og Makedonien, samt efterkommere fra disse lande, herunder flygtninge
omfattet af integrationsloven og disse flygtninges børn. Baggrunden for udvidelsen af personkredsen
var, at der havde vist sig et tilsvarende behov for at fremme integrationen af denne personkreds.
Endvidere blev bestemmelsen præciseret med lov nr. 559 af 6. juni 2007, så kun elever, der har
gennemført 12 uger af skolens kursus kan indgå i beregningsgrundlaget for denne tillægstakst.
2.6.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Afgrænsningen af elever, som en efterskole kan medregne til det særlige tilskud efter nugældende § 23
a, stk. 1, henviser delvist til en begrebsafgrænsning anvendt af Danmarks Statistik.
Begrebet ”mindre
udviklede tredjelande” anvendes ikke længere
af Danmarks Statistik, der nu anvender
begrebet ”ikke-
vestlige lande”.
Med ændringen af terminologi i Danmarks Statistik er der behov for en justering og modernisering af
begrebet
”mindre udviklede tredjelande”
i lovens § 23 a, stk. 1. Af hensyn til en afgrænsning, der svarer
til begreber anvendt i andre sektorer, herunder af Danmarks Statistik, foreslås det, at ændre og
modernisere terminologien i afgrænsningen af elevgruppen i § 23 a, stk. 1, til begrebet ”ikke-vestlige
lande”.
Efter gældende § 23 a, stk. 1, er det en betingelse for at kunne medregnes i en efterskoles årselevtal til
beregning af dette særlige tilskud, at eleven har gennemført mindst 12 uger af et kursus. Med henblik på
at fremme efterskolernes incitament til at igangsætte relevante aktiviteter for disse elever allerede fra
starten af efterskolekurset, foreslås det at fjerne kravet om, at eleven har gennemført mindst 12 uger af
17
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
et kursus for at kunne medregnes til årselevtallet til dette særlige tilskud. Dette indebærer, at
indvandrere og efterkommere af indvandrere fra de i bestemmelsen nævnte lande, herunder flygtninge
omfattet af integrationsloven og disse flygtninges børn, kan medregnes til skolens årselevtal til
beregning af det særlige tilskud fra starten af efterskoleopholdet og også for en kortere periode.
Med henblik på fortsat at fremme en ligelig fordeling af unge indvandrere og efterkommere af disse
på efterskolerne foreslås det endvidere at hæve den procentvise andel af skolens årselevtal, for hvilke
staten yder det særlige tilskud efter § 23 a, stk. 1, til landsgennemsnittet af elever fra ikke-vestlige lande i
folkeskolen, dvs. 10 % af skolens årselevtal.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.
2. 7. Kombinerede folkehøjskolers varetagelse af administrative opgaver for andre frie
kostskoler
2.7.1. Gældende ret
Skoler, der er godkendt efter lov om folkehøjskoler, har i medfør af lovens § 3, stk. 2, mulighed for at
varetage administrative opgaver for andre folkehøjskoler, der er godkendt efter loven.
Der er med den gældende lov om folkehøjskoler ikke hjemmel til, at en folkehøjskole kombineret med
en efterskole og/eller en fri fagskole
en såkaldt kombineret institution - godkendt i medfør af lovens
§ 10, stk. 1, kan varetage administrative opgaver for andre skoler. Baggrunden herfor er, at
godkendelsen af en kombineret institution er betinget af, at institutionen opfylder betingelserne i
lovgivningen for de skoleformer, der indgår i kombinationen.
Med den gældende lov om efterskoler og frie fagskoler er der ikke hjemmel til, at en efterskole eller en
fri fagskole kan varetage administrative opgaver for andre skoler.
I praksis betyder det, at en folkehøjskole kombineret med en efterskole og/eller en fri fagskole ikke har
mulighed for at varetage administrative opgaver for en folkehøjskole, en efterskole eller en fri fagskole.
2.7.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Muligheden for, at folkehøjskoler kan varetage administrative opgaver for andre folkehøjskoler har
eksisteret siden ændringen af højskoleloven, der trådte i kraft den 1. august 2014. Bestemmelsen har
ikke hidtil været anvendt i praksis, hvilket skyldes, at folkehøjskoler oftest er mindre institutioner, og
det kræver en vis størrelse at påtage sig administrative opgaver for andre folkehøjskoler.
En folkehøjskole kombineret med en efterskole og/eller en fri fagskole er generelt større end rene
folkehøjskoler og har derfor bedre mulighed for at påtage sig administrative opgaver for flere skoler.
18
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
1768209_0019.png
På baggrund heraf foreslås det, at kombinerede institutioner, i form af kombinerede folkehøjskoler,
efterskoler og/eller frie fagskoler, fremover skal kunne varetage administrative opgaver for
folkehøjskoler, efterskoler og frie fagskoler. Det er en betingelse herfor, at der er indgået en skriftlig
aftale herom.
Kulturministeriet ønsker med forslaget at give en øget adgang for skolerne til at indgå aftaler om
varetagelse af administrative opgaver, hvilket vil være til gavn for de enkelte skoler.
En lempelse af muligheden for at varetage administrative opgaver for andre skoler vil kunne bidrage til
en optimering af skolernes administrative opgaver og kan ligeledes medvirke til at skolernes økonomi
styrkes, idet lempelsen kan være med til at sikre en mere effektiv anvendelse af skolernes ressourcer.
Med forslaget gives kombinerede institutioner, der er godkendt efter lov om folkehøjskoler, mulighed
for at varetage administrative opgaver for skoler godkendt i medfør af lov om efterskoler og frie
fagskoler.
For så vidt angår muligheden for, at en kombineret institution også kan varetage administrative opgaver
for en folkehøjskole, henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6, og § 2, nr. 1, kan en folkehøjskole kombineret med en
efterskole og/eller fri fagskole fremover, efter skriftlig aftale, varetage administrative opgaver for en
efterskole, en fri fagskole, en folkehøjskole eller for en folkehøjskole kombineret med en efterskole
og/eller fri fagskole.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indeholder otte hovedforslag til ændring af gældende lov. Som følge heraf vurderes det, at
der vil være statslige merudgifter forbundet med fire af ændringerne for efterskoler.
Lempelse af krav om geografisk nærhed og leje af bygninger og arealer
Frie fagskoler
Det vurderes, at forslagene er udgiftsneutrale for frie fagskoler. Det skyldes, at frie fagskoler er en
skoleform med et særligt fokus, hvilket påvirker både potentielle elever samt muligheden for at leje
relevante bygninger og arealer. For det andet har frie fagskoler allerede i dag mere liberale forhold i
gældende lov end efterskoler i form af adgang til at leje bygninger sammen med erhvervsskoler. Den
foreslåede justering vurderes derfor ikke i sig selv at medføre merudgifter. De øvrige udgiftsdrivende
forslag vedrører bestemmelser, som kun omfatter efterskoler.
Efterskoler
Forslag om lempelse af krav om geografisk nærhed og forslag om mulighed for leje af skolens
bygninger og arealer forventes i kombination at øge aktiviteten på efterskoler. De to forslag har derfor
udgiftsmæssige konsekvenser for både udgiften til driftstaxameteret og udgiften til statslig elevstøtte.
19
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
Udgiften til drift forventes at stige med henholdsvis 0 mio. kr. i 2018, 0 mio. kr. i 2019, 1,7 mio. kr. i
2020, 5,3 mio. kr. i 2021 og 9,0 mio. kr. i 2022 og frem.
Udgiften til statslig elevstøtte forventes at stige med henholdsvis 0 mio. kr. i 2018, 0,5 mio. kr. i 2019,
2,1 mio. kr. i 2020, 3,8 mio. kr. i 2021 og 3,8 mio. kr. 2022 og frem.
Forslag om ændring af tilskud til efterskoler for elever fra visse lande
To af forslagene under hovedforslaget om ændring af tilskud til elever fra visse lande vurderes at
medføre statslige merudgifter.
1) Ændring af tilskudsgrænse for tillægstakst til elever fra visse, herunder ikke-vestlige lande fra
max 8 pct. af skolens årselever til landsgennemsnittet (gennemsnittet i folkeskolen)
Ændringen betyder, at flere elever bliver omfattet af tillægstaksten. Det vurderes samtidig, at
ændringen ikke øger søgningen til efterskoler, hvorfor udgiften til drift og elevstøtte ikke
påvirkes.
Det vurderes, at de statslige merudgifter i 2018 er 0 mio. kr., og 0,5 mio. kr. fra 2019 og frem.
2) Fjernelse af 12-ugers krav for tillægstakst til elever fra visse, herunder ikke-vestlige, lande
Ændringen betyder, at elever omfattet af tillægstaksten bliver tilskudsudløsende fra starten af
efterskoleopholdet i stedet for først efter 12 uger, som er tilfældet i dag. Det vurderes, at
ændringen kun påvirker aktiviteten på tillægstaksten, og dermed påvirkes udgifterne til
henholdsvis drift og statslig elevstøtte ikke.
Det vurderes på den baggrund, at de statslige udgifter stiger med 0 mio. kr. 2018 og 0,18 mio.
kr. fra 2019 og frem.
Opsamlende vurderes det, at de samlede merudgifter til drift og tillægstakster, som foreslås finansieret
ved en tilsvarende nedsættelse af driftstaksterne i 2018 er 0 mio. kr., 0,7 mio. kr. i 2019, 2,4 mio. kr. i
2020, 6,0 mio. kr. i 2021 og 9,7 mio. kr. i 2022 og frem.
De samlede udgifter til elevstøtte, som foreslås finansieret ved en nedsættelse af taksten til individuel
supplerende elevstøtte, vurderes at være 0 mio. kr. i 2018, 0,5 mio. kr. i 2019, 2,1 mio. kr. i 2020 og 3,8
mio. kr. fra 2021 og frem.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
20
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
1768209_0021.png
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder g organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx. x. 2017 til den xx. x. 2017 været sendt til høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Kulturchefforeningen,
Børnerådet, Danmarks Lærerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Evalueringsinstitut,
Danmarks Private Skoler
grundskoler og gymnasier, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk
Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Skoleelever, Datatilsynet, Det
Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen,
Folkehøjskolernes Forening, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark,
Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Skolers Lærerforening, FSR
danske revisorer, KL, Lilleskolerne, Lærernes Centralorganisation, Rigsrevisionen, Rådet for Børns
Læring, Rådet for Etniske Minoriteter, Skole og Forældre, Studievalg Danmark og UU Danmark.
9. Sammenfattende skema.
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Økonomiske
konsekvenser for stat,
kommuner og
regioner
Administrative
konsekvenser for stat,
kommuner og
regioner
Økonomiske
konsekvenser for
Negative
konsekvenser/merudgifter
Forslaget vurderes udgiftsneutralt for det offentlige
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
21
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
1768209_0022.png
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige
konsekvenser
Forhold til EU-retten
Overimplementering
af EU-retlige
minimumsforpligtelser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
[Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter]
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Som følge af forslaget om indsættelse af ny § 6 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, som er en undtagelse fra
hovedreglen i lovens § 6, stk. 1, nr. 2, om at skolens midler alene må komme skolens skole- og
undervisningsvirksomhed til gode, foreslås indføjet en henvisning til ny § 6 c i bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6 (ny § 6 c).
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.5.
Til nr. 2.
Som følge af forslaget om indsættelse af ny § 6, stk. 1, nr. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, om at skolens
bygninger og arealer hovedsagelig skal ligge i geografisk nærhed af hinanden, foreslås den gældende
regel i lovens § 6, stk. 1. nr. 4, om at skolen hovedsagelig skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig
enhed, at udgå af loven, idet den foreslåede nye § 6, stk. 1, nr. 5, erstatter denne regel.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.
Til nr. 3.
22
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
Som følge af forslaget om indsættelse af ny § 6 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, som indebærer undtagelser
fra hovedreglen i lovens § 6, stk. 1, nr. 6, om at en skole skal være ejer af skolens bygninger eller
hovedparten heraf og ikke må eje bygninger sammen med andre, foreslås indføjet en henvisning til ny §
6 a i bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6 (ny § 6 a).
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2. og 2.3.
Til nr. 4.
Det følger af § 6, stk. 1, nr. 4, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at en skole skal råde over egnede
og tilstrækkelige elevværelser, forstander- og lærerbolig, kostforplejnings- og opholdsarealer,
undervisningslokaler og udstyr samt hovedsagelig udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed.
Efter de gældende regler skal en skoles bygninger og arealer hovedsagelig ligge inden for samme eller til
hinanden grænsende matrikler. Det fremgår dog af forarbejderne, til lov nr. 48 af 28. januar 2009, jf.
lovforslag nr. L50 (2008-2009), jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 1449, at enkelte særlige
undervisningsfaciliteter kan ligge i større afstand fra skolens geografiske og bygningsmæssige enhed.
Det er i forarbejderne forudsat, at det er enkelt, trygt og sikkert at færdes i og mellem skolens
bygninger og arealer, herunder særligt skolens kernefaciliteter.
Det foreslås i et vist omfang at lempe kravet i
§ 6, stk. 1, nr. 4,
om, at en skoles bygninger og arealer
hovedsageligt skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Skoler godkendt før 1. januar 1994
er omfattet af de lempeligere krav i lovens § 6, stk. 3. Det foreslås med udgangspunkt i kravet for de
frie grundskoler om, at skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden, at en efterskoles
eller en fri fagskoles bygninger og arealer fremover hovedsagelig skal ligge i geografisk nærhed af
hinanden. Med forslaget harmoniseres de geografiske krav til de bygningsmæssige rammer for skolerne
i vidt omfang med de regler på området, der gælder for frie grundskoler, jf. § 5, stk. 6, i lov om friskoler
og private grundskoler m.v.
Med forslaget tilsigtes en øget fleksibilitet for efterskolerne og de frie fagskoler på det
bygningsmæssige område samtidig med, at kostskoleformens særkende som ramme om undervisning
og samvær for elever og lærere døgnet rundt bevares. Det vil dog være en forudsætning, at det er enkelt,
trygt og sikkert at færdes i og mellem skolens bygninger og arealer, herunder særligt skolens
kernefaciliteter, dvs. bygninger, der indeholder elevværelser (enkeltværelser eller værelser typisk med
plads til 2-4 elever), forstander- og lærerbolig, kostforplejnings- og opholdsarealer samt egnede og
tilstrækkelige undervisningsfaciliteter.
Med udtrykket ”ligge i geografisk nærhed af hinanden” sigtes til,
at skolens bygninger og arealer skal
ligge i rimelig gåafstand fra hinanden på op til højst få hundrede meters afstand mellem skolens
matrikler, sådan at eleverne kan opleve kostskolen som en samlet enhed. Afgrænsningen af begrebet
23
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
”ligge i geografisk nærhed af hinanden” må foretages i overensstemmelse med
elevernes alder og
modenhed.
Med udtrykket ”hovedsagelig” sigtes til,
at skolernes nuværende mulighed efter lovens § 6, stk. 1, nr.
4, for at erhverve enkelte særlige undervisningsfaciliteter, der ligger uden for skolens geografiske og
bygningsmæssige enhed, foreslås bevaret. Ved særlige undervisningsfaciliteter forstås
undervisningsfaciliteter, der ligger ud over, hvad der i forhold til skolens elevtal er egnet og
tilstrækkeligt. Disse enkelte særlige undervisningsfaciliteter skal ligge i en afstand fra kernefaciliteterne,
så de kan anvendes i den daglige undervisning, uden at en større del af skoledagen går til transport. Som
eksempler på enkelte særlige undervisningsfaciliteter kan nævnes et bådhus eller idrætsfaciliteter i større
afstand fra skolen end kernefaciliteterne.
Det er en forudsætning, at skolens kernefaciliteter ligger i rimelig gåafstand, således at kostskolemiljøet
kan fastholdes og sikres.
Denne forudsætning vil derfor ikke være opfyldt i tilfælde, hvor en eller flere af skolens kernefaciliteter
ligger uden for geografisk nærhed af skolens bygninger og arealer.
Forudsætningen vil endvidere ikke være opfyldt i tilfælde, hvor enkelte af en skoles særlige
undervisningsfaciliteter ligger i så stor afstand fra skolens kernefaciliteter, at en større del af skoledagen
medgår til transport. Ved vurderingen af, om en større del af skoledagen medgår til transport til en
særlig undervisningsfacilitet uden for geografisk nærhed af skolens kernefaciliteter, tages udgangspunkt
i lokale geografiske forhold samt i pædagogiske hensyn.
Forslaget indebærer ikke, at skolerne herved kan oprette egentlige filialer af skolen. Ved filialer forstås
en eller flere bygninger eller arealer indeholdende kernefaciliteter, der ligger uden for geografisk nærhed
af skolens bygninger og arealer, det vil sige uden for rimelig gåafstand af skolens øvrige kernefaciliteter.
Forslaget indebærer ikke i øvrigt ændringer af forståelsen af bestemmelsen i § 6, stk. 1, nr. 4, 2. led i den
gældende lov.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.
Til nr. 5.
Efter de gældende regler i § 6, stk. 3, i lov om efterskoler og frie fagskoler, kan en skole, der er
berettiget til tilskud, uanset at den har bygninger og arealer, der ligger uden for skolens geografiske og
bygningsmæssige enhed, erhverve nye bygninger og arealer uden for skolens geografiske og
bygningsmæssige enhed. Det er dog en betingelse, at de nye bygninger og arealer erhverves til afløsning
for bygninger og arealer, der ligger uden for skolens geografiske og bygningsmæssige enhed. Det er
endvidere en betingelse, at de nye bygninger og arealer afstandsmæssigt ligger tættere på skolens
geografiske og bygningsmæssige enhed end de bygninger og arealer, de afløser.
Det fremgår af forarbejderne, at den gældende bestemmelse er relevant for de skoler, der er godkendt
før den 1. januar 1994, og dermed har bevaret retten til tilskud med den daværende geografiske
beliggenhed. Disse skoler vil gradvist kunne komme nærmere en opfyldelse af kravet om geografisk og
bygningsmæssig enhed. Kravet om geografisk og bygningsmæssig enhed vil desuden ikke være til
24
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
hinder for en udvikling af skolerne, der medfører en forbedring af den geografiske og bygningsmæssige
sammenhæng. Ved fastlæggelse af, hvad der udgør skolens geografiske og bygningsmæssige enhed, skal
der lægges vægt på placeringen af skolens kernefaciliteter.
Det foreslås, at bestemmelsen i
§ 6, stk. 3,
nyaffattes. Den foreslåede bestemmelse indebærer ændringer
i bestemmelsen
af udtrykket ”skolens geografiske og bygningsmæssige enhed” til
den i lovforslagets § 1,
nr. 4, foreslåede nye § 6, stk. 1, nr. 7:
”Skolens
bygninger og arealer skal hovedsagelig ligge i geografisk
nærhed af hinanden”.
Den foreslåede nyaffattelse er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4.
For en afgrænsning af udtrykkene ”skolens geografiske og bygningsmæssige enhed” og ”
Skolens
bygninger og arealer skal hovedsagelig
ligge i geografisk nærhed af hinanden” henvises til lovforslagets
bemærkninger til § 1, nr. 4.
Den foreslåede bestemmelse viderefører med de ændringer, der følger af den foreslåede nye
formulering ”hovedsagelig ligge i geografisk nærhed af hinanden”, i øvrigt den gældende bestemmelse,
hvorefter en skole, der er berettiget til tilskud, uanset at den har bygninger og arealer, der ligger uden
for skolens geografiske og bygningsmæssige enhed, kan erhverve nye bygninger og arealer uden for
skolens geografiske og bygningsmæssige enhed. Ligesom for den gældende bestemmelse vil det med
forslaget fortsat være en betingelse, at de nye bygninger og arealer erhverves til afløsning for bygninger
og arealer, der ikke opfylder kravet i den foreslåede nye § 6, stk. 1, nr. 5. Ligesom for den gældende
bestemmelse vil det endvidere med forslaget fortsat være en betingelse, at de nye bygninger og arealer
afstandsmæssigt ligger tættere på skolens bygninger og arealer, som opfylder kravet i den foreslåede nye
§ 6, stk. 1, nr. 5, end de bygninger og arealer, de afløser.
Ved vurderingen af, om en skolens bygninger og arealer ligger i geografisk nærhed af hinanden, skal der
lægges vægt på placeringen af skolens kernefaciliteter.
Der er i øvrigt ikke tilsigtet nogen ændring af forståelsen af bestemmelsen i den gældende lov.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.
Til nr. 6.
Det foreslås med dette ændringspunkt at lempe reglerne om skolernes bygninger og arealer, så skolerne
i visse situationer tidsbegrænset kan leje bygninger og arealer og kan eje visse særlige
undervisningsfaciliteter sammen med andre. Endvidere forslås mulighed for, at skolerne mod vederlag
kan varetage administrative opgaver for andre skoler godkendt efter denne lov, og mulighed for at
efterskolerne i begrænset omfang kan anvende skolens egne midler til folkeoplysningsvirksomhed.
Det fremgår af nugældende § 6, stk. 1, nr. 2, at en skole i sit virke som selvejende
undervisningsinstitution skal være uafhængig, og at skolens midler alene må komme skolens skole- og
undervisningsvirksomhed til gode.
Det fremgår endvidere af nugældende § 6, stk. 1, nr. 6, at en skole, som efter den 7. maj 1996 har
indsendt eller indsender forslag til vedtægter med henblik på at blive godkendt til tilskud, skal være ejer
25
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
af skolens bygninger eller hovedparten heraf og ikke må eje bygninger sammen med andre. Det fremgår
af forarbejderne, at skolen som betingelse for at blive godkendt skal være eneejer af en meget stor og
sammenhængende del af skolens bygninger til såvel undervisning som til kostskoleformål, og at lejemål
for en lille del af skolens bygninger eller arealer vil være acceptabel. Det vil typisk dreje sig om lejemål
til idrætsformål og lignende.
Der findes i dag ikke bestemmelser i lov om efterskoler og frie fagskoler, der hjemler skolerne adgang
til at varetage administrative opgaver for andre skoler eller adgang til at anvende skolens egne midler til
folkeoplysningsvirksomhed.
Til § 6 a
Det foreslås, at der i loven indsættes en
§ 6 a, stk. 1,
hvorefter en skole, der er omfattet af lovens § 6,
stk. 1, nr. 6, kan leje bygninger og arealer i op til 10 år under en af følgende forudsætninger: Til
afløsning af eksisterende bygninger eller arealer, ved udvidelse med nye bygninger og arealer, eller ved
nyoprettelse af en skole.
Forslaget er en undtagelse fra bestemmelsen i lovens § 1, stk. 1, nr. 6, om, at en skole skal være ejer af
skolens bygninger eller hovedparten heraf.
Det har gennem de senere år i visse tilfælde vist sig vanskeligt for skoleinitiativer og skolekredse at
finansiere oprettelse af nye skoler og erhvervelse af nye eller yderligere bygninger til eksisterende skoler.
Baggrunden for disse vanskeligheder er bl. a., at skolerne ofte beliggende i områder af landet, hvor det
er vanskeligt at opnå lån i bygninger og til erhvervelse af nye bygninger.
Med forslaget gives der nye skoleinitiativer en længere periode til at tilvejebringe den nødvendige
finansiering af ejerskabet til den ny skoles bygninger. Ligeledes skabes der med forslaget lempeligere
betingelser i en begrænset periode for eksisterende skoler til at udvide og modernisere skolens
bygninger.
Det fremgår af bemærkningerne til denne bestemmelse, jf. bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1, jf.
§ 10, stk. 1, nr. 6, i lov 506 (1996), jf. Folketingets Uddannelsesudvalgs Betænkning over lovforslag nr.
L268 (1995-96), jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg B, side 1056, at det findes bedst stemmende
overens med princippet om selveje, at en fri kostskole er eneejer af skolens bygninger. Særligt for
kostskoler gælder det endvidere, at deres boligbehov er af en meget speciel karakter på grund af
kostafdelingen, hvilket betyder, at der er tale om specielle lejemål, der let giver udlejer en monopolagtig
fordel til skade for skolen. Det fremgår ligeledes af bemærkningerne til lovens nuværende § 6, stk. 1, nr.
6, at kostskoler, der efter 7. maj 1996 eller senere søger om godkendelse, som betingelse for at blive
godkendt skal være eneejer af en meget stor og sammenhængende del af skolens bygninger til såvel
undervisning som til kostskoleformål, og at lejemål for en lille del af skolens bygninger eller arealer vil
være acceptabel. Det vil typisk dreje sig om lejemål til idrætsformål og lignende.
26
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
Kravet om ejerskab til skolens bygninger og arealer blev indført i 1996 som værn mod
koncerndannelse. Der foreslås en begrænset lempelse af dette krav parallelt til den lempelse af
ejerskabskravet, som fra 2014 har været gældende for folkehøjskolerne.
Det er en forudsætning, at skolen efter udløbet af denne periode på op til 10 år skal eje sine bygninger
og arealer i overensstemmelse med hovedreglen i lovens § 6, stk. 1, nr. 6. Overholdelse af dette krav vil
indgå i ministeriets løbende tilsyn med skolerne.
Forslaget indebærer ikke, at der skal gives skolerne mulighed til at indgå uhensigtsmæssige
lejeaftalekonstruktioner, f.eks. lejeaftaler, der skaber usikkerhed om skolens uafhængighed, gentagne
lejemål eller lejemål med en udlejer, der lejer ud til flere skoleinitiativer, hvilket kan indebære en risiko
for koncerndannelse.
Forslaget indebærer ikke ændringer i den grundlæggende tilskudsbetingelse for skolerne i lovens § 6,
stk. 1, nr. 2. Det er fortsat en betingelse for skolerne, at de i deres virke skal være uafhængige, og at
skolens midler alene må komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode. Bestemmelsen i §
6, stk. 1, nr. 2, finder således også anvendelse for skolerens lejeaftaler.
Skolen skal være uafhængig, dvs. uafhængig af personer, andre skoler, kurser, virksomheder,
institutioner, selskaber, foreninger m. fl., erhvervsdrivende som ikke erhvervsdrivende. Skolen må alene
styres af interesser for at drive den pågældende skole til gavn for skolens elever, og skolen må ikke
indgå i et styret fællesskab eller på anden måde styres af uvedkommende eller udefrakommende
interesser. Skolens midler må alene anvendes til skolens eget formål, dvs. skoleformålet.
Det er endvidere med forslaget en forudsætning for skolernes indgåelse af lejeaftaler at aftaler, herunder
husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolerne end markedsvilkår, og
skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det, jf. lovens § 10, stk. 1. Det bemærkes,
at undervisningsministeren efter lovens § 10, stk. 2, kan fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler,
herunder i særlige tilfælde kan bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end de nævnte.
Den foreslåede nye bestemmelse i lovens § 6 a, stk. 1, som er en undtagelse fra hovedreglen i lovens §
6, stk. 1, nr. 6, skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse at et nyt nummer i lovens § 47, jf.
lovforslagets § 1, nr. 8.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.
Det foreslås i
6 a, stk. 2,
at skolerne fremover kan eje en mindre del af skolens undervisningsfaciliteter,
som ikke er kernefaciliteter, sammen med andre. Forslaget indebærer, at skolerne kan eje bygninger og
arealer, der ligger ud over skolens kernefaciliteter, sammen med andre.
Ved
udtrykket ”kernefaciliteter” skal
forstås bygninger og arealer, der indeholder elevværelser,
forstander- og lærerbolig, kostforplejnings- og opholdsarealer samt egnede og tilstrækkelige
undervisningsfaciliteter. Bestemmelsen vil således ikke gælde for skolens kernefaciliteter.
27
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
Forslaget er en undtagelse til hovedreglen i lovens § 6, stk. 1, nr. 6, om, at skolen skal være eneejer af
skolens bygninger.
Forslaget indebærer, at en skole kan opføre eller erhverve nye undervisningsfaciliteter sammen med
andre, som begge parter kan anvende. Eksempelvis kan en skole sammen med en kommune opføre en
idrætshal, som såvel skolen som kommunen kan benytte. Det er en forudsætning, at skolernes aftaler
om sameje af visse særlige undervisningsfaciliteter er i overensstemmelse med lovens øvrige
bestemmelser, herunder kravet i lovens § 6, stk. 1, nr. 2, om at skolen skal være uafhængig, og at
skolens midler alene må komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.
Endvidere er det en forudsætning, at skolernes aftaler om sameje af visse særlige
undervisningsfaciliteter er i overensstemmelse med bestemmelsen i lovens § 10, stk. 1, hvorefter
skolerens aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for
skolerne end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene
tilsiger det.
Det er med forslaget ikke tilsigtet, at skoler skal etablere eller erhverve særlige undervisningsfaciliteter
med henblik på udlejning i større omfang.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.
Til § 6 b
Det foreslås, at der i loven indsættes en
§ 6 b, stk. 1, 1. pkt.,
hvorefter efterskoler og frie fagskoler
fremover efter skriftlig aftale herom mod vederlag skal kunne varetage administrative opgaver for andre
efterskoler og frie fagskoler godkendt efter denne lov. Forslaget indebærer en udvidelse af formålet for
den virksomhed, som efterskoler og frie fagskoler kan udføre inden for loven.
En øget frihed til at finde fælles løsning af afgrænsede administrative opgaver på skolerne, fx
lønadministration, ferieregnskab eller opkrævning af elevbetaling, kan medvirke til en optimering og en
mere effektiv anvendelse af skolernes ressourcer på det administrative område.
Forslaget indebærer, at skoler kan finde frem til en fælles løsning af afgrænsede administrative opgaver.
Det er et krav, at der indgås en skriftlig aftale herom, samt at skolen varetager administrative opgaver
for andre skoler mod vederlag. Vederlaget skal fastsættes, så det dækker skolens omkostninger ved
varetagelse af opgaven for den anden skole. Ordningen indebærer således ikke, at en skole indirekte ved
at udføre en opgave uden fuld omkostningsdækning kan støtte en anden skole.
Det er en betingelse, at en skole alene indgår aftaler med skoler, der er godkendt efter denne lovs
betingelser for at kunne få tilskud.
28
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
Det er endvidere en betingelse for en skoles varetagelse af administrative opgaver for en anden skole, at
skolens varetagelse af administrative opgaver for den anden skole ikke indebærer myndighedsudøvelse
på vegne af den anden skole eller indebærer risiko for nogen af skolernes uafhængighed.
Forslaget er en undtagelse fra bestemmelsen i lovens § 6, stk. 1, nr. 2, om, at skolens midler alene må
komme skolens skole- og undervirksomhed til gode, idet forslaget indebærer en udvidelse af formålet
for efterskoler og frie fagskoler, så deres formål for virksomhed inden for loven også udover deres egen
skole- og undervisningsvirksomhed kan omfatte varetagelse af administrative opgaver for andre skoler.
Uanset forslaget om ny § 6 b, stk. 1, 1. pkt., vil en skole kombineret med en folkehøjskole ikke have
mulighed for at varetage administrative opgaver for en anden folkehøjskole. Dette gælder, uanset at
folkehøjskoler har hjemmel til at varetage administrative opgaver for andre folkehøjskoler, da en
kombineret institution skal opfylde betingelserne i lovgivningen for de skoleformer, der indgår i
kombinationen.
Det foreslås på denne baggrund i
§ 6 b, stk. 1, 2. pkt.,
at en skole kombineret med en folkehøjskole som
samlet kombineret institution, jf. denne lovs § 12 b, efter skriftlig aftale kan varetage administrative
opgaver for folkehøjskoler.
En efterskole eller en fri fagskole kombineret med en anden fri kostskole er generelt større end rene
efterskoler og har derfor bedre mulighed for at påtage sig administrative opgaver for flere skoler.
Folkehøjskoler kan varetage administrative opgaver for andre folkehøjskoler, jf. § 3, stk. 2, i lov om
folkehøjskoler. Med forslaget sikres det, at skoler godkendt efter denne lov, som også varetager skole-
og undervisningsvirksomhed som folkehøjskole, kombineret institution, jf. lovens § 12 b, kan varetage
administrative opgaver for andre folkehøjskoler.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 1, om ændring af § 3, stk. 2, i lov om
folkehøjskoler.
Forslaget indebærer i sammenhæng med den foreslåede ændring i lovforslagets § 2, nr. 1, om ændring
af § 3, stk. 2, i lov om folkehøjskoler, at en skole godkendt efter denne lov kombineret med en
folkehøjskole godkendt efter lov om folkehøjskoler fremover efter skriftlig aftale mod vederlag kan
varetage administrative opgaver for en anden skole omfattet af denne lov, en anden folkehøjskole eller
for en anden efterskole eller fri fagskole kombineret med en folkehøjskole.
Med forslaget vil en skoles indtægter ved varetagelsen af administrative opgaver for andre skoler
godkendt efter denne lov eller for folkehøjskoler godkendt efter lov om folkehøjskoler ikke indgå i
beregningen vedrørende den gældende lovs bestemmelse i § 19, 3. pkt., hvorefter grundtilskud
nedsættes med en procentdel eller bortfalder for skoler med særligt store indtægter fra virksomhed, som
ikke er omfattet af lov om efterskoler og frie fagskoler.
Det foreslås i
§ 6 b, stk. 2,
at bemyndige undervisningsministeren til at fastsætte regler om betingelserne
for en skolernes varetagelse af administrative opgaver, herunder om omfanget af varetagelse af
administrative opgaver på den enkelte skole.
29
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
Bemyndigelsen til undervisningsministeren til at fastsætte regler omfatter eksempelvis regler om, hvor
stor en andel af en skoles samlede aktiviteter, der kan udgøres af varetagelse af administrative opgaver
for andre skoler.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.
Til § 6 c
Det foreslås i
stk. 6 c, stk. 1,
at efterskoler fremover i begrænset omfang får mulighed for at anvende
skolens egne midler til folkeoplysningsvirksomhed i Danmark.
Med forslaget får efterskolerne mulighed for i højere grad at styrke skolernes lokale forankring ved
aktiviteter ud over skolens undervisnings- og skolevirksomhed.
Ved
”skolens
egne midler”
skal
forstås skolens indtægter ud over offentlige tilskud, bortset fra
offentlige tilskud, hvis det gives specifikt til folkeoplysende formål. Folkeoplysningsvirksomhed udløser
ikke tilskud efter lov om efterskoler og frie fagskoler.
Med udtrykket ”folkeoplysningsvirksomhed” skal forstås
virksomhed, der er i overensstemmelse med
efterskolernes hovedsigte om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Den
folkeoplysende virksomhed skal hænge sammen med skolens tilskudsberettigende virksomhed,
herunder skolens værdigrundlag og formål, som fremgår af skolens vedtægt.
Forslaget er en undtagelse fra bestemmelsen i lovens § 6, stk. 1, nr. 2, om, at skolens midler alene må
komme skolens skole- og undervirksomhed til gode.
Det er med forslaget tilsigtet, at udgifter til de folkeoplysende aktiviteter skal være af begrænset
omfang, dvs. de må alene udgøre en mindre andel af skolens egne midler.
Forslaget sigter først og fremmest på lokalt forankrede folkeoplysende aktiviteter, men afgrænser ikke
geografisk efterskolerens folkeoplysningsvirksomhed i Danmark. Med forslaget vil f.eks. efterskoler, der
deler værdier og formål, kunne samarbejde om folkeoplysende aktiviteter, eksempelvis aftenforedrag
eller afholdelsen af særlige folkeoplysende arrangementer, selv om de ikke geografisk er placeret tæt på
hinanden.
Forslaget tilsigter ikke at give efterskolerne mulighed for at drive foreningsvirksomhed eller aftenskole
efter folkeoplysningsloven.
Med forslaget tilsigtes endvidere ikke, at efterskoler skal kunne drive egentlig erhvervsvirksomhed, jf.
lovens § 6, stk. 1, nr. 2.
30
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
Med forslaget får en efterskole kombineret med en folkehøjskole, kombineret institution; efter lovens §
12 b, stk. 1, hjemmel til at anvende den kombinerede institutions egne midler til
folkeoplysningsvirksomhed i Danmark, da folkehøjskolerne med den nugældende bestemmelse i § 3,
stk. 3, i lov om folkehøjskoler, har hjemmel til at anvende folkehøjskolens egne midler til
folkeoplysningsvirksomhed i Danmark.
Det foreslås i
§ 6 b, stk. 2,
at bemyndige undervisningsministeren til at fastsætte regler om betingelserne
for folkeoplysningsvirksomhed, herunder om omfanget af en efterskoles folkeoplysende aktiviteter.
Bemyndigelsen til undervisningsministeren til at fastsætte regler omfatter eksempelvis regler om, hvor
stor en andel af en efterskoles samlede aktiviteter, der kan udgøres af folkeoplysningsvirksomhed.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.5.
Til nr. 7.
Det følger af den nugældende bestemmelse i § 23 a, stk. 1, at staten yder et særligt tilskud til efterskoler
ud fra antallet af årselever, hvor der i årselevberegningen kun medgår elever, som har gennemført
mindst 12 uger af et kursus, og som er indvandrere fra mindre udviklede tredjelande og Albanien,
Bosnien-Herzegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien og Makedonien samt efterkommere af
indvandrere fra disse lande, herunder flygtninge omfattet af lov om integration af udlændinge i
Danmark og disse flygtninges børn. Der kan højst ydes tilskud efter denne bestemmelse til 8 pct. af
skolens årselevtal. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at formålet med det særlige tilskud er
at fremme integrationen for personer med baggrund i mindre udviklede tredjelande, således som dette
begreb afgrænses af Danmarks Statistik
Det foreslås, at
§ 23 a, stk. 1,
i lov om efterskoler og frie fagskoler nyaffattes.
Det foreslås for det første, at afgrænsning af elevgruppen til det særlige tilskud med udtrykket
”mindre
udviklede tredjelande ændres til
begrebet ”ikke-vestlige lande”.
Udtrykket
”mindre udviklede tredjelande” anvendes ikke længere
af Danmarks Statistik. For at sikre
en afgrænsning af tillægstaksten, der svarer til udtryk anvendt i andre sektorer, herunder af Danmarks
Statistik, foreslås det, at ændre og modernisere terminologien i afgrænsningen af elevgruppen i § 23 a,
stk. 1, til udtrykket
”ikke-vestlige lande”,
sådan som dette udtryk afgrænses af Danmarks Statistik.
Det tidligere udtryk
”mindre udviklede tredjelande” blev af Danmarks Statistik afgrænset som
landene i Afrika, Syd- og Mellemamerika, Asien (undtagen Japan) og Oceanien (Undtagen Australien og
New Zealand) samt følgende europæiske lande: Tyrkiet, Aserbajdsjan, Usbekistan, Kasakhstan,
Turkmenistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Georgien og Armenien.
31
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
Udtrykket
”vestlige lande” omfatter ifølge Danmarks Statistik EU, Andorra, Australien, Canada,
Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten.
Udtrykket
”ikke-vestlige lande” omfatter alle øvrige lande.
De to begrebsafgrænsninger
”mindre udviklede tredjelande” og ”ikke-vestlige lande” omfatter stort
set de samme lande. Dog er landene Japan og Rusland omfattet af
udtrykket ”ikke-vestlige lande”, hvor
disse to lande ikke var omfattet af udtrykket
”mindre udviklede tredjelande”.
Forslaget indebærer, at hvor elever fra Japan og Rusland med gældende lov ikke kan medregnes i
årselevtallet til beregning af det særlige tilskud i gældende § 23 a, stk. 1, vil disse elever med den
foreslåede nye afgrænsning med begrebet ”ikke-vestlige lande” kunne medregnes i årselevtallet
til
beregning af det særlige tilskud i § 23 a, stk. 1, såfremt de opfylder de øvrige betingelser i § 23 a, stk. 1.
Forslaget indebærer, at alle elever, der er omfattet af gældende § 23 a, stk. 1, også vil være omfattet af
den foreslåede nyformulering af bestemmelsen.
For det andet foreslås det, at kravet om, at eleven har gennemført mindst 12 uger af et kursus for at
kunne medregnes til dette særlige tilskud, udgår.
Forslaget indebærer, at indvandrere og efterkommere af indvandrere fra de i bestemmelsen nævnte
lande, herunder flygtninge omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark og disse flygtninges
børn, kan medregnes til skolens årselevtal til beregning af det særlige tilskud fra starten af
efterskoleopholdet og også for en kortere periode end 12 uger.
Med forslaget øges efterskolernes incitament til fra starten af efterskoleopholdet at igangsætte relevante
aktiviteter over for disse elever.
For det tredje foreslås det, at den nugældende begrænsning, så højst 8 pct. af skolens årselevtal kan
medregnes til dette særlige tilskud, såfremt disse elever i øvrigt opfylder betingelserne i § 23 a, stk. 1,
forhøjes til landsgennemsnittet af elever fra ikke-vestlige lande i folkeskolen.
Forslaget indebærer, at den procentvise andel af en efterskoles årselevtal, for hvilke der kan ydes det
særlige tilskud efter § 23 a, stk. 1, hæves til 10 pct. af en efterskoles årselevtal. Forslaget tilsigter at sikre
en jævn fordeling mellem efterskolerne af unge indvandrere og efterkommere af disse fra visse lande,
herunder flygtninge omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark og disse flygtninges børn.
Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.6.
Til nr. 8.
32
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
Det fremgår af den nugældende bestemmelse i lovens § 47, at undervisningsministeren kan beslutte, at
der ikke ydes tilskud til en skole, herunder en ny skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er
tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i § 6, stk. 1, nr. 2, om uafhængighed og forvaltning
af skolens midler.
Bestemmelsen i lovens § 47 om, at undervisningsministeren kan beslutte, at der ikke ydes tilskud til
en skole, herunder en ny skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at
skolen opfylder kravet i § 6, stk. 1, nr. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler, blev
indføjet i loven med lov nr. 506 af 12. juni 1996 og fik med en enkelt ændring sin nuværende
udformning med lov nr. 479 af 31. maj 2000. Det fremgår af bemærkningerne til denne bestemmelse, jf.
lovforslag nr. L268 (1995-1996), jf. Folketingstidende (1995-1996), Tillæg A, side 5232, at
bestemmelsen tænkes anvendt for skoler, der efter Undervisningsministeriets vurdering ikke på
tilstrækkelig måde kan sandsynliggøre, at lovens krav om uafhængighed og forvaltning af skolens midler
til gavn for skolens elever og undervisning er opfyldt. Opremsningen i § 47, nr. 1
4, er ikke
udtømmende.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. lov nr. 479 af 31. maj 2000, jf. lovforslag nr. L268
(1995-1996), jf. Folketingstidende (1999-2000), Tillæg A, side 4454, at det ikke er muligt på forhånd at
give en udtømmende angivelse af de forhold, der kan føre til, at lovens betingelse om uafhængighed og
forvaltning af skolens midler er opfyldt eller ikke er opfyldt. Efter bestemmelsen tilkommer det derfor
undervisningsministeren ud fra alle foreliggende oplysninger at skønne over, om en skole opfylder
betingelserne for at blive godkendt til tilskud, eller om der er grundlag for at tilbagekalde en tidligere
meddelt godkendelse. Dette skøn må udøves inden for de rammer, der følger af lovteksten, de
tilhørende bemærkninger og forvaltningsrettens almindelige principper om saglige hensyn m.v.
Undervisningsministeriet vil i afgørelser om anvendelse af bestemmelsen i forslagets § 47 skulle gøre
rede for de faktiske forhold, som er lagt til grund for de pågældende afgørelser.
Undervisningsministeriets afgørelser kan efterfølgende indbringes for Folketingets Ombudsmand samt
prøves ved domstolene.
Herudover skal skolens lejeaftaler overholde bestemmelserne lovens § 10, stk. 1, om, at aftaler,
herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolerne end
markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det. Ministeren kan
efter lovens § 10, stk. 2, fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde
bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end de nævnte.
Det foreslås at indføje et nyt
nummer 2,
i lovens § 47, hvorefter undervisningsministeren kan beslutte, at
der ikke ydes tilskud til en efterskole eller fri fagskole, hvis der efter ministerens skøn ikke er
tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravene om uafhængighed og forvaltning af skolens
midler, jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 2, idet der er en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre, f.eks.
ved at indgå gentagne lejemål eller aftaler med en udlejer, der udlejer til flere skoler.
33
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
Undervisningsministeren kan efter den foreslåede nye bestemmelse beslutte, at der ikke ydes tilskud til
en skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravene
om uafhængighed og forvaltning af skolens midler, jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 2, idet der er en nærliggende
risiko for, at skolen styres af andre, f.eks. ved at indgå gentagne lejemål eller aftaler med en udlejer, der
udlejer til flere skoler.
Forslaget indebærer en præcisering af de gældende regler i lovens § 47, så det eksplicit kommer til at
fremgå, at lejeforhold kan indgå blandt de forhold, der kan indgå i grundlaget for
undervisningsministerens beslutning om, at der ikke ydes tilskud til en skole, herunder en ny skole, hvis
der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i § 6, stk. 1, nr. 2,
om uafhængighed og forvaltning af skolens midler.
Forslaget tilsigter at sikre, at staten ikke yder tilskud til skoler, der ikke opfylder kravet om
uafhængighed, og afledt heraf værner forslaget skolerne mod uhensigtsmæssige lejeaftaler, der kan
skabe risiko for skolens uafhængighed.
Det foreslåede nye punkt vil således indebære, at lejeforhold eksplicit sammen med de gældende § 47
nr. 1
4, indgår i undervisningsministerens samlede vurdering af, om skolen ved sin adfærd har udvist
forhold, der skaber mistanke om overtrædelser i en grad, så der skønnes at være behov for indgreb af
denne art.
Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens anvendelsesområde.
Tilsvarende præcisering vil ved førstkommende lejlighed blive foreslået indarbejdet i de tilsvarende
bestemmelser i § 21 a, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., § 1, stk. 3, i lov om private
institutioner for gymnasiale uddannelser og § 12, stk. 6, i lov om produktionsskoler.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.
Til nr. 9.
Som konsekvens af forslaget om indsættelse af ny § 6, stk. 1, nr. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, om at
skolens bygninger og arealer hovedsagelig skal ligge i geografisk nærhed af hinanden, foreslås
henvisningen i nugældende § 48, til nugældende bestemmelse i lovens § 6, stk. 1, ændret i
overensstemmelse med forslaget og bestemmelsens nye nummerering af punkter. Det forslås derfor, at
henvisningen til gældende lovs § 6, stk. 1, nr. 1
4 eller 6 ændres til en henvisning til lovens § 6, stk. 1,
nr. 1
5 eller 7.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.
34
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
Til nr. 10.
Som konsekvens af forslaget om indsættelse af ny § 6, stk. 1, nr. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, om at
skolens bygninger og arealer hovedsagelig skal ligge i geografisk nærhed af hinanden, foreslås
henvisningen i nugældende § 51, stk. 1 og 3, til nugældende bestemmelse i lovens § 6, stk. 1, nr. 6,
ændret i overensstemmelse med forslaget. Det forslås derfor, at henvisningen til gældende lovs § 6, stk.
1, 6 ændres til en henvisning til lovens § 6, stk. 1, nr. 7.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.
Til nr. 11.
Som konsekvens af forslaget om indsættelse af ny § 6, stk. 1, nr. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, om at
skolens bygninger og arealer hovedsagelig skal ligge i geografisk nærhed af hinanden, foreslås
henvisningen i nugældende § 51, stk. 4, til nugældende bestemmelse i lovens § 6, stk. 1, nr. 6, ændret i
overensstemmelse med forslaget. Det foreslås derfor, at henvisningen til gældende lovs § 6, stk. 1, nr. 6
ændres til en henvisning til lovens § 6, stk. 1, nr. 7.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.
Til § 2
Det foreslås at skoler, der er godkendt som kombinerede institutioner i medfør af højskolelovens § 10,
stk. 1, skal kunne varetage administrative opgave for skoler omfattet af lov om efterskoler og frie
fagskoler.
Med lovforslaget sikres en øget adgang til, at skoler kan finde frem til en fælles løsning af administrative
opgaver. Det kan f.eks. være fælles kontorhold og lønadministration.
Det er et krav, at der indgås en skriftlig aftale herom, der som minimum skal indeholde bestemmelse
om betaling for opgavevaretagelsen, konsekvenser ved manglende opfyldelse af aftalen og adgang til at
opsige aftalen.
Forslaget indebærer i sammenhæng med den forslåede bestemmelse i § 6 b i lov om efterskoler og frie
fagskoler, at en folkehøjskole kombineret med en efterskole og/eller en fri fagskole fremadrettet, efter
skriftlig aftale, kan varetage administrative opgave for folkehøjskoler, efterskoler, frie fagskoler og andre
kombinerede institutioner godkendt efter lov om folkehøjskoler eller lov om efterskoler og frie
fagskoler.
35
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 123: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper m.v.)
1768209_0036.png
Til § 3
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2018.
Til § 4
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde og indebærer, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1076 af 8. juli 2016, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1563 af 13. december
2016, § 18 i lov nr. 1746 af 27. december 2016 og
lov nr. 1750 af 27. december 2016, foretages
følgende ændringer:
36