Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 122
Offentligt
Høringsudkast, 6. juni 2017
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen
(Lempelse af bindinger i regelsættet om Fælles Mål)
§1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 20. juni 2016, som ændret ved § 13 i lov nr.
1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 192 af 27. februar 2017 og § 2 i lov nr. 311 af 4. april 2017,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 10, stk. 1, 2. pkt.,
ændres
”samt
færdigheds- og vidensmål i de enkelte fag/emner”
til: ”,
inddeling i
færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte fag/emner skal tilrettelægges”,
og ”, herunder” ændres til: ”og”.
2.
I
§ 10
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
”Stk.
2.
Undervisningsministeren udsender vejledende færdigheds-
og vidensmål.”
Stk. 2-4 bliver herefter til stk. 3-5.
3.
I
§ 10, stk. 2, 2. pkt.,
der bliver stk. 3, 2. pkt., ændres
”arbejdet
med færdigheds-
og vidensmål” til:
”tilrettelæggelsen
af undervisningen ud fra færdigheds- og vidensområderne”.
4.
I
§ 11, stk. 3,
ændres
”færdigheds-
og vidensmål”
til: ”færdigheds-
og vidensområder, ud fra hvilken
undervisningen skal tilrettelægges,”.
5.
I
§ 13, stk. 2,
udgår ”,
færdigheds- og vidensmål”.
§2
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 8. juli 2016, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1563 af 13. december 2016 og § 17 i lov nr. 1746 af 27. december 2016,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1 a, stk. 4,
ændres ”henholdsvis
færdigheds-
og vidensmål” til: ”og
færdigheds- og
vidensområder”.
§3
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1076 af 20. juni 2016, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 1563 af 13. december 2016, § 18 i lov nr. 1746 af 27. december 2016 og lov nr. 1750 af 27.
december 2016, foretages følgende ændringer:
1
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Lempelse af bindinger i regelsættet om Fælles Mål)
Høringsudkast, 6. juni 2017
1.
I
§ 2, stk. 3,
ændres
”henholdsvis
færdigheds- og vidensmål”
til: ”og
færdigheds-
og vidensområder”.
§4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. december 2017.
§5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Lempelse af bindinger i regelsættet om Fælles Mål)
Høringsudkast, 6. juni 2017
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
…
1. Indledning
Den danske folkeskole er en mangfoldig institution, som skal kunne rumme alle børn. Folkeskolen er et
sted, som skal bidrage til alle elevers kundskaber og færdigheder, dannelse og udvikling af kompetencer.
Hvis det mål skal opfyldes, skal skolerne og underviserne organisere og tilrettelægge undervisningen på
en sådan måde, at denne opgave kan løses bedst muligt for netop den konkrete klasse og de elever, der
undervises.
Med dette lovforslag lempes omfanget af bindinger i regelsættet om Fælles Mål, som fastsætter de fælles
mål for undervisningen i folkeskolen (herefter omtalt som Fælles Mål).
Som en del af den politiske aftale fra juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen (folkeskolereformen)
ønskede partierne bag folkeskoleloven dels at forenkle de Fælles Mål for folkeskolens undervisning og
dels at præcisere dem, således at de bedre kunne anvendes af underviserne i undervisningen, og så det
blev mere tydeligt, hvilke færdigheder, kompetencer og metoder eleverne skulle tilegne sig.
I implementeringen af de forenklede Fælles Mål er det tiltænkte hierarki mellem de forskellige niveauer i
målene endt med at træde lidt i baggrunden.
Der har samtidig været en kritik af antallet af mål. Der er i dag 3.385 bindende mål for undervisningen i
folkeskolens fag (børnehaveklassen til 9. klasse). Det er bl.a. blevet fremført, at de forenklede Fælles
Mål rummer for mange mål og dermed udgør en for detaljeret regulering af arbejdet med fagenes
indhold og er udtryk for en overdreven grad af styring, der ikke efterlader en tilstrækkelig frihed til at
kunne anvende undervisernes pædagogiske faglighed bedst muligt.
Fælles Mål er primært et redskab for underviseren og et redskab til at tydeliggøre for eleverne, hvad de
forventes at lære, og de skal derfor være et brugbart og meningsfuldt redskab i undervisningen og i
samarbejdet mellem skole og elever og forældre.
Det er derfor vigtigt, at de nationale rammer ikke opleves som snærende bindinger, der undergraver
undervisernes professionalisme, men sætter en fælles retning, som herefter kan udfoldes i den konkrete
undervisning på baggrund af lokale prioriteringer, ønsker og behov.
Med de foreslåede lempelser af bindingsgraden i regelsættet om Fælles Mål vil der blive færre mål, der
er bindende. Samtidig vil hierarkiet mellem de forskellige niveauer mellem målene blive gjort tydeligere.
På den måde vil de overordnede mål for, hvad eleverne skal tilegne sig af kompetencer i de enkelte fag,
og dermed det faglige ambitionsniveau, være uændret, men med en øget frihed til lokalt at tilrettelægge
undervisningen på baggrund af de faglige prioriteringer.
2. Lovforslagets baggrund
3
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Lempelse af bindinger i regelsættet om Fælles Mål)
Høringsudkast, 6. juni 2017
Den 13. juni 2013 nåede de daværende partier bag folkeskoleloven (Socialdemokratiet, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti) til enighed
om en aftale om en reform af folkeskolen.
Som en del af folkeskolereformen ønskede forligskredsen at reducere og forenkle omfanget og antallet
af Fælles Mål for folkeskolens undervisning væsentligt og at præcisere dem med henblik på at sikre
læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum, og som understøtter skolens
arbejde med målstyret undervisning. Præciseringen skulle bl.a. medføre, at målene understøtter
undervisernes daglige arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen og at
ledere, forældre, herunder forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen, og elever kan forstå målene
godt nok til at være aktive medspillere i forhold til elevernes læring.
På denne baggrund blev de daværende mål for undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske
emner ændret og indfaset med virkning fra den 1. august 2014. I forbindelse med implementeringen af
målene er det tiltænkte hierarki mellem de forskellige niveauer i målene dog endt med at træde lidt i
baggrunden, og der har samtidig været en del kritik af antallet af mål.
Kritikken har især gået på, at Fælles Mål udgør en for detaljeret regulering af arbejdet med fagenes og
de obligatoriske emners indhold.
Regeringen og de nuværende partier bag folkeskoleloven (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) er på den
baggrund blevet enige om at reducere antallet af lovgivningsmæssigt bindende mål, så det i modsætning
til i dag alene er målene for, hvad eleverne skal have tilegnet sig af kompetencer ved afslutningen af
bestemte klassetrin (kompetencemål), og færdigheds- og vidensområderne, ud fra hvilke
undervisningen skal tilrettelægges, samt opmærksomhedspunkerne, der er bindende, mens de
underliggende færdigheds- og vidensmål gøres vejledende. Kanonlisterne i dansk og historie vil også
fortsat være obligatorisk at inddrage i undervisningen.
Forslaget indebærer således lempelser af bindingsgraden i regelsættet om Fælles Mål, idet der vil blive
færre mål, der bindende. Samtidig vil hierarkiet mellem de forskellige niveauer mellem målene fremstå
tydeligere.
Forslaget er i tråd med regeringsgrundlaget om afbureaukratisering, ledelse og mere frihed til borgerne.
10. klasse er ikke omfattet af lovforslaget, da 10. klasse indgår i regeringens arbejde med anbefalingerne
fra ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Forenkling af folkeskolens Fælles Mål
3.1.1. Gældende ret
4
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Lempelse af bindinger i regelsættet om Fælles Mål)
Høringsudkast, 6. juni 2017
Med lov nr. 406 af 28. april 2014 blev Fælles Mål forenklet og præciseret med henblik på at sikre et
større fokus på elevernes læringsudbytte og et bedre og mere præcist udgangspunkt for planlægning,
gennemførelse og evaluering af undervisningen.
Efter forenklingen rummer Fælles Mål regler om fagformål, kompetencemål, færdigheds- og vidensmål
for alle folkeskolens fag og obligatoriske emner samt opmærksomhedspunkter og kanoner for visse fag.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, 2. pkt., at undervisningsministeren skal fastsætte
regler om kompetencemål for bestemte klassetrin samt færdigheds- og vidensmål i de enkelte
fag/emner, herunder regler om opmærksomhedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk og
matematik.
Bemyndigelsen i § 10, stk. 1, 2. pkt., er udmøntet i den gældende bekendtgørelse nr. 663 af 18. maj 2015
om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner.
I bekendtgørelsen er fastsat fagenes formål og de overordnede kompetencemål for, hvad eleverne skal
tilegne sig af kompetencer i de enkelte fag og obligatoriske emner. I den gældende bekendtgørelse er
fastsat i alt 215 overordnede kompetencemål. Kompetencemålene angiver mål for, hvilke kompetencer
eleverne skal have tilegnet sig ved afslutningen af bestemte klassetrin. Kompetencemålene er knyttet til
de klassetrin, der er udvalgt ud fra en pædagogisk begrundelse ud fra det enkelte fags opbygning og
faglige progression, almindeligvis dækkende 2-3 årige forløb. Kompetencemålene er udarbejdet som
mål for elevernes læring.
Under kompetencemålene er der i bekendtgørelsen indarbejdet 866 færdigheds- og vidensområder, hvis
funktion er i overskriftsform at angive afgørende elementer inden for kompetencemålene. Færdigheds-
og vidensområderne, der ikke er beskrevet i loven, fremgår af bekendtgørelsen i form af overskrifter til
(grupper af) færdigheds- og vidensmål.
Herudover er der i bekendtgørelsen fastsat en lang række færdigheds- og vidensmål. I den gældende
bekendtgørelse er fastsat i alt 1.585 par af færdigheds- og vidensmål. Færdigheds- og vidensmålene
beskriver henholdsvis, hvad eleven skal være i stand til at gøre (færdighedsmål), og hvad eleven skal
vide for at være i stand til at gøre dette (vidensmål). Færdigheds- og vidensmål angiver således fælles
mål for, hvilke færdigheder samt hvilken viden eleverne skal have tilegnet sig ved afslutningen af
bestemte klassetrin. Færdigheds- og vidensmål er udarbejdet som underliggende mål til
kompetencemålene. De angiver fælles nationale mål for den progression i elevernes færdigheder og
viden, der leder frem mod kompetencemålene med henblik på at styrke lærerens muligheder for at
tilrettelægge en undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs udvikling. Færdigheds- og
vidensmålene er fastsat for faser svarende til det antal klassetrin, som et kompetencemål dækker.
Faserne er ikke knyttet til bestemte klassetrin. Fx er der opstillet færdigheds- og vidensmål for tre faser
under kompetencemålene for matematik i 1.-3. klasse.
Der er herudover opstillet opmærksomhedspunkter i udvalgte kerneområder i dansk og matematik.
Opmærksomhedspunkterne beskriver det forventede beherskelsesniveau af den grundlæggende viden
og færdigheder, som er en forudsætning for, at eleven kan få tilstrækkeligt udbytte af de efterfølgende
5
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Lempelse af bindinger i regelsættet om Fælles Mål)
Høringsudkast, 6. juni 2017
klassetrin. Opmærksomhedspunkterne medvirker til, at de fagligt svage elever identificeres tidligt med
henblik på, at der kan igangsættes den nødvendige indsats, for at eleverne kan få et tilstrækkeligt
læringsudbytte af undervisningen.
Endelig er der fastsat kanonlister i dansk og historie, som er obligatoriske at inddrage i undervisningen.
Om baggrunden for gældende Fælles Mål henvises til bemærkningerne til lov om ændring af lov om
folkeskolen og forskellige andre love, jf. Folketingstidende 2013-2014, A, L 150 som fremsat, side 6 ff.
3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med henblik på at lempe bindingsgraden i Fælles Mål, så færre mål bliver bindende, foreslås det at
ændre bemyndigelsesbestemmelsen i folkeskoleloven. Med forslaget vil undervisningsministeren
fremover alene skulle fastsætte bindende regler om kompetencemål for bestemte klassetrin, inddeling i
obligatoriske færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen af eleverne skal tilrettelægges,
samt opmærksomhedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk og matematik.
Ved denne ændring udgår bemyndigelsen til at fastsætte bindende færdigheds- og vidensmål i de enkelte
fag/emner af bemyndigelsesbestemmelsen. De hidtidige bindende færdigheds- og vidensmål vil således
blive ophævet og vil fremover alene blive beskrevet i ministeriets vejledning.
I forhold til den gældende bemyndigelsesbestemmelse er det nyt at inddelingen i obligatoriske
færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen af eleverne skal tilrettelægges, udtrykkeligt
omtales i bemyndigelsesbestemmelsen. Færdigheds- og vidensområderne fremgår i dag af den gældende
bekendtgørelse i form af overskrifter til (grupper af) færdigheds- og vidensmål, som angiver afgørende
elementer inden for kompetencemålene. Med forslaget vil de fastsatte færdigheds- og vidensområderne
blive bindende. Det vil indebære, at undervisningen vil skulle tilrettelægges ud fra færdigheds- og
vidensområderne. Forslaget ændrer ikke på, at elevernes læringsudbytte med folkeskolereformen er sat
tydeligere i centrum med henblik på at understøtte undervisernes daglige arbejde med planlægning,
gennemførelse og løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.
Det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen udmøntes således, at der bliver taget udgangspunkt i
den gældende bekendtgørelse og de eksisterende 215 kompetencemål samt 866 færdigheds- og
vidensområder, som i overskriftsform angiver afgørende elementer inden for kompetencemålene.
På den måde vil de overordnede mål for, hvad eleverne skal tilegne sig af kompetencer i de enkelte fag,
være uændret, men med en øget frihed til lokalt at tilrettelægge undervisningen på baggrund af de
konkrete prioriteringer, ønsker og behov. Bekendtgørelsen vil ikke længere indeholde regler om
færdigheds- og vidensmål.
Ved at reducere antallet af bindende mål og den som følge heraf den øgede frihed til at tilrettelægge
undervisningens indhold gives der mulighed for, at underviserne i højere grad kan fokusere på arbejdet
med fagenes og de obligatoriske emners indhold. Det fordrer, at kommunerne er indstillet på at give
skolerne og underviserne mulighed for at gøre brug af den frihed, der er hensigten med lovforslaget, at
kunne anvende undervisernes pædagogiske faglighed bedst muligt, samt ikke pålægger skolerne og
6
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Lempelse af bindinger i regelsættet om Fælles Mål)
Høringsudkast, 6. juni 2017
underviserne unødige dokumentationskrav, som tager tid fra det faglige arbejde med eleverne. Færre
bindinger skal understøtte en systematisk og målrettet evalueringskultur med udgangspunkt i, hvad
eleverne konkret skal lære og med mindre fokus på dokumentation af delprocesser og større fokus på
elevernes samlede udbytte af undervisningen. De vejledende færdigheds- og vidensmål vil fortsat være
tilgængelige til inspiration i et omfang, hvor de lokalt giver mening for netop at opnå dette.
Med henblik på at sikre, at lempelserne af bindingerne i regelsættet om Fælles Mål virker efter
hensigten, herunder at der lokalt opleves en højere grad af frihed samtidig med, at det faglige niveau
fastholdes, vil Underministeriet sørge for, at der iværksættes en evaluering af de nye Fælles Mål, når
disse har haft virkning i fire skoleår.
Resultatet af evalueringen vil blive sendt til Folketingets Undervisningsudvalg til orientering senest i
folketingsåret 2022-2023.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-5, og bemærkningerne hertil.
3.2. Konsekvensrettelser i lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler
3.2.1. Gældende ret
Frie grundskoler skal give undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolen fastsætter slutmål for de fagområder, som
folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner.
Det følger af gældende bestemmelse i § 1 a, stk. 4, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., at i
det omfang skolen ikke har fastsat slutmål og delmål, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen, gælder de kompetencemål henholdsvis færdigheds- og vidensmål (Fælles Mål), der er
fastsat for undervisning i folkeskolen.
Tilsvarende gælder, hvis en efterskole eller fri fagskole optager elever, der er undervisningspligtige i
henhold til folkeskoleloven, idet skolen skal tilbyde disse elever en undervisning, der står mål med, hvad
der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolen fastsætter for disse elever slutmål for de fagområder, som
folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner.
Det følger af gældende bestemmelse i § 2, stk. 3, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at i det omfang
skolen ikke har fastsat slutmål og delmål, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen,
gælder de kompetencemål henholdsvis færdigheds- og vidensmål (Fælles Mål), der er fastsat for
undervisning i folkeskolen.
3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 1 a, stk. 4, i lov om friskoler og private grundskoler m.v. og § 2, stk. 3, i lov om
efterskoler og frie fagskoler ændres, så henvisningen til færdigheds- og vidensmål ændres til færdigheds-
og vidensområder. Forslagene er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1-5, hvorefter ministerens
mulighed for at fastsætte bindende færdigheds- og vidensmål i de enkelte fag/emner i folkeskolen, i
børnehaveklassen kompetenceområder, ophæves.
7
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Lempelse af bindinger i regelsættet om Fælles Mål)
Høringsudkast, 6. juni 2017
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget er udgiftsneutralt.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden den 6. juni 2017 til den 9. august 2017 været i høring hos:
Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL),
Børnerådet, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening,
Danmarks Privatskoleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Danske Døves
Landsforbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Danske Handicaporganisationer, Dansk
Musikskolesammenslutning, Danske Musik- og Kulturskoleledere, Dansk Musikpædagogisk Forening,
Danske Regioner, Danske Professionshøjskoler, Dansk Psykolog Forening, Danske Skoleelever, Dansk
Friskoleforening, Dansk Industri, Datatilsynet, De Private Sociale Tilbud (LOS), Det Centrale
Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, DGI, Dokumentations- og
Rådgivningscentret om Racediskrimination, Efterskoleforeningen, Fag og Arbejde (FOA), Foreningen
af døgn og dagtilbud for udsatte børn og unge, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Katolske
Skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler,
Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd,
Folkeskoleforældre, Frie Kostskolers Fællesråd, Frie Skolers Lærerforening, Institut for
Menneskerettigheder, Klagenævnet for Specialundervisning, KL, Landsforeningen af 10. klasseskoler i
Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark (LO),
Landssamrådet af PPR-chefer, Lilleskolerne
–
en sammenslutning af frie grundskoler, Private
Gymnasier og Studenterkurser, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Skolelederforeningen,
Skole og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund, Studievalg Danmark, Team Danmark,
Uddannelsesforbundet, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsringen og
Ungdomsskoleforeningen.
10. Sammenfattende skema
8
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Lempelse af bindinger i regelsættet om Fælles Mål)
1768203_0009.png
Høringsudkast, 6. juni 2017
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Administrative konsekvenser for Ingen
stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for Ingen
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 10,stk. 1, 2. pkt., at
undervisningsministeren skal fastsætte regler om kompetencemål for bestemte klassetrin samt
færdigheds- og vidensmål i de enkelte fag/emner, herunder regler om opmærksomhedspunkter inden
for udvalgte kerneområder i dansk og matematik.
Bemyndigelsen i § 10, stk. 1, 2. pkt., er udmøntet i den gældende bekendtgørelse nr. 663 af 18. maj 2015
om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner.
I bekendtgørelsen er fastsat fagenes formål og de overordnede kompetencemål for, hvad eleverne skal
tilegne sig af kompetencer i de enkelte fag og obligatoriske emner. I den gældende bekendtgørelse er
fastsat i alt 215 overordnede kompetencemål. Kompetencemålene angiver mål for, hvilke kompetencer
eleverne skal have tilegnet sig ved afslutningen af bestemte klassetrin. Kompetencemålene er knyttet til
9
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Lempelse af bindinger i regelsættet om Fælles Mål)
Høringsudkast, 6. juni 2017
de klassetrin, der er udvalgt ud fra en pædagogisk begrundelse ud fra det enkelte fags opbygning og
faglige progression, almindeligvis dækkende 2-3 årige forløb. Kompetencemålene er udarbejdet som
mål for elevernes læring.
Under kompetencemålene er der i bekendtgørelsen indarbejdet 866 færdigheds- og vidensområder, hvis
funktion er i overskriftsform at angive afgørende elementer inden for kompetencemålene. Færdigheds-
og vidensområderne, der ikke er beskrevet i loven, fremgår af bekendtgørelsen i form af overskrifter til
(grupper af) færdigheds- og vidensmål.
Herudover er der fastsat en lang række færdigheds- og vidensmål. I den gældende bekendtgørelse er
fastsat i alt 1.585 par af færdigheds- og vidensmål. Færdigheds- og vidensmålene beskriver henholdsvis,
hvad eleven skal være i stand til at gøre (færdighedsmål), og hvad eleven skal vide for at være i stand til
at gøre dette (vidensmål). Færdigheds- og vidensmål angiver således fælles mål for, hvilke færdigheder
samt hvilken viden eleverne skal have tilegnet sig ved afslutningen af bestemte klassetrin. Færdigheds-
og vidensmål er udarbejdet som underliggende mål til kompetencemålene. De angiver fælles nationale
mål for den progression i elevernes færdigheder og viden, der leder frem mod kompetencemålene med
henblik på at styrke lærerens muligheder for at tilrettelægge en undervisning med udgangspunkt i den
enkelte elevs udvikling. Færdigheds- og vidensmålene er fastsat for faser svarende til det antal klassetrin,
som et kompetencemål dækker. Faserne er ikke knyttet til bestemte klassetrin. Fx er der opstillet
færdigheds- og vidensmål for tre faser under kompetencemålene for matematik i 1.-3. klasse.
Der er herudover opstillet opmærksomhedspunkter i udvalgte kerneområder i dansk og matematik.
Opmærksomhedspunkterne beskriver det forventede beherskelsesniveau af den grundlæggende viden
og færdigheder, som er en forudsætning for, at eleven kan få tilstrækkeligt udbytte af de efterfølgende
klassetrin. Opmærksomhedspunkterne medvirker til, at de fagligt svage elever identificeres tidligt med
henblik på, at der kan igangsættes den nødvendige indsats, for at eleverne kan få et tilstrækkeligt
læringsudbytte af undervisningen.
Endelig er fastsat kanonlister i dansk og historie, som er obligatoriske at inddrage i undervisningen.
I medfør af folkeskolelovens § 13 b, stk. 1, skal der som led i den løbende evaluering af elevens udbytte
af undervisningen for hver elev fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin udarbejdes en elevplan.
Elevplanen skal for eleverne i børnehaveklassen til og med 8. klassetrin indeholde individuelle mål og
status for elevens læring og en beskrivelse af, hvordan der skal følges op herpå.
De individuelle mål for den enkelte elevs læring tager udgangspunkt i de kompetencemål, der er fastsat
for hvert fag i Fælles Mål, herunder færdigheds- og vidensmål, og styrker således sammenhængen
mellem kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i Fælles Mål og den del af den løbende evaluering,
der skal finde sted med udgangspunkt i elevplanen. Der henvises til bemærkningerne til lov om ændring
af lov om folkeskolen og forskellige andre love, jf. Folketingstidende 2013-2014, A, L 150 som fremsat,
side 19.
Med henblik på at lempe bindingsgraden i Fælles Mål, så færre mål bliver bindende, foreslås det at
ændre bemyndigelsesbestemmelsen i folkeskoleloven. Med forslaget vil undervisningsministeren
10
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Lempelse af bindinger i regelsættet om Fælles Mål)
Høringsudkast, 6. juni 2017
fremover alene skulle fastsætte bindende regler om kompetencemål for bestemte klassetrin, inddeling i
obligatoriske færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen af eleverne skal tilrettelægges,
samt opmærksomhedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk og matematik.
Ved denne ændring udgår bemyndigelsen til at fastsætte bindende færdigheds- og vidensmål i de enkelte
fag/emner. De hidtidige bindende færdigheds- og vidensmål vil således blive ophævet og vil fremover
alene blive beskrevet i ministeriets vejledning. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.
I forhold til den gældende bemyndigelsesbestemmelse er det nyt, at inddelingen i obligatoriske
færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen af eleverne skal tilrettelægges, udtrykkeligt
omtales i bemyndigelsesbestemmelsen. Færdigheds- og vidensområderne fremgår i dag af den gældende
bekendtgørelse i form af overskrifter til (grupper af) færdigheds- og vidensmål, som angiver afgørende
elementer inden for kompetencemålene. Med forslaget vil de fastsatte færdigheds- og vidensområderne
blive bindende, og undervisningen vil skulle tilrettelægges ud fra færdigheds- og vidensområderne.
Det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen udmøntes således, at der bliver taget udgangspunkt i
den gældende bekendtgørelse og de eksisterende 215 kompetencemål samt 866 færdigheds- og
vidensområder, som i overskriftsform angiver afgørende elementer inden for kompetencemålene.
De vejledende færdigheds- og vidensmål, jf. foran, vil fortsat være tilgængelige til at forklare og uddybe
de bindende kompetencemål og de foreslåede bindende færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke
undervisningen af eleverne skal tilrettelægges, og vil således kunne være til inspiration for underviserne i
deres arbejde med at tilrettelægge en undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs udvikling,
herunder i forhold til faglig progression i elevernes færdigheder og viden frem mod kompetencemålene.
Der vil fortsat blive fastsat regler om opmærksomhedspunkter i udvalgte kerneområder i dansk og
matematik. Der ændres heller ikke på, at opmærksomhedspunkterne vil beskrive det forventede
beherskelsesniveau af den grundlæggende viden og færdigheder, som er en forudsætning for, at eleven
kan få tilstrækkeligt udbytte af de efterfølgende klassetrin. Opmærksomhedspunkterne skal medvirke til,
at de fagligt svage elever identificeres tidligt med henblik på, at der kan igangsættes den nødvendige
indsats, for at eleverne kan få et tilstrækkeligt læringsudbytte af undervisningen.
Det er hensigten, at der vil blive taget udgangspunkt i de opmærksomhedspunkter, der er fastsat i den
gældende bekendtgørelse.
Der vil med lovændringen ikke blive ændret på, at folkeskolens test og prøver tager udgangspunkt i
kompetencemålene. Test og prøver er meget konkrete og kan derfor ikke alene baseres på de meget
overordnede kompetencemål. Færdigheds- og vidensmålene udtrykker centrale færdigheder og viden i
de enkelte fag, hvorfor det også fremover vil være relevant at inddrage disse i test og prøver, selvom de
er vejledende.
For så vidt angår elevplanerne i henhold til folkeskolelovens § 13 b, stk. 1, vil de individuelle mål for
den enkelte elevs læring også fremover tage udgangspunkt i de kompetencemål, der er fastsat for hvert
fag i Fælles Mål, men det bliver frivilligt at anvende færdigheds- og vidensmålene som konsekvens af
11
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Lempelse af bindinger i regelsættet om Fælles Mål)
Høringsudkast, 6. juni 2017
ændringen i dette lovforslag. Forslaget ændrer ikke på, at elevernes læringsudbytte med
folkeskolereformen er sat tydeligere i centrum, og at folkeskolereformen understøtter, at underviserne i
det daglige arbejde med undervisningen arbejder med folkeskolens formål, fagenes/emnernes formål
og kompetencemål med udgangspunkt i indholdet i færdigheds- og vidensområderne med henblik på at
understøtte den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 10, stk. 1, 2. pkt., at
undervisningsministeren skal fastsætte regler om kompetencemål for bestemte klassetrin samt
færdigheds- og vidensmål i de enkelte fag/emner, herunder regler om opmærksomhedspunkter inden
for udvalgte kerneområder i dansk og matematik.
Bemyndigelsen i § 10, stk. 1, 2. pkt., er udmøntet i den gældende bekendtgørelse nr. 663 af 18. maj 2015
om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner.
I bekendtgørelsen er fastsat de overordnede kompetencemål for, hvad eleverne skal tilegne sig af
kompetencer i de enkelte fag. I den gældende bekendtgørelse er fastsat i alt 215 overordnede
kompetencemål. Under kompetencemålene er fastsat 866 færdigheds- og vidensområder, som i
overskriftsform angiver afgørende elementer inden for kompetencemålene. Færdigheds- og
vidensområderne er ikke beskrevet i loven. Om kompetencemål og færdigheds- og vidensområder
henvises til bemærkninger til § 1, nr. 1.
Herudover er der fastsat en lang række færdigheds- og vidensmål. I den gældende bekendtgørelse er
fastsat i alt 1.585 par af færdigheds- og vidensmål. Færdigheds- og vidensmålene beskriver henholdsvis,
hvad eleven skal være i stand til at gøre (færdighedsmål), og hvad eleven skal vide for at være i stand til
at gøre dette (vidensmål). Færdigheds- og vidensmål angiver således fælles mål for, hvilke færdigheder
samt hvilken viden eleverne skal have tilegnet sig ved afslutningen af bestemte klassetrin. Færdigheds-
og vidensmål er udarbejdet som underliggende mål til kompetencemålene. De angiver fælles nationale
mål for den progression i elevernes færdigheder og viden, der leder frem mod kompetencemålene med
henblik på at styrke lærerens muligheder for at tilrettelægge en undervisning med udgangspunkt i den
enkelte elevs udvikling. Færdigheds- og vidensmålene er fastsat for faser svarende til det antal klassetrin,
som et kompetencemål dækker. Faserne er ikke knyttet til bestemte klassetrin. Fx er der opstillet
færdigheds- og vidensmål for tre faser under kompetencemålet for matematik i 1.-3. klasse.
Der er herudover opstillet opmærksomhedspunkter i udvalgte kerneområder i dansk og matematik.
Opmærksomhedspunkterne beskriver det forventede beherskelsesniveau af den grundlæggende viden
og færdigheder, som er en forudsætning for, at eleven kan få tilstrækkeligt udbytte af de efterfølgende
klassetrin. Opmærksomhedspunkterne medvirker til, at de fagligt svage elever identificeres tidligt med
henblik på, at der kan igangsættes den nødvendige indsats, for at eleverne kan få et tilstrækkeligt
læringsudbytte af undervisningen.
12
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Lempelse af bindinger i regelsættet om Fælles Mål)
Høringsudkast, 6. juni 2017
Med henblik på at lempe bindingsgraden i Fælles Mål, så færre mål bliver bindende, foreslås det at
ændre bemyndigelsesbestemmelsen i folkeskoleloven. Med forslaget vil undervisningsministeren
fremover alene skulle fastsætte bindende regler om kompetencemål for bestemte klassetrin, inddeling i
obligatoriske færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen af eleverne skal tilrettelægges,
samt opmærksomhedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk og matematik.
Ved denne ændring vil muligheden for at fastsætte bindende færdigheds- og vidensmål i de enkelte
fag/emner udgå af bemyndigelsesbestemmelsen. De hidtidige bindende færdigheds- og vidensmål vil
således blive ophævet.
Som konsekvens heraf foreslås det, at der som stk. 2 indsættes en ny bestemmelse i § 10, hvorefter
undervisningsministeren vil skulle udsende vejledende færdigheds- og vidensmål. Således vil
færdigheds- og vidensmålene fremover alene fremgå af ministeriets vejledning.
Det er hensigten, at Undervisningsministeriets vejledning vil skulle udarbejdes med udgangspunkt i den
gældende bekendtgørelse og de eksisterende 1.585 par af færdigheds- og vidensmål.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 10, stk. 2, 1. pkt., at skolernes læseplaner
for folkeskolens fag og obligatoriske emner skal beskrive den udvikling i indholdet i undervisningen,
der tilrettelægges med henblik på at nå kompetencemålet. Det følger endvidere af § 10, stk. 2, 2. pkt., at
skolernes læseplaner skal beskrive forløb, der understøtter arbejdet med færdigheds- og vidensmålene.
Det foreslås, at § 10, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt., ændres, så det fremgår af bestemmelsen, at
læseplanerne vil skulle beskrive arbejdet med færdigheds- og vidensområderne med henblik på at nå
kompetencemålene. Ændringen er en konsekvens af lovforslaget § 1, nr. 1, hvorefter ministerens
mulighed for at fastsætte bindende færdigheds- og vidensmål i de enkelte fag/emner ophæves, hvorfor
disse udgår af bestemmelsen.
I forhold til gældende ret er det nyt, at det direkte fremgår, at læseplanerne skal beskrive færdigheds- og
vidensområderne, ud fra hvilke undervisningen skal tilrettelægges. Dette har dog allerede ligget i den
gældende bestemmelse, idet færdigheds- og vidensområderne hierarkisk er placeret som overskrifter til
(grupper af) færdigheds- og vidensmål. Om bindende færdigheds- og vidensområder henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 11, stk. 3, at undervisningsministeren
fastsætter nærmere regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder om formål, kompetencemål,
færdigheds- og vidensmål og opmærksomhedspunkter for børnehaveklassen og obligatorisk
sprogvurdering i starten af børnehaveklassen.
13
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Lempelse af bindinger i regelsættet om Fælles Mål)
Høringsudkast, 6. juni 2017
Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen ændres, så ministerens mulighed for at fastsætte regler om
færdigheds- og vidensmål for børnehaveklassen udgår af bestemmelsen, samt som noget nyt at
ministeren vil skulle fastsætte bindende færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen af
eleverne skal tilrettelægges.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter ministerens mulighed for at fastsætte
bindende færdigheds- og vidensmål i de enkelte fag/emner ophæves. Om bindende færdigheds- og
vidensområder og vejledende færdigheds- og vidensmål se nærmere bemærkningerne til § 1, nr. 1 og 2.
Der henvises til i øvrigt afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 13, stk. 2, 1. pkt., at der som led i
undervisningen løbende skal foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens
tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til kompetencemål, færdigheds- og
vidensmål og opmærksomhedspunkter, jf. § 10.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres, så ”færdigheds- og vidensmål” udgår af bestemmelsen.
Forslaget
er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter ministerens mulighed for at fastsætte bindende
færdigheds- og vidensmål i de enkelte fag/emner, ophæves. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr.
1-2.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Frie grundskoler skal give undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolen fastsætter slutmål for de fagområder, som
folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner.
Det følger af gældende bestemmelse i § 1 a, stk. 4, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., at i
det omfang skolen ikke har fastsat slutmål og delmål, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen, gælder de kompetencemål henholdsvis færdigheds- og vidensmål (Fælles Mål), der er
fastsat for undervisning i folkeskolen.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres, så henvisningen til færdigheds- og vidensmål udgår af
bestemmelsen, og der i stedet indsættes en henvisning til færdigheds- og vidensområderne. Forslaget er
en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1-5, hvorefter ministerens mulighed for at fastsætte bindende
færdigheds- og vidensmål i de enkelte fag/emner i folkeskolen ophæves.
Samtidig ændres ordet ”henholdsvis” til ”og” for at understrege også i lov om friskoler og private
grundskoler m.v., at kompetencemål og færdigheds- og vidensområderne udgør en sammenhængende
14
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Lempelse af bindinger i regelsættet om Fælles Mål)
Høringsudkast, 6. juni 2017
målopbygning, hvor de overordnede kompetencemål er anvist på forskellige tidspunkter undervejs i
skoleforløbet, mens færdigheds- og vidensområderne er de underliggende specificeringer af indholdet
af kompetencemålene.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Hvis en efterskole eller fri fagskole optager elever, der er undervisningspligtige i henhold til
folkeskoleloven, skal skolen tilbyde disse elever en undervisning, der står mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolen fastsætter for disse elever slutmål for de fagområder, som
folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner.
Af gældende bestemmelse i § 2, stk. 3, i lov om efterskoler og frie fagskoler følger, at i det omfang
skoloen ikke har fastsat slutmål og delmål, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen, gælder de kompetencemål henholdsvis færdigheds- og vidensmål (Fælles Mål), der er
fastsat for undervisningen i folkeskolen.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres, så henvisningen til færdigheds- og vidensmål udgår af
bestemmelsen, og der i stedet indsættes en henvisning til færdigheds- og vidensområderne. Forslaget er
en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1-5, hvorefter ministerens mulighed for at fastsætte bindende
færdigheds- og vidensmål i de enkelte fag/emner i folkeskolen ophæves.
Samtidig ændres ordet ”henholdsvis” til ”og” for at
understrege også i lov om efterskoler og frie
fagskoler, at kompetencemål og færdigheds- og vidensområderne udgør en sammenhængende
målopbygning, hvor de overordnede kompetencemål er anvist på forskellige tidspunkter undervejs i
skoleforløbet, mens færdigheds- og vidensområderne er de underliggende specificeringer af indholdet
af kompetencemålene.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 4
Det foreslås i § 4, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. december 2017.
Til § 5
Den gældende folkeskolelov, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie
fagskoler gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke sættes i kraft ved kgl. anordning.
Såvel Færøernes Hjemmestyre som Grønlands Selvstyre lovgiver i dag om egne forhold i relation til de
gymnasiale uddannelser i disse landsdele.
På den baggrund foreslås det, at denne lov ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
15
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Lempelse af bindinger i regelsættet om Fælles Mål)
Høringsudkast, 6. juni 2017
Bilag 1
Lovforslaget sammenhold med gældende lov
…
16