Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 121
Offentligt
1767342_0001.png
Hej Mattias
Jeg skriver til dig, fordi støj i skoler og daginstitutioner er et vigtigt problem, som jeg ved optager dig. Det
har jeg snakket med Erling Frederiksen om. Jeg er en af dem, der har arbejdet mest med dette de sidste
mange år.
Der er stort behov for fokus på støjforholdene i skoler og daginstitutioner. Det er et forsømt område, og
det er dybt underbelyst, hvor stor betydning det har for både børnenes trivsel, udvikling og indlæring og for
arbejdsmiljøet. Der er imidlertid nogle væsentlige forhold i diskussionen, som jeg gerne vil gøre
opmærksom på, så der kan skabes reelle forbedringer for børn og voksne.
Hvem er jeg?
Jeg har i mange år brugt ca. halvdelen af min arbejdstid på at løse konkrete støjdæmpningsopgaver i skoler
og daginstitutioner primært for Børne og Ungdomsforvaltningen (BUF) i Københavns Kommune. Den anden
del af mit arbejde har bestået i forskning, undervisning og udarbejdelse af mange vejledninger.
Jeg har gennemført stort set alle de støjmålinger, som NFA (Det nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø) har foretaget de sidste 15 år, og jeg har deltaget som akustiker i de støjprojekter på skole- og
daginstitutionsområdet, som NFA har gennemført.
Jeg har sammen med Københavns Kommune gennemført et meget vellykket støjdæmpningsprojekt, der er
blevet odel for støjarbejdet i a ge a dre i stitutio er Projekt ”Plads til Alle” .
Kort om problemstillingen.
Hvis man skal forbedre støjforholdene i skoler og daginstitutioner, skal man arbejde både med
pædagogiske, organisatoriske og indretningsmæssige forhold - og normeringen har væsentlig betydning.
Det er meget vanskeligt at regulere det pædagogiske og organisatoriske fra centralt hold. På det
bygningsmæssige og indretningsmæssige er der derimod meget at gøre. God akustik er nemlig en
forudsætning for at løse støjproblemerne. I 2008 blev kravene til akustikken skærpet i nye skoler og
daginstitutioner.
I de skoler, der er byggesagsbehandlet før 2008, og som kun opfylder minimumskravene, er
akustikforholdene helt utilfredsstillende for moderne undervisning. I de skoler, der kun opfylder kravene,
der har været gældende efter 2008 er forholdene bedre, men absolut ikke optimale for moderne
undervisning. Det er bl.a. dokumenteret i forskningsprojekter gennemført af NFA og DCUM (Dansk Center
for Undervisningsmiljø).
I nye daginstitutioner bliver forholdene normalt OK
men langt de fleste institutioner er fra før 2008 og har
ofte helt utilfredsstillende akustik.
Kan jeg hjælpe?
Jeg vil høre, om jeg må komme ind og give jer en lynindføring i, hvorfor dette er så vigtigt for både voksnes
arbejdsmiljø og særligt børnenes trivsel, udvikling og læring. Jeg kan berette om:
De mest hensigtsmæssige måder at afhjælpe støj og stimulere børnene.
Hvilke lovgivningsmæssige initiativer, der vil forbedre forholdene og hvilke ikke vil have praktisk
betydning
Den forskning, der bl.a. har dokumenteret, at børn er mere belastet af støj end voksne og
årsagerne til dette.
Jeg kommer gerne til dig, og jeg stiller også meget gerne op for flere, hvis I har et udvalg, hvor det kan blive
drøftet.
UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 121: Henvendelse af 8/6-17 fra Per Møberg Nielsen, Akustik om støj i skoler og daginstitutioner
1767342_0002.png
Københavns Kommune er på mange måder en foregangskommune på dette felt. Dels kræver de bedre
forhold, end hvad lovgivningen kræver, dels har de tidligere gennemført et meget succesrigt projekt, der
har givet gode erfaringer, som er blevet bredt ud i kommunen. I øjeblikket er vi i gang med et stort projekt,
hvor vi dæmper støjen i 20 daginstitutioner og på 5 skoler. Det skal danne model for, hvordan
støjforholdene skal forbedres i skoler og daginstitutioner fremover. Jeg har talt med Ole Egelund - som er
HR/arbejdsmiljøkonsulent i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommunes og specielt
beskæftiger sig med dette område - om min henvendelse. Han er praktisk leder af det store
støjdæmpningsprojekt. Han vil også gerne deltage i en drøftelse af denne problemstilling.
Jeg var i TV2-Fyn og fortalte om samme problemstilling - der kan du evt. se lidt mere:
https://www.tv2fyn.dk/ugens-gaester/lydmiljo-er-altafgorende?autoplay=1#player
eller
http://www.tv2fyn.dk/ugens-gaester/lydmiljo-er-altafgorende
( der har været lidt bøvl hos TV2Fyn med at vise det på PC, men de er ved at fixe det. Det virker på iPhone
og vidst også på Android)
Jeg håber at høre fra dig. Det er et vigtigt område, for vores børn og unge.
Med venlig hilsen
Per Møberg Nielsen
Akustik ApS
Høffdingsvej 22, 1.
2500 Valby
Tlf.: 2886 0200
[email protected]