UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 117: Kopi af ULØ alm. del - svar på spm. 91 om frihedsgrader man kan overveje i forhold til folkeskoler, ungdomsuddannelsesinstitutioner, højskoler og efterskoler med det formål at fastholde og bevare skoler og uddannelsessteder i landdistrikter, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 117
Offentligt

Udvalget for Landdistrikter og Øer

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.:

E-mail:

www.stil.dk

CVR nr.:

Svar på spørgsmål 91 (Alm. del)

Ved brev af 4. maj 2017 har udvalget efter ønsket fra Roger Matthisen

(ALT) stillet mig følgende spørgsmål.

Spørgsmål 91

Hvilke nye former for frihedsgrader man kan overveje i forhold til folke-

skoler, ungdomsuddannelsesinstitutioner, højskoler og efterskoler med

det formål at fastholde og bevare skoler og uddannelsessteder i landdi-

strikter.

Svar

Det ligger mig meget på sinde, at institutionerne generelt ikke underlæg-

ges flere regler end nødvendigt. Jeg kigger løbende på såvel det ind-

holdsmæssige som den institutionelle side af uddannelserne for at se,

hvor det er muligt at øge det lokale handlerum. Jeg bemærker indled-

ningsvist, at højskolerne ikke hører under Undervisningsministeriets res-

sort men under Kulturministeriets.

Nedenfor finder I en kort beskrivelse af en række initiativer, som giver

øgede frihedsgrader til de nævnte institutionstyper. Det er min forvent-

ning, at nogle af frihedsgraderne vil være særligt til gavn for landdistrik-

terne, men initiativerne er gældende for alle institutioner.

Grundskole

Regelændringer for efterskoler og frie fagskoler

Jeg vil til efteråret fremsætte lovforslag om friere rammer for efterskoler

og frie fagskoler, bl.a. giver mulighed for, at skolerne i en periode på op

til 10 år kan leje bygninger og arealer i følgende tilfælde: Til afløsning af

eksisterende bygninger og arealer, ved udvidelse med nye bygninger og

arealer, eller ved nyoprettelse af en skole. Hermed imødegås vanske-

ligheder for skoleinitiativer med finansiering af oprettelse af nye skoler

og erhvervelse af nye bygninger og arealer eller fornyelse af en skoles

bygninger og arealer. Forslaget forventes at være til gavn for skoler belig-

gende i områder af landet, hvor det er vanskeligt at opnå lån i bygninger

og arealer. Endvidere forventes lovforslaget at omfatte forslag om, at

efterskoler i begrænset omfang kan anvende skolens egne midler til fol-

keoplysningsvirksomhed i Danmark for at styrke skolens lokale foran-

1. juni 2017

Sags nr.:17/06130

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 117: Kopi af ULØ alm. del - svar på spm. 91 om frihedsgrader man kan overveje i forhold til folkeskoler, ungdomsuddannelsesinstitutioner, højskoler og efterskoler med det formål at fastholde og bevare skoler og uddannelsessteder i landdistrikter, fra undervisningsministeren

kring. Også dette forslag forventes at kunne gavne efterskoler i landdi-

strikter.

Rammeforsøg om mere fleksibel tilrettelæggelse af skoledagen

Med rammeforsøget om mere fleksible måder at tilrettelægge skoledagen

på vil op til 50 skoler få mulighed for at afkorte skoledagen og anvende

ressourcerne til særlige kvalitetsunderstøttende indsatser. Skoler i landdi-

strikter har på lige fod med andre skoler mulighed for at deltage i forsø-

get og derigennem opnå øget frihed i forhold til tilrettelæggelse af skole-

dagen. Ministeriet forventer at kunne melde ud, hvilke skoler der er om-

fattet af forsøget primo juni måned. Der kan gøres forsøg med særlige

turbo- eller talentforløb for hhv. fagligt svage og fagligt stærke elever

eller oprettelse af særlige profil-linjer fx teknologi mm. Forsøget gælder

for skoleåret 2017/2018 og løber tre år frem. Det evalueres efter to år.

Ungdomsuddannelser

I lov om styrkede gymnasiale uddannelser fra december 2016 indgår en

række muligheder for at samarbejde lokalt og at skabe særlige lokale styr-

kepositioner. Der er i aftalen blandt andet givet nye muligheder for sam-

læsning af klasser og hold internt i uddannelserne og mellem uddannel-

serne.

Samarbejde på tværs af uddannelser og institutioner

Skoler der udbyder flere uddannelser eller indgår i campussamarbejder

får bedre muligheder for at udnytte de åbenlyse muligheder for at samlæ-

se på tværs af uddannelserne i visse fag. Det samme gælder for samlæs-

ning internt i uddannelserne, for eksempel for at imødekomme elevers

ønske om bestemte studieretninger eller fag, som i dag kan være vanske-

ligt på mindre skoler.

Det forventes, at institutioner som ligger i landdistrikterne vil have gavn

af, at det gøres muligt, at elever fra to eller flere studieretninger, der ikke

kan oprettes som enkeltstående studieretningsklasser, kan samles i en

blandet studieretningsklasse, hvor de undervises samlet i de fleste fag.

Herved opnås større frihedsgrader end tidligere til at oprette studieret-

ninger med lille søgning og bedre muligheder for at opfylde elevers øn-

sker om bestemte studieretninger på mindre skoler.

De præcise regler for samlæsning af fag fremgår af lov om gymnasiale §

31 stk. 2 og bekendtgørelse for de gymnasiale uddannelser § 29.

Mulighed for at udbyde lokale studieretninger

Det er et centralt element i den politiske aftale om gymnasiet, at studie-

retningsudbuddet skal være mere ensartet og overskueligt, og at studie-

retningsudbuddet derfor skal begrænses til en række centralt fastlagte

studieretninger, som institutionerne vil have mulighed for at udbyde.

Samtidig gives der mulighed for, at institutioner med et særligt uddannel-

sesmiljø eller en særlig faglig ekspertise, der er særegent for netop denne

institution, kan udbyde en lokal studieretning.

Godkendelsen af lokale studieretninger skal anvendes til udvikling af en

institutions særlige lokale styrkepositioner eller til udvikling af en så spe-

cialiset studieretning, at den ikke bør udbydes bredt. Et særligt uddannel-

sesmiljø eller en faglig ekspertise vil blandt andet kunne omfatte et sær-

ligt uddannelsesmiljø eller en faglig ekspertise, der hviler på lokale sam-

arbejder med virksomheder og lign.

Erhvervsuddannelser

På erhvervsuddannelsesområdet har jeg nedsat en sparringsgruppe, som

skal pege på aktuelle udfordringer på erhvervsuddannelserne og komme

med input til løsninger på disse. Gruppen er nedsat for at give inspirati-

on. Den er sammensat af personer med stort kendskab til erhvervsud-

dannelserne. Såfremt der, på baggrund af arbejdet, lægges op til, at der

f.eks. kunne iværksættes forsøg, vil REU få mulighed for at afgive indstil-

ling herom.

Der er ligeledes igangsat et projekt med afbureaukratisering af praktik-

pladsområdet. Fokus er på at skabe mere smidige sagsgange, forenkle

administrative procedurer m.v. Projektet er en opfølgning på trepartsaf-

talen om flere praktikpladser. For begge projekter forventer jeg at be-

slutning om hvilke indsatser, der skal igangsættes, vil foreligge i sensom-

meren/efteråret 2017.

Med venlig hilsen

Merete Riisager