UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 114
Offentligt

Beretning for 2016

Vurdering og anerkendelse

af udenlandske uddannel-

seskvalifikationer m.v.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udgivet af

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Bredgade 40

1260 København K

Tel.: 3544 6200

E-mail: [email protected]

www.ufm.dk

Foto

Colourbox

Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer

ISSN (elektronisk publikation): 2245-9995

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Indhold

1. Resumé

1.1 Anerkendelse til ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse

1.2 Anerkendelse til lovregulerede erhverv

2. Anerkendelse til ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse

2.1 Integrationsinitiativer

2.2 Vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer

2.3 Almindelige vurderinger

2.3.1 Vurderingernes sigte

2.3.2 Ansøgerne

Nationalitet

Køn

Alder

2.3.3 Uddannelsernes oprindelse

2.3.4 Uddannelsernes niveau

2.3.5 Uddannelsernes faglige retning

2.3.6 Uddannelsernes alder

2.3.7 Sagsbehandlingstid

2.3.8 Vejledende udtalelser

2.4 Vurderinger til brug for greencardafgørelser

2.4.1 Uddannelsesindehavernes nationalitet

2.4.2 Uddannelsernes oprindelse

2.4.3 Uddannelsernes niveau

2.4.4 Uddannelsernes faglige retning

2.4.5 Uddannelsernes alder

2.4.6 Sagsbehandlingstid

2.5 Turbovurderinger for virksomheder

2.6 Ph.d.-kvikvurderinger

2.7 Hotline-udtalelser for integrationsansvarlige

2.8 Vurdering af adgangsgivende eksaminer

2.8.1 Eksamenshåndbog

2.8.2 Hotline

2.8.3 Seminar

2.9 SU til udlandet og udlandsstipendier

2.10 Anden information om udenlandske uddannelser m.v.

2.11 Kvalifikationsnævnet

2.11.1 Modtagne og behandlede klagesager

2.11.2 Information om Kvalifikationsnævnet

2.12 Internationalt samarbejde om anerkendelse

2.12.1 ENIC/NARIC-samarbejdet

2.12.2 Lissabonkonventions-komiteen

2.12.3 Bologna-processen

2.12.4 Deltagelse i NARIC-projekter

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

2.12.5 Nordisk samarbejde

2.13 Transparens og sammenlignelighed

2.13.1 Kvalifikationsrammer

2.13.2 ECTS

2.13.3 ECVET

2.13.4 Europass

3. Anerkendelse til lovregulerede erhverv

3.1 Introduktion

3.1.1 Regler for anerkendelse på det lovregulerede område

EU-regler: anerkendelsesdirektivet

Andre EU-regler og internationale regler

Nordiske overenskomster

Øvrige regler

3.1.2 Arbejdsopgaver i forbindelse med anerkendelsesdirektivet

Koordinatorfunktionen

Støttecenterfunktionen

Artikel 58-udvalget

3.2 Revision af anerkendelsesdirektivet

3.2.1 Den danske gennemførelse af det reviderede anerkendelsesdirektiv

Det europæiske erhvervspas

Advarselssystemet

Transparensinitiativet

3.3 Informationskilder og administrativt samarbejde

3.3.1 Europa-Kommissionens database over lovregulerede erhverv i EU

3.3.2 Informationssystemet for det Indre Marked

3.3.3 Kvikskranke-samarbejdet

3.4 Erhverv og myndigheder

3.5 De kompetente myndigheders afgørelser

3.5.1 Udviklingen inden for de enkelte erhvervsområder

3.5.2 Sagsbehandlingstid

3.6 Pligtmæssig vurdering

3.6.1 Sagsbehandlingstid

3.7 Tjenesteydere fra EU/EØS-lande

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

1. Resumé

For at sikre en sammenhængende indsats for vurdering og anerkendelse af udenlandske uddan-

nelseskvalifikationer er ansvaret for en række opgaver her i landet samlet i én myndighed, her-

under navnlig funktionerne som

—

vurderingsmyndighed for udenlandske uddannelseskvalifikationer

—

informations- og videncenter for vurdering og anerkendelse på tværs af grænserne

—

koordinator og støttecenter i forhold til EU's anerkendelsesdirektiv vedrørende lovregu-

lerede erhverv.

Den 1. januar 2017 overgik disse funktioner fra Styrelsen for Videregående Uddannelser til

en ny styrelse, Styrelsen for Forskning og Uddannelse, som led i en omorganisering af Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet.

1.1 Anerkendelse til ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse

Hos Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutio-

ner, myndigheder m.fl. få vurderinger af afsluttede udenlandske uddannelser og andre former

for information og rådgivning om international anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer.

I 2016 leverede styrelsen i alt 5.690 vurderinger m.v., hvilket var 7 procent flere end året før.

Figur 1.1

Afsluttede vurderinger m.v. efter sagstype, antal, 2012-2016

Antal vurderinger m.v.

6.000

Antal vurderinger m.v.

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2012

Almindelige vurderinger

Ph.d.-kvikvurderinger

Pligtmæssige vurderinger

2013

2014

2015

2016

Greencardrelaterede vurderinger

Hotline-besvarelser Studieadgang

Vejledende udtalelser

Turbovurderinger for virksomheder

Hotline-udtalelser Integration

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Mens antallet af vurderinger til brug for greencardafgørelser faldt som følge af ordningens

afvikling, voksede efterspørgslen på de øvrige vurderinger og udtalelser. Det hænger ikke mindst

sammen med en fortsat tilgang af især syriske flygtninge, initiativer for at fremme deres integra-

tion i det danske samfund og en informationsindsats fra styrelsen over for kommuner m.fl.

Som en del af regeringens aftale med KL om bedre rammer for at modtage og integrere

flygtninge er der taget initiativer for at sikre tidligere afdækning af flygtninges kompetencer og

øget brug af styrelsens vurderingstilbud. I forlængelse heraf har styrelsen blandt andet oprettet

en hotline for asylcentre og integrationsansvarlige kommuner, hvor 63 procent af henvendelser-

ne har drejet sig om uddannelser fra Syrien.

De syriske eksamensbeviser, der er kommet til vurdering, har hovedsagelig været på bache-

lor- eller professionsbachelorniveau, dog med en stigende andel gymnasiale uddannelser i 2016.

Uddannelser fra Syrien står imidlertid kun for en del af stigningen, idet også borgere fra

mange andre lande har gjort øget brug af vurderingstilbuddet.

Sagsbehandlingstiden for almindelige vurderinger var i 2016 på 45 kalenderdage, en stig-

ning fra 37 dage året før. Ifølge Europarådet og UNESCO's anbefalinger bør sagsbehandlingsti-

den i sådanne sager ikke overstige fire måneder. For de mindre tidskrævende greencardrelatere-

de vurderinger faldt sagsbehandlingstiden til 15 dage, mens den var stort set uændret for hurtige

tjenester som hotline for uddannelsesinstitutioner (2 dage) og turbovurdering for virksomheder

(3 arbejdsdage).

Kvalifikationsnævnet, der behandler klager over uddannelsesinstitutioners afgørelser om

merit og anerkendelse af realkompetence, modtog i 2016 i alt 31 klager, hvilket var væsentlig

færre end i 2015, men nogenlunde på niveau med årene 2011 til 2014. Mens der er kommet færre

sager om merit på baggrund af dansk uddannelse, er der sket en stigning i antallet af sager om

anerkendelse af realkompetence. Knap halvdelen af de klager, der førte til en afgørelse fra næv-

net, blev helt eller delvist imødekommet.

Det internationale samarbejde har spillet en stor rolle for udviklingen og kvalitetssikringen

af arbejdet med vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser. Danmark har den 26.-

27. juni 2017 værtskabet for det fælles årsmøde i ENIC-netværket, som hører under Europarådet

og UNESCO, og NARIC-netværket, der hører under Europa-Kommissionen.

1.2 Anerkendelse til lovregulerede erhverv

Inden for de lovregulerede erhverv træffer de forskellige kompetente myndigheder afgørelser om

autorisation og lignende godkendelse af ansøgere med udenlandske erhvervsmæssige kvalifika-

tioner, der ønsker at etablere sig i Danmark, dvs. udøve deres erhverv på fast basis. Samlet ud-

stedte myndighederne i årets løb i alt 2.100 afgørelser, hvilket var 20 procent flere end året før.

Stigningen i 2016 vedrørte frem for alt konjunkturfølsomme erhverv inden for Arbejdstil-

synets område, herunder gaffeltruckførere, kranførere og arbejde med asbestnedrivning. Der var

desuden stigninger inden for erhverv som læge og som folkeskolelærer.

Afgørelserne var for 72 procents vedkommende positive, således at ansøgerne fik adgang til

at udøve det pågældende erhverv, mens 23 procent var betingede godkendelser, og kun 5 pro-

cent var negative afgørelser, dvs. afslag. Afgørelser efter EU’s anerkendelsesdirektiv udgjorde tre

fjerdedele af alle afgørelser og var i de fleste tilfælde positive, hvorimod de øvrige afgørelser

overvejende var betingede godkendelser.

Sagsbehandlingstiden hos de kompetente myndigheder blev også i 2016 holdt under tre

måneder i omkring 9 ud af 10 sager. Tre måneder er den frist, der normalt gælder i de sager, der

behandles efter EU-reglerne.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ud over ansøgninger vedrørende etablering modtog myndighederne 2.108 anmeldelser fra

EU/EØS-borgere, der ønskede at levere tjenesteydelser midlertidigt eller lejlighedsvist. Det var 6

procent flere end i 2015 og dermed en stabilisering af antallet efter flere års kraftig vækst.

Som led i gennemførelsen af EU's reviderede anerkendelsesdirektiv trådte lov om anerken-

delse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer i kraft den 1. januar 2016, og en

tilhørende bekendtgørelse trådte i kraft den 17. januar 2016. Gennemførelsen af direktivet inde-

bærer blandt andet, at der er indført et europæisk erhvervspas på udvalgte erhvervsområder og

et advarselssystem vedrørende erhvervsudøvere inden for sundhedsområdet, dyrlægeerhvervet

og området for uddannelse af mindreårige m.m. I direktivet indgår også det såkaldte transpa-

rensinitiativ, hvor Danmark og de øvrige medlemsstater har kortlagt gældende lovkrav for udø-

velse af lovregulerede erhverv og indsendt en handlingsplan til Europa-Kommissionen.

OM BERETNINGEN

Efter lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

afgiver ud-

dannelses- og forskningsministeren årligt en beretning til Folketinget om vurdering

og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretningen omhandler:

—

Anerkendelse med henblik på ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse, herunder Kva-

lifikationsnævnets behandling af klagesager vedrørende merit m.v. (kapitel 2)

—

Anerkendelse med henblik på adgang til at udøve lovregulerede erhverv, herunder sam-

spillet mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser (nu Styrelsen for Forskning og

Uddannelse) og de kompetente myndigheder (kapitel 3).

I hvert kapitel gøres der dels statistisk rede for brugen af anerkendelsesordningerne,

dels beskrives den kvalitative udvikling med vægt på, hvordan myndighederne løben-

de arbejder på at forbedre adgangen til hurtig og fair anerkendelse.

Hvor der ikke er angivet anden kilde, stammer tallene fra Styrelsen for Forskning og

Uddannelses registre og beregninger. Procenttal er afrundet til nærmeste hele tal.

Flere oplysninger om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifi-

kationer kan findes på Uddannelses- og Forskningsministeriets

side: www.ufm.dk/anerkendelse.

Lovbekendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014, § 11.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

2. Anerkendelse til ikke-

lovregulerede erhverv og

uddannelse

Dette kapitel beskriver vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikatio-

ner, Kvalifikationsnævnets behandling af klager over meritafgørelser m.v.,

internationalt samarbejde om anerkendelse samt redskaber til transparens

og sammenlignelighed.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse er det centrale sted, hvor borgere, virksomheder, institu-

tioner, myndigheder m.fl. kan få vurderinger af udenlandske uddannelseskvalifikationer samt

andre former for information og rådgivning om international anerkendelse af kvalifikationer og

kompetencer. Opgaverne som vurderingsmyndighed og som informations- og videncenter for

vurdering og anerkendelse varetages på grundlag af lov om vurdering af udenlandske uddannel-

seskvalifikationer m.v. og Lissabonkonventionen, den internationale aftale om fair anerkendelse

inden for de videregående uddannelser.

Denne rolle blev fra oktober 2013 og frem til udgangen af 2016 varetaget af den daværende

Styrelse for Videregående Uddannelser. Den 1. januar 2017 overgik den til Styrelsen for Forsk-

ning og Uddannelse som led i en ændret organisering af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

2.1 Integrationsinitiativer

Flere af de integrationsinitiativer, som blev taget i 2016, sigter mod at bringe nye flygtninges

kompetencer og kvalifikationer i spil.

Regeringen indgik den 18. marts 2016 en aftale med KL om rammerne for kommunernes

arbejde med integration af flygtninge og familiesammenførte. Aftalen rummer blandt andet

initiativer for en tidligere afdækning af kompetencer og en øget brug af eksisterende muligheder

for formel kompetencevurdering. Tanken er, at flygtninges vej til job kan blive lettere, hvis de

hurtigt får afklaret deres kompetencer og kvalifikationer og om nødvendigt får et tilbud om ud-

dannelse.

På baggrund af aftalen blev der i sommeren 2016 oprettet en hotline i regi af Styrelsen for

Videregående Uddannelser (nu Styrelsen for Forskning og Uddannelse) rettet mod asylcenter-

medarbejdere og kommunale sagsbehandlere. Det betyder, at disse medarbejdere hurtigt kan få

en indledende vurdering af formelle kvalifikationer. Læs mere om ordningen i afsnit 2.7.

Se lovbekendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014 og bekendtgørelse af konvention af 11. april 1997 om anerkendelse af

kvalifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen (BKI nr. 28 af 2. oktober 2003).

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Det følger også af aftalen, at der skal ske en bedre og mere ensartet afdækning af den enkel-

te flygtnings kompetencer og kvalifikationer i overgangsperioden, dvs. i perioden efter at man

har fået opholdstilladelse i Danmark, men før man er flyttet til en kommune.

For at forbedre overgivelsen af information fra asyloperatør til kommune er der indført et

skema, som giver den modtagende kommune et bedre grundlag for at tilrettelægge integrations-

indsatsen.

Efter flygtningens ankomst til kommunen har denne ansvaret for en nærmere afklaring af

den enkeltes kompetencer m.v. som grundlag for tilrettelæggelse af integrationsprogrammet.

Ifølge aftalen skal kommunen informere flygtninge og familiesammenførte om muligheden for

at få foretaget en vurdering af eventuelle formelle uddannelseskvalifikationer, hvis de ikke alle-

rede er blevet vurderet. Denne forpligtelse blev i juni 2016 indføjet i integrationsloven.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse har desuden understøttet brugen af vurderingsmu-

ligheden gennem en informationsindsats rettet mod kommuner og andre integrationsaktører,

blandt andet gennem deltagelse i informationsarrangementer og netværksmøder, udgivelse af

faktahæfter samt målrettet kommunikation med de professionelle aktører via LinkedIn.

Det indgår også i aftalen, at der skal sikres information om såvel uddannelses- og opkvalifi-

ceringsmuligheder som kompetenceafklarings- og vurderingsmuligheder. Derfor blev der i efter-

året 2016 åbnet en portal, www.uddannelseogintegration.dk, som tilbyder asylcentre, kommu-

ner og uddannelsesinstitutioner en indgang til oplysninger om uddannelse til brug for integrati-

on af flygtninge og familiesammenførte. Her finder man introduktioner og links til:

—

uddannelses- og opkvalificeringsmuligheder, fra danskundervisning til erhvervsuddan-

nelser og videregående uddannelser

—

uddannelsesstøtte og -finansiering

—

vurdering af formelle kvalifikationer og realkompetencer

—

tilbud fra uddannelsesinstitutioner.

Portalen er oprettet i et samarbejde mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og Un-

dervisningsministeriet, med bidrag fra rektorkollegierne for de videregående uddannelser, Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet og Kulturministeriet.

2.2 Vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer

Styrelsen for Forskning og Uddannelse (tidligere Styrelsen for Videregående Uddannelser) ud-

arbejder forskellige typer vurderinger og udtalelser om udenlandske uddannelseskvalifikationer

tilpasset brugernes behov. Styrelsens almindelige vurderinger kan benyttes på arbejdsmarkedet,

i uddannelsessystemet og generelt til afklaring og vejledning (se side 11).

Ud over de almindelige vurderinger tilbyder styrelsen:

–

Vejledende udtalelser til brug for især flygtninge, der ikke kan fremskaffe alle de do-

kumenter, der er nødvendige for at få en vurdering (se side 17)

–

Vurderinger til brug for afgørelser om opholdstilladelser til jobsøgning i Danmark efter

greencardordningen (side 17)

–

Turbovurderinger til virksomheder i forbindelse med ansættelse (side 19)

–

Vurderinger af ph.d.-ansøgeres uddannelseskvalifikationer (side 20)

–

Hotline-udtalelser for integrationsansvarlige (side 20)

–

Hotline-svar på uddannelsesinstitutioners henvendelser om konkrete udenlandske ad-

gangsgivende eksaminer (side 21)

Det fremgår af integrationslovens § 16 b efter lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (lov

nr. 665 af 8. juni 2016).

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

–

Vurderinger af autorisationsansøgeres uddannelseskvalifikationer til brug for kompe-

tente myndigheders afgørelser (side 45).

I 2016 leverede styrelsen i alt 5.690 vurderinger m.v. Mens antallet af vurderinger til brug

for greencardafgørelser faldt som følge af ordningens afvikling, voksede efterspørgslen på al-

mindelige vurderinger og andre former for vurderinger og udtalelser, således at det samlede

antal vurderinger m.v. blev 7 procent større end året før. Udviklingen inden for de enkelte sags-

typer kan ses i tabel 2.1 og figur 2.1 nedenfor.

Tabel 2.1

Afsluttede vurderinger m.v. efter sagstype, 2012-2016

Sagstype

2012

Antal

Almindelige vurderinger

Greencardrelaterede vurderinger

Turbovurderinger for virksomheder

Ph.d.-kvikvurderinger

Hotline-svar om adgangsgivende eksaminer

Hotline-udtalelser for integrationsansvarlige

Pligtmæssige vurderinger

Vejledende udtalelser

I alt

1.698

2.570

–

4.436

2013

Antal

1.782

2.999

118

582

–

5.607

2014

Antal

1.908

3.182

108

540

–

5.860

2015

Antal

2.474

1.944

660

–

5.334

2016

Antal

3.192

1.209

223

672

171

5.690

Ændring seneste år

Antal

718

-735

132

-3

–

131

356

Pct.

-38

145

-4

–

328

Figur 2.1

Afsluttede vurderinger m.v. efter sagstype, antal, 2012-2016

Antal vurderinger m.v.

6.000

Antal vurderinger m.v.

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2012

Almindelige vurderinger

Ph.d.-kvikvurderinger

Pligtmæssige vurderinger

2013

2014

2015

2016

Greencardrelaterede vurderinger

Hotline-besvarelser Studieadgang

Vejledende udtalelser

Turbovurderinger for virksomheder

Hotline-udtalelser Integration

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Styrelsen vurderer i øvrigt udenlandske lærerkvalifikationer som led i sine afgørelser om

undervisningskompetence til lærere i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser. Disse afgørel-

ser behandles i kapitel 3 om de lovregulerede erhverv.

2.3 Almindelige vurderinger

En almindelig vurdering er et dokument, der angiver, hvilket dansk uddannelsesniveau og så

vidt muligt hvilket dansk uddannelsesområde en afsluttet udenlandsk uddannelse svarer til.

Styrelsen udstedte 3.192 almindelige vurderinger i 2016, hvilket var 29 procent flere end i 2015.

2.790 personers uddannelseskvalifikationer blev vurderet i 2016, hvilket var 28 procent flere end

året før.

Tabel 2.2 nedenfor viser udviklingen i mængden og behandlingen af sager.

Tabel 2.2

Afsluttede almindelige vurderingssager efter resultat af behandling, 2012-2016

Status for afsluttede sager

2012

Antal

Vurdering afsluttet

Besvaret ved information/vejledning

Videresendt eller henvist

Behandling afvist

Ansøgning trukket tilbage

I alt

1.698

1.839

2013

Antal

1.782

1.902

2014

Antal

1.908

2.010

2015

Antal

2.474

129

2.722

2016

Antal

3.192

119

132

3.488

Ændring seneste år

Antal

718

-30

-10

766

Pct.

-51

-8

132

433

Anm.: Tallene omfatter ikke sager, der er henlagt på grund af manglende dokumentation fra ansøgeren.

Stigningen skal blandt andet ses på baggrund af tilgangen af flygtninge fra Syrien og en

øget informationsindsats i tilknytning til de integrationsinitiativer, som er omtalt i afsnit 2.1.

I nogle tilfælde er det ikke relevant eller muligt at foretage en vurdering. F.eks. videresen-

des eller henvises ansøgninger typisk, når ansøgerens ønske er adgang til at udøve et lovregule-

ret erhverv, som en anden myndighed har ansvaret for. I en mindre del af sagerne afviser styrel-

sen at foretage en vurdering, hvilket i 2016 hovedsagelig skete i tilfælde, hvor uddannelsen ikke

tilhørte et lands ordinære uddannelsessystem eller ikke var afsluttet.

2.3.1 Vurderingernes sigte

Det vigtigste formål med at få en vurdering er ifølge ansøgningerne overvejende jobsøgning eller

andre beskæftigelsesrelaterede formål. I 2016 gjaldt det 59 procent af de oprettede sager, mens

et uddannelsesformål var det primære i 41 procent af sagerne.

2.3.2 Ansøgerne

Som nævnt blev der i 2016 gennemført almindelige vurderinger af 2.790 personers uddannel-

seskvalifikationer, hvilket var 28 procent flere end året før. I de fleste tilfælde – 92 procent af

vurderingerne i 2016 – er det uddannelsesindehaverne selv, der beder styrelsen om en vurde-

ring, som de blandt andet kan bruge som bilag til en jobansøgning eller en ansøgning om opta-

gelse på en uddannelse. De øvrige vurderinger er især indhentet af jobcentre og kommuner.

Styrelsens vurderings- og anerkendelsestilbud er nærmere beskrevet på www.ufm.dk/anerkendelse.

Når en ansøger sender flere, ikke sammenhængende uddannelser til vurdering, vurderes hver enkelt uddannelse.

I disse tilfælde registreres derfor flere vurderingssager for samme uddannelsesindehaver.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

De fleste arbejdsgivere, der anmoder om en vurdering, gør brug af styrelsens såkaldte tur-

bovurderinger (se side 19), mens uddannelsesinstitutioner, der ønsker hjælp til at vurdere en

uddannelse, som regel benytter styrelsens ph.d.-kvikvurderinger (side 19) eller hotline (side 20).

Nationalitet

8 procent af uddannelsesindehaverne i de almindelige vurderinger, som styrelsen foretog i 2016,

var danske statsborgere, 29 procent statsborgere i andre EU/EØS-lande, og 62 procent statsbor-

gere i tredjelande, herunder især lande i Asien, herunder Syrien og Mellemøsten i øvrigt. Forde-

lingen på regioner de sidste fem år fremgår af tabel 2.3 nedenfor.

Tabel 2.3

Personer, der har fået en almindelig vurdering, efter statsborgerskab (regioner), 2012-2016

Statsborgerskab

Danmark, Færøerne og Grønland

EU/EØS

Tredjelande

Europa i øvrigt

Afrika

Asien

Nordamerika

Oceanien

Syd- og Mellemamerika

Ikke oplyst

I alt

2012

Pct.

100

2013

Pct.

100

2014

Pct.

100

2015

Pct.

100

2016

Pct.

100

2016

Antal

224

819

1.731

275

155

1.123

112

2.790

Stigningen i antallet af vurderinger fra styrelsen vedrører især statsborgere fra Syrien. An-

tallet af syrere, hvis uddannelser er blevet vurderet, er steget fra 21 i 2013 og 62 i 2014 over 346 i

2015 til 536 i 2016. Denne stigning skal ses på baggrund af, at antallet af syrere, der har fået

opholdstilladelse med flygtningestatus, er steget fra 1.382 i 2013 til 4.126 i 2014, 6.005 i 2015 og

5.299 i 2016.

To tredjedele af det seneste års stigning vedrører dog andre nationaliteter, hvoraf de hyp-

pigst forekommende fremgår af figur 2.2 på næste side.

Køn

56 procent af uddannelsesindehaverne i styrelsens vurderinger i 2016 var kvinder, omtrent som

året før (55 pct.). Kvinder udgjorde under halvdelen af uddannelsesindehaverne fra Asien (45

pct.) og Afrika (37 pct.), men omkring to tredjedele af uddannelsesindehaverne fra både Dan-

mark, EU/EØS, Europa i øvrigt, Nordamerika og Syd- og Mellemamerika. Fra Syrien udgjorde

kvinder 32 procent af uddannelsesindehaverne mod 22 procent året før.

Alder

83 procent af de personer, hvis uddannelser blev vurderet i 2016, var under 40 år, og 38 procent

var under 30 år. Fordelingen var uændret i forhold til de seneste år.

Danmarks Statistik: Statistikbanken (VAN66).

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Figur 2.2

Personer, der har fået en almindelig vurdering, efter statsborgerskab, top 20 (2016), antal, 2014-2016

Antal personer

600

500

400

300

200

100

Antal personer

600

500

400

300

200

100

2014

2015

2016

2.3.3 Uddannelsernes oprindelse

Styrelsen vurderede i 2016 uddannelser fra 132 lande. Samlet set vedrørte 34 procent af vurde-

ringerne uddannelser fra EU/EØS-lande og 66 procent uddannelser fra tredjelande, især i Asien.

Se den nærmere fordeling i tabel 2.4 nedenfor.

Tabel 2.4

Almindelige vurderinger efter uddannelsernes geografiske oprindelse, 2012-2016

Region

Færøerne og Grønland

EU/EØS

Tredjelande

Europa i øvrigt

Asien

Afrika

Nordamerika

Syd- og Mellemamerika

Oceanien

I alt

2012

Pct.

100

2013

Pct.

100

2014

Pct.

100

2015

Pct.

100

2016

Pct.

100

2016

Antal

1.074

2.117

393

1.259

174

161

3.192

Det langt hyppigst forekommende uddannelsesland var Syrien, hvor de seneste års stigning

fortsatte fra 382 vurderinger i 2015 til 608 i 2016. På den baggrund har styrelsen haft særligt

fokus på at sikre opdateret viden om det syriske uddannelsessystem, om uddannelsesinstitutio-

nernes virke under konflikten og om verifikation af dokumenters ægthed. Indsatsen har støttet

sig på udveksling og viden og erfaringer med de tilsvarende myndigheder i andre nordiske lande,

der også har modtaget et stort antal ansøgninger fra syriske flygtninge (se afsnit 2.12.5). Trods

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

konflikten i Syrien har det fortsat været muligt at få bekræftet syriske dokumenter i nogle af de

syriske myndigheders offentligt tilgængelige onlinedatabaser samt på syriske universiteters

hjemmesider.

Uddannelser fra Rumænien overtog med 200 vurderinger andenpladsen efterfulgt af Polen

(173 vurderinger), Ukraine (162), Iran (147) og Storbritannien (132). De 20 hyppigst forekom-

mende lande (se figur 2.3 nedenfor) tegnede sig for tilsammen 71 procent af vurderingerne.

Uddannelser fra nordiske lande var genstand for 71 vurderinger, hovedsagelig uddannelser

fra Sverige (43) og Norge (15).

Figur 2.3

Almindelige vurderinger efter uddannelsesland, top 20 (2016), antal, 2014-2016

Antal vurderinger

700

600

500

400

300

200

100

Antal vurderinger

700

600

500

400

300

200

100

2014

2015

2016

2.3.4 Uddannelsernes niveau

Styrelsen for Forskning og Uddannelse vurderer afsluttede udenlandske uddannelser i forhold til

niveauer i det danske uddannelsessystem. Eventuelle uafsluttede uddannelser omtales i styrel-

sens svar til ansøgerne, men indgår ikke i vurderingerne.

69 procent af vurderingerne i 2016 angav et helt eller delvist niveau inden for videregående

uddannelse, hvilket var en tilbagegang fra 74 procent året før. 27 procent af vurderingerne pege-

de på et bachelorniveau, og 5 procent på et professionsbachelorniveau. 11 procent sammenligne-

de med en bacheloruddannelse plus 1 års kandidatstudier, mens 14 procent lød på et fuldt kan-

didatniveau, og 1 procent på et ph.d.-niveau.

12 procent af vurderingerne angav et helt eller delvist niveau inden for erhvervsuddannelse

(8 pct. på niveau med en lang, dvs. typisk fireårig erhvervsuddannelse), mens 19 procent angav

et helt eller delvist gymnasialt niveau (7 pct. et helt gymnasialt niveau).

Tabel 2.5 på næste side viser, hvordan vurderingerne har fordelt sig på de vurderede ud-

dannelsers nærmeste generelle niveau.

Fordelingen er påvirket af det øgede antal vurderinger af uddannelser fra Syrien. Her ud-

gjorde vurderinger på bachelor- eller professionsbachelorniveau 41 procent af vurderingerne af

syriske uddannelser i 2016, hvilket var en væsentlig mindre andel end året før, hvor den var på

58 procent, men stadig over de 33 procent, som var gennemsnittet for alle vurderinger. Samtidig

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

blev en større andel vurderet til et helt eller delvist gymnasialt niveau: 31 procent mod 20 pro-

cent året før.

Tabel 2.5

Almindelige vurderinger efter nærmeste generelle uddannelsesniveau, 2012-2016

Niveaubetegnelse

Grundskoleniveau – 7.-10. uddannelsesår

10. uddannelsesår

Ungdomsuddannelsesniveau – 11.-12. uddannelsesår

Korte videregående uddannelser – 13.-14. uddannelsesår

Mellemlange videregående uddannelser/bachelor – 15.-16.

uddannelsesår

Lange videregående uddannelser – 17.-18. uddannelsesår

Forskerniveau – 19.- uddannelsesår

I alt

2012

Pct.

100

2013

Pct.

100

2014

Pct.

100

2015

Pct.

100

2016

Pct.

100

2016

Antal

942

269

1.053

824

3.192

2.3.5 Uddannelsernes faglige retning

Tabel 2.6 nedenfor viser, hvordan vurderingerne har fordelt sig efter uddannelsernes faglige

hovedområder. Taget under ét udgjorde de tekniske områder (50 til 58 i tabellen) 21 procent af

vurderingerne i 2016, mens området erhvervsøkonomi, administration og jura udgjorde 19 pro-

cent af vurderingerne.

Tabel 2.6

Almindelige vurderinger efter fagligt hovedområde ifølge vurdering, 2012-2016

DISCED- Fagligt hovedområde

kode

I alt

Grundskole

Gymnasiale uddannelser

Forberedende uddannelser

Undervisning og læring

Humanistisk

Audiovisuel teknik og medieproduktion

Kunstnerisk

Samfundsvidenskab

Erhvervsøkonomi, administration og jura

Naturvidenskab

Informations- og kommunikationsteknologi

Teknik, teknologi og industriel produktion

Mekanik, jern og metal

Bygge- og anlægsteknik

Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Social og sundhed

Service

Forsvar, politi og sikkerhed

Transport

2012

Pct.

100

2013

Pct.

100

2014

Pct.

100

2015

Pct.

100

2016

Pct.

100

2016

Antal

577

125

223

232

603

248

100

368

114

251

3.192

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

2.3.6 Uddannelsernes alder

I 63 procent af vurderingerne i 2016 var uddannelsen mindre end 10 år gammel på vurderings-

tidspunktet, mens den var mindre end 5 år gammel i 31 procent af vurderingerne. Gennemsnit-

tet for uddannelsernes alder steg fra 8,6 til 8,9 år, da stigningen i antallet af vurderinger især

gjaldt uddannelser, der var over 5 år gamle.

2.3.7 Sagsbehandlingstid

Sagsbehandlingstiden for almindelige vurderinger steg fra 36,8 kalenderdage i gennemsnit i

2015 til 44,5 dage i 2016. Den længere sagsbehandlingstid skal ses på baggrund af, at styrelsen

har behandlet et stærkt stigende antal almindelige vurderinger, som til forskel fra de greencard-

relaterede vurderinger indbefatter et arbejde med at kontrollere ægtheden af de forelagte doku-

menter.

Tabel 2.7 nedenfor viser, hvordan vurderingerne samlet har fordelt sig efter sagsbehand-

lingstiden i antal måneder. 78 procent af vurderingerne blev i 2016 gennemført på mindre end to

måneder (mod 90 pct. året før). 1 procent (35 vurderinger) tog over 3 måneder, heraf 11 over 4

måneder.

Tabel 2.7

Almindelige vurderinger efter sagsbehandlingstid i måneder, 2012-2016

Sagsbehandlingstid

Mindre end 1 måned

Mellem 1 og 2 mdr.

Mellem 2 og 3 mdr.

Mellem 3 og 4 mdr.

Mellem 4 og 5 mdr.

Mellem 5 og 6 mdr.

Over 6 mdr.

I alt

2012

Pct.

100

2013

Pct.

100

2014

Pct.

100

2015

Pct.

100

2016

Pct.

100

2016

Antal

681

1.798

678

3.192

2.3.8 Vejledende udtalelser

Vejledende udtalelse er et tilbud til flygtninge og andre, der er forhindrede i at fremskaffe til-

strækkelig dokumentation til at få en vurdering af deres udenlandske uddannelse. Udtalelsen

oplyser, hvordan styrelsen normalt vurderer en lignende uddannelse, når den er tilstrækkeligt

dokumenteret, og beskriver ansøgerens uddannelsesbaggrund på baggrund af ansøgerens egne

oplysninger og dokumenter sammenholdt med styrelsens viden om uddannelser fra det pågæl-

dende land. Tilbuddet har til formål at gøre det lettere for den enkelte at forklare sine kvalifika-

tioner, når han eller hun undersøger mulighederne for at søge arbejde eller læse videre i Dan-

mark.

I 2016 udstedte styrelsen 171 vejledende udtalelser, hvilket var en firedobling i forhold til

året før. Stigningen skal ses på baggrund af tilgangen af flygtninge fra især Syrien. 66 procent af

de vejledende udtalelser gik til syrere, og 20 procent til eritreere. Sagsbehandlingstiden for vej-

ledende udtalelser var i 2016 på 42 kalenderdage mod 44 dage i 2015.

Sagsbehandlingstiden for vurderingssager er den tid, der går fra modtagelsen af de nødvendige dokumenter og

oplysninger fra ansøgeren til afgivelsen af en vurdering. Ifølge den henstilling om kriterier og procedurer for vur-

dering, der er vedtaget under Lissabonkonventionen, bør sagsbehandlingstiden ikke overstige fire måneder.

Vejledende udtalelser er nærmere beskrevet på http://ufm.dk/anerkendelse/vu.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

2.4 Vurderinger til brug for greencardafgørelser

Højtkvalificerede udlændinge fra lande uden for EU/EØS havde indtil juni 2016 mulighed for at

ansøge om opholdstilladelse til at søge arbejde i Danmark efter greencardordningen, som blev

administreret af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Afgørelserne om

opholdstilladelse blev truffet ud fra et pointsystem, hvor uddannelse var et af de vigtigste kriteri-

er. For at optjene point på uddannelseskriteriet skulle ansøgeren have gennemført en uddannel-

se, der niveaumæssigt mindst svarede til en dansk bacheloruddannelse. Ansøgeren kunne desu-

den få bonuspoint, hvis uddannelsen rettede sig mod et erhverv på SIRI's positivliste.

Styrelsen for Videregående Uddannelser (nu Styrelsen for Forskning og Uddannelse) vur-

derede greencardansøgeres udenlandske uddannelseskvalifikationer efter anmodning fra SIRI,

og de to styrelser var i løbende dialog for at sikre en god behandling af greencardsager.

Greencardordningen blev afskaffet i 2016, således at der fra den 10. juni 2016 ikke længere

kunne indgives nye ansøgninger om opholdstilladelse efter ordningen. Som følge heraf modtog

styrelsen langt færre af denne type vurderingsanmodninger i resten af 2016. I alt blev der i 2016

afgivet 1.209 vurderinger til brug for greencardsager, 38 procent færre end i 2015 (se tabel 2.1 på

side 10). Vurderingerne i 2016 vedrørte 892 greencardansøgere, 41 procent færre end året før.

I det følgende beskrives de vurderede uddannelser og deres indehavere. Det skal under-

streges, at det billede, der tegner sig ud fra vurderingssagerne, ikke kan tages som dækkende for

alle greencardansøgere, idet SIRI ikke i alle tilfælde har haft behov for at indhente en vurde-

ring.

2.4.1 Uddannelsesindehavernes nationalitet

88 procent af uddannelsesindehaverne i greencardrelaterede vurderinger i 2016 var statsborgere

i asiatiske lande. Andelen af statsborgere fra Indien steg fra 30 procent i 2015 til 42 procent i

2016, mens andelen fra Iran faldt fra 29 procent til 19 procent. De øvrige lande var især Pakistan

(13 pct.), Nepal (5 pct.), Bangladesh (3 pct.) og Kina (2 pct.).

6 procent af uddannelsesindehaverne var fra afrikanske lande, især Cameroun og Nigeria.

2.4.2 Uddannelsernes oprindelse

61 procent af de greencardrelaterede vurderinger i 2016 vedrørte uddannelser fra Asien. 28 pro-

cent af vurderingerne vedrørte uddannelser fra EU/EØS-lande, heraf de 21 procent fra Storbri-

tannien. Det skyldes, at en del af greencardansøgerne havde taget deres seneste uddannelse i et

europæisk land.

2.4.3 Uddannelsernes niveau

97 procent af de greencardrelaterede vurderinger i 2016 angav mindst et bachelorniveau, hvilket

var omtrent samme andel som de tre foregående år. 34 procent af vurderingerne angav et bache-

lor- eller professionsbachelorniveau, 33 procent et niveau svarende til en bacheloruddannelse

samt et år af en kandidatuddannelse, 26 procent et helt kandidatniveau, og 4 procent et ph.d.-

niveau. Sammenlignet med de tidligere år var der i 2016 en højere andel med et bachelor- eller

professionsbachelorniveau og en lavere andel med et kandidatniveau.

Greencardansøgere har i en del tilfælde haft flere uddannelser, og SIRI har haft behov for at få separate vurderin-

ger af uddannelser, der ligger inden for forskellige faglige områder.

Greencardordningen er beskrevet på www.nyidanmark.dk/greencard, og statistik vedrørende ordningen findes

på www.nyidanmark.dk/da-dk/Statistik/.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

2.4.4 Uddannelsernes faglige retning

Fordelingen på faglige hovedområder fremgår af tabel 2.8 nedenfor.

Tabel 2.8

Vurderinger til brug for greencardsager efter fagligt hovedområde ifølge vurdering, 2012-2016

DISCED-

kode

I alt

Fagligt hovedområde

Gymnasiale uddannelser

Undervisning og læring

Humanistisk

Audiovisuel teknik og medieproduktion

Kunstnerisk

Samfundsvidenskab

Erhvervsøkonomi, administration og jura

Naturvidenskab

Informations- og kommunikationsteknologi

Teknik, teknologi og industriel produktion

Mekanik, jern og metal

Bygge- og anlægsteknik

Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Social og sundhed

Service

Forsvar, politi og sikkerhed

Transport

2012

Pct.

100

2013

Pct.

100

2014

Pct.

100

2015

Pct.

100

2016

Pct.

100

2016

Antal

326

218

308

1.209

De tekniske områder udgjorde fortsat langt den største gruppe med i alt 55 procent af de

greencardrelaterede vurderinger i 2016, mens andelen af vurderinger inden for området er-

hvervsøkonomi, administration og jura steg til 27 procent fra 22 procent året før. Derimod

mindskedes andelen af uddannelser inden for naturvidenskab, sundhed, samfundsvidenskab og

humaniora.

2.4.5 Uddannelsernes alder

De uddannelser, der kom til vurdering i forbindelse med greencardordningen, var nye sammen-

lignet med uddannelserne i almindelige vurderinger, men der kunne i 2016 ses en fortsat ten-

dens til ældre uddannelser. 79 procent af de greencardrelaterede vurderinger i 2016 blev udstedt

mindre end 10 år efter uddannelsens afslutning mod 84 procent året før, og 45 procent af vurde-

ringerne mindre end 5 år efter uddannelsens afslutning mod 48 procent året før. Uddannelser-

nes gennemsnitlige alder var i 2016 6,3 år mod 5,7 år i 2015.

2.4.6 Sagsbehandlingstid

Styrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid for vurderinger til brug for greencardafgørelser

blev reduceret fra 19 kalenderdage i 2015 til 15,3 dage i 2016. 66 procent af vurderingerne blev

gennemført på mindre end tre uger (mod 58 pct. året før). Tabel 2.9 nedenfor viser, hvordan

vurderingerne samlet har fordelt sig efter sagsbehandlingstiden i antal uger.

Sagsbehandlingstiden er den tid, der går fra modtagelsen af de nødvendige oplysninger fra SIRI til afgivelsen af

en vurdering til brug for SIRI’s videre sagsbehandling.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Tabel 2.9

Vurderinger til brug for greencardsager efter sagsbehandlingstid i uger, 2012-2016

Sagsbehandlingstid

Mindre end 1 uge

Mellem 1 og 2 uger

Mellem 2 og 3 uger

Mellem 3 og 4 uger

Mellem 4 og 5 uger

Mellem 5 og 6 uger

Over 6 uger

I alt

2012

Pct.

100

2013

Pct.

100

2014

Pct.

100

2015

Pct.

100

2016

Pct.

100

2016

Antal

221

312

270

346

1.209

Sagsbehandlingstiden var generelt væsentlig kortere i sager til brug for greencardafgørelser

end i almindelige vurderingssager, navnlig fordi det var SIRI, der havde ansvaret for at efterprø-

ve ægtheden af de forelagte dokumenter.

2.5 Turbovurderinger for virksomheder

Arbejdsgivere tilbydes en vurdering af udenlandske uddannelser, som for at kunne bruges ved

udvælgelsen af ansøgere til jobsamtaler leveres i løbet af højst fem arbejdsdage.

I 2016 blev der foretaget 223 af disse såkaldte turbovurderinger, en stigning på 145 procent

i forhold til året før. Stigningen vedrørte især turbovurderinger foretaget for offentlige arbejdsgi-

vere (177 mod 76 året før). Private virksomheder fik 12 turbovurderinger (mod 15 året før). Des-

uden blev der som noget nyt foretaget 34 turbovurderinger for en privat fond, som havde behov

for at kende niveauet af stipendieansøgeres udenlandske uddannelser.

Flertallet af uddannelsesindehaverne var danske statsborgere eller statsborgere fra andre

EU/EØS-lande (henholdsvis 21 pct. og 42 pct.), mens 16 procent var fra lande i Asien.

Vurderingerne vedrørte hovedsagelig uddannelser fra lande i EU/EØS: 61 procent, heraf de

22 procent fra Storbritannien.

Turbovurderingerne blev i 2016 leveret på i gennemsnit 2,5 arbejdsdage (mod 2,8 året før).

96 procent af vurderingerne blev leveret inden for 5 arbejdsdage (mod 91 procent året før).

2.6 Ph.d.-kvikvurderinger

Universiteterne kan hos Styrelsen for Forskning og Uddannelse indhente såkaldte ph.d.-

kvikvurderinger til brug for deres afgørelser om optagelse af ph.d.-studerende. Universiteterne

får dermed nemt og hurtigt vurderet uddannelsesniveauet hos de udvalgte ansøgere, som uni-

versitetet ønsker at optage. Styrelsen leverede i 2016 i alt 69 af disse vurderinger (mod 72 i

2015). De fleste vurderinger blev indhentet af tre universiteter: Aarhus Universitet (49 pct.),

Københavns Universitet (25 pct.) og Aalborg Universitet (12 pct.).

Flertallet af uddannelsesindehaverne var fra tredjelande, især Asien med 35 procent (især

Indien, Iran og Kina) og Afrika med 15 procent. Danske statsborgere udgjorde 4 procent, andre

EU/EØS-statsborgere 29 procent. Vurderingerne vedrørte hovedsagelig uddannelser fra lande i

EU/EØS (41 pct.) og Asien (29 pct.).

Læs mere om turbovurderinger på www.ufm.dk/anerkendelse/turbo.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ph.d.-kvikvurderingerne blev i 2016 leveret på 3,6 kalenderdage i gennemsnit (mod 3,2

dage året før). 90 procent blev leveret inden for 1 kalenderuge, og 99 procent inden for 2 uger.

2.7 Hotline-udtalelser for integrationsansvarlige

Som nævnt i afsnit 2.1 tilbyder Styrelsen for Forskning og Uddannelse kommuner og asylcentre

hurtig rådgivning og udtalelser om flygtninge og familiesammenførtes medbragte uddannelser.

Styrelsen besvarede i perioden august til december 2016 i alt 132 henvendelser, heraf 80 i

form af udtalelser og 52 i form af råd og vejledning. Langt de fleste af henvendelserne kom fra

kommuner: 126 henvendelser fra 52 forskellige kommuner. 6 henvendelser kom fra asylcentre.

63 procent af henvendelserne drejede sig om uddannelser fra Syrien, mens resten fordelte

sig på 22 lande, navnlig Iran, Eritrea, Afghanistan, Filippinerne og Rusland.

Udtalelserne blev leveret samme dag i 69 procent af sagerne og inden for to kalenderdage i

89 procent af sagerne. Henvendelserne om råd og vejledning blev besvaret samme dag i 96 pro-

cent af sagerne.

2.8 Vurdering af adgangsgivende eksaminer

Styrelsen for Forskning og Uddannelse hjælper uddannelsesinstitutionerne med råd og retnings-

linjer om udenlandske eksamensdokumenter i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om

optagelse. Det sker gennem information på internettet, besvarelse af henvendelser og afholdelse

af et årligt seminar for medarbejdere ved de videregående uddannelsesinstitutioner.

Styrelsen har desuden i 2016 udgivet en pjece om, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan

bruge styrelsens vurderinger af udenlandske uddannelser i vejledningen om uddannelsesmulig-

heder og optagelse.

2.8.1 Eksamenshåndbog

Eksamenshåndbogen på Uddannelses- og Forskningsministeriets netsted beskriver adgangsgi-

vende eksaminer fra 134 lande samt 18 regioner/provinser og 5 internationale studenter-

eksaminer. For hvert land kan man finde en oversigt over de eksaminer, der er adgangsgivende i

Danmark, oplysninger til brug for fagniveauvurderinger og karakteromregning foruden en be-

skrivelse af uddannelsessystemet og en liste over vigtige ord. Eksamenshåndbogen stilles til

rådighed for uddannelsesinstitutioner og uddannelsessøgende til brug i forbindelse med optag

til de videregående uddannelser.

2.8.2 Hotline

Uddannelsesinstitutionerne kan maile eller ringe til styrelsens "hotline" for at få hjælp til at

vurdere, om et eksamensbevis er adgangsgivende til videregående uddannelse eller erhvervsud-

dannelse i Danmark, og til at tage stilling til behovet for ægthedskontrol. Erhvervsskolerne kan

få baggrundsoplysninger om udenlandske uddannelsessystemer og karaktersystemer med hen-

blik på at afgøre, om 2,0-kravet i matematik og dansk/modersmål er opfyldt. Styrelsen giver

desuden ansøgere og institutioner anden rådgivning, telefonisk som skriftligt.

I 2016 besvarede styrelsens hotline 672 henvendelser, hvor uddannelsesinstitutioner øn-

skede vurdering af et konkret uddannelsesbevis. Det var 2 procent flere end året før, hvor styrel-

sen besvarede 660 henvendelser (se tabel 2.1 på side 10). 61 procent af henvendelserne var til

brug for optagelse på videregående uddannelser, især professionsbacheloruddannelser (27 pct.)

Læs mere om hotlinen på www.ufm.dk/anerkendelse/integration.

Se Eksamenshåndbogen på www.ufm.dk/ehb.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

og universitetsbacheloruddannelser (23 pct.), mens 32 procent var til brug for optagelse på er-

hvervsuddannelser.

Over halvdelen af henvendelserne drejer sig om uddannelsesdokumenter fra EU/EØS-

lande. Det gjaldt 57 procent af forespørgslerne i 2016 mod 52 procent året før, mens andelen af

uddannelser fra Asien faldt fra 17 til 13 procent. Blandt de lande, styrelsen oftest får henvendel-

ser om, steg Island og Storbritannien til 1. og 2. plads med henholdsvis 50 og 48 henvendelser,

hvorimod der kom færre henvendelser vedrørende Norge (45) og Sverige (42). Store relative

stigninger ses i øvrigt vedrørende uddannelser fra Grønland (fra 8 i 2015 til 25 i 2016), Polen

(fra 12 til 23) og fra Syrien (fra 4 til 19).

Blandt henvendelser til brug for erhvervsuddannelser kom 52 procent af eksaminerne fra

EU/EØS, 14 procent fra Asien, og 10 procent fra Grønland. Blandt henvendelser til brug for pro-

fessionsbacheloruddannelser udgjorde EU/EØS 59 procent, og blandt henvendelser til brug for

universitetsbacheloruddannelser var det hele 74 procent.

Sammenlignet med ansøgertallene for optagelse på danske videregående uddannelser

fik styrelsen relativt mange henvendelser vedrørende Storbritannien og Island. Derimod kom

der ligesom tidligere relativt få henvendelser vedrørende østeuropæiske lande, hvilket kan skyl-

des, at en række danske institutioner samarbejder med agenter i forbindelse med disse lande.

Hotlinehenvendelserne besvares i gennemsnit på 2 kalenderdage. 86 procent af henvendel-

serne i 2016 blev besvaret på højst 3 dage, heraf de 76 procent på en dag, det vil sige samme dag

som henvendelsen.

2.8.3 Seminar

Styrelsen afholdt i marts 2016 det årlige seminar for studieadministrativt personale, der arbej-

der med optagelse af ansøgere med udenlandske gymnasiale eksaminer på de videregående ud-

dannelser. Seminaret fandt sted på Cphbusiness Søerne i København og samlede ca. 100 delta-

gere. Seminaret handlede om dansk for udlændinge, sprogundervisning for danske unge i ud-

landet, GIF, betalingsregler, vejledende udtalelser, opholdstilladelser, adgangsgivende eksami-

ner fra de baltiske lande, Østeuropa, Syrien og Eritrea samt videregående uddannelser fra Bang-

ladesh, Indien og Pakistan.

2.9 SU til udlandet og udlandsstipendier

I henhold til SU-lovgivningen bevilges uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet og udlands-

stipendium blandt andet på betingelse af, at uddannelsen og uddannelsesinstitutionen er offent-

ligt anerkendte i studielandet.

Undersøgelsen af uddannelsers og institutioners status i studie-

landet samt af uddannelsers niveau i studielandets uddannelsessystem sker i tilknytning til sty-

relsens funktion som vurderingsmyndighed. Derigennem udnytter man den ekspertise, der er

opbygget i forbindelse med vurderingen af udenlandske uddannelseskvalifikationer, og man

forebygger problemer med senere vurdering og anerkendelse af den afsluttede uddannelse.

Styrelsens kontor for vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser udarbejdede i

denne forbindelse ca. 2.800 udtalelser i 2016 mod ca. 3.000 året før.

2.10 Anden information om udenlandske uddannelser m.v.

På Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside tilbydes en række selvbetjeningsred-

skaber, som gør det muligt for borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og myndigheder

Tal fra den Koordinerede Tilmelding vedrørende ansøgere i 2016 fordelt på nationalitet.

Se § 66 i SU-bekendtgørelsen (bkg. nr. 1662 af 14. december 2015).

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

selv at finde vej til de ønskede oplysninger, og som dermed i en del tilfælde erstatter en henven-

delse om vurdering. Det drejer det sig navnlig om følgende:

–

Eksamenshåndbogen, som er omtalt ovenfor i afsnit 2.8.1., blev i 2016 åbnet ca.

42.000 gange af ca. 13.000 brugere. En delvist tilsvarende side på engelsk havde ca.

46.000 sidevisninger for ca. 21.000 brugere.

–

Landehåndbogen oplyser om styrelsens generelle vurderinger af gængse uddannelser

fra udvalgte lande og beskriver deres uddannelsessystemer (www.ufm.dk/lhb). Den

danske udgave blev åbnet ca. 9.100 gange af ca. 4.300 brugere, mens en kortfattet ud-

gave på engelsk blev åbnet ca. 25.600 gange af ca. 12.000 brugere.

–

Vurderingsdatabasen viser mange af styrelsens konkrete vurderinger af udenlandske

uddannelser (www.ufm.dk/vdb). Den blev i alt åbnet knap 15.000 gange af ca. 7.000

brugere.

Foruden de forskellige vurderingstilbud og hotlines besvarer Styrelsen for Forskning og

Uddannelse telefon- og e-mailhenvendelser om vurdering og anerkendelse af udenlandske og

danske uddannelseskvalifikationer fra privatpersoner og andre brugergrupper. Der har for ek-

sempel i 2016 været henvendelser fra mulige ansøgere, borgere, som bistår flygtninge, borgere

med danske kvalifikationer, som ønsker at tage til udlandet for at arbejde eller uddanne sig, og

borgere, som vender tilbage til Danmark med udenlandske kvalifikationer, samt udenlandske

vurderingsmyndigheder.

2.11 Kvalifikationsnævnet

Kvalifikationsnævnet behandler klager over afgørelser truffet af danske uddannelsesinstitutioner

i sager om merit og forhåndsmerit på baggrund af dansk og udenlandsk uddannelse samt klager

over afgørelser om anerkendelse af realkompetence. Inden for universitetsuddannelserne kan

der dog kun klages til Kvalifikationsnævnet over afgørelser om merit på baggrund af udenlandsk

uddannelse. For universitetsstuderende gælder, at afgørelser om merit på baggrund af dansk

uddannelse og afgørelser om forhåndsmerit skal påklages til det pågældende universitets eget

meritankenævn.

Kvalifikationsnævnet består af en formand og en række medlemmer, som tilsammen har

sagkundskab inden for alle de uddannelsesområder, der hører under Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet, Undervisningsministeriet samt Kulturministeriet. I hver enkelt klagesag består

nævnet af formanden og mindst to sagkyndige medlemmer, som således udvælges fra sag til

sag.

Kvalifikationsnævnet tager udgangspunkt i Lissabonkonventionen, hvis bærende princip

er, at en udenlandsk uddannelseskvalifikation eller studieperiode skal anerkendes, medmindre

der kan påvises væsentlige forskelle i forhold til den tilsvarende kvalifikation eller studieperiode

i værtslandet.

Kvalifikationsnævnet sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

2.11.1 Modtagne og behandlede klagesager

Kvalifikationsnævnet modtog i 2016 i alt 31 klagesager. Det er et fald på 14 sager sammenlignet

med 2015, men nogenlunde på niveau med det årlige antal sager i perioden 2011 til 2014. Udvik-

lingen i antallet af sager siden 2008 fremgår af figur 2.4 nedenfor.

Læs mere om Kvalifikationsnævnet og dets lovgrundlag på www.ufm.dk/kn.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Figur 2.4

Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter sagstype og år, antal, 2008-2016

Antal sager

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Merit på baggrund af udenlandsk uddannelse

Merit på baggrund af dansk uddannelse

Anerkendelse af realkompetence

Antal sager

I 2016 drejede 16 sager sig om merit på baggrund af dansk uddannelse, hvilket var langt

færre end i 2015 (36 sager), men omtrent på niveau med perioden 2012 til 2014. De seneste 2 år

har der været en markant stigning i antallet af sager om anerkendelse af realkompetence, fra

nogle enkelte om året til 5 i 2015 og 11 i 2016. Samtidig har væsentlig færre sager end tidligere

omhandlet udenlandske uddannelser: 4 sager om året i 2015 og 2016 mod 13 sager i 2014. I tabel

2.10 nedenfor er det seneste års sager opdelt efter deres type og udfald.

Tabel 2.10

Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter type og udfald, antal, 2016

Behandling

Imødekommet

Delvist imødekommet

Ikke imødekommet

Afvist af formelle årsager

Henlagt pga. manglende dokumentation

Verserende

Modtaget i alt

Anerkendelse af

realkompetence

Merit på baggrund af

dansk uddannelse

Merit på baggrund af

udenlandsk uddannelse

I alt

Hvis man ser på de 27 af 2016-sagerne, der er afsluttet med en indholdsmæssig afgørelse

fra Kvalifikationsnævnet, blev klagerne helt eller delvist imødekommet i henholdsvis 41 procent

og 7 procent af tilfældene, altså samlet i knap halvdelen. Som det fremgår af figur 2.5 på næste

side, var det på omtrent samme niveau som i perioden 2012 til 2015.

Når man ser på, hvilke typer af uddannelse klagerne vedrørte i 2016, var 74 procent på

professionsbachelorområdet, f.eks. lærer-, pædagog-, meritlærer- og sygeplejerskeuddannelsen.

23 procent af sagerne var inden for diplomuddannelser, og 3 procent inden for erhvervsakade-

miuddannelser. Mønsteret skyldes formentlig, at der for flere af professionsbacheloruddannel-

serne er kommet nye modulopbyggede uddannelser, hvor det kan være vanskeligt at give merit

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

på baggrund af tidligere uddannelse, da modulerne er tværfaglige og eksempelvis på lærerud-

dannelsen veksler mellem det faglige og det pædagogiske.

Figur 2.5

Modtagne sager, der er afsluttet med en indholdsmæssig afgørelse fra Kvalifikationsnævnet, efter

modtagelsesår og udfald, procent, 2008-2016

Pct. af afgørelser

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2008

Imødekommet

2009

2010

2011

2012

Ikke imødekommet

2013

2014

2015

2016

Delvist imødekommet

Pct. af afgørelser

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Der var i 2016 for første gang ingen sager rettet mod universitetsuddannelser, som det

fremgår af figur 2.6 nedenfor. Sagerne på universitetsområdet har normalt handlet om merit på

baggrund af udenlandsk uddannelse.

Figur 2.6

Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter den søgte uddannelses type og år, antal, 2008-2016

Antal sager

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Erhvervsuddannelser (EUD)

Diplomuddannelser

Kunstneriske uddannelser

Gymnasiale uddannelser

Professionsbacheloruddannelser

Andre uddannelser

Erhvervsakademiuddannelser

Universitetsuddannelser

Antal sager

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Når Kvalifikationsnævnet fortsat modtager forholdsvis få klager, kan det være et tegn på, at

de fleste studerende er tilfredse med de meritafgørelser, der træffes på uddannelsesinstitutio-

nerne. Modsat kan antallet af klagesager til Kvalifikationsnævnet også være begrænset af, at ikke

alle studerende er klar over, at de kan klage over en meritafgørelse. Af alle modtagne klagesager i

2016 fremgår det dog, at institutionen i sin skriftlige meritafgørelse har gjort den studerende

opmærksom på muligheden for at klage til nævnet.

2.11.2 Information om Kvalifikationsnævnet

Som sekretariat for Kvalifikationsnævnet informerer Styrelsen for Forskning og Uddannelse om

nævnet på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.

For at sikre kendskab til Kvalifikationsnævnet og dets praksis offentliggør styrelsen løben-

de oplysninger om alle modtagne sager i en database på hjemmesiden. Databasen indeholder for

hver sag informationer om indholdet af klagen, hvilken type uddannelse og institution klagen

drejer sig om, om der er givet medhold eller ej, samt hvilke sagkyndige der har deltaget i be-

handlingen af sagen. Man finder desuden afgørelsen i dens helhed. Databasen indeholder ikke

personlige oplysninger om de studerende, der har klaget.

2.12 Internationalt samarbejde om anerkendelse

Danmark har et omfattende samarbejde med andre landes myndigheder og organisationer med

henblik på at lette anerkendelsen af udenlandske uddannelseskvalifikationer i Danmark og an-

erkendelsen af danske uddannelseskvalifikationer i udlandet.

2.12.1 ENIC/NARIC-samarbejdet

ENIC-netværket, som hører under Europarådet og UNESCO, og NARIC-netværket, der hører

under Europa-Kommissionen, har i alt 52 medlemslande i Europa samt USA, Canada, Australi-

en, New Zealand og Israel. Netværkene arbejder på grundlag af Lissabonkonventionen.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse og de andre nationale kontorer udveksler på daglig

basis informationer om uddannelseskvalifikationer til brug for konkrete anerkendelsessager

samt generelle oplysninger om de videregående uddannelsessystemer og gradsstrukturer i de

forskellige lande. Der er tale om et tætvævet og veletableret samarbejde, der bidrager til kvali-

tetssikring af anerkendelsesarbejdet i Danmark og de øvrige lande.

I 2016 havde styrelsen blandt andet fokus på organiseringen af det årlige fælles netværks-

møde, som finder sted i København den 26.-27. juni 2017, i tæt samarbejde med de valgte re-

præsentationer i ENIC- og NARIC-netværkene.

2.12.2 Lissabonkonventions-komiteen

Lissabonkonventions-komiteen har til opgave at monitorere implementeringen af Lissabonkon-

ventionen i de 52 medlemslande samt at udvikle og opdatere selve konventionen og de underlig-

gende tekster, således at konventionsteksterne tager højde for udviklingen inden for de videre-

gående uddannelser i hele konventionsområdet. En repræsentant for Styrelsen for Forskning og

Uddannelse er indvalgt i komiteen.

Komiteen fremlagde ved UNESCO’s og Europarådets konventionsmøde i Paris i februar

2016 resultaterne af en omfattende undersøgelse af implementeringen af konventionen i med-

lemslandene. Undersøgelsen viser, at Danmark til fulde har implementeret konventionens prin-

cipper og procedurer i sin nationale lovgivning og som et af de eneste lande har implementeret

Se www.ufm.dk/kn.

Danmark ratificerede Lissabonkonventionen i 2003. Læs mere om den på www.ufm.dk/anerkendelse/lk.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

konventionens artikel om anerkendelse af kvalifikationer, som indehaves af flygtninge, hjem-

stavnsfordrevne og personer i en flygtningelignende situation, i daglig tale kaldet anerkendelse

af flygtninges udokumenterede uddannelseskvalifikationer.

Konventionsmødet vedtog en fælles erklæring, der opfordrer alle lande, der har ratificeret

Lissabonkonventionen, til at sikre fuld implementering af artiklen om anerkendelse af flygtnin-

ges udokumenterede uddannelseskvalifikationer.

Konventionsmødet vedtog desuden en revideret henstilling om anerkendelse af fællesgra-

der (Revised Recommendation on the Recognition of Joint Degrees). I teksten, som er et støtte-

dokument til Lissabonkonventionen, er der særligt fokus på at opdatere terminologien omkring

fællesgrader og det videregående europæiske uddannelsessamarbejde. Dokumentet anbefaler

desuden, at anerkendelsesmyndighederne implementerer principperne fra The European Ap-

proach for Quality Assurance of Joint Programmes, som blev vedtaget ved Bologna-minister-

mødet i Jerevan i 2015. Dermed anbefales det, at man godtager en fælles kvalitetssikringsproce-

dure for fællesuddannelser, når kvalitetssikringen udføres af en akkrediteringsorganisation, som

har implementeret de fælles europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring (Euro-

pean Standards and Guidelines for Quality Assurance). Efter den oprindelige version af henstil-

lingen om anerkendelse af fælles grader skulle en fællesuddannelse kvalitetssikres i alle de del-

tagende lande, før den kunne anerkendes.

2.12.3 Bologna-processen

Ministrene for videregående uddannelse i 48 lande samarbejder i det Europæiske Område for

Videregående Uddannelse (European Higher Education Area, EHEA), også kendt som Bologna-

processen. Samarbejdet koordineres i Bologna Follow-Up Group (BFUG).

Der har i de senere år været stærkt politisk fokus på anerkendelse i Bologna-samarbejdet

ud fra en forståelse for, at fair anerkendelse er en nødvendighed for opbygningen af et fælles

europæisk område for videregående uddannelser.

Ved ministerkonferencen i Jerevan i maj 2015 vedtog ministrene blandt andet, at man skal

arbejde for fuld implementering af Lissabonkonventionens principper, sikre bedre anerkendelse

af studieophold i udlandet samt sikre, at uddannelser fra andre EHEA-lande automatisk aner-

kendes på samme niveau som de relevante uddannelser i modtagerlandet.

Som opfølgning på konferencen er der etableret arbejdsgrupper, der skal sikre fremdriften

i det europæiske samarbejde om videregående uddannelse og implementeringen af ministrenes

anbefalinger fra Jerevan-kommunikeet.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse repræsenterer Uddannelses- og Forskningsministe-

riet i en af disse Bologna-arbejdsgrupper: Working Group on "Fostering implementation of

agreed key commitments 2015-2018". I denne arbejdsgruppe har der i løbet af 2016 været sær-

ligt fokus på at tilknytte korte videregående uddannelser til den europæiske kvalifikationsramme

for videregående uddannelser (Bologna-rammen), hvilket er en særlig dansk prioritet, samt på

implementeringen af Lissabonkonventionens principper og procedurer i alle medlemslandenes

nationale lovgivning. Arbejdsgruppen skal i efteråret 2017 fremlægge sin endelige rapport til

BFUG med henblik på at udarbejde anbefalinger til ministerkonferencen i maj 2018 i Paris.

2.12.4 Deltagelse i NARIC-projekter

Styrelsen for Forskning og Uddannelse deltager i NARIC-projekter, der gennemføres i forbindel-

se med EU-programmet ERASMUS+. Deltagelsen i disse udviklingsprojekter er med til at udvik-

le og sikre kvaliteten af styrelsens anerkendelsesarbejde, samtidig med at den styrker samarbej-

det med søsterkontorer i andre lande.

Læs mere om Bologna-processen på www.bologna.dk.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

I 2016 har styrelsen deltaget i FAIR-projektet (Focus on Automatic Institutional Recogni-

tion). Projektet er en udløber af Pathfinder-gruppen om automatisk anerkendelse og sigter mod

at strømline uddannelsesinstitutionernes anerkendelsesprocedurer og uddanne medarbejderne i

korrekt implementering af Lissabonkonventionens principper og procedurer.

I projektet har man eksperimenteret med implementering af smidigere og mere automatisk

anerkendelse. Styrelsen sidder i projektets styregruppe som ekspert, men ingen danske instituti-

oner medvirker. Den endelige rapport forventes færdig i begyndelsen af 2017, og projektets erfa-

ringer og resultater vil blive formidlet til danske institutioner.

Styrelsen har tillige deltaget i CHARONA-projektet (Changing Roles of NARICs), der blev

afsluttet i 2016. Projektet har beskrevet organiseringen og opgaveporteføljen i de forskellige

landes NARIC-kontorer og kommer på den baggrund med anbefalinger til kontorernes service til

og samarbejde med de forskellige brugergrupper og interessenter. Projektets resultater bidrager

således til styrelsens anerkendelsesarbejde og ydelser rettet mod interessenter som eksempelvis

uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere og kompetente myndigheder, der træffer afgørelse om

retten til at udøve lovregulerede erhverv.

Et andet fælleseuropæisk anerkendelsesprojekt er IMPACT, som har til formål at under-

støtte kvaliteten og effekten af ENIC/NARIC-netværkene igennem tre delmål:

1. at videreudvikle kvaliteten af anerkendelseskontorernes arbejde med vurderinger

blandt andet gennem tværnationale evalueringer

2. at udforske, hvordan medarbejdere, der arbejder med optagelse på uddannelsesinstitu-

tionerne, kan forbindes med ENIC/NARIC-netværkene, samt lancere første version af

en online-platform for denne gruppe

3. at evaluere hovedeffekten af ENIC/NARIC-netværkenes services på nationalt og euro-

pæisk niveau.

Endelig deltager styrelsen i PARADIGMS. Dette projekt har til formål at komme med for-

slag til mere smidig eller automatisk anerkendelse af udenlandske uddannelser samt anerken-

delse af ikke-formelle uddannelseselementer. I 2016 er der foretaget en operationalisering af

konceptet samt en kortlægning af, hvilke formelle faktorer der kan have betydning for en højere

grad af automatisering af anerkendelsesprocessen. På baggrund heraf vil projektpartnere teste

og implementere mere automatiseret anerkendelse i praksis.

2.12.5 Nordisk samarbejde

Der har siden 2003 været et nordisk netværk for anerkendelse af videregående uddannelser,

NORRIC-netværket, som samler de nordiske ENIC/NARIC-kontorer. Gennem et forum på net-

stedet www.norric.org udveksler de nordiske kontorer løbende informationer og erfaringer for at

understøtte kvaliteten i vurderingsarbejdet. Hertil kommer kvartalsvise møder mellem lederne

af de nordiske ENIC/NARIC-kontorer, hvor de mere overordnede og strategiske sigtelinjer for

samarbejdet drøftes.

De nordiske kontorer har de seneste år etableret samarbejde om vurdering af kvalifikatio-

ner fra forskellige områder af verden, herunder Afrika, Latinamerika, Balkan og de arabiske

lande, samt forskellige typer af kvalifikationer, herunder erhvervsuddannelser, ingeniøruddan-

nelser og lærerkvalifikationer.

I 2016 blev der afholdt to nordiske workshops om uddannelser fra Syrien, en om Ukraine

og Hviderusland, en om Eritrea og en om erhvervsuddannelser fra Tyskland og Syrien. Dertil

kom en workshop om kriterierne for "væsentlige forskelle", dvs. hvornår forskelle mellem uden-

landske uddannelser og tilsvarende nordiske uddannelser er for store til, at den udenlandske

uddannelse kan anerkendes fuldt ud.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Herudover deles der løbende viden, inspiration og erfaringer med konkrete nye tiltag, in-

formationsstrategier, organisering, arbejdsgange og digitalisering i de nordiske anerkendelses-

kontorer.

De nordiske kontorer har desuden samarbejdet med deres baltiske modparter om udvik-

lingen af den nordisk-baltiske optagelsesmanual, som er omtalt nedenfor i afsnit 2.13.1.

2.13 Transparens og sammenlignelighed

Anerkendelse af uddannelseskvalifikationer og kompetencer på tværs af grænserne søges frem-

met ved hjælp af redskaber, som gør det lettere at dokumentere, forstå og sammenligne de på-

gældende kvalifikationer og kompetencer. De vigtigste redskaber er nationale og europæiske

kvalifikationsrammer, ECTS, Europass og ECVET.

2.13.1 Kvalifikationsrammer

Den Danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring omfatter alle uddannelserne i det danske

formelle uddannelsessystem og er koblet til den Europæiske Kvalifikationsramme, EQF. EQF er

udviklet i EU-regi for at gøre det lettere at forstå, sammenligne og anerkende alle typer kvalifika-

tioner på tværs af lande og systemer i Europa. Desuden findes en Kvalifikationsramme for det

Europæiske Område for Videregående Uddannelse, Bologna-rammen. Styrelsen for Forskning

og Uddannelse er det danske EQF-koordinationspunkt, der informerer om sammenhængen

mellem den danske kvalifikationsramme og EQF, og National Correspondent i relation til Bo-

logna-rammen.

Styrelsen deltager i internationale netværk med henblik på at udveksle erfaringer vedrø-

rende opbygningen og videreudviklingen af kvalifikationsrammer og fremme en læringsudbytte-

orienteret tilgang til uddannelsessystemet. Sammen med Undervisningsministeriet og Kultur-

ministeriet deltager styrelsen i det danske koordinationsudvalg for kvalifikationsrammen.

I kraft af sin funktion som nationalt koordinationspunkt for EQF har styrelsen gennem

Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside og en særlig mailpostkasse informeret

bredt om sammenhængen mellem niveauet af danske og europæiske kvalifikationsrammer, ind-

placering af uddannelser i rammerne, beskrivelse af læringsudbytte for kvalifikationer indplace-

ret i den danske ramme m.v.

I 2016 blev der udarbejdet en fælles nordisk-baltisk manual til brug for optag på videregå-

ende uddannelser i den nordisk-baltiske region i form af hjemmesiden www.nordbalt.org. Den

er henvendt til uddannelsesinstitutionerne i regionen og stiller information om de forskellige

landes uddannelseskvalifikationer til rådighed med henblik på at sikre en mere automatisk og

smidig gensidig anerkendelse til gavn for studerendes mobilitet i regionen.

Beskrivelsen af uddannelseskvalifikationernes niveau og indplacering i de nationale kvali-

fikationsrammer og EQF er centrale elementer i optagelsesmanualen og er et af de første in-

strumenter på europæisk plan, der aktivt udnytter synergien mellem anerkendelse og kvalifika-

tionsrammer som et væsentligt transparensredskab til anerkendelse. Optagelsesmanualen er

udarbejdet i et samarbejde mellem de nordiske og baltiske anerkendelseskontorer, hvoraf en

række af kontorerne også er koordinationspunkter for EQF, med styrelsen som projektleder.

Styrelsen deltager desuden i et nordisk netværk om EQF, hvor alle koordinationspunkter

for EQF mødes to gange årligt i henholdsvis København og Reykjavik. På møderne i 2016 blev

der særligt fokuseret på realkompetencevurderinger og landenes erfaringer med og holdninger

til tilknytning af ikke-formelle kvalifikationer til de nationale kvalifikationsrammer samt på

sammenligning af indplaceringer af visse erhvervsuddannelser og korte videregående uddannel-

ser i de respektive landes kvalifikationsrammer.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

2.13.2 ECTS

Det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (European Credit Transfer and

Accumulation System, ECTS) danner grundlag for, at den studerende kan få godskrevet kursus-

og uddannelseselementer fra én institution ved en anden, herunder også internationalt mellem

de institutioner, der benytter systemet. Vejledningen vedrørende brug af ECTS tager højde for

den seneste udvikling i Bologna-processen, herunder det øgede fokus på læringsudbytte, og

indeholder bl.a. et afsnit om ECTS-systemets understøttelse af mobilitet og meritoverførsel med

henvisning til Lissabonkonventionen og relevante dokumenter på grundlag af konventionen.

2.13.3 ECVET

European Credit system for Vocational Education and Training (ECVET) er et europæisk merit-

overførselssystem for de erhvervsrettede uddannelser. Størstedelen af de danske erhvervsskoler,

der tilbyder transnational mobilitet for deres elever, anvender ECVET-systemet ved kvalitetssik-

ringen af læringsindholdet for elevernes ophold i udlandet. For at understøtte den praktiske

implementering af systemet har Europa-Kommissionen etableret et netværk af eksperter, som

formidler viden om ECVET og giver praktiske råd og vejledning til de relevante aktører. Styrel-

sen for Forskning og Uddannelse er sekretariat for de danske ECVET-eksperter.

2.13.4 Europass

Europass omfatter fem dokumenter, som udarbejdes efter fælles europæiske skabeloner og bru-

ges til at dokumentere den enkeltes kvalifikationer og kompetencer:

—

Diploma Supplement, som er et tillæg til eksamensbeviser for videregående uddannelse

—

Certificate Supplement, som er et tillæg til uddannelsesbeviser og svendebreve inden

for erhvervsuddannelse og arbejdsmarkedsuddannelse

—

Europass Mobilitetsbevis, som dokumenterer læringsophold i udlandet

—

Europass CV, der sammenfatter den enkeltes kompetencer

—

Europass Sprogpas, der beskriver sprogkundskaber.

Diploma Supplement indeholder oplysninger om den enkelte uddannelseskvalifikation

samt en standardbeskrivelse af det danske uddannelsessystem, hvori uddannelsesniveauerne er

beskrevet i overensstemmelse med kvalifikationsrammerne. Som nationalt Europass-center

informerer og vejleder Styrelsen for Forskning og Uddannelse om Europassredskaberne.

Nærmere oplysninger om ECTS og link til brugervejledningen kan findes på www.ufm.dk/uddannelse-og-

institutioner/anerkendelse-og-dokumentation/dokumentation/ects.

Nærmere oplysninger om ECVET og ECVET-eksperterne kan findes via www.ufm.dk/ecvet.

Læs mere om Europass på www.europass.dk.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

3. Anerkendelse til lovregule-

rede erhverv

Dette kapitel beskriver anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige

kvalifikationer til brug for adgang til at udøve lovregulerede erhverv,

herunder gennemførelsen af EU's reviderede anerkendelsesdirektiv og

samspillet mellem Styrelsen for Forskning og Uddannelse (tidligere

Styrelsen for Videregående Uddannelser) og de kompetente myndigheder.

3.1 Introduktion

Lovregulerede erhverv er kendetegnede ved, at man ifølge lovgivningen skal have nogle bestemte

erhvervsmæssige kvalifikationer for at få adgang til at udøve erhvervet eller visse forbeholdte

erhvervsaktiviteter og/eller til at bruge en beskyttet titel. Der er også tale om regulering af er-

hverv, når der ifølge love eller administrative bestemmelser stilles bestemte formelle krav, ek-

sempelvis krav om bestemte sprogkundskaber, krav om obligatorisk løbende faglig udvikling,

betingelser for kapital- eller aktieandel, territoriale begrænsninger eller krav om en bestemt

forsikringsdækning m.v.

For erhvervsudøvere med udenlandske kvalifikationer betyder reguleringen blandt andet,

at man skal have anerkendt de udenlandske kvalifikationer for at kunne etablere sig, dvs. varigt

udøve sit erhverv som arbejdstager eller selvstændigt erhvervsdrivende.

Ansvaret for adgangen til udøvelse af de lovregulerede erhverv er forankret hos kompetente

myndigheder, som afgør, om den enkelte ansøger opfylder betingelserne for at udøve erhvervet,

herunder hvorvidt kravene til ansøgerens samlede erhvervsmæssige kvalifikationer er opfyldt.

De kompetente myndigheders arbejde understøttes af Styrelsen for Forskning og Uddan-

nelse, som er koordinator og støttecenter i forhold til EU's anerkendelsesdirektiv.

3.1.1 Regler for anerkendelse på det lovregulerede område

Der skelnes overordnet mellem sager, der er omfattet af EU’s direktiv om anerkendelse af er-

hvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet), sager, der er omfattet af andre EU-

regler og/eller internationale konventioner og aftaler, samt de øvrige autorisationssager, der

udelukkende behandles efter de danske autorisationsregler.

EU-regler: anerkendelsesdirektivet

Anerkendelsesdirektivets overordnede formål er at sikre EU-borgeres rettigheder i forhold til

etablering og levering af tjenesteydelser i det indre marked, at gøre det nemmere for EU-borgere

at få anerkendt deres erhvervsmæssige kvalifikationer i andre medlemslande, hvor de ønsker at

arbejde, og dermed at sikre arbejdskraftens frie mobilitet i EU.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Direktivet indeholder fælleseuropæiske regler og principper for anerkendelse af erhvervs-

mæssige kvalifikationer i EU til brug for arbejde inden for lovregulerede erhverv. Det følger af

anerkendelsesdirektivet, at hvis en EU-statsborger er fuldt kvalificeret og dermed har ret til at

udøve et lovreguleret erhverv i hjemlandet, har borgeren som udgangspunkt også ret til at udøve

det pågældende erhverv i de øvrige EU-lande.

Som borger, der ønsker at anvende sine erhvervsmæssige kvalifikationer i et andet EU-

land, har man krav på at blive behandlet efter EU's anerkendelsesdirektiv, hvis man er statsbor-

ger i et EU/EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med herom (f.eks. Schweiz eller

lande, som EU indgår en frihandelsaftale med), og har sine erhvervsmæssige kvalifikationer fra

et af disse lande. Som statsborger fra et af disse lande har man desuden ret til at få uddannelses-

beviser fra tredjelande behandlet efter anerkendelsesdirektivet, hvis man har fået uddannelses-

beviset anerkendt i et EU/EØS-land eller Schweiz og i dette land har en attesteret erhvervserfa-

ring af tre års varighed inden for det pågældende erhverv.

På grund af det danske retsforbehold

finder anerkendelsesdirektivet i Danmark kun an-

vendelse på personer, der har statsborgerskab i et EU/EØS-land eller et land, som EU har ind-

gået aftale med herom. Tredjelandsborgere, der har opnået ophold her i landet på baggrund af

det såkaldte opholdsdirektiv

, kan udnytte rettigheder og garantier, som anerkendelsesdirekti-

vet giver, hvis de opfylder de specifikke krav i anerkendelsesdirektivet.

Inden for EU-sagerne skelnes der mellem ansøgninger om etablering (varigt arbejde) og

levering af tjenesteydelser (midlertidigt og lejlighedsvist arbejde).

Anerkendelsesdirektivet handler alene om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-

ner. Anerkendelsesdirektivet fastsætter ikke regler om sikkerhed på arbejdspladser, beskæftiger

sig ikke med arbejdsmiljøforhold og regulerer ikke ansættelsesforhold, lønforhold eller udstatio-

neringsforhold. Disse forhold ligger således uden for anerkendelsesdirektivets område. Direkti-

vet fastsætter dog, at alle erhvervsudøvere, som er omfattet af direktivet, har pligt til at overhol-

de de faglige og administrative adfærdsregler, regler for definition af erhverv, brug af titel, grov

forsømmelse, som er direkte og specifikt knyttet til forbrugerbeskyttelse og -sikkerhed, samt

disciplinære bestemmelser, som gælder i værtslandet for personer, der udøver det samme er-

hverv.

Andre EU-regler og internationale regler

Visse erhvervsområder såsom revisorområdet og advokatområdet er omfattet af sektorale EU-

regler, hvilket indebærer, at anerkendelsesdirektivet gælder subsidiært.

For maritime erhverv, der har tilknytning til handelsflåden, gælder der specifikke EU-

direktiver om minimumsuddannelseskrav for søfarende, hvorfor anerkendelsesdirektivet ikke

finder anvendelse. Inden for visse søfartserhverv gælder der desuden særlige internationale

konventioner, som har fortrinsret i forhold til andre retsregler.

Nordiske overenskomster

Inden for visse lærererhverv har nordiske statsborgere med nordiske erhvervsmæssige kvalifika-

tioner ret til automatisk anerkendelse med henblik på adgang til erhvervsudøvelse ifølge nordisk

overenskomst.

Inden for visse sundhedsfaglige erhverv gælder nordiske aftaler, som er under

revision.

Der er tale om den del af det retlige samarbejde i EU, der vedrører visum, asyl, indvandring og andre politikker i

forbindelse med den fri bevægelighed for personer (afsnit IV i EF-traktaten, artikel 61-69).

EU-direktiv 2004/38/EF (opholdsdirektivet), som Danmark har gennemført.

Aftale om fælles arbejdsmarked for faglærere, lærere i praktisk-æstetiske fag og speciallærere i grundskolen,

Overenskomst mellem Danmark, Finland Island, Norge og Sverige om et fælles nordisk arbejdsmarked for lærere

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Øvrige regler

Ansøgninger om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv på baggrund af udenlandske kvali-

fikationer, der ikke er omfattet af nogen af de ovennævnte regler, behandles i overensstemmelse

med de danske retsregler, der gælder for det enkelte erhverv.

3.1.2 Arbejdsopgaver i forbindelse med anerkendelsesdirektivet

Styrelsen for Forskning og Uddannelse varetager funktionerne som dansk koordinator, støtte-

center og medlem af EU's såkaldte artikel 58-udvalg. Disse funktioner blev fra oktober 2013 og

frem til udgangen af 2016 varetaget af den daværende Styrelse for Videregående Uddannelser.

Den 1. januar 2017 overgik de til Styrelsen for Forskning og Uddannelse som led i en ændret

organisering af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Koordinatorfunktionen

Som dansk koordinator medvirker Styrelsen for Forskning og Uddannelse til udarbejdelse og

gennemførelse af EU's regler om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Styrelsen

repræsenterer Danmark i koordinationsgruppen under Europa-Kommissionens generaldirekto-

rat for Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er (GROW)

og har ansvaret for at

varetage de danske interesser på området i EU. Styrelsen koordinerer og overvåger de danske

kompetente myndigheders administration af direktivet og sørger for, at direktivet gennemføres

og anvendes ensartet og korrekt på alle berørte erhvervsområder.

Det følger af koordinatorfunktionen, at styrelsen indsamler alle relevante oplysninger om

direktivets gennemførelse i Danmark, indsamler og sammenligner oplysninger om kvalifikati-

onskravene på de områder, der er omfattet af direktivet, og indberetter til Europa-Kommissio-

nen om den nationale lovgivning, betingelserne for adgang til erhvervsudøvelse og anvendelsen

af direktivet. Styrelsen redegør også for eventuelle problemer med anvendelsen af direktivet.

De ministerier, som er ansvarlige for de enkelte lovregulerede erhverv, skal løbende gen-

nemgå nye regler, som kan begrænse adgangen til udøvelse af erhvervet, og oplyse Styrelsen for

Forskning og Uddannelse herom.

Styrelsen fungerer som et bindeled mellem Europa-Kommissionen og de danske kompe-

tente myndigheder og videreformidler Europa-Kommissionens retningslinjer til de relevante

myndigheder. For at sikre koordination af arbejdet med direktivet herhjemme har styrelsen

nedsat et fast koordineringsnetværk bestående af to embedsmænd fra de elleve berørte ministe-

rier, som har til opgave at sikre, at alle relevante oplysninger i tilknytning til direktivarbejdet

videreformidles til de berørte kompetente myndigheder, og at alle Kommissionens høringer m.v.

vedrørende direktivet besvares efter koordination i ressortministerierne.

Desuden står styrelsen for fortolkning af direktivets regler og for vejledning af danske

myndigheder i forbindelse med gennemførelse og anvendelse af direktivet på de enkelte er-

hvervsområder. De kompetente myndigheder kan inddrage styrelsen i udarbejdelsen af danske

autorisationsregler, som berører anerkendelsesdirektivet, og styrelsen bidrager til regeludstedel-

sesarbejdet ved at oplyse om og fortolke de gældende EU-regler i forhold til de konkrete retsfor-

skrifter.

i folkeskolen samt Aftale om fælles arbejdsmarked for faglærere og lærere i praktisk-æstetiske fag i gymnasiesko-

len (gymnasiet og erhvervsskolerne). Se link på www.ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/anerkendelse-og-

dokumentation/mere-om-anerkendelse/internationalt/nordisk.

Europa-Kommissionens generaldirektorat for Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er (GROW):

http://ec.europa.eu/growth/single-market/services/free-movement-professionals/index_en.htm

Se også afsnittet om transparensinitiativet på side 37.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Styrelsen sørger for løbende opdatering af direktivets bilag V vedrørende danske uddannel-

ser til læge, speciallæge, tandlæge, specialtandlæge, farmaceut, sygeplejerske, jordemoder, dyr-

læge og arkitekt. Som koordinator varetager styrelsen også interesser for visse erhvervsområder,

der ikke er regulerede her i landet, men som på grund af stærk regulering i andre EU-lande har

brug for teknisk støtte, f.eks. ingeniører og arkitekter. Som koordinator deltager styrelsen også i

udviklingen og gennemførelsen af politiske initiativer, der har til formål at fjerne barrierer for

arbejdskraftens frie bevægelighed i Norden og i EU.

Støttecenterfunktionen

Styrelsen for Forskning og Uddannelse varetager funktionen som støttecenter for anerkendelse

af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Det indgår i det reviderede anerkendelsesdirektiv, at erhvervsudøverne skal have bedre

adgang til information og service om, hvordan man får anerkendt sine erhvervsmæssige kvalifi-

kationer i medlemsstaterne.

Dette har blandt andet bevirket, at de tidligere kontaktpunkter er

omdøbt til ”støttecentre”, og meningen er, at støttecentrene skal have en mere proaktiv rolle i at

hjælpe de enkelte erhvervsudøvere.

Støttecentrets opgaver er at give udenlandske borgere, virksomheder, koordinatorer, støt-

tecentre, faglige organisationer m.fl. i de øvrige medlemsstater alle de nødvendige oplysninger

om de danske uddannelses- og kvalifikationskrav samt øvrige betingelser for adgang til udøvelse

af lovregulerede erhverv i Danmark.

Styrelsen driver en webportal for de lovregulerede erhverv, hvorigennem der informeres

om adgangen til at udøve de enkelte erhverv.

Informationerne er henvendt til såvel EU/EØS-

borgere som tredjelandsborgere, og de findes på både engelsk og dansk. På hjemmesiden gives

også overordnet information om de rettigheder og pligter, som danskere bør være bekendte

med, når de ønsker at få adgang til at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller ar-

bejdstager i de andre EU/EØS-lande og Schweiz.

Som støttecenter behandler styrelsen henvendelser fra borgere, virksomheder og myndig-

heder i ind- og udland. Det drejer sig f.eks. om migranter, som ønsker at arbejde inden for lovre-

gulerede erhverv her i landet, og danske virksomheder, der ønsker at ansætte personer med

udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer. Styrelsen besvarer også spørgsmål fra udenland-

ske kompetente myndigheder om erhverv, der ikke er lovregulerede her i landet, f.eks. spørgs-

mål om, hvorvidt et bestemt uddannelsesbevis er udstedt af en given uddannelsesinstitution.

Det danske støttecenter har også til opgave at bistå danske borgere, som ønsker at få deres

kvalifikationer anerkendt i andre EU/EØS-lande eller Schweiz med henblik på etablering eller

levering af tjenesteydelser der. Således bistår styrelsen danske borgere med at udnytte de ret-

tigheder, som anerkendelsesdirektivet giver dem, om nødvendigt gennem samarbejde med de

øvrige medlemsstaters støttecentre og værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder.

Som led i støttecenter- og koordinatorfunktionerne bistår styrelsen det danske SOLVIT-

center i forbindelse med centrets behandling af klagesager indgivet af EU-erhvervsudøvere, som

har oplevet barrierer i forbindelse med etablering i Danmark. I forbindelse med SOLVIT-sager

kan styrelsen hjælpe kompetente myndigheder og ministerier, der har spørgsmål om direktivets

regler om anerkendelsesbetingelser og udligningsforanstaltninger og i forbindelse med behand-

ling af klagesager.

Det reviderede anerkendelsesdirektiv er nærmere omtalt i afsnit 3.2 nedenfor.

Se www.ufm.dk/le.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Artikel 58-udvalget

Kommissionen bistås af et udvalg vedrørende anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Udvalget behandler sager og træffer med kvalificeret flertal beslutninger om Kommissionens

forslag i sager, hvor Kommissionen ikke har beføjelse til at vedtage delegerende retsakter, ek-

sempelvis opdatering af dele af direktivet, der ikke er af teknisk karakter. Udvalget vedtager

Kommissionens forslag efter den såkaldte undersøgelsesprocedure, jf. forordning 182/2011.

Udvalget har ikke behandlet sådanne sager i 2016.

3.2 Revision af anerkendelsesdirektivet

Det reviderede anerkendelsesdirektiv, som blev vedtaget i 2013, trådte i kraft den 17. januar

2014, med gennemførelsesfrist for national implementering den 18. januar 2016.

De nye regler

i direktivet omfatter bl.a.:

–

Et europæisk erhvervspas (EPC) på fem udvalgte erhvervsområder med mulighed for

udvidelse til andre erhvervsområder

–

Et fælleseuropæisk advarselssystem for erhverv, der har konsekvenser for patientsik-

kerhed, erhverv, der knytter sig til arbejde med børn og mindreårige, og sager, hvor der

er faldet dom for brug af forfalsket dokumentation

–

Mulighed for skærpet kontrol af sprogfærdigheder hos sundhedspersonale

–

Mulighed for delvis anerkendelse, dvs. adgang til at udøve en del af et lovreguleret er-

hverv, som erhvervsudøveren er fuldt kvalificeret til at udøve i hjemlandet, men som

udgør en del af et andet, bredere erhverv i værtslandet (bortset fra erhverv, som har

konsekvenser for patientsikkerhed)

–

Gennemgang af omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne (transparensini-

tiativet vedrørende grundlag og praksis for regulering i medlemsstaterne)

–

Ajourføring af minimumsuddannelseskravene for de vigtigste sundhedsfaglige uddan-

nelser, som fremover i højere grad vil ligne de danske

–

Indarbejdelse af ECTS-point og den Europæiske Kvalifikationsramme for at understøt-

te transparens og sammenlignelighed af uddannelser

–

Mulighed for mere automatisk anerkendelse af faglige kvalifikationer, idet medlems-

staterne kan aftale såkaldte fælles uddannelsesrammer og fælles uddannelsestest

–

Mulighed for, at dimittender kan få anerkendt et praktikophold fra en anden medlems-

stat, når praktikopholdet indgår som et krav for autorisation i hjemlandet

–

Hurtigere procedurer med kortere sagsbehandlingsfrister m.v.

Til brug for behandling af det europæiske erhvervspas og advarsler har Europa-Kommis-

sionen udstedt en gennemførelsesforordning om de procedurer, der knytter sig til disse emner.

3.2.1 Den danske gennemførelse af det reviderede anerkendelsesdirektiv

Lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelses-

loven), som gennemfører fælles bestemmelser i direktivet, trådte i kraft den 1. januar 2016. Sty-

Direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervs-

mæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af infor-

mationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«):

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32013L0055&from=DA

Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/983 af 24. juni 2015 om proceduren for udstedelse

af det europæiske erhvervspas og anvendelsen af varslingsmekanismen i henhold til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2005/36/EF: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32015R0983.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

relsen har på den baggrund udstedt en bekendtgørelse om anerkendelse af visse uddannelses- og

erhvervsmæssige kvalifikationer m.v., som trådte i kraft den 17. januar 2016.

Loven viderefø-

rer dele af den gældende ret og gennemfører en række af direktivets nye tiltag.

Som følge af det reviderede anerkendelsesdirektiv er der også foretaget konsekvensæn-

dringer i lov om tjenesteydelser i det indre marked, lov om formidling af fast ejendom m.v., lov

om landinspektørvirksomhed, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

De øvrige, sektorspecifikke dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af

7. september 2005 er gennemført gennem sektorlovgivningen og er derfor ikke omfattet af aner-

kendelsesloven. Som følge af det reviderede anerkendelsesdirektiv er der udstedt/foretaget æn-

dringer i 40 sektorspecifikke bekendtgørelser.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse har koordineret gennemførelsen af direktivets sek-

torspecifikke regler i den relevante sektorspecifikke lovgivning, som er relevant for enkelte lov-

regulerede erhverv, gennem en tværministeriel arbejdsgruppe.

I de følgende afsnit beskrives de tre vigtigste tiltag, der er gennemført som led i det revide-

rede anerkendelsesdirektiv.

Det europæiske erhvervspas

Indførelsen af et europæisk erhvervspas (European Professional Card, EPC) på udvalgte er-

hvervsområder er et af de nye tiltag i direktivet, der skal fremme arbejdskraftens mobilitet. Den

18. januar 2016 blev EPC indført for erhvervene sygeplejerske, fysioterapeut, farmaceut, ejen-

domsmægler og bjergfører.

EPC er en elektronisk procedure, som gør det muligt for erhvervsudøvere at få deres er-

hvervsmæssige kvalifikationer anerkendt i andre EU-lande.

Den er lettere og hurtigere at be-

nytte end traditionel anerkendelse af kvalifikationer, og den er mere gennemsigtig: Man kan

følge sin ansøgning online og genbruge dokumenter, der allerede er uploadet, til nye ansøgnin-

ger i alle EU-lande.

Erhvervspasset fremmer også informationsudvekslingen mellem erhvervsudøverens

værtsmedlemsstat og hjemlandet, hvad enten erhvervsudøveren ønsker at etablere sig eller at

levere tjenesteydelser midlertidigt og lejlighedsvist. Den kompetente myndighed i hjemlandet

kontrollerer gyldigheden og ægtheden af de dokumenter, som ansøgeren har indsendt via In-

formationssystemet for det Indre Marked (IMI). Derefter opretter myndigheden et erhvervspas,

som den via IMI sender til værtsmedlemsstaten som en ansøgning om anerkendelse.

Myndighederne i værtsmedlemsstaten modtager en fuldt oplyst sag fra hjemlandet og skal

derfor ikke bruge administrative ressourcer på at verificere alle de oplysninger, som allerede er

blevet undersøgt af hjemlandet. Fristerne for udstedelse af EPC i værtslandet er derfor også

kortere end efter den sædvanlige procedure. Hvis fristerne for anmodning om anerkendelse ikke

overholdes, indtræder stiltiende accept, og EPC udstedes automatisk.

Personer, der ønsker at levere tjenesteydelser midlertidigt og lejlighedsvist, har desuden

mulighed for at bruge et EPC til at arbejde i flere EU-lande i 18 måneder. Denne periode er efter

den almindelige procedure begrænset til 12 måneder.

Her i landet administreres EPC af de kompetente myndigheder for de berørte lovregulere-

de erhverv. Styrelsen for Forskning og Uddannelse fungerer som kompetent myndighed for

erhverv, der ikke er lovregulerede her i landet, (p.t. bjergfører) og som dansk EPC-koordinator.

Bekendtgørelse nr. 53 af 14. januar 2016 om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifika-

tioner m.v.: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=177086.

Ansøgerne finder EPC under "Dit Europa" på Europa-Kommissionens hjemmeside:

http://europa.eu/youreurope/citizens/work/professional-qualifications/european-professional-

card/index_da.htm.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

I løbet af 2016, det første år efter indførelsen af EPC, blev der på EU-plan indsendt 2.100

EPC-ansøgninger og udstedt mere end 700 EPC'er. Det var en bedre start, end Europa-

Kommissionen havde forventet. De fleste EPC'er på tværs af EU-landene i 2016 blev udstedt til

fysioterapeuter – i alt 234. Desuden fik 221 bjergførere, 147 sygeplejersker, 71 farmaceuter og 30

ejendomsmæglere et EPC.

7 danske erhvervsudøvere søgte om EPC i 2016, og et enkelt EPC blev sendt til en anden

medlemsstat af en dansk myndighed. Danske myndigheder modtog i alt 30 EPC-ansøgninger fra

andre medlemsstater, og 6 erhvervsudøvere fik EPC til brug for arbejde i Danmark. Den store

forskel mellem antallet af ansøgninger og antallet af udstedelser skyldes manglende dokumenta-

tion fra EPC-ansøgere til hjemlandets myndigheder.

Advarselssystemet

Som noget nyt er der med det reviderede direktiv indført et fælles europæisk advarselssystem,

som blandt andet på visse områder skal sikre mod, at personer, der er frakendt retten til at ud-

øve deres erhverv i én medlemsstat, gør det i en anden medlemsstat.

Hvis en person, som er beskæftiget inden for sundhedsområdet, dyrlægeerhvervet eller

området for uddannelse af mindreårige, har fået begrænset retten til at udøve sit erhverv af en

offentlig myndighed eller en domstol, skal den kompetente myndighed i den pågældende med-

lemsstat via Informationssystemet for det Indre Marked (IMI) underrette de øvrige medlemssta-

ter om identiteten af den pågældende erhvervsudøver.

Hvis en person er dømt for at have anvendt forfalsket dokumentation ved ansøgning om

anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, uanset hvilket lovreguleret erhverv der er tale

om, skal den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat underrette de øvrige med-

lemsstater om identiteten af den dømte. Advarsler behandles i overensstemmelse med Europa-

Kommissionens gennemførelsesforordning om emnet.

Direktivbestemmelserne om advarselssystemet er gennemført i anerkendelsesloven, og

Styrelsen for Forskning og Uddannelse fungerer som advarselskoordinator i IMI-systemet.

Tabel 3.1

Ud- og indgående advarsler i EU's advarselssystem efter erhvervsområde m.v., antal, 2016

Erhverv

Læge

Administrative årsager

Væsentlige årsager

Sygeplejerske

Administrative årsager

Væsentlige årsager

Andre sundhedsfaglige erhverv (15 erhverv)

Administrative årsager

Væsentlige årsager

Farmaceut

Dyrlæge

Arbejde med mindreårige

Dokumentfalsk

I alt

Advarsler sendt

fra Danmark

123

194

168

11.406

2.291

6.212

Advarsler modtaget

fra andre EU-lande

2.509

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Danske kompetente myndigheder advarer andre medlemsstaters kompetente myndigheder

om sager, hvor der er tale om permanent eller midlertidig tilbagekaldelse eller suspension af

autorisation, i tilfælde af afgørelser om seksuelle overgreb mod børn under 15 år og børneporno-

grafi eller andre former for børnemisbrug, begrænsning i registrering/autorisation, begrænsning

i retten til at ordinere medicin, samt når en person her i landet er dømt for dokumentfalsk, der

har betydning for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Omfanget af advarsler på de forskellige områder fremgår af tabel 3.1 ovenfor.

Transparensinitiativet

Transparensinitiativet, som indgår i det reviderede anerkendelsesdirektiv, stiller krav til med-

lemsstaterne om at undersøge begrundelserne for og omfanget af lovregulerede erhverv for at

sikre større gennemsigtighed og berettigelse for de regulerede erhverv i medlemsstaterne og

derigennem styrke vækst og mobilitet i EU.

Som led i gennemførelsen af transparensinitiativet har Danmark kortlagt sine egne gæl-

dende lovkrav for udøvelse af lovregulerede erhverv. Styrelsen for Forskning og Uddannelse har

bl.a. på baggrund af bidrag fra alle berørte ministerområder udarbejdet den danske nationale

handlingsplan, som er sendt til Kommissionen inden udløbet af gennemførelsesfristen, den 18.

januar 2016. Det fremgår af den danske handlingsplan, at der for 44 ud af i alt ca. 120 danske

lovregulerede erhverv er gennemført, besluttet eller forventet deregulering eller modernisering i

form af enten forenkling af regler, sammenlægning af ordninger eller øget anvendelse af it m.v.

Styrelsen har desuden koordineret besvarelsen af en høring fra Kommissionen om, hvor-

vidt de indførte regler på udvalgte erhvervsområder står mål med hensigten med at regulere

adgangen til udøvelse af visse erhverv (anvendelse af proportionalitetsprincippet). Formålet med

høringen var at kortlægge, hvorvidt medlemsstaterne kunne demonstrere, at det relevante hen-

syn, som ligger til grund for lovreguleringen af de erhvervsområder, ikke kan opnås på en min-

dre byrdefuld måde.

Resultaterne af transparensinitiativet indgår i Kommissionens servicepakke fra den 10.

januar 2017, der skal skabe et bedre fungerende indre marked, reducere administrative og regu-

leringsmæssige barrierer for dermed at åbne nye forretningsmuligheder for tjenesteydere samt

tilvejebringe tjenesteydelser af høj kvalitet for forbrugerne. Pakken indeholder bl.a. et i januar

2017 fremsat direktivforslag om proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af

erhverv. Derudover indeholder servicepakken en meddelelse om anbefalinger til reformer af

reguleringen af liberale erhverv.

3.3 Informationskilder og administrativt samarbejde

3.3.1 Europa-Kommissionens database over lovregulerede erhverv i EU

Europa-Kommissionen driver en offentligt tilgængelig database med oplysninger om de lovregu-

lerede erhverv og om landenes støttecentre og kompetente myndigheder samt med statistik over

migrerende arbejdskraft. For hvert erhverv oplyses der om den relevante lovgivning i medlems-

staterne, den relevante anerkendelsesordning under anerkendelsesdirektivet, regler for eventuel

forudgående anmeldelse og kontrol af tjenesteyderes kvalifikationer m.v. Hvert land er ansvar-

ligt for at opdatere oplysninger om sine lovregulerede erhverv, kompetente myndigheder og

statistik. I databasen redegør medlemsstaterne over for Kommissionen for den retlige begrun-

delse for forudgående kontrol af tjenesteydere, for niveau og struktur af den uddannelse, der

knytter sig til erhvervet, for forhold vedrørende erhvervsforsikring, eventuelle begrænsninger i

at drive selvstændig virksomhed m.v.

Til brug for gennemførelsen af transparensinitiativet redegjorde medlemsstaterne også i

databasen for proportionalitetsprincippet, der knytter sig til lovregulering af hvert enkelt er-

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

hverv. Disse oplysninger, som er tilgængelige i databasen for de nationale koordinatorer for

direktivet og for Kommissionen, forventes at blive offentliggjort på et senere tidspunkt. I løbet af

2017 bliver databasen integreret i IMI.

3.3.2 Informationssystemet for det Indre Marked

Informationssystemet for det Indre Marked (IMI) muliggør blandt andet sikker udveksling af

personfølsomme oplysninger mellem myndighederne i forbindelse med behandlingen af konkre-

te sager om anerkendelse eller udstedelse af erhvervspas efter anerkendelsesdirektivet. Gennem

IMI-systemet sendes og modtages desuden meddelelser i forbindelse med advarselssystemet (se

afsnittet om dette på side 36).

Som støttecenter for anerkendelsesdirektivet besvarer Styrelsen for Forskning og Uddan-

nelse gennem IMI også forespørgsler fra andre medlemsstaters kompetente myndigheder, når

erhvervet ikke er lovreguleret i Danmark. Dette gør sig f.eks. gældende vedrørende arkitekt-

erhvervet.

Der er i forbindelse med revisionen af direktivet sket en teknisk opdatering af proceduren

for notifikationer af uddannelsesbeviser for anerkendelse på grundlag af koordinering af mind-

stekrav til uddannelse til læge, speciallæge, tandlæge, specialtandlæge, jordemoder, sygeplejer-

ske med ansvar for almene sygepleje, farmaceut, dyrlæge og arkitekt (bilag V. 1-7). Den tidligere

procedure, hvorefter medlemsstaternes permanente repræsentationer sendte nye notifikationer

til Kommissionens Generalsekretariat og for arkitektuddannelsers vedkommende også de andre

medlemsstaters permanente repræsentationer, er blevet erstattet af en elektronisk procedure i

IMI. Styrelsen er teknisk koordinator i IMI-systemet for anerkendelsesdirektivet med henblik på

at screene og godkende danske notifikationer, inden de sendes til Kommissionen. De danske

kompetente myndigheder og Styrelsen for Forskning og Uddannelse modtager på samme vis

andre medlemsstaters notifikationer, som lægges til grund for optagelse i direktivets bilag V.

IMI-systemets overordnede nationale koordinator i Danmark er Erhvervsstyrelsen. Styrel-

sen for Forskning og Uddannelse og dens forgængere har siden 2012 været koordinator for an-

erkendelsesdirektivets regelområde i IMI, og styrelsen har derfor et tæt samarbejde med Er-

hvervsstyrelsen og alle kompetente myndigheder på dette område.

3.3.3 Kvikskranke-samarbejdet

Ifølge servicedirektivet

er hver medlemsstat forpligtet til at drive en kvikskranke (Point of

Single Contact), hvor borgere og virksomheder fra andre EU/EØS-lande kan få information om

krav og formaliteter med henblik på at kunne udøve deres servicevirksomhed. Med det revidere-

de anerkendelsesdirektiv er kvikskrankens opgaver udvidet til også at omfatte ansøgninger om

anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og anmeldelser m.v. for alle lovregulerede er-

hverv, som er omfattet af anerkendelsesdirektivet.

Den danske kvikskranke drives af Erhvervsstyrelsen og hedder Business in Denmark. Efter

en udvidelse af Business in Denmark-hjemmesiden i 2015 kan borgere fra andre EU/EØS-lande

herigennem ansøge elektronisk om anerkendelse af deres erhvervsmæssige kvalifikationer.

Direktiv 2006/123/EF, artikel 6.

Lov nr. 384 af 25. maj 2009 om tjenesteydelser i det indre marked er blevet tilpasset, og der er udarbejdet en ny

bekendtgørelse om elektronisk kontaktpunkt under Erhvervs- og Vækstministeriet.

Business in Denmark indeholder oplysninger om erhvervene på engelsk. Se:

https://danishbusinessauthority.dk/Permits-licenses-authorisations. Oplysninger om erhvervene på dansk samt

oversigter på dansk og engelsk kan findes via www.ufm.dk/le.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

3.4 Erhverv og myndigheder

Loven om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer omfatter 112

lovregulerede erhverv samt en række medicinske specialer. Tabel 3.2 nedenfor viser en vejle-

dende oversigt over erhvervene. Ansvaret for adgangen til at udøve erhvervene er aktuelt fordelt

mellem 22 kompetente myndigheder.

Tabel 3.2

Lovregulerede erhverv under anerkendelsesloven, per april 2017, efter myndighed

Myndighed

Arbejdstilsynet

Beredskabsstyrelsen

Civilstyrelsen

DELTA pva. af Sundheds- og Ældreministeriet

Energistyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Finanstilsynet

Færdselsstyrelsen

Fødevarestyrelsen

Erhverv

Ansvarlig for boreoperationer (brøndkontrolkursus) (offshore)

Arbejde med asbest (uddannelse i nedrivning af asbest) (offshore)

Arbejde med asfaltmaterialer

Arbejde med epoxy og isocyanater

Arbejde med epoxy og isocyanater på anlæg m.v. (epoxy-uddannelse) (offshore)

Arbejde med opstilling af stilladser (uddannelse i opstilling af stilladser) (offshore)

Arbejde med styren (uddannelse i arbejde med styren) (offshore)

Arbejde med styren og polyesterstøbning

Arbejde med svejsning

Arbejde med svejsning (uddannelse i svejsearbejde) (offshore)

Arbejde som gaffeltruckfører samt fører af gaffelstabler på anlæg m.v. (gaffeltruckfø-

rercertifikat) (offshore)

Arbejde som kranfører på anlæg m.v. (kranførercertifikat) (offshore)

Asbestnedrivning

Elevatormontør

Fører af gaffelstabler

Fører af gaffeltruck

Fører af teleskoplæsser

Kedelpasser

Koordinator på byggepladser

Kranfører

Kølemontør

Stilladsopstiller

Brandmand

Brandteknisk sagsbehandler

Holdleder i redningsberedskabet/brandvæsenet

Indsatsleder i redningsberedskabet

Advokat

Audiometri og høreapparattilpasning

Energikonsulent

Bygningssagkyndig

Ejendomsmægler

Statsautoriseret revisor

Aktuar

Bank- og investeringsrådgiver (person, der rådgiver om visse investeringsprodukter)

Finansiel rådgiver

Forsikringsformidler

Kørelærer

Arbejde i minkfarme

Autoriseret veterinærsygeplejerske

Dyrehandler

Dyrlæge

Hesteinseminør

Der kommer løbende nye lovregulerede erhverv til, mens lovreguleringen ophæves for andre erhverv. Listen

over erhverv under lov om adgang til udøvelse af visse erhverv opdateres på www.ufm.dk/le.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Myndighed

Fødevarestyrelsen

Geodatastyrelsen

Ingeniørforeningen i Danmark IDA

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Lægemiddelstyrelsen

Miljøstyrelsen

Psykolognævnet

Rigspolitiet

Sikkerhedsstyrelsen

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Styrelsen for Patientsikkerhed

Sundhedsstyrelsen

Erhverv

ID-mærker af dyr af hestefamilien

Kvæginseminør

Opdræt af visse dyrearter: hjortedyr, strudsefugle, ræve og fjervildt

Pelsdyrinseminør

Svineinseminør

Tilsyn med aflivning af pelsdyr i pelsdyrfarme

Trikinsøger

Veterinærtekniker

Landinspektør

Anerkendt statiker

Dyrker af genetisk modificerede afgrøder

Farmaceut

Farmakonom

Ansat på deponeringsanlæg

Autoriseret gyllebeholderkontrollant

Brøndborer

Driftsleder på renseanlæg

Erhvervsmæssig anvendelse af godkendelsespligtige kemiske bekæmpelsesmidler til

beskyttelse, bekæmpelse og regulering af plantevækst (Sprøjtecertifikat)

Indsamling af genanvendeligt erhvervsaffald (indsamlerbevis)

Rottebekæmper

Skadedyrsbekæmper

Støjmålinger og -beregninger

Zoologisk konservator

Autoriseret psykolog

Psykolog - beskyttet titel

Autoriseret kontrollør ved bestemte idrætsbegivenheder

Dørmand i virksomheder med alkoholbevilling

Vagt

Fagligt ansvarlig inden for gas-, vand- og afløbsinstallationer (vvs-installatør)

Fagligt ansvarlig inden for kloakområdet

Fagligt ansvarlig på elinstallationsområdet (elinstallatør)

Festfyrværker

Lærer i dansk for voksne udlændinge

Lærer i de gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx og htx)

Lærer i folkeskolen (folkeskolelærer)

Ambulanceassistent

Ambulancebehandler

Ambulancebehandler med særlig kompetence

Bandagist

Bioanalytiker

Ergoterapeut

Fodterapeut

Fysioterapeut

Jordemoder

Kiropraktor

Klinisk diætist

Klinisk tandtekniker

Læge

Optometrist

Radiograf

Social- og sundhedsassistent

Speciallæge

Specialtandlæge

Sygeplejerske

Tandlæge

Tandplejer

Specialsygeplejerske

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Myndighed

Søfartsstyrelsen

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Undervisningsministeriet

Erhverv

Erhvervsdykker

Fisker

Fiskeskipper

Lods

Maskinchef (på fiskeskibe)

Maskinmester (på fiskeskibe)

Skibsassistent/matros og motormand

Skibskok

Styrmand (i fiskeskibe)

Øvrige erhverv, hvor der kræves et sikkerhedskursus af ca. 3 dages varighed

Skorstensfejer

Pædagog i folkeskolens børnehaveklasse og 1.- 3. klassetrin

3.5 De kompetente myndigheders afgørelser

Dette afsnit giver et overblik over de kompetente myndigheders behandling af ansøgninger om

autorisation og lignende i forbindelse med etablering. Tallene bygger på de kompetente myndig-

heders statistiske indberetninger til Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Samlet udstedte myndighederne i årets løb i alt 2.100 afgørelser, hvilket var 20 procent

flere end året før. Dermed fortsatte de senere års stigning i afgørelsesmængden. Som det frem-

går af figur 3.1 nedenfor, udgjorde afgørelser efter EU-reglerne stadig hovedparten i 2016 (74

pct.), men det var antallet af sager vedrørende tredjelandsstatsborgere og -uddannelser, der steg

hurtigst i forhold til 2015, nemlig med 41 procent mod 14 procent for EU/EØS-sagerne.

Omkring 73 procent af afgørelserne vedrørte uddannelser fra EU/EØS-medlemsstater.

Tallet for Polen blev næsten fordoblet til 430, hvilket udgjorde 20 procent af alle afgørelser. Der

kom færre med uddannelser fra Tyskland og Sverige, som begge udgjorde 8 procent af afgørel-

serne. Lande i Asien var uddannelsesland i 15 procent af afgørelserne, og her steg Syrien til en

førsteplads med 56 afgørelser, fulgt af Irak og Indonesien. Endelig kom uddannelserne i 7 pro-

cent af sagerne fra Europa uden for EU/EØS.

Figur 3.1

Afgørelser efter år og regelsæt, antal, 2008-2016

Antal afgørelser

2.500

Antal afgørelser

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2008

EU/EØS

Øvrige

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afgørelserne var for 72 procents vedkommende positive, dvs. tildeling af fuld adgang til

udøvelse af det pågældende erhverv, 23 procent var betingede godkendelser, og kun 5 procent

var negative afgørelser, dvs. afslag. Udviklingen siden 2008 fremgår af figur 3.2 nedenfor.

Figur 3.2

De kompetente myndigheders afgørelser efter afgørelsens art, antal, 2008-2016

Antal

afgørelser

2.500

Antal afgørelser

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2008

2009

2010

Betingede

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Positive inkl. delvis adgang

Negative

I afgørelserne efter EU-regler er der ligesom tidligere år en høj andel af positive afgørelser:

I 2016 var 93 procent af afgørelserne efter EU-regler i 2016 positive, 4 procent betingede, og 3

procent negative. Andelen af positive afgørelser trækkes opad af den del, der træffes efter be-

stemmelserne om automatisk anerkendelse i visse erhverv: I 2016 var alle 522 sådanne afgørel-

ser positive på nær en enkelt. Men også blandt afgørelserne efter den generelle ordning var afgø-

relserne som regel positive, nemlig i 91 procent af sagerne mod 3 procent negative afgørelser.

Blandt øvrige afgørelser, dvs. afgørelser vedrørende personer med statsborgerskab i

og/eller uddannelse fra tredjelande, er positive afgørelser derimod relativt sjældne. I 2016 blev

der givet 9 procent positive afgørelser, mens 77 procent var betingede

, og 14 procent negative.

92 procent af afgørelserne blev truffet på områderne under Styrelsen for Patientsikkerhed,

Arbejdstilsynet og Styrelsen for Videregående Uddannelser (nu Styrelsen for Forskning og Ud-

dannelse).

Tabel 3.3 nedenfor viser, hvordan de enkelte myndigheders afgørelser fordelte sig i 2016

efter afgørelsernes art, og ændringerne i mængden af afgørelser i forhold til 2015.

Betingede afgørelser er ikke det samme i sager efter EU-reglerne som i øvrige sager: Efter EU-reglerne kan der

kun stilles krav om at bestå en egnethedsprøve eller gennemgå en prøvetid (efter ansøgerens eget valg), eller i

visse tilfælde om at dokumentere erhvervserfaring. I øvrige sager følges danske retsregler, og her kan betingede

afgørelser også indebære krav om at gennemføre supplerende uddannelse.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Tabel 3.3

Afgørelser efter myndighed og afgørelsens art, 2016

Myndighed

Styrelsen for Patientsikkerhed

Arbejdstilsynet

Styrelsen for Videregående Uddannel-

ser

Lægemiddelstyrelsen

Fødevarestyrelsen

Psykolognævnet

Miljøstyrelsen

Søfartsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen

Geodatastyrelsen

Beredskabsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Rigspolitiet

Naturstyrelsen

Alle myndigheder

Positive*

Antal

617

672

128

1.518

Pct.

100

Betingede

Antal

255

178

478

Pct.

Negative

Antal

104

Pct.

100

I alt

Antal

895

673

362

2.100

Ændring

seneste år

Antal

Pct.

253

-12

-23

-2

348

109

-26

-68

200

-67

Anm.: I tabellen optræder kun de myndigheder, der har truffet afgørelser på området i 2016.

* Tallene for positive afgørelser i 2016 inkluderer 23 tildelinger af delvis adgang til erhvervsudøvelse.

3.5.1 Udviklingen inden for de enkelte erhvervsområder

Stigningen i mængden af sager vedrørte frem for alt Arbejdstilsynets område, herunder erhverv

som gaffeltruckfører og kranfører eller arbejde med asbestnedrivning. Der er tale om konjunk-

turfølsomme erhverv inden for byggeri m.v., hvor antallet af anerkendelsessager tog et dyk i

2008 og 2009. Siden 2012 har antallet været stigende, og i 2016 steg det med 60 procent til

næsten samme niveau som i 2007.

Styrelsen for Patientsikkerhed havde en 34 procents stigning i antallet af afgørelser om

lægeerhvervet, mens der var nedgang på andre områder, især ambulancepersonale. Styrelsen for

Videregående Uddannelser havde en 32 procents stigning i antallet af afgørelser om folkeskole-

lærere og en 17 procents stigning vedrørende lærere i de gymnasiale uddannelser.

Antallet af afgørelser for de enkelte erhverv og deres fordeling efter afgørelsernes art frem-

går af tabel 3.4 på næste side.

Ud over de afgørelser, der indgår i tabellerne, har Styrelsen for Patientsikkerhed i 2016

udstedt begrænsede autorisationer/evalueringsautorisationer til 104 læger, 19 sygeplejersker, 15

tandlæger, 2 kiropraktorer, 2 bioanalytikere, 6 fysioterapeuter, 2 radiografer og 3 social- og

sundhedsassistenter.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser desuden, at den per 1. januar 2016 har skærpet kon-

trollen med uddannelsespapirer for læger, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden

for EU/EØS. Det indebærer, at man får verificeret ægtheden af eksamensbevis, eksamensover-

sigt og bevis for seneste tilladelse til at arbejde som læge, og i den forbindelse har styrelsen ind-

gået samarbejde med eksterne specialister i vurdering af ægtheden af udenlandsk uddannede

lægers dokumenter.

Mere detaljeret statistik for sager, der er behandlet efter anerkendelsesdirektivet, kan findes i Europa-

Kommissionens database over lovregulerede erhverv: http://ec.europa.eu/growth/tools-databases/regprof.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Tabel 3.4

Afgørelser efter erhverv og afgørelsens art, 2016

Erhverv

Positive*

Antal

Ambulanceassistent

Ambulancebehandler

Ambulancebehandler med særlig

kompetence

Arbejde med epoxy og isocyanater

Arbejde med svejsning

Asbestnedrivning

Bandagist

Bioanalytiker

Brandmand

Brøndborer

Dyrlæge

Dørmand i virksomheder med

alkoholbevilling

Ejendomsmægler

Ergoterapeut

Erhvervsdykker

Farmaceut

Farmakonom

Fiskeskipper

Fodterapeut

Folkeskolelærer

Fysioterapeut

Fører af gaffeltruck

Fører af teleskoplæsser

Hesteinseminør

Jordemoder

Kedelpasser

Kiropraktor

Klinisk diætist

Klinisk tandtekniker

Koordinator på byggepladser

Kranfører

Kølemontør

Landinspektør

Læge

Lærer i dansk for voksne udlændinge

Lærer i de gymnasiale uddannelser

Maskinmester (på fiskeskibe)

Optometrist

Psykolog

Radiograf

400

122

235

Pct.

100

Betingede

Antal

112

174

Pct.

100

Negative

Antal

Pct.

100

I alt

Antal

219

400

123

414

142

Ændring

seneste år

Antal

-56

-13

-2

-1

-3

-2

-10

-3

-5

-1

-4

106

-6

-12

Pct.

-68

-36

-25

259

-50

-25

-67

-33

-63

320

-60

-50

262

-80

200

-75

-26

200

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Erhverv

Positive*

Antal

Pct.

100

Betingede

Antal

478

Pct.

Negative

Antal

104

Pct.

I alt

Antal

155

127

2.100

Ændring

seneste år

Antal

-14

-1

-11

348

Pct.

-44

-8

300

-33

100

233

-50

-8

400

Social- og sundhedsassistent

Speciallæge

Specialsygeplejerske i anæstesiolo-

gisk sygepleje

Specialsygeplejerske – sundhedsple-

jerske

Specialtandlæge

Sprøjtecertifikat

Stilladsopstiller

Styrmand (i fiskeskibe)

Sygeplejerske

Tandlæge

Veterinærsygeplejerske

I alt

155

1.518

Anm.: I tabellen optræder kun de erhverv, for hvilke der er truffet afgørelser i 2016.

* Tallene for positive afgørelser i 2016 inkluderer 23 tildelinger af delvis adgang til erhvervsudøvelse.

3.5.2 Sagsbehandlingstid

De kompetente myndigheders sagsbehandlingstider blev i 2016 holdt under tre måneder i ca. 88

procent af sagerne (mod ca. 91 pct. året før). Sagsbehandlingstiden var under tre måneder i ca.

93 procent af EU/EØS-sagerne, mens det var tilfældet for ca. 75 procent af afgørelserne i øvrige

sager. Tabel 3.5 nedenfor viser den omtrentlige fordeling efter sagsbehandlingstid.

Tabel 3.5

Afgørelser efter sagsbehandlingstid i måneder, pct., 2016

Sagsbehandlingstid

Mindre end 1 måned

Mellem 1 og 2 mdr.

Mellem 2 og 3 mdr.

Mellem 3 og 4 mdr.

Mellem 4 og 5 mdr.

Mellem 5 og 6 mdr.

Over 6 mdr.

I alt

EU/EØS-sager

100

Øvrige sager

100

I alt

100

Tre måneder er den frist, der gælder som udgangspunkt efter reglerne i EU’s anerkendel-

sesdirektiv. Dog er der mulighed for i særlig vanskelige tilfælde at forlænge fristen med en må-

ned, med undtagelse af de erhverv, der er omfattet af anerkendelsesdirektivets bestemmelser om

automatisk anerkendelse på baggrund af fælles minimumsuddannelseskrav (læge, tandlæge,

Tallene for sagsbehandlingstid oplyses med forbehold for forskelle i opgørelsesmetoder og manglende indberet-

ning af sagsbehandlingstider for en mindre del af sagerne, da der for visse erhverv ikke måles sagsbehandlingstid.

Tallene bygger på 90 procent af afgørelserne, idet Styrelsen for Patientsikkerhed ikke hidtil har målt sagsbe-

handlingstid for udstedelse af speciallæge- eller specialtandlægeanerkendelser samt godkendelse af ambulanceas-

sistenter og ambulancebehandlere.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

sygeplejerske, jordemoder, farmaceut, dyrlæge) eller af direktivets bestemmelser om automatisk

anerkendelse på baggrund af relevant erhvervserfaring (lovregulerede erhverv under Sikker-

hedsstyrelsens ansvar).

3.6 Pligtmæssig vurdering

De kompetente myndigheder er i en del tilfælde forpligtede til at indhente en vurdering af uden-

landske uddannelseskvalifikationer fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse (tidligere Styrel-

sen for Videregående Uddannelser), inden de træffer afgørelse om anerkendelse af en ansøgers

samlede erhvervsmæssige kvalifikationer.

SÅDAN FUNGERER PLIGTMÆSSIG VURDERING

Styrelsen undersøger, om de udenlandske uddannelseskvalifikationer er opnået ved

en uddannelsesinstitution, der er offentligt anerkendt i uddannelseslandet. Desuden

indhenter styrelsen fra en relevant dansk uddannelsesinstitution en indholdsmæssig

vurdering af den udenlandske uddannelse, herunder om de udenlandske kvalifikatio-

ner i det væsentligste kan sidestilles med indholdet af den tilsvarende danske uddan-

nelse, og hvis de ikke kan, hvilken faglig supplering der er påkrævet. Styrelsen sender

derefter den kompetente myndighed sin samlede vurdering, som er bindende for

myndighedens afgørelse, for så vidt angår ansøgerens uddannelseskvalifikationer.

Formålet med den såkaldte pligtmæssige vurdering er at understøtte de kompetente

myndigheders sagsbehandling og sikre, at vurderingen af udenlandske uddannelses-

kvalifikationer lever op til gældende standarder.

Den enkelte kompetente myndighed har som udgangspunkt pligt til at indhente en

vurdering af uddannelseskvalifikationerne fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

når myndigheden ikke på det foreliggende grundlag kan anerkende ansøgerens uden-

landske erhvervsmæssige kvalifikationer fuldt ud. Undtaget for pligtmæssig vurdering

er dog ansøgninger, der behandles efter anerkendelsesdirektivets regler om automa-

tisk anerkendelse af kvalifikationer, og myndigheder, der har opnået fritagelse.

Den pligtmæssige vurdering kan ikke mindst have betydning for afgørelsen om auto-

risation, når de faglige kvalifikationer er opnået i lande uden for EU/EØS og Schweiz,

for i sådanne sager mangler der ofte informationer om, hvad den enkelte uddannelse

indeholder, og hvilke rettigheder den giver.

Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen og Søfartsstyrelsen har en generel frita-

gelse for den pligtmæssige vurdering på grundlag af redegørelser for deres procedurer, kriterier

og praksis i forhold til vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer.

Der er ikke i 2016 indgivet anmodninger om nye fritagelser.

I 2016 modtog Styrelsen for Videregående Uddannelser 79 anmodninger om pligtmæssig

vurdering fra de kompetente myndigheder, 52 procent flere end året før. Næsten alle anmodnin-

ger kom fortsat fra tre myndigheder:

Den pligtmæssige vurdering følger af § 2a i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer (lovbe-

kendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014).

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

—

Lægemiddelstyrelsen, vedrørende farmakonomer og farmaceuter: 41 anmodninger i

2016, steget fra 24 i 2015.

—

Psykolognævnet, vedrørende psykologer: 19 anmodninger, omtrent som året før.

—

Fødevarestyrelsen, vedrørende dyrlæger, veterinærsygeplejersker og -teknikere: 16 an-

modninger, en fordobling fra 8 i 2015.

3.6.1 Sagsbehandlingstid

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for pligtmæssige vurderinger var i 2016 på 36 dage og

dermed 2 dage kortere end i 2015 og på niveau med tallet for 2014. Sagsbehandlingstiden bereg-

nes fra den dato, hvor en sag er fuldt oplyst, og inkluderer den tid, der går med at høre en rele-

vant uddannelsesinstitution.

3.7 Tjenesteydere fra EU/EØS-lande

Hvis man er statsborger og etableret som erhvervsudøver i et andet EU/EØS-land, har man efter

EU’s anerkendelsesdirektiv ret til at udøve sit erhverv midlertidigt og lejlighedsvist i Danmark,

hvis man forinden sender en skriftlig anmeldelse til den kompetente myndighed. Kravet om

anmeldelse gælder kun, hvis det indgår i de regler, der i Danmark gælder for erhvervet. Er der

ikke et hjemlet krav til anmeldelse, kan erhvervet udøves frit og uden forudgående anmeldelse.

Ifølge de kompetente myndigheders årlige indberetninger blev der i 2016 indgivet 2.108

anmeldelser om levering af tjenesteydelser. Det var 6 procent flere end i 2015 og dermed en

stabilisering af antallet efter flere års kraftig vækst, som også fremgår af figur 3.3 nedenfor.

Figur 3.3

Tjenesteyderes forudgående anmeldelser efter myndighed, antal, 2009-2016

Antal anmeldelser

2.500

Antal anmeldelser

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Arbejdstilsynet

Styrelsen for Patientsikkerhed

Øvrige

Sikkerhedsstyrelsen

Naturstyrelsen

Tjenesteydere, der er etablerede i Polen, udgør fortsat den største og voksende gruppe med

38 procent af anmeldelserne, fulgt af tjenesteydere fra Tyskland (17 pct.) og Kroatien (7 pct.).

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Langt de fleste anmeldelser ligger fortsat inden for Arbejdstilsynets område (97 pct.) og

vedrører nogle få erhverv/erhvervsfunktioner, navnlig fører af gaffeltruck og gaffelstabler (33

pct.), svejser (18 pct.), stilladsopstiller (14 pct.), kranfører (12 pct.), fører af teleskoplæsser (11

pct.) og asbestnedrivning (7 pct.). Se udviklingen de sidste fem år i tabel 3.6 nedenfor.

Ingen anmeldelser førte i 2016 til afslag på adgang til at levere tjenesteydelser. Anmeldel-

serne vedrører i langt de fleste tilfælde erhverv, hvor der kan foretages forudgående kontrol af

tjenesteyderens kvalifikationer. Der skete imidlertid i 2016 en stigning i andelen af sager, hvor

myndigheden kunne foretage kontrol af kvalifikationerne, men gav adgang til at udøve tjeneste-

ydelser uden at foretage en sådan kontrol: fra 11 procent af anmeldelserne i 2015 til 32 procent i

2016.

Tabel 3.6

Tjenesteyderes anmeldelser efter myndighed og erhverv, 2012-2016

Myndighed

Erhverv

2012

Antal

Arbejdstilsynet

DELTA

Erhvervsstyrelsen

Fødevarestyrelsen

Miljøstyrelsen

Naturstyrelsen

Psykolognævnet

Rigspolitiet

Sikkerhedsstyrelsen

Styrelsen for Patient-

sikkerhed (tidl.

Sundhedsstyrelsen)

I alt

Arbejde med epoxy og isocyanater

Arbejde med styren og polyester-

støbning

Asbestnedrivning

Elevatormontør

Fører af gaffeltruck og gaffelstabler

Fører af teleskoplæsser

Kedelpasser

Koordinator på byggepladser

Kranfører

Kølemontør

Stilladsopstiller

Svejser

Audiometri

Statsautoriseret revisor

Dyrlæge

Sprøjtefører

Brøndborer

Rottebekæmper

Psykolog

Dørmand

Vagtvirksomhed

Elinstallatør

Festfyrværker

Kloakmester

VVS-installatør

Læge

364

119

658

2013

Antal

427

154

806

2014

Antal

603

102

244

131

107

1.330

2015

Antal

153

625

204

268

148

479

1.998

2016

Antal

151

704

227

254

299

379

2.108

Ændring seneste

år

Antal

-13

-2

-14

151

-100

-1

-5

-2

-11

-1

-2

110

Pct.

-72

–

-1

–

-5

-93

102

-21

–

-100

–

-31

–

-100

-46

250

-33

-29

Styrelsen for Forskning og Uddannelse