UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 111
Offentligt

PI SA Et nisk 2015 – Hv ordan elever m ed indv andrerbaggr und

klar er sig i PI SA- t est en og der es holdninger og for vent ninger t il

nat ur videnskab

Publikat ionen kan hent es på w w w .kor a.dk

Mindr e uddr ag, her under figur er , t abeller og cit at er , er t illadt

m ed t ydelig kildeangiv else. Skr ift er , der om t aler , anm elder ,

cit er er eller henviser t il nær værende, bedes sendt t il KORA.

Udgiv er : KORA

I SBN: 978- 87- 7488- 969- 4

Pr oj ekt : 10599

KORA

D e t N a t ion a le I nst it u t for

Kom m u n e r s og Re gion e r s An a ly se og For sk n ing

KORA er en uafhængig st at slig inst it ut ion, hvis for m ål er at

fr em m e k valit et sudvikling sam t bedre r essour ceanvendelse

og st y r ing i den offent lige sekt or .

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

For or d

Danm ar k delt ager i 2015 for sj et t e gang i OECD- progr am m et PI SA – Progr am m e for I nt er na-

t ional St udent Assessm ent – et pr oj ekt , der har t il hensigt at m åle, hvor godt de unge er

for ber edt på at m øde udfor dringer ne i dagens v idens- og infor m at ionssam fund. De unge, der

indgår i den int er nat ionale under søgelse, er alle født i 1999 og er der for 15- 16 år gam le.

OECD beslut t ede fr a st art en, at PI SA skulle best å af om fat t ende kvant it at ive under søgelser af

sur v ey - t y pen og sk ulle gennem før es hvert t r edj e år . Den før st e r unde blev gennem før t i 2000

i 32 lande og i 2001 i yder ligere 11 lande, hvor ved før st e r unde kom op på 43 lande. Før st e

offent liggør else fandt st ed i decem ber 2001. I nit ialt blev det beslut t et at gennem føre t r e r un-

der , m en der er siden gennem før t under søgelser i 2003, 2006, 2009, 2012 og 2015 m ed et

st adigt st igende ant al delt agerlande og regioner . I PI SA 2015 delt ager 72 lande og regioner .

Denne r apport by gger på under søgelsen gennem ført i 2015. I Danm ar k har vi i 2015- under sø-

gelsen, ligesom i 2009 og 2012, udt r ukket ekst r a m ange elever m ed indv andr erbaggr und for

at få en st ør r e dækning af disse elever s baggr und og kom pet encer . Elever m ed indvandr er bag-

gr und er definer et ved, at begge forældre er født i et andet land end Danm ar k. Hele 1.880

elev er m ed indvandr erbaggr und indgår der for i under søgelsen. Ved vægt ning er det sik r et , at

elever m ed indvandr erbaggr und udgør et repr æsent at ivt udsnit alle elever .

Afgør ende i forbindelse m ed PI SA er , at m an ikke vur der er de unges kom pet encer ud fr a spe-

cifik k e læseplaner s indhold, m en i st edet ser på, hvor godt de unge k an br uge der es k unnen i

for hold t il udfor dr inger i det vir kelige liv , uddannelsesliv , ar bej dsliv og fr it idsliv, i den udst ræk -

ning det t e kan afgør es m ed t est . PI SA 2015 er den før st e PI SA- r unde, hvor alle t est er gen-

nem ført com put er baser et og elekt ronisk.

PI SA 2015 gennem føres i Danm ar k af et konsort ium best ående af Det Nat ionale I nst it ut for

Kom m uner s og Regioner s Analyse og For skning ( KORA) , Danm ar ks inst it ut for Pædagogik og

Uddannelse ( DPU) , Aar hus Univer sit et , Danm ar ks st at ist ik ( DST) og SFI – Det Nat ionale For sk-

ningscent er for Velfær d. Pr oj ekt et er st yret af en konsor t iebest yr else, som har m indst et m ed-

lem fr a hv er af de delt agende inst it ut ioner . Under gennem førelsen af PI SA 2015 har best yr el-

sesm edlem m er ne v æret analyse- og for skningschef Hans Hum m elgaar d, Nat ional Pr oj ect Ma-

nager ( NPM) og for m and for best yr elsen ( KORA) , senior for sker Vibek e Tor nhøj Chr ist ensen,

Co- NPM ( KORA) , senior forsker Jane Gr eve ( KORA) , lek t or Lena Lindensk ov ( DPU) , t eam koor-

dinat or Else Thousig ( DPU) , kont or chef Pet er Linde ( DST) , konsulent Monik a Klingsbj er g- Bes-

r echel, dat am anager ( DST) og senior for sk er Chant al Pohl Nielsen ( SFI ) . Chant al Pohl Nielsen

og SFI v ar et og fr em t il 2015 for m andspost en for best yr elsen og NPM- r ollen, hvor eft er den

over gik t il Hans Hum m elgaar d og KORA.

Under v isningsm inist eriet finansierer PI SA- under søgelsens gennem før else, og en r epræsent ant

fr a m inist er iet s St yr else for Under visning og Kvalit et er m edlem af PI SA Gover ning Boar d

( PGB) , hv or delt agerlandene fast lægger de over or dnede r am m er for under søgelsen sam m en

m ed OECD. St y relsen for Under v isning og Kvalit et delt ager desuden i konsor t iebest yrelsesm ø-

der ne og bidr ager t il kvalit et ssikringen af under søgelsen i Danm ar k.

Under søgelsens design og gennem førelse har vær et for est ået af det int er nat ionale PI SA- k on-

sor t ium , et konsor t ium best ående af int er nat ionale k ont r ak t holdere, udvalgt af PGB t il at fore-

st å gennem før slen af PI SA. Men de enkelt e delt agerlande har sam t idig haft indflydelse på pr o-

j ek t et , dels gennem landenes delt agelse i PGB, dels gennem proj ekt m edarbej deres konkr et e

bidr ag, fx i for m af t est m at erialer og delt agelse i m ødevir ksom hed om kring pr oj ekt et s det ail-

udfor m ning og gennem førelse.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

I ndhold

Sam m enfat ning .................................................................................. 7

PI SA – en over sigt ..................................................................... 13

Hvem er de unge m ed indvandr er baggr und i PI SA 2015? ................. 14

2.1

2.2

2.3

Hvor m ange elever har indvandr erbaggr und i Danm ar k og i de øvrige

nor disk e lande ........................................................................................ 15

Spr og, her kom st og alder ved ankom st ...................................................... 19

Socioøkonom isk baggr und ........................................................................ 21

Over or dnede result at er fr a PI SA Et nisk 2015 i de faglige dom æner

nat ur fag, læsning og m at em at ik ................................................... 27

3.1

Nat ur fag ................................................................................................ 27

3.1.1

3.1.2

3.1.3

3.1.4

3.2

Danske elever s int er nat ionale placer ing i nat ur fag i PI SA 2015............ 28

Udviklingen over t id i nat ur fagsscor en i Danm ar k og i de nor diske

lande .......................................................................................... 31

For delingen på præst at ionsniv eauer i nat ur fag .................................. 33

Den gennem snit lige nat urfagsscore i 2015 opdelt på køn,

oprindelsesland og sprog t alt i hj em m et ........................................... 36

Dansk e elever s int er nat ionale placer ing i læsning i PI SA 2015 ............ 39

Udvik lingen over t id i læsning i Danm ar k og i de nor diske lande .......... 42

For delingen på præst at ionsniveauer i læsning i 2015 ......................... 45

Den gennem snit lige score i læsning i 2015 opdelt på køn,

oprindelsesland og sprog t alt i hj em m et ........................................... 48

Danske elev er s int er nat ionale placer ing i m at em at ik i PI SA 2015 ........ 51

Udv ik lingen over t id i m at em at ik i Danm ar k og i de nor diske lande ...... 53

For delingen på præst at ionsniveauer i m at em at ik i 2015 ..................... 56

Den gennem snit lige m at em at ikscore i 2015 opdelt på køn, spr og og

oprindelsesland ............................................................................ 58

Læsning ................................................................................................. 39

3.2.1

3.2.2

3.2.3

3.2.4

3.3

Mat em at ik .............................................................................................. 50

3.3.1

3.3.2

3.3.3

3.3.4

3.4

Opsum m ering af de gennem snit lige result at er for nat ur fag, læsning og

m at em at ik ............................................................................................. 61

Sam spil m ellem indv andr er baggr und, elev - og skolekar akt er ist ika

og PI SA- scor er .......................................................................... 64

4.1

4.2

Kort om m et oden .................................................................................... 64

Result at er .............................................................................................. 65

Elever nes holdninger , int er esse og for vent ninger i for hold t il

nat ur fag ................................................................................... 70

5.1

5.2

Elev er nes int er esse, m ot ivat ion og holdninger ............................................. 70

Elever nes for vent ninger t il at ar bej de m ed nat ur videnskabelige em ner i de

nor disk e lande ........................................................................................ 74

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Dat a og m et ode ......................................................................... 75

6.1

Besk r iv else af udt r æk af st ikpr øve ............................................................. 75

Lit t er at ur ......................................................................................... 77

Bilag 1

Bilag 2

Beskr ivelse af gr uppen af elever m ed 1.

gener at ionsindvandr er baggr und opdelt på alder ved ankom st .... 78

Teknisk uddybning af sam spillet m ellem indvandr er baggr und,

elev- og skolekar akt er ist ika og PI SA- scorer ............................ 80

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Sam m enfat ning

H v a d e r PI SA

Ev nen t il at t ilegne sig viden og kunne br uge den r elevant er afgør ende for unge i et globaliser et

v idenssam fund. Den har st or bet ydning for den unges m uligheder i for hold t il uddannelse, j ob,

indk om st og liv sk v alit et – og for sam fundet s fort sat t e v æk st og v elfærd. Sam fundsudv ik lingen

st iller øgede kr av t il analyt iske og t vær faglige sam arbej dskom pet encer . Der for er det afgør ende

at hav e viden om de unges fær digheder , og hvor dan v i st y r k er dem .

For m ålet m ed PI SA- program m et ( Pr ogr am m e for I nt er nat ional St udent Assessm ent ) er net op

at m åle, hv or godt unge m ennesker er for beredt på at m øde udfordr inger ne i dagens videns-

sam fund. PI SA- t est en vur derer nem lig ikke elever nes kom pet encer ud fr a indholdet af speci-

fik k e læseplaner . Den vur derer , hvor godt de unge er i st and t il at br uge deres fær digheder i

for hold t il udfordringer i det vir k elige liv . Du kan læse m er e om m et ode og dat a bagest i sam -

m enfat ningen.

Elev er ne t est es i t r e såkaldt e dom æner : nat ur fag, læsning og m at em at ik . Test en gennem føres

hver t t redj e år , og hver gang er et af dom æner ne udvalgt som hoveddom æne. Nat ur fag var

hoveddom æne i 2006, og er det igen i 2015. Her bliver elever ne st illet ekst r a m ange opgaver

og besvar er en r ække spør gsm ål om der es m ot ivat ion, int eresse og holdning i for hold t il nat ur -

fag.

Opfølgende under søgelser af de unge, der delt og i den før st e PI SA- under søgelse i 2000, har

v ist en k lar sam m enhæng m ellem de unges r esult at er og der es chancer for at gennem før e en

ungdom suddannelse, få et j ob sam t indkom st niv eau.

I Danm ar k har m an beslut t et at t ilret t elægge PI SA- under søgelsen, så den giv er m ulighed for

at sæt t e særskilt fok us på de unge m ed indvandrerbaggr und.

Det er disse elever , denne r appor t handler om .

D e ov e r or dn e de r e su lt a t e r i PI SA Et n isk 2 0 1 5

Gabet m ellem de scor er , som elever uden indvandrer baggr und og elever m ed 1. gener at ions-

indv andr er baggr und opnår i Danm ar k, er r educer et bet ydeligt i både nat ur fag, læsning og m a-

t em at ik fr a 2012 t il 2015, se Figur 1. I nat ur fag er gabet sv undet fr a 90 point i 2012 t il 69 point

i 2015. Sam m e m ønst er gør sig gældende i læsning, hvor gabet er sv undet fr a 77 point i 2012

t il 58 point i 2015, og i m at em at ik , hvor gabet er svundet fr a 78 t il 62.

Når v i k igger på for skellen m ellem elever uden indv andr er baggr und og elever m ed 2. gener a-

t ionsindv andr erbaggr und er gabet i nat ur fag r educer et fra 78 point i 2009 t il 75 point i 2012 og

t il 69 point i 2015. I m at em at ik er gabet kun svundet en sm ule fr a 64 point i 2009 t il 60 point

i 2012 og er uændr et fr a 2012 t il 2015. Der im od er gabet ligefr em st eget lidt i læsning over

hele perioden. Mens gabet faldt fr a 56 point i 2009 t il 50 point i 2012 er gabet st eget t il 59

point i 2015.

En del af for k laringen på faldet i gabet for elever m ed 1. gener at ionsindvandr er baggr und er , at

gr uppen m ed 1. gener at ionsindvandr erbaggr und i 2015 er ander ledes sam m ensat end t idliger e,

som det er besk r ev et i næst e afsnit .

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Figu r 1

Gab i scor en opnået i nat ur fag, læsning og dansk m ellem elev er uden indv an-

dr erbaggr und og elever m ed 1. og 2 gener at ionsindvandr er baggr und i 2009,

2012 og 2015

100

60 60

Nat urfag

Læsning

1. generat ion

Mat em at ik

Nat urfag

Læsning

2. generat ion

m at em at ik

2009

Kilde: Chr ist ensen et al. ( 2014) og OECD ( 2016)

2012

2015

H v e m e r de u n ge m e d in dv a n dr e r ba ggr u n d i PI SA 2 0 1 5 ?

Cir k a hv er t r edj e elev m ed 1. gener at ionsindv andrer baggr und t aler dansk i hj em m et i 2015.

Det sam m e gælder godt halv delen, 56 % , af elever ne m ed 2. gener at ionsindvandr er baggr und.

I m idlert id har elev er m ed 1. gener at ionsindvandr erbaggr und gener elt en st ærker e socioøkono-

m isk baggr und, end t ilfældet er for elever ne m ed 2. gener at ionsindvandr erbaggr und.

Gr uppen af elev er m ed 1. gener at ionsindvandr er baggr und har også en bet ydeligt st ær kere for -

ældr ebaggr und i 2015, end den sam m e gr uppe havde t idligere, hvilket kan v ær e en del af

for k laringen på faldet i gabet . Til sam m enligning har der blandt elever m ed 2. gener at ionsind-

vandr er baggr und i Danm ar k k un v ær et en m indr e st igning fr a 2006 t il 2015 i andelen, der t aler

dansk i hj em m et , og i andelen, der har en r elat ivt st ær k socioøkonom isk baggr und.

D a n m a r k i e n in t e r n a t ion a l sa m m e n lign in g

Ser vi på nat ur fag, er gabet m ellem elever m ed og uden indvandr erbaggr und st ør re i Danm ar k

end i v or es nabolande Sver ige og Nor ge – m ed en enkelt undt agelse for Sver iges elever m ed

1. gener at ionsindv andr erbaggr und – og en hel del st ør r e end gennem snit t et for OECD- landene,

se Figur 2.

Det gælder især for gr uppen af elever m ed 2. generat ionsindvandr erbaggr und. Her er gabet i

Danm ar k på 69 point , m ens det i Sverige er 54, i Nor ge 43, og OECD- gennem snit t et er helt

nede på 31 point . Sam m e m ønst er gør sig gældende i læsning og m at em at ik , hvor gabet i

Danm ar k ( på hhv. 59 point for læsning og 60 point for m at em at ik) ligger bet r agt eligt over

OECD- gennem snit t et ( på hhv. 24 point for læsning og 25 point for m at em at ik) .

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Figu r 2

Gab i nat ur fagsscoren m ellem elever uden indv andrer baggr und og elever m ed

1. og 2. generat ionsnidvandr er baggr und for Danm ar k, Nor ge, Sverige og OECD

generelt i 2015

100

Danm ark

Norge

Sverige

OECD

Mellem uden indvandrerbaggrund og 1. generat ion

Mellem uden indvandrerbaggrund og 2. generat ion

Kilde: OECD ( 2016)

For sk e l på la n de n e s gr u ppe r a f in dv a n dr e r e le v e r

I Danm ar k udgør den sam lede andel af elever m ed indv andr erbaggr und 11 % . Det er nogen-

lunde på niveau m ed Norge, hvor andelen er 12 % , m en noget under Sv er ige, hv or andelen er

17 % . I Finland og I sland udgør andelen af elever m ed indvandr erbaggr und cir ka 4 % . De t re

hyppigst e oprindelseslande blandt danske elever m ed indvandrer baggr und er i 2015 Tyr kiet ,

I r ak og Libanon.

Gr upper ne af elev er m ed indv andr er baggr und er bet ydeligt for skellige i de nordiske lande. Mens

elev er m ed 1. gener at ionsindv andr er baggr und i 2015 udgj or de 3 % af elever ne i Danm ar k, var

den t ilsvar ende andel i Nor ge 6 % og i Sv erige 8 % . Elever m ed 2. gener at ionsindvandr er bag-

gr und udgj or de i Danm ar k 8 % , i Norge 6 % og i Sver ige 10 % af elever ne i 2015.

I 2015 kom m er elever ne m ed 1. gener at ionsindvandr erbaggr und i Danm ar k i høj er e gr ad fr a

hj em , hv or der t ales dansk ( t est landet s sprog) og har st ær ker e socioøkonom isk baggr und end

de t ilsv arende gr upper af elever i for eksem pel Nor ge og Sver ige. Den gennem snit lige socio-

øk onom iske st at us blandt elever m ed 2. gener at ionsindv andr er baggr und er i 2015 nogenlunde

på sam m e niveau i Danm ar k og Sverige – og t il dels i Norge.

Sam m ensæt ningen af gr upper ne af elever m ed indvandr er baggr und i de enkelt e lande har be-

t y dning for landenes gab i scoren. For eksem pel er gr uppen af elever m ed 1. gener at ionsind-

v andr er baggr und st ør re og har gener elt en svager e socioøkonom isk baggr und i Sver ige end i

Danm ar k og Nor ge. Det er en af år sager ne t il, at gabet i nat ur fag i Sverige ( 90 point ) m ellem

denne gr uppe og gr uppen af elev er uden indv andr er baggr und er st ør re end i Danm ar k ( 69

point ) og Nor ge ( 61 point ) , som m an kan se i Figur 2.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

For sk e lle i pr æ st a t ionsn iv e a u e r

Cir k a 40 % af elever ne m ed indvandr erbaggr und scor er r elat ivt lavt ( under niveau 2) i nat ur fag,

og cir k a en t r edj edel r elat ivt lavt i læsning og m at em at ik . Det bet yder , at disse elever v il hav e

r elat ivt svært ved at gennem før e en ungdom suddannelse. De t ilsvarende t al for elever uden

indv andr er baggr und er 11 t il 13 % i de t r e dom æner . I Danm ar k er andelen af elever m ed en

scor e, der bet egnes som et lavt pr æst at ionsniv eau i nat ur fag, læsning og m at em at ik , nogen-

lunde ens for elev er m ed 1. og 2. generat ionsindvandr er baggr und.

I Danm ar k er sandsynligheden for at score på et lavt niveau blandt elever m ed indvandr er bag-

gr und 3,4 gange st ør r e end for elever uden indvandr er baggr und, når der er kont rolleret for

elev er nes socioøk onom iske baggr unde. Det er en bet y deligt st ør re sandsy nlighed end i Norge

( 2,0) , Sv er ige ( 2,6) og OECD gener elt ( 2,3) . Danm ar k er det land, ud af de lande OECD bereg-

ner denne sandsynlighed for , hvor elev er m ed indv andr er baggr und har st ør st sandsy nlighed for

at score lavt .

For sk e lle i scor e n a f h æ n gigt a f k øn , spr og i h j e m m e t og opr in de lse sla n d

Blandt elev er m ed indvandr erbaggr und scorer drengene høj ere end piger ne i nat ur fag og m a-

t em at ik, m ens piger ne scor er høj ere end drengene i læsning. Mønst eret er det sam m e som

blandt elever uden indv andr erbaggr und.

Elev er m ed indvandrerbaggr und, som t aler dansk i hj em m et , scorer 13 point høj ere i nat ur fag

og m at em at ik og 19 point høj ere i læsning end elever m ed indvandrer baggr und, som ikke t aler

dansk hj em m e.

Blandt elever fr a de syv hyppigst e opr indelseslande scor er elever m ed opr indelsesland fr a Det

t idliger e Jugoslav ien i gennem snit høj est i både nat ur fag, læsning og m at em at ik , m ens elev er ,

hv is oprindelsesland er Libanon og Tyr kiet , i gennem snit scor er lavest . For skellen i nat ur fags-

scor en m ellem elev er fr a Det t idliger e Jugoslavien og elever fr a Libanon er for nat ur fag 54 point

og for læsning 49. For sk ellen i scoren m ellem elev er fr a Det t idligere Jugoslavien og elever fr a

Ty r k iet er for m at em at ik 51 point .

For sk e lle i scor e n a f h æ n gigt a f a lde r v e d in dv a n dr in g

Den opnåede scor e i nat ur fag, læsning og m at em at ik v ar ier er blandt elever m ed 1. gener a-

t ionsindv andr erbaggr und afhængigt af, hvor gam le de var , da de kom t il Danm ar k. Men m øn-

st eret er ik ke, som m an um iddelbart kunne for vent e. Elever , der kom t il Danm ar k, da de var

m ellem 6 og 12 år , scor er i gennem snit 464 point i nat ur fag. Det er overr askende noget høj ere

end elev er m ed 1. gener at ionsindvandr erbaggr und, som kom t il Danm ar k, inden de blev 6 år

( 433 point ) , og som har haft m ulighed for at vær e i det danske uddannelsessyst em fr a skole-

st art . Scor en for elever , der kom i 6- 12- år salder en er også overr askende høj er e end for 2. ge-

ner at ionsindv andr er e ( 441 point ) . Som for vent et har elever , der er kom m et t il Danm ar k, eft er

at de fy ldt e 12 år , en lav ere score ( 421 point ) . Når vi ser på læsning, finder vi også den høj est e

scor e blandt elever , som var m ellem 6 og 12 år , da de kom t il Danm ar k, m ens det er elever ,

som kom t il Danm ar k, eft er de var fyldt 12 år , som scorer høj est i m at em at ik blandt indvan-

dr ergr upper ne. Sidst nævnt e for skel er dog ikke signifikant . En del af for klaringen på disse over -

r askende r esult at er er sam m ensæt ningen af gr uppen af elever m ed 1. generat ionsindvandr er -

baggr und i for hold t il for eksem pel oprindelsesland.

For sk e lle i scor e n , n å r de r k on t r olle r e s f or ba ggr u n dsf or h old

Gr uppen af elever m ed indvandr erbaggr und kom m er oft er e fr a hj em m ed svagere socioøkono-

m isk baggr und og går på skoler , som har en st ør re andel elever m ed indvandr erbaggr und og

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

elever m ed laver e socioøkonom isk st at us. Socioøkonom isk baggr und har en selv st ændig bet y d-

ning for scor en, og når m an kor r iger er for den, får m an der for et m er e klar t billede af bet yd-

ningen af indvandrer baggr und.

Kont roller er m an for socioøkonom isk baggr und, er gabet i nat ur fagsscore lidt m indre for elever

m ed 2. gener at ionsindvandr erbaggr und i Danm ar k end for elever m ed 1. gener at ionsindvan-

dr erbaggr und. For før st nævnt e gr uppe er gabet 48 point i for hold t il elev er uden indv andr er -

baggr und. Det t e gab er dog st adig bet y deligt høj ere end Norge ( 28 point ) og Sv er ige ( 37 point )

og OECD- gennem snit t et ( 20 point ) .

Når v i t ager høj de for en r ække andr e kar akt erist ik a ud over socioøkonom isk baggr und, nem lig

k øn, spr og t alt i hj em m et og skolens elevsam m ensæt ning, scorer elever m ed indvandrer bag-

gr und st adig bet ydeligt laver e end elever uden. Gabet m ellem elever m ed og uden indv andr er-

baggr und er 34 point i nat ur fag, 25 i læsning og 26 i m at em at ik, når vi kont r ollerer for disse

for hold. Generelt t y der det på, at skolens elevsam m ensæt ning bet y der r elat iv t lidt for , hv or

godt elever ne k lar er sig i PI SA- t est ene.

Ele ve r n e s h oldn in ge r , for v e n t n in ge r og in t e r e sse f or n a t u r f a g

Elev er ne har i PI SA 2015 fået en r æk ke spør gsm ål, som r elat erer sig t il der es m ot ivat ion, int e-

r esse, for vent ninger og selvt illid i for hold t il nat ur fag. Når vi ser på for skelle m ellem elever m ed

og uden indvandr erbaggr und, er elev er ne m ed 1. gener at ionsindv andr er baggrund den gr uppe,

der i høj est e grad angiver at have glæde ved og int er esse for nat ur fag og br uger frit iden på

ak t iv it et er r elat eret t il nat ur fag. Når vi ser på elever nes holdninger t il inst r um ent el m ot ivat ion

– alt så om de er int eresser ede i nat ur fag, for di det vil v ær e nyt t igt for dem i deres fr em t idige

st udier og kar rierer – svarer elever m ed både 1. og 2. generat ionsindvandrer baggr und i høj er e

gr ad posit ivt på disse spør gsm ål end elev er uden indvandr erbaggr und. Også elever m ed 2.

gener at ionsindvandr er baggr und lader t il at have m er e glæde ved nat ur fag og at br uge m ere af

fr it iden på ak t ivit et er relat eret t il nat ur fag end elever uden indvandrer baggrund. Elever m ed

indv andr er baggr und er alt så i høj gr ad m ot iver ede for og int eresserede i at lær e nat ur fag.

Gr uppen af elever m ed indvandr erbaggr und har da også i langt høj ere gr ad for vent ninger t il,

at de har et j ob m ed nat urfagligt indhold, når de er 30 år , end elever uden indvandr er baggr und.

Elev er m ed 1. gener at ionsindvandr er baggr und og elev er uden indv andr erbaggr und angiv er no-

genlunde det sam m e niv eau for selv t illid i for hold t il nat ur fag, m ens selv t illiden er lav ere for

elev er ne m ed 2. gener at ionsindvandrer baggr und. Den gennem snit ligt lavere faglige scor e hos

1. generat ionsindv andrer elever ne sam m enlignet m ed elever uden indv andr erbaggr und afspej -

ler sig således ik ke i der es selvt illid i for hold t il nat urvidenskab. Det ser den t il gengæld i nogen

gr ad ud t il at gøre blandt elever m ed 2. gener at ionsindv andr er baggr und.

D a t a og m e t ode

Result at er ne fr a PI SA vedr ør er t r e faglige om r åder , som i under søgelsen kaldes dom æner . De

om fat t er nat ur fag, læsning og m at em at ik. I PI SA 2015 er nat ur fag hoveddom æne. Sidst e gang

nat ur fag var hov eddom æne var i 2006. I nden for hoveddom ænet får eleverne ekst r a m ange

opgaver og får der udov er en r æk ke spør gsm ål om for eksem pel deres m ot ivat ion, int eresse og

holdninger – i 2015 alt så specifik t i for hold t il nat urfag.

Ud ov er t est af elever nes fær digheder inden for de t r e dom æner inddr ager PI SA også en lang

r æk k e baggr undsoplysninger . Elever ne besvar er spørgeskem aer , som om handler klasset rin,

k øn, fam iliebaggr und, socioøkonom isk baggr und, spr og t alt i hj em m et , indv andr er baggr und

m v . Der udover indgår der i dat am at erialet en r ække oply sninger indsam let blandt de delt agende

sk oler . Det er således m uligt at under søge, hvor vidt der er en st at ist isk sam m enhæng m ellem

disse fak t or er og PI SA- scor en.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

7.161 elev er i alder en 15- 16 år fr a 331 uddannelsesinst it ut ioner har delt aget i PI SA 2015.

I nst it ut ioner ne om fat t er både folkeskoler og fr ie gr undskoler . I for bindelse m ed dat aindsam lin-

gen er der udt r ukket ekst ra m ange elever m ed indvandr er baggr und for at få en st ør r e dækning

af disse elev er s baggr und og kom pet encer . Elev er m ed indv andr erbaggr und er defineret ved,

at begge forældr e er født i et andet land end Danm ar k. I alt 1.880 elever m ed indvandrer bag-

gr und indgår i under søgelsen. Ved v ægt ning er det sik r et , at elev er m ed indv andr er baggr und

udgør et repræsent at iv t udsnit alle elever .

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

PI SA – en ov er sigt

PI SA- pr ogr am m et er et abler et i et sam ar bej de blandt OECD- m edlem slande og en r æk ke andre

lande. For m ålet m ed progr am m et er at m åle, hvor godt unge m ennesker er for ber edt t il at

m øde de fr em t idige udfordr inger i uddannelsessyst em et , på ar bej dsm ar kedet , i frit iden m v.

PI SA gennem føres hv er t t r edj e år – før st e gang i 2000 – og PI SA 2015 er således sj et t e gang.

PI SA udgør en om fat t ende og dybt gående v ur dering af unges k unnen.

PI SA under søger unge m ennesker s k om pet encer nær v ed slut ningen af den under v isningsplig-

t ige per iode. De unge, der indgår i de int er nat ionale PI SA- under søgelser er født i 1999, og

hov edpar t en af dem er der ved 15- 16 år på undersøgelsest idspunkt et . PI SA er k ar akt erist isk

v ed, at den ik k e v urderer kom pet encer ne ud fr a specifikke læseplaner s indhold, m en i st edet

ser på, hvor godt de unge kan br uge deres k unnen i for hold t il udfordringer i det v ir k elige liv ,

således som det k an m åles m ed de bedst e t est , der er t il r ådighed på under søgelsest idspunk t et .

Vur der inger ne sker ud fr a t est , som er gennem ført under ensar t ede, prøvelignende for hold på

de unges sk oler ver den over . Fr a PI SA 2015 er disse t est fuldt com put erbaser ede. Ved de gen-

t agne under søgelsesr under kan de delt agende lande sam m enligne sig m ed andr e lande, ligesom

de k an få et indt r y k af udv ik lingen over t id.

Danm ar k har i PI SA 2015, ligesom i PI SA 2009 og PI SA 2012, som en nat ional opt ion valgt at

udt r æk k e en ekst r a st or st ikpr øve blandt elever m ed indv andrer baggr und. Denne opt ion er

v algt , for at m an kan lave det alj er ede analyser på gr uppen af indvandr ere. For at k unne lav e

r epræsent at iv e under søgelser af elever m ed indvandr er baggr und er det nødvendigt m ed en

st ørr e st ik prøv e, og der er der for udvalgt flere skoler m ed m ange elever m ed indv andr er bag-

gr und og på et udv alg af de delt agende skoler er der udt r ukket flere elever m ed indv andrer -

baggr und.

I hv er under søgelsesr unde t est es elever ne inden for t r e ” dom æner ” : Nat ur fag, læsning og m a-

t em at ik . I hv er r unde fok user es særligt på ét af de t re dom æner , hvilk et i PI SA 2015 er nat ur fag.

Elev er ne gives fler e opgaver inden for hoveddom ænet end inden for de t o øvr ige dom æner i

den pågældende r unde. PI SA- t est result at er ne for hver t dom æne opgøres i point på en skala

udv ik let for hv ert fagom r åde designet t il at v ise de generelle kom pet encer t est et i PI SA. Gen-

nem snit t et for hv er af disse skalaer er sat t il 500 point og m ed en st andardafv igelse på 100

point som gennem snit for OECD- landene, før st e gang det pågældende dom æne var hoveddo-

m æne. Elever ne er der udover i 2015 blevet t est et i pr oblem løsning i sam ar bej de m ed andr e.

Result at er ne af disse t est offent liggør es t il eft er år et 2017.

I t illæg t il elever nes t est result at er indsam les en ræk ke spørgeskem aer t il elever ne, hvor der

blandt andet st illes en r ække spørgsm ål om elevernes fam iliem æssige baggrund, der es hold-

ninger og for vent ninger t il nat ur fag og m ot ivat ion. I PI SA 2015 indgår der udover også spør ge-

skem aer t il elev er ne om blandt andet der es it - kom pet encer og vur der ing af skolem ilj ø, ligesom

skoleleder ne ligeledes st illes en rækk e spør gsm ål om der es skoler sam t lær ings- og skolem ilj ø.

Disse sidst næv nt e spørgesk em aer indgår dog ikke i nær vær ende r apport .

I kapit el 6 er udt ræk t il st ikpr øven t il PI SA 2015 beskr evet . I den danske PI SA hovedr apport

( Chr ist ensen, 2016) er PI SAs t est inst r um ent er sam t den t eoret iske ram m e for nat ur fagene be-

skr ev et det alj eret .

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Hv em er de unge m ed indv andr er baggr und

i PI SA 2015?

De øvr ige k apit ler i denne r apport om handler , hvordan elever m ed indvandr er baggr und klarer

sig i PI SA, deres holdninger , int er esse for og for vent ninger t il nat ur fag. I det t e kapit el gives en

kor t beskr ivelse af de unge m ed indvandrer baggr und, der indgår i undersøgelsen i for hold t il

blandt andet , hvor st or en andel de udgør af den sam lede gr uppe af elever, hvilket sprog de

t aler hj em m e, oprindelsesland og alder v ed indv andr ing.

Elev er m ed indvandr erbaggr und inkluder er både elever , der er født i t est landet , m en hvor begge

for ældre er født i et andet land ( 2. gener at ionsindvandr er e) og elever , som er født uden for

t est landet ( 1. gener at ionsindvandr er e) ( OECD, 2016, s. 243) , se også boks 2.1.

Definit ion af indvandrer st at us baser es på elever nes svar på oplysninger om for ældr enes opr in-

delsesland. Elev en sk al i spørgeskem aet kr ydse af, hvilket land hans eller hendes for ældre er

født i. Der kan vælges m ellem : Danm ar k, Afghanist an, Det t idliger e Jugoslavien, I r ak, Libanon,

Pak ist an, Som alia, Ty r kiet , Fær øer ne, Grønland, Sver ige, Nor ge, I sland, Finland, et andet eu-

r opæisk land og et andet ik ke- eur opæisk land.

Både før st e- og andengener at ionsindvandrer ne kan yder ligere opdeles eft er , om de t aler dansk

( eller t est landet s) sprog i hj em m et . Der er også et fåt al blandt elever , som kat egoriser es som

uden indv andrer baggr und, som t aler et andet sprog end dansk i hj em m et .

Før st egener at ionsindvandr er elever kan endvidere opdeles eft er det ant al år , de har opholdt sig

i t est landet .

Selv om det ov er ordnede analy seniveau i denne r appor t er elever nes indvandr erbaggr und, er

det v igt igt at holde sig for øj e, at elever ne m ed indvandr er baggr und er en blandet gr uppe, der

er kom m et t il Danm ar k af m eget for skellige gr unde. Både elever , der er kom m et t il Danm ar k,

for di forældr ene er kom m et for at ar bej de, og elever m ed for ældr e, der er flygt et fr a krig eller

under t r y kk else, indgår i sam m e bet egnelse. Ud over for skellige baggr undsfor hold kny t t et t il

for ældrene inkluderer gr uppen også for skellige nat ionalit et er m ed for skellige uddannelsest r adi-

t ioner og – blandt elever m ed 1. gener at ionsindv andr er baggr und – elever , som kom m er fra

m ange forsk ellige sk olesyst em er . Der vises gennem snit sresult at er i PI SA- scoren ud fr a en op-

deling eft er oprindelsesland, hvilk et t il dels fanger nogle af de for skelle i elever nes baggr unde,

her under år sagen t il, at de er bosat i Danm ar k.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Bok s 2 .1 D e f init ion a f e le ve r m e d in dv a n dr e r ba ggr u n d

Vi sk elner m ellem fem t y per af elev er m ed forskellig indv andr erbaggr und:

Uden indvandrer baggr und:

Elever uden indvandrer baggr und er elever , hvor m indst én af

for ældrene er født i det land, hvor eleven bor / er blevet t est et , uanset om eleven selv er

født i t est landet .

Med indv andrer baggr und:

Elever m ed indvandr er baggr und er elever , hvor begge for ældre

er født i et andet land end t est landet .

Andengener at ionsindvandr er e:

Elever , som er født i t est landet , m en hv or begge forældre

er født i et andet land.

Før st egenerat ionsindvandr er e:

Elever , som er født uden for t est andet , og hvor begge

for ældre er født i et andet land.

Elev er

m ed indvandr er baggr und

om fat t er således både før st e- og andengenerat ionsele-

v er og ink luder er både fx fly gt ninge, indvandr ere og fam iliesam m enfør t e.

Taler dansk i hj em m et :

Elev er m ed indv andr erbaggr und, der hov edsageligt t aler dansk i

hj em m et . Denne gr uppe best år af både før st e- og andengenerat ionselev er , m en ikke

elev er uden indv andr erbaggr und.

Kilde: OECD 2016

2.1

Hvor m ange elever har indvandrer baggr und i Danm ark og i

de øvrige nordisk e lande

Figur 2.1 viser andelen af elever ne m ed henholdsvis 1. og 2. gener at ionsindv andr er baggr und i

de nordiske lande i 2015. Den m ør keblå del af søj len angiver andelen af 1. gener at ionsindvan-

dr erelev er og den grønne del af søj len angiv er andelen af 2. generat ionsindv andr er elever . Dan-

m ar k , Nor ge og Sver ige har m ar kant fler e elever m ed indvandrer baggr und end Finland og I s-

land. I Sv er ige har 17,4 % af elever ne indv andrer baggr und, hvor af 9,8 % er 2. gener at ionsind-

v andr er e. Danm ar k og Nor ge har bet ydelig fær r e elev er m ed indvandrer baggr und end Sver ige

nem lig henholdsv is 10,7 og 12 % .

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Figu r 2 .1

Andel elever m ed 1. og 2. gener at ionsindv andr erbaggr und i de nordiske lande i

2015. Pr ocent

20,0

18,0

16,0

14,0

12,0

10,0

6,0

8,0

6,0

4,0

6,1

2,0

0,0

Danm ark

Norge

Sverige

Finland

I sland

1. generat ion

Kilde: OECD ( 2016) Tabel I . 7. 1.

9,8

7,9

7,6

1,8

2,2

1,2

2,8

2. generat ion

Der er bet ydelige for skelle på gr upper ne af elever m ed indvandr erbaggr und i de nor diske lande.

I Danm ar k er andelen af elever m ed 1. generat ionsindvandr er baggr und bet ydelig laver e end i

Nor ge og Sv erige. Mens der i Danm ar k i 2015 var 2,8 % af elever ne m ed 1. gener at ionsind-

vandr er baggr und, var der i Norge 6,1 % og i Sver ige 7,6 % . Elever m ed 1. gener at ionsindvan-

dr erbaggr und udgør alt så en m indr e del af den sam lede gr uppe af elever m ed indvandr erbag-

gr und i Danm ar k i for hold t il de øvr ige nordiske lande.

Figur 2.2 viser udvik lingen i andelen af elev er m ed indv andr er baggr und ( 1. og 2. generat ions-

indv andr er e sam let ) i de nor diske lande. I alle de nor diske lande har der vær et en st igning i

andelen af elever m ed indvandr er baggr und. I Danm ar k st eg andelen af elever m ed indvandrer -

baggr und 7,6 % i 2006 t il 10,7 % i 2015. Over hele perioden har Sverige den st ør st e andel af

elev er m ed indvandr erbaggr und og Finland og I sland har de lavest e andele af elever m ed ind-

vandr er baggr und, når v i sam m enligner de nor diske lande. I 2006 havde Danm ar k en høj er e

andel af elever m ed indvandr er baggr und end Nor ge, m en eft er 2009 har der i Nor ge vær et en

st ørr e st igning i andelen af elever m ed indv andrer baggr und i for hold t il Danm ar k .

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Figu r 2 .2

20,0

18,0

16,0

14,0

12,0

10,0

8,0

6,0

4,0

2,0

0,0

Andel elever m ed indvandr er baggr und i de nor disk e lande 2006- 2015

2006

Danm ark

2009

Norge

Sverige

2012

Finland

2015

I sland

Kilde: OECD ( 2016) Tabel I . 7. 1 Egelund et al. , 2011 og Chr ist ensen et al. ( 2014) .

Af Figur 2.3 og Figur 2.4 ses, at udv ik lingen i andelen af 2. gener at ionsindvandr erelever i Dan-

m ar k følger udv ik lingen i de øvrige nordiske lande i perioden 2006 t il 2015, m ens udviklingen i

andelen af 1. gener at ionsindv andr er elever i Danm ar k er bet ydelig anderledes end blandt de

øvr ige nor diske lande, sær ligt Nor ge og Sver ige. Hv or der har vær et en for dobling i andelen af

elev er m ed 1. gener at ionsindvandr er baggr und i Norge og Sverige fr a 2006 t il 2015, er andelen

af disse elev er faldet fra 3,4 t il 2,8 % i Danm ar k i sam m e periode. Bem ær k, at dat aindsam lin-

gen t il PI SA 2015 for egik i for år et 2015. St igningen i ant allet af asylansøger e og fly gt ninge,

som Danm ar k og de øvr ige nordiske lande oplevede i 2014, og sær ligt i 2015, for vent es at

påv ir ke t allene i m indre gr ad, da langt de flest e af disse ik ke indgår i dat agrundlaget på gr und

af der es m anglende k endsk ab t il t est landet s sprog.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Figu r 2 .3

Andel elever m ed 2. generat ionsindvandr erbaggr und i de nordiske lande

2006- 2015

12,0

10,0

8,0

6,0

4,0

2,0

0,0

2006

Danm ark

2009

Norge

Sverige

2012

Finland

2015

I sland

Kilde: OECD ( 2016) Tabel I . 7. 1 Egelund et al. , 2011 og Chr ist ensen et al. ( 2014) .

Figu r 2 .4

Andel elever m ed 1. generat ionsindvandr erbaggr und i de nordiske lande

2006- 2015

8,0

7,0

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

2006

Danm ark

2009

Norge

Sverige

2012

Finland

2015

I sland

Kilde: OECD ( 2016) Tabel I . 7. 1 Egelund et al. , 2011 og Chr ist ensen et al. ( 2014) .

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

2.2

Sprog, herkom st og alder ved ankom st

I Tabel 2.1 ses andelen blandt elev er ne i de nor diske lande, som t aler t est landet s spr og i hj em -

m et , i 2006, 2009, 2012 og 2015 opdelt på elev er m ed 1. og 2. gener at ionsindv andr er baggr und.

I Danm ar k t aler godt en t redj edel ( 32 % ) blandt elever m ed 1. gener at ionsindvandr er baggr und

og lidt over halvdelen blandt elever m ed 2. gener at ionsindv andr er baggr und dansk i hj em m et .

Andelen blandt elev er m ed henholdsvis 1. og 2. gener at ionsindv andr er baggr und, der t alt e

dansk i hj em m et , var st or t set den sam m e i 2006, 2009 og 2012, som i 2015. Blandt elever

m ed 1. gener at ionsindv andr erbaggr und t alt e 30, 32 og 34 % dansk i hj em m et i henholdsvis

2006, 2009 og 2012. Blandt elever m ed 2. generat ionsindv andrer baggr und t alt e 54, 55 og 54

% dansk i hj em m et i henholdsvis 2006, 2009 og 2012.

I Sv er ige og Finland er der fær r e elever m ed indvandr erbaggr und ( både 1. og 2. gener at ions-

indvandr er baggr und) , der t aler henholdsvis sv ensk og finsk , end elever m ed indv andrer bag-

gr und, der t aler dansk i Danm ar k. I Nor ge er der fr a 2006 t il 2015 sket en st or st igning i andelen

blandt elev er m ed 2. gener at ionsindvandr erbaggr und, der t aler nor sk, således at der i 2015 er

om t r ent lige så m ange blandt elever m ed 2. generat ionsindv andr erbaggr und, der t aler nor sk

( 57 % ) , som der er blandt sam m e gr uppe i Danm ark, der t aler dansk.

Ta be l 2 .1

Andel blandt elever ne, der t aler t est landet s spr og i hj em m et , opdelt på 1. og 2.

gener at ion. Pr ocent

2006

1 . gene-

r a t ion

Danm ar k

Nor ge

Sv er ige

Fin land

I sland

OECD

2 . gene-

r a t ion

2009

1 . gene-

r a t ion

2 . gene-

r a t ion

2012

1 . gene-

r a t ion

2 . gene-

r a t ion

2015

1 . gene-

r a t ion

2 . gene-

r a t ion

Not e: ( . ) angiv er , at der er for få obser v at ioner t il at angiv e andelene. Signif ik ant e for sk elle i for hold t il 2015 er m ar k er et

m ed

f e d

Kilde: Egne ber egninger på PI SA- dat a.

Figur 2.5 viser andelen blandt elever m ed indvandrer baggr und ( 1. og 2. gener at ion sam let ) ,

der t aler t est t est landet s spr og i hj em m et for Danm ar k og de øvr ige nor diske lande i 2009,

2012 og 2015. I Danm ar k var der i 2015 50 % blandt gr uppen af elever m ed indvandrer bag-

gr und, der t alt e dansk i hj em m et . Denne andel var i 2009 og 2013 48 % . Mens der for Danm ar k

og Sv er ige ( 35 % i 2015) , kun har vær et m indr e ændr inger i denne andel i per ioden 2009 t il

2012, er denne andel st eget bet ydeligt over år ene i Nor ge. I Nor ge var andelen blandt elever

m ed indv andr er baggr und, der t alt e nor sk i hj em m et 23 % i 2009, 34 % i 2012 og 44 % i 2015.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Figu r 2 .5

Andel blandt elever m ed indvandr er baggr und, der t aler t est landet s sprog i

hj em m et . Pr ocent

60%

50%

40%

34%

32%

26%

23%

19%

28%

21% 21%

48% 48%

50%

44%

35%

31%

30%

20%

10%

Danm ark

Norge

2009

Sverige

2012

2015

Finland

I sland

Kilde: Egelund et al. ( 2011) , Chr ist ensen et al. ( 2014) og egne ber egninger på PI SA- dat a.

Tabel 2.2 viser sam m ensæt ningen af gr uppen af elever m ed indv andrer baggr und i for hold t il

deres opr indelsesland. Det ses, at de t re hyppigst e oprindelseslande i 2015 ( ud af de fr em sat t e

sv ar m uligheder ) er Tyr kiet ( 17 % ) , I r ak ( 11 % ) og Libanon ( 9 % ) . Disse t r e oprindelseslande

v ar også de hy ppigst e i 2012, m ens de hyppigst e opr indelseslande i 2009 var Det t idligere

Jugoslav ien, Pak ist an og Tyr kiet ( Egelund et al. 2011) .

Ta be l 2 .2

Opr indelsesland blandt elev er m ed indv andrer baggrund. Pr ocent

2012

2015

Opr inde lse sla nd

Afghanist an

Det t idligere Jugoslav ien

I rak

Libanon

Pak ist an

Som alia

Tyrk iet

Andet opr indelsesland

Not e: Andet opr indelsesland ink luder er alle andr e lande, det k an v ær e både nor disk e, EU og andr e ik k e- v est lige lande.

Kilde: Egne ber egninger på PI SA 2015- dat a og Chr ist ensen et al. ( 2014) .

Figur 2.6 v iser alder ved indv andr ing blandt elev er m ed 1. gener at ionsindv andr er baggr und i

2009, 2012 og 2015. Det ses, at gr uppen af elever m ed 1. generat ionsindvandr er baggr und

best år af fler e elever , som er kom m et t il Danm ar k eft er 12- år salder en i 2015 i for hold t il i 2009

og 2012. I 2015 er der således 15 % blandt elever m ed 1. generat ionsindvandr er baggr und,

som er indvandr et eft er 12- år salder en, m ens denne andel i 2009 og 2012 var 6 % . Andelen af

I Egelund et al. ( 2011) indgår ik ke en opgørelse over andele fr a disse lande og Tabel 2. 2 ink luderer der for

k un t al for 2012 og 2015.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

elever , der indv andrede før 6- år salderen, var i 2015 53 % , m ens denne andel var 65 og 43 %

i henholdsvis 2012 og 2009.

Figu r 2 .6

Alder v ed indv andr ing blandt elev er m ed 1. gener at ionsindv andr er baggr und i

2009, 2012 og 2015

I ndvandret før 6- årsalderen

I ndvandret m ellem 6- og 12- årsalderen

I ndvandret eft er 12- årsalderen

100

2009

2012

2015

Kilde: Egelund et al. ( 2011) , Chr ist ensen et al. ( 2014) og egne ber egninger på PI SA 2015- dat a.

2.3

Socioøkonom isk baggr und

Eksist er ende for sk ning peger på forældr enes uddannelse som en v igt ig fak t or, som har bet y d-

ning for elever nes fær digheder i skolen. Figur 2.7 viser for ældrenes høj est e uddannelse for

før st e- og andengener at ionselever og for elever uden indvandr er baggr und i Danm ar k i 2009,

2012 og 2015. Figur en viser , hv or st or en del af elever ne der har for ældre m ed henholdsvis

gr undsk oleuddannelse, ungdom suddannelse eller vider egående uddannelse som høj est e uddan-

nelse. Ungdom suddannelse dæk k er over gym nasial og er hver vsfaglig uddannelse

, og v idere-

gående uddannelse dæk k er over kor t , m ellem lang og lang vider egående uddannelse, sam t for -

sk er uddannelse ( ph.d.) .

Man bør vær e opm ær ksom på, at for ældrenes uddannelse for m anges

vedk om m ende er t aget i hj em landet , og at de opnåede kvalifik at ioner ikke nødvendigvis vil

sv ar e t il en dansk uddannelse af sam m e længde. Der udover bør m an vær e opm ær ksom på, at

hvis bar e én af for ældrene har en kort vider egående uddannelse, så er elevens for ældr es ud-

dannelsesbaggr und en vider egående uddannelse.

I bilag 1 er der en y derliger e besk rivelse af gruppen af elever m ed 1. gener at ionsindvandrer baggr und opdelt

på alder ved indvandring.

Denne gruppering følger de int ernat ionale kat egoriseringer I SCED og inkluderer I SCED 3 og 4.

Denne gruppering følger de int ernat ionale kat egoriseringer I SCED og inkluderer I SCED 5 og 6.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Figu r 2 .7

For ældr euddannelse for elever uden indvandr erbaggr und og elever m ed 1. og 2.

gener at ionsindv andr er baggr und i Danm ar k i 2009, 2012 og 2015

1. generat ion

2015

2012

2009

2015

2012

2009

2015

2012

2009

10%

20%

Uden

indvandrerbag

grund

2. generat ion

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Maks grundskole

Ungdom suddannelse

Videregående

Not e: Uddannelsesk at egor iser ingen er baser et på den OECD k onst r uerede v ar iabel HI SCED, som er baser et på elev er nes

angiv else af f or ældr enes høj est e uddannelse.

Kilde: Egelund et al. ( 2011) , Chr ist ensen et al. ( 2014) og egne ber egninger på PI SA 2015.

Figur 2.7 viser , at elever m ed indvandr erbaggr und generelt har for ældre m ed lavere uddannelse

end elever uden indv andrer baggr und. I 2015 har 77 % blandt elever uden indvandr erbaggr und

en for ældr e m ed en videregående uddannelse, m ens de t ilsvarende t al for elever m ed 1. og 2.

gener at ionsindv andr er baggr und er 63 og 49 % . Andelen af elever m ed en for ældre m ed en

v ideregående uddannelse er bet y delig høj er e blandt elever m ed 1. gener at ionsindvandr er bag-

gr und end blandt elever m ed 2. gener at ionsindvandr erbaggr und.

Af Figur 2.7 fr em går det endv idere, at elever uden indvandr er baggr und og elever m ed 1. ge-

ner at ionsindv andr er baggrund har haft en bet y delig st igning fr a 2012 t il 2015 i andelen af elever

m ed for ældr e, som har en vider egående uddannelse ( hhv. 69 og 52 % i 2012 og 77 og 63 % i

2015) . Blandt elever m ed 2. gener at ionsindvandrerbaggr und har der ikke vær et sam m e st ig-

ning i andelen m ed for ældr e m ed en videregående uddannelse. For alle t re gr upper er der sket

en st igning i andelen m ed for ældr e m ed gr undskole som høj est e uddannelsesniv eau fr a 2012

t il 2015.

Figur 2.8 viser forældr enes høj est e uddannelse for elever m ed og uden indvandr er baggr und i

Danm ar k, Sver ige og Norge i 2009, 2012 og 2015. I alle t re lande er for ældre uden indv andr er -

baggr und bedr e uddannet end forældr e m ed indvandr er baggr und. Danm ar k har r elat ivt set fler e

elev er m ed indvandrer baggr und, hv is for ældre høj st har en gr undsk oleuddannelse, sam m en-

lignet m ed de øv r ige nordisk e lande. I 2015 er der 29 % blandt elever m ed indvandr er baggr und,

hvis for ældre høj st har en gr undskoleuddannelse i Danm ar k , m ens denne andel er 13 og 8 % i

henholdsvis Sver ige og Nor ge. Fr a 2012 t il 2015 er andelen blandt elever m ed indvandrer bag-

gr und, hvis for ældr e høj st har en gr undsk oleuddannelse st eget fr a 22 t il 29 % i Danm ar k , m ens

den er st ort set uændret i Sver ige ( fr a 12 t il 13 % ) og er faldet i Norge ( fr a 12 t il 9 % ) .

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Figu r 2 .8

For ældr euddannelse for elever m ed og uden indvandr erbaggr und i Danm ar k,

Nor ge og Sver ige i 2009, 2012 og 2015

Uden ind.

bg.

2015

2012

2009

2015

2012

2009

2015

2012

2009

2015

2012

2009

2015 1

2012

Danm ark

Sverige

Uden ind.

bg.

Med ind.

bg.

Med ind.

bg.

10%

Uden ind.

bg.

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Norge

2009 1

2015

2012

2009

Med ind.

bg.

20%

Maks grundskole

Ungdom suddannelse

Videregående

Kilde: Egelund et al. ( 2011) , Chr ist ensen et al. ( 2014) og egne ber egninger på PI SA 2015.

I Tabel 2.3 er forældr enes uddannelse opgj ort på en anden m åde, end det var t ilfældet i Figur

2.8. Her er forældr enes uddannelsesbaggr und opgj or t v ed at angive andelen blandt elever ne

m ed indv andr er baggr und, der har m indst én for ælder m ed en uddannelse på sam m e niv eau,

som den gennem snit lige uddannelse blandt for ældre i landet . I det følgende bet egner vi denne

definit ion som ” forældre m ed uddannelse over gennem snit t et ” . Denne m åde at opgøre foræl-

dr enes uddannelsesbaggrund fr em går af OECD’s PI SA 2015- r appor t ( OECD, 2016) og er opgj ort

for elev er m ed 1. og 2. gener at ionsindv andr er baggrund og k un ber egnet for 2006 og 2015.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Ta be l 2 .3

Andel blandt elev er m ed indv andr er baggr und m ed m indst én forældr e m ed en

uddannelse over gennem snit t et

2006

1 . g e n e r a t ion

2 . g e n e r a t ion

41, 9

51, 0

72, 4

39, 1

74, 7

1 . g e n e r a t ion

6 2 ,1

4 2 ,6

5 5 ,9

6 1 ,8

48, 9

2015

2 . g e n e r a t ion

47, 5

3 3 ,6

5 1 ,4

55, 7

65, 5

Danm ar k

Nor ge

Sv er ige

Fin land

I sland

46, 6

65, 8

68, 9

40, 2

41, 4

Not e: 1) ” m ed en uddannelse ov er gennem snit t et ” er definer et som en uddannelse på sam m e niv eau som den gennem -

snit lige uddannelse blandt for ældr e i t est landet . Signif ik ant e for sk elle m ellem 2006 og 2015 er m ar k er et m ed

f e d

Kilde: OECD ( 2016) t abel I . 7. 2.

Af Tabel 2.3 fr em går det , at der er 62 % blandt elev er ne m ed 1. gener at ionsindv andr er bag-

gr und i Danm ar k og Finland, som har for ældr e m ed uddannelse ov er gennem snit t et i 2015,

m ens det t ilsv ar ende t al for Norge og Sverige er henholdsv is 43 og 56 % . I Danm ar k er der

blandt elev er ne m ed 1. gener at ionsindv andr er baggrund en høj er e andel, der har for ældr e m ed

uddannelse over gennem snit t et , end der er blandt elever ne m ed 2. gener at ionsindvandr er bag-

gr und ( 48 % ) . Det sam m e er t ilfældet i Sverige og Nor ge, hvor for skellene i andelen af elever

m ed for ældre m ed uddannelse over gennem snit t et dog er m indr e.

Fra 2006 t il 2015 er der i Danm ark sket en signifikant st igning blandt elever m ed 1. generat ions-

indvandrerbaggrund, der har en forælder m ed uddannelse over gennem snit t et ( fra 47 t il 62 % ) .

Blandt elever m ed 2. generat ionsindvandrerbaggrund har der også været en st igning i andelen

m ed forældre m ed uddannelse over gennem snit t et , m en denne st igning er m indre ( fra 42 t il 48

% ) og ikke signifikant . I Norge er denne udvikling i andelen af elever m ed en forælder m ed en

uddannelse over gennem snit t et m odsat : For både elever m ed 1. og 2. generat ionsindvandrerbag-

grund er der sket et signifikant fald i andelen m ed en forælder m ed uddannelse over gennem snit -

t et ( for elever m ed 1. og 2. generat ionsindvandrerbaggrund fra hhv. 66 % i 2006 t il 43 % i 2015

og fra 51 % i 2006 t il 34 % i 2015) .

I PI SA- under søgelser ne indsam les en r æk ke yderliger e oplysninger om elever nes fam iliebag-

gr und gennem elev spør geskem aet . Der bliver blandt andet spurgt t il, hvilke kult ur elle besid-

delser der er i hj em m et ( fx bøger , digt sam linger og kunst ) , hvilke uddannelsesr essour cer der

for efindes i hj em m et ( fx skr ivebor d t il at lave lek t ier ved, om der er et st ille st ed at lave lekt ier,

og om der er bøger t il r ådighed i for bindelse m ed lekt ielæsning) , hvilke såkaldt e velst andsgoder

der er i hj em m et ( fx fj er nsyn, com put ere og biler t ilhør ende fam ilien) sam t forældr enes uddan-

nelsesniv eau og er hv er vsm æssige st illinger . Et cent r alt indeks i forbindelse m ed PI SA er det

sam lede indek s for økonom isk, social og kult ur el st at us ( ESCS- indekset ) . Det t e indeks er blandt

andet baseret på spør gsm ål om for ældr enes uddannelse og er hver vsm æssige st illing, m at erielle

goder og uddannelsesm æssige r essour cer i hj em m et , se boks 2.2. Konst r uk t ionen af de enk elt e

indek s, der er m ed i PI SA, er yder ligere beskrevet i de int er nat ionale t ekniske baggr undsr ap-

port er ( PI SA 2012 Technical Repor t , OECD 2014 og PI SA 2015 Technical Repor t sam t OECD

2016b, Annex A1) .

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Bok s 2 .2 PI SA- in de k se t f or øk on om isk , socia l og k u lt u r e l st a t us ( ESCS)

PI SA- indekset for økonom isk, social og kult ur el st at us ( ESCS) er sam m ensat af følgende

k om ponent er :

•

For ældr enes høj est e uddannelsesniveau ( m ålt i ant al år )

For ældr enes høj est e er hver vsm æssige st illingskat egori

Fam iliens velst andsniveau

Fam iliens k ult ur elle besiddelser

Uddannelsesm æssige r essour cer i hj em m et

Ant allet af bøger i hj em m et

De endelige ESCS- vær dier ber egnes således, at den gennem snit lige OECD- elev har sco-

r en 0, og st andardafvigelsen for OECD- elevpopulat ionen er 1.

Kilde: OECD ( 2012)

I Tabel 2.4 ses gennem snit sv ærdien på ESCS- indekset blandt elever m ed henholdsvis 1. og 2.

gener at ionsindv andr er baggr und og elever uden indv andr erbaggr und for de nor diske lande i

2006 og 2015.

ESCS- indek set er konst r ueret således, at det er m uligt at sam m enligne socio-

øk onom isk st at us på t værs af landene. Vær dier ne på ESCS- indekset er st andar diseret , idet de

har en m iddelværdi på nul og en st andardafvigelse på 1 for hele OECD- populat ionen. For lande,

hv or gennem snit t et på ESCS- indekset er over nul, har elever ne således i gennem snit en bedr e

socioøk onom isk baggr und end gennem snit t et for OECD.

Ta be l 2 .4

Gennem snit på ESCS- indekset for elever m ed og uden indvandr er baggr und, 2006

og 2015

2006

1 . genera-

t ion

Danm ar k

Nor ge

Sv er ige

Fin land

I sland

- 0, 50

- 0, 22

- 0, 25

- 0, 52

- 0, 16

2 . genera-

t ion

- 0, 47

- 0, 10

- 0, 11

U d e n in d v a n -

d r e r b a g gr u n d

0, 37

0, 33

0, 21

0, 08

0, 51

1 . genera-

t ion

0 ,2 4

0 ,0 2

- 0, 16

- 0 ,1 3

0, 16

2015

2 . genera-

t ion

- 0 ,0 2

0 ,0 9

0, 00

- 0, 23

0, 35

U d e n in d v a n -

d r e r b a g gr u n d

0 ,6 6

0 ,5 4

0 ,4 2

0 ,2 7

0 ,7 6

Not e: ( . ) indik er er , at der ik k e er nok obser v at ioner t il at ber egne et gennem snit . Signifik ant e for sk elle fr a 2006 t il 2015

er m ar k er et m ed

f e d

Kilde: OECD ( 2016) t abel I . 7. 2.

Blandt de nor disk e lande ses, at ESCS- indekset er høj ere blandt elever uden indvandr erbag-

gr und end blandt elever m ed indvandrer baggr und. Der er t o int eressant e for hold ved Danm ar k:

For det før st e er ESCS- indek set blandt elev er m ed 1. gener at ionsindv andrerbaggr und posit iv t

og høj ere end blandt elever m ed 2. gener at ionsindvandr er baggr und i 2015. For det andet ses

Gennem snit på ESCS- indekset opdelt på elever m ed og uden indvandrerbaggrund frem går ik ke af de t idligere

OECD- rapport er eller danske PI SA Et nisk - rappor t er for 2009 og 2012.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

en bet y delig udv ik ling i ESCS- indekset fr a 2006 t il 2015. Hvor danske elever m ed 1. genera-

t ionsindv andr erbaggr und havde en indek sværdi på - 0,50 i 2006, havde denne gr uppe elever en

indek svær di på 0,24 i 2015. Om end de øvr ige nor diske lande også har set en st igning i indekset

blandt elever m ed 1. gener at ionsindv andrer baggr und, har udv ik lingen v ær et m indr e i disse

lande end i Danm ar k, og ændr ingen er kun signifik ant for Nor ge og Finland. Vær dien på ESCS-

indek set blandt elever m ed 2. gener at ionsindvandrer baggr und er nogenlunde på sam m e niveau

i 2015 for Danm ar k og Sver ige ( og t il dels Nor ge) , m en noget laver e i 2006 for Danm ar k ( -

0,47) i for hold t il Sv erige ( - 0,11) og Nor ge ( - 0,10) . For Danm ar k og Nor ge har der vær et en

signifik ant og posit iv udvikling i ESCS- indekset fr a 2006 t il 2015.

Gener elt ses det , at eleverne m ed 1. gener at ionsindvandr er baggr und i Danm ar k i 2015 i høj er e

gr ad kom m er fr a hj em , hvor der t ales dansk, og hv or forældrene har høj ere uddannelse og

socioøkonom isk st at us end elever ne m ed 1. generat ionsindv andrer baggr und i Nor ge og Sverige.

Udv ik lingen i de socioøkonom isk e kar akt erist ika for elever ne m ed 1. gener at ionsindv andr er -

baggr und i Danm ar k har vær et m ær kbar : der er bet ydelig flere blandt elever m ed 1. gener a-

t ionsindv andr erbaggr und i 2015 i for hold t il 2006, der har en for ældre m ed uddannelse og

for ældre m ed relat iv høj socioøkonom isk st at us. Når vi ser på andelen af for ældr e m ed en

v ideregående uddannelse blandt elever m ed 1. gener at ionsindvandr erbaggr und, er denne st e-

get fr a 52 % i 2012 t il 63 % 2015.

Blandt elev er m ed 2. gener at ionsindvandrer baggr und i Danm ar k har der kun vær et en m indre

st igning fr a 2006 t il 2015 i andelen, der t aler dansk hj em m e, andelen m ed en for ælder m ed

uddannelse og v ær dien på ESCS- indekset , og ingen af disse ændringer er signifik ant e. Den

gennem snit lige v ær di på det PI SA- k onst r uerede indeks for økonom isk, social og kult ur el st at us

( ESCS- indek set ) blandt elever m ed 2. gener at ionsindvandr erbaggr und er nogenlunde på

sam m e niveau i Danm ar k og Sverige ( og t il dels Norge) i 2015.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Ov er or dnede r esult at er fr a PI SA Et nisk

2015 i de faglige dom æner nat ur fag,

læsning og m at em at ik

Det t e k apit el indeholder en over sigt over de overor dnede r esult at er i PI SA- under søgelsen udført

i 2015 opdelt på nat ur fag, læsning og m at em at ik i sær skilt e under kapit ler . Der opdeles eft er,

om elev er ne er uden eller m ed indvandrer baggr und, idet der for sidst næv nt e ses på, om ele-

ver ne er født i udlandet ( 1. gener at ion) , er født i Danm ar k ( 2. gener at ion) , og om elever ne

t aler t est landet s spr og i hj em m et , og om de t aler dansk i hj em m et . Result at erne sam m enlignes

m ed r esult at er ne for elev er m ed indv andrer baggr und i de øv rige nordisk e lande, og der ses på

udv ik lingen i scoren for de for sk ellige fag over t id. Der udover ses på indvandr er gr upper nes

for deling på præst at ionsniveauer og på for sk elle i gennem snit sscoren afhængig af, om elever ne

hovedsagelig t aler dansk eller et andet spr og i hj em m et . Endelig ses på for skelle i scoren opnået

i nat ur fag, læsning og m at em at ik opdelt på k øn, opr indelsesland og alder v ed indv andr ing.

Ved opgør elsen af PI SA- t est ens r esult at er anvendes for hver af de faglige dom æner en skala,

hv or det int er nat ionale gennem snit for OECD- landene er sat t il 500 point i år 2000 m ed en

spr edning på + / - 100 point , hvilk et bet y der , at om kr ing t o t r edj edele af de unge i sam t lige

OECD- lande ligger m ellem 400 og 600 point . Her v ed kan landene let sam m enlignes indby rdes

og ov er t id. I de pr æsent er ede gr afer , som angiver gennem snit på scoren, har vi sat den nedr e

gr ænse t il 260, da det t e er den nedre grænse for scor en i 2015.

De fr em lagt e r esult at er fra PI SA vedr ør er dom æner ne læsning, m at em at ik og nat ur fag, hvor

nat ur fag er hov eddom ænet i PI SA 2015.

Result at erne af den gennem snit lige scor e er vist for

PI SA 2015 og i udvalgt e analyser er r esult at er ne for år ene 2006, 2009 og 2012 vist t il sam -

m enligning.

I 2006 v ar nat ur fag var hoveddom æne sidst e gang. I 2009 var læsning hoveddo-

m æne, og i 2012 var m at em at ik hoveddom æne.

3.1

Nat urfag

I det følgende afsnit gennem gås de overor dnede r esult at er ne for nat ur fag opdelt på elever nes

indv andr er baggr und. Der er r edegj or t for den t eoret iske r am m e og det alj er om indholdet i t e-

st en for nat ur fag i den danske hovedr apport ( Chr ist ensen, 2016) . Selv om PI SA- under søgelsen

ik k e er cur r iculum - baser et , så m åler under søgelsen af nat ur fag en st or delm ængde af det , som

elev er ne skal lære i nat ur fagene i Danm ar k. Der st illes ikke spør gsm ål om gr undlæggende na-

t ur faglige for hold, som elever ne ikke har haft m ulighed for at lære i nat ur fagene. I PI SA 2015

er nat ur fag hov eddom æne, hvilk et vil sige, at der st illes bet y delig fler e opgaver t il det t e fag-

om r åde i for hold t il læsning og m at em at ik ( se m er e om det t e i Chr ist ensen, 2016) .

Det gælder for de gennem snit , der angives i det følgende, at de, som i alle PI SA- under søgelser, baserer sig

på såkaldt e Plausible Values, som bruges t il beregning af PI SA- scorer . Med hensy n t il definit ionen af disse

k an henvises t il den danske hov edr appor t for PI SA 2015 ( Christ ensen 2016) Der henvises endv idere t il den

PI SA 2015 Technical Report ( OECD, 2016b) om kring replikat ioner i for bindelse m ed beregning af st andar dfej l

og t - t est .

Der henvises t il den int er nat ionale PI SA- rapport ( OECD 2012) Vol I , Annex 5 og OECD ( 2016b) Vol I , Annex

A5 for en gennem gang af m uligheden for sam m enligning over t id.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

3.1.1

Danske elevers int er nat ionale placer ing i nat ur fag i PI SA 2015

Figur 3.1 viser den gennem snit lige nat ur fagsscor e for elever uden indvandr erbaggr und ( de m ør -

k eblå søj ler ) og for elever m ed indv andrer baggr und opdelt eft er , om de er 1. eller 2. gener a-

t ionsindv andr ere ( de røde og lyseblå søj ler) , og om de t aler t est landet s sprog i hj em m et ( de

gr ønne søj ler ) .

Figu r 3 .1

Nat ur fagsscoren i 2015 opgj or t eft er elever nes indvandr er baggr und for de

nor disk e lande

560

535

510

507

508

478

464

443

417

424

510

500

476

470

447

469

463

464

446

450

460

448

454

441 441

410

387

360

310

260

Danm ark

Norge

Sverige

Finland

I sland

OECD

Uden indvandrerbaggrund

1. generat ion indvandrere

Kilde: OECD ( 2016) Tabel I . 7. 4a.

Taler t est landet s sprog i hj em m et

2. generat ion indvandrere

I Danm ar k scorer elever uden indvandr erbaggr und 510 point i nat ur fag, m ens elever m ed både

1. og 2. generat ionsindvandr er baggr und scorer 441. I Danm ar k er der således ikke for skel på

scor en i nat ur fag for elever m ed henholdsv is 1. og 2. gener at ionsindv andrerbaggr und. Elever

m ed indv andr erbaggr und, som t aler dansk i hj em m et scor er 448 point i nat urfag.

I de øv r ige nor diske lande, og for OECD sam let , scor er elever m ed 1. generat ionsindv andr er -

baggr und laver e end elever m ed 2. gener at ionsindvandr er baggr und, m ens elever m ed indvan-

dr erbaggr und, der t aler t est landet s sprog i hj em m et , scor er om t rent på niveau m ed elever m ed

2. gener at ionsindvandrer baggr und. I Norge scor er elever uden indv andrerbaggr und i gennem -

snit lidt laver e og elev er m ed indvandrer baggr und lidt høj er e end de t ilsv arende elever i Dan-

m ar k , nem lig henholdsvis 507 for elever uden indvandr er baggr und og 463, 446 og 464 point

for henholdsvis elever m ed indvandr erbaggr und, der t aler nor sk i hj em m et og elever m ed 1. og

2. gener at ionsindvandrerbaggr und. I Sverige scor er både elever uden indvandr erbaggr und og

elev er m ed 1. gener at ionsindv andr er baggr und laver e end de t ilsvarende gr upper i Danm ar k,

nem lig 508 og 417 point . Elever , der t aler svensk i hj em m et , og elever m ed 2. gener at ionsind-

vandr er baggr und scorer i gennem snit høj er e end de t ilsvarende elever i Danm ar k ( hhv. 450 og

454 point ) .

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Figur 3.2 v iser for skellen m ellem elever m ed indv andr er baggr und, der t aler dansk i hj em m et

og elever uden indvandrer baggr und ( den m ør keblå søj le) , m ellem elever uden og m ed 1. ge-

ner at ionsindvandr er baggrund ( den gr ønne søj le) og m ellem elev er uden og m ed 2. gener a-

t ionsindv andr erbaggr und ( den røde søj le) . Som det også frem gik af Figur 3.1 er der ikke for skel

på gabet i scor en m ellem elev er uden indv andrer baggr und og elever m ed henholdsvis 1. og 2.

gener at ionsindvandr er baggr und i Danm ar k ( gabet er 69 point ) , hvorim od der i de øvr ige nor -

disk e lande og OECD gener elt er et st ør r e gab i scoren m ellem elever uden indvandr er baggr und

og elever m ed 1. gener at ionsindv andr erbaggr und i for hold t il 2. gener at ionsindv andr er bag-

gr und. Det ses ved, at den grønne søj le er høj ere end den røde for alle landene, undt agen

Danm ar k .

Figu r 3 .2

100

Danm ark

Norge

Sverige

Finland

I sland

OECD

Mellem indvandrere der t aler t est landet s sprog og ikke- indvandrere

Mellem 1. generat ion indvandrere og ikke- indvandrere

Mellem 2. generat ion indvandrere og ikke- indvandrere

Not e: Gabet m ellem elev er m ed indv andr er baggr und, der t aler t est landet s spr og, og elev er uden indv andr er baggr und

for I sland, for efindes ik k e pga. for få obser v at ioner . Alle gab er st at ist isk signif ik ant e.

Kilde: OECD ( 2016) Tabel I . 7. 4a

Nat ur fagscor en – gab uden kont r ol for socioøkonom isk st at us

69 69

Af Figur 3.2 ses også, at gabet i scor en m ellem elever uden indv andrerbaggr und og elever m ed

indvandr er baggr und, som t aler dansk i hj em m et , er st ør st for Danm ar k ( 62 point ) og st ør re

end i alle de nor diske lande og OECD- landene under ét ( 30 point ) .

Når v i ser på gabet m ellem elev er uden indv andrerbaggr und og elev er m ed 2. gener at ionsind-

v andr er baggr und, så er gabet i nat ur fagsscoren i Danm ar k 69 point , hvilket er om t rent på

niv eau m ed Finland ( 71 point ) , m en bet ydelig høj ere end gabet i de øvrige nor diske lande og

OECD ( for sk ellen er 43 i Nor ge, 54 i Sver ige og I sland og 31 i OECD) .

Et for hold ved for skellene i nat ur fagsscoren kan vær e, at elever m ed indvandrer baggr und kom -

m er fr a hj em m ed fær r e både faglige og økonom isk e r essour cer . Kapit el 2.3 viser , hvor dan

elev er m ed og uden indvandr er baggr und ( opdelt på 1. og 2. gener at ionsindv andr er baggr und)

for deler sig eft er socioøkonom isk st at us i Danm ar k og de øvrige nor diske lande. Når vi ser på

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

for sk ellen i scor en m ellem elever m ed og uden indv andr er baggr und, er det derfor også r elevant

at t age høj de for elever nes socioøkonom isk e st at us.

Figu r 3 .3

Danm ark

Norge

Sverige

Finland

I sland

OECD

Mellem 1. generat ion indvandrere og ikke- indvandrere

Mellem 2. generat ion indvandrere og ikke- indvandrere

Not e: Kont r ol for socioøk onom isk st at u s er f or et aget v ed at ink luder e OECD’s indek sv ar iabel for socioøk onom isk bag-

gr und ( ESCS) i r egr essioner , der ber egner for sk ellen m ellem elev er af for sk ellige indv andr er baggr und. ESCS-

indek set er besk r ev et i k apit el 6.

Kilde: OECD ( 2016) Tabel I . 7. 4a.

Nat ur fagsscoren – gab m ed k ont rol for socioøkonom isk st at us

Når der k ont r olleres for socioøkonom isk st at us, r educer es gabet m ellem elever m ed og uden

indv andr er baggr und ( uanset gr uppering i 1., 2. gener at ion) i nat ur fagsscor en bet ydeligt i alle

landene

I Danm ar k er for skellen m ellem elever uden indvandr erbaggr und og elever m ed 1.

gener at ionsindvandr er baggr und nu st ør r e end for skellen m ellem elever uden indvandr er bag-

gr und og elever m ed 2. gener at ionsindv andrerbaggr und, sådan som m ønst eret også ser ud for

de øv rige lande. Eft er at der kont roller es for socioøkonom isk baggr und, ligger gabet i scor en

m ellem elev er m ed henholdsvis 1. og 2. gener at ionsindv andr er baggr und og uden indv andrer -

baggr und st adig høj ere end i alle de nor diske lande og i for hold t il OECD gener elt ( for elever

m ed 1. og 2. gener at ionsindvandr er baggr und hhv. 40 og 20 point ) . Gabet i Nor ge r educer es t il

42 og 28 point for elev er m ed henholdsv is 1. og 2. gener at ionsindv andr er baggr und. Der udover

ændr es de ov eror dnede for hold m ellem landenes gab i nat ur fagsscoren ikke bet ydeligt v ed at

k ont rollere for socioøkonom isk st at us: Danm ar k og Finland har st adig de st ør st e gab, når vi ser

på for skellen m ellem elever uden og m ed 2. gener at ionsindv andr erbaggr und ( 48 og 50 point )

og Finland, I sland og Sver ige har de st ør st e gab, når vi ser på for skellen m ellem elever uden

og m ed 1. gener at ionsindvandr er baggr und ( hhv. 77, 76 og 64 point ) .

Beregningen af gabet i scoren m ellem elever m ed indvandrerbaggr und, der t aler dansk i hj em m et , og elever

uden indvandrerbaggrund, k an ik ke um iddelbar t beregnes på dat asæt t et . Årsagen t il det t e er, at der i gr up-

pen af elever uden indvandrerbaggr und er en m indre gruppe, der ikke t aler dansk i hj em m et . Da denne

gr uppe er lille, kan de st at ist iske m odeller ik ke k onver gere.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

3.1.2

Udvik lingen over t id i nat ur fagsscoren i Danm ar k og i de nor diske

lande

Figur 3.4 viser for skellen i nat ur fagsscoren m ellem elev er uden indv andrer baggr und og elever

m ed indv andrer baggr und, der t aler dansk i hj em m et , og elever m ed 1. og 2. gener at ionsind-

v andr er baggr und i 2009, 2012 og 2015 i Danm ar k. Af figur en ses, at gabet i nat ur fagsscor en

er r educer et for både elever m ed 1. og 2. generat ionsindv andr er baggr und fr a 2009 fr em t il

2015, og at r eduk t ionen i gabet er sær ligt st or t blandt elever m ed 1. gener at ionsindvandr er -

baggr und. For denne sidst næv nt e gr upper har der dog vær et en bet ydelig ændr ing i elever nes

socioøk onom iske baggr und fr a 2012 t il 2015, hvilket m å for vent es at være en del af år sagen t il

den st ore r eduk t ion i gabet . Gabet m ellem elev er uden indv andrer baggr und og elev er m ed

indv andr er baggr und, der t aler dansk i hj em m et , ændr es kun lidt ov er per ioden – i 2009 er

gabet 59 point , i 2012 er det 64 point og i 2015 62 point .

Figu r 3 .4

Gab i nat ur fagsscoren m ellem elev er uden indv andrer baggr und og elever m ed

indvandr er baggr und, der t aler dansk i hj em m et , og elever m ed 1. og 2. genera-

t ionsindvandr erbaggr und i 2009, 2012 og 2015

100

Taler dansk i hj em m et

2009

1. generat ion

2012

2015

2. generat ion

Kilde: Chr ist ensen et al. ( 2014) og OECD ( 2016) Tabel I . 7. 4a.

Figur 3.5 viser udviklingen i den gennem snit lige scor e for elever uden indv andr er baggr und og

elev er m ed 1. og 2. generat ionsindvandr erbaggr und i 2006 og 2015 for de nordiske lande. Der

sam m enlignes m ed 2006, da det t e er år et , hvor nat ur fag sidst e gang var hoveddom æne. Figu-

r en v iser , at m ens nat ur fagsscor en for elever m ed både 1. og 2. gener at ionsindv andr erbag-

gr und og uden indvandr erbaggr und er st eget i Danm ar k og Norge, er scor en for disse gr upper

faldet i de øvr ige nordiske lande. For både Danm ar k og Nor ge gælder også, at den gennem snit -

lige nat ur fagsscor e er st eget bet r agt eligt for gr uppen af elever m ed indvandr erbaggr und. I

Danm ar k var den gennem snit lige nat ur fagsscore således 414, 418 og 503 point i 2006 og 441,

441 og 510 point i 2015 for henholdsvis elever m ed 1. og 2. gener at ionsindv andr er baggr und

og elev er uden indvandrer baggr und. Den gennem snit lige scor e i nat ur fag er således st eget

r elat iv t m ere blandt elever m ed indvandrer baggr und end blandt elev er uden indv andr er bag-

gr und.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Figu r 3 .5

Den gennem snit lige nat urfagsscore for elever uden indv andr er baggr und og ele-

ver m ed 1. og 2. gener at ionsindvandrer baggr und i 2006 og 2015 blandt de nor -

disk e lande

610

566

560

510

460

410

360

310

260

Uden indvandrerbaggrund

510

503

507

493

464

441

414

441

418

446

433

435

434

417

512

508

464

454

535

494

478

464

424

405

387

466

443

Uden indvandrerbaggrund

1. generat ion

2. generat ion

1. generat ion

2. generat ion

1. generat ion

2. generat ion

1. generat ion

2. generat ion

1. generat ion

I sland

Danm ark

Norge

Sverige

2006

2015

Finland

Kilde: Egne ber egninger på PI SA- dat a.

Figur 3.6 v iser udvik lingen i gabet i nat ur fagsscoren m ellem elever uden indv andr er baggr und

og elever m ed 1. og 2. gener at ionsindvandrerbaggr und fr a 2006 t il 2015 for Danm ar k og de

øv r ige nordiske lande. I Danm ar k er gabet reducer et m ed 20 point for elever m ed 1. gener a-

t ionsindv andr erbaggr und og m ed 16 point for elever m ed 2. generat ionsindv andr er baggr und

fr a 2006 ( hvor gabet v ar hhv . 89 og 85 point ) t il 2015 ( hv or gabet var 69 point for begge

gr upper ) . Gabet i nat ur fagsscoren er også r educer et i Nor ge og Finland. I Nor ge er gabet blandt

elev er m ed 2. gener at ionsindvandr er baggr und r educer et fr a 58 t il 43 point , m ens det er uæn-

dr et blandt elever m ed 1. gener at ionsindvandrer baggr und. I Finland er det kun m uligt at v ise

gabet for elever m ed 1. gener at ionsindvandrerbaggr und. Det t e gab er r educer et fr a 100 t il 92

point . I Sver ige er gabet i nat ur fagsscor en for elever m ed både 1. og 2. gener at ionsindvandr er -

baggr und st eget m ed henholdsvis 12 og 6 point .

2. generat ion

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Figu r 3 .6

For skel i nat ur fagsscor en m ellem elev er uden indv andr er baggr und og elever m ed

1. og 2. generat ionsindv andr er baggr und i 2006 og 2015

120

100

1. generat ion

2. generat ion

1. generat ion

2. generat ion

1. generat ion

2. generat ion

1. generat ion

2. generat ion

1. generat ion

2. generat ion

6061

100

8991

Danm ark

Norge

Sverige

2006

2015

Finland

I sland

Not e: Ant allet af elev er m ed 2. gener at ionsindv andr er baggr und i Finlan d og I sland er for få t il at ber egne gabet i 2006.

Kilde: OECD ( 2016) I . 7. 15a.

3.1.3

For delingen på pr æst at ionsniveauer i nat ur fag

PI SA- skalaen i nat ur fag opdeles i syv niveauer alt eft er de opnåede færdigheder gående fr a

før st e niveau, under niveau 1, t il øver st e niveau, niveau 6 ( for nær m ere beskr ivelse af disse

niv eauer se blandt andet Chr ist ensen, 2016) . Elever m ed en scor e under niveau 2 bet egnes

som lav t pr æst er ende elever . Elever på niv eau under 2 har t ypisk ikke t ilst r ækkelig nat ur v iden-

sk abelig viden t il at fort olke r esult at er på nat ur videnskabelige under søgelser og m ulige for kla-

r inger i v elk endt e liv ssit uat ioner . I PI SA 2015 hov edr apport en ( Chr ist ensen, 2016) er de nat ur -

v idenskabelige k om pet encer for forskellige pr æst at ionsniveauer beskrevet .

Figur 3.7 viser andelen i Danm ar k i 2015, der scorer på høj t , m ellem og lavt niv eau i nat ur fag

blandt elever uden og m ed indvandrer baggr und, opdelt på 1. og 2. gener at ion, og som t aler

dansk i hj em m et .

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Figu r 3 .7

For deling på pr æst at ionsniveauer i nat ur fag i 2015

2. generat ion

1. generat ion

Taler dansk i hj em m et

Uden indvandrerbaggrund

13%

10%

40%

38%

35%

80%

20%

30%

40%

50%

60%

57%

58%

63%

70%

80%

90%

100%

Lavt niveau

Mellem niveau

Høj t niveau

Not e: En pr æst at ion på lav t n iv eau sv ar er t il en scor e på under niv eau 2. En pr æst at ion på m ellem n iveau sv ar er t il en

scor e på n iv eau 2 og ov er , m en under niv eau 5. En pr æst at ion på høj t niv eau sv ar er t il en scor e på niv eau 5 eller

ov er .

Kilde: OECD ( 2016) Tabel I . 7. 5a og egne ber egninger på PI SA- dat a.

Det ses af Figur 3.7, at ca. 40 % blandt elever m ed både 1. og 2. gener at ionsindv andr erbag-

gr und har en nat ur fagsscor e, som ligger på et lavt niveau ( under niveau 2) , m ens den t ilsv a-

r ende andel blandt elever m ed indv andr erbaggr und, der t aler dansk i hj em m et , er 35 % og

elev er uden indv andrer baggr und er 13 % . I de øvr ige nor diske lande er der også en bet ydelig

andel blandt elev er m ed indvandr er baggr und, der har en scor e på lavt niveau. Andelen af lavt -

pr æst erende blandt elev er m ed indv andrer baggr und ( 1. og 2. gener at ion sam let ) er 41 % i

Sv er ige og 33 % i Nor ge. I disse lande er andelen af lavt pr æst er ende st ør r e blandt elever m ed

1. gener at ionsindvandr erbaggr und ( 50 % i Sverige og 35 % i Nor ge) i for hold t il elever m ed 2.

gener at ionsindvandr er baggr und ( 33 % i Sverige og 31 % i Norge) . Andelen af elever m ed ind-

vandr er baggr und, der er høj t præst erende i Nor ge og Sver ige, er om t rent på sam m e niveau som

i Danm ar k, nem lig 2,7 % i Sver ige og 3,2 % i Norge ( OECD, 2015, Tabel I .7.5a) .

Figur 3.8 v iser andelen af høj t pr æst er ende blandt elever m ed 1. og 2. generat ionsindvandr er -

baggr und og elever uden indvandr er baggr und i 2006 og 2015. Det ses, at for alle t r e gr upper

har der vær et en st igning i andelen af høj t præst erende elever , om end ingen af ændringer ne

er st at ist isk signifik ant e.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Figu r 3 .8

Andel, der er høj t pr æst erende ( niveau 5 eller over ) i nat ur fag i 2006 og 2015 for

elev er uden indvandr erbaggr und og elever m ed 1. og 2. gener at ionsindvandrer -

baggr und

1. generat ion

2. generat ion

2006

2015

Uden indvandrerbaggrund

Not e: For ingen af gr upper ne er andelene i 2006 og 2015 sign if ik ant for sk ellige.

Kilde: Egne ber egninger på PI SA- dat a

Figur 3.9 v iser andelen, der er lavt pr æst er ende i nat ur fag blandt elever m ed 1. og 2. gener a-

t ionsindv andr erbaggr und og elever uden indv andrer baggr und i 2006 og 2015. Andelen af ele-

v er , der er lavt pr æst erende, er r educeret for alle gr upper , dog er ændringer ne k un signifikant e

for elever m ed 1. gener at ionsindvandrer baggr und og elev er uden indv andrerbaggr und. Blandt

elever m ed 1. gener at ionsindvandr er baggr und er andelen, der er lavt præst er ende, reducer et

fr a 52 % i 2006 t il 38 % i 2015. Blandt elever m ed 2. gener at ionsindvandrer baggr und er ande-

len, der er lavt præst er ende, r educer et fr a 48 % i 2006 t il 40 % i 2015, m en denne ændr ing er

alt så ik k e signifik ant .

Figu r 3 .9

Andel, der er lavt pr æst er ende ( under niveau 2) i nat ur fag i 2006 og 2015 for ele-

v er uden indv andrer baggrund og elev er m ed 1. og 2. gener at ionsindv andr erbag-

gr und

1. generat ion

2. generat ion

2006

2015

Uden indvandrerbaggrund

Not e: Blandt elev er m ed 1. gener at ionsindv andr er baggr und og elev er uden indv andr er baggr und er andelene i 2006 og

2015 st at ist isk signifik ant e.

Kilde: Egne ber egninger på PI SA- dat a.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

I Danm ar k er sandsynligheden for at score på et lavt niveau blandt elever m ed indvandr er bag-

gr und 3,4 gange st ør r e i for hold t il elever uden indvandr er baggr und, når der er kont rolleret for

elev er nes socioøk onom isk e baggr unde ( OECD, 2015, Tabel I .7.5a) . Denne sandsynlighed er

bet y delig høj er e i Danm ark end i Norge ( 2,0) , Sverige ( 2,6) og OECD gener elt ( 2,3) .

3.1.4

Den gennem snit lige nat ur fagsscore i 2015 opdelt på køn, opr indel-

sesland og spr og t alt i hj em m et

Spr og t a lt i h j e m m e t

Tidligere PI SA- under søgelser har vist , at for skelle i PI SA- r esult at er m ellem elever m ed og uden

indv andr er baggr und blandt andet kan for klar es m ed spr ogbar r ierer . I Danm ar k er der 56 % af

elev er ne m ed 2. gener at ionsindvandr erbaggr und og 32 % af elever m ed 1. gener at ionsindvan-

dr erbaggr und, der t aler dansk i hj em m et . Disse t al for Danm ar k er m eget lig OECD- gennem -

snit t et , hv or henholdsvis 55 % og 33 % t aler t est landet s spr og ( OECD 2016a, Tabel I .7.2) .

Ser v i på den gennem snit lige nat ur fagsscor e for gr uppen af elev er m ed indv andr er baggr und

( før st e- og andengener at ionsindvandrer e sam let ) opdelt på, om der t ales t est landet s m oder s-

m ål i hj em m et eller ej , scor er elever , der t aler dansk i hj em m et , 448 point , m en elever , der

ik ke t aler dansk i hj em m et , scor er 435 point . For skellen i nat ur fagsscoren m ellem elever m ed

indv andr er baggr und der henholdsv is t aler og ik ke t aler dansk i hj em m et er alt så 13 point , se

Figur 3.10. For sk ellen er dog ik ke signifik ant . Denne for sk el i nat ur fagsscor en m ellem indv an-

dr erelev er der henholdsvis t aler og ik ke t aler t est landet s sprog er nogenlunde den sam m e i

Nor ge og Sv erige, hv or forsk ellen er henholdsv is 14 og 18 point , m ens den for elever ne i Finland

er 32 point ( OECD, 2016, Tabel I .7.8a) . For skellen er dog kun signifik ant i Sver ige ( at den ik k e

er det i Finland m ed den st ør st e point for skel blandt de nor diske lande m ed 32 point , kan skyldes

den r elat ivt lave andel indvandr er elever , som er 4 % ) .

I Figur 3.10 ses, at elever m ed indv andr er baggr und, der t aler dansk i hj em m et , i gennem snit

scor er 64 point laver e sam m enlignet m ed elever uden indv andr er baggr und, der t aler dansk i

hj em m et . Denne forskel er signifikant . Blandt elever m ed indvandr er baggr und er for skellen i

nat ur fagsscor en 13 point m ellem elever , der henholdsv is t aler og ikke t aler dansk i hj em m et .

Denne forsk el er signifikant på et 10 % - signifik ansniv eau ( p= 0,105) . Elever uden indv andrer -

baggr und, som ikke t aler dansk i hj em m et , er en m indr e gr uppe elever , hvor ent en far en eller

m or en er dansk, og denne gr uppe er der for m indr e int er essant at sam m enligne m ed i for hold

t il elev er m ed indvandrer baggr und, der ikke t aler dansk i hj em m et .

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Figu r 3 .1 0

Den gennem snit lige nat urfagsscore for elev er m ed og uden indv andr er baggr und

opdelt på sprog t alt i hj em m et

520

500

480

460

440

420

400

380

Uden indvandrerbaggrund

Taler overvej ende dansk i hj em m et

Med indvandrerbaggrund

Taler overvej ende et andet sprog i hj em m et

464

448

435

512

Not e: For sk ellen i scor en m ellem elev er , der t aler og ik k e t aler dansk i h j em m et , er signif ik ant f or elev er uden indv an-

dr er baggr und på 5 % - sign if ik ansniv eau ( p= 0, 00 ) , m en ik k e signif ik ant på 5 % - signif ik ansniv eau for elev er m ed

indv andr er baggr und ( p= 0, 105) .

Kilde: OECD ( 2016) Tabel I . 7. 8a.

Køn

I Figur 3.11 v ises den gennem snit lige nat ur fagsscore opdelt eft er k øn og indvandr er baggr und.

Det ses, at for sk ellen i den gennem snit lige scor e m ellem drenge og piger ikke er for skellig for

elever m ed for sk ellig indvandr er baggr und. Både dr enge m ed og uden indv andr er baggr und sco-

r er i gennem snit 6 point høj er e i nat ur fag end pigerne; blandt elever m ed indvandr er baggr und

er det t e dog m ed udgangspunkt i en lav er e scor e.

Figu r 3 .1 1

Den gennem snit lige nat urfagsscore opdelt på køn

560

510

460

410

360

310

260

Alle

Uden indvandrerbaggrund

Drenge

Kilde: Egne ber egninger på PI SA 2015- dat a.

505

499

514

507

444

438

Med indvandrerbaggrund

Piger

Forskellen m ellem drenge og piger er ik ke signifikant . Kønsfor skellen afviger ik ke signifikant m ellem gr up-

per ne opdelt på indv andrer baggr und, se k apit el 4.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Opr in de lse sla n d

Figur 3.12 v iser den gennem snit lige score for elever fr a de hy ppigst e opr indelseslande. Der ses

k un på de hy ppigst e opr indelseslande, da OECD k un v iser result at er for disse lande på gr und af

den st at ist iske usikker hed, der er forbundet m ed de gennem snit lige r esult at er , hv or der er

r elat iv t få elev er .

Figu r 3 .1 2

Den gennem snit lige nat urfagsscore opdelt på oprindelsesland

Andet oprindelsesland

Tyrkiet

Som alia

Pakist an

Libanon

I rak

Det t idligere Jugoslavien

Afghanist an

360

380

400

420

432

428

399

434

437

452

453

408

404

403

408

418

463

467

440

460

480

m ed social korrekt ion

uden social korrekt ion

Kilde: Egne ber egninger på PI SA 2015- dat a.

Det ses af Figur 3.12, at blandt de sy v gr upper opdelt på oprindelsesland scor er elever fr a de

t idliger e j ugoslavisk e r epublikk er høj est i nat ur fag m ed 453 point . Elever m ed I r ak og Afghani-

st an som oprindelsesland scorer anden- og t r edj ehøj est m ed 437 og 428 point . Elever m ed

Tyr k iet og Libanon som opr indelsesland, som udgør de st ør st e andele af gr uppen af elever m ed

indv andr er baggr und, scorer lavest i nat ur fag m ed henholdsv is 404 og 399 point . Når der kon-

t r olleres for socioøk onom isk baggr und, r educeres for skellene fx m ellem Tyr kiet og Det t idligere

Jugoslav ien. Der er dog st adig bet ydelig for skel i scor en opnået i nat ur fag m ellem elever m ed

for sk ellige opr indelseslande.

Alde r ve d in dv a n dr in g

Figur 3.13 viser den gennem snit lige scor e blandt elever m ed 1. gener at ionsindvandr er baggr und

opdelt på alder ved indvandr ing. Da alle elever ne er 15- 16 år på t est t idspunkt et vil gr uppen,

der har angivet at vær e over 12 år ved indvandr ing kun have boet i Danm ark i op t il 3 år . Af

figur en ses, at gr uppen af de senest ankom ne også er dem , som har den lavest e scor e, på 421

point . I gennem snit scor er elev er , der var under 6 år , da de ankom t il Danm ar k , 433 point i

nat ur fag, hv ilk et er bet y deligt laver e, end elever der ankom t il Danm ar k fr a de var 6- 12 år

( gennem snit lig score på 464 point ) . Af Figur 3.1 fr em går det , at den gennem snit lige nat ur fags-

scor e for elev er m ed 2. gener at ionsindvandrerbaggr und var 441 point i 2015, hvilket ligger 8

point høj er e end den gennem snit lige scor e blandt elever m ed 1. gener at ionsindvandr er bag-

gr und, der var under 6 år ved ankom st , m ens den ligger 23 point under den gennem snit lige

scor e blandt elever , der var 6- 12 år ved ankom st en t il Danm ar k.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Figu r 3 .1 3

Den gennem snit lige nat urfagsscore opdelt på alder v ed indv andring

510

464

460

433

421

410

360

310

260

< 6

6- 12

> 12

Not e: For sk ellen i scor en m ellem elev er , der v ar under 6 år v ed indv andr ing og elev er , der v ar 6- 12 år v ed indv andr ing,

er sign if ik ant på 10 % - sign if ik ansniv eau ( p= 0, 06) . For sk ellen i scor en m ellem elev er , der v ar ov er 12 år v ed

indv andr ing og elev er , der v ar 6- 12 år v ed indv andr ing, er ik k e signif ik ant på 10 % - signifik ansniv eau ( p= 0, 13) .

Kilde: Egne ber egninger på PI SA 2015- dat a.

I Bilag 1 beskr iver v i gr uppen af elever m ed 1. gener at ionsindvandr erbaggr und opdelt på alder

ved ank om st i for hold t il her kom st og forældr euddannelse. Ov eror dnet peger disse r esult at er

på, at gr uppen af elever , der ankom t il Danm ar k fr a de var 6- 12 år , i m indre grad kom fr a nogle

af de hy ppigst e oprindelseslande, som er vist i Figur 3.12, og der m ed i høj er e gr ad k om fr a

nor diske og andr e europæiske lande, end elever , der ankom t il Danm ar k, før de var 6 år , og

eft er de var 12 år . Disse for sk elle i opr indelsesland kan have bet ydning for elever nes uddan-

nelsesbaggr und og derm ed på deres scor e. Det kan således være et af de for hold, der for klarer

for sk ellene i scoren for elever , der i for skellige aldr e er ankom m et t il landet . Det sk al dog

næv nes, at disse analyser, ligesom scoren ber egnet i Figur 3.13, er baser et på et r elat ivt lille

ant al obser vat ioner .

3.2

Læsning

I det følgende kapit el gennem gås de over or dnede result at er opnået i læsning opdelt på elever-

nes indv andr erbaggr und. I vur der ingen af læsekom pet encer i PI SA fokuser es på elever nes evne

t il at br uge sk r ift lige oplysninger i vir kelige sit uat ioner . PI SA definer er læsefær digheder som

" for st åelse, hj ælp, reflekt er ing over og engagem ent m ed skr evne t ekst er , for at opnå ens m ål,

for at udv ik le sin viden og pot ent iale, og for at k unne delt age i sam fundet " ( OECD, 2016) . I

PI SA om fat t er læsefær digheder således en vur der ing af k om pet encer i en r æk ke sit uat ioner,

hvor for skellige t ekst er opt r æder ( fx i t r ykt e bøger , fakt aar k, online- for a og nyheder ) , og i de

m ange for skellige m åder , hvor på læser ne t ilgår og br uger t ekst er , fr a den funkt ionelle, såsom

at finde pr akt iske oplysninger , t il den dybe og vidt r ækkende, såsom at for st å andr e m åder at

gøre t ing på, t ænk e og vær e på. Den t eoret iske ram m e og indholdet i t est en for læsning er

beskr evet y derligere i den dansk e PI SA 2015 hovedr apport ( Chr ist ensen, 2016) .

3.2.1

Danske elevers int er nat ionale placer ing i læsning i PI SA 2015

Figur 3.14 viser den gennem snit lige scor e opnået i læsning for elever uden indv andr er baggr und

( de m ør keblå søj ler ) , for elev er m ed indv andrerbaggr und opdelt eft er , om de har 1. eller 2.

gener at ionsindvandr er baggr und ( de r øde og lyseblå søj ler ) , og om elever ne t aler dansk i hj em -

m et ( de gr ønne søj ler ) .

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Figu r 3 .1 4

Den gennem snit lige score i læsning i 2015 for de nor diske lande opgj ort eft er

elev er nes indv andr er baggr und

560

521

531

514

489

500

473

477

480

484

458

445

423

419

417

487

499

476

510

460

410

507

458

449 448

371

360

310

260

Danm ark

Norge

Sverige

Finland

I sland

OECD

Uden indvandrerbaggrund

1. generat ion indvandrere

Taler t est landet s sprog i hj em m et

2. generat ion indvandrere

Not e: Ant allet af elev er m ed indv andr er baggr und, der t aler islandsk , er for få t il at k unne opgør e et gennem snit for

læsescor en.

Kilde: OECD ( 2016) Tabel I . 7. 4b.

I Danm ar k scor er elever uden indvandr er baggr und 507 point i læsning, m ens elever m ed hen-

holdsvis 1. og 2. gener at ionsindvandrer baggr und og elever , der t aler dansk i hj em m et , scor er

henholdsvis 449, 448 og 458 point . Ligesom vi så i nat ur fag, scor er elever m ed 1. og 2. gene-

r at ionsindvandr erbaggr und næst en ens i Danm ar k . Det t e for hold k an ik k e genfindes i de øv rige

nor disk e lande og heller ikk e i OECD gener elt , hvor elever m ed 2. gener at ionsindvandr er bag-

gr und scor er bet y delig høj er e end elev er m ed 1. gener at ionsindv andrer baggr und. Elev er i Dan-

m ar k, der t aler dansk i hj em m et , scor er 458 point i læsning, hv ilket er lavere end den t ilsva-

r ende gr uppe i både Sv erige ( 473 point ) , Nor ge ( 489 point ) og Finland ( 480 point ) . Den sam lede

gr uppe af elever m ed indvandr er baggr und scorer i Danm ar k i læsning 448 point , hvilket ligger

under Norge ( 479) , Sverige ( 453) og OECD gener elt ( OECD, 2016. Tabel I .7.4b) .

Figur 3.15 viser gabet i scor en opnået i læsning m ellem elev er uden indv andr erbaggr und og

elev er m ed indvandr erbaggr und, der t aler dansk i hj em m et ( den blå søj le) , m ellem elever uden

indv andr er baggr und og 1. gener at ionsindv andr er baggr und ( den grønne søj le) og m ellem elever

uden indvandrer baggr und og 2. gener at ionsindv andr er baggr und ( den r øde søj le) .

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Figu r 3 .1 5

Læsning – gab uden k ont rol for socioøkonom isk st at us

120

100

Danm ark

Norge

Sverige

Finland

I sland

OECD

Mellem indvandrere der t aler dansk i hj em m et og ikke- indvandrere

Mellem 1. generat ion indvandrere og ikke- indvandrere

Mellem 2. generat ion indvandrere og ikke- indvandrere

Not e: Ant allet af elev er m ed indv andr er baggr und, der t aler islandsk , er for få t il at k unne opgør e et gennem snit for

læsescor en.

Kilde: OECD ( 2016) Tabel I . 7. 4b.

112

116

58 59

I Danm ar k scor er elev er m ed indvandr erbaggr und, der t aler dansk i hj em m et , 49 point laver e

end elev er uden indvandr er baggr und, j f. Figur 3.15. Som det også fr em gik af Figur 3.14, er der

ik k e for skel på det opnåede r esult at i læsning m ellem elever m ed 1. og 2. gener at ionsindvan-

dr erbaggr und. Gabet i scor en opnået i læsning blandt elev er m ed 2. generat ionsindv andr er bag-

gr und er bet y delig m indr e i Nor ge ( 21 point ) , Sverige ( 37 point ) og Finland ( 47 point ) , sam t for

OECD generelt ( 24 point ) end i Danm ar k ( 59 point ) . I I sland er gabet i scoren opnået i læsning

for elev er m ed 2. gener at ionsindvandr er baggr und 71 point . Alle gab i læsescor en vist i Figur

3.15 er signifik ant e.

I Figur 3.16 vises gabet i scor en m ellem elev er m ed og uden indv andrer baggrund, hv or der er

kont rolleret for elever nes socioøkonom iske baggr und.

Beregningen af gabet i scoren m ellem elev er m ed indvandrerbaggr und, der t aler dansk i hj em m et og elever

uden indvandrer baggrund kan ik k e um iddelbar t beregnes på dat asæt t et . År sagen t il det t e er , at der i gruppen

af elever uden indv andrer baggr und er en m indre gr uppe, der ik ke t aler dansk i hj em m et . Da denne gr uppe

er lille kan de st at ist iske m odeller ik ke konver gere.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Figu r 3 .1 6

Læsning – gab m ed kont rol for socioøkonom isk st at us

120

100

Danm ark

Norge

Sverige

Finland

I sland

OECD

Mellem 1. generat ion indvandrere og ikke- indvandrere

Mellem 2. generat ion indvandrere og ikke- indvandrere

Not e: Kont r ol for socioøk onom isk st at u s er f or et aget v ed at ink luder e OECD’s indek sv ar iabel for socioøk onom isk bag-

gr und ( ESCS) i r egr essioner , der ber egner for sk ellen m ellem elev er af for sk ellige indv andr er baggr und. ESCS-

indek set er besk r ev et i k apit el 6.

Kilde: OECD ( 2016) Tabel I . 7. 4b.

101

Når vi ser på gabet i scoren m ellem elever m ed og uden indv andr erbaggr und, kan det være

v igt igt at t age høj de for elev er nes socioøk onom iske baggr und, da elever m ed indv andr er bag-

gr und oft ere kom m er fr a en baggr und m ed både fær r e faglige og økonom iske r essour cer i for -

hold elev er uden indvandrer baggr und. I Figur 3.16 ses det da også, at gabet i scor en opnået i

læsning r educeres, når der kont r olleres for socioøk onom isk baggr und. Endvider e ses det , at

gabet i scor en opnået i læsning, når der k ont roller es for socioøk onom isk baggr und, er st ør re

for elever m ed 1. gener at ionsindvandrer baggr und ( 45 point ) i for hold t il elever m ed 2. gener a-

t ionsindv andr erbaggr und ( 39 point ) . Gabet i Danm ar k for elever m ed 1. og 2. gener at ionsind-

vandr er baggr und er dog for t sat relat iv t ens eft er kont rol for elever nes socioøkonom iske bag-

gr und i for hold t il gabet i de øvr ige nor disk e lande og OECD. I Nor ge er gabet i scor en opnået i

læsning m ellem elever uden og m ed 2. gener at ionsindvandr er baggr und 7 point , når der kon-

t r olleres for socioøk onom isk baggr und, m ens det er 45 point m ellem elever uden og m ed 1.

gener at ionsindvandr er baggr und. For OECD er disse gab henholdsvis 13 og 41 point . Alle gab i

læsescor en v ist i Figur 3.16 er signifikant e m ed undt agelse af gabet m ellem elev er uden ind-

v andr er baggr und og elever m ed 2. gener at ionsindv andr er baggr und i Norge.

3.2.2

Udvik lingen over t id i læsning i Danm ar k og i de nor diske lande

Figur 3.17 v iser for sk ellen i læsescor en m ellem elev er uden indv andrer baggr und og elever m ed

indv andr er baggr und, der t aler dansk i hj em m et , og elever m ed 1. og 2. generat ionsindv andr er -

baggr und i 2009, 2012 og 2015 i Danm ar k. Af figur en ses, at gabet i læsescoren er st eget ov er

t id for elev er m ed indvandr erbaggr und, der t aler dansk i hj em m et . I 2009 var gabet i læsning

for denne gr uppe således 42 point , m ens gabet i 2012 og 2015 er på henholdsv is 45 og 49

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

point . Gabet m ellem elever uden indv andr er baggr und og elev er m ed 2. gener at ionsindv andr er -

baggr und er st eget i 2015 fr a de t idliger e år , således at gabet i 2015 er på 59 point , m ens det

i 2009 og 2012 var på henholdsvis 56 og 50 point .

Ander ledes ser det ud for gabet m ellem elever uden indvandr erbaggr und og elever m ed 1.

gener at ionsindvandr er baggr und, hvor gabet er r educer et i alle år ene, særlig fr a 2012 ( 77 point )

t il 2015 ( 58 point ) . For denne sidst næv nt e gr uppe har der dog v æret en bet y delig ændring i

elever nes socioøkonom iske baggr und fr a 2012 t il 2015, hvilket m å for vent es at vær e en del af

år sagen t il den st ore r edukt ion i gabet i denne periode.

Figu r 3 .1 7

Gab i læsescoren m ellem elever uden indvandr erbaggr und og elever m ed indvan-

dr erbaggr und, der t aler dansk i hj em m et , og elever m ed 1. og 2. gener at ionsind-

v andr er baggr und i 2009, 2012 og 2015

Taler dansk i hj em m et

1. generat ion

2009

2012

2015

2. generat ion

Kilde: Chr ist ensen et al. ( 2014) og OECD ( 2016) Tabel I . 7. 4b.

I Figur 3.18 ses udviklingen i den gennem snit lige scor e opnået i læsning i 2009 og 2015 opdelt

på elever uden indvandr erbaggr und og elever m ed 1. og 2. gener at ionsindvandr erbaggr und for

de nordiske lande. Der sam m enlignes m ed 2009, da det t e er år et , hvor læsning sidst e gang v ar

hov eddom æne.

I Tabel 3. 1 ses udviklingen i de fakt iske scorer. Her ses det , at st igningen i gabet m ellem elever uden ind-

v andrer baggrund og elever m ed hhv . 2. gener at ionsindvandrer baggrund og elev er , der t aler dansk i hj em -

m et , dels er drevet af en m indre – og ik ke signifikant – st igning i læsescoren for elever uden indvandrerbag-

gr und og – for elev er m ed 2. generat ionsindv andr er baggr und – dels et , ligeledes insignifikant , fald i læse-

scoren fra 2012 t il 2015.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Figu r 3 .1 8

Elev er nes gennem snit lige scor e i læsning i 2009 og 2012

560

510

460

410

360

310

260

Uden indvandrerbaggrund

1. generat ion

2. generat ion

1. generat ion

2. generat ion

1. generat ion

2. generat ion

1. generat ion

2. generat ion

1. generat ion

I sland

2. generat ion

507

502

449

422

448

446

538

531

477

458

447

463

423

416

454

449

419

418

371

417

493

484

521

508

500

514

507

504

487

Danm ark

Norge

Sverige

2009

2015

Finland

Kilde: Egelund et al. ( 2011) og OECD ( 2016) Tabel I . 7. 15b

I Danm ar k var scor en opnået i læsning blandt elev er uden indv andr er baggr und 502 point i 2009

og 507 point i 2015. For gr uppen af elever m ed 1. og 2. gener at ionsindv andr erbaggr und er

disse t al henholdsvis 422 og 446 point i 2009, og henholdsv is 449 og 448 point i 2015. Som

det også fr em går af Figur 3.19, er gabet m ellem elever m ed 1. generat ionsindv andr er baggr und

og elev er uden indvandr er baggr und r educer et i Danm ar k fr a 2009 t il 2015 fr a 80 t il 58 point ,

m ens det t e gab er st eget for elever m ed 2. gener at ionsindvandrer baggr und fr a 56 t il 59 point .

Som det ses af Figur 3.18, er det st igningen i scoren blandt elever m ed 1.gener at ionsindv an-

dr erbaggr und fr a 2009 t il 2015, som for klarer r eduk t ionen i gabet i for hold t il elever uden

indv andr er baggr und.

Sam m e for hold gør sig ik ke gældende i Norge og Sv er ige, hv or elev er uden indv andr er baggr und

og elever m ed 1. gener at ionsindvandrer baggr und st or t set har udviklet sig ens, og der der for

ik k e er m eget forsk el i gabet over t id. I Sver ige og Nor ge er gabet for elever m ed 1. gener a-

t ionsindv andr erbaggr und henholdsvis om kr ing 90 og 62 point . Der im od er gabet for elever m ed

2. gener at ionsindvandrerbaggr und r educer et fr a 2009 t il 2015 i Sverige og Nor ge. For både

Sver ige og Nor ge gælder , at gabet for elever m ed 2. gener at ionsindvandr erbaggr und er r edu-

cer et , for di scoren er st eget m er e blandt elever m ed 2. gener at ionsindvandr er baggr und end

blandt elev er uden indvandr erbaggr und. I Finland og I sland er gabet m ellem elever uden ind-

v andr er baggr und og elever m ed 1. gener at ionsindvandr er baggr und st eget fr a 2009 t il 2015.

Gabet m ellem elever uden indvandr er baggr und og elev er m ed 2. gener at ionsindvandr erbag-

gr und er også st eget fr a 2009 t il 2015 i Finland. I for t olk ningen af disse r esult at er er det v igt igt

at holde sig for øj e, at gr upper ne af elever m ed indvandr er baggr und har udviklet sig for skelligt

fr a 2009 t il 2015 i de nordiske lande, se kapit el 2.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Figu r 3 .1 9

For sk el i scor en opnået i læsning for elever m ed 1. og 2. gener at ionsindvandrer -

baggr und i for hold t il elever uden indv andrerbaggr und i 2009 og 2015 for de

nor disk e lande

120

100

61 62

45 47

91 90

112

116

1. generat ion

2. generat ion

1. generat ion

2. generat ion

1. generat ion

2. generat ion

1. generat ion

2. generat ion

1. generat ion

I sland

2. generat ion

Danm ark

Norge

Sverige

2009

2015

Finland

Not e: Ant allet af elev er m ed 2. gener at ionsindv andr er baggr und i I sland er for få t il at ber egne gabet i 200 9

Kilde: Egelund et al. ( 2011) og OECD ( 2016) Tabel I . 7. 15b.

3.2.3

For delingen på pr æst at ionsniveauer i læsning i 2015

PI SA- sk alaen i læsning opdeles i sy v niv eauer alt eft er de opnåede færdigheder gående fr a

før st e niveau, under niveau 1, t il øv erst e niveau, niv eau 6. Elever på det lavest e niveau, som

er under niv eau 2, anses for ik ke at have t ilst r æk kelige læsefærdigheder t il at klare de læse-

kr av , som de unge v il m øde på en ungdom suddannelse eller på ar bej dsm ar kedet . I PI SA 2015

hov edr apport en ( Chr ist ensen, 2016) findes en det alj er et beskrivelse af niveauer og de for ven-

t ede læsefærdigheder ved disse niveauer . Figur 3.20 viser andelen, der er høj t , m ellem og lavt

pr æst erende i læsning blandt elev er uden og m ed indv andr er baggr und ( og opdelt på 1. og 2.

gener at ionsindvandr er baggr und og t aler dansk i hj em m et ) i Danm ar k i 2015.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Figu r 3 .2 0

For deling på pr æst at ionsniv eauer i læsning

2. generat ion

1. generat ion

Taler dansk i hj em m et

Uden indvandrerbaggrund

12%

10%

33%

35%

29%

81%

20%

30%

40%

50%

64%

62%

68%

60%

70%

80%

90%

100%

Lavt niveau

Mellem niveau

Høj t niveau

Not e: En præst at ion på lavt niveau svarer t il en score på under niveau 2. En præst at ion på m ellem niveau svarer t il en score

på niveau 2 og over, m en under niveau 5. En pr æst at ion på høj t niveau svarer t il en score på niveau 5 eller over.

Kilde: OECD ( 2016) Tabel I . 7. 5b og egn e ber egninger på PI SA- dat a.

I 2015 er der ca. en t r edj edel blandt elev er m ed 1. og 2. gener at ionsindv andr er baggr und, der

har opnået en scor e i læsning, som ligger på et lav t niv eau ( under niv eau 2) , der er en lidt

m indre andel blandt indv andr er elever , der t aler dansk i hj em m et , 29 % , m ens den t ilsvarende

andel blandt elever uden indvandr er baggr und er 12 % .

Blandt de t re grupper af elever m ed indvandrerbaggrund er der m ellem 2 og 4 % , der er høj t -

præst erende i læsning i 2015. Den t ilsvarende andel blandt elever uden indvandrerbaggrund er

7 %.

Figur 3.21 v iser andelen af høj t præst erende i læsning for elever uden indvandr erbaggr und og

elev er m ed 1. og 2. generat ionsindvandr erbaggr und.

Figu r 3 .2 1

Andel, der er høj t pr æst erende ( niveau 5 eller over ) i læsning i 2009 og 2015 for

elev er uden indvandr erbaggr und og elever m ed 1. og 2. gener at ionsindvandrer -

baggr und

1. generation

2. generation

2009

2015

Uden indvandrerbaggrund

3,6

2,2

Not e: For sk ellen i andelen af elev er der er høj t pr æst er ende fr a 2009 t il 2015 er sign if ik ant blandt elev er uden indv an-

dr er baggr und.

Kilde: Egelund et al. ( 2011) og egne ber egninger på PI SA- dat a.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Figur en viser en st igning i andelen af høj t præst erende for alle t r e gr upper . Selvom st igningen

er r elat ivt st or blandt både elever m ed 1. generat ionsindvandr erbaggr und ( fra 1 t il 3,6 % ) og

2. gener at ionsindvandrer baggr und ( fr a 1 t il 2,2 % ) , er det k un st igningen for elev er uden ind-

v andr er baggr und, der er st at ist isk signifik ant ( fr a 5 t il 7% ) .

Figur 3.22 v iser andelen af elever , der er lavt pr æst er ende. Blandt elever m ed 1. gener at ions-

indv andr er baggr und er andelen af elever , der er lavt præst erende, r educeret bet y deligt , m ens

den er st eget en sm ule blandt elever m ed 2. gener at ionsindvandr erbaggr und og st ort set er

uændr et blandt elever uden indvandr er baggr und. For ingen af gr upper ne er for skellene m ellem

2009 og 2015 dog signifikant .

Figu r 3 .2 2

Andel, der er lavt pr æst er ende ( under niveau 2) i læsning i 2009 og 2015 for ele-

v er uden indv andrer baggrund og elev er m ed 1. og 2. gener at ionsindv andr erbag-

gr und

34,9

1. generation

2. generation

2009

2015

Uden indvandrerbaggrund

12,4

33,4

Kilde: Egelund et al. ( 2011) og egne ber egninger på PI SA- dat a.

I de øv rige nor diske lande er der også en bet ydelig andel blandt elever m ed indv andr erbag-

gr und, der har en læsescor e på lavt niveau. Andelen af lavt pr æst er ende i læsning blandt elever

m ed indvandrer baggr und er 33 % i Sv er ige og 25 % i Nor ge, m en i disse lande er der bet y delig

for skel på elever m ed 1. og 2. gener at ionsindv andrer baggr und. I Sver ige og Nor ge er andelen

af lavt pr æst erende blandt elever m ed 2. gener at ionsindv andrer baggr und henholdsv is 23 og

17 % og andelen af lav t pr æst erende blandt elever m ed 1. gener at ionsindv andr erbaggr und er

henholdsvis 46 og 32 % ( OECD, 2015, Tabel I .7.5b) . Andelen af lavt præst erende blandt elever

uden indvandr er baggr und er i Sver ige og Norge om t r ent som i Danm ar k, nem lig henholdsvis

14 og 13 % . Andelen af høj t præst erende elever m ed 1. og 2. gener at ionsindv andr er baggr und

er henholdsvis 3 og 5 % i Sv er ige og henholdsv is 5 og 8 % i Nor ge.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

3.2.4

Den gennem snit lige score i læsning i 2015 opdelt på køn, opr indel-

sesland og spr og t alt i hj em m et

Spr og t a lt i h j e m m e t

Tidligere PI SA- under søgelser har v ist , at der er en signifik ant sam m enhæng m ellem læsesco-

r en, og hv or v idt elev er m ed indvandrer baggr und t aler dansk i hj em m et ( Egelund et al., 2011) .

Ligesom for nat ur fag scorer elever m ed indvandrerbaggr und lavere i læsning, hvis de t aler et

andet spr og end dansk i hj em m et . For den sam lede gr uppe af elever m ed indvandr er baggr und

er scor en for læsning på 439 point blandt elever , der ikke t ale dansk i hj em m et , og på 458

point blandt elev er , der t aler dansk i hj em m et , se Figur 3.23, hvilket giver en for skel i scor en

på 19 point , som er signifik ant . For skellen på scoren m ellem elever m ed og uden indv andrer -

baggr und, der t aler dansk i hj em m et , er 51 point og er også signifik ant . Elever uden indv an-

dr erbaggr und, som ikke t aler dansk i hj em m et , er en m indr e gr uppe elever , hvor ent en far en

eller m oren er dansk , og denne gr uppe er der for m indre int eressant at sam m enligne m ed i

for hold t il elever m ed indvandr er baggr und, der ikke t aler dansk i hj em m et .

Figu r 3 .2 3

Den gennem snit lige score i læsning opdelt på spr og t alt i hj em m et

560

510

460

410

360

310

260

Uden indvandrerbaggrund

Med indvandrerbaggrund

Taler overvej ende dansk i hj em m et

Taler overvej ende et andet sprog i hj em m et

Not e: For sk ellen i scor en m ellem elev er , der t aler og ik k e t aler dansk i hj em m et , er signif ik ant for både elev er uden

( p= 0, 00) og m ed indv andr er baggr und ( p= 0, 03) .

Kilde: OECD ( 2016) Tabel I . 7. 8b.

509

453

458

439

Køn

Figur 3.24 viser den gennem snit lige scor e opnået i læsning for elev er m ed og uden indv andrer -

baggr und opdelt på køn. Det ses, at ligesom for hele gr uppen af elev er og elev er uden indv an-

dr erbaggr und, så scor er piger ne høj er e end dr engene blandt elever m ed indvandr er baggr und.

Både blandt elever m ed og uden indv andr er baggr und scorer piger ne 22 point høj ere end dren-

gene. I 2009 var kønsfor sk ellen også den sam m e blandt elever m ed og uden indvandr er bag-

gr und ( Egelund et al. 2011) , dog høj er e ( 30 point ) .

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Figu r 3 .2 4

Den gennem snit lige score i læsning opdelt på køn

560

511

510

460

410

360

310

260

Alle

Uden indvandrerbaggrund

Drenge

Kilde: Egne ber egninger på PI SA 2015- dat a.

518

496

459

437

489

Med indvandrerbaggrund

Piger

Opr in de lse sla n d

Af Figur 3.25 ses, at blandt elever m ed indvandr er baggr und er det elever m ed det t idligere

Jugoslav ien, Pak ist an og I r ak som opr indelsesland, som scor er høj est i læsning, hhv . 454, 448

og 443 point , m ens elev er m ed Tyr kiet og Libanon som oprindelsesland scorer lav est , hhv . 419

og 405 point . Det ses, at når der kor r igeres for socioøkonom isk baggr und, så for svinder for -

sk ellen m ellem nogle af grupper ne. Den gennem snit lige scor e ændr es dog kun lidt eft er , at der

er k ont roller et for socioøkonom isk baggr und, og der er for t sat bet y delige for skelle i læsescoren

opdelt eft er elever nes oprindelseslande. Der er således, både m ed og uden social kor r ekt ion,

49 point s for sk el i læsescor en m ellem elever m ed opr indelsesland fr a Det t idligere Jugoslavien

og Libanon.

Figu r 3 .2 5

Den gennem snit lige score i læsning opdelt på oprindelsesland

Andet oprindelsesland

Tyrkiet

Som alia

Pakist an

Libanon

I rak

Det t idligere Jugoslavien

Afghanist an

360

380

400

420

435

434

404

405

442

443

453

454

419

424

425

466

469

431

449

448

440

460

480

m ed social korrekt ion

Kilde: Egne ber egninger på PI SA 2015- dat a.

uden social korrekt ion

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Alde r ve d in dv a n dr in g

Figur 3.26 v iser den gennem snit lige score opnået i læsning blandt elever m ed 1. gener at ions-

indv andr er baggr und opdelt eft er alder v ed indv andring. Det ses, at elev er , der var under 6 år

v ed ank om st en t il Danm ark, har en laver e læsescor e ( på 445 point ) end elever, der ankom , da

de v ar m ellem 6 og 12 år ( på 477 point ) . Elever m ed 1. gener at ionsindv andrer baggr und, der

er ank om m et i alderen 6- 12 år , scor er alt så i gennem snit 32 point høj er e end elever m ed 1.

gener at ionsindvandr er baggr und, der er ankom m et , før de fyldt e 6 år . En af år sager ne t il denne

for sk el k an vær e, at der er for skelle i oprindelseslande eft er alder ved indvandr ing, se Bilag 1.

Det sk al bem ær k es, at i 2009 scorede elever m ed 1. gener at ionsindv andrerbaggr und, der var

ank om m et i alder en 6- 12 år , 28 point

lavere

end elever m ed 1. gener at ionsindv andr er baggr und,

der v ar ank om m et , før de fy ldt e 6 år ( Egelund et al. 2011) .

I 2009 var for skellen i læsescor en

m ellem elever m ed 2. gener at ionsindv andrer baggr und og elever m ed 1. generat ionsindv andr er -

baggr und, som var under 6 år ved ankom st , 4 point ( Egelund et al. 2011) . I 2015 v ar denne

for sk el 3 point .

Figu r 3 .2 6

Den gennem snit lige score i læsning opdelt på alder ved indvandring

510

477

460

445

406

410

360

310

260

< 6

6- 12

> 12

Not e: For sk ellen i scor en m ellem elev er , der v ar under 6 år v ed indv andr ing, og elev er , der v ar 6- 12 år v ed indv andr ing,

er sign if ik ant på 10 % - sign if ik ansniv eau ( p= 0, 08) . For sk ellen i scor en m ellem elev er , der v ar ov er 12 år v ed

indv andr ing, og elev er der v ar 6- 12 år v ed indv andr ing, er sign if ik ant på 5 % - signifik ansniv eau ( p= 0, 02) .

Kilde: Egne ber egninger på PI SA 2015- dat a.

3.3

Mat em at ik

I det følgende kapit el gennem gås de over or dnede result at er ne opnået i m at em at ik opdelt på

elev er nes indvandr er baggr und.

I v ur der ingen af kom pet encer inden for m at em at ik i PI SA, er der fokus på at m åle elever nes

evne t il at form ulere, anvende og fort olke m at em at ik i m ange for skellige sam m enhænge. For

at k lar e sig godt i de i PI SA st illede m at em at ik opgaver , skal den st uder ende vær e i st and t il at

r æsonnere m at em at isk og skal kunne br uge fx m at em at iske k oncept er , procedur er , fakt a og

vær k t øj er t il at besk r ive, for klare og for udsige fænom ener . Den t eor et iske r am m e og indholdet

Gruppen af elever , der ank om i alderen 6- 12 år i 2009, er ank om m et t il Danm ar k om k ring årene 2000 t il

2006, hvilket er sam t idig m ed dem , som ank om t il Danm ar k, før de v ar 6 år i 2015.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

i t est en for m at em at ik er besk r evet det alj er et i den danske PI SA 2015 hov edrappor t ( Chr ist en-

sen, 2016) .

3.3.1

Danske elevers int er nat ionale placer ing i m at em at ik i PI SA 2015

Figur 3.27 v iser den gennem snit lige m at em at ikscore for elever uden indvandr er baggr und ( de

m ør k eblå søj ler ) og for indvandr er e opdelt eft er , om de er 1. eller 2. gener at ion ( r øde og lyseblå

søj ler ) , og om de t aler t est landet s spr og i hj em m et ( de grønne søj ler ) for de nor diske lande og

OECD sam let .

I Danm ar k scorer elever m ed indvandrer baggr und, der t aler dansk i hj em m et , 465 point i m a-

t em at ik og elev er m ed 1. og 2. gener at ionsindvandr er baggr und scorer næst en ens ( hhv . 459

point og 457 point ) . Elever uden indvandr er baggr und scor er 519 point i m at em at ik. I de øv r ige

nor diske lande og for OECD gener elt scorer elever m ed 2. gener at ionsindvandr erbaggr und hø-

j er e end elev er m ed 1. gener at ionsindvandrerbaggr und. I Nor ge er forskellen 14 point , og i

Sver ige er for sk ellen 33 point .

Figu r 3 .2 7

Den gennem snit lige m at em at ikscore i 2015 for de nor diske lande opgj or t eft er

elever nes indvandr er baggr und

560

519

510

465

509

471

473

459

506

514

492

496

467

450

422

450

471

460

410

360

310

260

457 459

456

428

461

459

438

466

Danm ark

Norge

Sverige

Finland

I sland

OECD

Uden indvandrerbaggrund

1. generat ion indvandrere

Kilde: OECD ( 2016) Tabel I . 7. 4c.

Taler t est landet s sprog i hj em m et

2. generat ion indvandrere

I Figur 3.28 ses gabet i m at em at ik scoren, når der ikk e er kont roller et for socioøkonom isk bag-

gr und. Gabet m ellem elever uden og elev er m ed 1. og 2. gener at ionsindv andr er baggr und er i

Danm ar k på ca. 60 point , m ens gabet m ellem elever uden indv andrer baggr und og elev er , der

t aler dansk i hj em m et , er 54 point .

Ses på gabet for elev er m ed 1. gener at ionsindv andrer baggr und ligger Danm ark over Norge ( 50

point ) og OECD- gennem snit t et ( 46 point ) , m en under de øvr ige nor diske lande. Gabet i m at e-

m at ik scoren for danske elever m ed 2. generat ionsindvandr erbaggr und, på 60 point , er det hø-

j est e blandt de nordisk e lande og bet y delig høj er e end for OECD- gennem snit t et , som er på 25

point . Gabet for elev er , der t aler t est landet s sprog i hj em m et , ligger i Danm ark på niveau m ed

Finland ( 55 point ) , m en ov er Sv erige ( 50 point ) og Nor ge ( 38 point ) og OECD gener elt ( 29

point ) .

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Figu r 3 .2 8

Mat em at ik – gab uden kont r ol for socioøkonom isk st at us

Danm ark

Norge

Sverige

Finland

I sland

OECD

Mellem t aler t est landet s sprog og ikke- indvandrere

Mellem 1. generat ion indvandrere og ikke- indvandrere

Mellem 2. generat ion indvandrere og ikke- indvandrere

Kilde: OECD ( 2016) Tabel I . 7. 4c.

61 60

Da elev er m ed indvandrerbaggr und oft ere kom m er fr a hj em m ed fær r e både uddannelsesm æs-

sige og øk onom isk e ressour cer , se afsnit 2.3, k an noget af for skellen m ellem gr upper ne i Figur

3.28 t il dels vær e for klaret af disse for skelle. Figur 3.29 viser gabet i m at em at ikscoren, hvor

der k ont roller es for elevernes socioøkonom iske baggr unde.

Det ses, at gabet i scor en m ellem

elev er m ed og uden indvandr er baggr und r educeres bet y deligt ( t il 48 og 40 point for hhv. elever

m ed 1. og 2. gener at ionsindvandr er baggr und) i forhold t il gabet v ist i Figur 3.28 ( som er 69

point for begge gr upper indvandr er elever ) . For skellen i gabet for elever m ed 1. og 2. gener a-

t ionsindv andr erbaggr und er 8 point , hv or elever m ed 2. genr at ionsindv andrer baggr und, lige-

som i de øvr ige lande, har det m indst e gab. Kont roller er vi for socioøkonom isk baggr und, ligger

Danm ar k st adig høj est i gabet m ellem elever uden og m ed 2. generat ions indv andr er baggr und

( 40 point ) i for hold t il de øvr ige nordiske lande og OECD- gennem snit t et ( på 15 point ) .

Beregningen af gabet i scoren m ellem elever m ed indvandrer st at us, der t aler dansk i hj em m et og elev er

uden indvandrer baggrund kan ik k e um iddelbar t beregnes på dat asæt t et . År sagen t il det t e er , at der i gruppen

af elever uden indv andrer baggr und er en m indre gr uppe, der ik ke t aler dansk i hj em m et . Da denne gr uppe

er lille, kan de st at ist iske m odeller ik ke konver gere.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Figu r 3 .2 9

Mat em at ik – gab m ed kont r ol for socioøkonom isk st at us

Danm ark

Norge

Sverige

Finland

I sland

OECD

Mellem 1. generat ion indvandrere og ikke- indvandrere

Mellem 2. generat ion indvandrere og ikke- indvandrere

Not e: Kont r ol for socioøk onom isk st at u s er f or et aget v ed at ink luder e OECD’s indek sv ar iabel for socioøk onom isk bag-

gr und ( ESCS) i r egr essioner , der ber egner for sk ellen m ellem elev er af for sk ellige indv andr er baggr und. ESCS-

indek set er besk r ev et i k apit el 6.

Kilde: OECD ( 2016) Tabel I . 7. 4c.

3.3.2

Udvik lingen over t id i m at em at ik i Danm ar k og i de nor diske lande

Figur 3.30 viser gabet i m at em at ik scor en m ellem elev er uden indv andr erbaggr und og elever

m ed indvandrer baggr und, der t aler dansk i hj em m et , og elever m ed 1. og 2. gener at ionsind-

v andr er baggr und i 2009, 2012 og 2015 i Danm ar k.

Figu r 3 .3 0

Gab i m at em at ik scoren m ellem elever uden indvandr er baggr und og elever m ed

indv andr er baggr und, der t aler dansk i hj em m et , og elever m ed 1. og 2. genera-

t ionsindv andr erbaggr und i 2009, 2012 og 2015

Taler dansk i hj em m et

1. generat ion

2009

2012

2015

2. generat ion

Kilde: Chr ist ensen et al. ( 2014) og OECD ( 2016) Tabel I . 7. 4c.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Blandt elev er m ed indv andr erbaggr und, der t aler dansk i hj em m et , er gabet i m at em at ik scor en

i for hold t il elever uden indvandr erbaggr und st eget fr a 2009 t il 2012, m ens det er faldet fr a 59

point i 2012 t il 54 point i 2015. Gabet er således st or t set havnet på sam m e vær di i 2015, på

54 point , som i 2009, på 53 point . Blandt elever m ed 2. gener at ionsindv andrer baggr und faldt

gabet i scoren fr a 64 point i 2009 t il 60 point i 2012, m ens gabet har vær et det sam m e i 2012

og 2015.

Gabet for elev er m ed 1. gener at ionsindvandrerbaggr und er derim od faldet over hele per ioden.

I 2009 v ar gabet på 85 point , m ens det var på 78 point i 2012 og 62 point i 2015. Den st ør st e

r eduk t ion i gabet er således sk et fr a 2012 t il 2015.

Figur 3.31 viser udviklingen i den gennem snit lige m at em at ikscor e for elever m ed og uden ind-

v andr er baggr und for de nor diske lande fr a 2012 t il 2015.

Der sam m enlignes m ed 2012, da

det t e er året , hvor m at em at ik sidst e gang var hoveddom æne. Figur en viser , at m at em at iksco-

r en for elever uden indvandr er baggr und i Danm ar k, Nor ge og Sver ige er st eget , m ens den er

faldet for Finland og I sland. For alle de nor diske lande er m at em at ikscor en for elever m ed både

1. og 2. generat ionsindvandr er baggr und st eget . I Danm ar k er den gennem snit lige score blandt

elever m ed 1. gener at ionsindvandr er baggr und st eget fr a 430 t il 457 point , i Norge er den st eget

fr a 442 t il 459 point og i Sv er ige fr a 414 t il 428 point fr a 2012 t il 2015. Den gennem snit lige

scor e blandt elever m ed 2. gener at ionsindv andr erbaggr und er st eget fr a 448 t il 459 point i

Danm ar k, fr a 457 t il 473 point i Nor ge og fr a 445 t il 461 point i Sverige fr a 2012 t il 2015.

Udviklingen i den absolut t e scor e frem går af Tabel 3. 1. Her af frem går det , at alle fire gr upper af elever er

gået bet y deligt frem i m at em at ik fra 2012 t il 2015, hv or elever m ed 1. gener at ionsindvandrer baggrund dog

er gået m est frem fr a 430 point i 2012 t il 457 point i 2015.

I Christ ensen et al. ( 2014) foreligger ik ke beregnede t al for elev er m ed indv andrer baggr und, der t aler dansk

i hj em m et for 2012 for de nordiske lande. Tal for denne gr uppe af elever er der for ikk e m edt aget i Figur

3. 31.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Figu r 3 .3 1

Den gennem snit lige m at em at ikscore i 2012 og 2015 for elever uden indvandr er -

baggr und og elever m ed 1. og 2. gener at ionsindv andr erbaggr und for de nor disk e

lande

560

510

460

410

360

310

260

Uden indvandrerbaggrund

1. generat ion

2. generat ion

1. generat ion

2. generat ion

1. generat ion

2. generat ion

1. generat ion

2. generat ion

1. generat ion

I sland

2. generat ion

519

508

457

430

459

448

509

496

459

442

473

457

506

490

461

445

523

514

466

454

498

492

438

427

437

422

450

428

414

Danm ark

Norge

Sverige

2012

2015

Finland

Kilde: Chr ist ensen et al. ( 2014) og OECD ( 2016) Tabel I . 7. 15c.

Figur 3.32 v iser udv ik lingen i gabet i m at em at ik scor en m ellem elever uden indvandr er baggr und

og elever m ed henholdsvis 1. og 2. gener at ionsindvandr er baggr und fr a 2012 t il 2015. For Dan-

m ar k ses, at gabet i m at em at ikscor en er r educeret fr a 78 point i 2012 t il 61 point i 2015 for

elev er m ed 1. gener at ionsindvandr er baggr und, m ens det er uændr et for elever m ed 2. gene-

r at ionsindvandr erbaggr und ( 60 point ) . I Nor ge er gabet i m at em at ik r educeret for både elever

m ed 1. og 2. gener at ionsindvandr erbaggr und fr a 2012 t il 2015, m ens gabet er st ort set uændr et

for begge gr upper i Sverige. I Finland er gabet for både elever m ed 1. og 2. gener at ionsindvan-

dr erbaggr und r educer et bet ydeligt fr a 2012 t il 2015.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Figu r 3 .3 2

Gab i m at em at ikscoren m ellem elever uden indvandr er baggr und og elever m ed

hhv . 1. og 2. gener at ionsindvandr er baggr und i 2012 og 2015 for de nordiske

lande

100

1. generat ion

2. generat ion

1. generat ion

2. generat ion

1. generat ion

2. generat ion

1. generat ion

2. generat ion

1. generat ion

2. generat ion

7678

6060

4545

Danm ark

Norge

Sverige

2012

2015

Finland

I sland

Not e: Result at er for I sland fr a 2012 er ik k e m edt aget , da der er for få obser v at ioner .

Kilde: OECD ( 2013) Tabel I I . 3. 6a og OECD ( 2016) I . 7. 4c.

3.3.3

For delingen på pr æst at ionsniveauer i m at em at ik i 2015

PI SA- sk alaen i m at em at ik opdeles i syv niveauer alt eft er de opnåede færdigheder gående fr a

før st e niveau, under niveau 1, t il øv er st e niv eau, niv eau 6. I PI SA 2015 hovedr apport en ( Chr i-

st ensen, 2016) findes en det alj eret beskrivelse af niveauer og de for vent ede m at em at ikfærdig-

heder ved disse niveauer . Figur 3.33 viser andelen, der er høj t , m ellem og lav t pr æst er ende i

m at em at ik blandt elever m ed og uden indv andr erbaggr und ( opdelt på 1. og 2. gener at ionsind-

vandr er baggr und og elever , der t aler dansk i hj em m et ) i Danm ar k i 2015.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Figu r 3 .3 3

For deling på pr æst at ionsniv eauer i m at em at ik

2. generat ion

33%

64%

1. generat ion

35%

61%

Taler dansk i hj em m et

29%

68%

Uden indvandrerbaggrund

11%

10%

20%

30%

40%

76%

50%

60%

70%

80%

13%

90%

100%

Lavt niveau

Mellem niveau

Høj t niveau

Not e: En pr æst at ion på lav t n iv eau sv ar er t il en scor e på under niv eau 2. En pr æst at ion på m ellem n iv eau sv ar er t il en

scor e på n iv eau 2 og ov er , m en under niv eau 5. En pr æst at ion på høj t niv eau sv ar er t il en scor e på niv eau 5 eller

ov er .

Kilde: OECD ( 2016) Tabel I . 7. 5c og egn e ber egninger på PI SA- dat a.

Cir k a en t r edj edel blandt elever m ed indv andr er baggr und ( både 1. og 2. gener at ion) og 29 %

blandt elev er , der t aler dansk i hj em m et , har opnået en m at em at ik score, som ligger på et lavt

niv eau ( under niveau 2) , m ens den t ilsv ar ende andel blandt elev er uden indvandr er baggr und

er 11 % .

Figur 3.34 viser andelen af høj t pr æst er ende elever i m at em at ik . Andelen af høj t præst erendende

var lav ere i 2012 blandt både elev er uden indv andrer baggr und ( 11 % ) og blandt elever m ed 1.

og 2. gener at ionsindvandrer baggr und ( hhv . 2 % og 3 % ) end i 2015. For skellen m ellem 2012

og 2015 er dog ik k e signifikant for nogen af gr upperne.

Figu r 3 .3 4

Andel, der er høj t pr æst erende ( niveau 5 eller over ) i m at em at ik i 2012 og 2015

for elev er uden indvandrer baggr und og elev er m ed 1. og 2. generat ionsindv an-

dr erbaggr und

1. generat ion

2. generat ion

2012

2015

Uden indvandrerbaggrund

1,8

4,5

2,7

10,9

12,8

3,9

Kilde: Chr ist ensen et al ( 2014) og egne ber egninger på PI SA- dat a.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Figur 3.35 v iser andelen af elev er , der er lavt pr æst erende i m at em at ik i 2012 og 2015. Mens

der i 2012 var 49 og 39 % blandt elever m ed henholdsvis 1. og 2. gener at ionsindvandrer bag-

gr und, der var lavt pr æst er ende i m at em at ik, var disse andele r educeret t il henholdsv is 35 og

33 % i 2015. For sk ellen m ellem 2012 og 2015 er signifikant for elever m ed 1. gener at ionsind-

v andr er baggr und. Redukt ionen i andelen, der er lavt præst er ende blandt elev er uden indv an-

dr erbaggr und, fr a 13 % i 2012 t il 11 % i 2015, er også st at ist isk signifik ant . Andelen af lav t -

pr æst erende elev er er således reduceret for alle grupper , dog er den st ør st e point for sk el for

gr uppen af elever m ed 1. gener at ionsindv andr er baggr und.

Figu r 3 .3 5

Andel, der er lavt pr æst er ende ( under niveau 2) i m at em at ik i 2012 og 2015 for

elev er uden indvandr erbaggr und og elever m ed 1. og 2. gener at ionsindvandrer -

baggr und

1. generat ion

2. generat ion

2012

2015

Uden indvandrerbaggrund

48,6

38,5

32,6

34,7

13,4

10,8

Kilde: Chr ist ensen et al ( 2014) og egne ber egninger på PI SA- dat a.

I de øvrige nordiske lande er der også en bet ydelig andel blandt elever m ed indvandrerbaggrund,

der har en m at em at ikscore på et lavt niveau i 2015. Andelen af lavt præst erende i m at em at ik

blandt elever m ed indvandrerbaggrund er 40 % i Sverige og 30 % i Norge. I Danm ark er der kun

en m indre forskel i andelen af lavt præst erende blandt elever m ed 1. og 2. generat ionsindvan-

drerbaggrund ( hhv . 35 og 33 % ) i 2015. I Sverige og Norge er andelen af lavt pr æst erende blandt

elever m ed 2. generat ionsindvandrerbaggrund henholdsvis 33 og 26 % og andelen af lavt præ-

st erende blandt elever m ed 1. generat ionsindvandrerbaggrund er henholdsvis 48 og 33 % ( OECD,

2015, Tabel I .7.5c) . Andelen af høj t præst erende elever m ed 1. og 2. generat ionsindvandrerbag-

grund i Sverige er henholdsvis 3 og 6 % og i Norge henholdsvis 4 % og 5 % .

3.3.4

Den gennem snit lige m at em at ikscore i 2015 opdelt på køn, spr og og

opr indelsesland

Spr og

Figur 3.36 v iser den gennem snit lige m at em at ikscore opdelt eft er , om der t ales dansk i hj em m et

for elev er m ed og uden indvandr er baggr und. For gr uppen af elever m ed indvandr erbaggr und

( før st e- og andengener at ionsindvandrer e sam let ) er der en forskel på 13 point opdelt på, om

der t ales dansk i hj em m et eller ej ( hhv. 465 og 452 point ) . Denne for skel er signifik ant på

10 % - signifik ansniv eau. For skellen m ellem elever m ed og uden indv andr er baggr und, der t aler

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

dansk , er 55 point og signifik ant . Elev er uden indv andr erbaggr und, som ik k e t aler dansk i hj em -

m et , er en m indre gr uppe elever , hvor ent en far en eller m oren er dansk, og denne gr uppe er

der for m indr e int er essant at sam m enligne m ed i for hold t il elever m ed indv andrer baggr und, der

ik ke t aler dansk i hj em m et .

I Nor ge og Sv erige er forsk ellen i m at em at ikscoren m ellem indvandr er elever , der henholdsv is

t aler og ikke t aler t est landet s m oder sm ål, henholdsvis 8 og 13 point . For skellen blandt indv an-

dr erelev er alt eft er sprog t alt i hj em m et er im idler t id heller ik ke signifik ant i Nor ge og Sverige.

Figu r 3 .3 6

Den gennem snit lige m at em at ikscore opdelt på spr og t alt i hj em m et

560

510

460

410

360

310

260

Uden indvandrerbaggrund

Med indvandrerbaggrund

Taler overvej ende dansk i hj em m et

Taler overvej ende et andet sprog i hj em m et

Not e: For sk ellen i scor en m ellem elev er , der t aler og ik k e t aler dansk i h j em m et , er signif ik ant f or elev er uden indv an-

dr er baggr und på 5 % - sign if ik ansniv eau ( p= 0, 00) og sign if ik ant på 10 % - signif ik ansniv eau for elev er m ed indv an-

dr er baggr und ( p= 0, 09) .

Kilde: OECD ( 2016) Tabel I . 7. 8c.

520

472

465

452

Køn

Den gennem snit lige scor e for m at em at ik er høj ere for drenge end for piger . Det gælder , når vi

ser på hele gr uppen, og når vi opdeler på indvandr er baggr und, se Figur 3.37. I gennem snit

scor er drenge m ed indv andr er baggr und 13 point høj er e end piger ne, m ens dr enge uden ind-

v andr er baggr und scor er 10 point høj ere end piger ne. I 2012 var disse for skelle henholdsv is 20

point og 14 point ( Chr ist ensen 2014) . Der er alt så sket en bet ydelig r edukt ion i gabet i m at e-

m at ikscoren m ellem dr enge og piger for elev er både m ed og uden indv andr er baggr und. For

begge gr upper er det piger nes høj er e scor e i m at em at ik, som r educer er gabet .

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Figu r 3 .3 7

Den gennem snit lige m at em at ikscore opdelt på køn

560

516

510

460

410

360

310

260

Alle

Uden indvandrerbaggrund Med indvandrerbaggrund

Drenge

Kilde: Egne ber egninger på PI SA 2015- dat a.

506

524

514

465

452

Piger

Opr in de lse sla n d

Figur 3.38 viser den gennem snit lige m at em at ik score opdelt på oprindelsesland. Som for nat ur -

fag og læsning er det elever m ed oprindelsesland fr a Det t idliger e Jugoslavien, m ed 471 point ,

der scorer høj est i for hold t il elever fr a de øv r ige opr indelseslande. Elev er fr a I r ak, Pakist an og

Som alia scor er om k ring 450 point , m ens elever fr a Tyr kiet scorer lavest m ed 420 point i m at e-

m at ik . Når der kor riger es for socioøkonom isk baggr und, r educeres for skellen i m at em at ik scor en

for elever fr a Tyr kiet og Det t idliger e Jugoslavien. Der er dog for t sat relat iv st or e for skelle i

scor en opnået i m at em at ik for elever m ed for skellig her kom st , eft er at vi kor riger er for socio-

økonom iske for sk elle. For elever m ed oprindelsesland fr a Tyr kiet og Det t idligere Jugoslav ien

er der således st adig 46 point s for sk el i scor en, eft er at der er kor riger et for socioøkonom isk

baggr und.

Figu r 3 .3 8

Den gennem snit lige m at em at ikscore opdelt på oprindelsesland

Andet oprindelsesland

Tyrkiet

Som alia

Pakist an

Libanon

I rak

Det t idligere Jugoslavien

Afghanist an

390

400

410

420

430

440

446

450

434

446

449

470

471

420

424

447

450

451

475

478

450

460

470

480

490

m ed social korrekt ion

Kilde: Egne ber egninger på PI SA 2015- dat a.

uden social korrekt ion

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Alde r ve d in dv a n dr in g

Figur 3.39 v iser den gennem snit lige m at em at ikscore for elever m ed 1. generat ionsindvandr er -

baggr und opdelt eft er deres alder v ed indv andringst idspunk t et .

Figu r 3 .3 9

Den gennem snit lige m at em at ik score opdelt på alder v ed indv andring

510

460

410

360

310

260

< 6

6- 12

> 12

459

455

461

Not e: For sk ellen i scor en m ellem elev er , der v ar 6- 12 år v ed indv andr in g, og hhv . elev er , der v ar under 6 år v ed ind-

v andr ing, og elev er , der v ar ov er 12 år v ed indv andr ing, er ik k e signif ik ant .

Kilde: Egne ber egninger på PI SA 2015- dat a.

Mens elever , der indvandrede, før de blev 6 år , har en gennem snit lig m at em at ikscore på 459

point , er denne scor e 455 og 461 for elever , der indvandr ede, da de var henholdsvis 6- 12 og

12- 15 år . Det er alt så de elever , som senest er ankom m et t il Danm ar k, som i 2015 klar er sig

bedst i m at em at ik , om end der ik ke er signifik ant for skel på gennem snit t et for de før st og sidst

ank om ne. I 2015 var den gennem snit lige m at em at ikscor e for elever m ed 2. gener at ionsindvan-

dr erbaggr und 459, se Figur 3.27, hvilket alt så er på niveau m ed elever m ed 1. gener at ionsind-

v andr er baggr und, som kom t il landet , før de blev 6 år .

I 2012 v ar det gr uppen af elever , der var indvandr et før 6- år salder en, der klar ede sig bedst i

m at em at ik og gr uppen af elev er , der var indvandret eft er 12- år salder en, der klar ede sig dår ligst

( Chr ist ensen, 2014) . Man skal her vær e opm ær ksom på, at gr uppen af indvandr er e, der k om -

m er t il landet ændr es ov er t id. Det er således nogle for skellige elever , m ed forskellig her kom st ,

der dom iner er gr upper , der er ankom m et på for skellige t idspunkt er . Der udover viser t abellen i

Bilag 1, at gr uppen af elever , der er k om m et t il Danm ar k for op t il 3 år siden, har en st ør re

andel for ældr e m ed en videregående uddannelse ( 66 % ) , end elever , der kom t il landet for 3-

9 år siden ( 61 % ) .

3.4

Opsum m ering af de gennem snit lige r esult at er for nat ur fag,

læsning og m at em at ik

Tabel 3.1 giv er en opsum m er ing af de opnåede PI SA- scor er i nat ur fag, læsning og m at em at ik i

2009, 2012 og 2015 opdelt på indvandrer baggr und. Result at er ne er før st opgj ort for hele po-

pulat ionen, der eft er for elever uden indv andr er baggr und, og der eft er er r esult at er ne for elever

m ed indv andr erbaggr und opgj or t eft er , om de t aler dansk i hj em m e, og om de har 1. og 2.

gener at ionsindvandr er baggr und.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Ta be l 3 .1

Sam lede result at er for PI SA 2009, PI SA 2012 og PI SA 2015 for nat ur fag, læsning

og m at em at ik opdelt på indv andr erbaggr und

Naturfag

Gn s.

Scor e

Ga b if t . u de n

in d v a n d r e r b a g-

grund

Gn s.

scor e

Læ sn in g

Ga b if t . u de n

in d v a n d r e r -

baggrund

Gn s.

scor e

M a t e m a t ik

Ga b if t . u de n

in d v a n d r e r -

baggrund

PI SA 2 0 1 5

Alle sam let

Uden indv andr er baggr und

Med indv andr er baggr und

Taler dansk i hj em m et

1. gener at ion

2. gener at ion

PI SA 2 0 1 2

Alle sam let

Uden indv andr er baggr und

Med indv andr er baggr und

Taler dansk i hj em m et

1. gener at ion

2. gener at ion

PI SA 2 0 0 9

Alle sam let

Uden indv andr er baggr und

Med indv andr er baggr und

Taler dansk i hj em m et

1. gener at ion

2. gener at ion

449

416

430

460

422

446

458

426

447

499

508

495

502

503

511

444

418

433

459

427

454

449

430

448

498

508

496

504

500

508

448

441

458

449

448

465

457

459

502

510

500

507

511

519

Not e: Signif ik ant e for sk elle i scor en i f or hold t il scor en i 2015 er angiv et m ed

f e d ,

når det er t est et på et 5 % - signif i-

k ansniv eau og m ed

, når det er t est et signifik ant på et 10 % - sign ifik ansniv eau.

Kilde: OECD ( 2015) , OECD ( 2016) og Chr ist ensen et al. ( 2014) .

Elev er m ed 1. og 2. generat ionsindvandr erbaggr und og elever , der t aler dansk i hj em m et , sco-

r er i nat ur fag henholdsvis 441, 441 og 448 point i nat ur fag i 2015. I for hold t il elever uden

indv andr er baggr und, som scor er 510 point , svar er det t e t il en for skel på henholdsvis 69 point

for elev er m ed både 1. og 2. gener at ionsindvandrerbaggr und og 62 point for elever , der t aler

dansk i hj em m et .

Udviklingen i gabet i scoren for nat ur fag fr a PI SA 2009 t il PI SA 2015 m ellem elever m ed og

uden indvandrer baggr und er for skellig afhængig af gr uppen af elever m ed indvandr er baggr und.

Blandt elever , der t aler dansk i hj em m et , st eg gabet fr a 59 point i 2009 t il 64 point i 2012,

m ens det faldt t il 62 point fr em t il 2015. Blandt elever m ed 1. gener at ionsindvandr er baggr und

er gabet faldet fr a 92 point i 2009 t il 90 point i 2012, og gabet blev yderliger e bet y deligt r edu-

cer et t il 69 point i 2015.

I 2015 scor ede elever m ed indvandr er baggr und, der t aler dansk i hj em m et , 458 point i læsning,

m ens de t ilsv arende t al for elever m ed 1. og 2. gener at ionsindvandrer baggr und er 449 og 448

point . Elever uden indvandr erbaggr und scor ede 507 point i læsning i 2015. Gabet for elever ,

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

der t aler dansk, v ar således 49 point i 2015, m ens det var 58 og 59 point for elever m ed

henholdsvis 1. og 2. gener at ionsindvandr erbaggr und.

Udvik lingen i gabet i læsning fr a 2009 t il 2015 er forskelligt for de t r e indvandrer gr upper . Mens

gabet blandt elev er , der t aler dansk i hj em m et , er st eget over t id fr a 42 point i 2009 t il 45 og

49 point i henholdsvis 2012 og 2015, er gabet faldet blandt elever m ed 1. gener at ionsindvan-

dr erbaggr und fr a 80 point i 2009 t il 77 og 58 point i henholdsvis 2012 og 2015. Blandt elever

m ed 2. gener at ionsindvandr erbaggr und var gabet i 2009 på 56 point . Det t e gab blev reducer et

t il 50 point i 2012, m en st eg i 2015 t il 59 point . Gabet i læsning for elever m ed 2. gener at ions-

indv andr er baggr und er således høj er e i 2015, end det var i 2009.

I 2015 scorede elev er uden indvandr er baggr und 519 point i m at em at ik i Danm ar k. Til sam m en-

ligning scor ede elev er m ed indv andr er baggr und, der t aler dansk i hj em m et , 465 point i m at e-

m at ik , og elev er m ed 1. og 2. gener at ionsindvandr er baggr und scorede henholdsv is 457 og 459

point . Gabet i m at em at ik i for hold t il elever uden indvandr erbaggr und for elever m ed indv an-

dr erbaggr und, der t aler dansk i hj em m et , var således på 54 point i 2015 og på 62 og 60 for

elever m ed 1. og 2. generat ionsindv andr erbaggr und.

Blandt elever , der t aler dansk i hj em m et , var gabet i 2009 på 53 point , hvilk et st eg t il 59 point

i 2012 og faldt , igen t il 54 point i 2015. Gabet i m at em at ik m ellem elever uden indvandr er bag-

gr und og elever m ed 1. gener at ionsindv andr er baggrund er , som for nat ur fag og læsning, faldet

over hele per ioden. I 2009 var det t e gab 85 point , m ens det var 78 og 62 point i henholdsv is

2012 og 2015. Blandt elev er m ed 2. gener at ionsindv andr erbaggr und blev gabet i for hold t il

elev er uden indv andr er baggr und r educeret fr a 64 point i 2009 t il 60 point i 2012. I 2015 er

det t e gab uændr et i for hold t il 2012 ( 60 point ) .

Det gener elle billede af udvik lingen i scoren opnået i nat ur fag, læsning og m at em at ik for elever

m ed indv andr erbaggr und afhænger således i høj grad af, hvilken gr uppe der ses på. Mens t al-

lene t yder på, at elever m ed indvandr erbaggr und, der t aler dansk i hj em m et , og elever m ed 2.

gener at ionsindv andr er baggr und er blev et bedr e fr a 2012 t il 2015 i for hold t il elev er uden ind-

v andr er baggr und i nat ur fag, t yder t allene på, at det sam m e ikke er sket i læsning og m at em at ik.

Gr uppen af elever m ed 1. gener at ionsindvandr er baggr und har over t id fået reduceret gabet i

for hold t il elev er uden indvandr er baggr und i både nat ur fag, dansk og m at em at ik . Det t e er især

sk et fr a 2012 t il 2015.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Sam spil m ellem indv andr er baggr und, elev -

og sk olek ar ak t er ist ik a og PI SA- scor er

Result at er ne i kapit el 3 v ist e, at elev er m ed indv andr erbaggr und k lar er sig bet y deligt dårligere

i PI SA- t est ene i for hold t il elev er uden indv andrer baggr und. I det t e k apit el foret ages en yderli-

gere analy se af, hv ad der sam var ierer m ed elever nes faglige pr æst at ioner . Vi ser således på,

hv ilk en selv st ændig bet y dning elevens indv andrer baggr und isoleret set har for de opnåede r e-

sult at er i nat ur fag, læsning og m at em at ik , når der sam t idigt kont roller es for andr e for hold, der

kan have bet ydning for r esult at er ne. Vi undersøger også, hvordan skolefakt orer hænger sam -

m en m ed PI SA- r esult at erne for elever m ed og uden indv andr er baggr und. I Bilag 2 r edegøres

y der ligere for m et oden og dat agr undlaget for ber egninger ne.

4.1

Kort om m et oden

I analy ser ne t ages udgangspunkt i, hv ordan elever m ed og uden indv andr er baggr und, scor er i

PI SA. Her eft er analy ser es, hvilken selvst ændig bet ydning følgende for hold har for scor en: Køn,

om der over vej ende t ales dansk i hj em m et , forældrenes socioøk onom iske baggr und og en

r æk k e for hold v edrør ende den enkelt e skole ( se Bilag 2 for en uddybning) . Tabeller ne i kapit el

3 v ist e, at der ik k e er st or for skel på, hvor dan før st e- og andengener at ionsindvandr ere klar er

sig i PI SA i 2015. Der skelnes der for ikke m ellem t o de gr upper i det t e kapit el.

Da elev er m ed indvandrerbaggr und oft er e kom m er fr a fam ilier m ed fær re r essour cer og oft ere

går på sk oler m ed et sv agere elevgr undlag, kont r oller es der for den event uelle bet ydning af

disse for hold, når vi sam m enligner scor en m ellem elev er m ed og uden indv andr er baggr und. Vi

inkluderer fler e for hold m ed henblik på at kar akt eriser e den enkelt e skole. For det før st e ind-

dr ages for ældrenes gennem snit lige socioøkonom iske st at us for skolen som helhed, og for det

andet inddr ages andel indvandr er e på skolen. Sk oler m ed en elev sam m ensæt ning, hvor flert al-

let af elev er ne har høj socioøkonom isk st at us, har oft e for ældre m ed et st ort for ældreengage-

m ent og involvering i deres bør ns skolegang ( Desfor ges & Abouchaar , 2003) . Lær er sam m en-

sæt ningen på sk oler , hv or elever ne er m er e ressourcest ær ke, kan ligeledes vær e ander ledes,

idet lær ere, som ønsk er et skolem ilj ø, hvor de k an oplev e succes m ed deres under visning,

m åsk e t ilt ræk k es af sådanne skoler . Under søgelser v iser endvider e, at for vent ningsniveauet

lægges høj er e for elever på r essour cest ær ke skoler ( Zim m er & Tom a, 2000) .

Da elev er m ed indvandrerbaggr und i gennem snit har en svager e socioøkonom isk baggr und og

lavere t est r esult at er end elever uden indvandrer baggr und, og elever m ed indvandr erbaggr und

oft e bor og går i skole i de sam m e om råder , kan nogle af de sam m e m ekanism er , som beskr evet

ovenfor , v ære i spil, når v i ser på for skelle i t est result at er for elever , der går på skoler m ed

for sk ellige andele af elev er m ed indvandrer baggr und. Der udover st år skoler m ed m ange elever

m ed indv andr erbaggr und oft e m ed flere udfor dr inger , da en st ørr e andel af elever ne har spr og-

vansk eligheder . Elevsam m ensæt ningen på sk olen kan således have selvst ændig bet ydning for

elev er nes fær digheder . Der udover inddr ages i analyser ne var iabler , der beskr iver , om skolen

befinder sig i henholdsvis en st or eller lille by. En st or by er definer et ved, at den har m er e end

100.000 indbygger e, m ens en lille by er definer et v ed at have m indre end 15.000 indbyggere.

Sidst næv nt e var iabel er inkluderet , da den afspej ler nogle skolekar akt er ist ika, der er for skellige

fr a land t il by, såsom skole- og klassest ør relse.

I Tabel 4.1 vises de gennem snit lige kar akt er ist ika for gr uppen af elever m ed og uden indvan-

dr erbaggr und. De gennem snit lige kar akt er ist ika er udr egnet på den st ikprøve, som indgår i

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

analy ser ne, og for de cent r ale kar akt er ist ika, som indgår i analy ser ne nedenfor . Når vi ser på

gr upper ne af elev er m ed og uden indv andr er baggr und, så er disse for skellige på alle par am et re

undt agen m ed hensyn t il kønsfor delingen, j f. Tabel 4.1. Der er fær re elever m ed indvandr er -

baggr und, der t aler dansk i hj em m et ( 51 % t aler dansk i hj em m et ) , fær re der går på skoler i

sm å by er , m en derim od fler e, der går på skoler i st ør r e byer , i for hold t il elever uden indv an-

dr erbaggr und. Ligeledes har elever m ed indv andrerbaggr und i gennem snit en lav er e socioøko-

nom isk st at us, og de går på skoler m ed en elevsam m ensæt ning, der har lav er e gennem snit lig

socioøk onom isk st at us i for hold t il elever uden indvandr er baggr und. Ses kun på elever m ed

indv andr er baggr und, er andelen af elever m ed indvandr er baggr und på deres skoler i gennem -

snit 11 % , m ens elev er uden indvandr erbaggr und går på skoler , hvor der i gennem snit er 4 %

indv andr er e.

Ta be l 4 .1

Gennem snit skar akt er ist ika for elever m ed og uden indvandr er baggr und og for

alle elev er

V a r ia b e l

Andel piger, %

Taler overvej ende dansk i hj em m et , %

Bor i lille by , %

Bor i m ellem st or by , %

Bor i st orby, %

Socioøkonom isk st at us, ESCS- indeks

Gennem snit lig socioøkonom isk st at us på skoleniveau, indek s

Andel indvandrere på sk olen, %

Kilde: Egne ber egninger på PI SA 2015- dat a.

Not e: I ndek set for socioøk onom isk st at us er nor m aliser et t il 0 for OECD som helhed m ed en st andar dafv igelse på 1, dv s.

den gennem snit lige v ar iat ion i in dek set for socioøk onom isk st at us på OECD- niv eau er 1.

U d e n in d v a n d r e r -

baggrund

0,64

0,53

M e d in d va n d r e r -

baggrund

- 0,12

0,20

4.2

Result at er

I det t e afsnit giv es et over blik over de cent r ale r esult at er , og i Bilag 2 findes en det alj eret

st at ist isk pr æsent at ion af r esult at er ne.

For skel i PI SA- scor en m ellem elever m ed og uden indvandr erbaggr und

Hvis der t ages høj de for for sk elle i elev- og skolekar akt erist ika m ellem elever m ed og uden

indvandr er baggr und, indsnævr es gabet i PI SA- r esult at er ne m ellem de t o grupper m eget be-

t r agt elig, j f. Figur 4.1. For nat ur fag halver es for skellen i PI SA- scor en, i læsning er der t ale om

en 58 % redukt ion i gabet og for m at em at ik m indskes gabet m ed 56 % . I det følgende ses på,

hvor m eget de enk elt e elev- og skolekar akt er ist ika isoler et set bidr ager m ed i for hold t il gabet s

st ørr else. En bet y delig del af for skellen kan alt så t ilskr ives elevens køn, spr og t alt i hj em m et ,

socioøk onom isk baggr und og for skelle i skolefakt orer .

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Figu r 4 .1

For sk ellen i gabet i PI SA- scor en m ellem elever m ed og uden indv andr er baggr und

m ed og uden k orr ekt ion for en r æk ke elev - og skolekar akt er ist ika

Forskel i PI SA- score

Nat urfag

Uden korrekt ion

Læsning

Med korrekt ion

Mat em at ik

Not e: Følgende elev - og sk olek ar ak t er ist ik er ink luder et i de gr ønne søj ler : k øn, t aler dansk i hj em m et , elev ens socio-

øk onom isk e baggr und ( ESCS- indek s) , den gennem snit lige ESCS på sk oleniv eau, andel indv andr er e på sk olen, og

om sk olen ligger i land- eller by om r åde. Alle gab er sign if ik ant f or sk ellige fr a nul.

Kilde: Egne ber egninger på PI SA dat a, se Bilag 2, Bilagst abel 2. 2, est im at ioner ne nr . ( 3) , ( 7) og ( 11)

Sam m enhængen m ellem PI SA- scoren, indv andrer baggr und, køn og for ældrenes socioøkono-

m isk e st at us

PI SA- indek set for forældrenes socioøkonom iske st at us beregnes ud fr a en ræk ke oplysninger

om for ældr enes høj est e uddannelsesniveau, er hv erv sm æssige st illing, velst andsniv eau, kult u-

r elle besiddelser , uddannelsesm æssige r essour cer og ant allet af bøger i hj em m et ( se kapit el 2) .

Der er en posit iv st at ist isk sam v ar iat ion m ellem PI SA- scor en, og hvor st ær k elevens for ældre-

baggr und er , j f. Figur 4.2. Hvis det socioøkonom iske indeks øges svarende t il den gennem -

snit lige variat ion i den socioøkonom iske st at us på OECD- niv eau, så øges PI SA- scor en m ed knap

25 point , og der er ik ke næv nevær dige for skelle fagene im ellem . Ved beregningen er der t aget

afsæt i alle elever i Danm ar k, idet der er t aget høj de for , om eleven har indvandr er baggr und,

om der t ales dansk i hj em m et , køn sam t skolefor hold som andel indvandr ere i skolen m v. ( se

Bilag 2 for en uddybning) . Sener e pr æsent er es result at er k un for elever m ed indvandrer -

baggr und.

Som v ist i k apit el 3 scorer piger ne høj er e i læsning og lavere i nat ur fag og m at em at ik. Når der

er k orr igeret for bet ydningen af spr og i hj em m et , socioøkonom iske for hold og skolefor hold,

scor er piger ne henholdsvis 10 og 12 point lavere i nat ur fag og m at em at ik, m en t il gengæld

scor er de 20 point høj er e i læsning. Beregninger ne v iser endvidere, at for skellen i scoren m el-

lem drenge og piger er den sam m e for elever m ed og uden indv andr erbaggr und, j f. Bilag 2.

Den selv st ændige posit iv e st at ist isk e sam m enhæng m ellem scoren og at vær e pige ( på 20

point ) er således i læsning næst en på høj de m ed den negat ive st at ist iske sam m enhæng m ellem

scor en og at have indvandr er baggr und ( på 25 point , se Figur 4.1) .

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Figu r 4 .2

Den st at ist iske sam m enhæng m ellem PI SA- scoren og forældrenes socioøkonom i-

sk e st at us, blandt alle elever

PI SA- score

Nat urfag

Læsning

Mat em at ik

Not e: Der er i den beregnede sam m enhæng k or r iger et for k øn, indv andr er baggr und, den gennem snit lige socioøk onom i-

sk e baggr und ( ESCS) på sk oleniv eau, andel indv andr er e på sk olen , og om sk olen ligger i land- eller by om r åde.

Alle sam m enhænge m ellem PI SA- scor en og for ældr es socioøk onom isk e st at us er sign if ik ant for sk ellige fr a nul.

Kilde: Bilag 2, Bilagst abel 2. 2, est im at ioner ne nr . ( 3) , ( 7) og ( 11)

Sam m enhængen m ellem PI SA- scoren og skolefor hold

Som t idliger e angivet kan det t ænkes, at skolefor hold som for ældrenes gener elle socioøkono-

m isk st at us, indvandr er andel på skolen og skolest ørr else sam var ier er m ed elever nes skolefag-

lige pr æst at ioner . I følge de gennem ført e ber egninger for klar er disse for hold kun en m indr e del

af den negat iv e st at ist iske sam m enhæng m ellem elever nes indv andr erbaggrund og PI SA- sco-

r en, idet gabet i PI SA- scor en m ellem elev er m ed og uden indv andr er baggrund k un ændr es

r elat iv lidt , når skolefakt or er ne inddr ages, j f. Figur 4.3. På de skoler , hvor der går for holdsvis

m ange elever m ed indvandr erbaggr und, har for ældrene gener elt set en lavere socioøkonom isk

st at us, hv ilk et st at ist isk set bidr ager t il at m indsk e PI SA- scor en for indvandrer elever ne og der -

m ed gør e forsk ellen i PI SA- scoren m ellem elever m ed og uden indv andrer baggr und st ør re. Det

er dog sm å t al, v i t aler om , idet for skellen i scoren for elever m ed og uden indv andr er baggr und

k un r educer es m ed m ellem 2 og 3 point , når vi inkluder er for ældrenes generelle socioøkonom i-

ske st at us på sk olen, se Figur 4.3.

På de sk oler , hv or indv andr erelever t ypisk går , er der en for holdsvis høj andel af indvandr er e-

lever , og da der er en negat iv st at ist isk sam m enhæng m ellem andel indvandrer elever på skolen

og PI SA- scoren for indv andr erelev er , bidr ager det ligeledes t il at øge forskellen i scoren m ellem

elever m ed og uden indvandr er baggr und. Denne for skel i scor en m ellem elever m ed og uden

indv andr er baggr und ændres dog for holdsvis lidt , når der kont roller es for andelen af elever m ed

indvandr er baggr und. For både nat ur fag og m at em at ik r educer es for skellen i gabet m ellem ele-

v er m ed og uden indv andrer baggr und m ed ca. 6 point .

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Alt i alt har sk olefor holdene kun m indr e bet ydning for , hvor godt elever ne klar er sig i PI SA-

t est en. Det t e gælder både for elev er m ed og uden indvandr er baggr und.

Det sk al – som for de andr e analyser i denne r appor t – under st r eges, at disse st at ist isk e sam -

m enhænge ik k e nødvendigvis afspej ler år sagssam m enhænge. Der kan således vær e andr e for -

hold, der har bet ydning for den st at ist iske sam m enhæng end dem , det har vær et m uligt at

inddr age i denne analy se. Og bet ydningen heraf kan t r ække i ret ning af både at gøre sam m en-

hængen st ør r e eller m indre.

Figu r 4 .3

For sk ellen i PI SA- scoren m ellem elev er m ed og uden indv andr er baggr und m ed

kor r ekt ion for en r ækk e elev - og skolekar akt er ist ika

Nat urfag

37,8

31,5

25,6

point

I ngen skolekarakt erist ika

I nkl. skolens soc. øk.

I nkl. skolens andel indv.

22,2

29,6

27,2

23,9

Læsning

Mat em at ik

Not e: I ber egningen af f or sk ellen i PI SA- scor en, hv or der ik k e indgår sk olek ar ak t er ist ik a indgår følgende k ont r olv ar iab-

ler : k øn, elev ens indv andr er baggr und, om elev en t aler dansk i hj em m et , og elev ens socioøk onom isk e baggr und

( ESCS- indek s) . I ber egningen af f or sk ellen i PI SA- scor en, hv or der er ink luder et sk olens for ældr es gennem snit lige

socioøk onom isk e baggr und, er der der udov er ink luder et de k ar ak t er ist ik a, der indgår i ber egningen uden sk ole-

k ar ak t er ist ik a. I ber egningen af f or sk ellen i PI SA- scor en, hv or der er ink luder et andel af elev er m ed indv andr er -

baggr und på sk olen, er der der udov er ink luder et de k ar ak t er ist ik a, der indgår i ber egningen uden sk olek ar ak t er i-

st ik a.

Kilde: Egne ber egninger på PI SA- dat a. Se Bilagst abel 2. 4.

Sam m enhængen m ellem PI SA- scoren, og om der t ales dansk i hj em m et , for elev er m ed ind-

v andr er baggr und

Der er for indv andr erelever en bet y delig posit iv st at ist isk sam m enhæng m ellem PI SA- scor en,

og om der t ales dansk i hj em m et . Figur 4.4 viser , for gr uppen af elever m ed indvandr er bag-

gr und, den isoler ede bet ydning af at t ale dansk i hj em m et , når der er kor r iger et for for skelle i

de øv rige for hold, der inddr ages i beregninger ne. Da der er kont rolleret for socioøkonom i, køn

og skolefor hold, sk al result at er ne for st ås således, at gennem snit sscoren for t o gr upper af elever

m ed indv andr erbaggr und, som ligner hinanden m ed hensy n t il disse for hold, afv iger fr a hinan-

den m ed 14 point i nat ur fag og m at em at ik , hvis den ene gr uppe t aler dansk i hj em m et , og den

I Bilag 2 viser Bilagst abel 2.2 og Bilagst abel 2.3, hv or st or en del af v ariat ionen i elever nes PI SA- score der

k an for klares af de inkluderede v ariabler ( det t e m åles ved vær dien for R

) . I gennem snit fork larer elevens

socioøk onom iske baggr und, m ålt ved ESCS- indek set , en bet ydelig del af variat ionen i PI SA- scoren. Tal fra

PI SA hovedr apport en vist e, at i Danm ark for klares 10 % af v ariat ionen af ESCS- indek set ( Christ ensen et al. ,

2016) , m ens ESCS- indekset for OECD generelt for klarer 13 % af v ariat ionen. I Bilagst abel 2. 2 ses, at den

for klarede v ariat ion i PI SA- scoren kun ændres 1- 2 pr ocent point , når der inkluderes sk olefakt or er . Sk olefak-

t orer for klarer alt så generelt ikk e m eget af v ariat ionen i PI SA- scoren i Danm ar k .

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

anden gr uppe ikk e gør . For læsning afviger scor en m ellem disse gr upper m ed 23 point . Denne

sam m enhæng m ellem det at t ale dansk og den opnåede scor e er alt så bet ydeligt st ørr e for

læsning end den t ilsvarende sam m enhæng er for dom æner ne m at em at ik og nat ur fag.

Det frem går vider e af figur en, at der , når v i udeluk k ende ser på gr uppen af elever m ed indvan-

dr erbaggr und, er en posit iv sam m enhæng m ellem PI SA- scor en og elev ens socioøkonom iske

st at us. Det ses af Figur 4.4, at hvis indekset for den socioøkonom isk e baggr und ændres –

sv ar ende t il den gennem snit lige var iat ion i socioøkonom isk baggr und for OECD som helhed –

så øges PI SA- scor en i nat ur fag, læsning og m at em at ik m ed henholdsv is 8, 5 og 7 point . Der er

alt så ik ke v æsent lig for sk el på sam m enhængen m ellem elevens socioøkonom iske st at us og

PI SA- scor en for de for sk ellige dom æner .

Figu r 4 .4

Den st at ist iske sam m enhæng for elever m ed indv andr er baggr und m ellem PI SA-

scor en, om der bliver t alt dansk i hj em m et og elevens socioøkonom iske baggrund

PI SA- score

Nat urfag

Læsning

Dansk i hj em m e

soc.øk. St at us

Mat em at ik

Not e: Ud ov er en indik at or for , om elev en t aler dansk i hj em m et og elev ens socioøk onom isk e baggr und, er der i ber eg-

ninger ne k ont r oller et for elev ens k øn og sk olefak t or er . Resu lt at er ne for sam m enhængen m ed m ellem PI SA- scor en

og den socioøk onom isk e sam m enhæng er , at indek set for sidst næv nt e øges sv ar ende t il den gennem snit lige po-

sit iv e af v igelse fr a gennem snit t et for denne v ar iabel på OECD- niv eau.

Kilde: Bilag 2, Bilagst abel 2. 5.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Elev er nes holdninger , int er esse og for v ent -

ninger i for hold t il nat ur fag

Elev er nes holdninger , int er esse, for vent ninger og t ro på egne evner i for hold t il nat ur fag har

st or indfly delse på, hvor dan de engagerer sig i faget . I det følgende ser vi nær m er e på, om der

er for skelle afhængig af indv andr er baggr und i for hold t il m ot ivat ion, int eresse, holdninger t il

nat ur fag sam t på, hvor m ange elever henholdsv is m ed og uden indv andr erbaggr und der for-

v ent er at have et j ob inden for det nat ur faglige om råde som 30- år ige.

5.1

Elevernes int er esse, m ot ivat ion og holdninger

Elev er ne er i spørgeskem aer ne blevet bedt om at t ilkendegive der es holdninger og vur deringer

på en r æk k e spør gsm ål, som hver udgør et bat t eri af spør gsm ål inden for om r åder ne ” Glæde

ved nat ur fag” , ” I nt er esse v ed nat ur fag” , ” I nst r um ent al m ot ivat ion for nat ur fag” , ” Self- efficacy

i for hold t il nat ur fag” , ” Tilt r o t il nat ur videnskabelige ar bej dsm åder ” , og ” Frit idsakt ivit et er rela-

t eret t il nat ur fag” . Ud fr a elev er nes svar er der for hver t bat t eri beregnet et indeks, hvor gen-

nem snit selev en i OECD får t illagt v ær dien nul og m ed en st andardafvigelse på 1.

Negat iv e

vær dier for en gr uppe på et givent indeks bet yder alt så, at elever ne i denne gr uppe svar er

m indre posit ivt end gennem snit seleven i OECD, m ens posit ive vær dier for en gr uppe bet y der ,

at elev er ne i denne gr uppe sv ar er m er e posit ivt end gennem snit seleven i OECD. Result at er ne

fr a disse indek s er v ist i Tabel 5.1.

I ndek set , der angiver glæden ved nat ur fag er dannet på baggr und af følgende spørgsm ål: ” Nor -

m alt sy nes j eg, det er sj ovt at lære om nat ur faglige em ner ” , ” Jeg kan lide at læse om nat ur -

faglige em ner ” , ” Jeg er glad for at ar bej de m ed nat ur faglige em ner ” , ” Jeg ny der at lær e noget

nyt om nat ur faglige em ner ” , ” Jeg er int eresser et i at lære noget om nat ur faglige em ner ” . Ele-

ver ne k unne t il disse spørgsm ål angiv e, om de var ” m eget enig” , ” enig” , ” uenig” eller ” m eget

uenig” .

Glæde ved at lær e i nat urfagst im er ne kan kaldes en indr e m ot iv at ion t il at lær e om disse om -

r åder . I ndre m ot ivat ion refer erer t il at udfør e en akt ivit et , fordi den er spændende og int er es-

sant i sig selv . Elev er er indr e m ot iver ede for at lær e nat ur videnskab, når de gør det af ly st .

Glæden v ed nat ur v idenskab påv ir k er bl.a. elever nes villighed t il at br uge t id og kr æft er på

nat ur faglige akt ivit et er . Glæden ved nat ur fag kan hænge sam m en m ed en ydr e m ot iv at ion, fx

for ældres for vent ninger t il og int er esse i og for faget . Af Tabel 5.1 frem går det , at elever m ed

både 1. og 2. gener at ionsindvandr er baggr und har en høj er e v ærdi for indekset , der angiver

glæde ved nat ur fag, end elev er uden indvandrer baggr und. Mens elever m ed 1. gener at ionsind-

v andr er baggr und har en indek svær di på 0,28, er indeksværdien 0,16 for elever m ed 2. gene-

r at ionsindvandr erbaggr und og 0,12 for elever uden indvandr erbaggr und. Forskellen i indekset

er k un signifik ant for sk ellig m ellem elever uden indvandr er baggr und og elever m ed 1. genera-

t ionsindv andr erbaggr und.

I nt er esse kan defineres som en posit iv opm ær ksom hed m od det , der opleves som int eressant .

I nt er esse er alt id r et t et m od

noget

– et obj ekt , en akt iv it et , et vidensom r åde eller et m ål.

I nt er esse er både et kognit iv t fænom en ( viden om dét , der int eresserer én og vær dsæt t else)

og affek t iv t fænom en ( posit ive følelser ( se også Chr ist ensen, 2016) ) .

I ndek set er defineret i forhold t il 2006, da nat ur fag sidst var hov eddom æne, der for kan OECD- gennem snit t et

i 2015 være forskelligt fr a 0.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

I nt er essen kan definer es som gener el ( int er esse for nat ur videnskab) eller specifik ( int eresse

for specifik ke nat ur v idensk abelige em ner ) . I ndekset , der angiver int eresse for nat ur fag er dan-

net på baggr und af følgende spør gsm ål, hv or eleverne har angivet , hvor int eresserede de er i

følgende fem specifikk e nat ur videnskabelige em ner: biosfær en ( fx økosyst em - ser vice, bære-

dygt ighed, biot oper og m ilj ø) , bevægelse og kr aft ( fx hast ighed, fr ikt ion, m agnet ism e og t yng-

dek r aft ) , ener gi og dens t ransfor m at ion ( fx bevar else og kem iske reakt ioner ) , univer set og det s

hist or ie ( fx solen) , og hvor dan nat ur videnskab kan hj ælpe os m ed at for ebygge sygdom . Ele-

v er ne kunne t il disse em ner sv ar e, at de er ” m eget int er esseret ” , ” int er esser et ” , ” ikke r et int e-

r esseret ” , ” ik k e int er esseret ” eller ” j eg ved ikke, hvad det er ” .

Af Tabel 5.1 ses, at den gennem snit lige værdi på indekset er høj st blandt elever m ed 1. gene-

r at ionsindvandr erbaggr und ( 0,29) og lavest blandt elever m ed 2. gener at ionsindvandr erbag-

gr und ( 0,14) , m ens elever uden indvandr erbaggr und har et indeks, der ligger m ellem de t o

indv andr er gr upper , m ed en vær di på 0,19. For skellen m ellem elever m ed 1. og 2. gener at ions-

indv andr er baggr und er signifikant for skellig.

Elev er s m ot iv at ion for at lære nat ur videnskab bet egnes inst r um ent el, hvis den er dr evet af

ideen om , at nat ur videnskab kan vær e nyt t ig for elever ne og der es fr em t idige st udier og kar r i-

er er . Denne for m for m ot ivat ion kan også vær e påvir ket af elever nes forældr es indst illing t il

nat ur v idenskab og deres – m er e eller m indr e udt alt e – for v ent ninger t il bør nene. I ndek set for

inst r um ent el m ot iv at ion er baser et på frem sat t e udsagn, hvor elever ne skal angiv e, om de er

” m eget enig” , ” enig” , ” uenig” eller ” m eget uenige” i følgende: ” Det er vær d at gøre en indsat s

i fysik / k em i og biologi, for di det v il gavne m ig sener e i det j ob, j eg ger ne vil hav e” , ” Det , j eg

lærer i fysik/ kem i og biologi, er vigt igt for m ig, for di j eg har br ug for det , når j eg skal st udere

v idere” , ” At læse fysik/ kem i og biologi er um agen v ær d for m ig, for di det , j eg lær er , kan gavne

m ine kar r ier em uligheder ” , ” Jeg lær er m ange t ing i fysik / kem i og biologi, som vil hj ælpe m ig

m ed at få et j ob, ” At gøre en indsat s i sk olens nat urv idensk abelige fag er um agen v ær d” .

Gr uppen af elev er m ed både 1. og 2. gener at ionsindv andr er baggr und scor er i gennem snit sig-

nifik ant høj er e på indek set for inst r um ent el m ot iv at ion ( 0,17 og 0,18) i for hold t il gr uppen af

elev er uden indv andr erbaggr und ( 0,03) .

Elev er , som delt ager i nat ur fagsr elat er ede frit idsakt ivit et er , har oft er e en st ørr e baggr undsvi-

den, hv ilk et gør det let t ere at følge m ed i det , der for egår i nat ur fagst im er ne. I de nor disk e

lande er der generelt ik ke m ange elever , som svar er ” oft e” eller ” m eget oft e” på spørgsm ål om ,

hvor v idt de delt ager i nat ur fagsr elat er ede frit idsakt iv it et er ( Chr ist ensen 2016) .

Til at danne et indek s for fr it idsakt iv it et er inden for nat ur fag har elever ne skulle svare på, hvor

oft e ( ” m eget oft e” , ” r egelm æssigt ” , ” nogle gange” eller ” aldr ig” ) de gør følgende: ” Ser fj er n-

sy nsudsendelser om nat ur faglige em ner ” , ” Låner eller køber bøger om nat ur faglige em ner ” ,

” Besøger w ebsit es, der indeholder nat ur faglige em ner ” , ” Læser nat ur v idensk abelige m agasiner

eller læser art ikler i aviser om nat ur faglige em ner ” , ” Delt ager i en k lub om nat ur faglige em ner ” ,

” Sim ulerer nat ur fænom ener m ed com put er progr am m er / virt uelle labor at or ier ” , ” Sim uler er t ek-

nisk e pr ocesser m ed com put erprogr am m er / virt uelle labor at or ier ” , ” Besøger hj em m esider for

øk ologiske organisat ioner ” , ” Følger nyheder om nat ur v idensk abelige or ganisat ioner , m ilj øor ga-

nisat ioner eller økologisk e or ganisat ioner via blogs” .

Af Tabel 5.1 ses, at indekset for fr it idsakt ivit et er er negat ivt for gr uppen af elever uden indvan-

dr erbaggr und ( - 0,13) og signifik ant lavere end for elever m ed 1. og 2. gener at ions indv andrer -

baggr und, hvor indeksværdier ne er henholdsvis 0,19 og 0,10.

Self- efficacy i for hold t il nat ur fag refer er er t il t roen på, at ens kom pet encer for slår ved gen-

nem før elsen af en nat ur faglig opgave, hvor opfyldelsen af disse m ål kræver nat ur videnskabelige

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

for udsæt ninger . I ndekset for self- efficacy er dannet på baggrund af følgende udsagn, hvor ele-

verne sk ulle angive hvor let det er for dem : ” Genk ende det nat ur faglige em ne, der ligger t il

gr und for en avisart ikel om et sundhedspr oblem ” , ” For klare, hvor for der oft er e er j ordskælv i

nogle om r åder end i andre” , ” Beskr ive ant ibiot ik as r olle i behandling af sygdom ” , ” Kende, hv il-

k et nat ur fagligt em ne der er forbundet m ed bor t skaffelse af affald” , ” For udsige, hvor dan visse

ar t er s overlev elsesev ne vil bliv e påvir ket af ændr inger i deres om givelser ” , ” For st å nat ur faglige

infor m at ioner på fødevar eet iket t er ” , ” Disk ut ere, hvor dan ny v iden k an føre t il, at du ændrer

opfat t else af m uligheden for , at der er liv på Mar s” , ” Afgør e, hvilken af t o for klar inger på fore-

k om st en af syr er egn der er bedst ” . Til udsagnene kunne elever ne svare: ” j eg kan let gør e det ” ,

” j eg k an gøre det , hv is j eg anst r enger m ig lidt ” , ” j eg skal vir kelig anst renge m ig for at gør e det

på egen hånd” og ” det kan j eg ikk e” .

Vær dien på indekset for self- efficacy i for hold t il nat ur fag er lavest for gr uppen af elever m ed

2. gener at ionsindvandr erbaggr und. Mens denne gr uppe af elev er i gennem snit får en indek s-

vær di på 0, er værdien på indekset 0,08 og 0,09 for gr uppen af elever m ed henholdsv is 1.

gener at ionsindv andr er baggr und og elev er uden indv andr er baggr und.

Elev er ne er blevet st illet en r æk ke spørgsm ål, som om handler gyldigheden af v idensk abelige

for søg og om udviklingen af nat ur v idensk abelig viden. Disse spørgsm ål er sam let i et indek s,

der om handler elever nes t ilt r o t il nat ur videnskabelige arbej dsm åder . I ndekset for t ilt r o t il na-

t ur videnskabelige ar bej dsm åder er baser et på følgende seks udsagn, hvor elever ne k unne

svar e, at de var ” m eget enig” , ” enig” , ” uenig” eller ” m eget uenig” : ” En god m åde t il at finde ud

af, om noget er sandt , er at udfør e et eksper im ent ” , ” I deer inden for nat ur v idensk ab ændrer

sig som m et ider ” , ” Gode svar er baser et på beviser fr a m ange forskellige eksperim ent er ” , ” Det

er godt at udfør e eksperim ent er m er e end én gang, så m an kan vær e sikker på r esult at et ” ,

” Ny e opdagelser k an ændre v idenskabsfolks opfat t else af, hvad der er sandt ” , ” I deer ne i nat ur -

v idensk abelige bøger ændr er sig som m et ider ” .

Mens gr uppen af elever uden indvandr erbaggr und får en indeksvær di på 0,19, har begge gr up-

per af elever m ed 1. og 2. gener at ionsindvandr erbaggr und negat ive vær dier på det t e indeks,

henholdsvis - 0,03 og - 0,09, som afviger signifikant fr a indeksvær dien for elever uden indvan-

dr erbaggr und.

Gener elt er elev er m ed indv andr er baggr und i høj gr ad m ot iverede for og int eresser ede i at lære

nat ur fag. Elever m ed 1. gener at ionsindvandrerbaggr und lader t il at være lidt m er e m ot iverede

og int er esser ede end elever m ed 2. gener at ionsindv andr er baggr und. Gr uppen af elever m ed

indv andr er baggr und har også i langt høj ere gr ad for vent ninger t il, at de vil have et j ob m ed

nat ur fagligt indhold, når de er 30 år , end elever uden indv andr er baggr und.

I ndekset , som angiv er selv t illid i for hold t il nat ur fag, er nogenlunde det sam m e for elever m ed

1. generat ionsindv andrer baggr und og elever uden indv andr erbaggr und, m ens det er lav ere for

elever ne m ed 2. gener at ionsindvandr erbaggr und. Det gennem snit lige lavere faglige st andpunkt

blandt 1. gener at ionsindvandr erelever sam m enlignet m ed elever uden indv andr erbaggr und, af-

spej les således ik k e i deres selvt illid i for hold t il nat ur videnskab, m ens det t e lader t il at v ær e

t ilfældet , i nogen gr ad, for elever m ed 2. gener at ionsindv andr er baggr und.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Ta be l 5 .1

I ndek s for elever nes int eresse, m ot ivat ion og self- efficacy i for hold t il nat ur fag

Ude n indva ndr e r ba ggr und

Gennem snit

St d. afv.

1,15

0,94

1,00

1,23

1,03

1,01

5.029

4.774

4.806

4.728

4.726

4.752

1 . g e n e r a t ion sin d v a n d r e r b a g gr u n d

Gennem snit

0 ,2 8

0,29

0 ,1 7

0,08

- 0 ,0 3

0 ,1 9

St d. afv.

1,07

0,93

0,97

1,46

1,05

1,11

317

278

284

274

273

274

2 . g e n e r a t ion sin d v a n d r e r b a g gr u n d

Gennem snit

0,16

0,14

0 ,1 8

- 0 ,0 0

- 0 ,0 9

0 ,1 0

St d. afv.

1,09

1,04

1,03

1,30

1,04

1,15

1.193

1.036

1.052

1.005

1.009

1.035

Glæde ved nat urfag

I nt eresse for nat urfag

I nst rum ent al m ot ivat ion

Self- efficacy i forhold t il nat ur fag

Tilt ro t il nat ur v idenskabelig arbej dsm åder

Frit idsakt iv it et er

0,12

0,19

0,03

0,09

0,19

- 0,13

Not e: Signif ik ant e for sk elle på 5 % - signif ik ansn iv eau m ellem elev er uden indv andr er baggr und og elev er m ed henholdsv is 1. og 2. gener at ionsindv andr er baggr und er m ar k er et m ed

f e d.

Signif ik ant e for sk elle på 5 % - sign if ik ansn iv eau m ellem elev er 1. og 2. gener at ionsindv andr er baggr und er m ar k er et m ed a.

Kilde: Egne ber egninger på PI SA 2015- dat a

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

5.2

Elevernes for vent ninger t il at arbej de m ed nat urvidenska-

belige em ner i de nordisk e lande

Elev er ne har i PI SA 2015 angiv et , i et åbent spør gsm ål, hvilket j ob de kunne t ænke sig som

30- årige. Generelt sv ar er en m indr e andel blandt de 15- årige i Danm ar k på det t e spørgsm ål

( under halvdelen) i for hold t il elever ne generelt i OECD ( fir e ud af fem ) . Det t e bet yder dog

m indre, når v i ser på de relat ive for skelle m ellem elever m ed og uden indvandr erbaggr und.

Figur 5.1 viser sandsynligheden for at for v ent e et j ob m ed indhold af nat ur v idensk ab som 30-

år ige for elever m ed og uden indvandr erbaggr und i de nor disk e lande. Sandsy nligheden er

angiv et m ed en odds r at io, hvilk et er sandsynligheden for at for vent e et j ob inden for det

nat ur v idenskabelige om r åde blandt elever m ed indv andr er baggr und ov er sam m e sandsy nlig-

hed blandt elever uden indvandr er baggr und. Odds r at ioen på 2,2 for Danm ar k, som vist i Figur

5.1, angiv er alt så, at sandsynligheden for at for vent e et j ob m ed indhold af nat ur fag er 2,2

gange st ør re blandt elever m ed indv andrer baggr und i for hold t il elever uden indv andr er bag-

gr und i Danm ar k. I Nor ge er odds r at ionen 1,9, m ens den for Sver ige og Finland er henholdsv is

2,7 og 2,3. I I sland er sandsynligheden for at for vent e et j ob inden for nat ur videnskab m indr e

blandt elev er m ed indv andr er baggr und i for hold t il elev er uden indv andrer baggr und ( odds r at io

på 0,8) . For alle de nordiske lande, bort set fr a I sland, er odds r at ioen signifikant for skellig fr a

nul.

Figu r 5 .1

Sandsynligheden for at for v ent e et j ob m ed indhold af nat ur v idensk ab som 30-

år ig. Odds r at io elever m ed indv andrer baggr und ov er elev er uden indv andr er -

baggr und

2,5

1,5

0,5

Danm ark

Kilde: OECD 2016, Tabel I . 7. 7.

Norge

Sverige

Finland

I sland

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

6.1

Dat a og m et ode

Besk rivelse af udt r æk af st ikprøve

Danm ar k har i PI SA 2015, ligesom i PI SA 2009 og PI SA 2012, v algt som en nat ional opt ion at

udt r æk k e en ek st ra st or st ikpr øve blandt elever m ed indv andrer baggr und. Denne opt ion er

valgt , for at m an kan lave det alj er ede analyser på gr uppen af indvandr er e. For at kunne lave

r epræsent at iv e under søgelser af elever m ed indvandr erbaggr und er det nødvendigt m ed en

st ørr e st ik prøv e af disse elever . I PI SA 2015 er der der for udvalgt fler e skoler m ed m ange

elev er m ed indvandrer baggr und t il at delt age i under søgelsen, og på et udv alg af de udv algt e

delt agende sk oler er der udt r uk ket flere elever m ed indvandr er baggr und.

Gr undpr incippet i udt r æk ningen er , at PI SA- st ik pr øver udt rækk es i t o t r in inden for hver t st r a-

t um . Først udt ræk k es et fast lagt ant al skoler blandt alle landet s skoler , der pot ent ielt k unne

t ænkes at hav e elev er født i 1999 indskr evet . Der indgår både folkeskoler og frie gr undskoler .

Sk oler ne udt rækkes m ed en sandsy nlighed, der er pr oport ional m ed ant allet af elever i m ål-

gr uppen, der går på skolen. Hvis én skole er dobbelt så st or som en anden, så har denne skole

dobbelt så st or sandsy nlighed for at blive udt r ukket som den anden. Et fast lagt ant al elever fr a

hv er enk elt sk ole udv ælges eft er følgende t ilfældigt . Elever ne på de skoler , der ikke har m ange

elev er , vil hav e st ør re sandsy nlighed for at blive udt r ukket , da der ikke er så m ange at vælge

im ellem , m ens de sm å skoler t il gengæld har t ilsv ar ende m indre sandsy nlighed for at blive

udt r uk k et , hvilk et gør det sam lede udt ræk r epræsent at iv t .

Alle sk oler ne i populat ionen er delt op i fir e st r at a, som er definer et ved en kom binat ion af

ant al og andel elever på skolen, som har en indvandr erbaggr und:

•

H øj

: Sk oler m ed m indst fir e elever m ed indvandr er baggr und, og hvor andelen af elev er

m ed indvandr erbaggr und udgør m indst 33 % .

M e lle m

: Sk oler m ed m indst fire elever m ed indv andr er baggr und, og hvor andelen af elever

m ed indvandr erbaggr und udgør m indst 10 % , m en fær r e end 33 % .

La v

: Skoler , hvor ant allet af elever m ed indv andrer baggr und er m ellem 1 og 3, og/ eller

hv or andelen af elev er m ed indv andrer baggr und udgør m er e end 0, m en under 10 % .

I n ge n

: Sk oler uden elev er m ed indvandr erbaggr und.

I nogle st r at a t r ækkes en st ør r e andel af skoler ne end i andre st r at a. Der regnes der for op

st r at um for st r at um , så hvis der i et st rat um er valgt en st ør re andel af skoler ne, vægt er de

t ilsv ar ende m indre eft er følgende. For alle elever i Danm ar k bliver st ikprøver der for r epræsen-

t at iv e, fordi elev er m ed indvandr erbaggr und vægt es m indr e, når der bliver ber egnet gennem -

snit .

Der indgår ganske få elever fr a ungdom suddannelser i undersøgelsen.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Ta be l 6 .1

For deling af skoler og elever – i populat ionen og i st ikpr øven

Pop u la t ion

St ik p r øv e ( e st im e r e t a n t a l b a se r e t p å in st i-

t u t ion slist e n f r a D a n m a r k s St a t ist ik )

An t a l sk ole r

132

262

808

1. 338

2. 540

An t a l e le v e r

2. 751

1. 760

2. 896

1. 170

8. 577

An t a l sk ole r

114

123

400

St r a t u m

01 = Høj

02 = Mellem

03 = Lav

04 = I ngen

I alt

An t a l e le v e r

4. 249

15. 105

33. 747

12. 382

65. 483

For skoler i st r at um 01 og 04 udt ræk kes t ilfældigt 28 elever . For skoler i st r at um 02 udt ræk kes

t ilfældigt 20 elever blandt elever uden indv andrer baggr und, og alle elever ne m ed indvandr er -

baggr und t ilføj es udt r ækket . For skoler i st r at um 03 udt r ækkes t ilfældigt 25 elever blandt ele-

ver uden indvandr er baggrund, og alle elever m ed indvandr erbaggr und t ilføj es udt rækket . Ele-

ver , som ikk e t aler dansk , indgår ik k e i dat agr undlaget , og nyligt t ilk om ne flygt ninge og asy l-

ansøger e indgår der for ikke i st ikprøven.

På de skoler , hv or der er valgt fler e elever m ed indv andr er baggr und, vægt er disse elever t il-

svar ende m indre i analyser ne, så alt er i balance. Den eft er følgende vægt ning t ager således

høj de for det k onk r et e design m ed hensyn t il, hvordan både skoler og elev er er valgt i hver t

st r at um , og sikr er , at st ikpr øven er r epr æsent at iv for populat ionen født i 1999. Designet t il

udt r æk ning af st ik prøven er udvik let og – eft er udt r æk ning – godkendt af det int er nat ionale

PI SA- k onsor t ium .

Dat agr undlaget for st ikprøveber egninger ne og udt rækk et for både pilot undersøgelsen og ho-

v edunder søgelsen er elekt r oniske list er fr a Danm ar ks St at ist ik over hele populat ionen, indsk r e-

v et på en dansk uddannelsesinst it ut ion. For hovedunder søgelsens vedkom m ende om fat t er li-

st en alle uddannelsesinst it ut ioner og ant al indsk r evne uddannelsessøgende unge født i 1998 i

Danm ar k pr . 30. sept em ber 2014, dvs. st at us eft er begyndelsen på skoleår et 2014/ 2015. På

basis af denne list e er der lavet et est im at på ant allet af elever født i 1999 på de enkelt e

uddannelsesinst it ut ioner i sk oleår et 2014/ 2015, hvor PI SA fandt st ed.

PI SA 2015 blev gennem før t i for år et 2015.

I den dansk e hovedr apport PI SA 2015 er en det alj eret beskrivelse af PI SAs t eor et iske r am m e,

hv or dan t est opgaver st illes, svar es på og vur deres sam t det alj er i for hold t il spørgeskem aer

og den pr akt iske gennem før else af dat aindsam lingen.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Lit t er at ur

Christ ensen, V. T., Egelund, N., Klausen, E. & Jensen, T. P. ( 2014) .

PI SA Et nisk 2012. PI SA 2012

m ed fokus på unge m ed indvandrerbaggrund.

København: KORA. Det Nat ionale I nst it ut for

Kom m uners og Regioners Analyse og Forskning.

Christ ensen, V. T., red. ( 2016) .

PI SA 2015. Danske unge i en int ernat ional sam m enligning.

Kø-

benhavn: KORA. Det Nat ionale I nst it ut for Kom m uners og Regioners Analyse og Forskning.

Desforges, C. & Abouchaar , A. ( 2003) .

The I m pact of Parent al I nvolvem ent Parent al Support and

Fam ily Educat ion on Pupil Achievem ent and Adj ust m ent : A Lit erat ure Review

( Research Brief

No. 443) . London: Depart m ent of Educat ion.

Egelund, N., red. ( 2010) .

PI SA 2009. Danske unge i en int ernat ional sam m enligning. Teknisk

rapport . Bind 2.

København: DPU. Danm arks Pædagogiske Universit et sskole, Aarhus Uni-

versit et .

Egelund, N., red. ( 2013) .

PI SA 2012. Danske unge i en int ernat ional sam m enligning.

København:

KORA. Det Nat ionale I nst it ut for Kom m uners og Regioners Analyse og Forskning.

Egelund, N. & Tranæs, T., red. ( 2008) .

PI SA Et nisk 2005. Kom pet encer hos danske og et niske

elever i 9. klasser i Danm ark 2005,

2. udg. Odense: Syddansk Universit et sforlag.

Egelund, N., Nielsen, C. P. & Rangvid, B. S. ( 2011) .

PI SA Et nisk 2009. Et niske og danske unges

result at er i PI SA 2009.

København: AKF. Anvendt Kom m unal Forskning.

Jensen, P. & Rasm ussen, A. W. ( 2011) . The effect of im m igrant concent rat ion in schools on nat ive

and im m igrant children’s reading and m at h skills.

Econom ics of Educat ion Review,

30( 6) :

1503- 1515.

OECD ( 2014) .

PI SA 2012 Result s: What St udent s Know and Can Do. St udent Perform ance in

Mat hem at ics, Reading and Science. Vol. 1. ( Rev. ed. February 2014) .

Paris: OECD Publishing.

OECD ( 2014) .

PI SA 2012. Technical Report .

Paris: OECD Publishing.

OECD ( 2013) .

PI SA 2012 Result s: What St udent s Know and Can Do. St udent Perform ance in

Mat hem at ics, Reading and Science. Vol. 1.

Paris: OECD Publishing.

OECD ( 2013) .

PI SA 2012 Result s: Excellence t hr ough Equit y : Giv ing Ev er y St udent t he Chance

t o Succeed. Vol. 2.

Paris: OECD Publishing.

OECD ( 2012) .

PI SA 2009 Result s: What St udent s Know and Can Do. St udent Perform ance in

Reading, Mat hem at ics and Science. Vol. 1.

Paris: OECD Publishing.

OECD ( 2012) .

PI SA 2009 Technical Report

. Paris: OECD Publishing.

OECD ( 2016) .

PI SA 2015 Result s. Vol. 1: Excellence and Equit y in Educat ion

PI SA. Paris: OECD

Publishing.

OECD ( 2016a) .

PI SA 2015. Assessm ent and Analyt ical Fram ework: Science, Reading, Mat hem at ic

and Financial Lit eracy

PI SA. Paris: OECD Publishing.

OECD ( 2016b) .

PI SA 2015. Technical background Annex A.

Paris: OECD Publishing.

Zim m er, R. & Tom a, E. F. ( 2000) . Peer effect s and educat ional vouchers: evidence across coun-

t ries.

Journal of Policy Analysis and Managem ent

, 19( 1) :

75- 79.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Bilag 1

Besk r iv else af gr uppen af elev er m ed

1. gener at ionsindv andr er baggr und

opdelt på alder v ed ank om st

I det t e bilag er der en y der ligere beskr ivelse af gr uppen af elever m ed 1. gener at ions indv an-

dr erbaggr und opdelt på alder ved ank om st . Af Bilagst abel 1.1 frem går det , at gr uppen af elever

m ed 1. gener at ionsindvandr erbaggr und, der ankom t il Danm ar k fr a de var 6- 12 år , i høj ere

gr ad kom m er fr a et andet land end et af de hyppigst e lande. Gr upper lader således t il at være

m er e het er ogen i for hold t il, hvilke lande de kom m er fr a end de øvr ige t o gr upper .

Bila gst a be l 1 .1

Opr indelsesland blandt elever m ed 1. gener at ionsindv andr er baggr und

opdelt eft er alder v ed ankom st

Under 6 år

Andet opr indelsesland

Udv algt e lande

i alt

38, 7

61, 4

100

6 t il 1 2 å r

82, 6

17, 4

100

Ov e r 1 2 å r

58, 3

41, 7

100

Not e: De udv algt e lande er hy ppigst e lande og ink luder er følgende lande: Afghanist an, Det t idliger e Jugoslav ien, I r ak ,

Libanon, Pak ist an, Som alia, Ty r k iet . Der indgår k un få obser v at ioner i hv er k at egor i, og det er der for ik k e m uligt

at v ise t abellen m er e det alj er et . For k at egor ien under 6 år indgår 2 07 obser v at ioner , f or k at egor ien 6 - 12 år indgår

109 obser v at ioner og for k at egor ien ov er 12 år indgår 48 obser v at ioner .

Kilde: Egne ber egninger på PI SA 2015.

Bilagsfigur 1.1 nedenfor v iser , hv or st or en del af elever ne m ed 1. gener at ionsindv andr er bag-

gr und, opdelt på alder v ed ank om st , der har forældre m ed henholdsv is gr undsk oleuddannelse,

ungdom suddannelse eller videregående uddannelse som høj est e uddannelse. Ungdom suddan-

nelse dæk ker ov er gym nasial eller er hver vsfaglig uddannelse sam t kort videregående uddan-

nelse

, og vider egående uddannelse dæk ker over m ellem lang og lang videregående uddan-

nelse sam t for sker uddannelse ( ph.d.) . Forældr enes uddannelse er t aget i hj em landet , og der

k an således v ær e for skelle i de opnåede kvalifik at ioner afhængig af her kom st .

Gr uppen af elev er m ed 1. generat ionsindv andrer baggr und, der ank om t il Danm ar k, eft er de

v ar fyldt 12, er den gr uppe, som har den st ør st e andel af for ældr e m ed en videregående ud-

dannelse ( 66 % ) . For elever , der ankom t il Danm ark , før de fyldt e 6 år , er denne andel 63 % ,

og for de elev er , der ankom t il Danm ar k fr a 6- 12- årsalder en, er denne andel 61 % . Andelen,

der har for ældre m ed gr undskolen som høj est e uddannelse, er 26 % blandt elever , der kom t il

Danm ar k før de fyldt e 6 år , og 18 og 19 % blandt elever , der ankom t il Danm ar k, da de var

henholdsvis 6- 12 år og over 12 år .

Det er ikke m uligt at skelne k or t videregående fra de gy m nasiale uddannelser .

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Bila gsfigu r 1 .1

For ældr euddannelse blandt elever m ed 1. gener at ionsindvandr erbaggr und

opdelt på alder ved ankom st

100

Maks grundskole

6 t il 12

Ungdom suddannelse

> 12

Videregående

Not e: For k at egor ien under 6 år indgår 207 obser v at ioner , for k at egor ien 6 - 12 år indgår 109 obser v at ioner og for k at e-

gor ien ov er 12 år indgår 48 obser v at ioner .

Kilde: Egne ber egninger på PI SA 2015.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Bilag 2

Tek nisk uddybning af sam spillet

m ellem indv andr er baggr und, elev - og

sk olek ar ak t er ist ik a og PI SA- scor er

Det t e bilag er en t ek nisk uddy bning af de r esult at er , der præsent er es i kapit el 4. Det t ilst ræbes

at undgå gent agelser , hvor ved kapit el 4 og bilaget for udsæt t es læst i sam m enhæng.

I afsnit B2.1 er der en beskr ivelse af dat a og de anvendt e var iabler , m ens afsnit B2.2 giver en

k or t int r oduk t ion t il ber egningsm et oden. Endelig præsent eres og diskut eres result at er ne i af-

snit B2.3.

B2.1 Dat a og v ar iabler

Der anv endes t o niv eauer af var iabler t il at for klare PI SA- scor er ne i nat ur fag, læsning og m a-

t em at ik : v ar iabler på individniveau og på skoleniveau. På indiv idniv eau anv endes var iabler for

elev ens indv andrerbaggr und, køn, spr og t alt i hj em m et og socioøkonom iske st at us ( ESCS- in-

dekset ) . Variablen, der angiv er socioøkonom isk st at us, er et st andardiseret indek s k onst r ueret

af OECD ( se afsnit 2.3 for en y der ligere beskrivelse af det t e indeks) .

Tabeller ne i k apit el 3 vist e, at der ikke er st or for skel på, hvor dan før st e- og andengener at i-

onsindv andrer e klar er sig i PI SA i 2015. Der sk elnes der for i analyser ne ikke m ellem før st e- og

andengener at ionsindvandr er e.

På sk oleniveau inddr ages elevsam m ensæt ningen på sk olen som helhed i for hold t il socioøko-

nom isk st at us og andelen af indvandr erelev er , j f. k apit el 4 for en uddy bning af, hvor for det t e

er relevant . Der udov er inddr ages, om skolen befinder sig i henholdsv is en st or , m ellem st or

eller lille by . En st or by er definer et ved, at den har m er e end 100.000 indbygger e, m ens en

lille by er definer et v ed at have m indre end 15.000 indbyggere, og en m ellem st or by har m ellem

15.000 og 100.000 indbygger e. Sidst næv nt e variabel er inkluder et , da den afspej ler nogle

sk olek ar akt er ist ika, der oft e er for skellig fr a land t il by, såsom skole og klassest ørr else.

Vi udv ælger dat a t il analyser ne således, at alle v ariabler er obser ver et for alle elever . Result a-

t er ne præsent eret i afsnit 4.2 kan der for afvige en sm ule fr a result at er ne i henholdsvis den

dansk e PI SA- r apport og den int er nat ionale r apport , hvor en t ilsv arende r est r ikt ion ik ke er på-

lagt . Fordelen ved disse rest rikt ioner er , at r esult at er ne i høj ere gr ad er sam m enlignelige på

t v ær s af est im at ionsm odeller . I alt indgår 5.724 elever i analyser ne. Her af er 4.321 uden ind-

vandr er baggr und, m ens de 1.403 har indv andr erbaggr und.

Bilagst abel 2.1 viser beskr ivende st at ist ik for de for klar ende var iabler , der anvendes i est im a-

t ionsanaly ser ne. Til for skel for den t ilsvar ende t abel i k apit el 4 er der angiv et st andardafv igel-

ser og ant al obser v at ioner. For kom m ent er ing af t abellen henvises t il k apit el 4.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Bila gst a be l 2 .1

Va r ia be l

Beskr ivende st at ist ik for for klarende var iabler

Alle

M id d e l

St d . a f v .

0,500

0,351

0,482

0,443

0,948

0,436

53,319

Ude n indva ndr e r -

ba ggr und

M id d e l

0,502

0,968

0,438

0,211

0,635

0,533

44,409

4 .3 2 1

St d . a f v .

0,500

0,175

0,496

0,408

0,831

0,393

43,699

M e d indva ndr e r -

ba ggr und

M id d e l

0,522

0,510

0,154

0,446

- 0,115

0,203

105,780

1 .4 0 3

St d . a f v .

0,500

0,361

0,497

1,057

0,467

53,626

Pige

Taler overvej ende dansk i hj em m et

Lille by

St orby

Socioøkonom isk st at us ( ESCS)

Gennem snit lig socioøkonom isk st at us ( ESCS) på

skoleniveau

Andel indvandrere i skolen ( 0- 1000)

Ant a l ob se r va t ione r

Kilde: Egne ber egninger på PI SA 2015- dat a.

0,507

0,856

0,368

0,269

0,451

0,452

59,451

5 .7 2 4

B2.2 Ber egningsm et ode

Ber egninger ne er for et aget ved br ug af st at ist ikprogram m et SAS og ved br ug af et pr ogr am m el,

der er udviklet af OECD, således at der t ages høj de for , at elever nes præst at ioner m åles ved

br ug af t i for skellige

plausible values

( OECD, 2016) .

Selve est im at ionsm odeller ne er lineære

Or dinar y Least Squar e ( OLS) - m odeller .

Regressionsm odeller ne giver ikke anledning t il at dr age konklusioner vedrør ende år sagssam -

m enhænge m ellem de forskellige afhængige og uafhængige var iabler . I st edet k an signifik ant e

par am et er est im at er t olkes som udt r yk for bet inget sam var iat ion m ellem den r espekt ive af-

hængige v ar iabel og den r espekt ive uafhængige var iabel bet inget på, hvad der i øvr igt kon-

t r olleres for .

I t abeller ne m ar ker es param et er est im at er ne m ed fed skr ift , når de er signifikant for skellige fr a

nul. Signifik ans er m ålt m ed t - t est , og et par am et erest im at er signifik ant , når t - vær dien er

st ørr e end den num eriske vær di 2, hvilket ca. svar er t il signifik ans på 5 % - niveau.

B2.3 Result at er

Result at er ne for elev er både m ed og uden indv andrer baggr und pr æsent er es i Bilagst abel 2.2,

Bilagst abel 2.3 og Bilagst abel 2.4. I kolonne ( 1) - ( 4) i Bilagst abel 2.2 er nat ur fag den afhængige

v ar iabel, m ens læsning og m at em at ik er afhængige var iabler i henholdsvis k olonne ( 5) - ( 8) og

( 9) - ( 12) . Som det fr em går af t abellen, t ilføj es de for k larende var iabler t il est im at ionsm odel-

ler ne gr advist og følger det sam m e m ønst er .

I k olonne ( 1) i Bilagst abel 2.2 er dum m yvariablen for , om eleven er indvandr er , enest e for kla-

r ende var iabel sam m en m ed en konst ant . Elever uden indvandr erbaggr und scor er 511 point i

gennem snit , m ens elever m ed indvandr erbaggr und i gennem snit scor er 442 ( 511- 69) . Dat a-

gr undlaget for est im at ionsr esult at er ne er , som t idliger e nævnt , bet inget af, at alle var iabler er

obser v eret for alle elever. Result at er ne indiker er , at denne r est rikt ion ikke er afgør ende for

Der henvises t il OECD ( 2016b) og de t idligere PI SA hovedr appor t er for en y derligere beskrivelse af plausible

v alues.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

est im at ionsr esult at er ne, da elev er m ed og uden indv andr er baggr und henholdsv is scor er 510

og 441 point i nat ur fag i br ut t ost ik prøven, j f. afsnit 3.1.

I kolonne ( 2) inkluder es en r æk ke individspecifik ke var iabler , og par am et er est im at et t il dum -

m y v ar iablen for indvandr er e r educer es t il - 37,83. Først e- og andengener at ionsindv andr er e sco-

r er fort sat lav ere end elever uden indvandrer baggr und, når der kont roller es for en r æk ke indi-

vidspecifik k e for hold, m en en del af for skellen k an alt så t ilsk r ives elevens køn, spr og t alt i

hj em m et og socioøkonom isk baggr und. Result at er ne indiker er således, at socioøkonom isk st a-

t us i høj gr ad sam v arierer m ed elever nes pr æst at ioner i nat ur fag, m ens piger generelt scor er

en sm ule lav er e end drenge i nat ur fag. Tales der over vej ende dansk i hj em m et , er det associ-

er et m ed ca. 29 point høj er e nat ur fagsscore. Da der er kont r olleret for blandt andet indv an-

dr erbaggr und og socioøk onom i, sk al det t e par am et er est im at for st ås således, at gennem snit s-

scor en for t o gr upper af elever , som ligner hinanden m ed hensy n t il blandt andet sam m ensæt -

ning af køn, et nicit et og socioøkonom isk baggr und, afv iger m ed 29 point , hvis den ene gr uppe

t aler dansk i hj em m et , og den anden gr uppe ik ke gør .

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Bila gst a be l 2 .2

Sam let analyse af sam m enhængen m ellem opnåede r esult at er i nat ur fag, læsning og m at em at ik , indv andr er baggr und og en

r æk k e elev- og skolekar akt erist ik a

Naturfag

( 1)

( 2)

- 3 7 ,8 3

( 4, 92)

- 8 ,5 4

( 3, 56)

( 3)

- 3 3 ,9 1

( 5, 02)

- 9 ,1 2

( 3, 56)

( 4)

- 3 6 ,7 6

( 7, 75)

- 9 ,7 4

( 3, 87)

5, 78

( 8, 63)

( 5)

- 5 9 ,6 6

( 5, 27)

( 6)

- 2 5 ,5 7

( 5, 82)

2 0 ,2 5

( 3, 71)

Læ sn in g

( 7)

- 2 4 ,6 3

( 5, 63)

1 9 ,6 3

( 3, 69)

( 8)

- 2 5 ,7 6

( 8, 24)

1 9 ,3 8

( 4, 09)

2, 31

( 8, 72)

3 6 ,3 8

( 7, 31)

2 8 ,3 5

( 1, 91)

5 0 7 ,8 2

( 2, 91)

Nej

0, 04

5. 724

4 4 3 ,6 0

( 8, 06)

Nej

0, 14

5. 724

3 5 ,8 2

( 7, 26)

2 3 ,3 1

( 1, 74)

4 4 1 ,4 5

( 9, 77)

0, 16

5. 724

3 5 ,7 9

( 7, 27)

2 3 ,3 1

( 1, 74)

4 4 1 ,6 0

( 9, 85)

0, 16

5. 724

5 1 8 ,2 5

( 2, 55)

Nej

0, 05

5. 724

2 9 ,7 0

( 6, 38)

2 6 ,7 2

( 1, 83)

4 7 7 ,5 5

( 7, 02)

Nej

0, 14

5. 724

2 9 ,1 4

( 6, 33)

2 2 ,2 4

( 1, 93)

4 7 6 ,4 8

( 8, 77)

0, 16

5. 724

( 9)

- 5 9 ,3 7

( 4, 85)

M a t e m a t ik

( 10)

- 2 9 ,6 1

( 5, 37)

- 1 1 ,6 2

( 3, 14)

( 11)

- 2 6 ,0 0

( 5, 60)

- 1 2 ,1 1

( 3, 18)

( 12)

- 2 7 ,4 8

( 7, 50)

- 1 2 ,4 3

( 3, 46)

2, 99

( 7, 65)

2 9 ,0 9

( 6, 34)

2 2 ,2 4

( 1, 93)

4 7 6 ,6 8

( 8, 83)

0, 16

5. 724

I ndv andr er

- 6 8 ,9 7

( 4, 84)

Pige

I ndv andr er × pige

Taler ov er v ej ende dansk i hj em m et

2 9 ,5 9

( 6, 20)

2 8 ,9 9

( 6, 17)

2 3 ,9 4

( 1, 72)

4 6 4 ,5 1

( 8, 59)

0, 15

5. 724

2 8 ,9 0

( 6, 18)

2 3 ,9 5

( 1, 72)

4 6 4 ,9 0

( 8, 71)

0, 15

5. 724

Socioøk onom isk st at us ( ESCS)

2 9 ,0 7

( 1, 84)

Konst ant led

5 1 0 ,7 3

( 2, 68)

4 6 7 ,0 4

( 6, 62)

Nej

0, 14

5. 724

Sk olek ont r olv ar iabler

Ant al elev er

Nej

0, 06

5. 724

Not e: St andar dfej l i par ent es. Par am et er est im at er m ar k er et m ed

f e d

indik er er t - v ær dier , som er st ør r e henholdsv is m indr e end ± 2, hv ilk et ca. sv ar er t il sign if ik ans på 5 % - n iv eau. For

socioøk onom isk st at us er der for udsat en ændr ing på en st andar dafv igelse i f or hold t il OECD- gennem snit t et , dv s. den v ar iat ion, der i gennem snit er i indek set for OECD som helhed.

Kilde: Egne ber egninger på baggr und af PI SA 2015- dat a fr a OECD.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

I k olonne ( 3) , Bilagst abel 2.2, inkluder es var iabler på skoleniveau i est im at ionsm odellen. År sa-

gen t il denne udv idelse sky ldes som t idligere næv nt , at skolefor hold k an t ænk es at hav e ind-

v ir k ning på elev er nes sk olefaglige præst at ioner . Det lader t il, at skolefakt orer kun i begr ænset

om fang har indflydelse på sam m enhængen m ellem den opnåede score og indvandr er baggr und,

da est im at et t il bet y dningen af indvandr erbaggr und og elevens socioøkonom iske st at us k un

r educer es en sm ule i kolonne ( 3) i for hold t il kolonne ( 2) , sam t idig m ed at den for klar ede

v ar iat ionen næst en ikke st iger , når der inkluder es var iabler , der angiver kar akt er ist ika ved sko-

len ( R

st iger fr a 0,14 i kolonne ( 2) t il 0,15 i kolonne ( 3) ) . I Bilagst abel 2.3 nedenfor belyses

bet y dningen af sk olekarakt erist ik a y der liger e.

I kolonne ( 4) , Bilagst abel 2.2, inkluderes endvider e en int er akt ion m ellem variabler ne indv an-

dr erbaggr und og pige. Par am et erest im at et for denne int erak t ion er posit iv, m en ikke signifi-

k ant , hv ilket indik erer , at der ik ke er nogen såkaldt het erogene kønsfor skelle på t vær s af ind-

v andr er baggr und. For sk ellen i scor en m ellem dr enge og piger er alt så den sam m e for elever

m ed og uden indv andr erbaggr und.

I k olonne ( 5) - ( 8) og ( 9) - ( 12) pr æsent er es result at er ne for henholdsvis læsning og m at em at ik

som afhængige variabler . De for klarende var iabler t ilføj es ud fr a sam m e m ønst er som i kolonne

( 1) - ( 4) , og result at er ne er i st or e t r æk sam m enlignelige.

Som det fr em går af kolonne ( 6) - ( 8) , scorer piger væsent ligt høj er e result at er i læsning sam -

m enlignet m ed drenge ( 20 point ) . I for hold t il, at for skellen i læsning m ellem elever m ed og

uden indv andr er baggr und er 24 point , bet y der result at et , at indvandr er piger scor er næst en lige

så høj t i læsning som dr enge uden indv andr erbaggrund, når vi kont r ollerer for en r ække andr e

fak t orer .

I k olonne ( 6) - ( 8) fr em går det , at spr og t alt i hj em m et har en m eget st or bet ydning for elever nes

pr æst at ioner i læsning. I m odsæt ning t il nat ur fag er sam m enhængen af en sådan st ør relse, at

den over går st ør relsen på den negat ive sam m enhæng m ellem læsescor en og elever nes indv an-

dr erbaggr und. I nt er akt ionen m ellem variabler ne indvandr er baggr und og pige i kolonne ( 8) er

ligesom i kolonne ( 4) ik ke signifik ant , og kønsfor skellen i læsning er der m ed um iddelbart den

sam m e for elev er m ed og uden indv andrer baggr und.

Result at er ne i m at em at ik v iser , at sam m enhængen m ellem sprog t alt i hj em m et og m at em a-

t ikscor en er af sam m e st ør r else, m en m ed m odsat for t egn – som sam m enhængen m ellem ind-

v andr er baggr und og m at em at ik scoren. I gen er par am et er est im at et t il int erakt ionsledet m ellem

indv andr er baggr und og køn ikk e signifik ant .

For yderliger e at bely se bet y dningen af indv andrer baggr und og skolekar akt erist ika viser Bilag-

st abel 2.3 int er ak t ionseffekt er m ed indv andrer baggrund og henholdsvis socioøk onom isk st at us

på sk oleniveau og andel indvandr er e på skolen. Kolonne ( 1) , ( 4) og ( 7) svarer t il henholdsvis

kolonne ( 3) , ( 7) og ( 11) i bilagst abel 2.2 – blot m ed den for skel, at par am et er est im at er ne t il

de t o nævnt e sk olev ariabler er vist i bilagst abel 2.3.

I kolonne ( 1) - ( 3) , Bilagst abel 2.3, er nat ur fag udfaldsm ålet . Som for vent et er der en posit iv

sam m enhæng m ellem socioøk onom isk st at us på skoleniv eau og elever nes result at er . I nt er ak-

t ionseffekt en m ellem indvandr er baggr und og sk olens socioøkonom isk e for hold er ik ke signifi-

k ant , se kolonne ( 2) . Den posit ive sam m enhæng m ellem scor en i nat ur fag og socioøkonom isk

st at us på skoleniv eau er m ed andre ord ikke signifikant for skellig for elever m ed og uden ind-

v andr er baggr und. Der er generelt en negat iv sam m enhæng m ellem andel indv andr er e på sk o-

len og elever nes scor e i nat ur fag. I nt er akt ionseffekt en m ellem indv andrer baggr und og andel af

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

elever m ed indvandr erbaggr und i k olonne ( 3) indik er er dog, at det prim ær t er indvandr er ele-

v er ne, der har en laver e scor e, når andelen af elever m ed indvandrer baggr und st iger , idet

int er ak t ionsleddet er signifik ant og negat ivt , m ens var iablen i niv eau er insignifik ant .

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Bila gst a be l 2 .3

Sam let analyse af sam m enhængen m ellem opnåede r esult at er i nat ur fag, læsning og m at em at ik , indv andr er baggr und og en

r æk k e elev- og sk olek ar akt erist ik a. I nk ludering af int er akt ion m ellem indv andrer baggr und og sk olek ar akt erist ik a

Naturfag

( 1)

( 2)

- 3 4 ,6 3

( 6, 31)

- 9 ,1 1

( 3, 57)

2 8 ,9 7

( 6, 17)

2 3 ,9 4

( 1, 72)

2 1 ,6 7

( 7, 47)

1, 63

( 9, 49)

( 3)

- 1 9 ,7 5

( 9, 61)

- 8 ,9 6

( 3. 56)

2 8 ,8 4

( 6, 14)

2 3 ,8 1

( 1, 72)

2 1 ,3 4

( 7, 16)

( 4)

- 2 4 ,6 3

( 5, 63)

1 9 ,6 3

( 3, 69)

3 5 ,8 2

( 7, 26)

2 3 ,3 1

( 1, 74)

2 1 ,3 9

( 7, 45)

Læ sn in g

( 5)

- 2 4 ,4 7

( 7, 26)

1 9 ,6 3

( 3, 69)

3 5 ,8 3

( 7, 27)

2 3 ,3 1

( 1, 74)

2 1 ,4 5

( 7, 67)

- 0, 36

( 10, 09)

- 0, 08

( 0, 06)

- 0 ,2 0

( 0, 09)

- 0, 07

( 0, 06)

- 0, 07

( 0, 06)

- 0, 03

( 0, 06)

- 0, 19

( 0, 10)

4 4 1 ,4 5

( 9, 77)

0, 16

5. 724

4 4 1 ,4 2

( 9, 94)

0, 16

5. 724

4 4 0 ,0 9

( 9, 85)

0, 16

5. 724

4 7 6 ,4 8

( 8, 77)

0, 16

5. 724

4 7 5 ,8 3

( 8, 81)

0, 16

5. 724

- 0 ,1 2

( 0, 05)

( 6)

- 11, 38

( 10, 20)

1 9 ,7 8

( 3, 69)

3 5 ,6 8

( 7, 23)

2 3 ,1 8

( 1, 74)

2 0 ,8 6

( 7, 44)

( 7)

- 2 6 ,0 0

( 5, 60)

- 1 2 ,1 1

( 3, 18)

2 9 ,1 4

( 6, 33)

2 2 ,2 4

( 1, 93)

1 8 ,8 0

( 5, 61)

M a t e m a t ik

( 8)

- 2 2 ,6 6

( 7, 08)

- 1 2 ,1 6

( 3, 18)

2 9 ,2 6

( 6, 33)

2 2 ,2 4

( 1, 93)

1 9 ,9 3

( 5, 70)

- 7, 57

( 9, 07)

- 0 ,1 2

( 0, 05)

- 0, 09

( 0, 06)

- 0, 13

( 0, 09)

4 7 5 ,5 1

( 8, 90)

0, 16

5. 724

( 9)

- 16, 53

( 8, 84)

- 1 2 ,0 0

( 3, 18)

2 9 ,0 4

( 6, 29)

2 2 ,1 5

( 1, 93)

1 8 ,4 2

( 5, 58)

I ndv andr er

- 3 3 ,9 1

( 5, 02)

Pige

- 9 ,1 2

( 3, 56)

Taler ov er v ej ende dansk i hj em m et

2 8 ,9 9

( 6, 17)

Socioøk onom isk st at us ( ESCS)

2 3 ,9 4

( 1, 72)

Gennem snit lig socioøk onom isk st at us ( ESCS) på sk oleniv eau

2 1 ,9 2

( 7, 16)

I ndv andr er × gennem snit lig socioøk onom isk st at us ( ESCS) på sk oleniv eau

Andel indv andr er e i sk olen

- 0 ,1 2

( 0, 05)

- 0 ,1 2

( 0, 06)

I ndv andr er × andel indv andr er e i sk olen

Konst ant led

4 6 4 ,5 1

( 8, 59)

4 6 4 ,6 5

( 8, 64)

0, 15

5. 724

4 6 3 ,0 5

( 8, 74)

0, 16

5. 724

Øv r ige sk olek ont r olv ar iabler

Ant al elev er

0, 15

5. 724

Not e: St andar dfej l i par ent es. Par am et er est im at er m ar k er et m ed

f e d

indik er er t - v ær dier , som er st ør r e henholdsv is m indr e end ± 2, hv ilk et ca. sv ar er t il signifik ans på 5 % - n iv eau. For

socioøk onom isk st at us er der for udsat en ændr ing på en st andar dafv igelse i for hold t il OECD- gennem snit t et , dv s. den v ar iat ion, der i gennem snit er i indek set for OECD som helhed.

For andel indv andr er e er der for udsat en ændr ing i andelen på 1 pr om ille.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

I kolonne ( 4) - ( 6) , i bilagst abel 2.3, er læsning anv endt som udfaldsm ål. I gen hænger socio-

øk onom i på skoleniv eau posit ivt sam m en m ed elever nes r esult at er , m ens det t e ikk e er t ilfældet

for andelen indvandr ere på sk oleniveau. I nt er akt ionsleddet i kolonne ( 6) viser sam m e t enden-

ser som int er ak t ionsleddet i k olonne ( 3) og er ik ke signifik ant på et 5 % - signifik ansniv eau.

Elev er nes pr æst at ioner i m at em at ik hænger ligeledes posit ivt sam m en m ed socioøkonom i på

skoleniv eau i kolonne ( 6) - ( 9) , m en – ligesom for læsning – er int erakt ionen m ellem indv an-

dr erbaggr und og socioøkonom i på sk oleniveau ik ke signifik ant på 5 % - signifikansniv eau. I for -

hold t il bet ydningen af andel indv andr ere på skolen ses sam m e t endenser som m ed nat ur fag,

dog m ed den for sk el, at par am et erest im at et t il int er akt ionseffekt en ik ke er signifik ant på et 5

% - signifik ansniveau i kolonne ( 9) . Det sam m e gælder est im at et t il var iablen i niv eau i ko-

lonne ( 9) .

Ov er ordnet set er r esult at er ne i bilagst abel 2.2 og bilagst abel 2.3 m eget sam m enlignelige r e-

sult at er . Elever m ed indvandr er baggr und scor er gener elt lav ere i både nat urfag, læsning og

m at em at ik end elever uden indvandr erbaggr und. For sk ellen m ellem elever m ed og uden ind-

vandr er baggr und r educeres dog bet ydeligt , når der k ont roller es for en r ække fakt orer ud over

indv andr er baggr und. Sær ligt fam iliem æssige for hold influer er på elever nes faglige præst at io-

ner , idet sk olefor hold bidrager bet ydeligt m indre t il at for klar e variat ionen i scor er ne opnået i

både nat ur fag, læsning og m at em at ik. I for hold t il socioøkonom i på skolen lader det t il, at der

ikke er for sk elle i sam m enhængen m ed scoren afhængig af indvandr erbaggr und. Der im od lader

der um iddelbart t il at vær e en for skel i scoren for elever m ed og uden indvandr er baggr und,

hvis de går på skoler m ed en høj ere andel af elever m ed indvandr erbaggr und, sær ligt når vi

ser på nat ur fag, om end sam m enhængen er m eget svag. Et dansk forsk ningspr oj ek t m ed bag-

gr und i PI SA- dat a har vist , at koncent r at ionen af indvandr er elever på skolen har en negat iv

effek t på de opnåede r esult at er i m at em at ik ( og t il dels læsning) for både elever m ed og uden

indvandr er baggr und ( Jensen & Rasm ussen, 2011) . Effekt en på nat ur fag er ikke ber egnet i det t e

st udie. Her beny t t es en m et ode, således at det er m uligt at sige noget om effekt er ne af kon-

cent r at ionen af indvandrer elever på skoler ne, m ens analy ser ne i bilagst abel 2.2 og bilagst abel

2.3 kun siger noget om sam var iat ionen m ellem var iabler ne, når der kont rolleres for en ræk ke

k ar ak t erist ika.

I Bilagst abel 2.4 fokuseres på bet ydningen af henholdsv is gennem snit lig socioøk onom isk st at us

på skoleniveau og andel indvandr ere på skolen. Som udgangspunk t v ises PI SA- scoren for hv er

af de t re fagdom æner uden inddr agelse af skolekont r olvariabler , fx est im at ion ( 1) for nat ur fag.

Her eft er gennem føres en ny est im at ion m ed indvandr er andel inddraget , j f. ( 2) i t abellen. Her -

v ed r educer es for skellen i scor en i nat ur fag m ellem elever m ed og uden indvandr er baggr und

m ed godt 6 pr ocent point . Det bet yder , at en m indr e del af for skellen m ellem de t o elevgr upper

k an t ilsk r iv es en negat iv st at ist isk sam var iat ion m ellem PI SA- scor en og en st ørr e andel ind-

v andr er e på de skoler , hvor elever m ed indvandrerbaggr und går .

På t ilsv arende m åde læses est im at ionsresult at er ne i kolonne ( 3) , hvor socioøkonom isk st at us

på sk oleniv eau er inddr aget . Sam m enlignes der m ed r esult at er ne i k olonne ( 1) fr em går det , at

for sk ellen i scoren m ellem elever m ed og uden indvandr er baggr und r educer es fr a knap 38

PI SA- point t il 35, når der k ont rolleres for socioøkonom isk st at us på sk oleniv eau. Der m ed kan

k un en m eget lille del af for sk ellen i PI SA- scor en m ellem elever m ed og uden indv andr er bag-

gr und st at ist isk set t ilsk rives den bet y dning, at elever ne på de skoler , hvor indvandr er elever

t y pisk går , i gennem snit har en svagere forældr ebaggr und.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Bila gst a be l 2 .4

Sam let analyse af sam m enhængen m ellem opnåede r esult at er i nat ur fag, læsning og m at em at ik , indv andr er baggr und og en

r æk k e elev- og skolekar akt erist ik a m ed fok us på bet y dningen af gennem snit lig socioøkonom isk st at us ( ESCS) på sk oleniv eau og

andel indvandrer e på skolen

Naturfag

( 1)

( 2)

- 3 1 ,5 2

( 5, 05)

- 8 ,4 3

( 3, 56)

2 9 ,3 3

( 6, 20)

2 8 ,7 7

( 1, 84)

( 3)

- 3 5 ,0 2

( 5, 05)

- 9 ,2 9

( 3, 55)

2 9 ,1 8

( 6, 18)

2 3 ,7 4

( 1, 74)

2 8 ,8 3

( 6, 13)

( 4)

- 2 5 ,5 7

( 5, 82)

2 0 ,2 5

( 3, 71)

3 6 ,3 8

( 7, 31)

2 8 ,3 5

( 1, 91)

Læ sn in g

( 5)

- 2 2 ,2 4

( 5, 66)

2 0 ,3 1

( 3, 71)

3 6 ,2 4

( 7, 35)

2 8 ,1 9

( 1, 91)

( 6)

- 2 2 ,9 6

( 5, 96)

1 9 ,5 5

( 3, 70)

3 6 ,0 0

( 7, 28)

2 3 ,4 0

( 1, 74)

2 6 ,7 8

( 6, 15)

- 0, 07

( 0, 05)

4 5 4 ,3 0

( 7, 12)

Nej

0, 15

5. 724

4 4 3 ,6 0

( 8, 06)

Nej

0, 14

5. 724

4 4 6 ,2 1

( 8, 89)

Nej

0, 14

5. 724

4 3 1 ,7 7

( 8, 35)

Nej

0, 15

5. 724

4 7 7 ,5 5

( 7, 02)

Nej

0, 14

5. 724

- 0 ,1 2

( 0, 05)

4 8 2 ,0 2

( 7, 33)

Nej

0, 15

5. 724

4 6 6 ,3 8

( 7, 46)

Nej

0, 16

5. 724

( 7)

- 2 9 ,6 1

( 5, 37)

- 1 1 ,6 2

( 3, 14)

2 9 ,7 0

( 6, 38)

2 6 ,7 2

( 1, 83)

M a t e m a t ik

( 8)

- 2 3 ,9 1

( 5, 73)

- 1 1 ,5 2

( 3, 15)

2 9 ,4 6

( 6, 38)

2 6 ,4 4

( 1, 83)

( 9)

- 2 7 ,1 5

( 5, 47)

- 1 2 ,2 8

( 3, 16)

2 9 ,3 4

( 6, 33)

2 2 ,0 4

( 1, 93)

2 5 ,2 8

( 5, 15)

I ndv andr er

- 3 7 ,8 3

( 4, 92)

Pige

- 8 ,5 4

( 3, 56)

Taler ov er v ej ende dansk i hj em m et

2 9 ,5 9

( 6, 20)

Socioøk onom isk st at us ( ESCS)

2 9 ,0 7

( 1, 84)

Gennem snit lig socioøk onom isk st at us ( ESCS) på sk oleniv eau

Andel indv andr er e i sk olen

- 0 ,1 4

( 0, 05)

Konst ant led

4 6 7 ,0 4

( 6, 62)

4 7 1 ,9 9

( 7, 29)

Nej

0, 14

5. 724

Øv r ige sk olek ont r olv ar iabler

Ant al elev er

Nej

0, 14

5. 724

Not e: St andar dfej l i par ent es. Par am et er est im at er m ar k er et m ed

f e d

indik er er t - v ær dier , som er st ør r e henholdsv is m indr e end ± 2, hv ilk et ca. sv ar er t il signifik ans på 5 % - n iv eau. For

socioøk onom isk st at us er der for udsat en ændr ing på en st andar dafv igelse i for hold t il OECD- gennem snit t et , dv s. den v ar iat ion, der i gennem snit er i indek set for OECD som helhed.

For andel indv andr er e er der for udsat en ændr ing i andelen på 1 pr om ille.

Kilde: Egne ber egninger på baggr und af PI SA 2015- dat a fr a OECD.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

I de t idliger e t abeller har bet y dningen af at t ale dansk i hj em m et vær et analyser et m ed afsæt

i alle elever i Danm ar k . Der m ed har det at t ale dansk i hj em m et for andre elever end elever

m ed indv andr er baggr und også bet ydning for r esult at er ne. Som oft est har int er essen for sam -

m enhængen m ellem at t ale dansk i hj em m et og PI SA- scor en fokus på elever m ed indvandrer -

baggr und. Der for har vi gennem ført est im at ioner alene for indvandrer elever m ed henblik på at

afdæk k e bet ydningen for denne elevgr uppe, j f. Bilagst abel 2.5. Sam m enhængen m ellem at

t ale dansk i hj em m et og PI SA- scor er ne er signifik ant og for holdsvis st or . I henholdsv is nat ur fag

og m at em at ik har elever , der t aler dansk i hj em m et , i gennem snit en score, der er 14 point

høj ere end elever , der ik ke t aler dansk i hj em m et . For læsning er det t e t al 23 point og alt så

noget st ør re.

Bila gst a be l 2 .5

Analyse af sam m enhængen for indvandr erelever m ellem PI SA- score og en

r æk ke elev- og sk olekar akt erist ik a

Naturfag

( 1)

Pige

- 2, 35

( 7, 31)

Taler ov er v ej ende dansk i hj em m et

14, 36 *

( 7, 20)

Socioøk onom isk st at us ( ESCS)

8, 14 * *

( 3, 61)

Konst ant led

439, 59 * *

( 12, 68)

Sk olek ont r olv ar iabler

Ant al elev er

0, 10

1. 403

Læ sn in g

( 2)

23, 13 * *

( 7, 05)

23, 45 * *

( 8, 25)

5, 38

( 3, 51)

424, 32 * *

( 14, 45)

0, 10

1. 403

M a t e m a t ik

( 3)

- 8, 22

( 6, 57)

13, 60 * *

( 7, 24)

7, 09 * *

( 3, 60)

462, 26 * *

( 12, 04)

0, 10

1. 403

Not e: St andar dfej l i par ent es. Par am et er est im at er m ar k er et m ed * * , angiv er , at v ar iablen er signifik ant på 5 % - niv eau,

og v ar iabler m ed * er signif ik ant e på 10 % - niv eau. Sidst n æv nt e k an v ær e r elev ant e set i ly set af, at der indgår

et bet y delig f ær r e ant al per soner i est im at ioner ne end i de øv r ige analy ser i Bilag 2. Baggr unden for ber egningen

af sam m enhængen m ellem scor er ne og socioøk onom isk baggr und er en ændr ing i denne sv ar ende t il en st andar d-

afv igelse, dv s. den gennem snit lige v ar iat ion i indek set for socioøk onom isk baggr und på OECD- niv eau.

Kilde: Egne ber egninger på baggr und af PI SA 2015- dat a fr a OECD.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren