UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 111
Offentligt

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Baggrund

I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den

ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden

etnisk baggrund end dansk, der gør det muligt at få flere og mere valide data for

disse elevers resultater i PISA.

En oversampling betyder, at der til undersøgelsen udvælges flere elever fra en

bestemt gruppe deltagere i undersøgelsen, her elever med anden etnisk baggrund

end dansk, for at opnå et mere præcist billede af resultaterne for denne gruppe

elever. Resultaterne fra undersøgelsen beregnes efterfølgende sådan, at den

gruppe, der er blevet oversamplet, ikke bliver overrepræsenteret i det samlede

resultat. Det betyder i PISA, at elever med anden etnisk baggrund end dansk ikke

indgår med større vægt i det samlede resultat for Danmark, end hvis der ikke var

lavet en oversampling. Oversamplingen giver mulighed for at gennemføre denne

efterfølgende analyse, som giver mere detaljeret viden om, hvordan indvandrere

og efterkommere klarer sig i det danske uddannelsessystem.

Deltagere i PISA Etnisk 2015

Deltagerne i PISA-undersøgelserne er elever på 15-16 år. I den danske udgave af

PISA 2015 deltog 7.161 elever fra 331 uddannelsesinstitutioner. I alt 1.880 elever

med anden etnisk baggrund end dansk indgår i undersøgelsen.

Elever med anden etnisk baggrund end dansk omtales i rapporter og undersøgel-

ser med mange betegnelser. I PISA-sammenhæng anvendes følgende betegnelser

for eleverne:



Elever uden indvandrerbaggrund (mindst én af forældrene er født i test-

landet)



Indvandrerelever, der taler dansk i hjemmet (indvandrerelever, der ho-

vedsageligt taler dansk i hjemmet)



Indvandrerelever, der opdeles i:

1.-generationselever (født uden for testlandet)

2.-generationselever (født i testlandet)

Baseret på elevernes besvarelser

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Side 2 af 9

De danske resultater i naturfag, læsning og matematik

Tabel 1: Fordelingen af gennemsnitlige danske resultater for PISA 2009-

2015

Matematik

Læsning

Naturfag

PISA 2015

Alle samlet

Uden indv.baggr.

Taler dansk i hjemmet

1. generation

2. generation

Alle samlet

Uden indv.baggr.

Taler dansk i hjemmet

1. generation

2. generation

Alle samlet

Uden indv.baggr.

Taler dansk i hjemmet

1. generation

2. generation

511

519

465

457

459

500

507

458

449

448

496

504

459

427

454

495

502

460

422

446

502

510

448

441

498

508

444

418

433

499

508

449

416

430

PISA 2012

500

508

449

430

448

PISA 2009

503

511

458

426

447

1.-generationsindvandrerelever har forbedret deres resultater i alle tre domæner

Siden PISA 2012 har 1.-generationsindvandrerelever forbedret deres resultater i

både naturfag, læsning og matematik. Ændringen i læsning er dog ikke signifi-

kant. I PISA 2015 scorer denne gruppe af elever:



441 point i naturfag, hvilket er 23 point højere end i PISA 2012 (418 po-

int)



449 point i læsning, hvilket er 22 point højere end i PISA 2012 (427 po-

int)



457 point i matematik, hvilket er 27 point højere end i PISA 2012 (430

point)

I 2015 klarer 1.- og 2.-generationsindvandrerelever sig lige godt

PISA 2009 og PISA 2012 viste, at 2.-generationsindvandrerelever præsterede

bedre end 1.-generationsindvandrerelever i både naturfag, læsning og matematik.

I PISA 2015 scorer elever med 1.- og 2.-generationsindvandrerbaggrund lige højt

i naturfag, mens der kun er enkelte point til forskel i læsning og matematik.

Som det fremgår af Tabel 1, har særligt gruppen af 1.-generationsindvandrer-

elever oplevet en stor fremgang i alle træ domæner siden PISA 2009 og PISA

2012. Gruppen af 2.-generationsindvandrerelever har også opnået forbedringer i

naturfag og matematik, men ikke i samme grad som for 1.-generationsind-

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Side 3 af 9

vandrerelever. I læsning scorer 2.-generationsindvandrerelever lavere end i 2012.

Ændringerne for 2.-generationsindvandrerelever er dog ikke signifikante.

Udviklingen i forskellen i resultater mellem elever med og uden indvan-

drerbaggrund

1.-generationsindvandrerelever har mindsket forskellen til elever uden indvandrerbaggrund

Resultaterne af PISA Etnisk 2015 viser, at forskellen i resultaterne mellem elever

uden indvandrerbaggrund og 1.-generationsindvandrerelever er reduceret i både

naturfag, læsning og matematik siden PISA 2012. Fra 2009 til 2012 blev forskel-

len reduceret med 2-7 point, mens forskellen fra 2012 til 2015 er reduceret med

21 point i naturfag, 19 point i læsning og 16 point i matematik. Forskellen i na-

turfag mellem 1.-generationsindvandrerelever og elever uden indvandrerbag-

grund er i PISA 2015 69 point. I læsning og matematik er forskellen henholdsvis

58 og 62 point.

2.-generationsindvandrerelever klarer sig i gennemsnit 69 point dårligere i natur-

fag end elever uden indvandrerbaggrund i PISA 2015. I læsning er forskellen på

59 point, og i matematik ses en forskel på 60 point. Siden 2012 er forskellen re-

duceret med 6 point i naturfag, den er uændret i matematik, mens den er øget

med 9 point i læsning.

I PISA 2015 er gabet mellem resultaterne for elever uden indvandrerbaggrund

således næsten det samme for elever med 1.- og 2.-generationsindvandrer-

baggrund. I PISA 2009 og PISA 2012 var gabet større for 1.-generations-

indvandrerelever end for 2.-generationsindvandrerelever.

Kompetenceniveauer inden for de faglige domæner

De samlede resultater i de tre faglige domæner i PISA-undersøgelsen kan indde-

les i kompetenceniveauer, hvor niveau 6 er det mest avancerede niveau, og ni-

veau 1 og derunder er det laveste kompetenceniveau. I PISA har man fastlagt

niveau 2 som det lavest acceptable kompetenceniveau. Det betyder, at elever, der

har færdigheder under niveau 2, vurderes at have utilstrækkelige læse-, naturfags-

og/eller matematikkompetencer i forhold til, hvad de forventes at skulle anvende

på en ungdomsuddannelse eller i et job.

Andelen af 1.-generationsindvandrerelever, der præsterer lavt, er reduceret

Som det fremgår af Tabel 2, er der en væsentligt større andel af elever med ind-

vandrerbaggrund, der præsterer lavt (under niveau 2) i alle tre domæner, sam-

menlignet med elever uden indvandrerbaggrund. Andelen af elever på de laveste

kompetenceniveauer er nogenlunde ens for elever med 1.- og 2.-generations-

indvandrerbaggrund. Blandt elever med indvandrerbaggrund præsterer ca. 40

pct. lavt i naturfag, og i læsning og matematik gælder det for ca. en tredjedel. De

tilsvarende tal blandt elever uden indvandrerbaggrund er 11-12 pct. for de tre

domæner. Tilsvarende er andelen af højtpræsterende elever (over niveau 4) større

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Side 4 af 9

blandt elever uden indvandrerbaggrund end blandt elever med indvandrerbag-

grund.

Tabel 1: Procentdel på de laveste og højeste kompetenceniveauer i 2015

Under ni-

Over niveau

veau 2

Naturfag

Alle samlet

15,9 %

7,0 %

Uden indvandrerbaggrund

13 %

Indvandrere, der taler dansk i

35 %

hjemmet

1. generation

38 %

2. generation

40 %

Læsning

Alle samlet

15,0 %

6,5 %

Uden indvandrerbaggrund

12 %

Indvandrere, der taler dansk i

29 %

hjemmet

1. generation

35 %

2. generation

33 %

Matematik

Alle samlet

13,6 %

11,7 %

Uden indvandrerbaggrund

11 %

13 %

Indvandrere, der taler dansk i

29 %

hjemmet

1. generation

35 %

2. generation

33 %

Sammenlignet med tidligere PISA-runder er der dog sket en væsentlig positiv

udvikling, særligt for gruppen af 1.-generationsindvandrerelever. Siden 2006,

hvor naturfag sidst var hoveddomæne, er andelen af 1.-generationsindvandrer-

elever, der præsterer lavt, faldet med 14 procentpoint (fra 52 pct.), mens den er

faldet med 8 procentpoint (fra 48 pct.) for 2.-generationsindvandrerelever. Siden

PISA 2009, hvor læsning sidst var hoveddomæne, er andelen af 1.-generations-

indvandrerelever, der præsterer lavt, faldet med 8 procentpoint (fra 43 pct.) For

2.-generationsindvandrerelever er andelen omtrent den samme som i 2009. Siden

PISA 2012, hvor matematik sidst var hoveddomæne, er andelen af 1.-

generationsindvandrerelever, der præsterer lavt, faldet med hele 14 procentpoint

(fra 49 pct.), mens den er faldet med 6 procentpoint (fra 39 pct.) for 2.-

generationsindvandrerelever. Andelen af elever, der præsterer højt, er steget med

1-3 procentpoint i de tre domæner for både 1.- og 2.-generationsindvandrer-

elever.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Side 5 af 9

Sammenligning med de nordiske lande

Store forskelle i scoren mellem elever med og uden indvandrerbaggrund i alle de nordiske lande

Resultaterne fra PISA 2015 viser, at der i alle de nordiske lande er et større gab

mellem elever med og uden indvandrerbaggrund end gennemsnittet for OECD-

landene. De danske resultater skiller sig ud, idet gabet mellem scoren for elever

uden indvandrerbaggrund og henholdsvis 1.- og 2.-generationsindvandrerelever

er lige stort. I de øvrige nordiske lande og for OECD-gennemsnittet scorer 1.-

generationsindvandrerelever væsentligt lavere end 2.-generationsindvandrer-

elever, og gabet til elever uden indvandrerbaggrund er således væsentligt større

for 1.-generationsindvandrerelever.

Resultaterne for naturfag, der er hoveddomæne i PISA 2015, er vist i Figur 1.

Heraf ses det, at gabet mellem naturfagsscoren for elever med 2.-generations-

indvandrerbaggrund og elever uden indvandrerbaggrund i Danmark er på 69

point, hvilket er omtrent på niveau med Finland (71 point), men er betydeligt

højere end gabet i de øvrige nordiske lande og OECD-gennemsnittet (43 point i

Norge, 54 i Sverige og Island og 31 for OECD). Resultaterne for læsning og

matematik, der viser lignende tendenser, fremgår af den fulde rapport, PISA

Etnisk 2015.

Figur 1: Naturfagsscoren i PISA 2015 i de nordiske lande, opgjort efter

elevernes indvandrerbaggrund

560

510

460

410

360

310

260

Danmark

Norge

Sverige

Finland

1.gen. indvandrere

Taler testlandets sprog i hjemmet

Island

OECD gns.

Uden indvandrerbaggrund

2. gen. indvandrere

441441448

507

464463

446

417

387

508

454450

464

443

424

476 478

447

535

500

469470

Note: Scoren for indvandrerelever, der taler testlandets sprog i hjemmet, er ikke angivet for Is-

land, da der ikke er nok observationer.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Side 6 af 9

Socioøkonomisk baggrunds betydning

Når der tages højde for elevernes socioøkonomiske baggrund

, reduceres gabet

mellem elever med og uden indvandrerbaggrund betydeligt. I Danmark reduce-

res gabet mellem 2.-generationsindvandrerelever og elever uden indvandrerbag-

grund fra 69 til 48 point i naturfag, fra 59 til 39 point i læsning og fra 60 til 40

point i matematik. Det betyder, at cirka en tredjedel af forskellen i de to gruppers

kompetencer kan forklares med indvandrerelevernes socioøkonomiske bag-

grund.

Når der korrigeres for elevernes socioøkonomiske baggrund, reduceres forskel-

len også mellem elever uden indvandrerbaggrund og 1.-generationsindvandrer-

elever fra 69 til 56 point i naturfag, fra 58 til 45 point i læsning og fra 61 til 48

point i matematik. Her forklarer den socioøkonomiske baggrund altså cirka en

femtedel af forskellen i resultaterne.

Ser vi på tallene, efter der er korrigeret for elevernes socioøkonomiske baggrund,

er forskellen mellem elever uden indvandrerbaggrund og 1.-generationsind-

vandrerelever nu større end forskellen mellem elever uden indvandrerbaggrund

og 2.-generationsindvandrerelever, ligesom i de øvrige nordiske lande og OECD.

Dette indikerer, at en del af forklaringen på de lidt overraskende resultater kan

være, at 1.-generationsindvandrerelever har en stærkere socioøkonomisk bag-

grund. Forskellen for begge grupper er stadig større end OECD-gennemsnittet.

Fælles for både 1.- og 2.-generationsindvandrereleverne er altså, at den sociale

baggrund forklarer noget af årsagen til, at eleverne ikke har de samme kompe-

tencer som elever uden indvandrerbaggrund. Men den sociale baggrund forklarer

kun en del af forskellen.

1.-generationsindvandrerelever har stærkere baggrund end tidligere

En del af forklaringen på, at vi ser en så markant fremgang i resultaterne for 1.-

generationsindvandrerelever kan være, at eleverne i denne gruppe i PISA 2015

har en betydeligt stærkere forældrebaggrund end tidligere. I PISA Etnisk rappor-

ten viser forskerne bl.a., at der fra 2012 til 2015 er sket en stigning i andelen af

1.-generationsindvandrerelever med forældre med en videregående uddannelse

(fra 52 til 63 pct.), og at andelen er betydeligt højere end blandt 2.-generations-

indvandrerelever (49 pct.), hvor der ikke er sket en tilsvarende stigning. Ser man

på det samlede indeks for socioøkonomisk baggrund viser det sig ligeledes, at 1.-

generationsindvandrerelever ligger højere end 2.-generationsindvandrerelever,

hvorimod det omvendte gør sig gældende i Norge, Sverige og Island. Generelt

viser PISA Etnisk 2015, at 1.-generationsinvandrerelever i Danmark i højere grad

I PISA måles elevernes socioøkonomiske baggrund via elevernes besvarelser af en række

spørgsmål om forældrenes uddannelsesniveau og stillingskategori, familiens velstandsniveau og

kulturelle besiddelser, uddannelsesmæssige ressourcer i hjemmet samt antallet af bøger i hjem-

met.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Side 7 af 9

kommer fra hjem, hvor der tales dansk, og hvor forældrene har højere uddannel-

se og socioøkonomisk status end i Norge og Sverige.

Færdigheder blandt piger og drenge

De danske resultater af PISA 2015 viser, at drengene klarer sig bedre i matematik

end pigerne, mens pigerne klarer sig bedre i læsning. I naturfag scorer drengene

lidt højere end pigerne, men forskellen er ikke statistisk signifikant.

Kønsforskelle mellem indvandrerelever er det samme som for elever uden indvandrerbaggrund

Resultaterne af PISA Etnisk viser, at mønstret i kønsforskellene er det samme

for elever med og uden indvandrerbaggrund. I naturfag ses en kønsforskel på

henholdsvis 6 og 7 point i drengenes favør for grupperne af elever henholdsvis

med og uden indvandrerbaggrund. I læsning scorer pigerne 22 point højere end

drengene, uanset baggrund. Drenge med indvandrerbaggrund scorer i gennem-

snit 13 point højere i matematik end piger med indvandrerbaggrund. Blandt ele-

ver uden indvandrerbaggrund er forskellen på 10 point.

Sprog talt i hjemmet

Tidligere PISA-undersøgelser har vist, at forskelle i resultaterne mellem elever

med og uden indvandrerbaggrund bl.a. kan forklares med sprogbarrierer. I PISA

2015 har indvandrereleverne svaret på, om de mest taler et andet sprog end test-

sproget i hjemmet, eller om de taler testsproget i hjemmet det meste af tiden. I

Danmark har lidt over halvdelen af 2.-generationsindvandrerelever angivet, at de

taler dansk i hjemmet. Som det fremgår af Tabel 3, er dette en højere andel end i

Sverige og Finland, men på nogenlunde samme niveau som OECD-

gennemsnittet. Cirka en tredjedel af 1.-generationsindvandrerelever i Danmark

har angivet, at de taler dansk i hjemmet, hvilket er en højere andel end i de øvrige

nordiske lande.

Tabel 3: Andel blandt eleverne, der taler testlandets sprog i hjemmet

1.generation 2.generation

Danmark

Norge

Sverige

Finland

Island

OECD

32 %

26 %

19 %

21 %

11 %

33 %

56 %

57 %

42 %

26 %

55 %

Note: (.) indikerer, at der ikke er nok observationer til at beregne et gennemsnit eller at andelen

er under 1 %.

Elever med indvandrerbaggrund, der taler dansk hjemme, klarer sig bedre

Indvandrerelever, der taler testsproget hjemme, klarer sig bedre i alle tre domæ-

ner end de elever, der taler et andet sprog hjemme. Når resultaterne for elever

med indvandrerbaggrund opgøres samlet, klarer elever, der taler dansk i hjem-

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Side 8 af 9

met, sig 13 point bedre i naturfag og matematik end de indvandrerelever, der

ikke gør. I læsning er forskellen på 19 point. Også når der tages højde for elever-

nes socioøkonomiske baggrund scorer indvandrerelever, der taler dansk i hjem-

met, højere.

1.-generationsindvandrereleverne og deres alder ved indvandring

I PISA 2015 har 1.-generationsindvandrereleverne svaret på, om de er ankommet

til landet, da de var fem år eller yngre, mellem seks og 12 år, eller da de var 12 år

eller ældre. For den sidste gruppe af elever gælder, at de højest har været i landet

i tre år ved testens gennemførelse, mens eleverne i den første gruppe har fået

hele deres grundskoleuddannelse i Danmark. De danske 1.-generationsind-

vandrerelever fordeler sig med 53 procent, som er indvandret før deres sjette år,

33 procent, som er indvandret, da de var mellem seks og 12 år, og 15 procent,

der var ældre. Sammenlignet med PISA 2009 og 2012 er det over en fordobling

af andelen af elever, der er kommet til Danmark efter 12-års-alderen (fra 6 til 15

procent).

1.-generationsindvandrerelever med fuld skolegang i Danmark klarer sig ikke bedre

PISA Etnisk 2012 viste, at elever, der var indvandret til Danmark før deres sjette

år, klarede sig lige så godt i læsning som 2.-generationsindvandrerelever og bedre

end de 1.-generationsindvandrerelever, der var kommet til Danmark senere. I

2015 viser resultaterne, at elever, som kom til Danmark, da de var mellem 6 og

12 år, er den gruppe, der klarer sig bedst i både læsning og naturfag. I matematik

er det de elever, som kom til Danmark, efter de var fyldt 12 år, der scorer højest

blandt indvandrergrupperne. En del af forklaringen på disse lidt overraskende

resultater kan være at finde i sammensætningen af gruppen af 1.-generations-

indvandrerelever bl.a. i forhold til deres oprindelsesland og forældrenes uddan-

nelsesbaggrund.

Oprindelsesland

Elever fra det tidligere Jugoslavien opnår det bedste resultat

Elevernes oprindelsesland har betydning for, hvordan de klarer testene. Opgjort

på de syv hyppigste oprindelseslande, Afghanistan, det tidligere Jugoslavien, Irak,

Libanon, Pakistan, Somalia og Tyrkiet, viser det sig, at eleverne med oprindelses-

land i det tidligere Jugoslavien opnår flest point i både naturfag, læsning og ma-

tematik, mens elever fra Libanon og Tyrkiet scorer lavest. Når resultaterne korri-

geres for socioøkonomisk baggrund, bliver forskellene mellem oprindelseslande-

ne mindre, men er fortsat betydelige.

Skolernes elevsammensætning og elevernes færdigheder

Som det er fremgået her og af tidligere PISA-undersøgelser, spiller elevernes

socioøkonomiske baggrund en stor rolle for deres præstationer inden for de tre

domæner. Selv om der kontrolleres for elevernes egen socioøkonomiske bag-

grund, klarer indvandrerelever sig stadig signifikant dårligere end elever uden

indvandrerbaggrund. I PISA Etnisk foretages derfor også analyser, hvor der ta-

UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 111: Resultatnotat og rapporten: PISA Etnisk 2015, fra undervisningsministeren

Side 9 af 9

ges højde for skolens elevsammensætning, og hvor meget der kan tilskrives for-

skelle på skolerne i forhold til elevernes etniske og socioøkonomiske baggrund.

Generelt tyder det på, at skolens elevsammensætning betyder relativt lidt for,

hvor godt eleverne klarer sig i PISA-testen.

Elevernes holdning, forventninger og interesse for naturfag

I PISA 2015 var naturfag hoveddomæne, hvilket indebærer, at eleverne er blevet

stillet en række spørgsmål om deres motivation, interesse, forventninger og selv-

tillid i forhold til naturfag.

1.-generationsindvandrerelever har større glæde, interesse og motivation for naturfag end elever

uden indvandrerbaggrund

PISA 2015 viser, at især 1.-generationsindvandrerelever er gladere for naturfag

end elever uden indvandrerbaggrund. 2.-generationsindvandrerelever angiver

også i højere grad, at de har glæde ved naturfag, men forskellen til elever uden

indvandrerbaggrund er ikke signifikant. Også når det kommer til elevernes inte-

resse for naturfaglige emner, ligger 1.-generationsindvandrerelever højest, mens

2.-generationsindvandrereleverne her udtrykker mindre interesse end elever uden

indvandrerbaggrund.

Eleverne er desuden blevet spurgt til deres motivation for at lære naturfag i for-

hold til videre uddannelse eller job. Her scorer begge grupper af elever med ind-

vandrerbaggrund højere end elever uden indvandrerbaggrund, ligesom de i høje-

re grad angiver, at de kunne tænke sig et job med naturvidenskabeligt indhold,

samt at de deltager i naturfagsrelaterede fritidsaktiviteter.

2.-generationsindvandrerelever har lavere selvtillid i forhold til naturfag

I PISA måles elevernes såkaldte self-efficacy i forhold til naturfag via en række

spørgsmål om deres tro på deres egne evner i forhold til at løse naturfaglige op-

gaver. PISA 2015 viser, at 2.-generationsindvandrerelever har signifikant lavere

selvtillid i forhold til naturfag end elever uden indvandrerbaggrund. 1.-

generationsindvandrerelever ligger på nogenlunde samme niveau som elever

uden indvandrerbaggrund.