Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del Bilag 107
Offentligt
1756668_0001.png
Undervisningsministeriet
Den 10. maj 2017
Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 22. maj 2017
Ungdom
Punkt 1: Rådskonklusioner om ungdomsarbejdets rolle i at støtte unges udvikling af
grundlæggende livsfærdigheder, der letter deres vellykkede overgang til voksenlivet, et aktivt
medborgerskab og arbejdslivet.
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 3)
Punkt 2: Rådskonklusioner om strategiske perspektiver for det europæiske samarbejde på
ungdomsområdet efter 2018
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 5)
Punkt 3: Rådsresolution om den strukturerede dialog og den fremtidige udvikling af dialogen
med unge i konteksten af politik for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet.
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 8)
Punkt 4: "At bygge EU's fremtid
–
at lytte til og støtte unge".
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 11)
Uddannelse
Punkt 5: Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en fælles ramme for bedre tjenester
vedrørende færdigheder og kvalifikationer (Europass) og om ophævelse af beslutning nr.
2241/2004/EF
- KOM(2016)625
- fremskridtsrapport
(s. 14)
Punkt 6: Rådshenstilling om den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring (EQF) og
om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af
den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring
- KOM(2016)383
- vedtagelse
(s. 21)
1
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 22. maj 2017, fra undervisningsministeren
Punkt 7: At give de studerende en stemme: hvordan man forbedrer og moderniserer vores
systemer, så de kan give uddannelse af høj kvalitet til alle
-
KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 29)
2
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 22. maj 2017, fra undervisningsministeren
Punkt 1: Rådskonklusioner om ungdomsarbejdets rolle i at støtte unges udvikling af
grundlæggende livsfærdigheder, der letter deres vellykkede overgang til voksenlivet, et
aktivt medborgerskab og arbejdslivet.
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resumé:
Formandskabet ønsker at sætte fokus på, at effektivt ungdomsarbejde har en rolle at spille, for at
give de unge mulighed for at erhverve og udvikle de livsfærdigheder, der bidrager til at maksimere deres potentiale
og hjælper dem med at opnå og fastholde et tilfredsstillende og produktivt privatliv, socialt liv og arbejdsliv.
Derfor har det maltesiske formandskab fremlagt udkast til rådskonklusioner. Regeringen støtter vedtagelsen af
rådskonklusionerne.
2. Baggrund
Det maltesiske formandskab ønsker at sætte fokus på indsatsen for at understøtte
ungdomsarbejdets bidrag til udvikling af unges livsfærdigheder i de ungdomspolitiske rammer
og foranstaltninger, der tager sigte på at støtte unge.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at sætte fokus på, at ungdomsarbejdet spiller en vigtig
rolle for unges udvikling af livsfærdigheder, med henblik på dels at tackle de økonomiske,
politiske, sociale og menneskelige omkostninger forbundet med den høje
ungdomsarbejdsløshed og dels at hjælpe de unge til at skabe og udforme deres fremtid ved
hjælp af beskæftigelse af høj kvalitet, social inklusion og aktivt medborgerskab.
På den baggrund opfordrer rådskonklusionerne medlemsstaterne og Kommissionen til inden
for deres respektive kompetenceområder at:
- Udbrede og fremme eksisterende og innovative læringsredskaber, - metoder og praksis,
navnlig dem, der er udviklet af ungdomsarbejdere
- Støtte uddannelse og peerlæringsaktiviteter for udbydere af ungdomsarbejde for at
styrke deres evne til at hjælpe unge med at erhverve livsfærdigheder
- Overveje hvilke livsfærdigheder, der kan identificeres og dokumenteres med henblik på
validering af unges ikke-formelle og uformelle læring
- Anerkende og validere almene og faglige uddannelsesprogrammer, som forbedrer
lønnede såvel som frivillige ungdomsarbejderes og ungdomslederes evne til at udvikle
unges livsfærdigheder
- Fremme og styrke frivilligt arbejde blandt unge, som kan lette deres erhvervelse af
livsfærdigheder
- Fremme og støtte tværsektorielle initiativer og partnerskaber
- Maksimere brugen af Erasmus+ og andre EU-finansierede programmer til støtte af det
praktiske ungdomsarbejde
- Styrke dialogen mellem ungdomsarbejde, ungdomspolitik og forskning på
ungdomsområdet og samordning mellem det lokale, regionale, nationale og europæiske
niveau
3
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 22. maj 2017, fra undervisningsministeren
1756668_0004.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på
ungdomsområdet, jf. TEUF art. 165, respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.
6. Gældende dansk ret
Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og de forventes heller
ikke at lede til beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 2. maj 2017.
Ved høring af samlenotatet for rådsmødet er indkommet følgende bemærkninger:
Danske Studerendes Fællesråd:
”Den
dagsorden støtter vi. Især fokusset på vigtigheden af læring og frivillighed for skabelse af
aktivt medborgerskab er områder vi generelt gerne så fylde mere i debatten. Herunder bør det
fremhæves, at ud over at give anerkendelse er det vigtigt at give tid og rum til, at unge og
ungarbejdere kan indgå i uddannelsesforløb samt ikke mindst i selvorganiseret frivilligt arbejde.
Fremhævelsen af ERASMUS+ som finansieringskilde til dele af arbejdet er væsentlig, men der
bør derudover ses på rammerne omkring uddannelserne og den finansielle støtte til både
uddannelsesinstitutioner og unge under uddannelse for at sikre, at alle unge uanset baggrund og
livssituation får den fornødne fleksibilitet til at kunne indgå meningsfuldt i både uddannelse og
frivillighed. Vi ser positivt på, at dagsordenen ses som en vej til at fremme de unges privatliv og
sociale liv på lige fod med deres arbejdsliv. Det er ligeledes positivt, at regeringen lægger op til
forstærket indsats af forskellige former for frivilligt arbejde; det ville det glæde os at se bedre
rammer for på det nationale niveau.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen lægger vægt på, at
medlemsstaternes ungdomspolitiske initiativer afspejler en tværsektoriel tilgang ved
ungdomsarbejdets udvikling af unges livsfærdigheder. Endvidere bakker regeringen op om at
fremme frivilligt arbejde blandt unge.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 22. maj 2017, fra undervisningsministeren
Punkt 2: Rådskonklusioner om strategiske perspektiver for det europæiske samarbejde
på ungdomsområdet efter 2018
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resumé:
Formandskabet ønsker at opfordre kommende formandskaber til at udarbejde forslag til en ny
ramme for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet efter 2018, der er tværsektoriel, inkluderende,
evidensbaseret og tager hensyn til unges forskellige livssituationer.
2. Baggrund
Den nuværende niårige ramme (2009-2018)for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet
udløber ved udgangen af 2018 (Rådets resolution af 19. december 2009). Det maltesiske
formandskab ønsker derfor at opfordre de kommende formandskaber til at udarbejde et udkast
til nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet efter 2018, som tager
hensyn til disse konklusioner samt Kommissionens kommende initiativ til en EU-
ungdomsstrategi efter 2018.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at understrege behovet for, at de nye rammer for det
europæiske samarbejde på ungdomsområdet tager hensyn til de hidtidige positive erfaringer
med en indsats på tværs af sektorer og inkluderer resultaterne af evalueringen af de nuværende
rammer og af initiativerne i EU-arbejdsplanerne for ungdom for henholdsvis 2014-2015 og
2016-2018.
På den baggrund opfordrer rådskonklusionerne medlemsstaterne og Kommissionen til inden
for deres respektive kompetenceområder at:
- sikre, at udformningen af rammerne for det fremtidige europæiske samarbejde på
ungdomsområdet bliver evidensbaseret
- rammerne bygger på og understøttes af en bredt funderet høring af alle relevante
interessenter, herunder unge, udbydere af ungdomsarbejde, ungdomsarbejdere (både
professionelle og frivillige) og politiske beslutningstagere med henblik på at opnå
konsensus om og tilslutning til fremtidens målsætninger og mål for ungdomspolitikken
- tage i betragtning, at rammerne bliver sektoroverskridende, fleksible, reaktive og
gennemsigtige og tager hensyn til de hastigt skiftende politiske, sociale, kulturelle og
økonomiske forhold i og uden for det moderne Europa
- sikre tilpasning til andre programmer og instrumenter med relevans for unge
- lægge rammernes primære fokus på de særlige ungdomspolitiske emner, der falder inden
for kompetenceområdet for de strukturer, som er ansvarlige for unge
- yderligere styrke udviklingen og initiativer på dermed forbundne politikområder som fx
uddannelses- og beskæftigelsesområdet for at sikre sektoroverskridende samarbejde og
gensidig støtte
- lægge yderligere vægt på emner, som er vigtige for unges trivsel og deres overgang til
voksenlivet, og som er særlige for ungdomsområdet, såsom frivilligt arbejde, ikke-formel
5
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 22. maj 2017, fra undervisningsministeren
1756668_0006.png
-
-
-
-
læring, mobilitet inden for læring, ungdomsarbejde, aktivt medborgerskab, deltagelse i
det demokratiske og sociale liv, inklusion og mangfoldighed
evaluere, revidere og forny den strukturerede dialog og dens mål med henblik på at
fremme en innovativ, meningsfuld og målrettet konstruktiv dialog med unge med
forskellig baggrund, herunder unge fra ungdomsorganisationer samt unge, der ikke er
medlem af en organisation
overveje yderligere, hvilke kompetencer og værdier unge har behov for med henblik på
at opretholde et tilfredsstillende privatliv, socialt liv og arbejdsliv og navnlig med henblik
på at nå ud til og inkludere unge med færre muligheder
tage hensyn til den rolle, som internettet, sociale medier og digitalisering kan spille for at
fremme solidaritet, politisk deltagelse og aktivt medborgerskab blandt unge og for at
bekæmpe politisk fremmedgørelse, populisme, propaganda og radikalisering, der kan
føre til voldelig ekstremisme
evaluere, yderligere styrke og, hvor det er muligt, udvikle politikinstrumenter, værktøjer
og metoder og samarbejdsformer såsom ungdomspartnerskabet mellem EU og
Europarådet med henblik på at opretholde og forbedre et effektivt europæisk
samarbejde på ungdomsområdet efter 2018.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på
ungdomsområdet, jf. TEUF art. 165, respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.
6. Gældende dansk ret
Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og de forventes heller
ikke at lede til beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 2. maj 2017.
Ved høring af samlenotatet for rådsmødet er indkommet følgende bemærkninger:
Danske Studerendes Fællesråd:
”Den dagsorden støtter vi. Sammen med listen ”politisk fremmedgørelse, populisme,
propaganda og radikalisering, der kan føre til voldelig ekstremisme” vil det være relevant også at
være opmærksom på hate speech, fremmedhad, sexisme og grænseoverskridende adfærd på
nettet, da digital dannelse og unges forståelse for at bruge internettet på en konstruktiv måde i
stigende grad bliver en vigtig del af at være borger i et digitaliseret samfund. Vi er enige med
6
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 22. maj 2017, fra undervisningsministeren
regeringen i, at det er væsentligt, at arbejdet på ungeområdet gøres inkluderende og bredt
funderet.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen lægger vægt på, at en
fremtidig ramme for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet bliver inkluderende,
relevant og bredt funderet for at kunne imødegå de udfordringer, som unge møder i deres
bestræbelser på at skabe et meningsfuldt liv med uddannelse, beskæftigelse og erhvervelse af
sociale færdigheder.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
7
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 22. maj 2017, fra undervisningsministeren
Punkt 3: Rådets resolution om den strukturerede dialog og den fremtidige udvikling af
dialogen med unge i forbindelse med politikker for det europæiske samarbejde på
ungdomsområdet efter 2018
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resumé:
Formandskabet ønsker at sætte fokus på den strukturerede dialog på tre områder: 1. de fælles
anbefalinger og handlingsplaner udarbejdet i den strukturerede dialog om ungdom, under overskriften ”Alle
unges mulighed for at
deltage i et mangfoldigt, sammenhængende og rummeligt Europa” 2. revision af processen i
forbindelse med den strukturerede dialog efter 2018 og 3. vedtagelse af titlen ”Unge i Europa –
hvad skal der
nu ske?” på den sjette cyklus under næste formandskabstrio –
Estland, Bulgarien og Østrig. Det maltesiske
formandskab har fremlagt udkast til rådets resolution på de tre områder. Regeringen støtter vedtagelsen af rådets
resolution.
2. Baggrund
I den nuværende niårige ramme (2009-2018) for det europæiske samarbejde på
ungdomsområdet indgår en formaliseret deltagerbaseret proces mellem unge, de nationale
myndigheder og EU-kommissionen
– benævnt ”Den strukturerede dialog”. Disse strukturerede
dialoger er opdelt i 1�½ årige arbejdscyklusser, med hver deres fokus (titler).
Titlen for den femte arbejdscyklus har været
”Alle unges mulighed for at deltage i et mangfoldigt,
sammenhængende og rummeligt Europa”.
Resultaterne af denne arbejdscyklus bygger på resultaterne
af de nationale høringer under det nederlandske, slovakiske og maltesiske formandskab samt af
EU´s ungdomskonferencer i Amsterdam i april 2016, i Kosice i oktober 2016 og i Malta i marts
2017. Det maltesiske formandskab ønsker med rådsresolutionen at sætte fokus på de fælles
anbefalinger og handlingsplaner udarbejdet i den femte arbejdscyklus.
Ved indgangen til den sjette cyklus (Estland, Bulgarien og Østrig) foreslås endvidere titlen for
den kommende arbejdscyklus at blive
”Unge i Europa – hvad skal der ske nu?”
De nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2009-2018) udløber i
2018. I forbindelse med det kommende initiativ fra Kommissionen om en EU-strategi for unge
efter 2018 vil det være relevant at se på den fremtidige udvikling af dialogen med unge i
forbindelse med politikker for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet efter 2018,
hvorfor det maltesiske formandskab lægger op til vedtagelse af en revision af den strukturerede
dialog.
3. Formål og indhold
Formålet med rådets resolution er at sætte fokus på den strukturerede dialog, ved dels at
anerkende resultaterne opnået under den femte arbejdscyklus, dels ved at vedtage en revision af
processen med den strukturerede dialog og dels ved at vedtage titel og fokus på den sjette
cyklus.
På den baggrund opfordrer rådets resolution medlemsstaterne og Kommissionen til inden for
deres respektive kompetenceområder at:
8
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 22. maj 2017, fra undervisningsministeren
1756668_0009.png
-
-
tage hensyn til de fælles anbefalinger og handlingsplaner fra den femte arbejdscyklus ved
udformning og gennemførelse af fremtidige ungdomspolitikker
foretage en revision af processen i forbindelse med den strukturerede dialog og dens
målsætninger inden for rammerne af Kommissionens kommende initiativ om en EU-
strategi for unge efter 2018
Endvidere er medlemsstaterne og Kommissionen enige om at:
-
titlen på den sjette arbejdscyklus i den strukturerede dialog bliver: ”Unge i Europa –
hvad skal der nu ske?”
- den næste formandskabstrio
–
Estland, Bulgarien og Østrig
–
vil i den sjette
arbejdscyklus i den strukturerede dialog fokusere på at evaluere, revidere og forny den
strukturerede dialog.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på
ungdomsområdet, jf. TEUF art. 165, respekteres fuldt ud i rådsresolutionen.
6. Gældende dansk ret
Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Rådsresolutionen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller
ikke at lede til beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 2. maj 2017.
Ved høring af samlenotatet for rådsmødet er indkommet følgende bemærkninger:
Danske Studerendes Fællesråd:
”Vi har ingen holdning til indholdet på det grundlag, der ligger nu. Det vil
være ønskværdigt at
blive tættere inddraget i den proces fremadrettet. Vi er enige i regeringens holdning om, at
medlemsstaternes ungdomspolitiske initiativer skal afspejle, at alle unge skal opleve sig som en
del af et demokratisk og inkluderende samfund med plads til alle. På nationalt niveau ønsker vi
at bidrage til at få denne ambition til at blive tættere på virkelighed.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådets resolution.
9
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 22. maj 2017, fra undervisningsministeren
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådresolutionen. Regeringen lægger vægt på, at
medlemsstaternes ungdomspolitiske initiativer afspejler, at alle unge skal opleve sig som en del
af et demokratisk og inkluderende samfund med plads til alle.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
10
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 22. maj 2017, fra undervisningsministeren
Punkt 4: "At bygge EU's fremtid
–
at lytte til og støtte unge."
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Baggrund
På baggrund af den nylige fejring af 60-året for underskrivelsen af Rom-traktaten ønsker
formandskabet at sætte fokus på de nye udfordringer, som det europæiske samarbejde i
almindelighed står over for og i særdeleshed på de udfordringer, som unge stilles over for.
Formandskabet fremhæver her sammenhængen med det snarlige udløb af en række europæiske
initiativer, først og fremmest den nuværende niårige ungdomspolitiske strategiramme, som
udløber i 2018, samt Europa 2020-strategien og Erasmus+-programmet, som begge udløber i
2020. Endvidere, at der er og vil blive søsat en række tiltag, herunder forslag til en ny ramme
for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet og initiativer med udgangspunkt i
Kommissionens tre meddelelser fra 6. december 2016.
2. Formål og indhold
Formålet med drøftelsen er at udveksle synspunkter på, hvordan de ændrede omstændigheder i
det europæiske samarbejde som følge af den stigende globalisering, følgerne af den økonomiske
krise med øget ulighed og risiko for marginalisering især påvirker unges livssituation og gør det
nødvendigt med nye visioner og initiativer for at imødegå disse udfordringer i fremtiden.
Formandskabet stiller herefter følgende spørgsmål til ministrenes drøftelse:
1. Hvordan kan vi som medlemsstater engagere os i en meningsfuld dialog med unge
–
og
er vi tilstrækkeligt forberedt på at lytte til dem? Kan vi reagere med empati, men også på
ærlig og realistisk vis på udfordringerne?
2. Kan vi sætte ord på en vision for en fremtidig europæisk union, som både kan inspirere
og bevidstgøre unge? Og hvad er de mest karakteristiske træk ved og vigtigste aspekter
af en sådan vision?
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på
ungdomsområdet, jf. TEUF art. 165, respekteres fuldt ud.
5. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
6. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og det forventes heller ikke at lede til
beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.
11
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 22. maj 2017, fra undervisningsministeren
1756668_0012.png
7. Høring
Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 2. maj 2017.
Ved høring af samlenotatet for rådsmødet er indkommet følgende bemærkninger:
Danske Studerendes Fællesråd:
”Det er meget væsentlige spørgsmål at stille sig selv, navnlig
spørgsmål 1. Fra vores synspunkt
er det første skridt i som medlemsstat at engagere sig i en meningsfuld dialog med unge at give
unge rammer, der muliggør, at de selv kan engagere sig i deres omverden. Unge har behov for
ressourcer både rent økonomisk for at have en tryg og stabil hverdag at engagere sig ud fra men
også i form af tid, frihed i deres hverdag samt viden og redskaber til at indgå i den demokratiske
samtale på en kvalificeret og empowering måde. De unge, der ikke har en stabil økonomi,
adgang til arbejde eller uddannelse samt støtte fra familie og netværk er mest i risiko for at blive
marginaliserede i alle aspekter af deres liv og dermed også mindst inddraget i demokratisk
dialog. Tiltag for at fremme marginaliserede gruppers adgang til uddannelse og økonomisk
sikkerhed er derfor helt centrale i at skabe en inkluderende dialog med unge. Uddannelse på alle
niveauer spiller en kernerolle i at fremme de evner, unge har behov for at blive aktive
demokratiske medborgere. Dette gælder dog især, hvis der i uddannelserne indtænkes rum til at
fremme disse evner såsom kritisk stillingtagen til information, til pensum og til de rammer, man
lærer og lever i. For at bevare disse vigtige mål med uddannelse er det vigtigt at være påpasselig
med for snæver erhvervsretning, for meget ensretning eller for meget præstationspres på
uddannelserne. Hvis unge skal engagere sig i demokratisk dialog og være med til at tænke i
udvikling af fremtiden, kræver det et system, der fremmer kritisk tænkning frem for at straffe
dem, der ikke går den lige vej gennem systemet med tiltag som fremdriftsreform og
uddannelsesloft. Der er mange delelementer i vejen til en bedre demokratisk inddragelse af
unge, men det reformpres, der ses i flere lande på både uddannelserne og
uddannelsesstøtteordningerne er ikke skridt i den rigtige retning. Det er vigtigt, at man i
processen om at skabe bedre demokratisk dialog med unge giver plads og anerkendelse til
unges repræsentation af sig selv i elevråd, studenterråd og den unge fagbevægelse. Reel
inklusion af unges holdninger til deres egne vilkår, uden tokenisme eller patronisering, fremmer
unges evne til at agere demokratisk og tage stilling til deres omverden. Det er godt for både de
unges inklusion i samfundet og ikke mindst for resultatet af de beslutninger, der vedrører de
unge. Det at inkludere unges eget syn på sagerne giver nemlig både en mere nuanceret debat
samt bringer flere og mere relevante løsningsforslag ind i debatten.”
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemsstater forventes at slutte op om formandskabets ønske om at sætte fokus på
de fremtidige udfordringer i det europæiske samarbejde på ungdomsområdet og
nødvendigheden af en dialog om imødegåelsen heraf.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil deltage aktivt i drøftelsen. Regeringen lægger vægt på at indgå i en konstruktiv
og inkluderende dialog med unge og andre relevante aktører om de fremtidige perspektiver for
12
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 22. maj 2017, fra undervisningsministeren
EU's indsats på ungdomsområdet og på den måde bidrage til at skabe rammerne for en relevant
og realisabel ungdomspolitisk indsats.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
13
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 22. maj 2017, fra undervisningsministeren
Punkt 5: Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en fælles ramme for bedre
tjenester vedrørende færdigheder og kvalifikationer (Europass) og om ophævelse af
beslutning nr. 2241/2004/EF
- KOM(2016)625
- fremskridtsrapport
- nyt notat
1. Resumé:
Kommissionen har ved KOM(2016)625 af 4. oktober 2016 fremlagt forslag til Europa-
Parlamentet og Rådets afgørelse om en fælles ramme for bedre tjenester vedrørende færdigheder og kvalifikationer.
Forslaget er et initiativ i Kommissionens meddelelse ”En ny dagsorden for færdigheder i Europa” og har til
formål at skabe en ny Europass-ramme, der vil udgøre en europæisk platform, der inden for rammerne af en
intuitiv og brugervenlig onlinetjeneste giver alle adgang til en række tjenester såsom oprettelse af en e-
dokumentmappe eller mulighed for at vurdere deres egne færdigheder. Som en del heraf foreslås flere eksisterende
tjenester samlet under én fælles betegnelse. Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget medfører en udgift på 2,5 mio. euro på EU’s budget.
Regeringen støtter en modernisering af den eksisterende Europass-ramme, men mener, at forslaget på visse
områder er for ambitiøst og bør indskrænkes i sit omfang. Eftersom formandskabet har opgivet at opnå enighed
om en generel indstilling, vil formandskabet på mødet præsentere en fremskridtsrapport med status på
forhandlingerne.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde meddelelsen
En ny dagsorden for færdigheder og kompetencer i Europa
den 10. juni 2016. Et af initiativerne heri var en revision af den nuværende Europass-ramme
med henblik på at oprette en intuitiv og velfungerende online-platform, der vil levere web-
baserede værktøjer til dokumentation og videndeling om færdigheder og kvalifikationer samt
gratis selvevalueringsværktøjer.
Europass består i dag af fem dokumenter, der skal gøre det nemt at forstå overalt i Europa,
hvilke færdigheder og kvalifikationer en borger har.
1. En fælles europæisk Curriculum Vitae (CV) skabelon,
2. Et sprogpas til evaluering af sprogfærdigheder og kvalifikation,
3. Et Europass-mobilitetsbevis, der dokumenterer et uddannelses-, praktik- eller
kursusophold i et andet europæisk land
4. Certificate Supplement
–
et standardtillæg til uddannelsesbeviset på arbejdsmarkeds- og
erhvervsuddannelser
5. Diploma Supplement
–
et standard tillæg til eksamensbeviset på videregående
uddannelser.
Kommissionen vurderer, at disse værktøjer og tjenester af forskellige årsager ikke er blevet
udnyttet fuldt ud. De er generelt blevet udviklet fra sag til sag med minimal integration og
samarbejde, og det er dokumenteret, at der generelt er begrænset kendskab til de tilgængelige
tjenester.
14
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 22. maj 2017, fra undervisningsministeren
3. Formål og indhold
Forslaget har til formål at modernisere værktøjer og tjenester og derved fremme, at de afspejler
alle potentielle brugeres skiftende behov på arbejdsmarkedet og i uddannelsessektoren og altid
er tilpasset både den teknologiske udvikling og nye former for informationsudveksling.
Den nye Europass-ramme vil udgøre en europæisk platform, der via en intuitiv og
velfungerende onlinetjeneste giver alle adgang til en række tjenester såsom oprettelse af en e-
dokumentmappe eller mulighed for at vurdere deres egne færdigheder.
Kommissionens oprindelige forslag indebar:
En forbedring og forenkling af eksisterende dokumentværktøjer til kommunikation af
færdigheder og kvalifikationer og forbedring af kvaliteten af deres onlinetilstedeværelse.
En strømlining af relevante EU-værktøjer og -tjenester vedrørende færdigheder og
kvalifikationer (Europass, EU Skills Panorama og Learning Opportunities and
Qualifications in Europe-portalen) med henblik på øget integration. Integration af et
bredere sæt værktøjer og tjenester skal bidrage til at forenkle de oplysninger, der tilbydes
brugere. Flere forskellige eksisterende tjenester i Europass-rammen samles derved. Det
foreslås at anvende ESCO (det nuværende europæiske klassifikationssystem for
færdigheder, kompetencer og erhverv) som fælles terminologi ved beskrivelsen af
færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv.
Etablering af ét samlet koordineringspunkt på nationalt plan, som skal koordinere
aktiviteter, der i dag varetages af de nationale Europass-centre, de nationale
koordinationspunkter for EQF og Euroguidance-centrene.
Europass skal bruges til at præsentere og integrere relevante data fra andre eksisterende
EU-værktøjer som linkede, åbne data eller åbne formater eller standarder for
derigennem at sikre bedre interoperabilitet mellem forskellige værktøjer, tjenester og
datakilder, herunder fra tredjeparter, som f.eks. arbejdsmarkedet. ESCO vil blive
anvendt som fælles terminologi til støtte for dette arbejde.
Eftersom det ikke er lykkedes formandskabet at opnå enighed om en generel indstilling forud
for rådsmødet den 22. maj 2017, vil formandskabet på rådsmødet præsentere en
fremskridtsrapport om arbejdet med forslaget.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om det fremlagte forslag. Forslaget behandles af
Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender. En
udtalelse forventes at komme ultimo juni 2017.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
15
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 22. maj 2017, fra undervisningsministeren
1756668_0016.png
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Kommissionen angiver, at størstedelen af de værktøjer, der er omfattet af afgørelsen, allerede
findes og finansieres af EU. De finansielle virkninger af initiativet hænger primært sammen med
omkostninger til IT-udvikling, hosting og vedligeholdelse af webbaserede tjenester på EU-plan.
Udviklingen af en mere omfattende onlinetjeneste, som foreslået i initiativet, finansieres via
EU’s budget. Kommissionen angiver, at det nødvendige investeringsniveau vil afhænge af de
tekniske løsninger. Erasmus+-arbejdsprogrammet for 2016 omfatter aktiviteter til udvikling af
webtjenester med et anslået beløb på 2,5 mio. euro til dækning af disse investeringer. Danmark
finansierer 2 pct. af EU’s budget, hvilket svarer til en dansk finansieringsandel på ca. 370.000
kr. Udviklingsarbejdet vil ikke have yderligere finansielle virkninger for medlemsstaterne eller
de deltagende lande.
Ifølge Kommissionen er der ingen budgetmæssige konsekvenser forbundet med etableringen af
nationale koordinationspunkter for færdigheder sammenlignet med den nuværende situation.
Dette skyldes, at aktiviteterne i de nationale koordinationspunkter for EQF, de nationale
Europass-centre og Euroguidance-centrene medfinansieres af Kommissionen via Erasmus+-
budgettet.
8. Høring
Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 2. maj 2017.
Kommissionens forslag blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og
ungdom den 25. oktober 2016. Der indkom følgende høringssvar (præsenteret i uddrag):
FTF:
”Det
europæiske samarbejde om at forbedre den enkeltes muligheder for at synliggøre og opnå
anerkendelse af egne kvalifikationer og kompetencer er centralt. Forbedring og fortsat udvikling
af de ”værktøjer”, der kan understøtte den enkelte
- og som samtidig kan understøtte
myndigheder, faglige organisationer m.fl. i at vejlede den enkelte -
bør derfor også efter FTF’s
opfattelse støttes.
Spørgsmålet er imidlertid, om det foreliggende initiativ fra Kommissionen vil øge
tilgængelighed og anvendelig
for den enkelte bruger. At samle alle eksisterende ”værktøjer”
under ”én hat” tilfører ikke i sig selv værdi. Det vil helt afhænge af den nærmere udformning.
Der vil være en risiko for, at nogle af de eksisterende ordninger, som har haft succes bl.a. det
nuværende Europass, vil miste synlighed og tilgængelighed ved integration i en platform, der
indeholder mange forskellige ”værktøjer” og informationsmuligheder jf. artikel 3.
16
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 22. maj 2017, fra undervisningsministeren
1756668_0017.png
FTF er derfor samlet set skeptisk overfor Kommissionens forslag til afgørelse. Om forslaget
faktisk vil betyde en videreudvikling af de vigtige ”værktøjer” til synliggørelse og gensidig
anerkendelse vil afhænge af den konkrete udformning af ”Europass”.”
Dansk Industri (DI):
”DI
kan fuldt ud støtte op om Kommissionens mål med den igangværende revision af en
række EU-værktøjer som led i gennemførelsen af New Skills Agenda. Det er et meget ambitiøst
og langsigtet mål, men det er imidlertid efter DI's vurdering yderst tvivlsomt, om målet nås ved
de foreslåede ændringer.
EUROPASS-instrumentet er i sin nuværende form et udmærket tilbud til unge, som ønsker at
kunne dokumentere sin uddannelse og øvrige kvalifikationer overfor uddannelsesinstitutioner
og arbejdsgivere i udlandet. Det er ikke DI's vurdering, at det har vundet stor udbredelse i
Danmark, hvorimod det i en række andre europæiske lande har større betydning. En opdatering
af EUROPASS CV, uddannelsesbeviser mv., så det matcher moderne digitale muligheder er
oplagt at foretage som led i New Skills Agenda.
Det er efter DI's vurdering imidlertid ikke realistisk på nuværende tidspunkt at integrere både
EQF, ESCO, EUROGUIDANCE og EU Skills Panorama i den nye EUROPASS-ramme.
EQF er et meget komplekst værktøj, som fortsat er langt fra at have fundet sin endelige form
og reelt vise, at det har en væsentlig positiv betydning for sammenlignelighed og
gennemsigtighed af uddannelser og kvalifikationer på tværs af europæiske uddannelsessystemer.
På arbejdsmarkedet har EQF ingen direkte effekt eller gennemslagskraft, og det er tvivlsomt,
om det vil få det, da det grundlæggende er et instrument, der er udviklet af og med henblik på
uddannelsessystemet. Det vil være uhensigtsmæssigt allerede nu at begynde en større
integration med yderligere EU-instrumenter, før EQF i sig selv fungerer.
Det samme gælder i endnu højere grad instrumenter som ESCO og EU Skills Panorama, som
endnu ikke er søsat (ESCO), eller som endnu ikke har vist sin værdi (Skills Panorama). ESCO
er et meget ambitiøst projekt, som end ikke er igennem en pilot-afprøvning, og som der
desuden ikke er udbredt opbakning til hverken blandt interessenter eller medlemsstater.
Det vil derfor være uklogt at forsøge at integrere ESCO med de øvrige instrumenter, når det
end ikke er klart, om ESCO i sig selv vil kunne fungere og bibringe værdi. Tilsvarende har EU
Skills Panorama endnu ikke vist, at det har en afgørende værdi for borgere og interessenter, der
ønsker viden om uddannelser og arbejdsmarked på tværs af de europæiske lande.
Som led i den foreslåede integration af de mange instrumenter i én samlet EUROPASS-ramme
ønsker Kommissionen desuden at etablere en integreret rådgivningsstruktur
–
i forslaget
benævnt en ”platform”. For det første er flere af instrumenterne fortsat under etablering og
udvikling, og der er behov for fokuseret rådgivning af Kommissionen, som ikke besidder viden
og kendskab til de pågældende områder. For det andet vil én samlet, integreret
rådgivningsstruktur give både medlemsstater og arbejdsmarkedets parter betydeligt mindre
indflydelse på udviklingen af disse instrumenter.
17
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 22. maj 2017, fra undervisningsministeren
1756668_0018.png
DI kan derfor ikke støtte Kommissionens forslag om at integrere en række instrumenter i
EUROPASS, og tilsvarende heller ikke en integreret rådgivning om disse instrumenters
udvikling og implementeret. Der bør fortsat opretholdes specifikke ekspertgrupper i forhold til
især EQF og ESCO.”
Dansk Arbejdsgiverforening (DA):
”DA
støtter Kommissionens udspil til en ny dagsorden for færdigheder i Europa. Da udspillet
sætter fokus på samspillet mellem kvalifikationer og færdigheder i en vigtig kombination med at
fastholde arbejdspladser, vækst og konkurrence. Initiativet kan dog på ingen måde stå alene, da
der først og fremmest er brug for reformer, der kan understøtte mere mobile, åbne og
dynamiske arbejdsmarkeder.
I det lys vurderer DA ikke, at den foreslåede revision af EUROPASS bidrager væsentligt til at
opfylde den overordnede målsætning. DA vurderer heller ikke, at forslaget som sådan vil være
brugbart for den enkelte arbejdsgiver til at fremme rekruttering på tværs af landegrænser. DA
mener derfor ikke, at forslaget fra Kommissionen i sin helhed bør støttes. DA støtter dog den
del, der handler om, at EUROPASS CV og uddannelsesbeviser bliver moderniseret i forhold til
at kunne udnytte nye digitale muligheder.
DA støtter ikke, at EUROPASS udvides til at samle diverse tjenester. Flere af tjenesterne er
under opbygning eller ikke afprøvet. Det giver derfor ikke mening at samle tjenester, der ikke
p.t. er færdigudviklede eller endnu har vist deres værdi.
DA støtter heller ikke Kommissionens forslag om at lave en rådgivende platform for alle
tjenesterne. Integreres rådgivningen, vurderer DA, at det ikke er muligt at sikre
gennemsigtighed om, hvad der sker i forhold til de enkelte tjenester, der hver især er
komplicerede. Det vil medvirke til, at medlemslande og arbejdsmarkedets parter får mindre
indflydelse på de enkelte tjenester.”
Danske Studerendes Fællesråd (DSF):
”Ideen
om bedre redskaber til anerkendelse og mobilitet er DSF i udgangspunktet tilhængere
af, da DSF ser internationalisering og muligheder for mobilitet for værende værdifuldt for både
den enkelte studerende og samfundet. Det værende sagt, har DSF nogle bemærkninger til
forslaget i dets nuværende form:
DSF er skeptiske overfor at inkludere ESCO, i hvert fald på nuværende tidspunkt. DSF er ikke
overbeviste om, at det vil komme til at fungere efter hensigten - at inkludere for mange ting
fjerner fokus fra de vigtige uddannelsesdele.
DSF er ligeledes skeptiske overfor at inkludere arbejdsmarkedsdata, beskæftigelsesstatistikker
eller andre mål for ”udbud og efterspørgsel” af kvalifikationer. De forsøg, der har været med at
koble arbejdsmarkedsstatistikker til uddannelsesværktøjer på nationalt niveau (senest i
uddannelseszoom), fungerer ikke på en konstruktiv måde, nærmest tværtimod.
Arbejdsmarkedsstatistikker er for det første ikke den primære information, der efterspørges
mere af fra brugerens side i forbindelse med uddannelsesvalg. Derudover er der et væsentligt
18
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 22. maj 2017, fra undervisningsministeren
1756668_0019.png
problem med datakvaliteten: DSF er ikke tilhængere af at udforme værktøjet på en måde, der
direkte eller indirekte opfordrer til, at man lægger vægt på arbejdsmarkedsstatistikker i sine
overvejelser om uddannelsesvalg.
Sluttelig fremhæver DSF vigtigheden af at sikre en god brugerinddragelse i udformningen af
værktøjet, hvis det skal leve op til ambitionen om at fungere "intuitivt og sømløst" og dermed
faktisk blive brugt. DSF opfordrer til, at man inkluderer European Students’ Union så meget
som muligt i dette samt inkluder nationale studenterunioner i organiseringen på nationalt
niveau.”
Ved høring af samlenotatet for rådsmødet er indkommet følgende bemærkninger:
Danske Studerendes Fællesråd:
”Vi
er enige med regeringen i, at meget af det, der er lagt op til at inkludere i ændringerne, er
enten for ambitiøst eller i nogle tilfælde uhensigtsmæssigt. Vi opfordrer til, at
arbejdsmarkedsstatistikker og andre data fra tredjeparter helt udelades af værktøjet, da det
hverken er hensigtsmæssigt for brugervenligheden, i overensstemmelse med værktøjets
kerneformål, eller en hensigtsmæssig brug af ressourcer. Derudover vil vi fraråde at arbejde på
ét nationalt koordineringspunkt, både af hensyn til ressourceforbrug og for meget besvær i at
implementere det, men også i høj grad af hensyn til at undgå en sammenblanding af roller. Vi
ser positivt på at give studerende og dimittender redskaber til at vise deres kompetencer, men vi
finder det højst uhensigtsmæssigt at koble det til arbejdsmarkedshensyn eller udbud og
efterspørgsel af arbejdskraft. Vi er enige med regeringen i, at ressourceforbruget på at lave for
mange separate ændringer i Europass på samme tid bør overvejes nøje, da vi er af den
opfattelse, at der er mange andre ting, de europæiske midler til fremme af uddannelse og
ungdomsdagsordener kan bruges bedre på, eksempelvis bedre budgetrammer for ERASMUS+
puljer. Derudover vil vi opfordre til, at hvis der ønskes en koordinering af måden at lave
diploma supplements på i akademiske uddannelser og måden at dokumentere færdigheder
opnået gennem VET, så vil det være hensigtsmæssigt at koble designet heraf nært til Bologna
processens måde at opgøre det på af hensyn til gennemsigtigheden for studerende.
Endelig
vil vi gerne udtrykke vores generelle enighed med European Students’ Union og
European Youth Forum i deres kommentarer og konkrete ændringsforslag til Europass.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionens forslag er blevet mødt med en væsentlig skepsis blandt hovedparten af
medlemsstaterne, hvorfor flere centrale dele af forslaget er blevet ønsket fjernet under de
hidtidige forhandlinger. Det gælder blandt andet en integration af ESCO, etableringen af ét
nationalt koordineringspunkt samt etableringen af en fælles platform for en lang række
tjenester. Desuden lægges der op til, at integrationen af arbejdsmarkedsdata i Europass bliver
væsentligt indskrænket i forhold til det oprindelige forslag.
Processen med behandling af udkastet har bevæget sig i en retning, hvor disse ønsker fra
medlemsstaterne ser ud til at blive imødekommet. Der er dog ikke lykkedes formandskabet at
opnå enighed om generel indstilling forud for rådsmødet den 22. maj 2017, som det oprindeligt
19
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 22. maj 2017, fra undervisningsministeren
var planen. Derfor vil formandskabet på rådsmødet præsentere en fremskridtsrapport om
arbejdet med forslaget, og forhandlingerne om forslaget vil fortsætte under det kommende
estiske formandskab.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser overordnet en revision af Europass velkommen og er enig i behovet for at
opdatere de nuværende tjenester og gøre Europass som helhed mere tidssvarende og
brugervenlig. Således støttes forbedring og forenkling af eksisterende dokumentværktøjer.
Regeringen støtter som udgangspunkt arbejdet for øget sammenhæng mellem eksisterende
værktøjer, men har i arbejdet fokus på, hvilke værktøjer der søges integreret og relevansen
heraf. Regeringen lægger desuden vægt på, at de økonomiske omkostninger forbundet hermed
står mål med forslagets fordele.
Regeringen er forbeholden over for anvendelsen af ESCO som samlet fælles ramme og den
foreslåede totale integration af et bredt udsnit af tjenester i en samlet platform. Det vurderes, at
dette for nuværende vil være for ambitiøst, og regeringen arbejder derfor for en mere afgrænset
løsning. Derfor finder regeringen det positivt, at arbejdet med forslaget bevæger sig i en retning,
hvor disse elementer ikke vil indgå.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om
En ny dagsorden
for færdigheder og kompetencer i Europa,
som forslaget er en del af, den 11. juli 2016.
20
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 22. maj 2017, fra undervisningsministeren
Punkt 6: Rådshenstilling om den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring
(EQF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008
om etablering af den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring
- KOM(2016)383
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resumé:
Som en del af Kommissionens pakke under betegnelsen ”En ny dagsorden for færdigheder og
kompetencer i Europa”,
offentliggjort den 10. juni 2016, fremlagde Kommissionen et forslag til en revideret
rådshenstilling om den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring (EQF). Den oprindelige henstilling
er fra 2008 og har til formål at forbedre gennemsigtigheden, sammenligneligheden og overførbarheden af borgeres
kvalifikationer. Formandskabets kompromisforslag til revideret rådshenstilling, som forventes vedtaget med
kvalificeret flertal, er primært en modernisering og teknisk revision af den hidtidige henstilling. Blandt andet
henstilles det til medlemsstaterne i overensstemmelse med nationale omstændigheder, at de anvender EQF som
reference for de nationale kvalifikationsrammer og til at sammenligne alle typer og niveauer af kvalifikationer i
Unionen, som er en del af nationale kvalifikationsrammer; og at de opdaterer henvisningerne mellem niveauer i
deres nationale kvalifikationsrammer og EQF-niveauerne, når det er relevant.
Til Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne og interessenter henstilles det bl.a., at den støtter
indførelsen af frivillige procedurer for angivelse af niveauer for internationale kvalifikationer gennem nationale
kvalifikationsrammer for at sikre konsistens og udveksling af informationer og konsultationer mellem
medlemsstaterne om disse procedurer; og at den undersøger mulighederne for udvikling og anvendelse af kriterier
og procedurer for at muliggøre sammenligningen af tredjelandes nationale og regionale kvalifikationsrammer med
EQF.
Regeringen støtter vedtagelsen af det foreliggende kompromisforslag, idet den foreslåede mindre revision af EQF-
henstillingen kan bidrage til at give større gennemsigtighed i uddannelsessystemerne på tværs af landene og
fremme tillid til uddannelsernes niveau og kvalitet og dermed understøtte øget anerkendelse af kvalifikationer i
EU.
2. Baggrund
Den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring (EQF) blev etableret i 2008 på
baggrund af en henstilling fra Europa-Parlamentet og Rådet med det formål at forbedre
gennemsigtigheden, sammenligneligheden og overførbarheden af borgeres kvalifikationer. Den
10. juni 2016 offentliggjorde Kommissionen meddelelsen
En ny dagsorden for færdigheder og
kompetencer i Europa,
som lancerede en pakke med ti initiativer med det formål at opbygge og
udvikle et højere niveau for færdigheder og kompetencer for at sikre velfungerende
arbejdsmarkeder, vækst og tilstedeværelsen af de nødvendige kompetencer hos arbejdsstyrken i
Europa i fremtiden, samt at understøtte nationale reformer i medlemsstaterne. Et af
initiativerne i pakken er forslaget om en revision af rådshenstillingen om den europæiske
kvalifikationsramme for livslang læring (EQF). Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF
artikel 165 og 166. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
21
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 22. maj 2017, fra undervisningsministeren
1756668_0022.png
3. Formål og indhold
I begrundelsen for forslaget påpeges det, at på trods af den vellykkede gennemførelse af EQF-
henstillingen fra 2008 er dens mål om at forbedre gennemsigtigheden, sammenligneligheden og
overførbarheden af kvalifikationer endnu ikke opfyldt fuldt ud overvejende på grund af en
række begrænsninger i den eksisterende henstilling, som derfor bør revideres.
Ved henstillingen fra 2008 blev der etableret en fælles referenceramme bestående af otte
europæiske almene læringsniveauer, der fungerer som et "konverteringsredskab" mellem de
nationale kvalifikationssystemer. Hvert niveau er defineret med hensyn til viden, færdigheder og
kompetencer i relativt generelle beskrivelser af forventet læringsresultat på hvert niveau. Alle
typer og niveauer af kvalifikationer er omfattet, herunder kvalifikationer, der er resultat af
formel uddannelse på alle niveauer, kvalifikationer, der er erhvervet i den private sektor, og
internationale sektorbestemte kvalifikationer.
Kommissionens forslag af 10. juni 2016 til revision af henstillingen om den europæiske
kvalifikalionsramme (EQF) indeholdt bl.a. følgende henstillinger til medlemsstaterne:
- Anvende EQF-rammen som et redskab til at sammenligne alle typer og niveauer af
kvalifikationer i EU
- Regelmæssigt og mindst hvert femte år ajourføre henvisningerne mellem niveauer i de
nationale kvalifikationsrammer og EQF-niveauerne
- Sikre, at kvalifikationer på et EQF-niveau understøttes af fælles principper for
kvalitetssikring
- Sikre, at de fælles principper for meritoverførselssystemer anvendes, når kvalifikationer med
et EQF-niveau er baseret på et pointsystem (credits)
- Træffe foranstaltninger for at sikre, at alle nye certifikater, eksamensbeviser og supplerende
uddannelsesbeviser udstedt af kompetente myndigheder indeholder en klar henvisning til
det relevante EQF-niveau
- Offentliggøre resultaterne af henvisningsprocessen på nationalt plan og EU-plan og sikre, at
oplysningerne om kvalifikationer og deres læringsresultater er tilgængelige og offentlige
- Fremme anvendelsen af EQF af arbejdsmarkedets parter, offentlige arbejdsformidlinger,
uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder for at støtte gennemsigtighed og
sammenligning af kvalifikationer.
Til Kommissionen henstilledes det, at den i samarbejde med medlemsstaterne og interessenter
bl.a. skal fremme sammenligneligheden af kvalifikationer mellem de lande, der er omfattet af
EQF og andre lande, især nabolande og andre lande med veletablerede kvalifikationsrammer, i
overensstemmelse med
EU’s internationale aftaler.
I overensstemmelse med danske og andre medlemsstaters ønsker, har formandskabet fremlagt
et kompromisforslag, som er mindre præskriptivt og med primært tekniske ændringer, og med
bestemmelser for strukturen for styringen af implementeringen af EQF.
I kompromisforslaget om en rådshenstilling om den europæiske kvalifikationsramme (EQF)
henstilles det til medlemsstaterne, at de i overensstemmelse med nationale omstændigheder:
22
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 22. maj 2017, fra undervisningsministeren
-
-
-
-
-
-
-
-
anvender EQF som reference for de nationale kvalifikationsrammer og til at sammenligne
alle typer og niveauer af kvalifikationer i Unionen, som er en del af nationale
kvalifikationsrammer,
gennemgår og opdaterer henvisningerne mellem niveauer i deres nationale
kvalifikationsrammer og EQF-niveauerne, når det er relevant,
sikrer, at kvalifikationer med et EQF-niveau er i overensstemmelse med de fælles principper
for kvalitetssikring, der er fastsat i henstillingens bilag, uden at det berører de nationale
principper for kvalitetssikring, der anvendes i forhold til nationale kvalifikationer,
hvor det er relevant, fremmer forbindelser mellem meritsystemer og nationale
kvalifikationsrammer under hensyntagen til de fælles principper for pointsystemer, der er
fastsat i henstillingens bilag, uden at det berører nationale beslutninger om (i) at anvende
pointsystemer (ii) og relatere dem til nationale kvalifikationsrammer. De fælles principper vil
ikke føre til automatisk anerkendelse af kvalifikationer,
hvor det er passende, træffer foranstaltninger, så alle nye kvalifikationsbeviser, der er
udstedt af de kompetente myndigheder, og/eller registre over kvalifikationer indeholder en
klar henvisning til det relevante EQF-niveau,
offentliggør resultaterne af henvisningsprocessen på nationalt plan og EU-plan og, hvor det
er muligt, sikrer, at information om kvalifikationer og deres læringsresultater er tilgængelige
og offentlige ved brug af datafelterne i henstillingens bilag,
opfordrer arbejdsmarkedets parter, offentlige arbejdsformidlinger, uddannelsesudbydere,
kvalitetssikringsorganer og offentlige myndigheder til at anvende EQF til at understøtte
sammenligningen af kvalifikationer og gennemsigtigheden af læringsresultater,
sikrer fortsættelsen og koordinationen af opgaver, der gennemføres af de nationale
koordinationspunkter for EQF.
Til Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne og interessenter i EQF-
rådgivningsgruppen henstilles det bl.a., at den:
- understøtter konsistensen i den videre implementering af EQF på tværs af medlemsstaterne
ved at sammenligne og drøfte metodologierne, der anvendes til at angive niveauer for
kvalifikationer i de nationale kvalifikationsrammer under hensyn til de nationale forhold,
- under hensyn til nationale forhold støtter udviklingen af metodologier til beskrivelse,
anvendelse og angivelse af læringsresultater for at forøge gennemsigtigheden og forståelsen
for og sammenligneligheden af kvalifikationer,
- støtter indførelsen af frivillige procedurer for angivelse af niveauer for internationale
kvalifikationer gennem nationale kvalifikationsrammer for at sikre konsistens og udveksling
af informationer og konsultationer mellem medlemsstaterne om disse procedurer,
- udvikler vejledning for kommunikation om EQF, især om hvordan man præsenterer EQF-
niveauer på nyudstedte certifikater, eksamensbeviser og supplerende uddannelsesbeviser
og/eller registre over kvalifikationer, i overensstemmelse med nationale systemer og
bestemmelser om certifikater og eksamensbeviser,
- undersøger mulighederne for udvikling og anvendelse af kriterier og procedurer for at
muliggøre
–
i overensstemmelse med internationale aftaler
–
sammenligningen af
tredjelandes nationale og regionale kvalifikationsrammer med EQF.
Til Kommissionen henstilles det bl.a., at den:
23
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 22. maj 2017, fra undervisningsministeren
-
-
-
sikrer, at implementeringen af henstillingen støttes af aktioner finansieret af relevante EU-
programmer,
sikrer en effektiv styring af EQF-implementeringen ved at opretholde og fuldt ud
understøtte EQF-rådgivningsgruppen, etableret i 2009 og sammensat af repræsentanter for
medlemsstaterne og andre deltagende lande, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter,
hvor det er relevant. EQF-rådgivningsgruppen bør sikre overordnet sammenhæng og
fremme gennemsigtighed og tillid til processen med at etablere henvisninger mellem de
nationale kvalifikationsrammer til EQF,
vurderer og evaluerer
–
i samarbejde med medlemsstaterne og efter høring af de relevante
interessenter
–
de tiltag, der tages i medfør af henstillingen, og i 2022 rapporterer til Rådet
om erfaringerne og konsekvenser for fremtiden.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Den grænseoverskridende mobilitet gør det nødvendigt at have ordninger på EU-plan til
forbedring af gennemsigtighed og forståelse af kvalifikationer. Dette kan ikke opnås
udelukkende gennem handling på nationalt plan. Samtidig skal medlemsstaternes ansvar for
indholdet af uddannelserne og organiseringen af uddannelsessystemerne respekteres. Initiativet
griber ikke ind i medlemsstaternes ansvar for at fastlægge indholdet og opbygningen af deres
uddannelsessystemer.
Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at medlemsstaternes kompetence på
uddannelsesområdet jf. TEUF art. 165 og art. 166 respekteres.
6. Gældende dansk ret
Den nuværende henstilling fra Rådet og Europa-Parlamentet om kvalifikationsrammen for
livslang læring (EQF) er implementeret i dansk ret via følgende bekendtgørelser:
Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og
voksenuddannelser, Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser, Bekendtgørelse om prøver
og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, uddannelsesbekendtgørelser for alle
erhvervsuddannelser (106 stk. i alt), Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse mv.,
Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen)
og Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser.
7. Konsekvenser
Kompromisforslaget om en revision af rådshenstillingen om den europæiske
kvalifikationsramme (EQF) kan, forudsat at den besluttes implementeret fuldt ud i Danmark,
indebære behov for tilpasning af dansk lovgivning. Dette vil i givet fald kunne omfatte justering
af bekendtgørelser om uddannelsesbeviser for at opfylde henstillingens anbefaling om, at alle
nye uddannelsesbeviser påføres det relevante EQF-niveau, og ikke kun det nationale niveau,
som det er tilfældet i dag i reglerne om uddannelsesbeviser. Det vil endvidere kunne indebære,
at der via lovgivningen tilvejebringes grundlag for, at private/ikke-statsligt godkendte
uddannelser også vil kunne indgå i den danske kvalifikationsramme, hvilket ikke er tilfældet i
24
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 22. maj 2017, fra undervisningsministeren
1756668_0025.png
dag, med henblik på at alle typer af kvalifikationer, såvel formelle som ikke-formelle, via den
nationale kvalifikationsramme kan sammenlignes og refereres til EQF.
Derudover forventes ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 2. maj 2017.
Kommissionens forslag til revision af rådshenstillingen om den europæiske kvalifikationsramme
(EQF) blev sendt i skriftlig høring den 16. juni 2016 sammen med Kommissionens meddelelse
om en ny dagsorden for færdigheder og kompetencer i Europa og Kommissionens forslag til
rådshenstilling om etablering af en færdighedsgaranti i EU-specialudvalget for uddannelse og
ungdom og EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold. Der indkom følgende
høringssvar med specifikt fokus på EQF-henstillingen (uddrag af samlede høringssvar):
Danske Studerendes Fællesråd (DSF):
”Revision
af European Qualifications Framework
Det støtter vi. Det giver mening at opdatere med jævne mellemrum og en god involvering af
studenterorganisationer på lokalt niveau vil være værdifuldt i den sammenhæng. EQF bør også
kunne bruges til at skabe anerkendelse af kompetencerne hos flygtninge og migranter, hvilket
vil være meget positivt for deres integration i samfundet. Alle EU medlemslande bør
implementere Lisbon Recognition Convention, som sammen med EQF og qualifications
frameworks fra andre lande bør kunne sætte mere fart på procedurerne omkring anerkendelse
af kompetencer.”
FTF og LO:
”Initiativet
om en revision af den europæiske referenceramme (EQF) bør følges nøje fra dansk
side. Rammen er som bekendt implementeret i en dansk kvalifikationsramme, der afspejler
niveauerne i det danske uddannelsessystem. Konsekvensen af revisionen for den danske
kvalifikationsramme må derfor løbende vurderes i samarbejde med de berørte uddannelser.
Det er positivt, at Kommissionen foreslår at EQF’en anvendes som inspiration for udvikling af
en ramme til vurdering af færdigheder opnået i lande uden for EU området, herunder migranter
og flygtninges færdigheder.”
Danske Lærerorganisationer International (DLi):
”Den
europæiske referenceramme for kvalifikationer
DLi hilser en revision af EQF med hensigten om at skabe en klar og gennemskuelig
referenceramme for kvalifikationer opnået i EU-landenes undervisningssystemer velkommen.
DLi vil dog understrege, at EQF er et redskab, der skal tjene til at dokumentere færdigheder og
kvalifikationer
–
det er
ikke
et anerkendelsesværktøj, ligesom det heller ikke kan anvendes i
forhold til meritoverførsel inden for grunduddannelserne. Dette er et nationalt anliggende, hvor
EU ikke har kompetence. EQF er et redskab, som det står medlemslandene frit for at anvende,
og dette fokus bør fremhæves. DLi opfordrer til, at de sociale parter inddrages i en dialog på et
så tidligt et tidspunkt som muligt, så det er muligt at bidrage til kvalificerede løsningsforslag.”
25
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 22. maj 2017, fra undervisningsministeren
1756668_0026.png
Akademikerne (AC):
”Et forslag til revision af rådshenstilling om den europæiske referenceramme for kvalifikationer
for livslang
læring
Akademikerne støtter, at den europæiske referenceramme for kvalifikationer anvendes til at
sammenligne kvalifikationstyper og
–niveauer
i EU, herunder at der i nye eksamensbeviser
henvises til relevant EQF-niveau.
En udbredt anvendelse af den europæiske referenceramme kræver, at der er en klar og offentlig
tilgængelig information om henvisningsprocessen, og at der sker en løbende ajourføring af
sammenhængen mellem den nationale kvalifikationsramme og EQF-niveauerne. Akademikerne
støtter derfor en ajourføring hvert femte år.
Endelig foreslår Kommissionen, at meritordninger med tilknytning til nationale
kvalifikationsrammer sker i overensstemmelse med de europæiske principper for
meritoverførselssystemer, dog på en sådan måde, at det ikke sker på bekostning af nationale
principper. Akademikerne finder det positivt, at Kommissionen lægger op til, at både
europæiske principper og nationale systemer må respekteres i arbejdet med at skabe
gennemsigtighed og sammenlignelighed i forskellige uddannelsessystemer. Det vil bidrage til at
sikre, at personer kan overføre og anvende deres kvalifikationer på tværs af landegrænser.”
Dansk Arbejdsgiverforening (DA):
”Revision
af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (EQF)
Det er lidt uklart, hvordan Kommissionen forventer at revidere EQF. Det fremgår af udspillet,
at Kommissionen forudsætter, at EQF skal være et grundlag for virksomheders beslutninger
om ansættelse af medarbejdere. DA finder først og fremmest, at EQF kan være et instrument,
der kan bruges til sammenligninger af kvalifikationer på tværs af uddannelsessystemer,
hvorimod det ikke synes realistisk, at EQF vil få betydning i forhold til konkrete
rekrutteringssituationer.
Grundlæggende finder DA ikke, at det er nødvendigt at ændre ved den nuværende EQF. EQF
er fortsat ved at blive etableret og implementeret, og har langt fra fundet sin endelige form. Der
er en række udfordringer med at sikre sammenlignelighed og kvalitet på tværs af de nationale
kvalifikationsrammer. DA kan derfor ikke støtte, at anvendelsesområdet for EQF allerede nu
udvides til at omfatte sammenligninger med kvalifikationsrammer, der er etableret uden for det
europæiske samarbejde (tredjelandes kvalifikationsrammer).
DA finder endvidere, at den fremtidige styring af EQF’s implementering er alt for vagt
beskrevet i forslaget. Der er fortsat behov for et koncentreret fokus på udviklingen af EQF, og
der er derfor ikke opbakning til etablering af en bredere platform, hvor en række EU-initiativer
skal koordineres.
Endeligt er det væsentligt, at arbejdsmarkedets parter får en fremtrædende rolle i det fremtidige
samarbejde med EQF.
26
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 22. maj 2017, fra undervisningsministeren
1756668_0027.png
I Danmark har man i forhold til erhvervsuddannelserne et omfattende system til
realkompetencevurderinger. I forhold til de videregående uddannelser kan ansøgere hos
Styrelsen for Videregående Uddannelser få en vurdering af, hvad den afsluttede udenlandske
uddannelse svarer til i Danmark.”
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS):
”I
forhold til Kommissionens forslag til Rådets henstilling vedr. EQF, kan vi ligeledes støtte
forslaget. Vi mener, at det er vigtigt, at der lægges vægt på forslagets ambition om at støtte
fleksible læringsveje og sømløse overgange inden for og mellem uddannelsessystemer og
mellem uddannelse og beskæftigelse. I forlængelse af forslaget mener vi, at det er nødvendigt at
se på den danske kvalifikationsramme (NQF), som i øjeblikket primært omfatter læringsveje i
det formelle uddannelsessystem. Det vil være nødvendigt i højere grad at indarbejde
mulighederne i det ikke-formelle uddannelsessystem, dvs. typisk de aktører, der er markeret
med gult i dette diagram:
http://www.daea.dk/media/333725/education_stor.jpg.”
Dansk Industri (DI):
”Revision
af EQF
DI er positiv over for en teknisk tilpasning af EQF-henstillingen, men finder ikke, at tiden er
moden til en mere gennemgribende revision med tilføjelse af nye mål og arbejdsområder, som
Kommissionen foreslår.
EQF er fortsat ved at blive etableret og implementeret, og har langt fra fundet sin endelige
form. Der er en række udfordringer med at sikre sammenlignelighed og kvalitet på tværs af de
nationale kvalifikationsrammer. DI finder derfor ikke, at tiden er moden til at
anvendelsesområdet for EQF allerede nu udvides til at omfatte sammenligninger med
kvalifikationsrammer, der er etableret uden for det europæiske samarbejde (tredjelandes
kvalifikationsrammer). Det forekommer endvidere tvivlsomt, at der er veletablerede
kvalifikationsrammer i de lande, hvor Europa pt. modtager mange flygtninge fra, hvorfor dette
argument ikke synes validt.
DI finder desuden, at den fremtidige styring af EQF’s implementering er alt for vagt beskrevet i
forslaget. Det er fortsat behov for et koncentreret fokus på udviklingen af EQF, og der er
derfor ikke opbakning til etablering af en bredere platform, hvor en lang række EU-initiativer
skal koordineres. Der bør fortsat være en særskilt arbejdsgruppe med fokus på
implementeringen og udviklingen af EQF.
Endelig er det væsentligt, at arbejdsmarkedets parter får en fremtrædende rolle i det fremtidige
arbejde med EQF.”
Ved høring af samlenotatet for rådsmødet er indkommet følgende bemærkninger:
Danske Studerendes Fællesråd:
”Vi
støtter regeringens indstilling samt tilslutter os bemærkningerne fra Dansk Folkeoplysnings
Samråd, FTF og LO.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
27
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 22. maj 2017, fra undervisningsministeren
Der forventes at være kvalificeret flertal for det foreliggende kompromisforslag.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af det foreliggende kompromisforslag, idet den foreslåede
mindre revision af EQF-henstillingen kan bidrage til at give større gennemsigtighed i
uddannelsessystemerne på tværs af landene og fremme tillid til uddannelsernes niveau og
kvalitet og dermed understøtte øget anerkendelse af kvalifikationer i EU.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om
En ny dagsorden
for færdigheder og kompetencer i Europa
og de to forslag til rådshenstillinger om henholdsvis en
færdigheds- og kompetencegaranti og revision af den europæiske kvalifikationsramme for
livslang læring (EQF) den 11. juli 2016.
28
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 22. maj 2017, fra undervisningsministeren
1756668_0029.png
Punkt 7: At give de studerende en stemme: hvordan man forbedrer og moderniserer
vores systemer, så de kan give uddannelse af høj kvalitet til alle
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Baggrund
Inklusion i mangfoldighed er det overordnede tema for Maltas EU-formandskab på
uddannelsesområdet, og det var således også emnet for den politiske drøftelse på
uddannelsesrådsmødet i februar, ligesom det var genstanden for et sæt rådskonklusioner, der
blev vedtaget i februar.
2. Formål og indhold
Med udgangspunkt i drøftelsen på rådsmødet i februar ønsker det maltesiske formandskab at
fortsætte drøftelsen af metoder til at sikre inklusion i mangfoldighed inden for uddannelse, som
er til rådighed for alle. Med det formål inviteres 2-3 maltesiske elever og studerende til at
deltage i drøftelsen med ministrene om, hvordan uddannelserne forbedres og moderniseres.
Drøftelsen forventes at fokusere på medlemsstaternes måder at sikre høring og inddragelse af
elever og studerende og overvejelser om behovet for at inddrage bredere og mere globale
kompetencer i PISA-undersøgelserne samt anden indsamling og analyse af data om
medborgerskab og inklusion.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
6. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til
beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.
7. Høring
Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 2. maj 2017.
Ved høring af samlenotatet for rådsmødet er indkommet følgende bemærkninger:
Danske Studerendes Fællesråd:
29
 UNU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 107: Samlenotat for ministerrådsmødet for uddannelse og ungdom den 22. maj 2017, fra undervisningsministeren
”Vi
er enige med regeringen i at støtte fokusset for den politiske drøftelse, som vi finder vigtig
både i sig selv og som redskab til at forbedre debatterne på mange andre dagsordener. Vi finder
det positivt, at regeringen i sit indlæg vil fremhæve den danske tradition for inddragelse af
elever og studerende, men vi vil i samme forbindelse opfordre til, at regeringen minder sig selv
om denne tradition i mange af de dagsordener, der foregår på det nationale niveau. Vi mener, at
det grundlæggende princip bag god og effektiv inddragelse af elever og studerende må være
”nothing about us without us”, og det vil klæde Danmark at vise sig som et foregangsland på
denne tankegang frem for et land, hvor studerendes indflydelse på universiteterne
nedprioriteres, og hvor udvalg vedrørende uddannelsernes fremtid bliver nedsat uden at
indeholde netop den interessegruppe, som vil blive mest direkte berørt af udvalgets
konklusioner.”
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning til, at medlemsstaterne også har fokus på at høre og inddrage
elevers og studerendes læringsoplevelser i forbindelse med den videre udvikling af
uddannelsessystemerne.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter fokus for den politiske drøftelse og vil i sit indlæg fokusere på, at formålene
med den danske folkeskole er mangfoldige, men særlig vigtigt er skolens ansvar for at forme
eleverne til demokratisk dannede, deltagende samfundsborgere. I Danmark har vi en lang
tradition for at inddrage elever og studerende og lytte til dem og deres ønsker. Regeringen er
meget optaget af at sikre det gode børneliv, hvor børnene oplever en balance i deres hverdag
–
mellem skole, fritid og familieliv. I forhold til PISA er regeringen umiddelbart positiv over for,
at PISA udfoldes yderligere for at give et mere nuanceret billede af elevernes kundskaber og
dannelse.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
30