Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Økonomi- og
Koncernafdelingen
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Svar på spørgsmål 62 (Alm. del):
I brev af 11. november 2016 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark
(SF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 62:
”I besvarelsen af BUU alm. del – spm. 311-313 (Folketingsåret 2015-16)
lovede ministeren at oversende den efterspurgte data om antal elever i
folkeskoleklasserne, når de blev tilgængelige i efteråret. Vil ministeren
oversende disse data?”
Svar:
Som lovet i mine svar af 1. august 2016 på BUU spm. 311-313 fremsen-
des hermed en oversigt over antallet af folkeskoleelever i skoleåret
2015/16, der gik i en klasse med op til 24 elever, samt hvor mange folke-
skoleelever, der gik i en klasse med henholdsvis 25, 26, 27, 28, 29 og flere
end 30 elever pr. klasse på landsplan og fordelt på kommuner.
En udredning foretaget af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestil-
ling på baggrund af svar af 13. oktober 2015 på BUU spm. 40 og 41 vi-
ste, at data vedrørende klasser med over 30 elever i mange tilfælde ikke
afspejlede den reelle klasseopdeling, og at omfanget af klasser med flere
end 30 elever var væsentligt mindre, end data fra Danmarks Statistik
umiddelbart antydede. Datakvaliteten af oplysningerne for skoleåret
2015/16 forventes at være på niveau med resultaterne for 2014/15, og
der må derfor tages lignende forbehold for tallene. Udredningen er fore-
taget i oktober-december 2015, og data for skoleåret 2015/16 er indsam-
let ultimo september 2015.
På baggrund af udredningen vil Ministeriet for Børn, Undervisning og
Ligestilling have særlig fokus på at styrke kvaliteten af data om klasse-
størrelser. Forud for den igangværende indsamling for skoleåret
2016/17, som indsamles af Danmarks Statistik, har Styrelsen for It og
Læring (STIL) både været i dialog med Danmarks Statistik og KL for at
sikre en bedre kvalitet. KL har udsendt brev til kommunerne med fokus
21-11-2016