Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del Bilag 95
Offentligt
1735814_0001.png
Høring om Færgesekretariats arbejde, resultater og projekter
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer og Færgesekretariatet afholder onsdag den 3. maj kl. 13.00 en
høring om Færgesekretariats arbejde, resultater og projekter.
Formål
Formålet med høringen er at få belyst og gjort status for Færgesekretariats arbejde og resultater indtil nu samt
at få belyst og drøftet igangværende projekter og initiativer til, hvorledes færgefarten til de danske småøer kan
optimeres yderligere.
Høringen vil bl.a. belyse arbejdet med at udvikle en afløserfærgen, som kan være central i forhold til at sikre
en god betjening på kontinuerlig basis også under dokningsperioder, og hvordan erfaringerne med denne
færge kan føre til en bedre standardisering af færgefarten med stordriftsfordele m.m.
På høringen vil også blive belyst, hvordan der bliver arbejdet med miljøoptimering, batteridrift og
hybridløsninger, og hvordan fælles indkøb og besparelser i forhold til leverandørudgifter kan sikre en bedre
økonomi i færgefarten.
Mulighederne for værdiskabelse ved mere aktivitet og flere besøgende på øerne vil også blive belyst.
Landevejsprincippet har vist sig generelt at være en succes med passagerfremgange til mange øer.
Spørgsmålet er, hvordan man - udover at sætte billetpriserne ned - konkret kan arbejde med at fremme
turismen på øerne.
Høringen indgår som del af Færgesekretariatets Årsmøde. Færgesekretariatet har til formål er at fremme et
løbende kommunalt samarbejde om drift på færgeområdet og at tilbyde faglig ekspertise og sparring.
Færgesekretariatet er en udmøntning af "Tilskudsordning vedrørende kommuner med mindre øer" 2013 og
Økonomiaftale 2014 mellem KL og staten. Aftalen om Færgesekretariatet omfatter de 18 kommuner, som er
omfattet af ø-tilskud og har ø-færge.
Færgesekretariatet er efter høringen vært for en reception, hvor der er mulighed for uformel snak om
færgeforhold m.m.
Program
12.30-13.00
13.00-13.10
-
Ankomst, registrering og kaffe
Peter Juel Jensen (V), udvalgsformand og ordstyrer, og Michel van der Linden, formand for
Færgesekretariatet
Velkomst og introduktion til høringen
13.10-13.40 Michel van der Linden, formand for Færgesekretariatet (ca. 5 min)
-
Landevejsprincippet og arbejdet med at skabe værdi med færgen
Lars Erik Hornemann (V), borgmester, Svendborg Kommune (ca. 5 min.)
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Høring om Færgesekretariats arbejde, resultater og projekter
1735814_0002.png
-
Øhop og turismefremme
Holger Schou Rasmussen (S), borgmester, Lolland Kommune (ca. 5 min.)
-
Synspunkter på landevejsprincippet
Spørgsmål/kommentarer fra udvalget
13.40-14.00
Hans Otto Holmegaard Kristensen, adj. professor, tidligere leder af DTU's maritime afdeling
(ca. 10 min.)
-
Forslag til afløser/standardfærge
(Færgesekretariatet har fået udarbejdet et afløserfærgekoncept, som er tilstrækkeligt
fleksibelt til at dække de fleste overfarters behov. Det er samtidig en testfærge, der skal
udvikles til i mindst tre størrelser at kunne blive det standardkoncept, som fremover kan
vælges ved færgeudskiftning for dermed at sikre stordriftsfordele og besparelser i
udviklingsomkostninger.)
Spørgsmål/kommentarer fra udvalget
14.00-14.20 Jan Fritz Hansen, sekretariatsleder, Færgesekretariatet (ca. 5 min.)
-
Færgesekretariatets hovedopgaver: Fælles Indkøb, standardfærge, miljøoptimering,
turismefremme, færgepersonale og rammevilkår
Eske Groes, chefkonsulent, Kommunernes Landsforening (ca. 5 min.)
-
Samarbejdet mellem KL og Færgesekretariatet
Spørgsmål/kommentarer fra udvalget
14.20-14.55
Åben debat
14.55-15.00
Peter Juel Jensen (V), udvalgsformand, og Michel van der Linden, formand for
Færgesekretariatet
-
Afrunding på høringen
15.00-16.00
Færgesekretariatet er vært for en reception, hvor der er mulighed for uformel snak om
færgeforhold m.m.
Tid, sted og afvikling:
Høringen bliver afholdt onsdag den 3. maj 2017, kl. 13.00-15.00 i Landstingssalen. Færgesekretariatet
er efterfølgende (kl. 15.00-16.00) vært for en reception.
Høringen afholdes som en offentlig høring, som bliver tv-optaget og udsendt på Folketingets tv-kanal
og på www.ft.dk. Videoen fra høringen vil efterfølgende kunne ses via udvalgets hjemmeside.
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Høring om Færgesekretariats arbejde, resultater og projekter
Alle ø-kommuner og kommuner med småøer, beboerforeninger på småøer samt relevante
organisationer og foreninger m.v. bliver inviteret til at deltage i høringen. Transport-, Bygnings- og
Boligudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget og Social-, Indenrigs- og Børneudvalget bliver
ligeledes inviteret til at deltage i høringen.
Høringen indeholder korte oplæg fra oplægsholdere. Efter de enkelte oplæg er der kommentarer og
spørgsmål til oplægsholderne fra udvalget. Det vil også i et vist omfang blive muligt for andre deltagere
i høringen at stille spørgsmål og kommentere (kort) på høringens temaer og oplæg.