Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del Bilag 87
Offentligt
1732256_0001.png
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
København K
Att. Social- og Indenrigsminister
Karen Ellemann
Direktionssekretariatet & HR
Dato:
23.11.2016
Reference:
Pernille Bouteloup Kofoed
Tlf.:
89 59 10 48
E-mail:
[email protected]
[email protected]
Henvendelse om boligmæssige udfordringer på Anholt for beboelse og tilflytning
I Norddjurs Kommune oplever vi udfordringer i forhold til at sikre den fornødne boligkapacitet på øen
Anholt for de ca. 150 beboere og potentielle tilflyttere. Med denne henvendelse håber vi at få en
dialog med ministeren om mulige veje frem mod skabelsen af flere beboelsesmuligheder, og eventu-
elt finde alternative løsninger.
På Anholt opleves en anden problemstilling i forhold til boligsituationen, end hvad der er typisk for
de danske småøer. Det skyldes i høj grad Anholts unikke placering langt fra fastlandet, hvor en tilvæ-
relse på øen forudsætter bosætning, og som også gør nybyggeri meget omkostningstungt pga. trans-
port af materialer, maskiner og evt. arbejdskraft. Grenaa-Anholt færgen sejler uden for højsæsonen
kun 4 dage om ugen, og en overfart tager 3 timer. Der opleves derfor en større efterspørgsel efter
boliger end der bliver udbudt, både hvad angår ejerboliger og almene boliger.
Anholt er samtidig en meget eftertragtet turistdestination i sommerhalvåret. Der er derfor et stort
udbud af sommerhuse og ferieboliger, i forhold til de relativt få helårsboliger. Mange tidligere hel-
årsboliger er efterhånden overgået til feriebrug. Denne tendens bidrager til at begrænse muligheder-
ne for bosætning på øen for nye tilflyttere fx i forbindelse med rekruttering til de centrale funktio-
ner som færge, havn, skole, børnehave og hjemmehjælp.
At Anholt er et attraktivt sted at have feriebolig medfører også, at boligmarkedet er uforholdsmæs-
sigt dyrt i forhold til andre småøer i Danmark. Turismen gør sammen med transporten, at prisen på
ejerboliger kan begrænse potentielle tilflyttere.
En særlig udfordring udgøres af maksimumbeløbet for støttet alment byggeri (regulering i henhold til
bekendtgørelse nr. 1226 om støtte til almene boliger § 13 stk. 2), som gør det vanskeligt at øge ud-
buddet på boligmarkedet, uden at huslejen bliver for høj. Der findes almene boliger på Anholt, og
boligselskabet vurderer pga. ventelisterne, at der ville være et marked for at bygge flere.
Med det gældende maksimumbeløb for støttet alment byggeri vurderes det dog ikke realistisk, at der
kan bygges nye almene boliger på Anholt. Udgifterne til byggeri på øen som følge af transport og
øvrige forhold overstige det maksimale rammebeløb på 18.230 kr. inkl. moms pr. m2 for familieboli-
ger. Inden for dette beløb skal bl.a. grundkøbet også finansieres. Norddjurs Kommune har ikke mu-
lighed for give dispensation i forhold til dette beløb, og kommunen ejer heller ikke egnede bygge-
grunde på Anholt, som kan nedsætte omkostningerne.
Norddjurs Kommune · Torvet 3 · 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 · www.norddjurs.dk · CVR nr. 29 18 99 86
Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: 10.00-15.00 · Torsdag: 10.00-17.00 · Fredag: 10.00-12.00
E-mail: [email protected] · Sikker e-mail: [email protected]
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 87: Kopi af brev af 23/11-16 fra Norddjurs Kommune til social- og indenrigsministeren om boligmæssige udfordringer på Anholt for beboelse og tilflytning
1732256_0002.png
Norddjurs Kommune anmoder derfor ministeren om at undersøge muligheden for dispensationsadgang
for maksimumbeløbet i helt særlige tilfælde som dette.
Samtidig giver almenboliglovgivningens § 109 en begrænsning af boligstørrelsen på 115 m2, hvilket
begrænser muligheden for at indrette almene boliger, så huslejeniveauet matcher indtægtsmulighe-
derne på Anholt, og størrelsen matcher behovet.
Boligefterspørgslen gælder både større familieboliger og mindre boliger til enlige fx i forbindelse
med midlertidig ansættelse. For at Anholt fortsat kan være et velfungerende lokalsamfund er det
centralt at dække begge disse efterspørgsler: Boliger til familier, hvilket er grundlaget for oprethol-
delsen af Anholt Skole og Børnehave, og små lejemål, hvilket er nødvendige for fleksibelt og hurtigt
at kunne dække arbejdskraftbehovet.
Det private lejemarked bidrager ikke i særlig høj grad til at dække denne boligefterspørgsel på An-
holt. En del af forklaringen på den tilbageholdenhed kan være, at mange boligejere på Anholt er
sommerhusejere, som uden for højsæsonen har bopæl andre steder i landet, og som derfor selv øn-
sker adgang til deres huse.
Alt i alt medfører Anholts særlige karakteristika, at de tiltag som i gangsættes for at gavne vækst og
udvikling på de danske småøer og i udkantsområder, ofte ikke er direkte relevante for Anholt. Som-
metider kan der være tale om decideret modsatrettede behov (fx nedrivningspuljen).
Anholt og Norddjurs Kommune har derfor behov for en mere skræddersyet tilgang, og behov for et
alternativt blik på løsningsmulighederne for de særlige udfordringer, der gør sig gældende for Dan-
marks mest isolerede ø.
For at sikre et stabilt befolkningsgrundlag og vende det faldende børnetal har anholterne taget sagen
i egen hånd, og har sat projektet "Prøv en ø" i gang for potentielle tilflyttere
(www.anholtliv.dk/proveno). Problematikken omkring boligudbuddet begrænser imidlertid også til-
flytternes muligheder for at finde et hjem på Anholt, når de 2-4 måneders tid i prøvebolig ophører.
Vi håber på denne baggrund at ministeren vil indgå i en dialog, for at finde løsninger på de særlige
udfordringer vi har med at etablere boliger til vores borgere på Anholt, og dermed sikre grundlaget
for vækst og udvikling på øen. Dispensationsadgang for maksimumbeløbet for støttet alment byggeri
kan være en af vejene at gå. Vi er meget interesserede i at arbejde med de muligheder som ministe-
ren eventuelt kan anvise i forhold til boligområdet eller i forhold til småøerne, som vil kunne være
medvirkende til en forbedring af vilkårene på Anholt.
Med venlig hilsen
Jan Petersen
Borgmester
Jesper Kaas Schmidt
Kommunaldirektør
2