Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del Bilag 86
Offentligt
1732253_0001.png
Dato:
8. marts 2017
Journalnr.: 13/9921
Kystsikringsprojekt på Anholt
Omfanget af kysterosionen langs Anholts mest centrale infrastruktur er tiltagende og
behovet for kystsikring er derfor akut.
Et allerede godkendt kystsikringsprojekt bestående af bølgebrydere, høfde, skrånings-
beskyttelse og sandfodring giver mulighed for at genetablere hovedvejen, sikre cam-
pingpladsens og spildevandsanlæggets overlevelse, samt beskytte havnen mod at blive
afsnøret og oversvømmet.
Trods statsligt bidrag på 6 mio. kr. samt mindre bidrag fra berørte lodsejere og crowd-
funding via Anholt Borgerforening, er det ikke lykkes at skaffe restfinansiering på ca. 8
mio. kr. Dette beløb overstiger langt hvad Norddjurs Kommune alene kan løfte til så en
usædvanlig problemstilling, hvor mange områder af livet på Anholt er truet.
Kystdirektoratet har efter seneste storm i december 2016 præsenteret Norddjurs Kom-
mune for et reduceret og billigere kystsikringsprojekt uden bølgebrydere og høfde.
Begge kystsikringsprojekter genererer en fremadrettet kompenserende sandfordring.
Både det godkendte og det reducerede projekt vil, ifølge Kystdirektoratet, teknisk kun-
ne beskytte den udsatte kyststrækningen mod erosionen. Forskellen mellem de to pro-
jekter består derfor i vægtningen af hård kystsikring i forhold til sandfodring, og der-
med balanceringen af omkostninger forbundet med hhv. anlæg og fremadrettet kom-
penserende sandfodring.
Hovedkonklusion
Kystsikringsprojekt
Gennemsnitsmængder og 2012 priser
Anlægsudgift mio. kr.
Kompenserende sandfodring mio. kr./år
Godkendt
13,600
0,290
Reduceret
8,300
1,200
Difference
5,300
0,910
Kystsikringsprojektets indhold kan reduceres med Kystdirektoratets forslag, men her-
med reduceres finansieringsudfordringen ikke – den skubbes blot fra anlægsudgift til
øget driftsudgift. Efter 6 år vil de samlede øgede driftsudgifter til kompenserede sand-
fodring overstige anlægsbesparelsen ved det reducerede kystsikringsprojekt fremfor
det godkendte projekt.
Det reducerede projekt er dermed økonomisk set en dårligere investering. Norddjurs
Kommune ønsker en langsigtet løsning med lavest mulige driftsudgifter. Hverken kom-
munen eller lodsejerne kan tilsammen økonomisk prioritere anlægsudgiften eller tilve-
jebringe yderligere driftsudgifter til projektet.
1
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Norddjurs Kommunes opfølgningsnotat fra udvalgets besøg på Anholt 10/2-17
1732253_0002.png
Godkendt kystsikringsprojekt
Der foreligger et godkendt kystsikringsprojekt omfattende anlæg af 3 bølgebrydere, 1
høfde, skråningsanlæg og strandvold samt initialfodring med 49.000 m3 sand.
Projektet genererer en afledt drift i form af kompenserende sandfodring, svarende til
ca. 6.000 m3/år.
Reduceret kystsikringsprojekt
Kystdirektoratet har i januar 2017 fremlagt et reduceret projekt, hvor de 3 bølgebryde-
re og høfden udelades, mod at skråningsbeskyttelsen sænkes �½ meter. Initialfodring i
forbindelse med anlægget udgør 31.000 m3 sand.
Projektet genererer en afledt drift i form af kompenserende sandfodring, svarende til
ca. 11.000 m3/år.
Kystdirektoratet har tilkendegivet, at det reducerede projekt kan rummes i form af
tillæg til den eksisterende tilladelse.
2
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Norddjurs Kommunes opfølgningsnotat fra udvalgets besøg på Anholt 10/2-17
1732253_0003.png
Anlægsudgift
Nedenstående uddyber forskellen på de to anlægsprojekters anlægsudgift.
Kystsikring - ANLÆG
(overslag, 2012 priser)
Bølgebrydere (3 stk.) samt høfde (1 stk.)
Skråningsbeskyttelse og strandvold
Mobilisering anlæggelse (inkl. uforudsete)
Initialfodring (ikke drift)
Udbud, kontrahering og tilsyn
I alt
Godkendt projekt
mio. kr.
3,750
2,870
0,990
5,600
0,430
13,6
Reduceret projekt
mio. kr.
0
3,370
0,667
3,815
0,430
8,3
Difference 5,3 mio. kr.
Driftsudgift til kompenserende sandfodring
Anholt Havn opsuger årligt 3.000-7.000 m3 sand fra sejlindløbet. I dag udnyttes sand fra
sejlindløbet allerede som kystbevarende tiltag. Driftsudgiften afholdes af Anholt Havn
og Norddjurs Kommune via besejlingsaftalen.
Det godkendte detailprojekt er dimensioneret med en robusthed, der betyder, at den
kompenserende sandfodring svarer til den mængde sand, som havnen fjerner fra sejllø-
bet. Sand fra sejlindløbet i Anholt Havn vil derfor med økonomisk fordel bidrage til den
kompenserende sandfodring, og gøre det godkendte projekt mere økonomisk og lokalt
bæredygtigt.
Kystsikring – DRIFT
(overslag, 2012 priser)
6.000 m3 sand fra havnens indsejling
Håndtering af sand på land
Sandfodring, sand fragtet inkl. mobilitet
I alt
Godkendt projekt
6.000 m3/år
Reduceret projekt
11.000 m3/år
mio. kr./år
0,240
0,050
-
0,290
mio. kr.
0,240
0,050
0,910
(5.000 m3)
1,200
Difference 0,910 mio. kr. årligt
Ved et større sandfodringsbehov fremfor hård kystsikring, som i det reducerede pro-
jekt, er der udover udgifterne forbundet med at hente sand langt fra Anholt, også en
større budgetmæssig usikkerhed mht. hyppigheden for sandfodring, som kan opstå akut
ved de storme, som i særlig grad har eroderet kysten i de senere år.
3
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Norddjurs Kommunes opfølgningsnotat fra udvalgets besøg på Anholt 10/2-17
1732253_0004.png
Samlede udgifter
Anlægsomkostningerne omfatter ud over kystsikringsanlægget også genetablering af
den eroderede vejstrækning, samt indkøb og etablering af en permanent rørledning til
bypass af sand fra havnen til stranden som kompenserende sandfodring.
ANLÆG i alt
(overslag, 2017 priser)
Kystsikringsanlæg, fremskrevet med 10%
Permanent rørledning til sandtransport
I alt
Genetablering af vejstrækning
DRIFT, kompenserende sandfodring
fremskrevet med 10%
Godkendt projekt
mio. kr.
14,960
0,640
15,600
1,180
0,320
Gennemsnit årligt
Reduceret projekt
mio. kr.
9,130
0,640
9,770
1,180
1,320
Gennemsnit årligt
Finansieringsudfordringen for kystsikringsprojektet
Ifølge Kystbeskyttelsesloven har de berørte lodsejere forpligtelsen til at udføre kystbe-
skyttelse. I dette tilfælde er der tale om tre lodsejere (Anholt Havn, Aqua Djurs og
Anholt Camping.
Norddjurs Kommune har forespurgt de tre aktuelle lodsejere om mulighed for bidrag til
kystsikringsanlægget. Anholt Havn A/S har meddelt tilsagn på 0,150 mio. kr., mens
Anholt Camping ikke kan bidrage økonomiske til projektet. Aqua Djurs A/S har under
visse forbehold givet en forhåndstilkendegivelse på at kunne finansiere 0,500 mio. kr.
til projektet.
Fra januar 2017 har Anholt Borgerforening taget initiativ til et privat indsamlingspro-
jekt, som pr. 7. marts har modtaget 490.372 kr. Målsætningen er 1,0 mio. kr.
Kystdirektoratet har givet tilsagn på 6,0 mio. kr. til anlæggelse af kystsikringsprojek-
tet.Dette tilskud bliver ikke prisfremskrevet.
Dialog med en række fonde om muligheder for ekstern medfinansiering har ikke givet
positivt svar på muligheden for medfinansiering og der er givet konkrete afslag.
Der restererer derfor fortsat finansiering på ca. 8 mio. kr. til kystsikringsprojektet.
Medfinansiering (forventet):
mio. kr.
Kystdirektoratet
Lodsejere
Crowdfunding (målsætning)
Finansiering i alt
6,000
0,650
1,000
7,650
4
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Norddjurs Kommunes opfølgningsnotat fra udvalgets besøg på Anholt 10/2-17
1732253_0005.png
Restfinansiering (2017 priser) for godkendt og reduceret kystsikringsprojekt:
Restfinansiering ved anlæggelse af godkendt kystsikringsprojekt
-
-
Anlæg (anlægsudgift 15,600 – medfinansiering 7,650 )
Drift, kompenserende sandfodring, gennemsnitlig årlig udgift
7,950 mio. kr.
0,320 mio. kr.
Restfinansiering ved anlæggelse af reduceret kystsikringsprojekt
-
-
Anlæg (anlægsudgift 9,770 – medfinansiering 7,650 )
Drift, kompenserende sandfodring, gennemsnitlig årlig udgift
2,120 mio. kr.
1,320 mio. kr.
1,180 mio. kr.
Derudover udgift til genetablering af Nordstrandvej på i alt:
Vedlagt dette notat er der udarbejdet et økonomisk notat om Anholt for at belyse,
hvorledes Anholt indgår i Norddjurs Kommunes økonomi, og hvilke øvrige udgifter der
er forbundet med øen.
Berørte lodsejere
Anholt Havn:
Anholt Havn, der er en tidligere statshavn, er et datterselskab under den
kommunalt ejede Grenaa Havn A/S. Anholt Havn betjener øen og færgeruten mellem
Grenaa og Anholt. Desuden fungerer Anholt Havn som nødhavn i Kattegat, og statens
redningstjeneste har en væsentlig station på øen. Havnen har derfor national betyd-
ning.
Økonomisk er Anholt Havn ikke nogen god forretning. Besejlingsaftalen med Grenaa
Havn er den ene afgørende indtægtskilde, hvor Norddjurs Kommune finansierer færge-
ruten. Underskuddet på færgeruten indeholder således også udgifter til besejlingsaft-
alen, der er væsentlig for, at Anholt Havn kan drives med et tilstrækkeligt overskud til
afskrivninger og investeringer. Den anden væsentlige indtægtskilde er fra lystbåde, som
er sæsonafhængig og påvirkes af vejret i højsæsonen.
Aqua Djurs:
Selskabet er ejet af Norddjurs Kommune og forestår driften af spildevands-
rensning i hele kommunen og dermed også Anholt. Aqua Djurs har som lodsejer givet
tilsagn om bidrag til kystsikringen for på den måde at sikre deres anlæg på den truede
5
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Norddjurs Kommunes opfølgningsnotat fra udvalgets besøg på Anholt 10/2-17
1732253_0006.png
strækning. Tilsagnet er afhængigt af, om det er lovligt for et forsyningsselskab at del-
tage i anlægsfinansieringen. Der foreligger en risiko for, at betaling fra Aqua Djurs bli-
ver opfattet som en udlodning fra et forsyningsselskab, og derfor modregnet i bloktil-
skuddet. Aqua Djurs har ikke mulighed for at bidrage til løbende driftsudgifter, da det
vil kunne betyde, at samtlige borgere i Norddjurs Kommune påføres en forhøjelse af
deres betaling til Norddjurs Kommune.
Anholt Camping:
Den privatejede campingplads er pga. Anholts geografiske placering
økonomisk sårbar. Der er ikke grundlag for omfattende campingdrift af campingvogne
og medbragte biler grundet færgekapacitet og øens infrastruktur. Bortset fra et mindre
antal fast placerede campingvogne og udlejning af et mindre antal hytter, er camping-
pladsens indtægtsgrundlag mindre telte, der transporteres fra færge til campingplads
med cykel eller til fods. Campingpladsens økonomi kan ikke tåle driftsudgifter som
lodsejer eller frigøre midler til investeringer i kystsikringen.
Kystsikringsprojektets historik
I forbindelse med tiltagende erosion af kyststrækningen nord for havnen på Anholt er
der gennem de sidste års samarbejde mellem de berørte lodsejere, Anholt Borgerfor-
ening og Grundejerforening samt Norddjurs Kommune arbejdet for realisering af et
kystsikringsprojekt. Formålet er at beskytte kysten nord for Anholt havn og dermed
også infrastrukturen på øen.
En arbejdsgruppe blev nedsat i 2013 med det formål at sikre dialog og vidensdeling
mellem interessenter på Anholt, Naturstyrelsen, Kystdirektoratet og Norddjurs Kommu-
ne. Ud fra en række konkrete skitseforslag anbefalede arbejdsgruppen, at der skulle
arbejdes videre med den kystsikringsmodel, som giver langvarig sikring af kyststræknin-
gen.
På den baggrund udarbejdede COWI et detailprojekt, som Kystdirektoratet godkendte i
november 2015. Kystsikringsprojektet har krævet dispensation fra Fredningsnævnet, da
Anholt er kendetegnet ved at hovedparten af øen er fredet område, og at der derfor er
meget få muligheder for alternative placeringer af infrastruktur, virksomheder mv.
Ud over de faste anlæg sikrer løsningen et minimum af fremadrettet kompenserende
sandfodring, svarende til den løbende driftsomkostning som Anholt Havn og Norddjurs
Kommune i dag forestår.
Status quo og manglende alternativer til kystsikring
Anholts centrale infrastruktur er akut truet af kysterosion
Strømforhold sammenlagt med nye og udfordrende vejrforhold er årsager til at Anholts
Nordstrand øst for Anholt Havn påvirkes stærkt af havet, med betydelig kysterosion til
følge. Efter flere storme er situationen nu meget alvorlig, og uden kystsikring vil det
være et spørgsmål om kort tid, før havnen afskæres, campingpladsens område reduce-
res yderligere, og mere af hovedvejen forsvinder i havet.
6
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Norddjurs Kommunes opfølgningsnotat fra udvalgets besøg på Anholt 10/2-17
1732253_0007.png
Problemet er størst på strækningen mellem havn og campingplads, hvor Nordstrandvej
løber tættest langs kysten. Nordstrandvej udgør den vigtigste vejforbindelse på Anholt,
og er hovedforsyningslinjen på 3,5 km mellem Anholt Havn og Anholt By. Vejen er flere
gange skyllet væk pga. kysterosionen, og man har måttet hasteetablere en midlertidig
grusvej for at sikre fortsat gennemkørsel i området.
Havneområdet rummer Grenaa-Anholt færgefart med dertil hørende driftsområder,
redningsstation og turistfaciliteter. Store dele af øens eneste campingplads, som ligger
mellem Nordstrandvej og stranden, er også forsvundet i havet, og bygninger på grunden
er nu truede. Sikring af kystlinjen og genetablering af Nordstrandvej handler derfor om
sikring af hele Anholts fremtidige liv og økonomi for de ca. 150 beboere.
DjurslandPosten 3. januar 2017
Etablering af ’Gennem Landet’ som øens hovedvej
Nordstrandvej er i dag hovedvejen på Anholt. Hvis Nordstrandvej bortfalder som trans-
portvej mellem Anholt havn og Anholt by, vil den eneste vejforbindele være ’Gennem
Landet’. Da denne vej er bakket og med flere sving, skønnes en udvidelse af vejbred-
den samt etablering af cykelsti at være nødvendig. Udgifterne til en udvidelse er esti-
meret til ca. 30 mio. kr.
7
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Norddjurs Kommunes opfølgningsnotat fra udvalgets besøg på Anholt 10/2-17
1732253_0008.png
Flytning af Nordstrandvej
Nordstrandvej ville kunne parallelforskydes ind mod foden af Nordbjerg. Dette vurderes
ikke at være nogen langtidsholdbar løsning, da dette område også må betragtes som
udsat i forhold til fremtidig erosion af kysten, såfremt der ikke sker kystbeskyttelse på
strækningen.
Flytning af campingpladsen
I forbindelse med overvejelser om alternative placeringer af campingpladsen på Anholt,
skal campingpladsens store antal gående gæster tages med i betragtning. Samtidig har
den nuværende placerings nærhed til havet en betydelig værdi for campingpladsen og
muligheden for at tiltrække turister. En egnet alternativ placering for campingpladsen
ville derfor som udgangspunkt også have nærhed til havnen og havet, hvilket pga.
strandbeskyttelseslinien ikke været mulig at finde. Om muligt er en flytning af cam-
pingpladsen endvidere vurderet til at koste ca. 5-6 mio. kr.
---
8