ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Publikationen: "Dansk landdistriktspolitik i nyere tid En længere historie

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del Bilag 80
Offentligt

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

institut for geovidenskab

o g n at u r f o r va lt n i n g

Dansk landdistriktspolitik i nyere tid

En læ n gere h is t o r i e – k o r t f o r t a l t

Ha nn e W i tto r ff Tan vi g o g N o a Ja n ko v ic

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Publikationen: "Dansk landdistriktspolitik i nyere tid En længere historie – kort fortalt"

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Publikationen: "Dansk landdistriktspolitik i nyere tid En længere historie – kort fortalt"

Forord

Dette notat handler om dansk landdistriktspolitik

i nyere tid – vel at mærke den form for politik, der

officielt er benævnt eller opfattet som landdistrikts

politik. Mange andre politikker og tiltag, også tidligere,

har haft eller har stor indvirkning på landdistrikternes

udvikling, men er altså ikke omfattet her.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har haft

På flere måder har den officielle landdistriktspolitik

afspejlet velfærdsstaten, som nu synes at stå overfor

store forandringer med tilsvarende store spørgsmål til

landdistriktspolitikken fremover. På den baggrund er

det interessant at spørge til, hvordan landdistriktspoli

tikken kom ind i billedet, hvordan den har udviklet sig,

og hvor den kan være på vej hen.

I notatet belyses navnlig aktørerne og deres forskellige

tiltag set “indefra”. Vi kortlægger deres opståen, bag

grunde og virke, men vurderer ikke selve indsatserne,

ligesom vi ikke har undersøgt effekterne af politikken

gennem tiderne.

Under tilblivelsen har vi trukket på forskellige kilder

herunder samtaler med centrale personer. En stor tak

skal falde til alle medvirkende og særligt til Niels Jørgen

Januar 2017

Hanne Tanvig

Hovedforfatter og ansvarlig er seniorrådgiver Hanne

Tanvig, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,

Københavns Universitet. Noa Jankovic fra Landdistrik

ternes Fællesråd har assisteret.

Notatet introduceres d. 27. februar 2017, hvilket ikke

er helt tilfældigt. Det er 20års dagen for etableringen

af Landdistrikternes Fællesråd, som har været en af

nøglespillerne i landdistriktspolitikken.

begrænset tid til at lave den fornødne research. En

mere udførlig redegørelse, der desuden går i dybden

med nogle af de politikområder, vi har måttet fravælge,

vil være relevant at gennemføre.

Mau Petersen, fhv. afdelingschef i Indenrigsministeriet,

Thorkild Ljørring Pedersen, fhv. formand for bl.a. Land

distrikternes Fællesråd, Flemming Eskildsen, fhv. for

mand for Det skæve Danmark og Steffen Damsgaard,

formand for Landdistrikternes Fællesråd.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Publikationen: "Dansk landdistriktspolitik i nyere tid En længere historie – kort fortalt"

Indhold

Fokus på hel- og halvoffentlige aktører.......................................................................................... 5

Historisk baggrund ............................................................................................................................ 6

Den danske landdistriktspolitik ser dagens lys .............................................................................. 9

Forskellige begreber, skiftende kurs – fremtidige udfordringer ................................................ 24

Kilder ................................................................................................................................................ 27

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Publikationen: "Dansk landdistriktspolitik i nyere tid En længere historie – kort fortalt"

Fokus på hel- og halvoffentlige

aktører

Landdistriktspolitik har været på manges læber og haft

mediernes bevågenhed i de senere år. Det er dog ikke

entydigt, hvad der lægges vægt på, idet forskellige

opfattelser synes at gøre sig gældende. Tilsvarende

har der været og er fortsat mange forskellige aktører,

offentlige som private og nationale som lokale. Dette

notat handler om de offentlige aktører som primære

aktører eller i formel alliance med andre parter, der

eksplicit kalder deres indsats for “landdistriktspolitisk”.

Notatet fokuserer på dem og deres politikker i nyere

tid, nemlig fra da “landdistriktspolitik” blev en dagligt

anvendt term i Danmark. Det kan tidsfæstes til starten

af 1990”erne. Her var det især en type landdistrikts

politik, som er nationalt formuleret eller i tæt berøring

med det nationale niveau, f.eks. via aftaler og kon

trakter, og som læner sig op ad velfærdsstaten.

Den har navnlig handlet om at sikre og vare

tage levevilkårene i de landlige lokalsamfund.

Dermed har vi afgrænset os fra f.eks.

egnsudviklingsstøtteordning, mel

lemkommunale udligninger, EU’s

regional og socialfondsrelaterede

aktiviteter, landbrugs, natur og

miljøpolitikker, herunder det meste

af EU’s omfattende Landdistrikts

Fhv. afdelingschef i Indenrigsministeriet,

Niels Jørgen Mau Petersen

”Når landdistriktspolitikken blev forankret i Inden-

rigsministeriet handlede det – efter min vurdering

– om at signalere betydningen af offentlig service,

bosætning, kultur og udvikling i lokalsamfund. En

forankring f.eks. i Fødevareministeriet ville have

indebåret et større landbrugsfokus eller i Miljø-

ministeriet med fysisk planlægning en mere areal-

anvendelsesorienteret og regulerende tilgang”.

Det skal slås fast, at der både før og nu gennemføres

mange slags politikker, som f.eks. ovenstående, der

har haft eller har virkning i landdistrikterne, men ikke

kaldes landdistriktspolitik. De kan sagtens have større

betydning for landdistrikternes udvikling end den land

distriktspolitik, vi beskriver her.

program. Vi beskæftiger os heller ikke med fysisk plan

lægning i medfør af Planloven, herunder kommunal

planlægning, og alle de forskellige sektorers politikker

i øvrigt.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Publikationen: "Dansk landdistriktspolitik i nyere tid En længere historie – kort fortalt"

Historisk baggrund

Vi lægger vægten på landdistriktspolitik i nyere

tid, men det er alligevel formålstjenligt at finde

den historiske kontekst for landdistriktsbegrebet

og den udøvede landdistriktspolitik.

Senindustrialismen og den decentrale

velfærdsstat

I Danmark betød især den senindustrielle udvikling

sammen med velfærdsstatens udvikling dog, at folk

ikke var henvist til at flytte væk fra landet, som teorier

om regional udvikling ellers tilsagde. Den senindus

trielle udvikling medførte nemlig, at der i stedet blev

overflyttet mange nye jobs fra de større byer. Land

distrikternes hovederhverv blev således “industri” med

mange forskellige brancher repræsenteret (se f.eks.

Maskell 1986). Nu var radius for daglig færden øget,

idet bilen gjorde det muligt at pendle og sikre sig de

daglige fornødenheder uden for nærområdet.

Samtidigt blev den decentrale velfærdsstat udviklet.

Ikke alene betød det, at mange funktioner, der ellers

havde været varetaget i de lokale samfund, blev

overtaget af det offentlige, f.eks. mange forsynings og

omsorgsfunktioner. Der blev også etableret stærke

kommuner overalt (Kommunalreformen 1970), og en

række følgereformer arbejdede for ligelig udvikling,

hvor regional og social omfordeling blev et centralt in

strument. Derved blev mange offentlige arbejdspladser

etableret og nye kvalifikationer på de lokale arbejds

markeder opbygget, også til fordel for befolkningen i

landdistrikterne (se f.eks. Tanvig 1995). Det holdt frem

til årtusindskiftet.

Landbrugssamfundet

Ordet “landdistrikt” optræder som sagt først i daglig

tale i nyere tid. Det er dog set anvendt i midten af

1800tallet som en jurisdiktion (Frandsen 2010). Den

gang blev et landdistrikt – som i dele af den aktuelle

debat – opfattet som tilbagestående samfund (Frand

sen op ref.). Fra midten af 1800tallet ind i 1900tallet

udviklede det landbrugssamfund sig, som mest har

givet begreber og billeder på nethinden om “land”. Her

var landbrug det koncentriske midtpunkt og fungerede

i en slags symbiose med landsbyerne. Der var stort set

tale om lokal selvforsyning, og basale funktioner blev

sikret lokalt. Politik til fordel for landbrug smittede der

for uvægerligt af på det omgivende samfund.

I en senere fase blev landbruget snarere en del af en

international fødevaresektor (Ingemann 2010). Struk

turudviklingen bevirkede, at mange lokale arbejdsplad

ser, funktioner og services i landdistrikterne, forbundet

med landbruget, følgelig forsvandt. Tendensen var

generel i mange lande, og forskellige EUprogrammer

tilstræbte senere at afbøde for de værste virkninger i

landdistrikterne ved at animere til nye aktiviteter, båret

frem af landbefolkningen snarere end af landbruget.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Publikationen: "Dansk landdistriktspolitik i nyere tid En længere historie – kort fortalt"

Centraliseringsbølgen

Globaliseringen, økonomiske vilkår og ideologiske

standpunkter indebar imidlertid forandringer i den

offentlige sektor, der blev udmøntet i strukturreformen

fra 2007. Nu handlede det ikke længere om at sikre

ligelige vilkår. I stedet ændredes fortegnene sig med

centralisering til følge. Det skete ud fra argumenter om

nødvendig professionalisering og effektivisering, hvilket

skulle sikres gennem færre og større enheder. Prisen

for det var bl.a., at mange små skoler og andre kom

munale tilbud uden for de større byer måtte overføres

til større enheder.

at blive overset i de nye, store kommuner. I øvrigt var

bevægelsen ofte tegnet af ressourcestærke tilflyttere

(Svendsen 2002).

Sammen med affolkning gjorde oliekrisen i 1970’erne

det sværere for de små øer at klare sig. Færgedriften,

der var øernes livsnerve, blev en fælles sag at sikre.

Øboerne ønskede et talerør, som blev til Sammen

slutningen af Småøer i 1974. Den er i dag 27 småøers

interesseorganisation og har fået en mere formel sta

tus. I 1984 lykkedes det f.eks. at etablere den såkaldte

østøtteordning, og øerne fik deres eget udvalg i

Folketinget. Se også senere.

Forskellige vilkår igennem tiderne

De landlige lokalsamfund og varetagelsen af deres

levevilkår har altså ændret sig igennem tiderne i takt

med samfundsudviklingen i øvrigt. Forenklet betragtet

har de ændret sig fra at være selvberoende med

landbruget som økonomisk motor til siden at blive

aflastet for mange funktioner og opgaver, der i stedet

blev varetaget af den offentlige sektor. Desuden kom

de regionale lønarbejdsmarkeder til at brødføde mange

folk. Den lokale sammenhængskraft var ikke livsnød

vendig længere.

Carsten Abild

Formålet for Landsforeningen af Landsbysamfund

(LAL) er bl.a. beskrevet sådan: ”Bestyrelsen arbejder

landsdækkende, folkeoplysende og landdistriktspolitisk

på basis af frivilligt arbejde og medlemmernes indsats”.

Landsforeningens formål er ”folkeoplysning til gavn

for lokalsamfundene, landsbyerne og landdistrikterne

og således varetagelse af deres interesser for at bevare

og videreudvikle det miljø og den kultur de repræsen

terer”. Landsforeningen Landsbyerne i Danmark (LID)

beskrives som følgende: ”Landsforeningen er en

folkelig forening, som støtter det arbejde, der gennem

samarbejde mellem landsbysamfundenes beboere,

Landsforeningen Landsbyerne i Danmark blev stiftet i

1976. Foreningen blev dog delt i to af politiske årsager

i 1979. Den oprindelige forening blev nu benævnt

Landsforeningen af Landsbysamfund (LAL) og den nye

Landsbyerne i Danmark (LID).

Landsbybevægelsen på banen

Som led i forvandlingsprocessen efter landbrugssam

fundets opløsning har flere typer af aktører gjort sig

gældende. Igennem 1970’erne dukkede f.eks. ø og

landsbybevægelsen op, først som rene græsrodsbev

ægelser. Det skete i vid udstrækning som en reaktion

på kommunalreformen i 1970, fordi man var bange for

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Publikationen: "Dansk landdistriktspolitik i nyere tid En længere historie – kort fortalt"

politikere og myndigheder gøres for at bevare og

videreudvikle landsbysamfundene og deres fysiske,

kulturelle og demokratiske muligheder og værdier”,

se bl.a. www.sim.dk.

Blandt kendte drivkræfter fra starten var Carsten Abild,

der stadig er aktiv som formand for Landsbyerne i

Danmark. Bag Landsforeningen af Landsbysamfund

stod f.eks. Anne Knudsen, Barbara Diklev og Jytte Aa.

Møller.

Vi skal se senere, at bevægelserne satte store fingeraf

tryk på den nationale landdistriktspolitik.

EU’s programmer

EU etablerede i årene derefter en række tiltag til

fordel for “rural development”. Her tænkes f.eks. på

udfletningen af landbrugsmidler til støtteordninger til

landdistriktsudvikling, først f.eks. mål 5b og artikel 33 i

Landdistriktsprogrammet. Særligt den række af LEAD

ERprogrammer, der i Danmark har gjort sig gældende

siden 1996, må tælles med. I seneste programperiode

benævnes den LAGordningen.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Publikationen: "Dansk landdistriktspolitik i nyere tid En længere historie – kort fortalt"

Den danske landdistriktspolitik ser

dagens lys

Dette kapitel slår ned på nogle af de mest cen-

trale beslutninger og aktører i landdistriktspoli-

tikken i nyere tid. For at spore processer og dyna-

mikker er der så vidt muligt anlagt en kronologisk

rækkefølge. Samtidig trækker vi tråde til senere

beslutninger, hændelser og aktører, når der er en

tydelig sammenhæng.

Indenrigsministeriet skulle udpege udvalgets formand

og stille sekretariat til rådighed. Indenrigsministeriet

blev netop ressortministerium for landdistrikterne

i mange år fra da. Dermed blev det signaleret, at

landdistriktspolitik havde mere med velfærdsstaten

end med landbruget og fysisk planlægning at gøre. En

særligt engageret indenrigsminister i flere år derefter

var Birte Weiss.

I mange år virkede det i øvrigt som et paradoks for

de fleste af dem, der ikke selv var direkte involveret i

lokal udvikling, men forsat anså landbruget for den

centrale motor, at det ikke var Fødevareministeriet,

der var ressortministeriet, også fordi det bestyrede

Landdistriktsprogrammet med de mange penge fra EU.

Det er ligeledes ofte blevet bemærket, at der stort set

var vandtætte skotter mellem de relevante ministerier,

se senere.

og til ophævelse af påpegede hindringer herfor”

(Betænkning nr. 1242, op ref.).

Betænkning 1242:

Landdistrikterne – ændrede vilkår

Startskuddet til landdistriktspolitik med regeringens

deltagelse kan henføres til

1991.

”Efter henvendelse

fra De Danske Landboforeninger og Landsforeningen

af Landsbysamfund besluttede regeringen i april 1991,

at der skulle nedsættes et tværministerielt udvalg med

henblik på at komme med forslag til ny økonomisk

aktivitet i landdistrikterne” (Betænkning nr. 1242,

Udvalget vedrørende en bæredygtig udvikling i land

distrikterne 1992). Kommissoriet fra regeringen var:

Birte Weiss

”Udvalget skal med udgangspunkt i det foreliggende

materiale om indkomst og levevilkår i landdistrikterne

vurdere mulighederne for – inden for rammerne af

regeringens økonomiske politik – at skabe ny økono

misk aktivitet i landdistrikterne, samtidig med at

den folkelige og kulturelle aktivitet sikres. Udvalget

skal skitsere mulige ændringer i lovgivning og andre

regler til stimulering af udviklingen i landdistrikterne

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Publikationen: "Dansk landdistriktspolitik i nyere tid En længere historie – kort fortalt"

Ministerium

Indenrigsministeriet

Sundheds og Indenrigsministeriet

Velfærdsministeriet

Social og Indenrigsministeriet

Indenrigs og Sundhedsministeriet

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Erhvervs og Vækstministeriet

Erhvervsministeriet

Minister

Thor Pedersen

Birte Weiss

Thorkild Simonsen

Karen Jespersen

Lars Løkke Rasmussen

Karen Jespersen

Karen Ellemann

Bertel Haarder

Carsten Hansen

Troels Lund Poulsen

Brian Mikkelsen

Årstal

19881992

19931997

19972000

20002001

20012007

20072009

20092010

20102011

20112015

20152016

2016

Ressortministerier

og ministre for

landdistriktspolitik

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Publikationen: "Dansk landdistriktspolitik i nyere tid En længere historie – kort fortalt"

Andre centrale

aktører

Aktør

Sammenslutningen af Danske

Småøer

Landsforeningen af Landsbysamfund

Etablering

1974

1976

Status

Selvstændig aktør. Har bl.a. en mål og resultatplan med

Erhvervsstyrelsen

Selvstændig aktør, der fra 1997 blev en del af Landdistrik

ternes Fællesråd, og blev opløst som selvstændig forening

efter en årrække

Selvstændig aktør

Udvalg i Folketinget, opløst/afløst ved oprettelsen af Ud

valget for Landdistrikter og Øer (2011)

Opløst ved stiftelsen af Landdistrikternes Fællesråd

Afløst af Regeringens rådgivende udvalg for landdistrikter

(2005)

Opløst i 2007, idet medlemskommunerne blev indlemmet i

nye storkommuner

Selvstændig aktør. Har bl.a. en mål og resultatplan med

Erhvervsstyrelsen

Der var få i LEADER IIperioden, lidt flere i LEADER+peri

oden og flere sidenhen. Organisering og vilkår har ændret

sig undervejs

Frivillige initiativer i kommunerne. I begyndelsen relativt få,

mange især efter kommunalreformen 2007

Afløst af Institut for Landdistriktsforskning ved SDU i 2006

(senere Center for Landdistriktsforskning)

Afløser Landdistriktsgruppen (hedder nu Det rådgivende

udvalg på landdistriktsområdet)

Folketingsudvalg, har et underudvalg for småøer

Landsbyerne i Danmark

Øudvalg, siden Økontaktudvalg

Komité for landsbyer og landdistrikter

Landdistriktsgruppen

Det skæve Danmark

Landdistrikternes Fællesråd

De lokale aktionsgrupper (LAG) og

netværkscenteret

Kommunale landdistriktskonsulenter

o.l.

Center for Forskning og Udvikling i

Landdistrikter

Regeringens rådgivende udvalg for

landdistrikter

Udvalget for Landdistrikter og Øer

Oprør fra Udkanten, Danmark på

Vippen, Realdania og mange flere

1979

1984

1991

1994

1995

1997

Midten af

1990’erne

Ca. 2000

2001

2005

2011

Felter med grå tekst viser aktører, som findes på sidelinjen, enten fordi de ikke eksisterer længere, ikke har et

hel- eller halvoffentligt ophæng, f.eks. i form af kontrakter, eller ikke er et resultat af national politik.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Publikationen: "Dansk landdistriktspolitik i nyere tid En længere historie – kort fortalt"

Det tværministerielle udvalgs anbefalinger var mange,

og emnekredsen havde lighed med de tiltag, der

prægede landdistriktspolitik og forslag til samme i

mange år derefter. Herimellem kan nævnes: øget med

bestemmelse, øgede udligningstilskud, landsbypris,

erhvervsinitiativer, landboturisme, byfornyelsesmidler,

børnepasning og skoler.

Selvom ressortministeriet blev Indenrigsministeri

et, spillede landbrugets organisationer alligevel en

vis rolle. Det skete bl.a. ved dannelsen af Komité

for Landsbyer og Landdistrikter som et samarbejde

mellem De Danske landboforeninger og De Danske

Husmandsforeninger i starten af 1990’erne. Her fandt

man det relevant at tage forhold op, som knyttede sig

til landdistrikternes udvikling og ikke alene landbru

gets. Denne komité kom senere til at omfatte andre

nationale interesseorganisationer – herunder Sam

menslutningen af Danske Småøer, Landsforeningen af

Landsbysamfund, Landsbyerne i Danmark, Forsamlings

husforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd.

Den var reelt grundstammen til Landdistrikternes

Fællesråd, der blev etableret i 1997, og efter stiftelsen

af Fællesrådet blev komiteen opløst.

Indenrigsministeriets Landdistriktsgruppe (se side 14) var i 2003 sammensat af disse personer.

•

Indenrigs og sundhedsminister

Lars Løkke Rasmussen.

Aage Thomsen,

landmand ved Sdr. Omme med svineproduktion. Driver jorden i samarbejde med to naboer.

Aage Thomsen var indtil februar 2000 næstformand i Dansk Familielandbrug. Han er tidl. formand for Ribe

Amts Familielandbrug. Endelig er Aage Thomsen vurderingsinspektør for Dansk Landbrugs Realkreditfond.

•

Annelise Molin,

udvalgsformand i Bornholms Regionskommune, tidligere borgmester i Nexø Kommune

(19942003). Uddannet lærer og cand.pæd.psyk. Annelise Molin har en række tillidsposter i en række udvalg

og bestyrelser på Bornholm. Endvidere er Annelise Molin aktiv oplægsholder og artikelskriver vedrørende

både regionale forhold og landdistriktsforhold.

•

Carsten Abild,

medinitiativtager til dannelsen af foreningen Landsforeningen af Landsbysamfund. Carsten

Abild er i dag formand for Landsforeningen Landsbyerne i Danmark. I 1979 blev han medlem af Otterups

Kommunalbestyrelse og er i dag viceborgmester. Endvidere blev han medlem af Fyns Amtsråd i 1986 og

er formand for amtets Undervisnings og Kulturudvalg. Carsten Abild er også initiativtager og oldermand i

Otterup kartoffellaug og hermed medlem af Danmarks kartoffelråd.

•

Flemming Eskildsen,

uddannet lærer, tidl. skoleinspektør på Fur skole, borgmester i Sundsøre Kommune,

formand for kommunesammenslutningen Det skæve Danmark, næstformand i bestyrelsen for Center for

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Publikationen: "Dansk landdistriktspolitik i nyere tid En længere historie – kort fortalt"

Forskning og Udvikling i Landdistrikter i Esbjerg. Formand for Landsbyudvalget i Sundsøre Kommune, Jenle

(Jeppe Aakjærs digtergård) og Østergaardfonden (Middelalderborg). Desuden bestyrelsesmedlem i Destina

tion Skiveegnen, Lokalnævnet, Beredskabskommissionen, ProgramDatateket i Viborg Amt, Resenlundfonden,

Skive Sygehus’ Støtteforening, Fur Museum, Salling Udviklingsråd og SkiveSalling Vækstråd.

•

Jane Kruse, bor i Sdr. Ydby i Thy. Er andelsmedlem af en økologisk drevet gård med 10 ha jord. Jane Kruse

arbejder med kursus og information om vedvarende energiløsninger og økologi. Jane Kruse er formand for

Hornstrup Mark Vindmøllelaug med 48 interessenter og formand for EUROSOLAR, Danmark, den euro

pæiske Vedvarende Energiforening. Hun er medlem af Agenda 21lokalgruppen i Sydthy Kommune og i

bestyrelsen for Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikterne, valgt af Landdistriktsgruppen.

•

Jytte Aa. Møller, formand for Landsforeningen af Landsbysamfund. Er cand.mag. i historie og kommunikation

og har bl.a. arbejdet som ledende jordemoder i Storstrøms Amt. Jytte Aa. Møller er på efterløn og beskæfti

ger sig til daglig med nordisk foreningspraksis og med kvinde/mand/børnproblematik i relation til sund

hedsfremme, kunst, hverdagskultur og samfund. Hun bor i landsbyen Næsby ved Susåen. Hun er næstfor

mand i Landdistrikternes Fællesråd og er samtidig den ene af Fællesrådets to repræsentanter i bestyrelsen for

Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikterne.

•

Paul Erik Sonne, skole og ungdomskonsulent. Paul Erik Sonne bor i landsbyen Kollemorten i Give Kommune.

Han har været initiativtager til oprettelsen af den beboerejede Kollemorten Købmandsgård, Kollemorten

Vindmøllelaug I/S og Hærvejscenter Kollemorten. Paul Erik Sonne er direktør for centeret. I de seneste 510

år har Paul Erik Sonne især arbejdet med muligheder, uddannelse og rummelighed for unge i såvel by som

landdistrikter, der fejlagtigt går under fællesbetegnelsen “de utilpassede unge”.

•

Thorkild Ljørring Pedersen, økologisk landmand, bor i Give Kommune. Thorkild Ljørring Pedersen er uddan

net landmand og agronom. Formand for Landdistrikternes Fællesråd og udpeget til Indenrigsministeriets

Landdistriktsgruppe herfra. Desuden er han formand for Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter i

Esbjerg. Endvidere er Thorkild Ljørring Pedersen formand for repræsentantskabet ved den Kgl. Veterinærog

Landbohøjskole i København. Deltager i foredrag og seminarer m.v. om udvikling i landdistrikterne.

•

Tonni Bjerrum, gårdejer. Bor i landsbyen Vind i Trehøje Kommune ved Holstebro. Tidligere byrådsmedlem.

Interesseområder: lokal planlægning, miljøområder og energiforsyning. Aktiv i lokalsamfundet og har været

med i mange tiltag for at styrke og bevare et lille lokalsamfund.

Kilde: www.sim.dk

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Publikationen: "Dansk landdistriktspolitik i nyere tid En længere historie – kort fortalt"

Handlingsplan for landdistrikterne

1993

vedtog regeringen en handlingsplan for land

distrikterne. Mange af de emner, der var oplistet i den

forudgående betænkning, blev ført videre og bearbej

det. Et nyt indslag var imidlertid ”til brug for forsøgs

og forskningsvirksomhed på området vil der derfor

blive fremsat ændringsforslag til Finanslovsforslaget

for 1994, således at der under Indenrigsministeriet

foreløbigt for budgetperioden 199497 afsættes en

årlig pulje på 17 mio. kr.” (Regeringen 1993). Dermed

var Landdistriktspuljen født.

Landdistriktsgruppen

For at understøtte ministeren og rådgive om anven

delse af Landdistriktspuljens midler blev Landdistrikts

gruppen etableret i

1994.

Den eksisterede i mange

år og var sammensat af repræsentanter fra relevante

foreninger på landdistriktsområdet og i særdeleshed af

personer, som talte den folkelige og ildsjælenes sag og

var personligt engagerede, se boks side 1213.

Landdistriktskonferencer

Anvendelsen af Landdistriktspuljen og samarbejdet

mellem ministerium og ildsjæle er i mange år tilgodeset

gennem en årlig landdistriktskonference, hvor ministe

ren inviterede projektmagere og andre til at deltage.

Ved disse konferencer blev spændende projekter

drøftet og et møde mellem minister og deltagere i

salen etableret. Det gav ofte anledning til nærgående

debatter, jf. centrale kilder. Landdistriktskonferencer

afholdes fortsat med ministeren ved bordenden, men

som vi skal se senere, har de skiftet karakter.

Landdistriktspuljen

Landdistriktspuljen er af mange gennem årene anset

for at være det centrale virkemiddel i landdistriktsud

viklingen. Den ses som en stor succes, hvilket også

bekræftes i flere af de evalueringer, som er foretaget,

se f.eks. Teknologisk Institut 1999. Den har animeret

tusinder af ildsjæle rundt om og afstedkommet talrige

projekter. Samtidig har puljen givet mange blod på

tanden til efter det første projekt at gøre mere for den

lokale udvikling. Den har også været attraktiv, fordi

den bevidst er gjort relativt enkel at søge og admini

strere, så almindelige mennesker har kunnet arbejde

med den.

Igennem årene er Landdistriktspuljen tilført lidt flere

midler, og den største del af puljen anvendes også

fortsat til at støtte lokale forsøgsprojekter på baggrund

af lokale ansøgninger. I slutningen af 1990’erne blev en

mindre del af puljen desuden tilegnet “forsknings og

informationsprojekter”.

Betænkning 1333: Landdistrikternes

udviklingsmuligheder

Betænkning nr. 1333, Landdistrikternes udviklings

muligheder (Indenrigsministeriet

1997)

afløste den

oprindelige betænkning fra 1992. Den blev udformet

af et tværministerielt udvalg, nedsat af Regeringen.

Betænkningen blev omfattende og byggede på flere

analyser, gennemgang af love og administrative regler.

Den rummede desuden vurderinger af mere konkrete

forslag og overvejelser.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Publikationen: "Dansk landdistriktspolitik i nyere tid En længere historie – kort fortalt"

Forslag og overvejelser blev oplistet under temaerne:

1. De fysiske rammer, med emner som f.eks. større

borgerdeltagelse, overflødiggjorte landbrugsbyg

ninger, jordbrugsparceller til alternative boformer

og fleksible skiltningsregler, ensartede priser for

telekommunikation, posthuse, byfornyelse og

realkreditfinansiering.

2. Erhverv og beskæftigelse med emner som f.eks.

hjemmearbejdspladser, administrative byrder,

dagligvareforsyning, internethandel, lukkelov og

landboturisme.

3. Offentlig service og administration med emner som

f.eks. ny lovgivnings konsekvenser for landdistrik

terne, skattemæssig særstilling, regionale hensyn

ved placering af uddannelsesinstitutioner, en

kommunal politik for landdistrikterne, kommunalt

samarbejde mellem udkantskommuner og æn

dringer i udligningsordningen.

Nogle henviste til, at alt hvad kommunen arbejdede

med, var en sådan, fordi den var en landkommune.

Evalueringer viste da også en stor spredning. Det

mundede ud i, at der fra Indenrigsministeriets side

blev lavet en vejledning til kommuner og amter om

udformning af “en lokal landdistriktspolitik” (Indenrigs

og Sundhedsministeriet

2002).

Senere er flere forskel

lige vejledninger o.l. til brug for lokal eller kommunal

landdistriktspolitik blevet til, f.eks. “10 gode råd” fra

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (2014).

Typisk oprettede kommunerne i øvrigt mindre puljer

til at støtte lokale ildsjæleprojekter, ligesom mange

ansatte såkaldte landdistriktskonsulenter eller lignende.

De var ofte tilknyttet kultur og fritidsforvaltninger som

udtryk for, at man opfattede lokal landdistriktspoli

tik som lokale ildsjæleprojekter af betydning for det

sociale og kulturelle liv i landsbyerne. Med Kommunal

reformen i 2007 blev der dog i mange kommuner lige

ledes oprettet såkaldte § 17, stk. 4udvalg (midlertidigt

nedsatte udvalg med særlige opgaver) med det formål

at fremme lokalsamfunds indflydelse og udvikling i de

nye storkommuner.

Lokal og kommunal landdistriktspolitik blev således

noget “ekstraordinært” i forhold til de forvaltnings

områder, som kommunerne og amterne skulle stå for.

Mange kritiske røster har peget på den modsætning,

at det bl.a. har kunnet medføre f.eks., at kommunerne

med den ene hånd har lukket skoler og andre services i

de små samfund, samtidigt med at de med den anden

“Lokal” og kommunal landdistriktspolitik

Denne betænknings anbefaling om, at kommunerne

opfordres til at føre landdistriktspolitik, ses bl.a.

udmøntet i

1998.

En fælles henvendelse fra Indenrigs

ministeriet, Amtsrådsforeningen og Kommunernes

Landsforening til kommuner og amter henstiller til, at

de udformer en skriftligt formuleret landdistriktspolitik

(Indenrigsministeriet 2001). Det var dog frivilligt og

op til de enkelte kommuner og amter selv at definere,

hvad der kunne være en sådan politik. Mange kom

muner og enkelte amter greb bolden, men hvad den

“skriftligt formulerede landdistriktspolitik” resulterede i

var yderst forskellig (Indenrigsministeriet, op ref.).

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Publikationen: "Dansk landdistriktspolitik i nyere tid En længere historie – kort fortalt"

hånd har ført “lokal eller kommunal landdistriktspoli

tik”. Ved nedlæggelsen af amterne og overgangen

til regionerne med Vækstfora og Regionale Ud

viklingsstrategier forsvandt “landdistriktsudvikling” i

øvrigt generelt i deres begrebsverden.

dog ikke fandt tilstrækkelig tilslutning. Nu fremføres det

igen som et ønske fra forskellige sider i 2016, se f.eks.

www.landdistrikterne.dk.

Samarbejde mellem landkommuner

Anbefalingen i betænkning 1333 om etablering af

samarbejde mellem udkantskommuner kan bl.a. for

bindes med foreningen Det skæve Danmark, om end

foreningen udsprang i midten af 1990”erne på initiativ

fra borgmestre i landkommuner. Foreningens med

lemmer var kommuner med et skattemæssigt grund

lag under landsgennemsnittets og færre end 12.000

indbyggere. I en periode omfattede det f.eks. 114

kommuner. Foreningens formål var at virke for politisk

at rette op på den økonomiske skævhed mellem rige

og fattige kommuner. En mærkesag var derfor den

mellemkommunale udligningsordning, men foreningen

tog også andre sager op. Det skæve Danmark allierede

sig bl.a. med Landdistrikternes Fællesråd, og de op

trådte jævnligt i fælles arrangementer, se også senere.

Foreningen blev opløst med kommunalreformen i

2007, hvor de pågældende landkommuner typisk blev

indlemmet i de større kommuner.

Landsbyråd og lokalråd

Som tidligere beskrevet havde mange lokalsamfund

selv organiseret sig til at tage lokale initiativer og være

et talerør til bl.a. kommunerne. Det bar og bærer

mange betegnelser, f.eks. Landsbyråd. I forbindelse

med kommunalreformen blev det også almindeligt at

etablere lokalråd, der kunne samarbejde med kom

munerne. Formålene var og er som regel at skabe en

dialog om udfordringer og beslutninger. Ofte er samar

bejdet desuden ledsaget af udarbejdelse af såkaldte

lokale udviklingsplaner eller lignende. På det allerse

neste kan begreber som “samskabelse” og “borger

budgettering” ses som udtryk for nye forgreninger og

samarbejder i feltet mellem kommuner og borgere.

Konsekvensvurderinger af lovgivning

Der kan trækkes andre tråde fra betænkningen fra

1997 (Indenrigsministeriet 1997a) f.eks. forslag om

konsekvensvurderinger af virkningen i landdistrikterne

af lovgivning. Det tema er dukket op flere gange

efterfølgende og har bl.a. ført til nedsættelse af et

tværministerielt udvalg til at foretage sådanne vur

deringer. I 2014 blev det rejst som Forslag til fol

ketingsbeslutning om konsekvensanalyse af

lovforslags virkninger på udviklingen i land

distrikter og yderområder og på øer, der

”Foreningen var ugleset i centrale kredse i

star ten, men kom med tiden ind i varmen bl.a.

i Indenrigsministeriet”.

Fhv. formand for Det skæve Danmark,

Flemming Eskildsen

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Publikationen: "Dansk landdistriktspolitik i nyere tid En længere historie – kort fortalt"

LEADER og LAG’er

Ovenstående foregik parallelt med, at EU’s LEAD

ERprogrammer (nu LAGordningen) kom på banen.

Første programperiode i Danmark startede i 1994, men

ordningen blev især fremtrædende efter 2000. Også

dette instrument er tilegnet lokalsamfunds bestræ

belser på at sikre udvikling gennem lokale initiativer

og projekter “nedefra”. Derved ligner ordningen den

oprindelige danske landdistriktspolitik – i øvrigt til

forskel fra mange andre af de delordninger, der også

hører under Landdistriktsprogrammet. Hovedaktørerne

er regionale partnerskaber, benævnt som lokale ak

tionsgrupper (LAG’er), med Fødevareministeriet som

forbindelsesleddet til EU i de første mange år. Ordnin

gen er efterfølgende gradvist blevet overflyttet til land

distrikternes ressortministerier, først Ministeriet for By,

Bolig og Landdistrikter, siden Erhvervs og Vækstmini

steriet og i dag Erhvervsministeriet. De enkelte LAG’er

er organiseret som selvstændige enheder og har fået

foreningsstatus. De skal udarbejde en udviklingsstrate

Aktuelle LAG’er

og FLAG’er

LAG: Lokal ak-

tionsgruppe,

FLAG: Fiskeri-LAG,

dvs. særligt ori-

enteret mod ud-

vikling i samfund

med fiskeri som

erhverv.

LAG FanøVarde

LAG HaderslevTønder

LAG Himmerland

LAG Ikast Brande

LAG JammerbugtVesthimmerland

LAG Lemvig, RingkøbingSkjern

LAG LollandFalster

LAG MidtNordvestsjælland

LAG NORD

LAG OdderHedensted

gi og tildeles efter central godkendelse midler til at

kunne understøtte de projekter, som de på baggrund

af lokale ansøgninger finder relevante ift. strategien.

EUmidlerne kan kun opnås med offentlig dansk

medfinansiering. Derfor har regeringen stor indflydelse

på den samlede økonomiske størrelsesorden gennem

beslutningen om det nationale bidrag. LAG’erne har

deres egne koordinatorer. Desuden er der etableret et

centralt netværkscenter til servicering og afklaring af

administrative forhold. I LEADER+perioden var net

værkscenteret dog mere selvstændigt fungerende.

Midlerne har på den ene side været relativt be

grænsede, og mange kommuner (og tidligere amter)

har på den anden side fundet interesse i at sikre en

hjemtagelse til deres områder og et samarbejde om

ordningen. Derfor har det ofte medført relativt tætte

bånd, særligt vedrørende koordinatorrollen, mellem de

selvstændigt organiserede LAG’er og kommunerne.

LAG RandersFavrskov

LAG Skive Viborg

Landudvikling Slagelse

Udvikling Stevns

LAG StruerHolstebro

LAG Sydsjælland

LAG SØM (Faaborg, Midtfyn,

Svendborg, Nyborg)

LAG SønderborgAabenraa

LAG VejenBillund

LAG/FLAG Bornholm

LAG/FLAG Djursland

LAG/FLAG ThyMors

LAG/FLAG Småøerne

LAG/FLAG MANK (Middelfart,

Assens, Nordfyn, Kerteminde)

LAG/FLAG HalsnæsGribskov

LAG/FLAG LLSÆ (Langeland,

Læsø, Samsø, Ærø)

FLAG Jammerbugt

FLAG Vestjylland

FLAG Nord

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Publikationen: "Dansk landdistriktspolitik i nyere tid En længere historie – kort fortalt"

Landdistrikternes Fællesråd etableres

Andre nye aktører så dagens lys i denne periode,

herunder Landdistrikternes Fællesråd, der blev stiftet

i februar

1997,

jf. tidligere. Stifterne var Komité for

Landsbyer og Landdistrikter, Landsforeningen af Lands

bysamfund og foreningen Landsbyerne i Danmark. En

gennemgående figur var Thorkild Ljørring Pedersen,

som var formand for Fællesrådet i flere år og i øvrigt

aktiv i andre sammenhænge. Efter ham fulgte Lone

Andersen, mens formanden nu er Steffen Damsgaard.

Der var en generel interesse, bl.a. fra Indenrigsmini

steriets side, for en fællesrepræsentation og for at

bygge bro mellem de mange forskellige spillere med

forskellige dagsordener på det tidspunkt (jf. central

informant):

”Landdistrikternes Fællesråd er en almennyttig,

partipolitisk neutral interesseorganisation, der vare

tager fælles opgaver og interesser for landdistrikter

og yderområder. Rådet arbejder for at skabe bedre

rammevilkår uden for de største byer. Landdistrikternes

Fællesråd anses som den overordnede landdistrikts

organisation i Danmark og er praktisk ekspert i at

samle, dele og kommunikere viden og erfaring til gavn

for Danmarks landdistrikter og yderområder. Med

lemmerne (i 2016) er landsdækkende foreninger og

organisationer (herunder landbrugets), 44 kommuner,

en række landdistriktsråd, landsbyer og enkeltpersoner,

der kan gå ind for Landdistrikternes Fællesråds mission.

Rådets mission er endvidere at fremme forudsætninger

for bosætning og erhvervsudvikling i hele Danmark

og dermed skabe øget vækst og nye arbejdspladser.

Landdistrikternes Fællesråd er national sparringspart

ner for centraladministrationen og Folketinget. Rådet

har en mål og resultatplan med Erhvervsstyrelsen”

(www.landdistrikterne.dk).

I den seneste periode har Fællesrådet i voksende

omfang taget politiske sager op og fungeret som men

ingsdanner i medierne. Fællesrådet deltager desuden i

en lang række eksterne organisationer og sager for at

øve indflydelse. I årsberetningen 2015/16 er der fem

temaer med særlig prioritering fremhævet: Erhvervsud

vikling/jobskabelse, Bosætning, Tryghed/sundhed, In

frastruktur/tilgængelighed og Uddannelsesmuligheder.

Der er udpeget konkrete politiske initiativer, som man

vil virke for, idet ”der ved at sikre de basale ramme

vilkår i yderområderne skal bidrage til fundamentet for

vækst og udvikling i hele landet” (Landdistrikternes

Fællesråd 2016).

Kendte initiativer er i øvrigt forbedrede finansierings

muligheder, øget ramme til LAG’erne, opbakning til

regeringens vækstplan (se senere), herunder udfly

tningen af statslige arbejdspladser, udpegningen af

Årets Landsby (sammen med Landsbyerne i Danmark)

og en stand på det årlige Folkemøde på Bornholm

(www.landdistrikterne.dk).

Steffen Damsgaard

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Publikationen: "Dansk landdistriktspolitik i nyere tid En længere historie – kort fortalt"

”Landdistrikternes Fællesråd arbejder især lands-

politisk og i medierne for at sikre opmærksomhed

over for landdistrikterne og forbedring af ramme-

betingelserne for deres udvikling. Det er et langt,

vedholdende og sejt træk, og det handler om

mange temaer, sager og kontakter. Uden et stort

bagland kunne vi ikke opnå den slagskraft”.

Formand for Landdistrikternes Fællesråd,

Steffen Damsgaard

Formålet for sammenslutnin

gen er ifølge vedtægterne: ”at

forbedre kontakten mellem øer

nes befolkninger, at skabe og ud

bygge kontakter til private og of

fentlige institutioner, at fremme til

flytningen til øerne for at opretholde

en fastboende befolkning, at arbejde

aktivt for erhvervsfremmende foranstalt

ninger og drive oplysningsvirksomhed om øernes

situation og at medvirke til oprettelse af institu

tioner, der skal arbejde for at fremme udviklingen på

medlemsøerne” (www.danskesmaaoer.dk).

Sammenslutningen af Danske Småøer

fortsat fremtrædende

Småøernes interesseorganisation var fra starten en

græsrodsforening og har mange flere år på bagen end

Landdistrikternes Fællesråd, jf. tidligere. Blandt kendte

rorgængere var Henry Larsen i de første mange år,

hvor det i de senere år er Dorthe Winther.

Sammenslutningen agerer selvstændigt og er or

ganisatorisk knyttet til centralstaten på lige fod

med Landdistrikternes Fællesråd. Mod et tilskud fra

ressortministeriet varetager den en række konkrete

opgaver inden for det område, som gives hjemmel til

i Landdistriktspuljen. Sammenslutningen er ligeledes

høringsberettiget. Som bl.a. interessenterne bag Land

distrikternes Fællesråd tilgodeses sammenslutningens

særligt af Folketingets Udvalget for Landdistrikter og

Øer, hvorunder hører et særligt øudvalg, se senere.

Sammenslutningen er videnformidlende og har taget

mange initiativer, senest f.eks. Øpasset og aktiv med

virken i mulighed for nedbringelse af færgetaksterne

ud fra “landevejsprincippet”. Ud over den centrale

orientering trækker den mange tråde ud bl.a. til de

kommuner, som de små øer er en del af, til forskellige

støtteordninger og til LAGSmåøerne.

Landdistriktsredegørelser

I forlængelse af betænkning 1333 udarbejdede Ind

enrigsministeriet årlige Landdistriktsredegørelser, se

f.eks. Indenrigsministeriet 1997b. Også disse opererer

med indenlandske forhold og politikker i tilknytning til

velfærdsstaten. I redegørelsen i 2007 og i de senere

redegørelser skete der dog en tilnærmelse til Fødevare

ministeriets ressort og de støtteordninger, der sorterer

under det, se f.eks. Regeringen 2007.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Publikationen: "Dansk landdistriktspolitik i nyere tid En længere historie – kort fortalt"

Indenrigsministeriet udarbejdede i forvejen Regional

politiske redegørelser, så i en årrække blev der tale om

to slags parallelle redegørelser. Den afgørende forskel

syntes at være de geografiske enheder. Desuden var

de Regionalpolitiske redegørelser mere overordnede

og havde større fokus på klassiske vækstvariable end

Landdistriktsredegørelserne. En direkte sammen

kædning var der ikke tale om. Fra 2012 udarbejdes til

gengæld én Regional og landdistriktspolitisk rede

gørelse, se Regeringen 2012.

af og formidling om landdistrikternes forhold, jf.

bekendtgørelserne, de årlige redegørelser og midlerne

fra Landdistriktspuljen til forsknings og formidlings

projekter. I

2001

resulterede en folketingsbeslutning

desuden i etableringen af Center for Forskning og

Udvikling i Landdistrikter (CFUL). Centret skulle i en

forsøgsperiode på fem år undersøge, om der var

grundlag for et forsknings, udviklings og formid

lingscenter med landdistrikter som genstandsområde.

Samarbejdet mellem Det skæve Danmark og Land

I de første mange år var landdistrikter set under et ud

fra Danmarks Statistiks definition af et landdistrikt:

Områder uden for sammenhængende beboelse med

200 indbyggere og derover. Senere blev der differen

tieret i forskellige typer landdistrikter, bl.a. bestemt af

funktionelle sammensætninger som ved udmålingen

af LAGmidler eller afstande til byer og befolknings

tæthed, se Regeringen 2014. Da var ressortministeriet

også ændret.

Spoler vi frem til den seneste Regional og land

distriktspolitiske redegørelse (Regeringen 2016), hvor

ressortministeriet var Erhvervs og Vækstministeriet,

er analyseniveauet atter hævet – eller der tales snarere

om udvikling i hele Danmark frem for i landdistrikter.

Redegørelsen har samtidigt fået karakter af at handle

om sektorer, regionale forhold og rammevilkår snarere

end lokal landdistriktspolitik.

distrikternes Fællesråd spillede sammen med Indenrigs

ministeriet en central rolle. Det gjorde også flere af de

aktører og repræsentanter for ildsjæle, der arbejdede

for landdistrikternes udvikling på etableringstidspunk

tet. På det tidspunkt var Karen Jespersen indenrigs

minister, og hun brændte for den pågældende sag.

Der var rift om at tiltrække centeret til forskellige

landsdele, men det blev Esbjerg, som trak det lange

strå. Ressortområdet lå fortsat i Indenrigsministeriet,

men Fødevareministeriet deltog også i oprettelsen af

centeret, dengang med Ritt Bjerregaard som fødevare

minister. Tilknytningen til Fødevareministeriet blev især

tydelig, da rollen som netværkscenter i LEADER+pro

gramperioden blev en del af CFUL’s virke.

CFUL’s bestyrelse var bredt sammensat især af repræ

sentanter fra mange af de ovennævnte kredse. Flere

af bestyrelsens medlemmer var derfor fremtrædende i

andre sammenhænge, hvor der arbejdedes med land

distriktsudvikling. I den femårige forsøgsperiode nåede

centeret at markere sig og kaste lys på udfordringer og

Forskning og formidling

I de første mange år blev der lagt stor vægt på analyser

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Publikationen: "Dansk landdistriktspolitik i nyere tid En længere historie – kort fortalt"

behov for indsatser. En anvendelses og formidlings

orienteret tilgang til forskningen var i højsædet.

I forsøgsperioden forestod Hanne Tanvig ledelsen af

centeret. Efter forsøgsperioden blev et nyt institut

oprettet ved SDU, som senere blev omdannet til det

Carsten Hansen

nuværende Center for Landdistriktsforskning (ved SDU)

med flere forskellige forskningsledere, senest professor

Egon Noe. Frem til nu har der været tale om resultat

kontrakter med forskellige ministerier.

distrikter (MBBL) i

2011

blev der således tydeligt

markeret ændringer. Man talte om ministeren som

“landdistriktsminister”. Carsten Hansen blev land

distriktsministeren, som kæmpede en kamp for at

sætte landdistrikterne på det centralpolitiske landkort.

Ministeriet som sådan skulle gå på tværs og påvirke

de respektive fagministerier, men havde ikke sine egne

beføjelser og myndighedsopgaver på landdistriktsom

rådet. Det havde LAGordningen, Landdistriktspuljen

og nogle af byfornyelsesmidlerne at gøre godt med.

Ministeriet eksisterede frem til 2015.

Bredere organisatorisk forankring

Forankringen af national landdistriktspolitik i Inden

rigsministeriet fungerede frem til 2011. For at sikre, at

landdistriktspolitikken blev opfattet som en bred politik

og sikre et samarbejde med de øvrige relevante mini

sterier, blev der i flere tilfælde nedsat tværministerielle

udvalg. Det var også en begrundelse, da ministerens

Landdistriktsgruppe (ministerens rådgivere) blev afløst

af Regeringens rådgivende udvalg for landdistrikter

(2005). Udvalget fik en bredere rolle og blev i højere

grad sammensat af repræsentanter fra nationale in

teresseorganisationer fremfor især at være præget af

landsbyernes interesseorganisationer og personlige

ildsjæle. Fra 2011 blev udvalget udvidet yderligere med

flere af de landsdækkende faglige organisationer så

som Dansk Arbejdsgiverforening, LO og Arbejderbe

vægelsens Erhvervsråd.

MBBL valgte at tage nye typer initiativer, der især

handlede om at skabe kommunikation og samarbejde

og at “tale landdistrikterne op”. F.eks. etablerede det

en ny hjemmeside (www.livogland.dk) til brug for alle,

der arbejder med landdistriktsforhold. Desuden arran

gerede ministeriet landdistriktskonferencer med et

større islæt af politiske beslutningstagere og erhvervsliv

end tidligere, svarende til udvidelsen af Det rådgivende

udvalg på landdistriktsområdet. Ministeriet nedsatte en

visionsgruppe med fremtrædende personer, der skulle

barsle med en vision for landdistrikternes udvikling.

Visionen blev til under fire overskrifter:

•

Fællesskab

•

Digitalisering

•

Land og by

•

Stedets betydning

Hver af dem var ledsaget af en række delforslag (Vi

sionsgruppen 2012). Ved mediedækningen og lancerin

gen af visionen betonede Visionsgruppen desuden, at

det var de lokale ildsjæle, udviklingen beroede på.

Fra Indenrigsministeriet til Ministeriet for By,

Bolig og Landdistrikter

Med oprettelsen af Ministeriet for By, Bolig og Land

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Publikationen: "Dansk landdistriktspolitik i nyere tid En længere historie – kort fortalt"

•

Søren Hermansen

(formand), ildsjæl bag Samsø som vedvarende energiø, leder af Samsø Energi og Miljø

kontor, medforfatter til bogen Fælledskab, Samsø

•

Susanne Hovmand-Simonsen,

godsejer, har omdannet Knuthenlund til økologisk mejeri og landbrug, Lolland

•

Mikael Ryberg Kristensen,

sangskriver, har bl.a. udgivet albummet Udkantsland og er flyttet fra Vesterbro til

Vendsyssel

•

Frank Erichsen,

vært i tvprogrammet Bonderøven på DR, udlever sin drøm om selvforsyning på sin gård

Kastanjegården på Djursland

•

Marianne Jørgensen,

forfatter og foredragsholder om livet på landet, Selde i MidtVestjylland

•

Niels Hausgaard,

sanger, tekstforfatter og entertainer, Hundelev i Nordjylland

•

Lasse Helner,

sanger og kulturildsjæl, Svendborg

•

Lars Møller,

kommunaldirektør, Holstebro, Midtjylland

•

Pia Bech Mathiesen,

direktør for Danfoss Universe, Sønderjylland

Visionsgruppen un-

der Ministeriet for By,

Bolig og Landdistrik-

ter i 2012. Kilde:

www.livogland.dk

MBBL sendte i det hele taget signaler om nye syn på

landdistrikternes udvikling og aktører. I ministeriets

tid lykkedes det at ændre på enkelte love o.l., men

det mødte kritik pga. manglende “politik”, slagkraft

og klare resultater. Det var også i MBBL’s tid, at

netværkscenteret for LAGordningen blev flyttet fra

København til Nykøbing F. Måske det første signal om

udflytning af statslige arbejdspladser som et politisk

virkemiddel.

MBBL. I udvalget sidder bl.a. de respektive partiers

landdistriktsordførere.

Udvalget skulle se på vilkårene og politikken for

udviklingen i landdistrikterne og på øerne. Det er en

direkte adgang til Folketinget for relevante foreninger,

organisationer og borgere i landdistrikter og på de

mindre øer. Det arbejder på tværs af ministerier og an

dre folketingsudvalg, tager sager op, følger lovforslag

og drøfter f.eks. regeringens landdistriktsredegørel

ser og regionalpolitiske redegørelser til Folketinget.

Udvalget har stået bag og været vært for en lang

række høringer og deltaget i mange besøg rundt om i

landet. Et af de aktuelle resultater af arbejdet er i øvrigt

statslig støtte til nedbringelse af færgetaksterne, idet

udvalget har samarbejdet med kommuner og øer om

at opnå “et landevejsprincip”, se f.eks. www.ft.dk.

Udvalget for Landdistrikter og øer

I mange år har man fra landdistriktskredse ønsket

et landdistriktsudvalg svarende til Øudvalget i

Folketinget. Landdistrikternes Fællesråd var med til at

gøre det til en realitet, hvor udvalget kom til at favne

både landdistrikter og øer. Udvalget for Landdistrikter

og Øer (ULØ) startede samtidig med etableringen af

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Publikationen: "Dansk landdistriktspolitik i nyere tid En længere historie – kort fortalt"

Til Erhvervs- og Vækstministeriet

Ved regeringsskiftet i

2015

blev landdistriktspolitikkens

ressort flyttet endnu engang. Nu blev det Erhvervs og

Vækstministeriet, som skulle holde for, og signalførin

gen blev igen anderledes, nu med minister Troels Lund

Poulsen i front.

Troels Lund Poulsen

Særligt den efterfølgende, omfattende udflytning af

statslige arbejdspladser krævede politisk vilje for at

kunne realiseres. Mange af tiltagene ville i øvrigt i tid

ligere sammenhænge være blevet benævnt “regional

politik”, f.eks. udflytning af statslige arbejdspladser.

Minister Troels Lund Poulsen blev således kendt som

Erhvervs og Vækstministeriet blev afsender af Regerin

gens vækstpakke i 2015 indeholdende en række tiltag

og markedsført bl.a. som landdistriktspolitik:

•

Bedre rammer for landbrugs og fødevareerhvervet,

•

Gode vilkår for produktion og investeringer,

•

Liberalisering af planloven,

•

Gode muligheder for at bo og leve i hele Danmark

(inkl. mobil og bredbåndsdækning) samt ikke

mindst

•

Bedre balance i fordelingen af statslige arbejdsplad

ser (Regeringen 2015).

én, der aktiverede centralstatslige virkemidler i bestræ

belser på at fremme udvikling uden for de største byer

i landet. Til gengæld blev LAGordningen beskåret i

samme åndedrag. Det som ellers var det drivende ele

ment i landdistriktsudvikling – det lokale engagement

og betydningen af aktiviteter “nedefra” – fremstår i

det hele taget ikke som en vægtet indsats.

I skrivende stund er en ny minister, Brian Mikkelsen,

trådt til, og ministeriets navn er ændret til Erhvervs

ministeriet.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Publikationen: "Dansk landdistriktspolitik i nyere tid En længere historie – kort fortalt"

Forskellige begreber, skiftende kurs

– fremtidige udfordringer

Indledningsvis foretog vi en relativt skarp afgræn-

sning af aktørfeltet for “dansk landdistriktspoli-

tik”. Alligevel er feltet ikke entydigt og ej heller,

hvad det har forstået ved landdistriktspolitik.

Meget synes at handle om øjnene, der ser, og

hvorfra de ser.

landdistrikterne landbrugsområder (som tidligere). I

andre sammenhænge er det stort set “provinsen” eller

alt, hvad der ligger på afstand af de største byer, hvis

de da ikke (også) er i fokus på grund af holdninger til

samfundsudvikling og fordelingspolitik.

Ingen klar politik og forvaltning

Uklar definition

Dybest set kan uklarheden om begrebet landdistrikts

politik skyldes, at det er usikkert, hvad der forstås ved

“landdistrikt”, eller at det har skiftet over tid. I flæng

bruges begreber som landsbyer og landdistrikter, øer

samt yderområder. I nogle sammenhænge omfatter

Adskillige aktører har været og er på banen. I de

første mange år var Indenrigsministeriet det centrale

ministerium for landdistriktsspørgsmål, især med lands

bybevægelsen som bastion. Man havde mest blik for

landsbyer, ildsjæle og lokale levevilkår, og at det lokale

niveau skulle aktiveres. Landdistriktspolitikken kom ikke

til at inkludere en landbrugsorientering i den nationale

politik. Snarere tværtimod blev den del af landdistrik

terne henvist til Fødevareministeriet eller varetaget af

landbrugssektoren selv.

”Det er et problem, at landdistriktspolitik ikke

fik et stort format. Den blev ikke helhedsorien-

teret og f.eks. havde blik også for anvendelsen

af de naturlige ressourcer. Jorden er en basal

ressource, som gennem nye former for landbrug

drevet af lokale fællesskaber og i et globalt sam-

arbejde kunne blive en nøgle til ny udvikling”.

Fhv. formand, bl.a. for Landdistrikternes

Fællesråd, Thorkild Ljørring Pedersen

De hel eller halvoffentlige aktører har desuden haft

mange forskellige enkeltsager igennem årene.

Det er blevet typisk for landdistriktspolitik, at

det ikke er én politik eller f.eks. en helheds

søgende, territorial udviklingspolitik.

Aktørerne er også fortsat organiseret i

hjørner af større ministerier og forvalt

ninger, om end der i MBBL’s tid var et

forsøg på at skabe en egen platform.

Thorkild Ljørring

Pedersen

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Publikationen: "Dansk landdistriktspolitik i nyere tid En længere historie – kort fortalt"

Tilsvarende er det typisk, at mange af enkeltsagerne

dukker op med jævne mellemrum. Det er som regel

andre ministerier eller centrale aktører, der har dem

som ansvarsområde, fordi ressortministeriets egne

beføjelser har været begrænsede. Med Erhvervs og

Vækstministeriets vækstplan for udviklingen af “hele

Danmark” blev det dog anderledes, om end land

distriktsbegrebet og fokus på udvikling nedefra ikke

er i centrum. I vækstplanen indgår desuden hensyn til

fødevaresektoren og forhold vedrørende fysisk plan

lægning, som ellers ikke har været omdrejningspunkter

i landdistriktspolitikken hidtil.

Desuden har nye spillere fortløbende meldt sig. Som

regel bidrager de med at italesætte og påvirke politik

ken. Brugen af nyhedsbreve og sociale medier er blevet

særdeles udtalt, i øvrigt også blandt de etablerede som

f.eks. Landdistrikternes Fællesråd.

Eksempler på aktører, som melder sig på banen uden

hel eller halvoffentlig baggrund som de førnævnte, er:

Oprør fra udkanten (se f.eks. Oprør fra Udkanten 2014)

og Danmark på Vippen (se f.eks. Hvidbog Danmark

på Vippen 2015). Landbrug & Fødevarer er ikke ny,

men organisationen har for nylig meldt en ny land

distriktspolitik ud (se Landbrug & Fødevarer 2016). Den

“gamle” forening Landsbyerne i Danmark gør sig fort

sat gældende i medierne og er engageret i kåringen af

Årets Landsby.

Andre igen, f.eks. Realdania, afsætter sine spor igen

nem store programmidler. De er ofte bundet til temaer,

som dermed også er med til at sætte dagsordener for

tiltag rundt om i landet, senest f.eks. temaet “lands

byklynger” i samarbejde med DGI, se f.eks. www.

landsbyklynger.dk.

To forskellige kursretninger

Selv om det i høj grad er et pluralistisk billede, der

kan tegnes af dansk landdistriktspolitik, kan man se

tendenser til to ledende retninger:

1. Udviklingen skal fremmes indefra og nedefra i land

distrikterne (eller på øerne) med animerende puljer

(og med relativt beskedne midler)

2. Udviklingen skal fremmes gennem forskellige sekto

rielle tiltag og rammevilkår udefra eller ovenfra

I de første mange år under Indenrigsministeriet blev

der lagt stor vægt på analyser og viden om landdistrik

ternes udfordringer, og relevante statslige indsatser o.l.

blev indkredset. Men det var især lokal foretagsomhed

og lokal landdistriktspolitik, der lå politikformuleringen

på sinde, udmøntet som et spørgsmål om midler til

ildsjæles projekter. Ordningerne eksisterer fortsat, men

den centralpolitiske bevågenhed synes ikke at have

samme styrke.

Etableringen af MBBL og begrebet “landdistrikt” i

ministeriets navn kunne opfattes som en symbolsk

markering af et mere helhedsorienteret, territorielt per

spektiv. Men virkemidlerne forblev uændrede. Det er

imidlertid udspillene fra Erhvervs og Vækstministeriet,

der giver næring til retning 2.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Publikationen: "Dansk landdistriktspolitik i nyere tid En længere historie – kort fortalt"

Landdistriktspolitikken

Retningen fremover?

Om der kan findes én landdistriktspolitik er tvivlsomt.

Efter landbrugssamfundet er landdistrikter i praksis ble

vet “udvisket” som en afgrænselig og universel enhed,

der også kan formuleres én klar central politik for.

Før det i daglig tale kom til at hedde landdistriktspoli

tik, handlede udviklingen og politikken om landbruget

som motor og dermed nærmere om landbrugsrelateret

politik. I nyere tid har landdistriktspolitikken været

defineret i forhold til en decentral velfærdsstat, der nu

er under stærk forandring og i sig selv efterlader et

usikkert fundament for landdistriktspolitik.

Samtidig bevirker globaliseringen og den teknologiske

udvikling et samfund, hvor landdistrikterne – såvel

som alle andre lokalområder – er dele af et globalt

kompleks med stor foranderlighed. Det påvirkes fra

mange sider, måske især af forhold uden for national

rækkevidde.

Indefra og nedefra

Udefra og oppefra

har to ledende retninger

jf. side 25.

lokale samfund, som skal være hovedaktørerne, for det

er dem, som skal bringe sig i spil i de globale proces

ser. De skal altså indefra og nedefra kunne indgå i nye

relationer med udefra og ovenfra opererende aktører,

se f.eks. OECD 2006, Ray 2007, Shucksmith 2010.

I en ny retning for landdistriktspolitik fra centralt hold

Nyere teorier siger til gengæld, at udvikling i dette

kompleks kan finde sted, når lokale (stedlige vær

dier) og globale relationer (økonomi, viden, magt) kan

mødes og forbindes, også benævnt “glokalitet”. Ud fra

den formel kan landdistrikterne få nye positioner med

mange nye former for erhverv. I givet fald er det de

kunne der derfor komme fokus på, hvordan man oven

fra kan understøtte de lokale samfunds kompetencer

og kapacitet til at agere “glokalt” – hvilket indbefatter

mere end adgang til projektmidler – og dermed selv

skabe egentlig udvikling. Sammenhænge mellem de

nævnte perspektiver 1 og 2 bliver centrale.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Publikationen: "Dansk landdistriktspolitik i nyere tid En længere historie – kort fortalt"

Kilder

Samtaler med

Niels Jørgen Mau Petersen,

fhv. afdelingschef i Indenrigsministeriet, d. 21.11.2016

Flemming Eskildsen,

fhv. fmd. for Det skæve Danmark, d. 07.12.2016

Thorkild Ljørring Pedersen,

fhv. fmd. for Komité for Landsbyer og Landdistrikter, Landdistrikternes Fællesråd og

Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter, d. 14.12.2016

Steffen Damsgaard,

formand for Landdistrikternes Fælleråd, løbende kontakt

Desuden er materialet baseret på deltagerobservation igennem mange år

Skriftlige materialer

Forslag til Folketingsbeslutning om konsekvensanalyse af lovforslags virkninger på udvikling i landdistrikterne og

yderområder og på øerne (2014):

www.retsinformation.dk

Frandsen, J.N. (2010):

Landdistrikterne på herrens mark (www.kristeligtdagblad.dk), 23.01.2010

Hvidbog Danmark på Vippen (2015):

Et Danmark i balance er et rigere Danmark. Danmark på Vippen

Indenrigsministeriet (1992):

Betænkning 1242: Landdistrikterne – ændrede vilkår. Betænkning fra udvalget vedrørende en bæredygtig

udvikling i landdistrikterne. København

Indenrigsministeriet (1997a):

Betænkning 1333: Landdistrikternes udviklingsmuligheder. København

Indenrigsministeriet (1997b):

Landdistriktspolitisk redegørelse. København

Indenrigsministeriet (2001):

Evaluering af kommuners og amters landdistriktspolitik. København

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2002):

Lokal landdistriktspolitik – en vejledning til kommuner og amter. København

Ingemann, J.H. (2010):

Den postagrare ruralitet og den rådne banan: et institutionelt økonomisk, politisk og forvaltningsmæssigt

perspektiv. Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Publikationen: "Dansk landdistriktspolitik i nyere tid En længere historie – kort fortalt"

Landbrug & Fødevarer (2016):

Mere liv udenfor de store byer. Landbrug & Fødevarers bidrag til politik, som skaber et Danmark i balance.

København

Landdistrikternes Fællesråd (2016):

Årsberetning, april 2015marts 2016. Egtved

Maskell, P. (1986):

Industriens flugt fra storbyen – årsager og konsekvenser. Skriftrække fra Institut for trafikturist og

regionaløkonomi, Handelshøjskolen i København.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (2014):

10 gode råd (www.livogland.dk)

OECD (2006):

The New Rural Paradigm – Politics and Governance. Paris

Oprør fra udkanten (2014):

For et helt Danmark – Udkantsmanifestet (www.oprørfraudkanten.dk)

Ray, C. (2006):

Neoendogenous development in the EU. In: Cloke, P. et al (eds.) Handbook of Rural Studies, 278291

Regeringen (1993):

Handlingsplan for landdistrikterne. Regeringens handlingsplan for udviklingen i landdistrikterne. København

Regeringen (2007):

Landdistriktsredegørelse. Regeringens redegørelse til Folketinget. Indenrigs og Sundhedsministeriet og

Fødevareministeriet

Regeringen (2012):

Regional og Landdistriktsredegørelse. Regeringens redegørelse til Folketinget. Erhvervsstyrelsen, København

Regeringen (2014):

Regional og Landdistriktspolitisk redegørelse. Regeringens redegørelse til Folketinget. Ministeriet for By,

Bolig og Landdistrikter, København

Regeringen (2015):

Vækst og udvikling i hele Danmark. Erhvervs og Vækstministeriet, København

Regeringen (2016):

Regional og landdistriktspolitisk redegørelse. Regeringens redegørelse til Folketinget. København

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Publikationen: "Dansk landdistriktspolitik i nyere tid En længere historie – kort fortalt"

Shucksmith, M. (2010):

Disintegrated Rural Development? Neoendogenous Rural Development, Planning and Placeshaping in

Diffuse Power Contexts. Sociologia Ruralis (50) 1

Svenden, G.L.H.S. (2002):

Drømmen om det rigtige liv på landet. Jordens Folk, årg. 37, nr. 4/2002

Tanvig, H.W. (1995):

Lokal industriel udvikling – lokal erhvervspolitik. Fire vestjyske eksempler. Sydjysk Universitetsforlag

Teknologisk Institut (1999):

Evaluering af Landdistriktspuljen. København

Visionsgruppen (2012):

Noget tyder på…Vision for landdistrikterne 2030 (www.livogland.dk)

Hjemmesider

www.danskesmaaoer.dk

www.ft.dk

www.landdistrikterne.dk

www.landsbyklynger.dk

www.livogland.dk

www.sim.dk

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Publikationen: "Dansk landdistriktspolitik i nyere tid En længere historie – kort fortalt"

Kolofon

Titel

Dansk landdistriktspolitik i nyere tid

En længere historie – kort fortalt

Udgiver

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Københavns Universitet

www.ign.ku.dk

Forfattere

Hanne Wittorff Tanvig, Institut for Geovidenskab

og Planlægning, Københavns Universitet (ansv.)

Noa Jankovic, Landdistrikternes Fællesråd

Grafisk arbejde

Jette Alsing Larsen, grafisk formidler, IGN, KU

Forsidefoto

Knud E. Jensen

ISBN

9788779037588 (papir)

9788779037595 (web)

Landdistrikternes Fællesråd har afholdt

udgifter til tryk

Tryk

STEP, 7323 Give

Oplag

500 stk.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Publikationen: "Dansk landdistriktspolitik i nyere tid En længere historie – kort fortalt"

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Publikationen: "Dansk landdistriktspolitik i nyere tid En længere historie – kort fortalt"

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

institut for geovidenskab

o g n at u r f o rva lt n i n g

rolighedsvej 23

1958 frederiksberg c

t l f. 3 5 3 3 1 5 0 0