Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del Bilag 70
Offentligt
1722689_0001.png
Returadresse
Land, By og Kultur – Planlægning
Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing
Til
Erhvervsminister Brian Mikkelsen,
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget og
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Cc:
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Thomas Jensen
Sagsbehandler
Torben Jakobsen
Direkte telefon
99741288
E-post
Dato
[email protected]
10. februar 2017
Sagsnummer
16-032232
Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om planlægning mv. (Moder-
nisering af planloven, bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i
hele landet)
Ringkøbing-Skjern Kommune har med stor interesse gennemgået forslaget til modernisering af plan-
loven. I forlængelse af vores høringssvar til udkastet til ny planlov, skal vi hermed opfordre til, at der
ved de afsluttende forhandlinger foretages følgende justeringer i rammerne for udviklingen i landdi-
strikterne:
Realisering af Søndervig Feriepark
Søndervig Feriepark er et af de udpegede projekter under forsøgsordningen for kyst- og naturturisme,
hvor finansieringen er på plads. Det er afgørende for Byrådet, at den nye planlov baner vej for realise-
ring af Søndervig Feriepark, så projektets store potentiale for udvikling af turismen kan realiseres.
Realiseringen afhænger imidlertid af, at projektets 500 ferieboliger kan få sommerhusstatus. Byrådet
opfordrer derfor stærkt til, at projektet snarest får tildelt 500 af de 1000 ekstra sommerhusgrunde
(differencen mellem de 6000 nye sommerhusgrunde og de 5000 grunde der udtages af planlægnin-
gen). Det er afgørende, at det aktuelle momentum for realisering af projektet ikke forpasses. Derfor
kan realiseringen ikke afvente fordelingsprocessen ved det kommende landsplandirektiv om udlæg af
nye sommerhusområder.
Videreudvikling af eksisterende ferie-og fritidsvirksomheder i kystnærhedszonen
Ifølge planlovens §5 stk. 1, nr. 4 skal ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen placeres ved eksiste-
rende bysamfund eller ved større ferie- og fritidsbebyggelser. Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer
til, at §5 stk. 1, nr. 4 justeres så ferie- og fritidsanlæg, også kan placeres ved eksisterende turismeakti-
viteter, der er etableret på grundlag af en lokalplan. Justeringen vil sikre, at vækstpotentialer for tu-
rismevirksomheder som eksempelvis Adventure Park i Ringkøbing-Skjern Kommune kan realiseres.
Flytning af byggeri i det åbne land
I de kommende omdannelseslandsbyer kan der opføres nye boliger, som erstatning for boliger der
nedrives et andet sted i byen. Ringkøbing-Skjern Kommune hilser modellen med flytning af boliger
meget velkommen. Vi er dog uforstående over for, at modellen begrænses til ganske få omdannelses-
Åbnings- og telefontider
Mandag 10.00-17.00
Tirsdag-fredag 10.00-13.30
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 70: Henvendelse af 10/2-17 fra Ringkøbing-Skjern Kommune om bemærkninger til planloven
1722689_0002.png
landsbyer. Vi ser ingen grund til, at brug af modellen i det åbne land skal udsættes yderligere og even-
tuelt afvente det kommende udvalgsarbejde om landsbyernes fremtid.
Vi foreslår derfor, at princippet indarbejdes og kommer til at gælde hele det åbne land - så vi kan få sat
gang i den hårdt tiltrængt proces med nedrivning, oprydning og omdannelse i landområderne – en
proces der vil være værdifuld for den enkelte borger, for landdistrikterne og for samfundet som hel-
hed!
Ringkøbing-Skjern Kommune håber, at Erhvervsministeren og folketingets øvrige medlemmer vil væ-
re lydhøre og benytte lejligheden til at få indarbejdet disse justeringer, der vil sikre visionen om
Dan-
mark i bedre balance,
herunder at forbedre udviklingsmulighederne i landdistrikterne - bl.a. her i
Ringkøbing-Skjern Kommune.
Venlig hilsen
Iver Enevoldsen
Borgmester
Jens Peter Hegelund Jensen
Kommunaldirektør