ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Materiale fra Anholt Grundejerforening forud for udvalgets besøg 10/2-17

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del Bilag 69
Offentligt

Notat

RETABLERING AF ANHOLT NORDVESTREV

INDHOLD

21. november 2016

Projekt nr. 227205

Dokument nr. 1221994502

Version 1

Udarbejdet af PEAN

Kontrolleret af

Godkendt af

Reetablering af nordvestrevet på Anholt ............................................... 1

Natur ................................................................................................... 5

Kystsikring............................................................................................ 6

Rekreative aktiviteter ........................................................................... 6

Bemanding ........................................................................................... 8

Økonomi ............................................................................................ 10

Referencer ......................................................................................... 10

RETABLERING AF ANHOLT NORDVESTREV

Havbunden omkring Anholt udgøres overvejende af sandbund. En undtagelse er dog

Anholt Nordvestrev som er et sand- og stenrev, der strækker sig 8,2 sømil nordvest for

øen. I 80-erne blev en stor del af stenene på revet fjernet ved ralsugning og stenfiskeri

og det vurderes i dag, at under 5 % at revet er dækket af sten (Danmarks Miljøundersø-

gelser 2004). Stenrev er den danske marine naturtype, der rummer flest dyre - og plan-

tearter. En forudsætning for at kunne opretholde den biologiske mangfoldighed på

stenrevene i Kattegat er, at der er ”konnektivitet” mellem revene, dvs. at de enkelte

områder er forbundet via ”blå korridorer” hvor de enkelte plante- og dyrarter kan spre-

de sig. Som det fremgår af figur 1. forekommer der ikke større stenrev i området om-

kring Anholt. Et velfungerede stenrev her vil derfor have stor betydning for ikke alene

plante-og dyrelivet omkring Anholt men også for plante- og dyrelivet i store dele af

Kattegat.

1902 byggede man en havn på Anholt. Havnen bevirkede at sand og grus begyndte at

aflejre sig nord for Anholt by. Med tiden blev dette område til et bredt strandområde

med strandvolde, strandsøer, rørsump og strandeng, og er nu kendt som ”Flakket”.

Råstofudvindingen i 80-erne på Nordvestrevet med deraf forøgede vanddybde kan

være årsagen til at erosionen nordøst for Anholt Havn har ændret karakter og har sam-

men med de store storme i 2011,2013 og 2015 forøget energipåvirkningen på kysten

med den konsekvens, at området fra havnen og nordøst på er under nedbrydning.

En retablering af Anholt Nordvestrev vil således ikke alene have en effekt på plante- og

dyrelivet i området, men vil sandsynligvis også kunne medvirke til at reducere kystero-

sionen nordøst fra havnen. Desuden vil en retablering af revet give forbedrede rekreati-

ve muligheder for Anholt i form af forbedret fiskeri og dykkeroplevelser samt mulighe-

der for at formidle viden om havmiljøet herunder den vigtigt betydningen af stenrev.

NIRAS A/S

Ceres Allé 3

8000 Aarhus C

CVR-nr. 37295728

Tilsluttet FRI

www.niras.dk

3232

3200

[email protected]

+45 8732

aar-

28885712

[email protected]

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Materiale fra Anholt Grundejerforening forud for udvalgets besøg 10/2-17

Figur 1.

”Konnektivitet” mellem stenrevene i Kattegat og Bælthavet. Bendsen el

al 2007.

På denne baggrund foreslår en samarbejdsgruppe mellem Aarhus Universitet, NIRAS og

Naturfocus, at der udføres et forprojekt med det formål at undersøge mulighederne for

og effekterneaf retablering af Nordvestrevet.

Der er lokal opbakning til gennemførelse af det skitserede projekt – således udtaler et

medlem af bestyrelsen i Anholt Grundejerforening til Michael Bo Rasmussen d. 21 no-

vember 2016 ” Anholt Grundejerforening som positive medspillere, skulle du ønske det,

kan vi sagtens sende en skriftlig tilkendegivelse, hvis du kan bruge det til noget.”

Forprojektet vil indeholde følgende elementer:

Indhentning af viden omkring Nordvestrevets udforming og udstrækning før 80-

erne

Bathymetrisk opmåling med ekkolod og sidescanner sonar af det eksisterende rev

Kortlægning af eksisterende flora og fauna

Forslag til retablering af Nordvestrevet struktur og udformning

Beregning af ændringerafi bølge- og strømforhold ved anlæggelse af nyt rev

Vurdering af et nyt stenrevs effekt på bølge- og strømforhold samt erosion og bio-

diversitet

Vurdering af de forbedrede muligheder for rekreative aktiviteter i form af lystfiske-

ri, dykning, havhaver og miljøformidling.

Projektstyring og samlede økonomiberegninger inkl. beregninger af etableringsom-

kostninger, fagtilsyn under etableringsfasen med dykker mv. samt myndigheds-

håndtering.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Materiale fra Anholt Grundejerforening forud for udvalgets besøg 10/2-17

Ad. 1.

Indhentning af viden omkring Nordvestrevets udforming og udstrækning før 80-

erne

Der vil blive indsamlet viden / dokumentation om Nordvestrevets udformning og ud-

strækning og de geologiske forhold på kysten i perioden før havnen blev etableret og

Nordvestrevet blev udnyttet til ral og stenfiskeri før 80-erne, jf. figur 2. Denne informa-

tion vil blive anvendt dels ved vurdering af Nordvestrevets oprindelige struktur og ud-

strækning – og dermed dets basis for lokal og regional biodiversitet – så en genetable-

ring kan medvirke til en genopretning af den oprindelige biodiversitet, dels for at an-

skueliggøre effekten af etablering af havnen og fjernelse/reduktion i omfang af Nord-

vestrevet på erosionsforholdene på kyststrækningen umiddelbart NØ for havnen.

Ad. 2. Bathymetrisk opmåling

Bathymetrisk opmåling i form af (dybdeforhold/hældninger) og kortlægning af eksiste-

rende habitater/substrattyper med fokus på stenrevsforekomster af Anholt Nordvestrev

udføres med side scan Imaging (SSI). SSI er at side scan sonar system specielt velegnet

til lavvandede områder er specificeret ved en 455/800 KHz 2*86 /55 beam sonar dæk-

kende et scan-bredde op til optil 75 m på hver side af fartøjet og en vanddybde op til 30

m. Kortlægningen udføres ved gennemsejling af linjer i et veldefineret grid dækkende et

prædefineret område af revet med omgivelser. Sonar-data behandles i et 3D-GIS Sonar

applikation med mulighed for konstruering af en tredimensionel model af eksisterende

revforekomster og lokalisering af eventuelle anomalier.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Materiale fra Anholt Grundejerforening forud for udvalgets besøg 10/2-17

Figur 2. Nordvestrevet udstrækning i henholdsvis 1967, 1972, 1991 og 2002

Ad3. Den eksisterende flora og fauna

Den eksisterende havbund med flora og fauna på Nordvestrevet vil blive beskrevet og

undersøgelserne vil blive fortaget i henhold til gældende tekniske anvisninger (makroal-

ger på kystnær hårdbund(M12) og fauna på kystnær hårdbund (M17). Resultaterne fra

disse undersøgelser vil blive brugt som baseline således at man senere, når Nordvestre-

vet er genetableret ved tilsvarende undersøgelser vil kunne vurdere ændringer i biodi-

versiteten.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Materiale fra Anholt Grundejerforening forud for udvalgets besøg 10/2-17

Ad. 4. Forslag til retablering af Nordvestrevet - struktur og udformning

Retablering af revet kan ske ved udlægning af klippestykker fra f.eks. Norge.

Revets struktur og udformning skal primært tilgodese biodiversiteten i området, men

skal desuden også optimeres i forhold til reduktion/ændring i kysterosionen umiddel-

bart NØ for revet.

Figur 3. Habitatområde H42 nord for Anholt.

NATUR

Ved retablering af revet vil der ske en genetablering af flora og fauna på revet til gavn

for den lokale/regionale biodiversitet. Erfaringerne fra ”Blue Reef” projektet ved Læsø

viser at fisk, skaldyr og naturlige samfund af tangarter etableres i løbet af få år. Revet vil

indgå i et samspil med andre revlokaliteter i Kattegat og vil dermed være med til at

stabilisere bestandene af flora og fauna tilknyttet revene.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Materiale fra Anholt Grundejerforening forud for udvalgets besøg 10/2-17

Natura 2000-område nr. 46 ”Anholt og havet nord for Anholt” er udpeget både som et

habitatområde (H42), figur 3 og et fuglebeskyttelsesområde (F32) med et samlet areal

på 47.878 ha. Desuden er området udpeget som Ramsarområde (R12).

Udpegningsgrundlaget for område er bl.a. Sandbanke (1110), Lagune (1150) og Rev

(1170). Retablering af Nordvestrevet vil således være i overensstemmelse med N2000

udpegningsgrundlaget.

I de senere år er der konstateret ændringer og tiltagende oversvømmelse af Flakket

med tilhørende lagune. Retablering af Nordvestrevet skal tilgodese og beskytte denne

vigtige naturtype.

Figur 4.

Anholt Nordvestrev 2004. Spredte sten bevokset med strengetang, led-

tang og carrageentang. Foto: Michael Bo Rasmussen

KYSTBESKYTTELSE

Nordvestrevet retableres så dets funktion som kystbeskyttelse af den nordvendte

kyststrækning lige umiddelbart for havnen optimeres. På denne måde reduceres

behovet for sandfodring på strækningen for at sikre vejanlæg og campingplads.

Revets funktion som kystbeskyttelse optimeres ved modellering af forskellige ud-

formninger af revet.

REKREATIVE AKTIVITETER

Nordvestrevet ligge så tæt på kysten ved Anholt at det kan forventes at lokale og

turister vil benytte revet som lokalitet med mulighed for naturoplevelser. Revet kan

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Materiale fra Anholt Grundejerforening forud for udvalgets besøg 10/2-17

primært anvendes til undervandsoplevelser/undervandsjagt/ snorkeldyk-

ning/dykning/lystfiskeri samt indsamling af tang og skaldyr til anvendelse som fø-

devare. Desuden kan der både foregå erhvervsfiskeri ved/på revet.

Retablering af Nordvestrevet kan også betyde at stranden ved campingpladsen bli-

ver mere attraktiv for turister og de lavvandede forhold giver gode muligheder for

naturoplevelser og f.eks. badning, sejlads med havkajak etc.

Det er muligt at optimere udformningen af revet både så det bliver attraktivt for

forskellige fiskearter som er knyttet til rev samt hummere, eventuelt ved udlægning

af egentlige hummerskjul og/ eller etablering af huledannende revstrukturer. Revet

kan også udformes så det bliver et sted hvor der er gode vækstmuligheder for for-

skellige tangarter. De forskellige tangarter vil indfinde sig naturligt på revet, men

etableringsfasen kan forkortes ved f.eks. at beså dele af revet med tangsporer fra

f.eks. sukkertang, blære tang og savtang og evt. purpurhinde og Søl

I forbindelse med revet kan der etableres en foreningsbaseret havhave hvor lokale

og turister/sommerhusgæster sammen kan dyrke skaldyr og tang til ikke kommer-

cielt formål, se figur 5.

Ad. 5. Beregning af ændringer i bølge- og strømforhold ved anlæggelse af nyt rev

Effekterne af genetablering af forskellige udformninger af Nordvestrevet på de lo-

kale bølge- og strømforhold og kystmorfologien vil blive undersøgt ved anvendelse

af hydrauliske modeller. Modelberegningerne benyttes desuden til at dimensioner

revets opbygning med stenstørrelser og anlæg, således at revets kan modstå de

fremtidige påvirkninger fra storme og klimaforandringen uden at bryde sammen el-

le blive undermineret eller blive sandet til.

Ad. 6. Vurdering af et retableret stenrevs effekt på bølge-, strømforhold, erosion og

biodiversitet

Ud fra den etablerede viden om biodiversiteten i området, de lokale fysiske og hy-

drografiske forhold samt modelstudierne vil der blive udarbejdet en samlet vurde-

ring af effekterne af genetablering af Nordvestrevet og der vil blive lavet forslag til

forskellige mulige udformninger af revet.

Ad. 7. Vurdering af de forbedrede muligheder for rekreative aktiviteter i form af

lystfiskeri, dykning, havhaver og miljøformidling.

Det vil blive vurderet, hvordan genetableringen af Nordvestrevet kan bidrage med

nye og forbedrede muligheder for rekreativ udnyttelse af området. Der vil blive fo-

kuseret på:

lystfiskeri

dykning/undervandsjagt

indsamling af tang og skaldyr

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Materiale fra Anholt Grundejerforening forud for udvalgets besøg 10/2-17

dyrkning af tang og skaldyr i havhave

naturoplevelser f.eks. observation af fugle og sæler

Udvikling af disse rekreative aktiviteter/muligheder vil udgøre et godt udgangs-

punkt for at involvere turister og fastboende i at overvågningen af miljøforholdene

på Nordvestrevet og i kystområdet i det hele taget (”citizen science”) – så aktivite-

terne på og ved revet kan være udgangspunkt for spændende og aktiv miljøfor-

midling.

Figur 5.

Hjemmesiden for ”Fjordhaverne i Limfjorden”, se mere information om

fjordhaverne på

http://www.fjordhaver.dk/.

PROJEKTSTYRING OG SAMLEDE ØKONOMIBEREGNINGER INKL. BEREGNINGER

AF ETABLERINGSOMKOSTNINGER, FAGTILSYN UNDER ETABLERINGSFASEN

MED DYKKER MV. SAMT MYNDIGHEDSHÅNDTERING.

I forbindelse med planlægning og gennemførelse af projektet skal der gennemfø-

res projektstyring og samlede økonomiberegninger inkl. beregninger af etable-

ringsomkostninger. Myndighedshåndtering i form af udarbejdelse af ansøgninger

om tilladelser og forhandlinger skal klares af tidligt i projektudviklingsfasen. I for-

bindelse med feltarbejde etc. i projekteringsfasen og etableringsfasen skal der fø-

res fagtilsyn under etableringsfasen med dykker mv.

BEMANDING

Per Andersen - NIRAS

Arbejder med overvågning af det marine miljø samt genopretning af marin natur inkl.

stenrev og ”hummerskjul” samt produktion af BLÅ biomasse i form af blåmuslinger og

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Materiale fra Anholt Grundejerforening forud for udvalgets besøg 10/2-17

tang til konsum, foder og rekreationelle aktiviteter, f.eks. i forbindelse med etablering

og drift af hav-/fjordhaver inkl. foreningsdannelse og udvikling af foreningsakviteter.

Jeg har i den forbindelse været ansvarlig for at myndighedsarbejdet i form af udarbejde

ansøgninger om tilladelser mv. til etablering og drift af havbrug, muslingeopdræt, tang-

anlæg og havhaver samt ”hummerskjul”. Jeg har også erfaring med udarbejdelse af

N2000 miljøvurderinger og VVM vurderinger. Jeg har arbejdet med problemstillinger

omkring invasive/ikke hjemmehørende arter samt monitering og management af skade-

lige/giftige alger (HAB’s) for den danske muslingeindustri, de danske havbrugere samt

danske kommuner.

Jan Dietrich - NIRAS

Solid professional baggrund indenfor hydraulik, havne, kyst og miljø discipliner opnået

som senior rådgiver projektleder og team leder for et bredt udsnit af opgaver i og udenfor

Danmark siden civilingeniøruddannelsen blev afsluttet i hydraulik, havnebygning og geo-

teknik i 1970.

Bred erfaring med strategisk planlægning og masterplanlægning af havne, kyster samt

gennemførelse af VVM undersøgelser inklusive klimatilpasning.

Dybtgående kendskab og erfaring med numeriske modeller f.eks. MIKE systemerne i

forbindelse med design indenfor kyst, havne, vand og miljøsektoren.

Peter Fløcke Klagenberg - NIRAS

Arbejder som projektleder på kyst-, havoversvømmelses- og klimatilpasningsprojekter

og er specialist indenfor kystbeskyttelse og oversvømmelse fra havet ved modelleringer,

digebrud-analyser, rådgivning ved digebyggeri, klimasikring af byer og landområder etc.

Som projektleder har han fokus på tværfaglig optimering med inddragelse af faglige

kompetencer indenfor de forskellige fagdiscipliner som bl.a. Han har specialistviden

indenfor kystbeskyttelse med kystdynamik herunder kystfodring og højvandsbeskyttelse

med klimatilpasning og digebyggeri samt GIS. Indenfor den tværfaglige disciplin, nume-

risk modellering, har han udviklet digebruds-værktøjer og i beredskabsøjemed er disse

modelleringer enestående for viden om vandets tidslige udbredelse i kystnære områder.

I øjeblikket arbejder han særligt med klimatilpasning mod stormflod, kystbeskyttelse,

digebyggeri og retablering efter skader i kystområder forvoldt af storme og som følge af

eller til forebyggelse af stormflod.

Michael Bo Rasmussen - Aarhus Universitet

Har arbejdet med kortlægning af vegetationsforhold i danske farvande i 30 år. Har ud-

ført undersøgelser af vegetations- og faunaforhold på udvalgte stenrev i Kattegat gen-

nem 9 år. Har været hovedansvarlig for vegetationsundersøgelser i forbindelse med

miljømyndighedernes overvågning af etablering af Øresundsforbindelsen Har stor erfa-

ring i brug og anvendelse af ROV til kortlægning af vegetation og bundforhold. Har fore-

taget mere end 6000 dyk i danske farvande. Har i de senere år arbejdet med kortlæg-

ning af havbundens vegetationsforhold langs store dele af den Grønlandske vestkyst.

medvirket i forbindelse med Naturstyrelsens projekter Marin habitatkortlægning i de

indre danske farvande og Nordsøen i 2014 og 2015. Ekspert i dyrkning og anvendelse af

tang.

Karsten Dahl - Aarhus Universitet

Har arbejdet med monitering og kortlægning af stenrev og øvrige bentiske habitater.

Ansvarlig for og udvikling af den nationale NOVANA stenrevsovervågning i Natura-2000

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Materiale fra Anholt Grundejerforening forud for udvalgets besøg 10/2-17

områder. 25 års praktisk erfaring med overvågning. Kortlægning af stenrev, boblerev og

sandbanker. Udvikling af ny metode til kartering af stenrev baseret på multibeam data.

Kompetencer indenfor implementering og rapportering af de Europæiske marine direk-

tiver: Vandrammedirektiv, Habitatdirektiv, Det Marine Havstrategidirektiv. Herunder

bistand til Miljøministeriets udarbejdelse af basisnotater, udarbejdelse af Habitatdirek-

tivets marine artikel 17 rapporteringer, notater og andre forvaltningsrelevante opgaver.

projektleder på flere store internationale EU og NMR finansierede projekter omhand-

lende marin naturgenopretning (Blue Reef projektet).

Christian B. Hvidt - Naturfocus.

Christian B. Hvidt has more than 30 years of management experience in biological

investigations in connection with environmental assessment, survey, monitoring and

research programmes, - including extensive experiences in:



Employment of highly advanced techniques and innovative performance of

engagements.



Taxonomic analysis of fauna in Fresh-, Brackish- and Marine water.



Fish stock surveillance and assessments in rivers, lakes and marine environments.



Ecology in freshwater streams and lakes and marine environments



Whole lake studies and bio-manipulation



Use of a variety of standard monitoring systems.



Design, construction and use of monitoring equipment and systems including hydro

acoustic echo sounding, underwater and aerial photography, acoustical bathymetry,

analyzing computer systems and Geographical Information Systems (GIS).



UAS operator (Unmanned Airborne Systems) and competences in remote sensing,

mapping, 3D modelling and media production of recorded UAS photo and video.



Data management and establishment of databases.



Training of surveillance staff.

ØKONOMI

REFERENCER

Bendsen el al 2007. Bendtsen j., J. Söderkvist, K. Dahl, J.L.S. Hansen og J. Reker. Model

simulations of blue corridors in the Baltic Sea. Balance interim report no. 9.

Danmarks Miljøundersøgelser 2004. Svanegrunden, Samsø og Anholt

Undervandsvegetation 2004. Notat til Aarhus Amt.