Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del Bilag 69
Offentligt
Udvalgte citater angående Nordvestrevet og stenrev generelt:
”Langs den 8,5 km lange transekt ved Anholt Nordvestrev udgøres over 90% af havbunden af sand. Fra
kysten og ud til 4 m's dybde er 30-70% af havbunden dækket af 5-60 cm store sten. Endvidere
forekommer der spredte sten i dybdeintervallet 4-6 m. Området er meget bølge- og strømeksponeret, og
der foregår meget store materialevandringer i området, der hele tiden ændrer dybdeforholdene og revets
udformning. Der er således meget dårlig overensstemmelse med de foreliggende søkort og
udformningen af revet i dag.”
(notat
Aarhus Amt Svanegrunden, Anholt og Samsø, Undervandsvegetation
2004).
”Fire forhold er væsentlige i vurderingen af tabet af naturkvalitet som følge af stenindvinding:
1. Ved indvinding af sten fra havbundens overflade fjernes det levested, der er afgørende for
hårdbundens dyre- og planteliv.
2. Ved indvinding på lavt vand, mindre end ca. 10 m’s dybde, skades i særlig grad levesteder for
håndbundsvegetationen.
3. Ved indvinding af de store sten fjernes revets beskyttende dække mod bølger og strøm. Ny erosion
kan sættes i gang og levesteder for planter og dyr ændre karakter fra beskyttet til eksponeret.
4. Indvinding på de såkaldte huledannende rev, hvor stenene ligger stablet i bunker, medfører, at
hulerne mellem stenen forsvinder. Dermed forsvinder også en biologisk betydningsfuld niche.
Før 1996 kunne stenfiskerne hente sten overalt på søterritoriet, med mindre det konkret var forbudt.
Eksempelvis var det visse steder forbudt at indvinde råstoffer tættere end 200 meter fra kysten.
Forbuddet gjaldt de steder, hvor der var opsat skilte, eller hvor det tydeligt fremgik af
fredningsbestemmelser, at råstofindvinding ikke måtte finde sted. Denne regel blev ændret i 1996, så al
indvinding fra havbunden skulle finde sted i geografi sk afgrænsede områder, hvor der var blevet
foretaget en biologisk vurdering først. Den frie ret til at indvinde overalt på havområdet var ophørt.2
(citat Stenrev – Havbundens oaser, DMU 2003)
”Der
er forskellige mulige årsager til ændringen i kystudviklingen og det kan også være tale om en
kombination af årsager. Mulige årsager kan være havnen, som er anlagt i 1902 og som medfører
læsideerosion øst for havnen.
En anden årsag kan være stenfiskeriet i 1900-tallet på Nordvestrevet,
som har betydet større dybder med større bølgeenergiindfald på kysten.
Der er også den mulighed
at vindvirkeresultanten er drejet med uret, hvilket vil medføre ændrede bølgeforhold. Det ligger dog
ikke kommissoriet, at undersøge årsagen til kysterosionen på den aktuelle strækning.”
(citat notat fra
Kystdirektoratet om kystbeskyttelse på Anholt januar 2013 – vores fremhævning))
”REETABLERING
AF ANHOLT NORDVESTREV
Havbunden omkring Anholt udgøres overvejende af sandbund. En undtagelse er dog Anholt
Nordvestrev som er et sand- og stenrev, der strækker sig 8,2 sømil nordvest for øen. I 80-erne blev en
 ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Materiale fra Anholt Grundejerforening forud for udvalgets besøg 10/2-17
stor del af stenene på revet fjernet ved ralsugning og stenfiskeri og det vurderes i dag, at under 5 % at
revet er dækket af sten (Danmarks Miljøundersøgelser 2004). Stenrev er den danske marine naturtype,
der rummer flest dyre - og plantearter. En forudsætning for at kunne opretholde den biologiske
mangfoldighed på stenrevene i Kattegat er, at der er ”konneksitet” mellem revene, dvs. at de enkelte
områder er forbundet via ”blå korridorer” hvor de enkelte plante- og dyrearter kan sprede sig. Som det
fremgår af figur 1. forekommer der ikke større stenrev i området omkring Anholt. Et velfungerende
stenrev her vil derfor have stor betydning for ikke alene plante-og dyrelivet omkring Anholt men også
for plante- og dyrelivet i store dele af Kattegat.
1902 byggede man en havn på Anholt. Havnen bevirkede at sand og grus begyndte at aflejre sig nord
for Anholt by. Med tiden blev dette område til et bredt strandområde med strandvolde, strandsøer,
rørsump og strandeng, og er nu kendt som ”Flakket”. Råstofudvindingen i 80-erne på Nordvestrevet
med deraf forøgede vanddybde kan være årsagen til at erosionen nordøst for Anholt Havn har ændret
karakter og har sammen med de store storme i 2011,2013 og 2015 forøget energipåvirkningen på
kysten med den konsekvens, at området fra havnen og nordøst på er under nedbrydning.
En retablering af Anholt Nordvestrev vil således ikke alene have en effekt på plante- og dyrelivet i
området, men vil sandsynligvis også kunne medvirke til at reducere kysterosionen nordøst fra havnen.
Desuden vil en retablering af revet give forbedrede rekreative muligheder for Anholt i form af
forbedret fiskeri og dykkeroplevelser samt muligheder for at formidle viden om havmiljøet herunder
den vigtigt betydningen af stenrev.
Nordvestrevet retableres så dets funktion som kystbeskyttelse af den nordvendte kyststrækning lige
umiddelbart for havnen optimeres. På denne måde reduceres behovet for sandfodring på strækningen
for at sikre vejanlæg og campingplads.
Revets funktion som kystbeskyttelse optimeres ved modellering af forskellige udformninger af revet.”
(Citat NIRAS, Aarhus Universitet og Naturfocus, projekt nr. 227205, 21 nov. 2016 Reetablering af Anholt
Nordvestrev).
”Samtidig har der i Kattegat fundet et omfattende stenfiskeri sted, størst i områder med mindre end
10m dybde. Man kan derfor forestille sig, at kunstige rev i Danmark primært kommer på
tale i forbindelse med naturgenopretning. Betydning af de naturlige hårdbundsområder eller naturlige
rev for fisk og fiskeriet har ikke været undersøgt, og dermed kan man kun spekulere på betydningen af
f.eks. stenfiskeriet.
Konklusionen i vores første rapport: DFU-rapport nr. 42 og 42a (Støttrup & Stokholm, 1997) pegede
på et behov for naturgenopretning i Kattegat området. Dette bør udføres i kombination med en mere
målrettet strategi for udlægning, der sigter mod en bevaring af biodiversiteten, beskyttelse af opvækst
og gydeområder for fisk, samt mod ophjælpning af hummerbestanden. Resultaterne af den opnåede
viden vil også kunne anvendes på andre områder, f.eks. til rådgivning om en mere hensigtsmæssig
udformning af sokler til havvindmøller eller bropiller.
Stenrevene i danske farvande er udvaskede postglaciale randmoræner, der på søkortene kan lokaliseres
som større eller mindre undersøiske øer, der i buer afspejler formen på den istunge, der blev dannet
under vekslende perioder med nedfrysning og afsmeltning. Den arealmæssige udbredelse af disse rev er
 ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Materiale fra Anholt Grundejerforening forud for udvalgets besøg 10/2-17
ikke kendt, da der først i 1990'erne er påbegyndt en detaljeret indsamling af viden om de danske
stenrev. Der har gennem årtier været foretaget indvinding af sten fra havbunden af et skønsmæssigt
omfang siden 1950 på ca. 1,4 mill. m3
• I 1992 fik stenrev en særlig status, idet denne naturtype specifikt blev nævnt i EU-direktivet om
bevaring af arter og levesteder, i daglig tale kaldet Habitatdirektivet. Medlemslandene forpligtiger sig
til at beskytte blandt andet denne naturtype og til at udpege habitatområder samt overvåge plante og
dyrelivet på de udvalgte områder.”
(Citat Kortlægning af stenrev, stenfiskeri og fiskeri på hård bund samt metoder til videnskabelige
undersøgelser af rev og hård bund. DFU rapport nr. 63 1999. Danmarks Fiskeriundersøgelser Josianne G.
Spøttrup (redaktør)).
“DANMARK-KØBENHAVN: MILJØBESKYTTELSE
Forundersøgelser for genopbygning af stenrev i Natura 2000-område Gilleleje Flak og tragten.
Stenrevene i Natura 2000 område nr. 195 Gilleleje Flak og Tragten er markant påvirket af tidligere
tiders stenfiskeri. Fjernelse af store sten har forringet revenes artsrigdom og sandsynligvis været med til
at gøre dele af det tilbageværende rev ustabilt som følge af erosion i det strømfyldte farvand med
spredning af mindre sten til følge.
Naturstyrelsen har derfor i Natura 2000-planen for området foreslået, at stenrevet genetableres i
området. Projektet skal bidrage til mål om opnåelse af gunstig bevaringsstatus for områdets rev.
Der er afsat 8 300 000 DKK til projektet, heraf er der afsat 1 000 000 DKK til forundersøgelser. Efter
forundersøgelserne er gennemført skal der udarbejdes en ansøgning om LIFE-midler til projektet.
Opnås LIFE midler vil det samlede budget til revgenopretning være ca. 16 000 000 DKK.
Som forberedelse til LIFE ansøgning og til selve projektet skal der gennemføres en række
forundersøgelser, som skal fastlægge forslag til opbygning og placering mv. for revet.”
Frist for modtagelse af bud eller ansøgninger om deltagelse: 26-02-2016 13:00:00
(Citat Udbudsmateriale udsendt af Naturstyrelsen 20 januar 2016