Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del Bilag 69
Offentligt
1721140_0001.png
Svanegrunden, Samsø og Anholt
Undervandsvegetation 2004
Notat
 ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Materiale fra Anholt Grundejerforening forud for udvalgets besøg 10/2-17
1721140_0002.png
I
ndledning
I forbindelse med Århus Amts overvågning af vegetationen i de kystnære farvande er der i 2004
foretaget en undersøgelse af forekomsten af makroalger og ålegræs på 5 transekter i farvandet
omkring Svanegrund samt på 5 transekter ud for den sydvestlige del af Samsø, figur 1.
Undersøgelserne er udført i henhold til NOVANA-programmets Teknisk Anvisning for marin
overvågning – bundvegetation.
Tr. 4
Tr. 5
Tr. 1
Tr.5
Tr. 2
Tr.4
Tr. 3
Tr. 3
Tr. 2
Tr. 1
Figur 1. Svanegrund og den sydvestlige del af Samsø med angivelse af transekter for vegetations-
undersøgelse.
Svanegrunden
Svanegrunden er en forholdsvis lavvandet lokalitet, som til tider kan være meget eksponeret for
strøm og bølger, hvilket afspejler sig i bundforholdene og vegetationens sammensætning.
Transekt 1.
Havbunden langs transekt 1 udgøres fortrinsvis af sand med spredte 5-60 cm store sten. Fra kysten
og ud til 4 m's dybde dækker stenene 10-45 % af bunden. På dybere vand forekommer der kun
ganske få sten.
Vegetationen udgøres dels af makroalger og dels af ålegræs. I alt er der registreret 26 makro-
algearter fordelt på 17 rødalger, 7 brunalger og 2 grønalger. Vegetationen på lavt vand er
overvejende domineret af brunalger som Savtang (Fucus
serratus)
og Blæretang (Fucus
vesiculosus)
samt rødalger som Horntang (Ahnfeltia
plicata),
Carrageentang (Chondrus
crispus)
og
Alm. ledtang (Polysiphonia
fucoides).
Vegetationsbæltet af Savtang og Blæretang vokser ud til 4
m's dybde og dækker 70-80% af de forekommende sten. På dybere vand afløses brunalgerne af en
vegetation hovedsageligt bestående af rødalger domineret af arter som Gaffeltang (Furcellaria
lumbricalis),
Fliget rødblad (Phyllophora
pseudoceranoides),
Blodrød ribbeblad (Delesseria
sanguinea),
Bugtet ribbeblad (Phycodrys
rubens),
Alm. ledtang (Polysiphonia
fucoides)
og Rødris
 ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Materiale fra Anholt Grundejerforening forud for udvalgets besøg 10/2-17
(Rhodomela
confervoides).
Det totale vegetationsdække på vandybder over 4 m er dog meget ringe,
hvilket skyldes mangel på velegnet substrat for algerne. Fra 2-4 m's dybde forekommer spredte
totter af løstliggende eutrofieringsbetingede alger, som dækker 5-10% af havbunden. Ålegræs
dækker i dybdeintervallet 1-4 m 10-60% af bunden. Det er bemærkelsesværdigt, at ålegræs ikke
forekommer på dybere vand på denne transekt.
Transekt 2.
Øst for Svanegrund, på transekt 2, udgøres havbunden overvejende af sand, og der forekommer
kun spredte 10-30 cm store sten, som dækker 2-5% af bunden. Området er over en flere km. lang
strækning meget lavvandet, og bunden bærer præg af at være meget påvirket af strøm og bølger.
Ud til 4 m's dybde er mindre end 20% af stenene dækket af vegetation, hvilket sandsynligvis
skyldes eksponeringsforholdene. I dybdezonen 0-2 m domineres den sparsomme vegetation af
brunalger som Strengetang (Chorda
filum),
Blæretang (Fucus
vesiculosus),
Savtang (Fucus
serratus)
og Knold- og totalge (Elachista
fucicola).
På dybder over 2 m begynder der at komme en
del rødalger, men først på vanddybder over 4 m er vegetationen domineret af rødalger. Heraf er
arter som Kile-rødblad (Coccotylus
truncatus),
Alm. rødtråd (Ceramium
rubrum),
Alm. ledtang
(Polysiphonia
fucoides)
og Fin ledtang (Polysiphonia
stricta)
de hyppigst forekommende. Store
brunalger som Savtang (Fucus
serratus),
Sukkertang (Laminaria
saccharina)
og Fingertang
(Laminaria
digitata)
forekommer også på dybere vand. Der er ikke konstateret forekomst af
løstdrivende eutrofieringsbetingede alger på transekten, hvilket sandsynligvis igen skyldes, at
transekten er meget strøm- og bølgeeksponeret. I modsætning til algevegetationen forekommer der
på transekten en meget veludviklet ålegræsvegetation, der dækker op til 90% af sandbunden. Heller
ikke på denne transekt er der registreret forekomster af ålegræs på vandybder over 4 m.
Transekt 3.
I modsætning til området øst for Svanegrund forekommer der i området sydøst for Svanegrund en
del sten på havbunden specielt på vandybder over 2 m, hvor op til 80% af bunden er dækket af både
små og store sten.
Der er på transekt 3 registreret 24 makroalgearter, hvoraf rød- og brunalger udgør hovedparten. Der
er derimod ikke registreret forekomst af ålegræs. Det på trods af, at bundforholdene specielt på lavt
vand synes velegnet. Fra kysten og ud til 1 m's dybde er vegetationen meget spredt, men fra 1-4 m's
dybde er vegetationen domineret af et brunalgebælte bestående af Blæretang (Fucus
vesiculosus),
Savtang (Fucus
serratus),
Strengetang
(Chorda filum)
og Alm. skægtang (Dictyosiphon
foeniculaceus).
På dybere vand domineres vegetationen også på denne transekt af rødalger som
Gaffeltang (Furcellaria
lumbricalis),
Fliget rødblad (Phyllophora
pseudoceranoides),
Blodrød
ribbeblad (Delesseria
sanguinea),
Bugtet ribbeblad
(Phycodrys rubens)
og Rød lærkealge
(Brongniartella
byssoides).
I dybdeintervallet 6-8 m forekommer der endvidere forholdsvis tæt
vegetation, store bladformede brunalger, hvoraf Fingertang
(Laminaria digitata)
er den hyppigst
forekommende. Foruden fasthæftet alger er der i dybdeintervallet 4-6 m noteret en del løstdrivende
forekomster af Bruntråd (Ectocarpus
siliculosus),
som enkelte steder dækker op til 20% af
havbunden.
Transekt 4.
Langs transekt 4 forekommer der 10-20% af havbunden ud til 2 m's dybde dækket af håndstore
sten. På dybere vand reduceres forekomsterne af sten markant og dækker her kun 2-5% af bunden.
Sammenlignet med de øvrige transekter er algevegetationen forholdsvis artsfattig på transekt 3, idet
der kun er registreret 20 arter, hovedsageligt rød- og brunalger. Foruden at området er artsfattigt,
overstiger de enkelte arters dækningsgrad sjældent 5-10%. En undtagelse herfra er dog vegetationen
af Blæretang (Fucus
vesiculosus),
som ud til 2 m's dybde dækker 30-40% af bunden og er her
 ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Materiale fra Anholt Grundejerforening forud for udvalgets besøg 10/2-17
sammen med Alm. skægtang (Dictyosiphon foeniculaceus) og Alm. ledtang (Polysiphonia
fucoides)
de hyppigst forekommende arter. På vanddybder over 2 m er algevegetationen domineret
af rødalger som Gaffeltang (Furcellaria
lumbricalis),
Alm. rødtråd (Ceramium
rubrum)
og Alm.
ledtang (Polysiphonia
fucoides)
og af brunalger som Strengetang (Chorda
filum)
og Savtang
(Fucus
serratus).
Herforuden forekommer der enkelte totter af eutrofieringsbetingede alger, der dog
ikke dækker mere end 5% af bunden. Ålegræs forekommer fra 2-6,1 m's dybde, hvor vegetationen
dækker helt op til 80% af sandbunden. Transekt 4 er det område omkring Svanegrund, hvor ålegræs
har den største dybdeudbredelse.
Transekt 5.
På transekt 5 vest for Svanegrund udgøres havbunden fortrinsvis af sand med enkelte spredte sten.
En undtagelse er dog i dybdeintervallet 2-4 m, hvor 20-30% af bunden er dækket af forholdsvis
store sten.
Vegetationen af makroalger på transekt 5 er stort set identisk med vegetationen på transekt 4.
Vegetationen er på lavt vand er domineret af Blæretang (Fucus
vesiculosus),
Savtang (Fucus
serratus),
Alm. skægtang (Dictyosiphon
foeniculaceus)
og Alm. rødtråd (Ceramium
rubrum).
I
mellemdybden domineres vegetationen af bladformede rødalger som Blodrød ribbeblad
(Delesseria
sanguinea)
og Bugtet ribbeblad (Phycodrys
rubens).
På dybere vand er det især arterne
Fliget rødblad (Phyllophora
pseudoceranoides)
og Kile-rødblad (Coccotylus
truncatus),
der udgør
den største del af vegetationen. Foruden disse arter er der også registreret forekomst af Dusktang
(Dasys
baillouviana)
- en art, som ikke er forekommer på de øvrige transekter. Der er på denne
transekt ikke registreret forekomst af ålegræs eller løstdrivende eutrofieringsbetingede alger.
Konklusion
Vegetationsforholdene på de undersøgte transekter omkring Svanegrund varierer meget, hvilket
fortrinsvis skyldes variationer i bundforholdene. På de transekter, hvor der forekommer mange sten,
er der en tæt og artsrig algevegetation bestående af arter, som er karakteristisk for mere "marine"
eksponerede lokaliteter. Øst og nordøst for Svanegrund forekommer der en tæt vegetation af
ålegræs, der dog kun vokser ned til 4 m's dybde. Årsagen til den relative ringe dybdeudbredelse er
ikke klarlagt, idet bundforholdene på vandybder over 4 m umiddelbart synes velegnet som substrat
for planterne. Sydvest for Svanegrund forekommer der også en tæt ålegræsvegetation, der her har
sin maksimale dybdeudbredelse på 6,1 m's dybde. Mængden af epifytiske og løstliggende
eutrofieringsbetingede alger er forholdsvis ringe omkring Svanegrund, og på baggrund af den
samlede vegetationssammensætning må området generelt karakteriseres som et område med en kun
ringe næringssaltbelastning.
Samsø
Den sydvestlige del af Samsø er forholdsvis strøm- og bølgeeksponeret. På baggrund af størrelsen
af bølgeribber i sandbunden vurderes det, at de sydlige transekter er mere eksponerede end de
nordlige.
Transekt 1.
Langs kysten ud for Vestborg Fyr forekommer en række favnstore sten, der ud til 1 m's dybde
dækker 40-80% af havbunden. På dybere vand reduceres størrelsen af sten, men ikke
dækningsgraden. I dybdeintervallet 2-6 er således 20-60% af bunden dækket af sten. På dybere
vand reduceres forekomsterne af sten og ophører helt på dybder over 8 m.
 ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Materiale fra Anholt Grundejerforening forud for udvalgets besøg 10/2-17
Området ud for Vestborg Fyr er meget vegetationsrigt med en høj artsdiversitet og en høj
dækningsgrad. I alt er der registreret 29 forskellige algearter heraf 17 rødalger og 10 brunalger.
Herforuden forekommer pletvise tætte bevoksninger af ålegræs. Algevegetationen på lavt vand er
først og fremmest domineret af de to brunalger Blæretang (Fucus
vesiculosus)
og Savtang (Fucus
serratus),
som danner et massivt vegetationsbælte langs kysten. I mellemdybden fra 2-6 m er
vegetationen domineret af rødalger som Gaffeltang (Furcellaria
lumbricalis),
Blodrød ribbeblad
(Delesseria
sanguinea),
Vinget ribbeblad (Membranoptera
alata),
Bugtet ribbeblad (Phycodrys
rubens),
Alm. ledtang (Polysiphonia
fucoides)
og Rød lærkealge (Brongniartella
byssoides).
En
række af disse arter vokser også på dybere vand sammen med bl.a. Sukkertang (Laminaria
saccharina).
Algevegetationen vokser ud til 8 m's dybde. På dybere vand findes der ikke egnet
fasthæftningssubstrat for algerne. Ålegræs vokser på denne transekt ud til 6,8 m's dybde. Der er
ikke registreret forekomst af løstliggende eutrofieringsbetingede alger.
Transekt 2.
I dybdeintervallet 0-2 m er 40-70% af havbunden dækket af forholdsvis store sten på transekt 2. På
dybere vand aftager mængden af sten, men i dybdeintervallet 4-6 m forekommer en del store
stenansamlinger, der dækker 30-60% af bunden. Forekomsterne af sten ophører på 7,5 m's dybde,
hvorefter bunden udgøres af siltet sand.
Algevegetationen er også på denne transekt meget artsrigt og består fortrinsvis af rød- og brunalger.
Lavtvandsvegetationen er domineret af Blæretang (Fucus
vesiculosus)
og Savtang (Fucus
serratus)
med epifytisk bevoksning af Knold- og totalge (Elachista
fucicola).
På vanddyber over 1 m
forekommer der meget tætte bevoksninger af Horntang (Ahnfeltia
plicata)
og Alm. ledtang
(Polysiphonia
fucoides).
I dybdeintervallet 2-6 m er vegetationen på de større sten domineret af
rødalger som Gaffeltang (Furcellaria
lumbricalis),
Fliget rødblad (Phyllophora
pseudoceranoides),
Kile-rødblad (Coccotylus truncatus), Tæt rødsky (Callithamnion corymbosum), Blodrød ribbeblad
(Delesseria
sanguinea),
Vinget ribbeblad (Membranoptera
alata),
Bugtet ribbeblad (Phycodrys
rubens)
og Alm. ledtang (Polysiphonia
fucoides).
Sammen med en del flere rødalger og brunalger
som Fingertang (Laminaria
digitata)
og Sukkertang (Laminaria
saccharina)
dækker disse arter
totalt stenbunden. Vegetationens dybdegrænse udgøres af arter som Gaffeltang (Furcellaria
lumbricalis),
Grisehaletang (Cystoclonium
purpureum)
og Kile-rødblad (Coccotylus
truncatus).
Herforuden er der registreret spredte forekomster af Søl (Palmaria
palmata)
- en art, som er
hyppigst i den nordlige mere salte del af Kattegat. Ålegræs vokser på transekten ud til 6 m's dybde
og dækker i dybdeintervallet 2-4 m 40-50% af sandbunden. Der er ikke ved undersøgelsen fundet
løstliggende eutrofieringsbetingede alger.
Transekt 3.
Ud til 6 m's dybde er en stor del af havbunden dækket af forholdsvis store sten. På vanddybder over
6 m reduceres forekomsterne af sten markant, og kun 2% af bunden er dækket af 10-30 cm store
sten. På vanddybder over 8 m forekommer der kun blød bund.
Blæretang (Fucus
vesiculosus)
er den altdominerende art på lavt vand, men afløses på 1 m's dybde
af Savtang (Fucus
serratus).
Den brunalgedominerede vegetation afløses på 2 m's dybde af en
rødalgedomineret vegetation domineret af arter som Gaffeltang (Furcellaria
lumbricalis),
Fliget
rødblad (Phyllophora
pseudoceranoides),
Kile-rødblad (Coccotylus
truncatus),
Blodrød ribbeblad
(Delesseria
sanguinea),
Bugtet ribbeblad (Phycodrys
rubens),
Alm. ledtang (Polysiphonia
fucoides)
og Rød lærkealge (Brongniartella
byssoides).
Vegetationens samlede dækningsgrad er i
dybdeintervallet 2-6 m vurderet til 80-100%. Antallet af arter samt vegetationens dækningsgrad
reduceres med tiltagende dybde, hvilket dog først og fremmest skyldes mangel på
fasthæftningssubstrat. På 8 m's dybde dækker en vegetation bestående af arter som Kile-rødblad
(Coccotylus
truncatus),
Rødtot (Bonnemaisonia
hamifera),
Blodrød ribbeblad (Delesseria
sanguinea)
og Fingertang (Laminaria
digitata)
kun 10% af de forekommende sten. Ålegræs dækker
 ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Materiale fra Anholt Grundejerforening forud for udvalgets besøg 10/2-17
i dybdeintervallet 4-6 m 20-30% af sandbunden. Den maksimale dybdegrænse for ålegræs er målt
til 6,1 m. Der er i området konstateret spredte totter af løstliggende forekomster af Bruntråd
(Ectocarpus
siliculosus)
og Alm. vandhår (Cladophora
sericea),
der dog dækker mindre end 10%
af havbunden.
Transekt 4.
Ud for kysten i området syd for Sælvig er ca. 20% af bunden dækket af sten ud til 1 m's dybde. På
vandybder over 1 m og ud til ca. 4 m's dybde er bunden totalt blottet for sten, og der forekommer en
udbredt sandflade uden vegetation. På dybere vand forekommer der igen spredte sten, der enkelte
steder dækker op til 50% af bunden.
På trods af at der ikke forekommer vegetation i dybden fra 1-4 m's dybde, er vegetationen
forholdsvis artsrig på transekten. Langs kysten er vegetationen domineret af Blæretang (Fucus
vesiculosus)
og i mindre grad af Savtang (Fucus
serratus)
og Strengetang (Chorda
filum).
På
vandybder over 4 m udgøres vegetationen af arter som Horntang (Ahnfeltia
plicata),
Carrageentang
(Chondrus
crispus),
Gaffeltang (Furcellaria
lumbricalis),
Fliget rødblad (Phyllophora
pseudoceranoides),
Kile-rødblad (Coccotylus
truncatus),
Blodrød ribbeblad (Delesseria
sanguinea),
Rød lærkealge (Brongniartella byssoides), Fingertang (Laminaria digitata) og Sukkertang
(Laminaria
saccharina).
Herforuden er der pletvise forekomster af den indvandrede art dusktang
(Dasya
baillouviana).
På grund af velegnet substrat på dybere vand er der selv på 10 m's dybde en
veludviklet vegetation, der dækker 20% af de forekommende sten. Foruden makroalger er der på
transekten bevoksninger af ålegræs specielt i dybdezonen 4-6 m, hvor op til 30% af bunden er
dækket af vegetation. Ålegræssets maksimale dybdeudbredelse er på transekten målt til 7,5 m.
Transekt 5.
En stor del af havbunden på lavt vand i Sælvig udgøres af sand. Først på vandybder over 2 m
forekommer der spredte sten. De største stenforekomster er dog registreret i dybdezone 4-6 m, hvor
op til 70% af bunden er dækket af 5-30 cm store sten.
Fra kysten og ud til 4 m's dybde er vegetationen meget sparsom, hvilket dels skyldes mangel på
fasthæftningssubstrat, og dels skyldes, at der i området sker en meget kraftig sedimenttransport. Det
er bemærkelsesværdigt, at de spredte sten i dybdezonen 2-4 m næsten udelukkende er bevokset med
Blodrød ribbeblad (Delesseria
sanguinea)
og Blæretang (Fucus
vesiculosus).
På vanddybder over 4
m, hvor sedimenttransporten ikke er så kraftig, forekommer der en forholdsvis rig algevegetation,
der dækker op til 100% af de forekommende sten. Vegetationen er domineret af arter som Rødtot
(Bonnemaisonia
hamifera),
Gaffeltang (Furcellaria
lumbricalis),
Fliget rødblad (Phyllophora
pseudoceranoides),
Blodrød ribbeblad (Delesseria
sanguinea),
Vinget ribbeblad (Membranoptera
alata),
Alm. ledtang (Polysiphonia
fucoides)
og Rød lærkealge (Brongniartella
byssoides).
Selv på
forholdsvis dybt vand er en stor del af havbunden bevokset med alger. Der er på transekten ikke
registreret forekomst af ålegræs, hvilken kan skyldes, at den før omtalte kraftige sedimenttransport i
området forhindrer planterne i at etablere sig. Der er kun registreret enkelte løstliggende totter af
eutrofieringsbetingede alger på transekten.
Konklusion
Vegetationen ud for den sydvestlige del af Samsø dækker en stor del af havbunden.
Algevegetationen er meget artsrig og består hovedsageligt af rødalger og brunalger uden dominans
af enkelte arter. Algevegetationens udbredelse på dybt vand er dog generelt begrænset af mangel på
velegnet fasthæftningssubstrat i form af sten. Foruden alger forekommer der på de fleste transekter
en tæt vegetation af ålegræs, der vokser ud på forholdsvis dybt vand. Vegetationen i området
omkring Sælvig er præget af, at der til tider foregår en kraftig sedimenttransport. Der er kun
 ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Materiale fra Anholt Grundejerforening forud for udvalgets besøg 10/2-17
1721140_0007.png
konstateret ganske få spredte forekomster af løstliggende eutrofieringsbetingede alger i området.
Generelt må området sydvest for Samsø betragtes som en meget fin alge- og ålegræslokalitet, og der
er ikke på baggrund af vegetationsforholdene noget, der tyder på, at området skulle være særlig
næringsstofpåvirket.
Anholt
I farvandet omkring Anholt er der foretaget vegetationsundersøgelse på 4 transekter samt foretaget
en general kortlægning af algeforekomster i 6 delområder, figur 2. På grund af mangel på velegnet
substrat i delområderne er der med tilladelse fra Kulturarvstyrelsen foretaget undersøgelse på de
forekommende vrag i områderne. Undersøgelse omkring Sælreservatet i delområde 3 er foretaget
med hensyntagen til de forekommende sæler samt med tilladelse fra Fussingø Skovdistrikt.
Tr. 4
1
2
3
4
5
Tr. 3
Tr. 2
6
Tr. 1
Figur 2. Anholt med angivelse af transekter for vegetationsundersøgelser samt vegetationsområder.
Transekt 1.
I farvandet ud for Sønderbjerg på transekt 1 forekommer en del sten på lavere vand, som er velegnet
substrat for algerne. Således er 50-60% af havbunden i dybdeintervallet 1-4 dækket af 10-60 cm
store sten. På vanddybder over 4 m er der ikke registreret forekomster af sten, og havbunden består
her af velsorteret sand.
Algevegetationen omkring Anholt er præget af, at området er meget strøm- og vindeksponeret, og
bundforholdene tyder på, at der foregår en del sandtransport langs bunden. Vegetationen på transekt
1 og omkring Anholt som helhed adskiller sig fra tilsvarende åbne kystområder i Kattegat ved
 ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Materiale fra Anholt Grundejerforening forud for udvalgets besøg 10/2-17
mangel på bladformede rødalger som f.eks. Blodrød ribbeblad (Delesseria
sanguinea),
Bugtet
ribbeblad (Phycodrys
rubens)
og Fliget rødblad (Phyllophora
pseudoceranoides).
Årsagen hertil
kan være, at disse arter har svært ved at trives i områder, hvor sedimenttransporten er så kraftig.
Dette forhold er sandsynligvis også årsagen til, at der kun er registreret forekomst af ålegræs inde i
havnebassinet, hvor havbunden er mere beskyttet. På lavt vand domineres vegetationen af
Blæretang (Fucus
vesiculosus),
Langfrugtet klørtang (Fucus
evanescens),
Alm. ledtang
(Polysiphonia
fucoides)
og Horntang (Ahnfeltia
plicata).
Alm. ledtang (Polysiphonia
fucoides)
dominerer også på lidt dybere vand sammen med Rødris (Rhodomela
confervoides)
og Strengetang
(Chorda
filum).
Ud til 4 m's dybde er 20-70% af de forekommende sten dækket af vegetation. Der
forekommer ikke fasthæftet vegetation på vandybder over 4 m på grund af mangel på
fasthæftningssubstrat. Karakteristisk for området er, at der specielt mellem sandrevlerne
forekommer ansamlinger af løstliggende alger i form af Bruntråd
(Ectocarpus siliculosus),
som på
denne transekt dækker op til 10% af havbunden. Gennem undersøgelsesperioden blev det
konstateret, at forekomsterne af eutrofieringsbetingede løstliggende alger varierede meget fra dag til
dag.
Transekt 2.
I området omkring transekt 2 ud for Vesterstrand forekommer der også kun sten i en bræmme fra
kysten og ud til 4 m's dybde. 10-60 cm store sten dækker her 40-60% af havbunden. På vanddybder
over 4 m består havbunden udelukkende af sand.
Langs kysten er vegetationen domineret af brunalger som Strengetang (Chorda
filum),
Langfrugtet
klørtang (Fucus
evanescens)
og Blæretang (Fucus
vesiculosus)
samt af rødalgen Alm. ledtang
(Polysiphonia
fucoides).
På vandybder over 1 m er 50-70% af stenen på havbunden dækket af en
vegetation, der hovedsageligt består af rødalger som Horntang (Ahnfeltia plicata), Grisehaletang
(Cystoclonium
purpureum),
Alm. rødtråd (Ceramium
rubrum),
Alm. ledtang (Polysiphonia
fucoides)
og Rødris (Rhodomela
confervoides).
Løstliggende eutrofieringsbetingede alger i form af
Alm. vandhår (Cladophora
sericea)
og Bruntråd (Ectocarpus
siliculosus)
forekommer også på
denne transekt, men dækker mindre end 10% af bunden. I alt er der registreret 19 arter på
transekten, hvilket for et så "marint" område er meget lidt. Årsagen hertil må som før nævnt
skyldes, at mange alger har svært ved at trives under så bølge- og strømeksponerede forhold.
Transekt 3.
Havbunden omkring transekt 3 består overvejende af sand uden vegetation. Kun i dybdeintervallet
2-4 m er 5-20% af bunden dækket af 10-30 cm store sten.
Algevegetationen i dyben 2-4 m dækker 50-60% af de forekommende sten. I alt er der registreret 15
arter fordelt på 9 rødalger, 4 brunalger og 1 grønalge. Vegetationen er som på de andre transekter
domineret af Alm. ledtang (Polysiphonia
fucoides)
men herforuden forekommer der også arter som
Rødtot (Bonnemaisonia
hamifera),
Horntang (Ahnfeltia
plicata),
Fin ledtang (Polysiphonia
stricta)
og Rød lærkealge (Brongniartella
byssoides).
Det er tidligere blevet nævnt, at vegetationen omkring
Anholt er bemærkelsesværdigt ved mangel på bladformede rødalger. En undtagelse er dog på
transekt 3, hvor der på de mest beskyttede dele af de lidt større sten er registreret spredte
forekomster af Blodrød ribbeblad (Delesseria
sanguinea)
og Fliget rødblad (Phyllophora
pseudoceranoides).
Foruden rødalger forekommer der i området spredte bevoksninger af Savtang
(Fucus
serratus),
Blæretang (Fucus
vesiculosus)
og Strengetang (Chorda
filum).
Mellem
sandribberne er der konstateret enkelte løstdrivende totter af Bruntråd (Ectocarpus
siliculosus)
og
Alm. vandhår (Cladophora
sericea).
 ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Materiale fra Anholt Grundejerforening forud for udvalgets besøg 10/2-17
Transekt 4.
Langs den 8,5 km lange transekt ved Anholt Nordvestrev udgøres over 90% af havbunden af sand.
Fra kysten og ud til 4 m's dybde er 30-70% af havbunden dækket af 5-60 cm store sten. Endvidere
forekommer der spredte sten i dybdeintervallet 4-6 m. Området er meget bølge- og
strømeksponeret, og der foregår en meget store materialevandringer i området, der hele tiden
ændrer dybdeforholdene og revets udformning. Der er således meget dårlig overensstemmelse med
de foreliggende søkort og udformningen af revet i dag.
Vegetationen er præget af de kraftige eksponeringsforhold, hvilket bevirker, at kun arter med
kraftige fasthæftningsorganer er i stand til at vokse i området. I alt er der registreret 19 arter fordelt
på 10 rødalger, 8 brunalger og 1 grønalge. På lavt vand forekommer et brunalgebælte bestående af
arter som Blæretang (Fucus
vesiculosus),
Savtang
(Fucus serratus),
Strengetang (Chorda
filum)
og
Pølsetang (Scytosiphon
lomentaria).
Endvidere forekommer der forholdsvis tætte bevoksninger af
Alm. ledtang (Polysiphonia
fucoides).
På vandybder over 2 m domineres vegetationen af rødalger
som Horntang (Ahnfeltia
plicata),
Grisehaletang (Cystoclonium
purpureum),
Alm. rødtråd
(Ceramium
rubrum)
og ikke mindst Alm. ledtang (Polysiphonia
fucoides).
Det samlede
vegetationsdække på stenene varierer mellem 50-60%. Løstliggende forekomster af Bruntråd
(Ectocarpus
siliculosus)
og Alm. vandhår (Cladophora
sericea)
forekommer langs hele transekten,
men i dybdeintervallet 4-6 m er der enkelte områder, hvor de løstliggende alger dækker 20% af
bunden. Der er ikke på selve transekten registreret forekomst af ålegræs, men i den ydre
havnebassin forekommer der et velafgrænset område, hvor ålegræs dækker ca. 60% af bunden fra
1,5-4,1 m's dybde.
Område 1.
Havbunden i område 1 ud for Anholt nordkyst består af sand med kun ganske få områder med
ansamlinger af mindre sten. Der er i området indraget 2 vrag som fasthæftningssubstrat for algerne
på henholdsvis 3,1 og 4,8 m's dybde. Endvidere er der foretaget en registrering af vegetationen i det
mere brakke område Flakket, som kun tilføres saltvand ved kraftig bølgeeksponering.
Vegetationen i område 1 forekommer udelukkende på de meget spredte sten og på de observerede
vrag. Som helhed vurderes det, at der forekommer vegetation på mindre end 1% af det samlede
bundareal. I alt er der registreret 21 arter fordelt på 12 rødalger, 7 brunalger og 2 grønalger. De
hyppigst forekommende rødalger er Alm. ledtang (Polysiphonia
fucoides),
Horntang (Ahnfeltia
plicata),
Alm. rødtråd (Ceramium
rubrum)
og Violet ledtang (Polysiphonia
fibrillosa).
Af brunalger
forekommer arter som Savtang (Fucus
serratus),
Blæretang (Fucus
vesiculosus),
Strengetang
(Chorda
filum),
Alm. kællingehår (Desmarestia
aculeata)
og den epifytiske alge Knold- og totalge
(Elachista
fucicola).
Grønalgerne er repræsenteret med arterne Alm. vandhår (Cladophora
sericea)
og Grønfjer (Bryopsis
plumosa).
Der forekommer i området løstliggende ansamlinger af Bruntråd
(Ectocarpus
siliculosus).
Disse ansamlinger kan i enkelte områder dække op til 10% af bunden.
I det lavvandede og brakke område ved Flakket er der fra kysten og ud til 1 m's dybde observeret
spredte bevoksninger af Alm. havgræs (Ruppia
maritima).
Område 2.
I område 2 ud for Anholt nordkyst er over 99% af havbunden dækket af sand. Kun i afgrænsede
områder forekommer der sten på havbunden. I vegetationsundersøgelserne er inddraget de spredte
stenansamlinger i området - specielt forekomsterne uden for "Midtvejskrydset" samt på høfterne ud
for Anholt fyr.
Som i område 1 er der også i område 2 registreret 21 arter, hovedsageligt rød- og brunalger.
Vegetationen på lavt vand er først og fremmest domineret af Alm. ledtang (Polysiphonia
fucoides),
som dækker op til 90% af stenene. Men også andre arter som Alm. rødtråd (Ceramium
rubrum),
Fin
 ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Materiale fra Anholt Grundejerforening forud for udvalgets besøg 10/2-17
ledtang (Polysiphonia
stricta),
Alm. skægtang
(Dictyosiphon foeniculaceus),
Pisketang (Chordaria
flagelliformis),
Strengetang (Chorda
filum),
Lav klørtang (Fucus
spiralis),
Blæretang (Fucus
vesiculosus)
og Savtang (Fucus
serratus)
forekommer i området. Det er bemærkelsesværdigt, at der
i området forekommer forholdsvis tætte forekomster af grønalgerne Vandhår (Cladophora
sp.)
og
Rørhinde (Enteromorpha
sp.),
hvilket kan skyldes udsivning af ferskvand. Der forekommer spredte
ansamlinger af Bruntråd (Ectocarpus
siliculosus),
som driver rundt i området.
Område 3.
Område 3 dækker bl.a. Anholt østerrev, som er en ca. 10 km lang sandflade, hvor vanddybden ikke
overstiger 5 m. Området er den mest strøm- og bølgeeksponerede lokalitet i farvandet omkring
Anholt. På revet er der ikke konstateret forekomst af sten, men uden for revet er der observeret
enkelte stenforekomster. I gennem tiden er der strandet mange vrag på revet. En stor del er dog
blevet dækket af sand eller er forsvundet. De vragrester, der blev observeret i området, var
fuldstændig fri for vegetation sandsynligvis som følge af meget kraftig sedimenttransport langs
bunden.
Vegetationen er meget artsfattigt. Totalt er der kun registreret 11 arter, der dækker 10-50% af de
spredte sten. Hyppigst forekommende er arter som Alm. rødtråd (Ceramium
rubrum),
Alm. ledtang
(Polysiphonia
fucoides),
Strengetang (Chorda
filum)
og Savtang (Fucus
serratus).
I området sydøst
for revet er der observeret forholdsvise store områder, hvor op til 50% af bunden er dækket af
løstliggende trådalger som Bruntråd (Ectocarpus
siliculosus)
og Alm. vandhår (Cladophora
sericea).
Område 4.
I område 4 i Pakhusbugten er der ikke fundet forekomst af sten. Havbunden består udelukkende af
sand, selv på forholdsvis store vanddybder, hvor man ville have forventet et større indhold af silt.
Undersøgelse af algevegetationen er udelukkende foretaget på vrag i området.
40-50% af det træ, der stikker op af sandbunden fra vragene, er dækket af vegetation. 70% af de
arter, der er registreret, er rødalger. Alm. ledtang (Polysiphonia
fucoides)
er den alt dominerende
art, men også arter som Rødtot (Bonnemaisonia
hamifera),
Alm. rødtråd (Ceramium
rubrum),
Fin
ledtang (Polysiphonia
stricta),
Rød lærkealge (Brongniartella
byssoides),
Pisketang (Chordaria
flagelliformis),
Strengetang (Chorda
filum)
og Grønfjer (Bryopsis
plumosa)
udgør en del af
vegetationen. Alm. vandhår (Cladophora
sericea)
forekommer i løstliggende måtter enkelte steder,
hvor de dækker 5-10% af havbunden. I modsætning til de øvrige lokaliteter er der ikke konstateret
forekomst af løstliggende bevoksninger af Bruntråd (Ectocarpus
siliculosus).
Område 5.
Der er i område 5 ikke observeret forekomst af sten på havbunden eller fundet andet form for
fasthæftningssubstrat for alger. I dybdeintervallet 1-4 m forekommer der enkelte områder med
sammenskyllet løstliggende alger bestående af Bruntråd (Ectocarpus
siliculosus)
og Alm. vandhår
(Cladophora
sericea).
Disse alger dækker dog mindre end 10% af havbunden.
Område 6.
Der er i område 6 kun foretaget undersøgelser på 1 vrag beliggende på 3,3 m's dybde. Årsagen
hertil er, at der ikke i området er fundet forekomster af sten eller observeret andre vrag.
Vegetationen i området adskiller sig ikke væsentligt fra vegetationen i område 4. Alm. ledtang
(Polysiphonia
fucoides)
dominerer også her sammen med arter som Horntang (Ahnfeltia
plicata),
Violet ledtang (Polysiphonia
fibrillosa),
Rødris (Rhodomela
confervoides),
Strengetang (Chorda
filum)
og Savtang (Fucus
serratus).
Herforuden forekommer der både fastvoksende og løstliggende
 ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Materiale fra Anholt Grundejerforening forud for udvalgets besøg 10/2-17
eksemplarer af Alm. vandhår (Cladophora
sericea),
der sammen med Bruntråd (Ectocarpus
siliculosus)
i områder dækker 10% af bunden.
Konklusion
Vegetationen omkring Anholt adskiller sig fra vegetationen i andre marine åbne områder ved at
være forholdsvis artsfattig. Således er der på mange lokaliteter en total mangel på bladformede
rødalger, som normalt udgør en stor andel af den marine vegetation. Årsagen hertil er først og
fremmest, at havbunden omkring Anholt er meget strøm- og vindeksponeret med kraftig
sedimenttransport langs bunden. Et andet forhold, der gør sig gældende, er, at forekomsterne af
velegnet fasthæftningssubstrat for algerne er meget ringe. Det vurderes, at mindre end 1% af
havbunden omkring øen er dækket af sten. Dette forhold kombineret med øens isolerede placering
kan have bevirket, at rekrutteringsgrundlaget for algerne er for lille. De kraftige
eksponeringsforhold kan sandsynligvis også forklare, at det eneste sted, hvor der vokser ålegræs
ved Anholt, er på en beskyttet lokalitet inde i havnebassinet. I forhold til, at Anholt er en
forholdsvis ubelastet lokalitet, er forekomsterne af løstliggende eutrofieringsbetingede alger stor.
Der blev ved undersøgelserne observeret, at måtterne af løstliggende alger flyttede sig fra dag til
dag, hvorved der blev opretholdt et vist vandflow i måtterne, som kunne sikre en tilpas
næringssalttilførsel til algerne. Forekomsterne af eutrofieringsbetingede alger omkring Anholt skal
derfor sandsynligvis ikke tages som et udtryk for, at farvandet omkring øen er belastet.
 ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Materiale fra Anholt Grundejerforening forud for udvalgets besøg 10/2-17 ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Materiale fra Anholt Grundejerforening forud for udvalgets besøg 10/2-17 ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 69: Materiale fra Anholt Grundejerforening forud for udvalgets besøg 10/2-17
,