ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del Bilag 68
Offentligt

NOVEMBER 2013

NORDDJURS KOMMUNE

KYSTBESKYTTELSE PÅ

NORDSTRAND - ANHOLT

DESIGNRAPPORT

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17 ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

ADRESSE

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF

FAX

WWW

+45 56 40 00 00

+45 56 40 99 99

cowi.dk

NOVEMBER 2013

NORDDJURS KOMMUNE

KYSTBESKYTTELSE PÅ

NORDSTRAND - ANHOLT

DESIGNRAPPORT

PROJEKTNR.

DOKUMENTNR.

VERSION

UDGIVELSESDATO

UDARBEJDET

KONTROLLERET

GODKENDT

A039861

26 November 2013

CEL/JSTE/NAGE

OJJ/CEL/NAGE/JSTE

CEL

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

INDHOLD

4.1

4.2

4.3

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

6.1

6.2

7.1

7.2

7.3

7.4

7.5

7.6

Indledning

Baggrund for kystbeskyttelse

Opmåling

Lokalitetsbeskrivelse

Overordnede forhold

Historisk kystudvikling

Kystinspektion

Basis for projektering

Bølgemodellering (DHI)

Dimensionsgivende parametre

Sedimenttransport

Vurdering af fremtidig form af stranden

Strandprofil

Konceptstudie

KDIs skitseprojekt

COWIs koncept

Detailprojektering

Projekt parametre

Kriterier for dæk- og filterlag

Bølgebryder

Høfden

Skråningsbeskyttelse

Strandfodring

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

8.1

8.2

8.3

Anlægsoverslag

Mængder

Enhedspriser

Samlede anlægsoverslag

Referencer

Appendiks A Notat fra KDI, ref. 1

Appendiks B Opmåling

Appendiks C Tegninger - Detailprojektering

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Indledning

Norddjurs Kommune har den 21.06.2013 indgået rådgiveraftale med COWI vedrø-

rende detailprojektering af kystbeskyttelse langs vejen og campingpladsen ved

Nordstrand på Anholt.

Detailprojektet omfatter skråningsbeskyttelse, bølgebrydere og strandfodring ved

Nordstrand på en strækning på cirka 400 meter baseret på Scenarie 1 - Alternativ

A, Ref. 1.

Kysten blev besigtiget af COWI og Kommunen i forbindelse med opstartsmødet

den 28.08.2013. Her blev rammerne for projektet diskuteret og aftalt nærmere.

Efterfølgende har Kommunen den 03.09.2013 bedt COWI forestå opmåling af ky-

sten og havbunden langs Nordstrand som en tillægsopgave for at sikre et godt tek-

nisk grundlag for detailprojektet. Kysten blev efterfølgende opmålt den 13.09.2013

af COWIs underleverandør Dansk Søopmåling.

Desuden har COWI udført en ekstremværdianalyse af bølgetidsserie leveret af

DHI, som er benyttes til at fastlægge designbasis for projektet og herunder dimen-

sionsgivende bølgeforhold og sedimenttransport.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Baggrund for kystbeskyttelse

Den nordvestvendte kyst øst for Anholt Havn har gennem mange år været under

tilbagerykning. Problemet er aktualiseret gennem de seneste år, hvor vej og cam-

pingplads har været under pres. I forbindelse med højvandet under storm i novem-

ber 2011 blev en del af vejen skyllet i havet, og der var betydelig kysttilbageryk-

ning udfor campingpladsen. Vejforbindelsen er midlertidigt flyttet længere ind i

landet. Der har siden været foretaget fodring dels med oprenset materiale fra hav-

nen og dels med sand indvundet fra søsiden. Vejen er én ud af to veje, som forbin-

der havnen med Anholt By, Ref. 1.

Kommunen og de lokale beboere ønsker en varig løsning på problemet med kyst-

erosion ved Nordstrand.

I samarbejde med Staten er der udarbejdet et kommissorium til undersøgelse af

mulige løsninger på problemet. I den forbindelse har Kystdirektoratet (KDI) udar-

bejdet et skitseprojekt for strækningen, se Appendiks A, Ref. 1.

COWI skal arbejde videre med Scenarie 1 - Alternativ A, hvor vejen og camping-

pladsen bevares ved hjælp af kystbeskyttelse, Ref. 1.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Opmåling

Der er foretaget en opmåling af Nordstrand øst for Anholt Havn, som danner basis

for projekteringen af kystbeskyttelsen, se også Appendiks B.

Formålet med opmålingen er at bestemme dybdeforholdene i en række profiler ud

for Nordstrand samt topografien op over stranden og klitterne, se Figur 3-1.

Opmålingen er foretaget af Dansk Søopmåling den 13.09.2013, medens COWI har

koordineret opgaven og stået for databehandlingen.

Figur 3-1 Opmålingsplan for Nordstrand

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Opmålingen omfatter pejling af de gule profillinjer indenfor det røde område til -1

meter kurven, se Figur 3-1. Endvidere er der målt med et overlap fra land med alle

knækpunkter hen over stranden, klitterne og vejen ca. 140 m fra vandlinjen. Af-

standen mellem profilerne er ca. 50 m langs stranden.

Opmålingen er foretaget i forhold til koordinatsystemet: UTM32-DVR90.

Dansk Søopmåling har leveret opmåling af området i form af digitale koordinat-

punkter x, y, z.

COWI har efterfølgende udarbejdet 10 profiloptegninger på baggrund af opmålin-

gen af de 17 profiler vinkelret på kysten langs Nordstrand, se Figur 3-2 og Appen-

diks B Opmåling. Profilerne er benyttet som basis for projektering og udarbejdelse

af tegninger af kystbeskyttelsen.

Figur 3-2 Eksempel på opmålt profillinje

COWI har desuden udarbejdet en terrænmodel af området suppleret med det sene-

ste ortofoto af området, se Figur 3-3. Terrænmodellen er også benyttet som basis

for tegningerne af kystbeskyttelsen.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Figur 3-3 Terrænmodel af Nordstrand og havbunden ud for

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

4.1

Lokalitetsbeskrivelse

Overordnede forhold

Figur 4-1 viser Anholts placering centralt i Kattegat. Figur 4-2 viser et kort over

Anholt og indeholder desuden en række generelle baggrundsinformation om øen.

75km

Figur 4-1 Anholts placering i Kattegat

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Figur 4-2 Kort af Anholt, Norddjurs Kommune

Figur 4-3 og Figur 4-4 viser Anholt fra luften fra henholdsvis 2012 og 2010. Bille-

det fra 2010 er medtaget, da stranden er under opbygning med sandfodring på det

nyeste billede fra 2012, se Figur 4-3. Luftfotoene viser, at der er stenbund (mørke

områder) ud for en del af Nordstrand. Det medfører, at kysterosion i dybden fore-

går forholdsvis langsomt i forhold til de områder, hvor der er sandbund (lyse områ-

der). De områder der er dækket af sten er velegnet til placering af kystkonstruktio-

ner, da den eksisterende havbund herved medvirker til at danne et solidt funda-

ment.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Figur 4-3 Luftfoto af Nordstrand – Anholt, COWI 2012

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Figur 4-4 Luftfoto af Nordstrand – Anholt 2010, COWI

Figur 4-5 viser et jordartskort over Anholt. Der er marint sand og ler langs Nord-

strand. Der er desuden mindre områder med flyvesand foran kystskrænten. Kernen

af de markante bakker er opbygget af smeltevandssand og grus.

Figur 4-5 Jordartskort – Anholt, GEUS

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Figur 4-6 viser et udsnit af Per Smeds landsskabskort over Anholt. Der er ikke så

mange detaljer på kortet som følge af den anvendte målestok. Kortet viser dog de

markante gamle kystklinter i Anholts vestlige del.

Figur 4-6 Landskabskort – Anholt. Per Smed

Figur 4-6 og Figur 4-7 viser desuden dybderne i farvandet rundt om Anholt. Der er

dybt ud for den østlige del af Anholt, medens der er rev med i størrelsesordenen 5

m vanddybde både nordvest og sydvest for.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

75km

Figur 4-7 Søkort – Anholt

Anholts nuværende form er dannet ved nedbrydning af de markante klinter i øens

vestlige del, som har leveret materialet til opbygningen af det marine forland og

ørkenen i øens nordlige og østlige del.

Sand, grus og sten er, som følge af de dominerende vinde og bølger fra vest, gen-

nem årtusinder transporteret rundt om pynten mod øst, hvor havnen ligger i dag.

4.2

Historisk kystudvikling

Havnen har blokeret for størstedelen af materialetransporten mod øst rundt om det

nordvestlige hjørne af Anholt. Det har været medvirkende til, at der er sket store

morfologiske ændringer af Nordstrand gennem de sidste godt hundrede år, se Figur

4-8.

En anden årsag kunne være, at der er gravet i de naturlige stenrev nord for Anholt,

hvilket har kunnet medvirke til at ændre bølgeforholdene. Desuden kan en generel

ændring af vindklimaet mod nordvest have medvirket til at ændre Nordstranden,

ref. /1/.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Kysten er eroderet betydeligt tilbage langs Nordstrand, hvilket samtidig har med-

virket til at opbygge kysten mod øst. Erosionen har medført en generel re-

orientering af Nordstranden fra vestnordvest mod nordvest.

Figur 4-8 Historisk kystudvikling af Nordstrand fra 1792 til 2005, Ref. 1

Figur 4-9 viser en mere detaljeret analyse af kystudviklingen ved Nordstrand base-

ret på luftfoto, Ref. 1. Tabel 4-1 viser de målte kysttilbagerygningshastigheder.

Analysen viser, at der er betydelig mindre erosion i området umiddelbart øst for

havnen i forhold til ud for og øst for campingpladsen. Dette skyldes formodentligt,

at der er stenstrand umiddelbart øst for havnen og der er stenbrolægning langs ky-

sten på lavt vand fra havnen hen til campingpladsen. Disse stenformationer er mere

erosionsresistente og medvirker derfor til at bremse kysttilbagerykningen. Om-

vendt er der mindre stenbrolægning ud for og øst for campingpladsen og stenene

ligger dybere, hvilket har betydet, at erosionen er større her. Stenbrolægningen ud

for vejen medvirker til at refraktere/dreje bølgerne således, at de er mere parallelle

med vejen på lavt vand. Dette vil reducere erosionspresset ud for vejen og derved

øge effektiviteten af den kommende kystbeskyttelse.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Figur 4-9 Historisk kystudvikling af Nordstrand baseret på luftfoto, Ref. 1

Tabel 4-1 Kysttilbagerygningshastighed langs Nordstrand baseret på luftfoto, Ref. 1

4.3

Kystinspektion

Kysten ved Nordstrand blev besigtiget sammen med Kommunen i forbindelse med

opstartsmødet den 29.08.13.

I det følgende gennemgås projektstrækningen med henblik på at skabe en forståelse

af de eksisterende forhold langs kysten, som har betydning for anlæggelsen af

kystbeskyttelsen.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Figur 4-10 viser et oversigtsbillede af Nordstrand taget fra toppen af den gamle

kystskrænt. Billedet viser havnen og den eksponerede vej langs stranden samt

campingpladsen.

Figur 4-10 Nordstrand – Anholt

Figur 4-11 viser den inderste del af havnebassinet i Anholt Havn. I forbindelse med

de udførte strandfodringer har sandsugeren benyttet kajen, som normalt benyttes af

færgen til Grenå. Herfra er der ført en stålrørledning langs vejen mod øst til den

vestlige del af Nordstrand, hvor sandet er pumpet ud. Rørledningen ligger stadig i

vejkanten mellem havnen og Nordstrand.

Figur 4-11 Det inderste del af havnebassinet i Anholt Havn

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Luftfotoene i Figur 4-3 og Figur 4-4 viser, at der er et markant stenflak/rev ud for

den østlige ende af den nordlige havnemole. Figur 4-12 viser, at der er meget lav-

vandet på flakket umiddelbart ud for molen. Stenflakket medvirker til at bryde bøl-

gerne fra vest og resulterer i, at bølgerne øst for havnen drejer mod syd rundt om

flakket. Stenflakket og havnemolen er således med til at stabilisere stranden øst for

havnen.

Figur 4-12 Stenflak ud for nordmolen ved Anholt Havn

Figur 4-13 viser østsiden af havnen og Nordstrand samt den markante bakke og

gamle kystklint bagved vejen.

Figur 4-13 Østlige side af nordmolen ved Anholt Havn

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Kysten er stenet umiddelbart øst for havnemolen, men der er på trods heraf erosion

af materialet bag stenene, se Figur 4-14. Dette viser, at der kan forekomme betyde-

lig bølgepåvirkning af selv den beskyttede side af havnen, som er eksponeret mod

nordøst. Den stenede strand viser, at materialetransporten er mod øst selv helt inde

i hjørnet mellem stranden og molen.

Figur 4-14 Stenstrand langs østsiden af Anholt Havn

Stenstranden øst for havnen er høj nok til at beskytte klitterne på denne strækning,

som ikke viser nylige tegn på erosion, se Figur 4-15. Der ligger et spildevandsan-

læg begravet bag stranden. Den yderste del er i dag koblet fra, men dele af diget i

form af en geotekstil foran anlægget er nu ved at blive eksponeret på stranden.

Figur 4-15 Ralstrand øst for Anholt Havn

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Der er et markant spring i kystlinjen, der hvor stenstranden stopper og den inderste

del af stranden øst herfor er domineret af sand, se Figur 4-16 og Figur 4-17. Under

højvandet i november 2011 blev en del af vejen skyllet i havet og der skete en be-

tydelig kysttilbagerykning ud for campingpladsen. Vejforbindelsen er midlertidigt

flyttet længere ind i landet. Der har siden været foretaget fodring dels med oprenset

materiale fra havnen og dels med sand indvundet fra søsiden. Det er tydeligt, at

ralstranden beskytter klitterne. Øst herfor er de naturlige klitter langs vejen for-

svundet og erstattet af sandfodring, som er benyttet til at opbygge en sandbuffer

langs vejen.

Figur 4-16 Ralstrand øst for Anholt Havn set ned mod den nyeste strandfodring langs vejen

Figur 4-17 Vejen øst for Anholt Havn er i dag beskyttet af vold skabt vha. strandfodring

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Figur 4-18 og Figur 4-19 viser stranden udfor campingpladsen. Klitterne er her un-

der erosion, men der er en betydelig strandbredde i hjørnet mellem vejen og cam-

pingpladsen. Det kan skyldes et lavvandet område udfor stranden eller de foretagne

sandfodringer, som bevirker, at der ligger mere sand her. Den bredere strand øger

beskyttelsen af campingpladsen og der er ved at danne sig spredt vegetation langs

klitfoden, hvilket viser, at det kun er i forbindelse med kraftige storme, at vandet

når så langt op her.

Figur 4-18 Strand i hjørnet mellem vejen og campingpladsen

Figur 4-19 Smal strand og små klitter foran campingpladsen

Stranden er meget smal langs den østlige del af campingpladsen og længere mod

øst. Klitterne eroderer kraftigt her og kysten rykker tilbage med stor hastighed, se

Figur 4-19 og Figur 4-20. Det er ikke umiddelbart et problem, at kysten rykker til-

bage øst for campingpladsen, da dette er et naturområde. Kysten får således lov til

at udvikle sig naturligt. På sigt kan erosion i dette område dog true den østlige del

af campingpladsen, hvilket diskuteres i et senere afsnit. Der er en gammel faskine

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

nedgravet i klitterne umiddelbart øst for campingpladsen, som kan blive eksponeret

i løbet af nogle år, når kysttilbagerykningen er mere fremskreden.

Figur 4-20 Smal strand og små klitter foran naturområdet øst for campingpladsen

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

5.1

Basis for projektering

Bølgemodellering (DHI)

5.1.1 Generelt

Til etablering af bølgedata er benyttet data fra to af DHIs bølge-hindcast-modeller:

›

En model som dækker Nordsøen, benævnt NS modellen

En model som dækker indre danske farvande og Østersøen, benævnt DKBS

modellen

De to bølgemodeller dækker perioden fra 1. februar 1994 til 31. december 2011 (18

år).

COWI har på Kommunens vegne indkøbt en bølgedataserie fra DHI, som har stået

for selve modelleringen. COWI har efterfølgende foretaget analyse af bølgedataene

samt modellering af sedimenttransport.

5.1.2 Numerisk model – MIKE 21 SW

Bølgemodelleringen er blevet gennemført med DHIs numeriske bølgemodel,

MIKE 21 SW. Modellen er en såkaldt spektralbølgemodel, som simulerer dannel-

sen, spredningen og henfaldet af bølger genereret af vindens påvirkning på hav-

overfladen. Modellen tager hensyn til alle væsentlige effekter, herunder for eksem-

pel vindens variation i både tid og sted, og de varierende vanddybde- og kystlinje-

forhold i modelområdet, som vil påvirke bl.a. bølgernes vækst og henfald, udbre-

delse, dæmpning og brydning. MIKE 21 SW blev benyttet i en fuld spektral versi-

on.

5.1.3 Modelområder

Modelområderne er vist på Figur 5-1 for Nordsø-modellen (NS) og på Figur 5-2

for DKBS modellen.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Nordsø-modellen er åben mod Nordatlanten, hvor der derfor er anvendt randdata

fra DHIs Nordatlant model. DKBS-modellen har tilsvarende en modelrand mod

Nordsøen, hvor der er anvendt data fra NS-modellen. De resterende rande betragtes

som lukkede.

Figur 5-1 Modelområder for NS-modellen

Figur 5-2 Modelområde for DKBS-modellen

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Model-opløsningen for de to modeller varierer fra ca. 20 km i Nordatlanten til 1-3

km i Bælthavet og Øresund.

5.1.4 Vind-input

Det primære input til modellerne, ud over vanddybderne, er vindfelter. For både

NS-modellen og DKBS-modellen er der anvendt 2D vindfelter fra DHIs vind-

database. Databasen dækker perioden fra 1. februar 1994 og frem til i dag. Model-

lerne har gennem tiden været leveret af forskellige leverandører, som har anvendt

forskellige modeller og opløsning i tid og sted. Tabel 5-1 viser en oversigt over de

anvendte vind-data.

Tabel 5-1 Oversigt over data i DHIs vind-database

5.1.5 Vandstand

Som input til bølgemodelleringen er inkluderet den varierende vandstand – time for

time. Vandstanden er før bølgemodelleringen blevet modelleret med DHIs hydro-

dynamiske modeller baseret på tidevandsvariationer og de samme tryk- og vindfel-

ter som anvendt til bølge-modelleringen.

5.1.6 Simuleringer

Perioden 1. februar 1994 til 31. december 2011 (18 år) er simuleret. Det blev valgt

at benytte denne 18 års periode, idet de tilgængelige vindfelter for perioden før

1994 gav resultater, som ikke var konsistente med perioden efter 1993. Det blev

altså vurderet at bølgeklima-estimaterne blev mere pålidelige ved at anvende 18-års

perioden end ved at medtage data fra før 1994 og dermed opnå en længere hind-

cast-periode.

Figur 5-3 og Figur 5-4 viser øjebliksbilleder fra simuleringerne med DKBS-

modellen.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Figur 5-3 Øjebliksbillede af bølgefelt (signifikant bølgehøjde, H

). Vektorer angiver middelbøl-

geretning (MWD). Tidspunkt: 24. maj 2011 kl. 23

Figur 5-4 Øjebliksbillede af bølgefelt (signifikant bølgehøjde, H

). Vektorer angiver middelbøl-

geretning (MWD). Tidspunkt: 14. juli 2011 kl. 05

5.1.7 Bølger ved Nordstrand, Anholt

Som basis for kystbeskyttelsesprojektet ved Nordstrand er der benyttet en indkøbt

tidsserie med bølgeforhold, vandstand og vind nord for Anholt, baseret på DHIs

modeller beskrevet i det foregående. Dataserien dækker en periode på 10 år mellem

01.01.2002 og 01.01.2012.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Tidsserien danner grundlag for sedimenttransportmodellering og bestemmelse af

den stabile kystlinjeorientering samt designbølgeforholdene langs stranden mm.

Figur 5-5 viser et udsnit af den numeriske bølgemodel ved Anholt og placeringen

af udtrækspunktet for den anvendte tidsserie indeholdende bølgeforhold, vandstand

og vind i perioden 2002 til 2012. Tidsserien er udtrukket på 5,33m vanddybde.

Figur 5-5 Udsnit af numerisk modelområdet ved Anholt og placering af udtrækspunkt for den

anvendte dataserie

Figur 5-6 viser en bølgerose baseret på den signifikante bølgehøjde, Hs, nord for

Anholt, samt kystens orientering ved Nordstrand.

Figur 5-6 Bølgerose for signifikant bølgehøjde, Hs nord for Anholt

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Bølgerosen er domineret af bølger fra vestlige retninger. Bølgerne fra syd og syd-

vest har mindre betydning ved Nordstrand, da kystens orientering er mod nordvest.

De dominerende bølger ved Nordstrand kommer fra vest og nord.

Figur 5-7 til Figur 5-10 viser eksempler på bølgeforholdene nord for Anholt i for-

bindelse med bølger fra mellem vest og nordøst.

Figur 5-7 Eksempel på bølger fra nordøst

Figur 5-8 Eksempel på bølger fra nord

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Figur 5-9 Eksempel på bølger fra nordvest

Figur 5-10 Eksempel på bølger fra vest

5.2

Dimensionsgivende parametre

5.2.1 Projekteringsbasis

Staten anbefaler at klimatilpasningen sker gradvis i årene fremover.

KDI anbefaler desuden, at kystkonstruktioner har en sikkerhed minimum svarende

til en 50 års middeltidshændelse.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Det er forholdsvis let at vedligeholde kystbeskyttelsesanlægget ved Nordstrand i

tilfælde af skader på konstruktionerne, stranden og vejen. Desuden kan anlægget

forholdsvis let forstærkes i fremtiden efterhånden som havspejlsstigningen øges

udover det forudsatte. Endelig vil stranden øge beskyttelsen af vejen og camping-

pladsen ud over det forudsatte, da strandens niveau en stor del af tiden er højere

end forudsat i beregningerne.

For at holde omkostningerne til kystbeskyttelsen nede, anbefales det, at kystbeskyt-

telsen ved Nordstrand projekteres på basis af en stormhændelse med en returperio-

de på 50 år. Derudover anbefales konstruktionerne at have en levetid på 50 år iføl-

ge gældende praksis. Dette giver en sandsynlighed for, at designforudsætningerne

overskrides på 63% i de kommende 50 år og der derved kan opstå skader.

Stranden skal vedligeholdelsesfodres med større hyppighed, hvilket er vurderet i

afsnit 7.6.

5.2.2 Ekstremvandstand på dybt vand

Ekstremvandstand baseret på KDIs analyse af målt vandstand

KDI har opgivet følgende ekstremvandstandsstatistik for Anholt Havn baseret på

data fra perioden 1961 til 1995. Der er ikke længere en vandstandsmåler ved An-

holt Havn.

Tabel 5-2 Vandstandsstatistik for Anholt Havn (1961-1995), KDI

Ekstremvandstandsanalyse baseret på DHIs tidsserie

I Figur 5-11 og Figur 5-12 er vist den ekstreme høj- og lavvandstand baseret på den

10 årige tidsserie fra MIKE 21 SW modelleringen. Gumbel fordelingen er anvendt

til at udlede de ekstreme vandstande for 1, 50 og 100 års returperiode, se Tabel 5-3.

Gumbel fordelingen er anvendt, da den gav den bedste tilnærmelse. Fordelingen er

baseret henholdsvis på de årlige maksimums og minimums vandstande.

Retur perioden, T

, svarende til en sandsynlighed er givet ved

For en Gumbel fordeling anvendes T

= 1.58 i den årlige maksimum fordeling for

at få, hvad der svarer til en virkelig 1 års returperiode, Ref. 2.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Tabel 5-3 viser, at ekstremværdierne for den modellerede tidsserie er betydelig hø-

jere end værdierne angivet af KDI, Tabel 5-2, Ref. 1.

Figur 5-11 Ekstrem højvande (mMSL)

Figur 5-12 Ekstrem lavvande (m MSL)

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Retur periode (år)

Højvande (m MSL)

Lavvande (m MSL)

+0,91

-0,51

+1,84

-0,89

100

+2,01

-0,96

Tabel 5-3 Ekstrem høj- og lavvande ved Anholt (m DVR90)

5.2.3 Havspejlsstigning

Eustatiske havspejlsstigning

Figur 5-13 viser den seneste fremskrivning af den globale havspejlsstigning baseret

på IPCCs rapport fra 2013.

Figur 5-13 Fremskrivning af den globale havspejlsstigning, IPCC 2013

Figuren viser, at den globale havspejlsstigning er i størrelsesordenen 20 til 50 cm

om 50 år med et centralt estimat omkring 33 cm.

Isostatisk landhævning

Udover den eustatiske havspejlsstigning har isostatiske landhævninger / sætninger

også betydning for vandstanden ved Nordstrand fremover.

Figur 5-14 viser et kort med den seneste opgørelse af de relative landændringer i

Danmark.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Figur 5-14 Kort over isostatisk landhævning i Danmark

Ud fra figuren vurderes den relative landhævning på Anholt at være i størrelsesor-

denen 1,8 mm/år.

Dette betyder, at den relative landhævning på Anholt er +9 cm om 50 år.

5.2.4 Dimensionsgivende vandstand på dybt vand

Følgende tabel viser en opgørelse af dimensionsgivende vandstand for skrånings-

beskyttelse og bølgebrydere på dybt vand ud for Nordstrand for en 50 års storm-

hændelse som indtræffer om 50 år, som forudsat i designgrundlaget.

Dimensionsgivende

vandstand på dybt vand

Ekstremvandstand, m DVR90

Global havspejlsstigning, IPCC

Landhævning, GST, KDI DTU-space

Dimensionsgivende vandstand,

m DVR90

KDI statistik

Analyse af DHIs data

+1,59

+0,33

-0,09

+1,83

+1,84

+0,33

-0,09

+2,08

Tabel 5-4 Dimensionsgivende vandstand med retur periode på 50 år i år 2065 på dybt vand ud

for Nordstrand

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

I forbindelse med projekteringen af kystbeskyttelsen på Nordstrand benyttes analy-

sen af DHI tidsserie som udgangspunkt, da den bygger på de nyeste data og ikke er

påvirket af landhævninger, som det er tilfældet for de målte vandstande fra Anholt

Havn. Det er desuden konservativt at benytte den højeste af de to estimerede eks-

treme vandstande i projekteringen af kystbeskyttelsen.

For at kunne bestemme de lokale parametre ved konstruktionerne er der foretaget

en modellering af transformationen af bølger og ændringer af vandstanden ind over

kystprofilet med LITPACK, se afsnit 5.5.

5.2.5 Bølgeforhold på dybt vand

Figur 5-15 viser korrelationen mellem den signifikante bølgehøjde og peak bølge-

perioden baseret på bølgetidsserien fra DHI. Bølgeforholdene er domineret af loka-

le vindforhold. Der er kun forholdsvis små dønninger i farvandet ved Anholt, som

typisk har lang bølgeperiode i forhold til bølgehøjde.

Figur 5-15 Korrelation mellem bølgehøjde, H

, og bølgeperiode, T

Dønningerne er ikke medregnet i tendenslinjen

Figur 5-16 viser korrelationen mellem signifikante bølgehøjde og vandstand. På

trods af store spredning i dataene, viser figuren, at der er en sammenhæng, og de

største bølger forekommer i forbindelse med de højeste vandstande.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Figur 5-16 Relation mellem bølgehøjde, H

, og vandstand

Figur 5-17 viser relationen mellem bølgehøjde, H

og bølgeretning, MWD. Figuren

viser, at de største bølger kommer fra retninger mellem sydvest og nord. Den stør-

ste observerede bølgehændelse er fra 300 grader nord, hvilket har en lille indfalds-

vinkel på i størrelsesorden 25 grader i forhold til Nordstrand og således har stor

påvirkning af kysten, da sådanne hændelser typisk sker i forbindelse med højvande,

jf. Figur 5-16.

Figur 5-17 Korrelation mellem bølgehøjde, H

, og bølgeretning, MWD

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Baseret på Figur 5-15, Figur 5-16 og Figur 5-17 vurderes det, at der er sammenfald

mellem ekstreme bølgeforhold og vandstandsforhold i forhold til den maksimale

påvirkning af kysten ved Nordstrand, hvilket skal tages i regning i forbindelse med

projekteringen af kystbeskyttelsesanlægget.

5.2.6 Ekstrembølger nord for Anholt

Ekstreme bølgehøjder for 1, 50 og 100 års returperioder er udledt fra ekstremanaly-

se af den 10 årige modellerede tidsserie. Gumbel fordelingen er anvendt til at udle-

de ekstremværdierne for returperioderne, da den gav den bedste tilnærmelse, se

Figur 5-18. Fordelingen er baseret på de årlige maksimumsværdier. I Tabel 5-5 er

listet de ekstreme bølgehøjder for de tre returperioder fordelt på retninger.

Retur perioden, T

, svarende til en sandsynlighed er givet ved

= 1 −

For en Gumble fordeling anvendes T

= 1.58 i den årlige maksimumfordeling for

at få, hvad der svarer til en virkelig 1 års retur periode, Ref. 2.

Figur 5-18 Ekstrem analyse for signifikant bølgehøjde, H

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Hs (m)

Bølgeretning

Alle

NNØ

NØ

ØNØ

ØSØ

SØ

SSØ

SSV

VSV

VNV

NNV

2,1

1,8

1,5

1,3

1,2

1,1

1,2

1,1

1,2

1,7

1,8

2,0

1,8

1,7

Retur periode (år)

2,7

2,2

2,4

1,6

1,5

1,7

1,5

1,6

1,8

1,9

2,4

2,5

2,7

2,2

100

2,8

2,3

2,6

1,7

1,6

1,9

1,6

1,7

2,0

2,5

2,6

2,8

2,3

Tabel 5-5 Retningsfordelt ekstrem signifikant bølgehøjde baseret på 10 årig modelleret tidsserie

Bølgeperioder tilhørende de signifikante bølgehøjder i Tabel 5-5 er listet i Tabel

5-6. Bølgeperioderne er udledt efter tendenslinjen i Figur 5-15.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Tp (s)

Bølgeretning

Alle

NNØ

NØ

ØNØ

ØSØ

SØ

SSØ

SSV

VSV

VNV

NNV

7,4

6,8

6,2

5,7

5,5

5,2

5,5

5,2

5,5

6,6

6,8

7,2

6,8

6,6

Retur periode (år)

8,4

7,6

7,9

6,4

6,2

6,6

6,2

6,4

6,8

7,0

7,9

8,1

8,4

7,6

100

8,6

7,7

8,3

6,6

6,4

7,0

6,4

6,6

7,2

8,1

8,3

8,6

7,7

Tabel 5-6 Retningsfordelt ekstrembølgeperiode baseret på 10 årig modelleret tidsserie

5.2.7 Ekstrem vind

I Figur 5-19 er ekstremværdierne for vindhastighed vist. Gumbel fordelingen er

anvendt til at udlede ekstremværdierne for returperioderne, da den gav den bedste

tilnærmelse. Fordelingen er baseret på de årlige maksimumsværdier af den model-

lerede tidsserie. I Tabel 5-5 er listet de ekstreme vindhastigheder for de tre returpe-

rioder fordelt på retninger.

Retur perioden, T

, svarende til en sandsynlighed er givet ved

= 1 −

For en Gumbel fordeling anvendes T

= 1.58 i den årlige maksimumfordeling for

at få, hvad der svarer til en virkelig 1 års returperiode, ref. 2.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Figur 5-19 Ekstrem analyse for vindhastighed baseret på 10 årig modelleret tidsserie

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Vind hastighed

(m/s)

Vindretning

Alle

NNØ

NØ

ØNØ

ØSØ

SØ

SSØ

SSV

VSV

VNV

NNV

20,4

14,1

13,5

13,2

13,5

13,1

14,0

14,7

16,5

17,0

18,0

18,4

19,6

18,6

17,2

14,4

Retur periode (år)

29,7

25,4

21,8

18,9

17,0

15,8

21,7

19,2

23,1

23,7

23,2

26,3

29,6

29,7

29,5

26,6

22,3

100

31,5

27,4

23,3

19,9

17,3

16,0

23,1

20,0

24,6

25,0

24,3

27,8

31,4

31,5

31,4

28,3

23,8

Tabel 5-7 Retningsfordelt ekstrem vindhastighed baseret på 10 årig modelleret tidsserie

5.3

Sedimenttransport

For at kunne vurdere stabiliteten af stranden, beregnes sedimenttransporten langs

kysten. LITDRIFT er anvendt til at modellere den årlige kystparallelle sediment-

transportkapacitet i brydningszonen ved Nordstrand for forskellige orienteringer af

stranden. LITDRIFT er en del af LITPACK softwarepakken udviklet af DHI.

LITPACK indeholder en række moduler til modellering af hydrodynamik og sedi-

menttransport i bølgebrydningszonen.

Sedimenttransporten er beregnet på baggrund af det indkøbte bølgeklima fra DHI

og det aktuelle kystprofil, Profil 10, se Figur 5-20.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Figur 5-20 Nordstrand Profil 10

Der foreligger ingen informationer vedrørende kornstørrelsesfordelingen af sandet

ude i kystprofilet ved Nordstrand, men luftfotoene af strækningen indikerer, at der

er sand på bunden ved revlen og på lavt vand foran stranden, hvor sedimenttrans-

porten erfaringsmæssigt er størst.

Sedimenttransportmodellen er sat op på baggrund af en antagelse om, at havbunden

er dækket af sand med en middelkornstørrelse på d

=0,35mm, som svarer til den

kornstørrelse, der specificeres for fodringssandet langs den nye fremskudte strand.

Orienteringerne af det modellerede kystprofil er som udgangspunkt 324 grader

nord svarende til den aktuelle kystorientering centralt ved Nordstrand.

På basis af den opstillede model vurderes de modellerede sedimenttransportrater at

være i den høje ende, da områder med ral og sten vil reducere den faktiske trans-

port.

Figur 5-21 viser, hvorledes den kystparallelle sedimenttransport fordeler sig over

det aktuelle kystprofil ved Nordstrand.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Figur 5-21 Fordeling af modelleret kystparallel sedimenttransportkapacitet ved Nordstrand.

Profil 10 med aktuel kystorientering på 324 grader nord

Den samlede nettosedimenttransport langs kysten ved Nordstrand er modelleret til

at være i størrelsesorden 20.000m

/år mod nordøst for den aktuelle kystorientering

på 324 grader nord. Bruttosedimenttransporten er modelleret til at være i størrel-

sesorden 50.000m

/år.

Generelt er der stor bruttotransport i forhold til nettotransport ud for Nordstrand.

Dette skyldes, at bølgeklimaet både har en komponent fra vest og nord, som bety-

der, at sedimenttransporten går begge veje.

For at beregne den stabile orientering af kysten ved Nordstrand, er den kystparal-

lelle sedimenttransport modelleret for en række forskellige kystorienteringer. Den

stabile kystlinjeorientering kan efterfølgende bestemmes ud fra Figur 5-23, som

den orientering, der giver en gennemsnitlig kystparallel nettosedimenttransport på

Der er foretaget en modellering af den stabile kystorientering for to forskellige bøl-

geklimaer. I første omgang blev den fulde bølgetidsserie modelleret. Den stabile

kystorientering er dog hermed bestemt til 235 grader, hvilket er vinkelret på den

nuværende strand. Dette resultat er ikke realistisk, da bølger fra sydvestlige retnin-

ger ikke vil kunnen dreje rundt om havnen og derved give det meget skrå bølgeind-

fald. I stedet er bølgeklimaet tilpasset således, at bølger som ikke har en kompo-

nent på den eksisterende kystlinje sorteres fra, dvs. bølger med en indfaldsvinkel på

mere end 90 grader i forhold til den nuværende kystlinje. Dette er også en konser-

vativ modellering, da havnen blokerer for bølger op til 245 grader nord. De meget

skåt indfaldende bølger har dog en mindre indflydelse på den stabile kystoriente-

ring og denne metode vurderes derfor at give et fornuftigt resultat i forhold til at

kunnen projektere bølgebryderne ved Nordstrand.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Figur 5-22 Originalt og modificeret (trunkeret) bølgeklima ud for Nordstrand

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Figur 5-23 Modelleret kystparallel sedimenttransportkapacitet,

som funktion af kystorienteringen

Den stabile kystorientering er bestemt til 245 grader nord ved Nordstrand for den

fulde bølgetidsserie og 285 grader nord for den trunkerede tidsserie, se Figur 5-23.

Ved at sammenholde den modellerede stabile kystorientering med den aktuelle

kystorientering kan den karakteristiske bølgeindfaldsvinkel bestemmes til 79 gra-

der for den originale bølgetidsserie og 39 grader for den trunkerede tidsserie.

Figur 5-24 viser, at den kystparallelle sedimenttransport primært foregår ned til

omkring -3,3m. Dette er den aktive dybde og beregnes, som den dybde, hvor

97,5% af den bølgegenererede kystparallelle bruttotransport foregår indenfor.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Figur 5-24 Modelleret aktiv dybde som funktion af kystorienteringen

5.4

Vurdering af fremtidig form af stranden

MEPBAY programmet er benyttet til at modellere formen af bugterne mellem de

foreslåede bølgebrydere. Dette er baseret på den karakteristiske bølgeindfaldsvin-

kel, som antages at være gældende i den østlige 1/3 af bugterne mellem konstrukti-

onerne, hvor de skråt indfaldne bølger løber mere direkte ind, se Figur 5-25. Der er

cirka 1 m dybt ved konstruktionerne og den nye strand er derfor trukket 20 til 25 m

tilbage fra enderne af konstruktionerne for at opfylde ligevægtsprofilet for sand

med en kornstørrelse på omkring d

=0,35mm. Dette sikrer, at der ikke er for store

mængder sand, som forsvinder udenom konstruktionerne.

Den beregnede bølgeindfaldsvinkel vurderes at være konservativ forstået på den

måde, at bølgerne refrakteres inden de når ind til bølgebryderne. Derfor bliver bug-

terne mellem konstruktionerne sandsynligvis lidt mindre dybe end beregnet med

MEPBAY. Analysen af den fremtidige form af stranden skal forstås som et øje-

bliksbillede og der vil være en naturlig variation i strandens form over tid og sted

afhængigt at de aktuelle storme, og deres retning samt bølge- og vandstandsforhold

mm.

For at kunne tage højde for den naturlige og løbende tilpasning af formen af bug-

terne mellem konstruktionerne er stranden rykket lidt ud i forhold til de modellere-

de former for at skabe en naturlig buffer.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Figur 5-25 Estimering af formen af bugterne mellem de foreslående bølgebrydere ved

Nordstrand

5.5

Strandprofil

5.5.1 Udvikling af kystprofil og kystnære ekstrembølger

Kystprofilet ud for den aktuelle strækning er relativt lavvandet. De høje bølger

bryder derfor på vejen ind mod land. Samtidig stiger vandstanden som følge af

vindstuvning og bølge-setup. Desuden påvirkes kystprofilet af stormhændelser og

bunden tilpasses de aktuelle bølge- og vandstandsforhold. Den dimensionsgivende

bølgehøjde er derfor bestemt af dybden foran konstruktionerne i forbindelse med

stormhændelser.

LITPROF er benyttet til at modellere udviklingen af kystprofilet og bølgeforholde-

ne foran konstruktionerne i forbindelse med den dimensionsgivende stormhændel-

se. LITPROF er en del af LITPACK softwarepakken udviklet af DHI. LITPACK

indeholder en række moduler til modellering af hydrodynamik og sedimenttrans-

port i bølgebrydningszonen.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Der er opstillet 4 scenarier for storme, for at kunne bestemme dimensionsgivende

bølgeforhold og vandstand, samt den maksimale dybde i profilet foran konstruktio-

nerne. Tabel 4-1 viser en oversigt over de kritiske bølgeforhold, som modelleres

med LITPROF for at kunne bestemme de lokale designparametre for kystbeskyttel-

sesanlægget ved Nordstrand. De enkelte storme antages at vare i 24 timer, hvor

vandstanden stiger fra 0 op til maksimum 12 timer senere og herefter tilbage til 0.

Inputbølgerne holdes konstant i de 24 timer.

Vind og bølgeretning

Retur Periode

Bølgehøjde, Hs m

Bølgehøjde, Hrms m

Peak bølgeperiode Tp, s

Vindhastighed, m/s

Vandstand, m DVR90

Retur periode 50 år i år 2065

Vandstand, m DVR90

Retur periode 1 år i 2015

VNV

292,5 grader

50 år

2,7

1,9

8,4

29,5

+2,08

315 grader

50 år

2,7

1,9

8,4

26,6

+2,08

+0,91

Tabel 5-8 Dimensionsgivende stormhændelser med returperiode på

50 år i år 2015 og 2065

LITPROF er generelt sat op på samme måde som LITDRIFT beskrevet i det fore-

gående.

Profil 7 og 10 er benyttet som udgangspunkt for modellering med LITPROF, se

Figur 5-26 og Figur 5-27. De modellerede kystprofiler er dog tilrettet således, at de

illustrerer den variation, der er i kystlinjens beliggenhed, som er bestemt ud fra

MEPBAY i det foregående.

Der er tale om forenklede scenarier, som skal illustrere den værst tænkelige situati-

on i de kommende 50 år, som konstruktionerne dimensioneres ud fra. I realiteten

vil der være klitter foran og over konstruktionerne, som vil øge beskyttelsen i for-

hold til det modellerede kystprofil. Desuden er stranden bredere på størstedelen af

strækningen.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Figur 5-26 Nordstrand Profil 10 initial sandfodringsprofil og eroderet strandfodringsprofil

sammenlignet med eksisterende kystprofil

Figur 5-27 Nordstrand Profil 7, initial sandfodringsprofil og eroderet strandfodringsprofil

sammenlignet med eksisterende kystprofil

Figur 5-28 til Figur 5-31 viser udviklingen i kystprofilet i løbet af stormene samt

variationen af bølgeforhold og vandstand ind over profilet og foran skråningsbe-

skyttelserne.

Kurverne er vist oven på hinanden for let at kunne bestemme maksimum i bølge-

højde og vandstand, samt det laveste strandniveau foran konstruktionerne. Disse

parametre er benyttet til dimensionering af skråningsbeskyttelsen langs vejen og

strandvolden ved campingpladsen samt bølgebryderne og høfden.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Figur 5-28 Nordstrand Profil 10, udvikling af initial sandfodringsprofil som følge af dimensi-

onsgivende stormhændelse, samt bølge og vandstandsforhold

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Figur 5-29 Nordstrand Profil 10, udvikling af eroderet sandfodringsprofil som følge af dimensi-

onsgivende stormhændelse, samt bølge og vandstandsforhold

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Figur 5-30 Nordstrand Profil 7, udvikling af initial sandfodringsprofil som følge af dimensions-

givende stormhændelse, samt bølge og vandstandsforhold

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Figur 5-31 Nordstrand Profil 7, udvikling af eroderet sandfodringsprofil som følge af dimensi-

onsgivende stormhændelse, samt bølge og vandstandsforhold

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

6.1

Konceptstudie

KDIs skitseprojekt

Kystdirektoratet har udarbejdet et skitseprojekt for kystbeskyttelsen ved Nord-

strand, som er benyttes som beslutningsgrundlag for Kommunen, Ref. 1.

COWI er af Kommunen blevet bedt om at tage udgangspunkt i Scenarie 1, Alterna-

tiv A, som beskrevet i Kystdirektoratets notat, se Figur 6-1, Tabel 6-1 og Tabel 6-2,

Ref. 1. For yderligere beskrivelse af KDIs skitseprojekt henvises til Ref. 1.

Figur 6-1 Skitseforslag Scenarie 1 Alternativ A, KDI, Ref. 1

Tabel 6-1 Skitseforslag Scenarie 1 Alternativ A, KDI, Ref. 1

Tabel 6-2 KDIs prisoverslag for skitseforslag Scenarie 1 Alternativ A, KDI, Ref. 1

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

6.2

COWIs koncept

COWI har som del af projekteringen optimeret kystbeskyttelsesprojektet ved Nord-

strand for at tilgodese rekreative og æstetiske værdier samt kysttekniske aspekter.

COWIs koncept sigter mod at udforme kystbeskyttelsen med færre, men større

konstruktioner. Herved kan badesikkerheden og de rekreative værdier forbedres i

forhold til det oprindelige skitseprojekt og herunder give mulighed for at kysten

efterfølgende i større omfang vil kunne bruges til for eksempel badning, snorkling,

fiskeri, windsurfing og kitesurfing.

COWI har udviklet et kystbeskyttelseskoncept for Nordstrand med tre bølgebryde-

re og én høfde, se Figur 6-2. Projektet indeholder desuden en skråningsbeskyttelse

langs vejen og en strandvold ud for campingpladsen.

Kommunen bedes være opmærksom på at plantegningen viser konstruktionernes

placering og det virkelige omfang af konstruktionerne således ikke er vist i Figur

6-2.

Figur 6-2 Skitseforslag videreudviklet af COWI og godkendt af Norddjurs Kommune

Som udgangspunkt anlægges to relativt store bølgebrydere mod øst med en længde

på cirka 70m hver, ud for svinget på vejen og den østlige ende af campingpladsen.

De to bølgebrydere vil kunne skabe nogle store bugter med bred sandstrand og at-

traktive rekreative muligheder for campingpladsens gæster, turister og lokale bor-

gere.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Som følge af skråt bølgeindfald er det nødvendigt at etablere endnu en bølgebryder

mod vest ind mod havnen for at sikre hele vejens længde.

De tre bølgebrydere benævnes A, B og C, hvor A er længst mod vest og C længst

mod øst, se Figur 6-3.

Bølgebryderne er placeret cirka 80-130 m ud for kysten, og danner et beskyttet om-

råde bagved, hvor der dannes tomboloer.

›

Figur 6-3 Skitse af konstruktionerne på Nordstrand

Mod øst kan der efterhånden komme erosion som følge af, at hele kysten rykker

tilbage. Der er potentielt fare for, at der vil ske bagskæring af campingpladsen fra

østsiden efterhånden som stranden eroderer naturligt tilbage. På sigt kan det poten-

tielt blive nødvendigt at lave en skråningsbeskyttelse langs nordøstsiden af Cam-

pingpladsen.

Der er i det oprindelige skitseprojekt ikke indtænkt en langsigtet løsning på pro-

blematikken vedrørende den fremtidige læsideerosion, se Figur 6-1. Dog er der i

KDIs skitseprojekt forudsat, at der sandfodres løbende.

COWI foreslår at lave en mindre høfde på stranden for at beskytte østsiden af cam-

pingpladsen og forskyde eventuel læsideerosion mod øst. Denne konstruktion skal

forstærkes i fremtiden efterhånden som kysten rykker betydeligt tilbage. Høfden vil

også kunne medvirke til at forhindre / udsætte at den faskine der er nedgravet i klit-

terne øst for campingpladsen bliver eksponeret.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

COWI foreslår en reel skråningsbeskyttelse langs vejen for at beskytte vejen opti-

malt. Konstruktionen dækkes delvist med sand og der plantes marehalm for at skju-

le stenene.

Vi foreslår dog at lave en ralstrandvold ved campingpladsens strand, som er gravet

ned i klitterne et stykke fra stranden.

Det vurderes, at det ikke er optimalt at have en fremskudt skråningsbeskyttelse ved

campingpladsen som på sigt kan blive eksponeret og som er besværlig at passere

for gæsterne. Ralstrandvolden er gravet ned og dækket helt af små klitter.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

7.1

Detailprojektering

Projekt parametre

Konstruktionerne projekteres for en stormhændelse med retur periode på 50 år og

med en levetid på 50 år (2065).

Alle tegninger er præsenteret i Appendiks C - Tegninger.

Tabel 7-1 viser en oversigt over de dimensionsgivende designbølgeforhold og fun-

deringsniveau for kystbeskyttelseskonstruktionerne ved Nordstrand baseret på

LITPROF modelresultaterne præsenteret i Figur 5-28 til Figur 5-31. Dimensionsgi-

vende parametre på dybt vand er beskrevet nærmere i afsnit 5.5.1, men disse benyt-

tes ikke direkte i projekteringen.

Konstruktion

Bølgebrydere

Høfde

Skrånings-

beskyttelse

ved vej

Bølgehøjde, Hs m

Bølgehøjde, Hrms m

Peak bølgeperiode Tp, s

Vandstand, m DVR90

Retur periode 50 år i år 2065

Modelleret funderingsniveau,

m DVR90

Anvendt funderingsniveau,

m DVR90

-1,5 til -1,0

-1,25 til -

0,75

+0,5

-1,25

-0,5 til +0,5

+1,25

1,8

1,4

8,4

+2,1

1,6

1,2

8,4

+2,2

1,1

0,8

8,4

+2,2

Strandvold

ved

campingplads

1,1

0,8

8,4

+2,2

Tabel 7-1 Dimensionsgivende parametre for kystbeskyttelseskonstruktionerne ved Nordstrand.

Retur periode 50 år i år 2065

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Vand- og stendensiteten er antaget som følgende

›

Vanddensitet, ρ

Dæksten densitet, ρ

Filtersten/kernefyld, ρ

1025 kg/m

2680 kg/m

2400 kg/ m

7.2

Kriterier for dæk- og filterlag

Konstruktionerne består hovedsageligt af et filterlag overlagt med dæksten. Van

der Meer's formel er anvendt til bestemmelse af stenstørrelserne af dæklaget, ref. 3:

∆

, ."3 %

( √cot 7 *

√

."# %

( *

+ .-

√

< /

.3"

> /

√tan 78

.3"

:; .

√tan 78

Hvor

›

n50

er den nominelle stendiameter (m)

des

er design bølgehøjde

∆ er den relative densitet,

− 1

cot(α) er hældningen af dæklaget (1:1,5 til 1:2)

g er tyngdeaccelerationen

P er konstruktionens permeabilitet (0,2 - 0,3)

er en dimensionsløs skadesniveau (2 svarende til 0 - 5% skade)

N er antal bølger i en designstorm (3000 – lavt vand)

er en bølgestejlhedsparameter (surf similarity)

og c

er bølgeparametre (lavt vand: c

=8.4, c

=1.3)

Filterlaget skal give et stabilt underlag for dæklaget og minimere gennemstrømning

af vand og sand. Følgende kriterier bruges til projektering af filterlaget, ref. 3:

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

"-,C

< 7 − 20

"-,D

< 7

"-,C

< 4

#-,D

Hvor

refererer til dæklag og filterlag.

7.3

Bølgebryder

Der bygges tre bølgebrydere på kysttrækningen. Bølgebryderene består af et enkelt

lag dæksten oven på en kerne af ral eller håndsten. Under kernen er et lag af min-

dre ral og nederst en filterdug. Da dæklaget består af et enkelt lag sten skal disse

pakkes godt/meget tæt i konstruktionsfasen. Det er valgt at benytte kun et lag dæk-

sten for at reducere gennemstrømningen af vand og sand og reducere prisen på an-

lægget. Tilsvarende opbygning har været benyttet i Liseleje.

På bølgebryderene B og C (se Figur 6-3) vil der være mulighed for at gå op på bøl-

gebryderen via en betontrappe. Figur 7-1 og Figur 7-2 viser tværsnit af bølgebryde-

rene med og uden betontrappe. I Tabel 7-2 er designparametrene for bølgebryderne

vist.

Figur 7-1 Tværsnit af bølgebryder med trappe

Figur 7-2 Tværsnit af bølgebryder uden trappe

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Bølgebryder A

Bølgehøjde, H

(m)

Peak bølgeperiode Tp, (s)

Vandstand, (m) DVR90

2,25

8,4

+2,1

Bølgebryder B

2,25

8,4

+2,1

Bølgebryder C

2,29

8,4

+2,1

Tabel 7-2 Dimensionsgivende parametre for bølgebrydere

Dæklagets stenstørrelse bestemmes på baggrund af Van der Meers formel, se afsnit

7.2:

›

Stenklasse: 0,7 – 2 t

For denne stenklasse skal den nominelle diameter være:

›

n,50

= 800 mm

Kernefyldet opfylder filterkriteriet, afsnit 7.2:

›

150 – 500 mm

= 260-390 mm

Bølgebryderne er placeret på et lag ral, som består af følgende gradering:

›

50-150 mm

= 80-120 mm

Stenklasserne gælder for alle tre bølgebrydere. Stenene kan enten være søsten eller

brudsten, men må maksimalt indeholde 5% hvid flint. De forskellige stenklasser

skal være velgraderede.

Filterdugen skal være en 400 g/m

nålebundne dug, som ikke er varmebehandlet.

Betontrappen er 5m bred og består af 1,5 m og 2,0 m lange betonelementer. Beton-

elementerne forskydes i forhold til hinanden således, at de fastlåses og ligger i for-

bandt. De forskellige betonelementer ses i Figur 7-3. Elementerne er uarmerede.

Elementerne skal stables forsigtigt og der må højst stables fire elementer oven på

hinanden i forbindelse med transport. Følgende krav til betonelementerne skal op-

fyldes:

›

Beton cylinder styrke = 30 MPa

Efter storme bør konstruktionerne undersøges for skader og eventuelle nedrullede

dæksten flyttes på plads.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Figur 7-3 Betontrappe elementer

7.4

Høfden

Høfden er opbygget af en kerne overlagt med dæksten og med en filterdug nederst.

På høfdens nordøst side er den forstærket med en tå for at beskytte konstruktionen,

når kystlinen eroderer tilbage og vanddybden stiger. Høfden har varierende tvær-

snit over sin længde. Længst inde mod land er høfden smallere og har mindre dæk-

sten end længere ude. På hovedet af høfden er der to lag dæksten, mens resten har

et enkelt, se Figur 7-4 til Figur 7-6. I Tabel 7-3 er dimensionsgivende parametre for

høfden vist.

Figur 7-4 Høfde hoved

Figur 7-5Midtersektion af høfde

Figur 7-6 Høfde sektion tættest på land

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Bølgehøjde, H

(m)

Peak bølgeperiode Tp, (s)

Vandstand, (m) DVR90

1,95

8,4

+2,2

Tabel 7-3 Dimensionsgivende parametre for høfden

Dæklagets stenstørrelse bestemmes på baggrund af Van der Meers formel, se afsnit

7.2:

Dæksten for hoved og midterste sektion af høfden:

›

Stenklasse: 0,7 – 2 t

n,50

= 800 mm

Dæksten for sektion længst mod land:

›

Stenklasse: 0,3 – 1 t

n,50

= 625 mm

Stenklasse for tåen af høfden:

›

Stenklasse: 60 – 300 kg

n,50

= 410 mm

Filterlaget opfylder filterkriteriet, afsnit 7.2 for de forskellige dæksten:

›

Stenklasse: 150 – 500 mm

= 260-390 mm

Filterdugen skal være en 400 g/m

nålebundne dug, som ikke er varmebehandlet.

Med tiden vil kysten nordøst for høfden erodere tilbage. Høfden skal derfor reno-

veres og eventuelt forstærkes i fremtiden. I tilfælde af, at kysten eroderer langt til-

bage skal høfden forlænges ind i landet.

7.5

Skråningsbeskyttelse

Skråningsbeskyttelsen er placeret foran vejen og fortsætter hen foran campingplad-

sen, Figur 7-7. Beskyttelsen består af to forskellige typer:

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

›

Konventionel skråningsbeskyttelse ved vejen

Dynamisk strandvold ved campingpladsen

Skråningsbeskyttelsen foran campingpladsen er projekteret som en dynamisk

strandvold, som dækkes af sand for at give stranden et så naturligt udseende som

muligt.

Skråningsbeskyttelsen langs vejen er kun delvist dækket af sand som udgangs-

punkt. Klitten tilplantes med marehalm for at reducere sandfygning, hvilket kan

påvirke vejen. Det forventes, at skråningsbeskyttelsen gradvist dækkes af fygesand,

men vil indledningsvist fange en del af det sand, der uundgåeligt vil blæse ind fra

stranden indtil marehalmen får et tæt dække.

Figur 7-7 Oversigt over skråningsbeskyttelse

Blå linje: Skråningsbeskyttelse. Orange linje: Strandvold

7.5.1 Skråningsbeskyttelse langs vejen

Skråningsbeskyttelsen opbygges med et dæklag bestående af store sten, der ligger

ovenpå et filterlag af finere stenmaterialer og en kerne bestående af eksisterende

sand. Mellem filterlag og sand indlægges en filterdug for at undgå udvaskning af

sand og dermed følgende sætninger af konstruktionen. Dæklaget består af ét lag

sten, og skal derfor placeres tæt pakket.

Skråningsbeskyttelsen anlægges med funderingsniveau i kote +0,5 m DVR90 base-

ret på designbølgeforholdene vist i Tabel 7-4 på lavt vand foran samt LITPROF

modelberegningerne.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Bølgehøjde, H

(m)

Peak bølgeperiode Tp, (s)

Vandstand, (m) DVR90

1,4

8,4

+2,2

Tabel 7-4 Dimensionsgivende parametre for skråningsbeskyttelse langs vejen

Figur 7-8 viser et tværsnit af skråningsbeskyttelsen ved vejen.

Figur 7-8 Skråningsbeskyttelse ved vejen

Brudsten eller søsten bruges som dæklag. Stenstørrelsen udregnes på baggrund af

Van da Mer's formel, se afsnit 7.2.

›

Stenklasse: 0,3 – 1 t

For denne stenklasse er den nominelle diameter:

›

n,50

= 625 mm

Filterlaget opfylder filterkriteriet, afsnit 7.2:

›

Stenklasse: 50 – 300 mm

n,50

= 140-210 mm

Filterdugen skal være en 400 g/m

nålebundne dug som ikke er varmebehandlet.

COWIs projekt indeholder en betonblok (0,8 x 1,0m) ind mod vejen. Betonblokken

bevirker, at der ikke vaskes sand og sten gennem konstruktionen i forbindelse med

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

kraftige storme og beskytter således vejen mod erosion og aflejring af materiale.

Betonblokkene skal støbes med fer og not.

For en 50 års stormhændelse er middelbølgeoverskyllet på vejen beregnet i hen-

hold til ref. 3 og 4 og giver:

›

Overskyl:

~2 l/s/m

Stenene kan enten være søsten eller brudsten, men må maksimalt indeholde 5%

hvid flint. Stenklasserne skal være velgraderede.

Efter storm bør konstruktionerne efterses og eventuelle skader udbedres.

7.5.2 Dynamisk strandvold ved campingpladsen

Skråningsbeskyttelsen ved campingpladsen opbygges af ral og håndsten, se tvær-

snit i Figur 7-9. Skråningsbeskyttelsen er en dynamisk strandvold, som ved en di-

mensionsgivende storm vil ændre form og efterfølgende vil skulle repareres. Den

vil dog stadigvæk mindske overskyl og erosion af campingpladsen. Fordelen ved

konstruktionen er, at selv om den eksponeres ødelægges de rekreative muligheder

ikke. Derudover er konstruktionen mindre og billigere end skråningsbeskyttelsen

ved vejen. Den dynamiske strandvold dækkes af en lav klit, som beplantes med

marehalm og er således som udgangspunkt ikke synlig.

Figur 7-9 Dynamisk strandvold ved campingpladsen

Stenstørrelsen for skråningsbeskyttelsen er:

›

Stenklasse: 100-400 mm

n,50

= 200-300 mm

Filterdugen skal være en 400 g/m

nålebundne dug som ikke er varmebehandlet.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Stenklassen skal være velgraderet. Der må maksimalt være 5% hvid flint i skrå-

ningsbeskyttelsen. Efter storm bør konstruktionerne efterses og eventuelle skader

udbedres.

7.6

Strandfodring

Der er i projektet lagt vægt på at flytte bølgebryderne lidt ud fra kysten og derved

skabe en bredere strand bag bølgebryderene og foran vejen og campingpladsen.

Herved er der plads til mere sand, og der kan således fodres med et større tidsinter-

val for derved at reducere de høje mobiliseringsomkostningers negative indvirk-

ning på enhedsprisen på sand. Der vil således skabes en bred strand og mulighed

for, at der er mere eller mindre permanente klitter, som helt eller delvist dækker

skråningsbeskyttelserne langs vejen og campingpladsen. Dette skaber en høj rekre-

ativ værdi af den nye strand.

Fodringssandet forudsættes at have en middelkornstørrelse på minimum

=0,35mm.

Dette sand vil skabe en stejlere hældning af stranden end den naturlige strand og

således reducere tabet af sand ud på dybere vand.

Der er i projektet indeholdt en forholdsvis stejl forstrand på 1:10 mellem 0 og +1m.

Under vandet anlægges strandprofilet 1:20, svarende til ligevægtsprofilet for sand

med d

=0,35mm.

Strandens bredde varierer mellem konstruktionerne og hældingen af toppen af

stranden varierer således også, men er generelt fladere end 1:20 mellem kote +1 og

+2m. Det forudsættes, at højden af stranden er +2,0m langs klitfoden svarende no-

genlunde til vandstanden i forbindelse med en 50 års storm.

Bølgebryderne har en topkote på +1,75m og oversvømmes således i forbindelse

med meget kraftige storme. Dette kan føre til betydelig tab af sand fra stranden i

forbindelse med sådanne ekstreme hændelser. Det kan derfor være nødvendigt at

foretage vedligeholdelsesfodring efter kraftige storme.

Det forventes at der generelt er behov for vedligeholdelsesfodring med cirka 5 til 7

års interval med cirka 40.000m

eller efter behov, når det viser sig, hvor hurtigt

stranden eroderer tilbage. Dette svarer nogenlunde til det niveau KDI har estimeret

i forbindelse med skitseprojektet, ref. 1.

Kommunen kan evt. tage beslutning om der evt. skal vedligeholdes med mindre

sandfodring, da kystbeskyttelseskonstruktionerne vil holde effektivt på sandet ved

Nordstrand og således lade kysten øst for erodere med større hastighed. Der er i

dag et naturligt klitområde øst for og således kun naturmæssige værdier på spil,

som ikke vurderes at forringes betydeligt som følge af en fortsat naturlig kysterosi-

on.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

8.1

Anlægsoverslag

Mængder

Tabel 8-1 viser en oversigt over mængderne af de enkelte materialer, som indgår i

COWIs detailprojekt for kystbeskyttelsen ved Nordstrand.

Tabel 8-1 Oversigt over mængder for alle konstruktioner, som indgår i COWIs detailprojekt for

kystbeskyttelsen ved Nordstrand

Normal porøsitet af dæklag er ca. 40 %. Omregning fra volumen til vægt (t) er

dermed ca. 1,6 t/m

. Tæt pakning af dæklag vil medføre mindre porøsitet, ca. 28%,

så densiteten vil være ca. 1,76 t/m

. I Tabel 8-1 og Tabel 8-2 er mængderne for et

lag dæksten øget med 10 % for at tage højde for dette.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

8.2

Enhedspriser

Anlægsoverslagene præsenteret i det følgende afsnit er baseret på enhedspriser fra

KDIs skitseprojekt, Ref. 1 og COWIs seneste erfaringer fra danske kyst- og havne-

projekter samt indkomne tilbud fra den tidligere afholdte licitation på sandfodring

ved Nordstrand.

8.3

Samlede anlægsoverslag

Der er udarbejdet samlede økonomiske overslag for anlægsudgifterne for det be-

skrevne detailprojekt for kystbeskyttelsen ved Nordstrand på Anholt.

Det samlede anlægsoverslag er vist i Tabel 8-2 baseret på de indhentede enhedspri-

ser. Mængderne er baseret på COWIs projekt.

For at kunne sammenligne COWIs detailprojekt med KDIs skitseprojekt er KDIs

enhedspriser og beregningsforudsætninger indledningsvise benyttet direkte af

COWI, Tabel 8-2 Prisoverslag 4. Sammenligningen viser, at prisen på de to projek-

ter er næsten ens, når KDIs enhedspriser benyttes, se Tabel 6-2 og Tabel 8-2 Pris-

overslag 4. COWIs detailprojekt indeholder dog næsten 20.000m

sand mere end

KDIs skitseprojekt. Omvendt er der i COWIs detailprojekt reduceret på antallet af

konstruktioner og der er indeholdt en mindre skråningsbeskyttelse ved camping-

pladsen for at reducere omkostningerne på anlægget. Endelig er der i COWIs pro-

jekt anvendt et lag dæksten for at reducere muligheden for at sand vandrer gennem

konstruktionerne og desuden for at reducere prisen.

COWIs erfaring er dog, at KDIs enhedspriser på sten er for lave i forhold til det

aktuelle marked og i og med projektet ligger på en ø, hvor adgangsmulighederne er

begrænsede mm.

Den samlede pris på strandfodring er sammenlignelig, når KDIs beregningsforud-

sætninger benyttes sammenlignet med det mest fordelagtige tilbud på fodringen fra

den genførte licitation på strandfodring ud fra de mængder, der er indeholdt i CO-

WIs detailprojekt, Tabel 8-2 Prisoverslag 2 og 4.

COWI vurderer, at den samlede anlægspris på kystbeskyttelsesprojektet ved Nord-

strand kommer til at ligge på omkring DKK 13,6 mio. eksklusiv moms, Tabel 8-2

Prisoverslag 2.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Prisoverslag 1

Enhedspriser for konstruktioner fra

COWI

Entreprenør 1

Enhedspriser for sandfodring fra

Mængde Enhed Enheds

Pris

pris

(kr)

Bølgebryder

Dæksten (0,7 - 2 ton)

Kernefyld (150 - 500 mm)

Ral (50 - 150 mm)

Beton blokke

Filterdug (400 g/m

)

SUM

2550 m

2600 m

1000 m

35 m

4000 m

Prisoverslag 2

COWI

Entreprenør 2

Enheds

Pris

pris

(kr)

500

450

3500

1.275.000

1.170.000

450.000

122.500

180.000

3.200.000

Prisoverslag 3

COWI

KDI

Enheds

pris

500

450

3500

Pris

(kr)

1.275.000

1.170.000

450.000

122.500

180.000

3.200.000

Prisoverslag 4

KDI

Enheds

pris

360

165

3500

Pris

(kr)

918.000

429.000

165.000

122.500

160.000

1.800.000

500

450

3500

1.275.000

1.170.000

450.000

122.500

180.000

3.200.000

Høfde

Dæksten (0,7 - 2 ton)

Kernefyld (150 - 500 mm)

Tå (60 - 300 kg)

Filterdug (400 g/m )

SUM

400 m

600 m

500

450

500

200.000

270.000

50.000

31.500

550.000

500

450

500

200.000

270.000

50.000

31.500

550.000

500

450

500

200.000

270.000

50.000

31.500

550.000

360

165

360

144.000

99.000

36.000

28.000

310.000

100 m

700 m

Skråningsbeskyttelse

Dæksten (0,3 -1 ton)

Filterlag (50 - 300 mm)

Beton blokke

Filterdug (400 g/m )

SUM

1500 m

500

450

3500

750.000

652.500

700.000

110.250

2.200.000

500

450

3500

750.000

652.500

700.000

110.250

2.200.000

500

450

3500

750.000

652.500

700.000

110.250

2.200.000

360

165

3500

540.000

239.250

700.000

73.500

1.600.000

1450 m

200 m

2450 m

Strandvold

Natursten (100 - 400 mm)

Filterdug (400 g/m )

SUM

1400 m

450

630.000

40.950

670.000

450

630.000

40.950

670.000

450

630.000

40.950

670.000

360

504.000

27.300

530.000

910 m

SUM, Konstruktioner

6.600.000

4.200.000

Mobilisering

Uforudset udgifter

10% af anlægs-

omkostning

300.000

690.000

300.000

690.000

300.000

690.000

200.000

440.000

Samlet anlægsudgift

7.600.000

4.800.000

Strandfodring

Mobilisering

Samlet strandfodring pris

Udbudsmaterialer

Tilbudsevaluering og kontrakt

Tilsyn

Samlet pris

Alle priser er markedsafhængige

49210 m

156

62.500

7.700.000

4.700.000

4.500.000

500.000

5.000.000

200.000

45.000

185.000

1 nos

60.000 869.000

7.800.000

200.000

45.000

185.000

870.000 500.000

5.600.000

200.000

45.000

185.000

500.000 500.000

5.000.000

200.000

45.000

185.000

15.800.000

13.600.000

13.000.000

10.200.000

Tabel 8-2 Anlægsoverslag. Alle priser er eksklusiv moms. Priserne er markedsafhængige.

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Ref. 1

Referencer

Kystdirektoratet (2013) Kystbeskyttelse på Anholt. Notat af januar 2013. KDI

Ref. 2

Beran M.A. et al. (1976) Estimation of Low Return Period Floods

Ref. 3

CIRIA (2007) The Rock Manual, 2nd edition, 2007

Ref. 4

HR Wallingford (2007) EurOtop -

Wave Overtopping of Sea Defences and

Related Structures. Assessment Manual

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Appendiks A Notat fra KDI, ref. 1

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

Kystbeskyttelse på Anholt

Notat af januar 2013

1 Indledning

Den nordvestvendte kyst øst for Anholt havn har gennem mange år været under tilbagerykning.

Problemet er aktualiseret gennem de seneste år, hvor vej og campingplads har været under pres.

Under højvandet i november 2011 blev en del af vejen skyllet i havet og en del af campingpladsen

blev ligeledes eroderet. Vejforbindelsen er midlertidigt flyttet længere ind i landet. Der har siden

været foretaget fodring dels med oprenset materiale fra havnen og dels med sand indvundet fra

søsiden. Vejen er én ud af to veje, som forbinder havnen med Anholt By.

Kommunen og de lokale beboere ønsker en varig løsning på problemet. I samarbejde med staten er

der udarbejdet et kommissorium til undersøgelse af mulige løsninger på problemet. Ifølge

kommissoriet skal to scenarier belyses. I det første scenarie bevares vej og campingplads ved hjælp

af kystbeskyttelse. I det andet scenarie opgives de nuværende placeringer af vejen og

campingpladsen og muligheder for nye placeringer undersøges.

Primo november afholdt teknisk arbejdsgruppe besigtigelse samt første møde på Anholt. Det

aftaltes da at belyse et tredje scenarie, hvor vejen bibeholdes, men campingpladsens nuværende

beliggenhed opgives.

2 Problemstilling

2.1 Overordnet udvikling af Flakket

Den aktuelle kyststrækning udgør en del af oddekomplekset kaldet Flakket, se figur 2.1. Det

fremgår, at kysten gennem det sidste århundrede har været under konstant tilbagerykning. Dette

er bemærkelsesværdigt, når det samtidigt ud fra figuren kan konstateres, at samme kyststrækning

har været under opbygning fra slutningen af 1700-tallet og op gennem 1800-tallet. Tidspunktet for

ændring i kystudviklingen kan ikke fastslås ud fra figuren, men det må ligge mellem 1887 og 1934.

Tilbagerykningen vokser på den nordvestvendte del af Flakket desto større afstanden er til havnen.

Det bemærkes ligeledes, at tilbagerykningen på størstedelen af strækningen er vokset med tiden

siden 1934.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

Figur 2.1

Kystudvikling af Flakket nordøst for Anholt Havn

(efter Clemmensen et al., 2011)

Der er forskellige mulige årsager til ændringen i kystudviklingen og det kan også være tale om en

kombination af årsager. Mulige årsager kan være havnen, som er anlagt i 1902 og som medfører

læsideerosion øst for havnen. En anden årsag kan være stenfiskeriet i 1900-tallet på Nordvestrevet,

som har betydet større dybder med større bølgeenergiindfald på kysten. Der er også den mulighed

at vindvirkeresultanten er drejet med uret, hvilket vil medføre ændrede bølgeforhold. Det ligger

dog ikke kommissoriet, at undersøge årsagen til kysterosionen på den aktuelle strækning.

2.2 Recent kystudvikling

Der foreligger ikke opmåling af kystprofilet til bestemmelse af de seneste års kystudvikling på den

aktuelle strækning. I stedet anvendes ortofotos, som er tilgængelige på Danmarks Miljøportal. Der

er adgang til ortofotos fra perioden 1995-2010. Klitskrænten er markeret til forskellige årstal på

figur 2.2 og er analyseret og bearbejdet i bilag 1.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

Figur 2.2

Klitskræntens beliggenhed udtegnet efter ortofotos fra Danmarks Miljøportal

(http://kort.arealinfo.dk/). Målelinjer angivet.

Den beregnede gennemsnitlige udvikling af klitskrænten er vist i tabel 2.1

Tabel 2.1

Strækning

Klitskræntens udvikling

Målelinjer

Tilbageryknings-

hastighed

m/år

Trekanten

Vej

Campingplads

B, C og D

E, F og G

0,5

1,7

3,3

Kystlinjeudviklingen mellem 1991 og 2005, figur 2.1, bekræfter størrelsen af de fundne værdier for

kystudviklingen.

2.3 Oversvømmelsesrisiko

Så vidt vides er der ikke udtrykt bekymring for oversvømmelse af baglandet. Klitten har da også

tidligere beskyttet baglandet mod oversvømmelse, se figur 2.3 Den fortsatte kysttilbagerykning har

dog betydet, at klitpartier er forsvundet på store dele af strækningen. Der er derfor en reel risiko

for oversvømmelse i de lavest liggende områder.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

Figur 2.3

Terrænkort over området (Danmarks Højdemodel, scannet 2004-06). Klitskrænten i

2012 er indtegnet efter luftfoto.

På figuren er den nuværende kystskrænt indtegnet. Ved høje vandstande vil de lavtliggende

områder af campingpladsen være truet. De lavest liggende områder her ligger i intervallet 1,5-1,75

m DVR90. Dette kan sammenholdes med de vandstande, som er angivet i afsnit 3.2. Bølgeoverløb

vil forstærke effekten af en eventuel oversvømmelse.

Derimod vurderes området bag vejen ikke at være truet af oversvømmelse fra havsiden.

3 Hydrauliske parametre

3.1 Dimensionsgivende hændelse

En forudsætning for at konstruktionerne kan modstå en storm ved højvande er, at de er i stand til

at modstå en given hydraulisk påvirkning fra havet. Det betyder, at der skal træffes et valg af den

dimensionsgivende hændelse. Kystdirektoratet anbefaler, at konstruktioner mindst har en

sikkerhed svarende til en 50 års middeltidshændelse, altså at de skal kunne modstå en

højvandshændelse som statistisk set forekommer én gang hver halvtredsindstyve år. Dette betyder

dog ikke, at der nødvendigvis vil gå 50 år inden en sådan

–

eller en sjældnere

–

hændelse

indtræffer.

Med en beregningsmæssig levetid af konstruktionerne på 40 år kan sandsynligheden for, at en

given hændelse forekommer inden for konstruktionens levetid beregnes ved hjælp af formlen p =

1÷(1÷1/T)

, hvor p er sandsynligheden, L er levetiden og T er middeltidshændelsen. Sandsynlig-

heden er beregnet i tabel 3.1.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

Tabel 3.1 Sandsynlighed for hændelse indtræffer

Hændelse

år MT

100

Levetid

år

Sandsynlighed

På grund af den store sandsynlighed for at en 50 års middeltidshændelse vil forekomme i

konstruktionens levetid, vælges her at arbejde videre med en 100 års middeltids-sikkerhed.

3.2 Vandstande

Der er systematisk målt vandstande i Anholt Havn i perioden 1961-1995. Med manglende

måleperioder bliver det i alt til 32 års målinger. Den udarbejdede højvandsstatistik

(Kystinspektoratet,1997) er gengivet i tabel 3.2.

Tabel 3.2 Middeltidsvandstande

Hændelse

år MT

100

Vandstand

m DNN m DVR90

1,46

1,43

1,62

1,59

1,74

1,71

Ifølge havnefogeden udføres der ikke længere vandstandsmålinger i havnen. Det betyder, at der

ikke findes vandstandsmålinger fra højvandet i november 2011. Ud fra observationer på stedet

vurderer havnefogeden vandstanden til at have været mellem 140 og 150 cm over

middelvandstand.

3.3 Bølger

Dansk Hydraulisk Institut (DHI) har udført bølge- og strømsimuleringer i perioden 1994-2011 for

indre danske farvande. Kystdirektoratet har i anden sammenhæng bedt DHI om at udføre

bølgestatistikker for udvalgte steder. Der er udført statistik for en lokalitet lidt nord for Anholt på

12 m vanddybde.

Bølgeperioden T

for en 100 års middeltidshændelse er 8 sek.

Kystprofilet ud for den aktuelle strækning er lavvandet. De høje bølger bryder og reduceres på

vejen ind mod land. Den dimensionsgivende bølgehøjde er derfor bestemt af dybden foran den

pågældende konstruktion.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

Løsningsmuligheder

4.1 Scenarie 1

I scenarie 1 bevares vejen og campingpladsen. Dette skal ske ved hjælp af kystbeskyttelse af den i

alt 620 m lange strækning umiddelbart øst for havnen.

Vejen er delvist borteroderet på en delstrækning under højvandet i november 2011 og denne er

midlertidigt flyttet landværts. Den udsatte placering betyder, at der ikke er plads til optagelse af en

eventuel kliterosion, som kan finde sted under højvande. Det foreslås derfor at beskytte skrænten

med en langsgående skråningsbeskyttelse, som ligger langs den mest udsatte del af vejen. For at

eliminere langtidserosion i kystprofilet udføres fodring med en mængde der modsvarer erosionen.

På grund af den fortsatte erosion skal denne derfor med mellemrum gentages som en

vedligeholdelsesfodring. Indledningsvis udføres en initialfodring til opbygning af skrænten og

strandprofilet.

Strækningen foran campingpladsen beskyttes med en initialfodring til opbygning af profilet,

hvorefter der fremover udføres vedligeholdes fodringer. Ud fra en gennemsnitsbetragtning

forventes det derved at være muligt at fastholde kysten, men midlertidig højvandserosion i

klitskrænten vil kunne forekomme. Ønskes der en fastlåsning af kystskrænten skal denne strækning

ligeledes sikres med en skråningsbeskyttelse.

Som alternativ til en løsning udelukkende med fodring

−

til imødegåelse af langtidserosionen

−

gives en kombineret løsning med fodring og bølgebrydere. Bølgebryderne nedsætter bølgeenergien

på stranden og i klitten bag bølgebryderne, hvorfor fodringsbehovet bliver reduceret.

Scenarie 1. Kombinationer af alternative løsninger

Alternativer

Beskyttelse af vej og campingplads

Skrånings-

Bølge-

Fodring

beskyttelse brydere Initial Vedligeh.

stk

m3/år

410

31.000

8.000

410

31.000

11.000

240

31.000

8.000

240

31.000

9.000

240

31.000

11.000

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

Figur 4.1 Scenarie 1, 5 alternative løsningsforslag (luftfoto fra 2012)

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

4.2 Scenarie 2

I scenarie 2 foretages der ikke kystbeskyttelse. Kysten vil fortsætte sin tilbagerykning og vejen og

campingpladsen må opgives og eventuelt flyttes.

Kysten har været under accelereret tilbagerykning gennem de seneste årtier, se afsnit 2. Effekten af

forventede klimaændringer vil givetvis forværre denne udvikling. I modsat retning trækker det

forhold, at kystlinjeorienteringen på den nordvestvendte del af Flakket har været og er under

ændring. Kystlinjen vil forsøge at indstille sig i en retning således at den er i balance med den

påvirkning bølgerne udøver. Set i et længere tidsperspektiv anses det derfor for sandsynligt at

erosionen vil aftage. Da man ikke kender til den konkrete årsags-/virkningssammenhæng, se afsnit

2.1, kan der dog ikke siges noget konkret om dette forhold.

Det bedste skøn på kystudviklingen de næste 10 og 25 år er derfor en fremskrivning af den

nuværende klitskrænttilbagerykning, se figur 4.2.

Figur 4.2

Scenarie 2, fremskrivning af klitskræntens tilbagerykning

Som det ses vil større og større dele af vejforbindelsen og campingpladsen borterodere.

Områder med risiko for oversvømmelse vil tiltage i forhold til området nævnt i afsnit 2.3.

Set i et 25 årigt tidsperspektiv vil der også være risiko for oversvømmelse af det lavtliggende

område syd for vejen ved campingpladsen. Set i et endnu længere tidsperspektiv vil risikoen for

oversvømmelse af terrænet syd for T-vejkrydset blive aktuel.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

4.3 Scenarie 3

I scenarie 3 bevares vejen, medens campingpladsens nuværende placering opgives. Dette sker ved

hjælp af kystbeskyttelse af den i alt 480 m lange strækning umiddelbart øst for havnen.

Kystbeskyttelsen består af en 240 m lang skråningsbeskyttelse foran den mest udsatte del af vejen.

Beskyttelsen suppleres med en fodringsindsats eller alternativt en kombination af bølgebrydere og

fodring.

Argumenterne for de foreslåede løsninger er identiske med dem nævnt i afsnit 4.1.

Scenarie 3. Kombinationer af alternative løsninger

Alternativer

Beskyttelse af vej

Skrånings-

Bølge-

Fodring

beskyttelse brydere Initial Vedligeh.

stk

m3/år

240

19.000

5.000

240

19.000

7.000

Figur 4.3 Scenarie 3, 2 alternative løsningsforslag (luftfoto fra 2012)

4.4 Konstruktioner

Bølgebryderne er kystnære forstået på den måde, at de ligger tæt på kystlinjen på lav vanddybde.

Bølgebrydersystemet er konfigureret efter forholdet 40/30, hvilket vil sige 40 m bølgebryder og 30

m mellemrum imellem bølgebryderne.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

Figur 4.4

Bølgebryder, tværsnit

Skråningsbeskyttelsen er en stenkonstruktion med 2 lag dæksten. Kronekoten tager højde for en

fremtidig relativ havspejlsstigning på godt 20 cm frem til år 2052.

Figur 4.5

Skråningsbeskyttelse, tværsnit

5 Økonomi

5.1 Generelt

I forbindelse med den delvise borterodering af vejen blev denne flyttet landværts til dens

nuværende position. I de følgende beregninger er det forudsat, at vejen bibeholdes i den

nuværende position. I modsat fald skal der anvendes fyldmængder til fremrykning af vejen til den

tidligere linjeføring.

Fodring foregår fra søsiden. På grund af de lave dybder indtil stor afstand fra kysten vil det ikke

være realistisk at fodre direkte fra søsiden gennem en udlagt ledning på havbunden. Skibet skal

bruge vanddybder på 5-6 m ved tilkoblingsstedet. Derfor forudsættes det, at skibet lægger til kaj i

havnen og losser gennem et udlagt rør på land til udpumpningsstedet på stranden.

Ifølge oplysninger oprenser havnen 7-8.000 m3 årligt fra indsejlingen. Der er tidligere pumpet

oprenset sand ud på stranden. Under besigtigelsen blev det konstateret, at det udlagte sand var

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

finkornet. Tilsyneladende er der ikke foretaget sigteanalyser af det oprensede sand. Såfremt sandet

ligger i den finkornede fraktion

−

0,2 mm

−

anses det ikke for velegnet. I givet fald vil der

skulle suppleres med kompenserende mængder. Da der ikke er vished for sandets kornstørrelse

regnes budgetmæssigt med fodring med indvundet sand.

Detailprojektering af konstruktionerne kræver et bedre bathymetrisk grundlag end søkort. Derfor

bør der foretages søopmåling.

5.2 Enhedspriser

Anvendte enhedspriser er dels erfaringstal fra tidligere udførte entreprisearbejder, dels priser

indhentet særskilt fra entreprenører.

Det forudsættes, at stenleverancer foregår over kaj i Anholt Havn. Ligeledes forudsættes det, at

fodringssand udpumpes fra liggeplads i havnen, gennem ledning lagt over land og ud på stranden.

Ifølge havnefogedens optegnelser fra april 2011 er dybderne ved kaj (vest for færgens liggeplads)

mellem 4 og 4�½ m.

Udgiften til fodring fra søsiden bygger på kalkulation. Enhedsprisen på fodring består af dels en

anstillingsudgift, dels en driftsudgift. Anstillingsudgiften er udgift til mobilisering af rørledning og

afrigning, forlængelse af rør på stranden samt afskrivning. Udgiften er en engangsudgift og er

uafhængig af størrelsen af fodringsmængde. Udgiften sættes til 500.000 kr.

Forudsætningen for beregning af driftsudgiften er anvendelse af et skib med nyttelast på 1.100 m3

til en lejepris på 8.500 kr/time. Afgørende for enhedsprisen er den tid der går til hver cyklus. Ved

dette begreb forstås den samlede tid til indvinding, sejltid frem og tilbage samt udpumpning. Der

findes fire udlagte indvindingsområder i en afstand på mellem 40 og 50 km fra Anholt. Med en

cyklus på 8 timer og en anslået standsning af arbejdet grundet vejrlig på 25 % af tiden bliver

enhedsprisen for produktion 82 kr/m3. Hertil skal lægges vederlag på anslået 5 kr/m3 og regulering

af sandet på stranden 5 kr/m3, i alt 92 kr/m3. Der betales ikke råstofafgift af sand indvundet til

kystfodring.

Andre væsentlige enhedspriser for prisudregningen er levering af brudsten til anlægssted på 225

kr/ton og levering af håndsten til 165 kr/ton. Enhedspriser for udførelse af selve konstruktionerne

bygger på erfaringsmæssigt tidsforbrug samt timepriser på mandskab og materiel.

5.3 Budgetter

Nedenfor er budgetterne for de 7 nævnte alternativer i scenarierne 1 og 3 nævnt.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

Prisberegningerne bygger på fodring hvert andet år med den dobbelte mængde, men således at

udgiften fordeles jævnt over årene. Initialfodring forudsættes udført i år 0 medens første

vedligeholdelsesfodring udføres i år 2. Såfremt det viser sig, at fodringen kan udføres med større

tidsinterval, medfører det større besparelse på udgiften til mobilisering og demobilisering.

Udgiften til skråningsbeskyttelsen er beregnet til 6.900 kr/lbm. Tilsvarende er udgiften til

bølgebrydere beregnet til 300.000 kr/stk. Hertil kommer 200.000 kr i udgift til anstilling og drift af

arbejdsplads. Beløbet er indregnet i udgiften til skråningsbeskyttelse, da denne indgår i alle forslag.

Uforudsete udgifter sættes til 10 % af entreprisesummen og er indregnet i budgettal for

konstruktioner og fodring.

Under andre udgifter er udgiften til søopmåling sættes til 100.000 kr, medens udgift til rådgiver til

projektering, udbud og tilsyn sættes til 300.000 kr.

Priser er angivet i prisniveau 2012, excl. moms.

Tabel 5.1

Scenarie

Udgift til de forskellige alternative forslag

Alternativ

Skråningsbeskyttelse

Længde Deludgift

1.000 kr

410

3.340

410

3.340

240

2.046

240

2.046

240

2.046

240

2.046

240

2.046

Bølgebrydere

Antal Deludgift

stk

1.000 kr

2.323

1.659

Sum

Overføres

1.000 kr

5.663

3.340

4.369

3.705

2.046

3.705

2.046

Tabel 5.1 fortsat

Scenarie

Alternativ

Sum

overført

Initialfodring

Mængde

31.000

19.000

Deludgift

1.000 kr

3.687

2.473

Vedligeholdelsesfodring

Mængde

m3/år

8.000

11.000

8.000

9.000

11.000

5.000

7.000

Deludgift

1.000 kr/år

1.085

1.388

1.085

1.186

1.388

781

983

Andre

udgifter

1.000

400

1.000

5.663

3.340

4.369

3.705

2.046

3.705

2.046

Samlet

udgift

Anlæg Drift

1.000 1.000

kr/år

9.750 1.085

7.427 1.388

8.456 1.085

7.792 1.186

6.133 1.388

6.578

781

4.919

983

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

For begge scenarier gælder der det indlysende forhold, at for alternative forslag med bølgebrydere

bliver anlægsudgiften større end for de tilsvarende alternativer uden, medens omvendt

vedligeholdelsesudgifterne bliver mindre.

5.4 Kapitalisering af udgiften

Beskyttelsen mod langtidserosion kan bestå udelukkende af en fodringsindsats, alternativt af en

kombination af bølgebrydere og reduceret fodringsindsats.

Ud fra en økonomisk betragtning kan der foretages en sammenligning af de kapitaliserede værdier

for de to alternativer set over konstruktionernes forventede levetid.

Udgiften til bølgebrydere er i princippet en engangsudgift, medens udgiften til vedligeholdelses-

fodring er tilbagevendende set over kystbeskyttelsens levetid.

I tabel 5.2 er udgiften til erosionsbeskyttelsen kapitaliseret til år 0 for de forskellige alternative

forslag ved forskellige renteniveauer.

Tabel 5.2

Alternativ

A, C

B, E

Kapitaludgift til kompensation for langtidserosion (mio.kr) ved given rentefod

Forslag med

bølgebrydere

Delvist

Nej

Periode 25 år

1% 3% 5%

26,2 21,2 17,6

27,8 22,3 18,4

30,6 24,2 19,6

18,9 15,3 12,7

21,7 17,1 13,9

Periode 40 år

1% 3% 5%

37,9 27,4 20,9

40,6 29,1 22,0

45,6 32,1 23,8

27,3 19,7 15,1

32,3 22,7 16,9

Set over et længere åremål vil kombinationen af fuld udbygning med bølgebrydere og fodring være

den billigste løsning, medens en løsning udelukkende med fodring vil være den dyreste.

Referencer

Clemmensen et al.,2011)

L. B. Clemmensen, M. Bendixen, L. Nielsen, S. Jensen & L.

Schrøder. Coastal evolution af a cuspate foreland (Flakket,

Anholt, Denmark) between 2006 and 2010. Bulletin of the

Geological Society of Denmark, Vol. 59, pp. 27-44. ISSN 0011-

6297.

Kystinspektoratet. Højvandsstatistikker ’97. Marts 1997.

(Kystinspektoratet,1997)

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

Bilag 1

Beregning af kystudvikling

Der foreligger ikke opmåling af kystprofilet til bestemmelse af de seneste års kystudvikling på den

aktuelle strækning. I stedet anvendes ortofotos, som er tilgængelige på Danmarks Miljøportal. Der

er adgang til ortofotos fra perioden 1995-2010. Klitskrænten er markeret til forskellige årstal på

figur 1. Desværre er effekten af det seneste alvorlige højvande i november 2011 ikke inkluderet i

fotoserien.

Figur 1

Kystskræntens beliggenhed udtegnet efter ortofotos fra Danmarks Miljøportal

(http://kort.arealinfo.dk/). Målelinjer angivet.

Positionen af klitskrænten er bedre defineret end kystlinjens ditto, bl.a. fordi kystlinjen er afhængig

af den øjeblikkelige vandstand. Klitskræntens position er aflæst i 7 målelinjer vinkelret på kysten for

hver af de syv årgange, se figur 2. Usikkerheden ved aflæsning vurderes at være 1,5 m.

Tendenslinjer

−

beregnet ved lineær regression

−

er indtegnet. Udviklingen i linjerne A-D synes

rimelig lineær og tendensen vurderes derfor tilstrækkelig beskrevet ved lineær regression.

I linjerne E-G sker der en større indskæring i klitskrænten i perioden fra 2006 til 2008 end mellem

de øvrige år. Med henblik på at perioden kun dækker en periode på 15 år vurderes det derfor, at

regressionen overestimerer den faktiske tendens af skræntudviklingen. Der er derfor også udført

regressionsanalyse på delperioden 1995-2006, som bedre repræsenterer en lineær tendens. Det

vurderes, at det bedste skøn på udviklingen beskrives ved en midling af tendenserne for perioden

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

1995-2005 og hele perioden 1995-2010, se tabel 1. I tabellen er Trekanten, som betegner

strækningen umiddelbart øst for havnen, repræsenteret ved en linje, medens de to andre

delstrækninger er repræsenteret ved tre linjer.

Tabel 1

Strækning

Klitskræntens udvikling

Linje

Periode

Tilbagerykningshastighed

Gennem-

snit

m/år

Middel

m/år

Trekant

Vejforbindelse

Campingplads

B,C,D

E,F,G

1995-2010

1995-2006

1995-2010

0,47

1,72

2,28

3,68

1,29

1,92

4,13

2,20

3,11

4,72

0,5

1,7

2,4

4,2

0,5

1,7

3,3

Sidste søjle angiver den beregnede gennemsnitlige tilbagerykning af klitskrænten for de tre

delstrækninger.

Figur 2

Udvikling af klitskrænten

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

Bilag 2

Økonomisk følsomhed

De økonomiske beregninger hviler naturligvis i høj grad på de givne forudsætninger. Indhentede

oplysninger om kornstørrelse fra GEUS tyder på, at der findes velegnet sand i de nærmest liggende

indvindingsområder. Men såfremt kvaliteten ikke er tilstrækkelig vil sejlafstanden til anvendelige

indvindingsområder vokse, hvilket har konsekvens for økonomien.

Fodringen i 2012 blev udført med groft sand med middelkorndiameter D

0,5 mm. Sandet blev

indvundet i et område ud for Nordsjælland. Fodringscyklus, som er den tid der går med indvinding,

transport til og fra indvindingsområdet samt udpumpning, var 12 timer.

For at illustrere betydningen af ændrede forudsætninger vedrørende enhedspriser på fodring er

der nedenfor foretagen en økonomisk sammenligning mellem en cyklus på 8 timer, som forudsat i

rapportens beregninger, og en cyklus på 12 timer, som foretaget under den udførte fodring i 2012.

Udgifter til konstruktioner og anstillingsudgifter til fodringsarbejder er de samme.

Forudsætningerne for de anvendte enhedspriser er i øvrigt angivet i rapportens afsnit 5.2 og 5.3.

Med en fodringscyklus på 8 timer er enhedsprisen på fodring beregnet til 92 kr/m3, medens den

med cyklus på 12 timer er beregnet til 134 kr/m3.

Tabel 1

Scenarie

Udgift til konstruktioner

Alternativ

Skråningsbeskyttelse

Længde Deludgift

1.000 kr

410

3.340

410

3.340

240

2.046

240

2.046

240

2.046

240

2.046

240

2.046

Bølgebrydere

Antal Deludgift

stk

1.000 kr

2.323

1.659

Sum

1.000 kr

5.663

3.340

4.369

3.705

2.046

3.705

2.046

Tabel 2

Scenarie

Udgift til fodring med fodringscyklus 8 timer

Alternativ

Initialfodring

Mængde Deludgift

1.000 kr

31.000

3.687

31.000

3.687

31.000

3.687

31.000

3.687

31.000

3.687

19.000

2.473

19.000

2.473

Vedligeholdelsesfodring

Mængde

Deludgift

m3/år

1.000 kr/år

8.000

1.085

11.000

1.388

8.000

1.085

9.000

1.186

11.000

1.388

5.000

781

7.000

983

Andre

udgifter

1.000 kr

400

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

Tabel 3

Scenarie

Udgift til fodring med fodringscyklus 12 timer

Alternativ

Initialfodring

Mængde Deludgift

1.000 kr

31.000

5.119

31.000

5.119

31.000

5.119

31.000

5.119

31.000

5.119

19.000

3.351

19.000

3.351

Vedligeholdelsesfodring

Mængde

Deludgift

m3/år

1.000 kr/år

8.000

1.454

11.000

1.896

8.000

1.454

9.000

1.602

11.000

1.896

5.000

1.012

7.000

1.307

Andre

udgifter

1.000 kr

400

I tabel 4 er udgifterne stillet op overfor hinanden.

Tabel 4

Scenarie

Samlet udgift til kystbeskyttelse afhængig af fodringscyklus

Alternativ

Cyklus 8 timer

Anlæg

Drift

1.000 kr 1.000 kr/år

9.750

1.085

7.427

1.388

8.456

1.085

7.792

1.186

6.133

1.388

6.578

781

4.919

983

Cyklus 12 timer

Anlæg

Drift

1.000 kr 1.000 kr/år

11.182

1.454

8.859

1.896

9.888

1.454

9.224

1.602

7.565

1.896

7.456

1.012

5.797

1.307

Forskellen i anlægsudgifter indenfor de enkelte alternative løsningsforslag skyldes ændringen i

udgiften til initialfodring, medens forskellen i driftsudgifter skyldes ændring i udgiften til

vedligeholdelsesfodring.

Da det kan være vanskeligt at forholde sig til en kombination af engangsudgifter og

tilbagevendende driftsudgifter foretages en sammenligning af de kapitaliserede udgifter. I

princippet er det den kapital, der skal sættes i banken i år 0 og som med renters rente vil kunne

finansiere de samlede udgifter til kystbeskyttelsen over et givet åremål.

Beskyttelsen mod langtidserosion kan bestå udelukkende af en fodringsindsats, alternativt af en

kombination af bølgebrydere og reduceret fodringsindsats.

I tabel 5 og 6 er udgiften til erosionsbeskyttelsen kapitaliseret til år 0 for de forskellige alternative

forslag ved forskellige renteniveauer. Tabel 4 gælder for en fodringscyklus på 8 timer og tabel 5 for

en cyklus på 12 timer. Bemærk, at udgiften til skråningsbeskyttelse, som beskytter mod

højvandserosion, ikke er inkluderet.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

Tabel 5

Kapitaludgift til kompensation for langtidserosion (mio.kr)

ved fodringscyklus på 8 timer

Forslag med

bølgebrydere

Delvist

Nej

Periode 25 år

1% 3% 5%

26,2 21,2 17,6

27,8 22,3 18,4

30,6 24,2 19,6

18,9 15,3 12,7

21,7 17,1 13,9

Periode 40 år

1% 3% 5%

37,9 27,4 20,9

40,6 29,1 22,0

45,6 32,1 23,8

27,3 19,7 15,1

32,3 22,7 16,9

Alternativ

A, C

B, E

Tabel 6

Kapitaludgift til kompensation for langtidserosion (mio.kr)

ved fodringscyklus på 12 timer

Forslag med

bølgebrydere

Delvist

Nej

Periode 25 år

1% 3% 5%

34,3 27,6 22,8

36,9 29,5 24,2

41,8 33,0 26,7

23,9 19,3 15,9

28,8 22,8 18,4

Periode 40 år

1% 3% 5%

50,1 35,9 27,3

54,3 38,7 29,1

62,3 43,8 32,5

34,9 25,1 19,0

42,9 30,2 22,4

Alternativ

A, C

B, E

Generelt bemærkes, at kombinationen af fuld udbygning med bølgebrydere og fodring er den

billigste løsning set over et længere tidsperspektiv, medens en løsning udelukkende med fodring vil

være den dyreste løsning.

Såfremt driftsudgifterne stiger

–

i eksemplet på grund af øgede enhedspriser på fodring

–

vil

forskellen i kapitaliserede værdier mellem alternative løsninger også forøges.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Appendiks B Opmåling

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

-4.

-3

-5.

-3.

-4.

-2.

-4

-1

-3

- .

-5.

-.5

-5.

-4

-4.

-4

. 5

-3.

-2.

-0

. 5

-2

- .

-0

-5.

Kystbeskyttelse ved Nordstrand, Anholt

0.25 konturer kun søopmåling - Luftfoto COWI 2012

Opmålt den: 16/9-13

Opmålt af: DS

COWI-Projektnr: 39861

Opmålingsmetode: Ekkolod og GNSS

NE-koordinater: UTM32 euref89

Z-koordinater: DVR90

Proj.

Alle ubenævnte mål i m

ESBK

Kontrol.

Godk.

100m

Dato

1:5000

18-10-2013

Ver.

A039861-002

Tegnet

CEL

Tegn. nr.

COWI A/S

Jens Chr. Skous Vej 9

8000 Århus C

Telefon 56 40 00 00

Telefax 56 40 99 99

www.cowi.dk

Anh_kon_025_1.dgn

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

Søpmålingspunkter (hvidt kryds)

Terrænkoter

Profiler

Kystbeskyttelse ved Nordstrand, Anholt

Sejllinjer og profilplacering - Luftfoto COWI 2012

Opmålt den: 16/9-13

Opmålt af: DS

COWI-Projektnr: 39861

Opmålingsmetode: Ekkolod og GNSS

NE-koordinater: UTM32 euref89

Z-koordinater: DVR90

Proj.

Alle ubenævnte mål i m

ESBK

Kontrol.

Godk.

100m

Dato

1:5000

18-10-2013

Ver.

A039861-002

Tegnet

CEL

Tegn. nr.

COWI A/S

Jens Chr. Skous Vej 9

8000 Århus C

Telefon 56 40 00 00

Telefax 56 40 99 99

www.cowi.dk

Anh_profil_00.dgn 1

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

-4.

-3

-5.

-3.

-4.

-2.

-4

-1

-3

- .

-5.

-.5

-5.

-4

-4.

-4

. 5

-3.

-2.

-0

. 5

-2

- .

-0

-5.

Kystbeskyttelse ved Nordstrand, Anholt

0.25 konturer - Luftfoto COWI 2012

Opmålt den: 16/9-13

Opmålt af: DS

COWI-Projektnr: 39861

Opmålingsmetode: Ekkolod og GNSS

NE-koordinater: UTM32 euref89

Z-koordinater: DVR90

Proj.

Alle ubenævnte mål i m

ESBK

Kontrol.

Godk.

100m

Dato

1:5000

18-10-2013

Ver.

A039861-002

Tegnet

CEL

Tegn. nr.

COWI A/S

Jens Chr. Skous Vej 9

8000 Århus C

Telefon 56 40 00 00

Telefax 56 40 99 99

www.cowi.dk

Anh_kon_025_0.dgn

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

-5

0+000

0+100

0+200

0+300

0+400

0+500

0+600

0+700

0+800

0+900

-5

1+000

-5

0+000

0+100

0+200

0+300

0+400

0+500

0+600

0+700

0+800

0+900

-5

1+000

-5

0+000

0+100

0+200

0+300

0+400

0+500

0+600

0+700

0+800

0+900

-5

1+000

-5

0+000

0+100

0+200

0+300

0+400

0+500

0+600

0+700

0+800

0+900

-5

1+000

Kystbeskyttelse ved Nordstrand, Anholt

Profiler 1-4 - 10 gange højde overdrivelse

Opmålt den: 16/9-13

Opmålt af: DS

COWI-Projektnr: 39861

Opmålingsmetode: Ekkolod og GNSS

NE-koordinater: UTM32 euref89

Z-koordinater: DVR90

Proj.

Alle ubenævnte mål i m

ESBK

Kontrol.

A039861-002

Tegnet

CEL

Godk.

CEL

Dato

18-10-2013

Ver.

Tegn. nr.

COWI A/S

Jens Chr. Skous Vej 9

8000 Århus C

Telefon 56 40 00 00

Telefax 56 40 99 99

www.cowi.dk

Anh_profil_01.dgn 1

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

-5

0+000

0+100

0+200

0+300

0+400

0+500

0+600

0+700

0+800

0+900

-5

1+000

-5

0+000

0+100

0+200

0+300

0+400

0+500

0+600

0+700

0+800

0+900

-5

1+000

-5

0+000

0+100

0+200

0+300

0+400

0+500

0+600

0+700

0+800

0+900

-5

1+000

-5

0+000

0+100

0+200

0+300

0+400

0+500

0+600

0+700

0+800

0+900

-5

1+000

Kystbeskyttelse ved Nordstrand, Anholt

Profiler 5-8 - 10 gange højde overdrivelse

Opmålt den: 16/9-13

Opmålt af: DS

COWI-Projektnr: 39861

Opmålingsmetode: Ekkolod og GNSS

NE-koordinater: UTM32 euref89

Z-koordinater: DVR90

Proj.

Alle ubenævnte mål i m

ESBK

Kontrol.

A039861-002

Tegnet

CEL

Godk.

CEL

Dato

18-10-2013

Ver.

Tegn. nr.

COWI A/S

Jens Chr. Skous Vej 9

8000 Århus C

Telefon 56 40 00 00

Telefax 56 40 99 99

www.cowi.dk

Anh_profil_02.dgn 1

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

-5

-10

0+000

0+100

0+200

0+300

0+400

0+500

0+600

0+700

0+800

0+900

-10

1+000

-5

-10

0+000

0+100

0+200

0+300

0+400

0+500

0+600

0+700

0+800

0+900

-10

1+000

-5

-10

0+000

0+100

0+200

0+300

0+400

0+500

0+600

0+700

0+800

0+900

-10

1+000

Kystbeskyttelse ved Nordstrand, Anholt

Profiler 9 -11 - 10 gange højde overdrivelse

Opmålt den: 16/9-13

Opmålt af: DS

COWI-Projektnr: 39861

Opmålingsmetode: Ekkolod og GNSS

NE-koordinater: UTM32 euref89

Z-koordinater: DVR90

Proj.

Alle ubenævnte mål i m

ESBK

Kontrol.

A039861-002

Tegnet

CEL

Godk.

CEL

Dato

18-10-2013

Ver.

Tegn. nr.

COWI A/S

Jens Chr. Skous Vej 9

8000 Århus C

Telefon 56 40 00 00

Telefax 56 40 99 99

www.cowi.dk

Anh_profil_03.dgn 1

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

-5

-10

0+000

0+100

0+200

0+300

0+400

0+500

0+600

0+700

0+800

0+900

-10

1+000

-5

-10

0+000

0+100

0+200

0+300

0+400

0+500

0+600

0+700

0+800

0+900

-10

1+000

-5

-10

0+000

0+100

0+200

0+300

0+400

0+500

0+600

0+700

0+800

-10

0+860

Kystbeskyttelse ved Nordstrand, Anholt

Profiler 12 - 14 - 10 gange højde overdrivelse

Opmålt den: 16/9-13

Opmålt af: DS

COWI-Projektnr: 39861

Opmålingsmetode: Ekkolod og GNSS

NE-koordinater: UTM32 euref89

Z-koordinater: DVR90

Proj.

Alle ubenævnte mål i m

ESBK

Kontrol.

A039861-002

Tegnet

CEL

Godk.

CEL

Dato

18-10-2013

Ver.

Tegn. nr.

COWI A/S

Jens Chr. Skous Vej 9

8000 Århus C

Telefon 56 40 00 00

Telefax 56 40 99 99

www.cowi.dk

Anh_profil_04.dgn 1

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

-5

-10

0+000

0+100

0+200

0+300

0+400

0+500

0+600

0+700

0+800

-10

0+860

-5

-10

0+000

0+100

0+200

0+300

0+400

0+500

0+600

0+700

0+800

-10

0+860

-5

-10

0+000

0+100

0+200

0+300

0+400

0+500

0+600

0+700

0+800

-10

0+860

Kystbeskyttelse ved Nordstrand, Anholt

18 - NOT TO SCALE

Profiler 15 - 18 - 10 gange højde overdrivelse

Opmålt den: 16/9-13

Opmålt af: DS

COWI-Projektnr: 39861

Opmålingsmetode: Ekkolod og GNSS

NE-koordinater: UTM32 euref89

Z-koordinater: DVR90

Proj.

Alle ubenævnte mål i m

ESBK

Kontrol.

A039861-002

Tegnet

CEL

Godk.

CEL

Dato

18-10-2013

Ver.

Tegn. nr.

-5

0+000

0+100

0+200

0+300

0+400

0+500

0+600

0+700

0+800

-5

0+860

COWI A/S

Jens Chr. Skous Vej 9

8000 Århus C

Telefon 56 40 00 00

Telefax 56 40 99 99

www.cowi.dk

Anh_profil_05.dgn 1

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

KYSTBESKYTTELSE PÅ NORDSTRAND - ANHOLT

Appendiks C Tegninger -

Detailprojektering

O:\A035000\A039861\3_Pdoc\DOC\A039861-PD-01 Kystbeskyttelse på Nordstrand - Anholt Ver. 0.docx

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Materiale fra Norddjurs Kommune til udvalgets besøg på Anholt den 10/2-17