Nærdemokratiet og forsamlingshusene.
Danmark har i mere end et hundrede år haft nærdemokrati og været et decentralt
samfund. Der har ikke været langt mellem borger og politiker, og de kommunale enheder
har været overskuelige.
Ganske almindelige borgere, der interesserede sig for samfundet, har kunnet deltage i den
kommunale og lokale debat og udvikling.
Men efter kommunalreformerne i 1970 og i 2007, hvor 1388 sognekommuner blev
sammenlagt til 98 storkommuner, og ca. 15.000 sognerådsmedlemmer blev reduceret til
ca. 2000 kommunalpolitikere, er afstanden mellem borger og politiker blevet faretruende
stor, og de kommunale enheder er blevet uoverskuelige.
Centraliseringen har gjort, at engagerede borgere er ”gået hjem” og politikere er blevet
ensomme og anonyme.
Men der er hjælp at hente. Danmarks ca. 1300 forsamlingshuse bruges stadig flittigt af
landsbysamfundenes beboere.
I mere end 125 år har forsamlingshusene været landsbyernes dagligstue. De gamle huse
har dannet en naturlig ramme om utallige aktiviteter og om et værdifuldt folkeligt
fællesskab.
Forsamlingshusenes stolte historie er formet af ildsjæle, der lod sig inspirere af tiden, og
som satte sig uudslettelige spor i lokalsamfundene og i samfundsudviklingen.
Forsamlingshusene har været en altafgørende inspirationskilde for den folkelige kultur og
for nærdemokratiet. En rolle som forsamlingshusene også har i 2017.
Landsbysamfundenes beboere har taget kampen op mod centralismen og har organiseret
sig med beboerforeninger, borgerforeninger, landsbyråd, lokalråd m. v.
De lokale råd og ildsjæle står i dag vagt om landsbysamfundenes hjørnestene som
landsbyskolen, børnehaven, foreningslivet, det folkelige fællesskab osv.
Nærdemokratiet og forsamlingshusene skaber liv på landet.
Carsten Abild
Strandvejen 50
5450 Otterup
Landsbyerne i Danmark
(formand)