ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del Bilag 66
Offentligt

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDI-

STRIKTSPROGRAM 2007-2013

Akserapport – Akse 3 & 4

NaturErhvervstyrelsen

19. december 2016

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Slutevaluering af det danske landdistriktsprogram 2007-2013

Rapport for Akse 3 og 4

Epinion A/S, Orbicon A/S og Center for Landdistriktsforskning

Projektleder

Evaluator

Heidi Skov Andersen

Anne-Mette Hjalager

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

1.6

1.7

EVALUERING AF ORDNINGEN ATTRAKTIVE LEVEVILKÅR

FAKTA OM STØTTEORDNING ATTRAKTIVE LEVEVILKÅR

EVALUERINGSSPØRGSMÅL OG -METODE FOR ORDNINGEN ATTRAKTIVE LEVEVILÅR

Økonomiske nøgletal for gennemførelsen

Ansøgerne

Kendetegn ved projekterne

Ordningens relevans

Effekter og målopfyldelse

1.7.1

1.7.2

1.7.3

1.7.4

Indledning

Målopfyldelse og effekter af basale servicefaciliteter

Målopfyldelse og effekter ved fornyelse af landsbyer

Målopfyldelse og effekter ved projekter om natur- og kulturarv

1.7.5

Målopfyldelse og effekter ved virksomhedsrettede projekter - mikrovirksomheder og

diversificeringer

1.7.6

Målopfyldelse og effekter ved projekter om kompetenceudvikling og

informationskampagner

1.7.7

1.7.8

1.8

Effekter for lokal synergi og sammenhængskraft af ordningen Attraktive Levevilkår 33

Innovationspotentialet i projekterne

ORDNINGENS EFFEKTIVITET

1.8.1

1.8.2

1.8.3

Indledning

Målopfyldelse og dødvægt

Projekternes størrelse og tidsmæssige gennemførelse

1.9

processerne med ansøgning og gennemførelse

1.9.1

1.9.2

Indledning

Ansøgningsprocessen

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

1.9.3

1.9.4

1.10

Implementering og projektafslutning

Projektrejse

Evalueringskonklusioner for Attrakttive levevilkår

1.10.1

1.10.2

1.10.3

Indledning

Styrker ved Attraktive Levevilkår

Svagheder ved ordningen

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

2.7

EVALUERING AF ORDNING NYE ARBEJDSPLADSER

FAKTA OM STØTTEORDNING Nye arbejdspladser

EVALUERINGSSPØRGSMÅL OG -METODE FOR ORDNINGEN Nye arbejdspladser

Økonomiske nøgletal for gennemførelsen

Ansøgerne

Kendetegn ved projekterne

Ordningens relevans

Effekter

2.7.1

2.7.2

2.7.3

2.7.4

2.7.5

2.7.6

2.7.7

2.7.8

2.7.9

Indledning

Beskæftigelseseffekter

Andre jobrelaterede sammenhænge og effekter

Effekter for omsætning og indtjening

Effekter for turismeudviklingen

Effekter for bosætning

Effekter i form af erhvervsmæssig fornyelse

Effekter i form lokal sammenhængskraft

Effekter i form af kompetenceudvikling

2.8

ordningens Effektivitet

2.8.1

2.8.2

2.8.3

Indledning

Dødvægt

Projekternes størrelse og tidsmæssige gennemførelse

2.9

processerne med ansøgning og gennemførelse

2.9.1

Indledning

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

2.9.2

2.9.3

2.9.4

2.10

Ansøgningsprocessen

Implementering og projektafslutning

Projektrejse

100

101

Evalueringskonklusioner for Nye arbejdspladser

2.10.1

2.10.2

2.10.3

Indledning

Styrker ved Nye Arbejdspladser

Svagheder

3. EVALUERING AF ORDNINGEN BØRN OG UNGE

3.1. FAKTA OM ORDNINGen Børn og Unge

3.2. EVALUERINGSSPØRGSMÅL OG -METODE FOR ORDNINGen Børn og Unge

3.3. Økonomiske nøgletal for gennemførelsen

3.4. Ansøgerne

3.5. Kendetegn ved projekterne

3.6. Ordningens relevans

3.7. Effekter

3.7.1. Indledning

3.7.2. Antal børn og unge

3.7.3. Effekter for livskvaliteten i landdistrikterne

3.7.4. Projekternes nyhedsværdi

3.7.5. Effekter for lokalområdernes sammenhængskraft

3.8. ordningens Effektivitet

3.8.1. Indledning

3.8.2. Målopfyldelse og dødvægt

3.8.3. Projekternes størrelse og tidsmæssige gennemførelse

3.9. processerne med ansøgning og gennemførelse

3.9.1. Indledning

3.9.2. Ansøgningsprocessen

3.9.3. Implementering og projektafslutning

3.10. Evalueringskonklusioner for Børn og Unge

102

103

104

106

107

108

111

112

114

115

116

118

119

121

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

3.10.1. Indledning

3.10.2. Styrker ved Ordning Børn og Unge

3.10.3. Svagheder

121

4. EVALUERING AF LEADER-AKSEN – AKSE 4

4.1 FAKTA OM LEAder-aksen

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

EVALUERINGSSPØRGSMÅL OG -METODE FOR LEADER-aksen

Økonomiske nøgletal for gennemførelsen

Ansøgerne

Kendetegn ved Lag’ernes drift

Kendetegn ved samarbejdsprojekterne

LEADERAKSENS relevans

4.7.1

4.7.2

4.8

Relevansen af programmets ordninger og foranstaltninger

Relevansen af set-up’et med Netværkscenter og LAG’er

123

124

125

126

130

132

135

136

137

139

141

142

143

146

148

150

151

Effekter

4.8.1

4.8.2

4.8.3

4.8.4

Indledning

Effekter for projektmobiliseringen

Samarbejdseffekter i lokalområdet

Samarbejdseffekter uden for lokalområdet

4.9

LEADERaksens Effektivitet

4.9.1

4.9.2

Målopfyldelse

Dødvægt

4.10

samarbejdet mellem LAG’erne og Netværkscentret

4.10.1

4.10.2

Netværkscenter og LAG’er

LAG’ernes udfordringer i samspillet mellem projekter og system

4.11

Evalueringskonklusioner for LEADERAKSEN

4.11.1

4.11.2

Styrker ved LEADERAKSEN

Svagheder ved LEADER-AKSEN

5. REFERENCER

5.1.

BILAG Referencer for leader

152

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

5.2

5.3

5.4

Referencer for attraktive levevilkår

Referencer for Nye arbejdspladser

Referencer for børn og unge

152

153

154

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

INDLEDNING

Denne rapport beskriver slutevalueringen af først akse 3 og derefter akse 4 i det danske landdistrikts-

program 2007-2013.

Programmets akse 3 sigtede mod bredt og bæredygtigt at øge beskæftigesen og at fremme attraktive

levevilkår i landdistrikterne, og den åbner op for mange forskellige former for initiativer. Aksen gen-

nemførtes således under to hovedordninger ”Nye arbejdspladser” og ”Attraktive levevilkår”, som hver

for sig rummer en lang række indsatsområder. Endvidere gennemførtes en indsats særligt rettet mod

børn og unge, men denne ordning blev lukket med udgangen af 2011. Akse 4 repræsenterer imple-

menteringssystemet for akse 3.

Udviklingen i landdistrikterne i perioden frem til igangsætningen af dette landdistriktsprogram i 2007

var præget af demografiske og erhvervsmæssig stagnation. Det betød udfordringer for befolkningen.

Det er især beskæftigelsesmulighederne, som er væsentlige for en stabilisering af vilkårene, og derfor

var der stor fokus på skabelse og fastholdelse af jobs. Men udviklingen på landet er også afhængig af

andre faktorer, herunder serviceforsyning og tilstedeværelsen af aktive og levende lokale foreninger

og attraktive lokalmiljøer. Derfor var programmet 2007-2013 i bred forstand åbent over for at stimu-

lere initiativer, som gav mening og sammenhæng i lokalområderne.

Gennemførelsen skete i høj grad på initiativ af beboere, virksomheder og organisationer i lokalområ-

derne, og hovedparten af aktiviteterne blev planlagt, prioriteret og forankret for efter LEADER-meto-

den af de Lokale Aktionsgrupper, LAG’erne. Hermed sigtedes der mod en høj grad af indflydelse på

udmøntningen af programmet i de enkelte lokalsamfund, men også på den bedst mulige udnyttelse

af de specifikke lokale udviklingsforudsætninger, ressourcer og ideer.

Denne rapport gennemgår først indsatserne under ordningen ”Attraktive levevilkår” (afsnit 1), deref-

ter ”Nye arbejdspladser” (afsnit 2) og”Foranstaltninger for børn og unge” (afsnit 3). Herefter fremgår

LEADER-aksen (afsnit 4). I alle disse afsnit indgår en beskrivelse af ordningens formål og interventions-

logik, gennemførelse, proces og effekter. Der indgår konkluderende afsnit med styrker og udfordrin-

ger i ordningerne.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

1. EVALUERING AF ORDNINGEN ATTRAKTIVE LEVE-

VILKÅR

1.1

FAKTA OM STØTTEORDNING ATTRAKTIVE LEVEVILKÅR

FORMÅL

Ordningen Attraktive levevilkår har til formål at bidrage til, at borgerne i landdi-

strikterne har adgang til en række konkrete og basale servicefaciliteter, fritids- og

kulturtilbud mv. for at skabe attraktive levevilkår og sikre fortsat bosætning i

landdistrikterne.

Organisationer, myndigheder, virksomheder, foreninger og privatpersoner.

Projekter, som er i overensstemmelse med lokale udviklingsstrategier gennemfø-

res af professionelle eller frivillige aktører i landdistrikterne (outputs) → forbedre

basale servicefaciliteter, sikrer natur og kulturarv, fornyer landsbyer, skabe fri-

tidsaktiviteter (resultat)→ sikre attraktive levevilkår og fortsat bosætning i land-

distrikterne (virkning)

Basale servicefaciliteter

Fornyelse i landsbyer

Natur og kulturarv

Diversificering

Mikrovirksomheder

Kompetenceudvikling og informationskampagner

Inden for hver af disse indsatsområder findes en række underkategorier.

MÅLGRUPPE

INTERVENTIONSLOGIK

INDSATSOMRÅDER

JUSTERINGER SIDEN MIDT-

Ingen væsentlige

VEJSEVALUERING

REGLSÆT

Attraktive levevilkår beror på bekendtgørelse nr. 255 af 1. marts 2009 om attrak-

tive levevilkår i landdistrikter, lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af land-

distrikterne (landdistriktsloven) og Rådets Forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20.

september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Der kan ansøges om op til 50 % medfinansiering for et almennyttigt projekt eller

kompetenceudviklingsprojekt. Andre projekter kan støttes med op til 50 % støtte

under en række betingelser om konkurrenceforvridning.

1.2

EVALUERINGSSPØRGSMÅL OG -METODE FOR ORDNINGEN AT-

TRAKTIVE LEVEVILÅR

Evalueringsspørgsmålene er organiseret under de fire hovedgrupper:



Relevans, hvor der ses på sammenhænge mellem vigtige problemstillinger i lokalområderne

og tilskudsmodtagernes behov

Output og resultater, som redegør for, hvorledes aktørerne i landdistrikterne har efterspurgt

midler fra ordningen og til hvilke projekttyper

Effekter og målopfyldelse, hvor ordningens implementering sammenholdes med dens over-

ordnede målsætninger

Effektivitet, hvor man ser på sammenhængene mellem output, effekt og ressourceforbrug.

Der henvises til Bilag 2 i den tværgående rapport for en mere deltaljeret oversigt over evaluerings-

spørgsmålene.

Der er i evalueringen af denne ordning anvendt flere forskellige og hinanden supplerende metoder,

og den ligger i forlængelse af metodevalget i midtvejsevalueringen:



Interview med ordningsansvarlige for attraktive levevilkår

Desk research af bekendtgørelser, ansøgningsskemaer, vejledninger, lokale udviklingsstrate-

gier mm.

Sagsgennemgang af 30 tilfældigt udvalgte projekter og interview med 12 tilskudsmodtagere.

Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse til et tilfældigt udvalg af tilskudsmodtagere, i alt 338

gennemførte besvarelser

10 kvalitative interview med udvalgte sagkyndige og repræsentanter

Udarbejdelse af 3-4 casestudier med henblik på projektrejse.

Evalueringsspørgsmål og spørgeskemaer er drøftet med ordningsansvarlige i NaturErhvervstyrelsen

og Erhvervsstyrelsen og med faglige sparringspartnere ved Center for Landdistriktsforskning ved Syd-

dansk Universitet.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Tabel 1.1: Input og output fra gennemførte spørgeskemaundersøgelse for Attraktive levevilkår

Antal unikke numre (dublet-

ter fratrukket)

1.589

Antal besvarede skemaer

338

Svarprocent

22 %

Statistisk usikkerhed, %

4,7 %

I metodebilaget til den tværgående evaluering (bilag 1) findes en læsevejledning for, hvordan den

statistiske usikkerhed skal forstås.

1.3

ØKONOMISKE NØGLETAL FOR GENNEMFØRELSEN

I programperioden 2007 til 2013 er der givet 3057 tilsagn under ordningen ”Attraktive levevilkår”. Af

disse er 470 igen annulleret. I startåret 2007 blev der ikke givet tilsagn, men herefter har der været en

stabil tilsagnskadence med godt 500 tilsagn per år. Antallet af annulleringer har været mellem 67 og

87 per år. Annulleringerne finder sted på grund af, at tilsagnsmodtagerne af forskellige årsager allige-

vel ikke ønsker at benytte deres tilsagn, eller at tidsfristen for igangsættelse af projektet overskrides.

Ordningen er opdelt i en række indsatsområder (jf. Artikel 52 i fordordning (EF) nr. 1698/2005 og §8 i

Bekendtgørelse nr. 255/2009, som danner hjemmel for tilsagnsgivningen). Tabel 1.2. viser projekter-

nes samlede tilsagn, de samlede udbetalinger (per januar 2016) og antallet af godkendte projekter.

De annullerede projekter indgår ikke i denne opgørelse. Data om tilskudsberettigede udgifter og ud-

gifter afholdt af tilskudsmodtager, har ikke været tilgængelige.

Tabel 1.2. Nøgletal for Attraktive levevilkår

Antal

Indsatsområde

Tilsagn

Basale servicefaciliteter (Artikel

52bi)

Diversificering (Artikel 52ai)

Fornyelse i landsbyer (Artikel

52bii)

Kompetenceudvikling og informa-

tionskampagner (Artikel 52c)

Mikrovirksomheder (Artikel 52aii)

Natur og kulturarv (Artikel 52biii)

Total

Kilde: Udtræk fra BTAS

2.164

112

643

3.057

Annullerin-

ger

304

111

470

Tilsagn

457,5

1,0

73,9

10,0

19,2

231,5

793,1

Beløb i mio DKK

Bortfald

117,8

0,1

31,0

2,7

7,4

101,0

260,0

Udbeta-

ling

323,0

0,9

26,4

7,3

11,8

97,5

466,9

Resttil-

sagn

16,7

16,4

33,0

66,2

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Tabel 1.2. viser, at der under ordningen især ydes tilskud til basale servicefaciliteter, og til projekter,

som vedrører natur- og kulturarv. De virksomhedsrettede projekter under ”Mikrovirksomheder” og

”Diversificeringer” udgør en relativt lille andel af det samlede tilsagnsomfang. Projekter vedrørende

fornyelse i landsbyer er de dyreste, idet det gennemsnitlige tilsagnsbeløb ligger på lidt under 1 million

kroner, hvilket kan tilskrives, at projekterne ofte omfatter fysiske anlæg. Natur- og kulturarvsprojekter

har et træk på gennemsnitlig 360.000 kroner. De virksomhedsrettede projekter er tilsagnsmæssigt

små, dvs. omtrent 150.000 kroner i gennemsnit.

Gennemførelsen kan sammenholdes med forventningerne i programmet. Tabel 1.3. viser, at den sam-

lede anvendelse af midler er lige under det målsatte. Der er forskelle mellem de enkelte ordninger,

hvor de tre store ordninger kommer relativt tæt på målsætningen, mens midlerne til kompetenceud-

vikling og informationskampagner ikke har fundet anvendelse i det estimerede omfang.

Tabel 1.3. Operationel målopfyldelse (antal tilsagn og tilsagnsbeløb)

Mål 2007-2013:

Mio. kr. of-

Antal

fentlige inve-

tilsagn

steringer

Realiseret i alt 2007-2013:

Antal

tilsagn

Tilsagn

(mio. kr.)

Tilsagn mi-

nus bort-

fald (mio.

kr.)

Målopfyldelse % af mål:

% af an-

tal til-

sagn

% af til-

sagn

% af tilsagn

minus bort-

fald

Basale servicefaciliteter

(Art.52bi)

Fornyelse i landsbyer (Art.52aii)

Natur og kulturarv (Art.52biii)

Diversificering på jordbrugsbe-

drifter til ikke-jordbrugsaktivite-

ter (Art.52ai)

Mikrovirksomheder uden for

jordbrugs- og fødevaresektoren

(Art.52aii)

Kompetenceudvikling og infor-

mationskampagner (Art.52c)

1750

155

372

49,5

112,5

2.164

643

457,5

73,9

231,5

339,7

42,9

130,5

124%

110%

415%

123%

149%

206%

91%

87%

116%

0,9

112

19,2

11,8

27,75

7,3

36%

26%

Samlet for basale servicefacilite-

ter, fornyelse i landsbyer samt

1.975

natur- og kulturarv

534

3.057

793,1

533,1

155%

149%

100%

Kilde: The Danish Rural Development Program 2007-2013, november 2012

NA: Aktiviteter under Artikel 52a(ii) opgøres ikke separat under ordningen attraktive levevilkår

Tabel 1.3. illustrerer også, at der i forbindelse med implementeringen finder en ikke uvæsentlig re-

duktion og bortfald sted i tilsagnene, primært fordi projekterne ikke realiseres i estimeret omfang.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Årsager hertil er, at nogle omkostninger viser sig ikke at være støtteberettigede, eller at projektansø-

gere reducerer projektet. Hermed skabes der løbende plads til at imødekomme flere ansøgninger.

Endelig viser Tabel 1.3. at antallet af projekter er højere end forventet i programdokumentet. Der

ligger heri, at projekterne gennemsnitligt er mindre end påregnet. Det er især natur- og kulturarvs-

projekterne, som tilsyneladende er af mindre økonomisk volumen end forudset.

Med Tabel 1.3. som afsæt kan man konkludere, at der er en god interesse for ordningen Attraktive

Levevilkår som helhed, dog ikke overbevisende for indsatsområdet for kompetenceudvikling og infor-

mationskampagner. Idet ordningen administreres som bottom-up med LAG-grupperne som indstil-

lingsberettigede, findes der ikke et centraliseret register, som gør afslagsprocenterne op. LAG-koordi-

natorerne fremhæver, at projekterne løbende drøftes i overensstemmelse med LEADER-metoden og

tilrettes og udvikles i en dialog med ansøgerne.

LAG’ernes bevillingspraktisk kan ikke gennemses systematisk, idet der har fundet en stor personud-

skiftning sted, og LAG’ernes afgrænsning er ændret med programperioden 2014-2020. Men erfarin-

gerne, der er gennemgået med LAG-koordinatorer og –bestyrelsesformænd viser, at det generelt i

projektperioden ikke har været svært at mobilisere egnede projektforslag til Attraktive Levevilkår. De

finder, at der var et stort efterslæb med at renovere og udvikle faciliteter i landsbyerne. Deres obser-

vation var også, at der kunne mobiliseres frivillige kræfter til at arbejde med projekterne.

Samlet set fremstår ordningen Attraktive Levevilkår som populær i lokalområderne. Det understøttes

klart af forskningen på området, hvor det fremhæves, at der finder idegenerering, konsolidering og

mobilisering sted, og at det ikke mindst sætter sig spor i indsatser under Attraktive Levevilkår (Thuesen

et al, 2014). En gennemgang af udviklingsstrategier for 2014-2020 for LAG SØM, LAG Midt-Nordvest-

sjælland og LAG Struer-Holstebro åbenbarer et stort kontingent af projektideer, som matcher indsats-

områderne under ordningen, og man har således på ingen måde udtømt mulighederne i perioden

2007-2013.

1.4

ANSØGERNE

Dette afsnit har til formål at dykke ned under overfladen og give en karakteristik af initiativtagerne til

projekterne under Attraktive Levevilkår. Ansøgerkredsen til projekterne er organisationer, foreninger,

virksomheder, institutioner, myndigheder m.v. Det er en overordentlig bred vifte af ansøgere, og ne-

denfor illustreres denne bredde.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Eksempler på ansøgere

Basale servicefaciliteter

Bylderup-Bov Rideklub, Sydsjællands Vandsportscenter, Thorsminde Borgerforening,

Virksund Lystbådehavn, Midtjysk Astronomiforening, Falster Seniorklub, Fjaltring Fri-

skole, Marrebæk Bylaug, Fanø Kunstmuseum, Skulptur i Ølgod, Salling Hallen, Jyske Ås

Vandrehjem, Tønder Festival Fond, Landbothy, Rebild Kommune, Samsø Plejehjem, Ø-

Færgen A/S, Læsø Bio

Trådsbøl Beboerlaug, Skive Kommune, Foreningen Byfornyelse i Vorgod-Barde, Kvong

Sogneforening, Grundejerforeningen Solgårdsvænget, Andst Lokalråd

Musik- og Teaterhøjskolen, Struer Kommune, Tranekær Slotsmøllelaug, Børnehaven

Bakgården, Skarrild Borgerforening, Danmark Naturfond, Glud Museum, Vikingeskibs-

lauget Fyrkat, Fanø Turistbureau, Foreningen Tolne Skovpavallion, Nysted Købstadsjubi-

læum

Knuthenlund Gods

Fornyelse i landsbyer

Natur og kulturarv

Diversificering på jordbrugsbe-

drifter til ikke-jordbrugsaktivi-

teter

Mikrovirksomheder uden for

Museet for Religiøs Kunst, Svaneke Købmandshandel, Livsstilshøjskolen, Ponyklub og

jordbrugs- og fødevaresektoren Bondegårdsferie, Kunsthåndværk på Hærvejen, Bork Havn Fonden, Gymnastikhuset, Ka-

jaksyd

Kompetenceudvikling og infor-

mationskampagner

LAG’erne

Det fremgår, at der i landdistrikterne faktisk findes en tætmasket organisering, som er en gunstig plat-

form for ansøgningerne. Der er mange idrætsforeninger, borgerforeninger og kommuner blandt an-

søgerne i de tre førstnævnte kategorier, men også mere specialiserede og interessebaserede sam-

menslutninger af almennyttig karakter. Bevillingsmodtagerne er også enkeltpersoner, fonde og virk-

somheder.

1.5

KENDETEGN VED PROJEKTERNE

Attraktive Levevilkår er en meget bredt formuleret ordning, og sigtet er da også at gøre det muligt at

realisere projekter, som matcher de lokale behov og ressourcer bedst muligt. Derfor er det af evalue-

ringsmæssig betydning at beskrive de typer af projekter, som ordningen stimulerer og hermed op-

samle viden om udviklingsbehovene i landdistrikterne med henblik på at vurdere relevans og målret-

ning.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Basale servicefaciliteter

Ved at fremme forsyningen med service er formålet med denne foranstaltning at gøre det mere at-

traktivt for både borgere og virksomheder at leve almindelige liv i landdistrikterne. Aktiviteterne i ord-

ningen skal også fremme bosætning. Ordningen skal støtte kultur, sports- og fritidsfaciliteter samt IKT-

forbedringer, og den kan bidrage til at skabe servicefaciliteter, som også kan benyttes af erhvervslivet.

Der er i alt bevilget 1750 projekter under basale servicefaciliteter. En gennemgang af projekterne viser

følgende hovedgrupper af projekter, hvor de førstnævnte er hyppigst forekommende:



Udendørs idræts- og sportsfaciliteter. Der er blandt andet i høj grad tale om multibaner og

andre sportsanlæg, som på en fleksibel måde kan tilgodese behov i forskellige sportsgrene og

for forskellige aldersgrupper. Anlæggene er ofte knyttet tæt sammen med skole og idrætshal.

Der er også givet støtte til eksempelvis ridebaner, motocrossbaner, scateranlæg, petanque-

baner og klatrevægge.

Indendørs idræts- og sportsfaciliteter. Her ses det, at landsbyerne ønsker at modernisere og

opgradere idrætshallen, eksempelvis med bygningsændringer. Der er også projekter, som ud-

vider bredden af idrætsaktiviteter, således at nye behov kan imødekommes, herunder eksem-

pelvist investeringer i fitness-udstyr.

Samlingslokaler, herunder renovering, udvidelse og nyindretning af forsamlingshuse m.v. Der

er også en række projekter, som har til formål at sikre multianvendelige samlingslokaler, som

kan være rammen om mange forskellige former for klubaktiviteter for flere aldersgrupper.

Der er givet støtte både til bygningsinvesteringer og til inventar. Ordningen har også støttet

digitalisering af forsamlingshuse og biografer.

Udendørs rekreative faciliteter, herunder ses især hyppigt legeområder for børn, faciliteter til

kajaksejlads og windsurf, renovering af faciliteter ved lystbådehavn, hytter/shelters, frilufts-

scene, motionssti, oplevelsesskov, bålhytte, fiskesø, badebro, sansehave, udendørs fitness,

beachvolley m.v.

Faciliteter og udstyr til begivenheder, som planlægges til at blive en del af en varig begiven-

hedskultur, herunder festivaler, havne- og byfester, men også aktiviteter i forbindelse med

kunst og kultur, der sætter lokalområderne på landkortet og bidrager til at styrke fællesska-

bet.



ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

EKSEMPEL

Multibanen i Kliplev er tænkt som et samlingspunkt for fritidslivet. Med støtten er etableret en højkvali-

tetsboldbane, og der er sat borde og bænke op. Anlægget er forberedt til en skateboardbane. Banen

ligger ved skolen, og den udnyttes af børnene både i forbindelse med skole og fritid. Den holder de unge

væk fra gadehjørnerne, og den er rammen om fodboldturneringer, Skt. Hansfest m.v. Etableringen af

banen har været startskuddet til flere anlægsopgaver, herunder en cykelbane. Støtteforeningen er aktiv

i vedligeholdelse og udvikling.

År:

2012

- Tilsagn:

95.000 kroner

EKSEMPEL

Digitalisering af Kinorevuen i Skørping. Omlægningen fra analoge til digitale teknologier i biograferne er

sket over en kort årrække, og for de små biografer betød dette væsentlige investeringer. Attraktive Le-

vevilkår har virket som en medfinansieringsmulighed i forbindelse med andre støtteordninger. Kinore-

vuen i Skørping er et vigtigt samlingspunkt og et kultursted i byen, og der er en engageret frivillig opbak-

ning omkring byens levende kultur. Digitaliseringen betyder en langt større fleksibilitet end tidligere, og

det er af betydning for en lille biograf, hvor man kan tilpasse repertoiret til efterspørgslen. Biografen har

haft et støt stigende billetsalg, og fleksibiliseringen gennem digitaliseringen er en af forklaringerne på, at

man kan sælge 24.000 billetter om året. En anden årsag er arbejdet med at skabe supplerende arrange-

menter i kulturhuset, for eksempel for- og efterbearbejdning af filmoplevelsen med bespisning. Det er

tilbud, som firmaer, klubber og foreninger har taget godt imod.

År:

2010

- Tilsagn:

250.000 kroner

EKSEMPEL

Lindbjerg Landbokøkken - et fællesskab om lokale råvarer og madlavning. Dette er et eksempel på et

projekt, som sigtede mod at etablere faciliteter, som kunne anvendes i flere forskellige sammenhænge.

Køkkenet stiller faciliteter til rådighed i forbindelse med kurser, foredrag mv. De kan bruges af iværksæt-

tere. Vigtigst var dog, at køkkenet kunne blive et samlingspunkt for organisationer og grupper med til-

knytning til børn og unge, og ideen var at skabe både sammenhold, fælles oplevelser og mere viden om

mad og madkultur. Køkkenet skulle være omdrejningspunkt for anvendelse og udnyttelse af lokale råva-

rer. Projektansøger var Lindbjerg Forsamlingshus. Erfaringen er, at køkkenet fortrinsvist bruges i forbin-

delse med almindelige forsamlingshusarrangementer. Men et par lokale økologiske gårdbutikker bruger

også køkkenet til pakning af varer, fordi det er godkendt. Ambitionerne med køkkenet er således ikke

helt og fuldt indfriet.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

År:

2008

- Tilsagn:

161.200 kroner

Fornyelse og udvikling i landsbyer

Formålet med dette indsatsområde er at gennemføre aktiviteter og investeringer, som gør landdistrik-

terne mere attraktive og dermed bidrage til at vende de negative tendenser til økonomisk og social

nedgang, som opleves mange steder. Støtten kan gå til renoveringer af bygningsmassen, små miljø-

projekter, mindre vejanlæg og opgradering af fællesanlæg. Der er givet tilsagn til 66 projekter, og ne-

denfor er beskrevet typiske indhold for dem.



Grøn forskønnelse og opgradering af fysisk infrastruktur i landsbyer.

Der ses eksempelvis

allébeplantning, fremme af særlige havekulturer, etablering af grønne oaser, oprensning og

infrastrukturer ved søer, gadekær m.v.

Områdefornyelse

med byfornyelsesmæssige helhedsplaner, som blandt andet ser på bolig-

og byggekvalitet, trafikforsyning- og sikkerhed, mødesteder m.v., som sikrer en koordinering

med byfornyelsesindsatserne og kommunernes planlægning.



EKSEMPEL

Korinth som rododendron-by er et projekt, som sigter ikke bare på at gøre Korinth smukkere, men også

at tilføje et image som blomsterby i tæt samspil med Brahetrolleborg, hvis park prydes af planten. I 2009

gennemførte Lokalrådet, at byens borgere kunne købe billige rododendronplanter til deres have, mens

der samtidigt blev plantet rododendron langs byens hovedgade og på fællesarealer. Blomsten skal med

tiden blive Korinths helt særlige vartegn, der hvert forår forskønner den historiske by. Projektet blev et

element i den landsbyprofil, som er skarp på æstetik, natur og planter, og det er der blevet bygget videre

på. Korinth og Brahetrolleborg er vigtige udflugtsmål.

År:

2008

- Tilsagn:

40.000 kroner

Natur- og kulturarv

Målsætningen med dette indsatsområde er at forbedre offentlighedens adgang til natur- og kulturar-

ven. Der gives støtte til naturarvens vedligeholdelse, genetablering og opgradering. Formidlingsaktivi-

teter støttes også, herunder især, men ikke udelukkende, sådanne henvendt til børn og unge. Kultur-

arvsprojekter skal bevare, vedligeholde og genskabe landsbymiljøer og landskabskvaliteter og fremme

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

viden om metoder, og der sigtes mod at skabe en større bevidsthed om kulturarven, og som led heri

sikre en rekreativ udnyttelse. De 155 projekter ligger i følgende hovedgrupper:



Renovering af historiske bygninger.

Projekterne beskæftiger sig med anlæg, som er en del af

landdistrikternes historiske kulturarv m.v., som gør dem særegne, herunder mølleanlæg,

transformatorstation, slotshaver, krigstidsminder, jernbaneanlæg m.v.

Formidling af kulturarv.

Der støttes projekter om nyetablering af kulturarv i forbindelse med

museer og andre besøgsfaciliteter og formidling herunder udstillingsaktiviteter, plancher, bro-

churer, begivenheder og festivaler. De omfatter også elektroniske støttepunkter for formid-

lingen. Meget af aktiviteten er udtryk for, at museerne rækker ud i og går i samarbejde med

lokalområderne. Der indgår også her markedsføringsstrategier for kulturarv.

Stisystemer.

Naturarvsprojekter under denne ordning består primært i stisystemer og formid-

ling heraf, hvor der gives støtte til planlægning af ruter samt organisering af oplevelsesele-

menter og begivenheder i forbindelse hermed. Der ses stier for mange målgrupper og anven-

delser, og formidlingsformerne varierer også fra guidning over kort til elektroniske systemer.



EKSEMPEL

Elstrup Mølle og Møllerimuseum på Nordals har fået landdistriktsmidler til dele af sit store restaurerings-

projekt. Møllen er bygget af træ, og den er eneste tilbageværende af sin art. Den udgør både et ikon på

egnen og et mål for lokale besøgende og turister. I møllen kan man se og beundre konstruktion og funk-

tion. Møllen er også rammen om sociale arrangementer som høst- og julemarkeder, koncerter m.v. En

forening af møllevenner er et vigtigt omdrejningspunkt omkring aktiviteter, restaurering og genopbyg-

ning, og der er 15-20 frivillige. Møllerestaureringen har taget længere tid end påregnet, og der søges

fortsat om midler fra fonde m.v. til de planlagte etaper. Besøgstallet er stadig beskedent, så længe at

restaureringen er i proces.

År:

2010

- Tilsagn:

250.000 kroner

Kompetenceudvikling og informationskampagner

Dette indsatsområde sigter mod at styrke uddannelsesniveauet i landdistrikterne. At fremme kompe-

tencerne er sammenhørende med bestræbelserne for at skabe nye virksomheder og erhvervsmulig-

heder og at sikre en omstilling og modernisering. Der kan ydes støtte til kurser, studiekredse, rådgiv-

ning, erfaringsudveksling og informationsmaterialer.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Der har været gennemført 53 projekter under dette indsatsområde. De omfatter følgende hovedty-

per:



Aktiviteter, som understøtter lokalsamfundsprocesser.

Herunder kurser og aktiviteter om lo-

kale udviklingsplaner, LAG-arbejde, udviklingsstrategier, projektudvikling og -ledelse, lokal-

samfundsinnovation, markedsføringsmetoder m.v.

Kompetenceudvikling inden for lokale erhvervstematikker m.v.

Kurser, studieture, work-

shops m.v. fx inden for fødevareområdet og energiområdet.



EKSEMPEL

Ø-samfund udvikler socialt entreprenørskab. Dette projekt er lanceret af Småøernes Aktionsgruppe, og

det er implementeret på Orø, Hjarnø og Sejerø. Det arbejder med at udvikle nye metoder til en lokal

mobilisering og lokal strategibygning. Projektet er især rettet mod behovet for at finde nye veje til er-

hvervsudvikling. Det tager afsæt i, at der oftest er masser af social kapital og frivillige kræfter, der ønsker

at stimulere udviklingen i gennem kulturelle, sociale og ’bløde’ aktiviteter. Der blev lagt op til at en ud-

vikling og afprøvning af et involverende koncept. Der var mange både håndgribelige og ikke så håndgri-

belige effekter af projektet. Mest konkret blev der dannet nye organisationer, som kan tage hånd om

specifikke udviklingsopgaver. Der blev gennemført øjenåbnende analyser. Der blev formuleret projekter,

hvor nogle er bragt videre frem mod realisering. Aktørerne fremhæver, at processen har styrket læring

og sammenhold. Projektet er evalueret af Tanvig (2014).

År:

2011

- Tilsagn:

626.000 kroner

Mikrovirksomheder og diversificeringer

Der ydes primært støtte til virksomheder under ordningen ”Nye arbejdspladser”. Under denne ord-

ning er der dog også skabt mulighed for, at private virksomheder kan opnå støtte, hvis de opretter

basale serviceaktiviteter, kulturaktiviteter eller fritidsaktiviteter. Der er kun et mindre antal projekter,

nemlig 7 under indsatsområdet diversificeringer og 40 under mikrovirksomheder.

Projekterne omfatter især åbne faciliteter, som etableres i en symbiose med den erhvervsmæssige

forretning i øvrigt, for eksempel inden for kunst, kunsthåndværk, litteratur. Der er også projekter, som

faciliterer ridning, maritime oplevelser, klatring m.v. Det kendetegner projekter realiseret under disse

dele af ”attraktive levevilkår”, at de har et element af almennyttighed.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

EKSEMPEL

LAG-midler har hjulpet købmandshandlen på Agersø på fode igen efter en konkurs. Agersø Købmand aps

blev stiftet, og aps’et ejer butiksbygningen, som udlejes til en forpagter. Anpartselskabet ejes af lokale

indbyggere og sommerhusejere, og i alt er der omkring 300 anspartshavere. Midlerne fra Landdistrikts-

programmet er gået til at renovere butiksbygningen. Butikkens drift er kommet i en god gænge. Der ar-

bejdes på at styrke loyaliteten omkring butikken, således at den kan bevares på længere sigt. Oplevelsen

er, at sommerhusejerne gerne vil bidrage hertil, og at de både lægger handel i butikken og tager del i

arrangementer.

År:

2009

- Tilsagn:

117.864 kroner

Erhvervsrettede projekter behandles mere indgående under ordningen ”Nye arbejdspladser”.

1.6

ORDNINGENS RELEVANS

Ordningens relevans skal vurderes dels ud fra, om den matcher problembilledet i landdistrikterne, dels

ud fra tilskudsmodtagernes holdning med afsæt i deres individuelle behov. Mere attraktive levevilkår

på landet skal bidrage til at fremme tilflytning og forhindre fraflytning. Endvidere er sigtet, at befolk-

ningssammensætningen på landet ikke afviger væsentligt fra landsgennemsnittet. Der skal være gode

vilkår for både børnefamilierne, de unge og de ældre og for personer med alle uddannelsesmæssige

baggrunde og med mange former for interesser. De støttede projekter skal ikke nødvendigvis gøre

servicetilbud på landet identiske med dem i byerne, men de skal være attraktive og konkurrencedyg-

tige på deres egne præmisser.

Kommunernes Landsforenings analyser viser, at der i perioden 2010-2014 fortsat er sket en befolk-

ningsnedgang i landdistrikterne, og at yderområderne længst væk fra de større byer er hårdest ramt,

hvilket fremgår af Figur 2.1. Samtidig viser undersøgelserne, at aldersudviklingen også har været ugun-

stig. Det er dog også vigtigt at notere, at landdistrikterne i et pendlingsopland til de større byer ikke i

samme grad er udfordrede som landdistrikter langt væk fra de store byer. De demografiske udviklings-

træk er med til at understrege behovet for at sætte ind for at opretholde attraktive levevilkår især,

men ikke udelukkende i landdistrikter langt fra byområderne.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Figur 2.1. Befolkningsudvikling 2010-2014, %

Kilde: Kommunernes Landsforening (2014)

Ordningens relevans kan herudover begrundes med, at det bliver vanskeligere at drive fritids-, kultur-

og andre faciliteter i de små samfund, hvor der mangler et befolkningsmæssigt grundlag. Ordningen

Attraktive Levevilkår kan ikke yde løbende driftstilskud for på den måde at kompensere for smådriftsu-

lemper, men der kan stimuleres til anderledes tænkning om, hvordan man etablerer og driver facili-

teter og gennem fleranvendelse og samarbejde på tværs af lokalområder sikrer en hensigtsmæssig

udnyttelse. Der er mange projekter, som etablerer faciliteter med en brugerprofil på tværs af alders-

og målgrupper, og dette giver god mening i landdistrikterne.

I forbindelse med igangsætningen af programmet fremhævedes der på det tidspunkt store og uhel-

dige geografiske uligheder i dækningen med gode bredbåndsforbindelser, og det blev fremhævet, at

manglerne var vigtige barrierer både for bosætning og erhvervsudvikling. Bredbånd var med god

grund et vigtigt emne i landdistriktsdebatten i begyndelsen af 00’erne (CEDI, 2012). Siden 2007 er der

sket en meget hurtig udbygning af bredbåndsforbindelser og -hastighed, og der er ikke længere på

samme måde en systematisk ulighed. Denne udligning i vilkårene har dog ikke fundet sted med støtte

fra landdistriktsprogrammet 2007-2013, og kun to projekter sigter direkte mod etablering af hurtige

bredbåndsforbindelser frem til steder, som mangler dette. På dette område er relevansen således

formindsket gennem implementeringsperioden. Men emnet kan dog ikke betragtes som værende

ude af dagsordenen for beboerne i landdistrikterne, men fokus er flyttet til mobildækningen og til

måder at bruge IKT aktivt i landdistriktsudviklingen.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

LAG-koordinatorer og –bestyrelsesformænd er i spørgeskemaundersøgelsen spurgt om deres hold-

ning til ordningens relevans for de enkelte indsatsområder. Det fremgår af Tabel 1.4, at generelt giver

LAG-koordinatorer og bestyrelsesmedlemmer, ud fra deres egne lokale udgangspunkter og forudsæt-

ninger, ordningens muligheder for indsatser en god bedømmelse. Der er kun forbehold ved ICT-akti-

viteter, hvilket kan hænge sammen med udviklingen i bredbåndsdækningen. Der er også forbehold

omkring sanering af bygningsmassen. Der findes andre ordninger hertil, og LAG-ernes midler rækker

ofte ikke langt ved dyre bygningsinvesteringer.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Tabel 1.4: I hvilken grad opfatter du disse indsatsområder som relevante I forhold til netop dit landdistrikts særlige

Udviklingsbehov og –potentialer i perioden 2007-2013?

I høj grad

69 %

(43)

55 %

(34)

71 %

(44)

55 %

(34)

44 %

(27)

19 %

(12)

56 %

(35)

15 %

(9)

53 %

(33)

15 %

(9)

35 %

(22)

37 %

(23)

27 %

(17)

I nogen

grad

15 %

(9)

32 %

(20)

21 %

(13)

31 %

(19)

42 %

(26)

31 %

(19)

32 %

(20)

18 %

(11)

23 %

(14)

37 %

(23)

47 %

(29)

44 %

(27)

40 %

(25)

I ringe

grad

(5)

(2)

10 %

(6)

(4)

32 %

(20)

(5)

24 %

(15)

10 %

(6)

24 %

(15)

10 %

(6)

11 %

(7)

26 %

(16)

Slet ikke

(2)

(3)

(2)

(1)

(4)

(5)

(1)

29 %

(18)

(5)

19 %

(12)

(3)

(4)

(3)

Ved ikke

(3)

(1)

(2)

(1)

10 %

(6)

(1)

15 %

(9)

(4)

(3)

(2)

(1)

Total

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

Nyetablering af mikrovirksomhed

Udvikling af eksisterende mikrovirksomhed

Udvikling af mindre turismeaktiviteter

Rekreative infrastrukturer og overnatningsfaci-

liteter

Markedsføring af turismeprodukter fra områ-

det

Diversificering af landbrugsbedrift ind i nye ak-

tiviteter

Etablering eller bevaring af servicefaciliteter i

lokalområdet

ITC eller bredbåndstjenester

Etablering af nye eller bevarelse af lukningstru-

ede servicefaciliteter af betydning for levevilkå-

rene i landdistrikterne

Renovering og sanering af bygningsmassen i

landsbyerne

Bevarelse, genopretning og forbedring af natur-

og kulturarven

Formidling af natur- og kulturarven

Rekreativ infrastruktur i forbindelse med natur-

arven

Kilde: Epinions spørgeskema

Hvad siger tilskudsmodtagerne om relevans og attraktivitet af ordningen ”Attraktive Levevilkår”? Ta-

bel 1.5 bekræfter, at tilskudsmodtagerne i høj grad opfatter ordningen som relevant ud fra deres egne

udviklingsbehov og potentialer. Attraktiviteten af ordningen fremstår også som høj, men med et lille

forbehold. Dette er en indikation af aspekter af programmet, herunder støttevilkår. Dette behandles

under afsnit 1.5. Det skal bemærkes, at der ikke er gennemført undersøgelser blandt ikke-ansøgere,

hvilket kunne have givet et supplerende billede.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Tabel 1.5: I hvilken grad opfatter du ordningen "Attraktive levevilkår" som RELEVANT og ATTRAKTIV ud fra egne udvik-

lingsbehov og -potentialer?

Relevant

I høj grad

I nogen grad

69 %

(232)

23 %

(76)

(1)

(3)

(23)

100 %

(335)

Attraktiv

59 %

(199)

30 %

(99)

(7)

(4)

(26)

100 %

(335)

I ringe grad

Slet ikke

Ved ikke

Total

Kilde: Epinions spørgeskema

1.7

EFFEKTER OG MÅLOPFYLDELSE

1.7.1

Indledning

Der er i programmet sat målsætninger op for Attraktive Levevilkår i en tæt sammenhæng med de

overordnede mål for hele programmet og hele akse 3. Det skal dog bemærkes, at der i det danske

landdistriktsprogram for denne ordning ikke findes nogle kvantificerede mål udover outputmål.

Vurderingen af effekten tager afsæt i to kilder. Den ene er den opfølgning, som finder sted i forbin-

delse med afslutningen af projekterne og indsendelsen af slutrapporterne. Heri anmodes tilskudsmod-

tagerne om at angive opnåede effekter. Resultaterne er indtastet i BTAS-sagsbehandlingssystemet, og

data er trukket herfra. Sagsgennemgangen viser dog, at udfyldelse af slutrapporterne ikke altid helt

har en tilfredsstillende omhyggelighed, og der må tages forbehold for kvaliteten af data. Den anden

metode, som anvendes til at vurdere effekter og målopfyldelse, er spørgeskemaundersøgelsen, som

for Attraktive Levevilkår har produceret en respons på 338 projekter. Det svarer til 22 % af projekterne,

hvilket giver en tilfredsstillende pålidelighed i undersøgelsen. Denne metode giver mulighed for at få

et mere detaljeret indblik i, hvordan programmet virker for tilskudsmodtagerne, herunder på de kva-

litative parametre. Endelig vil interviewresultater yderligere illustrere karakteren af effekter og målop-

fyldelse.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Nedenfor gennemgås effekter og målopfyldelse for de enkelte indsatsområder.

1.7.2

Målopfyldelse og effekter af basale servicefaciliteter

Der findes ingen indikatorer for målopfyldelse for dette indsatsområde. Men i slutrapportskemaet

bedes tilskudsmodtagerne om at bedømme effekterne efter deres bedste skøn og i de kategorier, som

passer til deres projekter.

Det fremgår af slutrapporternes opsummering i Statusrapport 2014 fra NaturErhvervstyrelsen, at pro-

jekterne ledt til forbedringer af basale servicefaciliteter for 553.996 personer. I og med, at der kan

være flere projekter i samme lokalområde, vil man formentlig være vidne til, at de samme personer

drager nytte af flere nye eller forbedrede servicefaciliteter. Men generelt er aktiviteten nået bredt

ud, når man tager i betragtning, at landdistriktsprogrammet omfatter et befolkningsgrundlag på 2,8

millioner, mens de egentlige landdistrikter har en befolkning på cirka 700.000.

Man kan også se af slutrapporternes vurderinger (hentet fra BTAS systemet), at ordningen hjælper

med at skabe eller bevare jobs. Dette kan være jobs skabt eller bevaret i detailhandlen, ved idrætsfa-

ciliteter, som ellers var lukningstruede m.v. Projektaktørerne har tydeligvis haft store vanskeligheder

med at opgøre antallet af skabte og bevarede jobs, og det skønnede er formentlig en overestimering,

som også kan indeholde frivillige jobs, deltidsjobs m.v. Det er ikke muligt ud fra det til rådighed væ-

rende BTAS-materiale at gå længere ind heri.

Som nævnt har ICT- og bredbåndsprojekterne været få og små, og statusrapporten 2014 kommer frem

til, at kun 1354 personer fik bedre internetdækning med ordningen.

Endelig vurderes effekten for tilflytningen. Det er en faktor, som kan være ganske vanskelig at be-

dømme. Det samlede tal fra projekternes slutrapporter lander på 15.602 tilflyttere, og dette kan ikke

verificeres.

Effekter og målopfyldelse behandles dybere af de tilskudsmodtagere, som har besvaret spørgeske-

maet, herunder 255, som har modtaget støtte til basale servicefaciliteter, jf. Tabel 1.6. Generelt af-

spejler vurderingerne, at deres projekter i helt overvejende grad er lykkedes i den forstand, at de bi-

drager til at få lokalsamfundene til at fungere godt. Man ser, at det ikke så meget handler om at redde

servicefaciliteter som at skabe nyt. Det siger noget om, at landdistrikterne arbejder dynamisk, hvor

man både sikrer et fundament for noget bestående, men også bygger noget ovenpå, som bidrager til

gunstige levevilkår.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Tabel 1.6: I hvilken grad har projektet bidraget til at skabe og forbedre den basale service i landdistriktet?

I nogen

grad

I ringe

grad

Ved

ikke/ikke

relevant

38 %

(98)

20 %

(52)

50 %

(127)

45 %

(114)

13 %

(32)

(20)

52 %

(133)

(22)

55 %

(139)

I høj grad

Slet ikke

Total

Projektet har medvirket til at redde en luk-

ningstruet servicefunktion for befolkningen i

landdistriktet

Projektet har skabt en ny servicefunktion for

befolkningen i landdistriktet

Projektet har medvirket til at redde en luk-

ningstruet servicefunktion for erhvervslivet i

landdistriktet

Projektet har skabt en ny servicefunktion for

erhvervslivet i landdistriktet

Projektet har medvirket til at redde kultur- el-

ler fritidstilbud i landdistriktet

Projektet har skabt nye kultur- eller fritidstil-

bud i landdistriktet

Projektet har givet flere adgang til bedre

ICT/bredbånd

Projektet har betydet, at landdistriktet er

mere attraktivt for tilflyttere

Projektet har betydet, at det er nemmere at

drive virksomhed i landdistriktet

13 %

(33)

35 %

(88)

(13)

(18)

38 %

(97)

45 %

(116)

(8)

41 %

(105)

(8)

16 %

(41)

30 %

(77)

10 %

(25)

13 %

(32)

35 %

(90)

31 %

(80)

(12)

41 %

(105)

10 %

(26)

10 %

(26)

(24)

(17)

10 %

(25)

(21)

(17)

(6)

(16)

(24)

22 %

(57)

(14)

29 %

(73)

26 %

(66)

(15)

(22)

38 %

(96)

(7)

23 %

(58)

100 %

(255)

100 %

(255)

100 %

(255)

100 %

(255)

100 %

(255)

100 %

(255)

100 %

(255)

100 %

(255)

100 %

(255)

Derimod synes de igangsatte aktiviteter kun i meget lille omfang at have haft en afsmittende effekt

over mod erhvervsmæssig beskæftigelse, hvilke ikke er overraskende porteføljen af aktiviteter taget i

betragtning. På samme måde har IKT-siden en meget nedtonet plads.

De projekter, som af de projektansvarlige vurderes at have særligt gode bosætningseffekter, er ikke

mindst sådanne, som har børn og unge som målgruppe, herunder eksempelvis fornyelse af friluftsbad,

nyindretning af areal til skovbørnehave, bålhytte, spejderhytte. Men bosætningsrelevante initiativer

omfatter også andre projekttyper, hvilket understreger landsbyernes orientering mod multifunktio-

nalitet, hvor man arbejder på at sikre, at nye og forbedrede faciliteter kommer flere brugergrupper til

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

gode. Der er ingen systematiske sammenhænge med projekternes størrelse, startår og organisations-

størrelse på den ene side og bosætningseffekten på den anden side.

Lukningstruede anlægstyper, som ordningen har bidraget til at redde, omfatter især klubhuse, biogra-

fer, sportsfaciliteter, forsamlingshuse m.v., og dette sker blandt andet ved, at det har været muligt at

investere i moderniseringer og opgraderinger, som vedligeholder attraktiviteten og den økonomisk

bæredygtige drift.

Interview og uddybninger fra spørgeskemaundersøgelsen underbygger, hvordan de kvalitative effek-

ter slår igennem, og nedenfor gives nogle eksempler.

EKSEMPEL

Fodboldgolf

Formålet med projektet er at skabe en 18 hullers fodboldgolfbane på et område på ca. 3,5 ha, som vil

tiltrække turister til landdistriktet omkring Hejnsvig. Som det eneste anlæg i kommunen vil det være et

naturligt valg for turister, som vil ud at opleve mere af Billund Kommune end området omkring Billund

by. Endvidere er formålet at skabe en anderledes fritidsaktivitet i naturen, som skaber nye relationer

mellem børn og unge i lokalområdet på tværs af kendte relationer. Det er en ny turistattraktion, som

også er en fritidsaktivitet for lokalbefolkningen. Hegnvig Fodboldgolf er blevet til en attraktion i området,

og det er et professionelt anlæg, som også indbyder til konkurrencer og turneringer. Det er blevet til et

sted for polterabends og firmaevents.

År:

2012

- Tilsagn:

224.000

EKSEMPEL

Ullerslev Husflidsskole har aktivitetslokaler, og der er bevilget midler til at forbedre forholdene. Skolen

drives af Ullerslev Husflidsforening på helt frivillig basis, og der tilbydes mange aktiviteter inden for en

bred vifte af husflid. Midlerne fra Landdistriktsprogrammet er brugt til at etablere et udsugningsanlæg i

forbindelse med træværkstedet. Dette giver bedre indeklima og mulighed for fleranvendelse af lokalerne.

Effekten af indsatsen har været, at aktiviteterne i huset er blevet mere attraktive, og der er kommet flere

kursister. Volumenet er cirka 130 kursister på årsbasis. Med udsugningen er det også blevet muligt at leje

lokaler ud til skolen, som bruger dem til sløjdundervisningen.

År:

2010

- Tilsagn:

60.369

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

1.7.3

Målopfyldelse og effekter ved fornyelse af landsbyer

Der findes ingen indikatorer for målopfyldelse i dette indsatsområde. I forbindelse med spørgeskema-

undersøgelsen har 14 tilskudsmodtagere inden for indsatsen besvaret spørgsmålene. Dette er et for

lille antal til at drage endelige konklusioner. Men i tråd med projekternes formål er tendensen, at de i

høj grad betyder gode supplementer af samlingslokaler, og dette har bidraget til at understøtte må-

lene om at udvikle servicefunktionerne og skabe gode rammer omkring fritidsaktiviteter. Responden-

terne mener klart, at det er med til at gøre landsbyen mere attraktiv for tilflyttere. Der ses med de

igangsatte aktiviteter i mindre grad en genbenyttelse af fraflyttede huse og en forbedring af trafikale

forhold.

Tabel 1.7: I hvilken grad har projektet bidraget til at sikre en fornyelse af landsbyer?

I høj grad

I nogen

grad

14 %

(2)

29 %

(4)

43 %

(6)

57 %

(8)

14 %

(2)

57 %

(8)

29 %

(4)

36 %

(5)

I ringe

grad

29 %

(4)

(1)

(0)

(1)

(0)

(1)

(0)

Slet ikke

Ved

ikke/ikke

relevant

29 %

(4)

(0)

36 %

(5)

14 %

(2)

(1)

14 %

(2)

Total

Projektet har betydet, at tomme huse er kom-

met i brug igen

Projektet har skaffet nye samlingslokaler til

landsbyen

Projektet understøtter mål om udvikling af

landsbyens servicefunktioner

Projektet har gjort landsbyen mere attraktiv for

nye tilflyttere

Projektet har betydet sikrere færdselsmulighe-

der for bløde trafikanter

Projektet har betydet bedre sammenhæng mel-

lem landsbyen og det omgivne landskab

Projektet har givet bedre rammer for landsbe-

boernes fritidsaktiviteter

Projektet indgår i en samlet plan for landsbyens

udvikling

(1)

50 %

(7)

50 %

(7)

36 %

(5)

14 %

(2)

21 %

(3)

57 %

(8)

50 %

(7)

21 %

(3)

14 %

(2)

(1)

(0)

36 %

(5)

(1)

(0)

100 %

(14)

100 %

(14)

100 %

(14)

100 %

(14)

100 %

(14)

100 %

(14)

100 %

(14)

100 %

(14)

Der er i perioden kommet mere fokus på byfornyelse i landsbyerne, og herunder med nedrivningspulje

og byfornyelsesmidler. LAG-koordinatorer og tilskudsmodtagere nævner disse former for midler som

værende med til at skabe en synergi i udviklingen af landsbyerne.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

EKSEMPEL

Aktivt miljø ved gadekær og regnvandsbassin. Projektet er gennemført i Grundfør med borgerforeningen

som ansøger. Formålet var at etablere et uformelt mødested/samlingssted i det fri, som appellerer både

til unge og ældre. Et sådant sted manglede i landsbyen. Beplantningen er ryddet, og der er anlagt sti.

Gadekæret er også blevet en fiskedam, som byens børn elsker. Der gås tur omkring gadekæret. Området

er knyttet til stisystemer og Favrholtruten, således at attraktiviteten og bredden af anvendelsesmulighe-

derne er yderligere øget, og mange cyklister gør ophold. Effekterne af etableringen er et klart styrket

udelivet og ejerskabsfølelsen.

År:

2013

- Tilsagn:

56.290 Kroner

1.7.4

Målopfyldelse og effekter ved projekter om natur- og kulturarv

Der er givet støtte til mere end 500 projekter inden for natur- og kulturarv, og det er et populært

indsatsområde. Det afspejles i tilskudsmodtagernes vurderinger af, at der faktisk også skabes effekter.

Heller ikke i dette indsatsområde er der målsatte indikatorer i programmet, og tilskudsmodtagernes

angivelser i slutrapporterne er ikke af en karakter, så de kan sammentælles til en samlet vurdering af

effekterne. Det skyldes blandt andet, at kultur- og naturarvsprojekter typisk indeholder flere aktivite-

ter på én gang.

Tabel 1.8. I hvilken grad har projektet bidraget til at sikre natur- og kulturarv

I nogen

grad

20 %

(9)

33 %

(15)

22 %

(10)

22 %

(10)

I ringe

grad

13 %

(6)

(3)

11 %

(5)

(4)

Ved

ikke/ikke

relevant

29 %

(13)

20 %

(9)

33 %

(15)

40 %

(18)

I høj grad

Slet ikke

Total

Projektet har betydet, at tomme bygninger er

kommet i brug igen

Projektet har betydet, at vigtig kulturarv er

reddet fra forfald

Projektet har betydet, at truede miljøværdier

er sikret en bevaring

Projektet har skaffet bedre samlingslokaler til

landsbyen

(4)

33 %

(15)

27 %

(12)

18 %

(8)

29 %

(13)

(3)

11 %

(5)

100 %

(45)

100 %

(45)

100 %

(45)

100 %

(45)

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

I høj grad

I nogen

grad

24 %

(11)

44 %

(20)

27 %

(12)

38 %

(17)

36 %

(16)

33 %

(15)

33 %

(15)

29 %

(13)

I ringe

grad

20 %

(9)

(2)

18 %

(8)

(4)

22 %

(10)

11 %

(5)

18 %

(8)

16 %

(7)

Slet ikke

Ved

ikke/ikke

relevant

29 %

(13)

(1)

11 %

(5)

22 %

(10)

(3)

16 %

(7)

20 %

(9)

29 %

(13)

Total

Projektet understøtter mål om udvikling af

landsbyens servicefunktioner

Projektet har betydet, at landsbybeboernes

kendskab til kulturarven/naturarven er steget

Projektet giver bedre turistinformation

Projektet har gjort landsbyen mere attraktiv

for nye bosættere

Projektet har gjort landsbyen mere attraktiv

for turister

Projektet har betydet bedre sammenhæng

mellem landsbyen og det omgivne landskab

Projektet har givet bedre rammer for lands-

beboernes fritidsaktiviteter

Projektet indgår i en samlet plan for landsby-

ens udvikling

20 %

(9)

49 %

(22)

40 %

(18)

27 %

(12)

33 %

(15)

38 %

(17)

29 %

(13)

18 %

(8)

(3)

(0)

(2)

(1)

(0)

(4)

100 %

(45)

100 %

(45)

100 %

(45)

100 %

(45)

100 %

(45)

100 %

(45)

100 %

(45)

100 %

(45)

De bredere effekter for levevilkår og attraktivitet belyses i Tabel 1.8. Med spørgeskemaanalysen som

kilde vises, at der især er fokus på kommunikations- og imagemæssige effekter. At sætte ind på at

arbejde med natur- og kulturarv giver substans til sammenhold og positiv selvopfattelse. Der er også

en ikke ubetydelig opmærksomhed på positive virkninger for turismen.

Projektholderne tror – måske med lidt forbehold – at projekterne kan være af betydning for bosæt-

ning. De bosætningsoptimistiske er blandt andet projekter, som giver beboerne adgang til naturen

ved stiforbindelser m.v., herunder blandt andet natursti mellem Bording Kirkeby og Bording Stati-

onsby. Kvissel-borgerne mener også, via byens status som jernbaneby, at have held i bestræbelserne

på at lokke flere bosættere til. Projekter, hvor turismeeffekterne især kommer på tale, er blandt andet

museumsbaserede aktiviteter og projekter i natur- og nationalparkerne.

Enkelte af projekterne beretter om overraskende effekter og sideeffekter, som har været af betydning

for landsbyen og landdistriktet. De peger på, at når man starter en positiv udvikling ét sted, så stiger

motivationen til at gøre noget ved andre steder på mere privat og individuel basis.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

EKSEMPEL

Ølsted Grusgrav Naturpark. Formålet med projektet er at gøre en nedlagt grusgrav til et rekreativt om-

råde med appel til lokalbefolkningen og turisterne. Der er etableret naturlegeplads til børnene, motions-

legeplads til de voksne og shelters, madpakkehus, bålplads, brænde og vandpost, så man kan overnatte

i det smukke naturområde. Grusgraven huser også en udendørs amfiscene, hvor der afholdes koncerter

om sommeren. Erfaringerne med Grusgraven er, at den bruges uhyre meget til daglige fritidsaktiviteter

for lokalbefolkningen, og det er langt mere end forventet. Grusgraven er rammen om børneaktiviter,

pensionistudflugter og daglig motion, og det er overraskende for initiativtagerne, at der også kommer

mange besøgende fra andre egne, blandt andet for at plukke havtorn. En afledt effekt er, at foreningslivet

har udviklet sig og udbyder helt nye aktitiviteter og begivenheder med afsæt i de nye faciliteter.

År:

2013

- Tilsagn:

641.544 kroner

EKSEMPEL

Kulturarvstjenesten i Vesthimmerland – nye veje til brugerinddragelse på kulturområdet. Projektet drives

af Vesthimmerlands Museum, og der ligger en innovativ ambition om at skabe en større dialog med be-

folkningen. Ordningen har støttet, at museet har kunnet rykke ud i landsbyerne og her indsamle materi-

aler og historier fra lokalbefolkningen. Projektet er led i en bestræbelse på at omdefinere de lokale mu-

seers rolle, og Vesthimmerlands Museum har på dette område været et pionermuseum, og det har skær-

pet interessen for både kulturbevaring og for at bidrage til historiefortællingen. I forlængelse af projektet

er kommunen blevet kulturarvskommune, hvor 3 landsbyer og de 2 hovedbyer gennemgår en kulturarvs-

sceening og mobilisering. Lokalområdet indgår i en højprofileret DR-serie, og det er også en effekt af

projektet.

År:

2013

- Tilsagn:

733.333 kroner

1.7.5

Målopfyldelse og effekter ved virksomhedsrettede projekter - mikro-

virksomheder og diversificeringer

Der er kun 47 erhvervsrettede projekter i dette indsatsområde, og de behandles derfor mere tilbunds-

gående under analysen af ”Nye arbejdspladser ”. Der er heller ikke kvantificerede indikatorer for om-

rådet under Attraktive Levevilkår.

De virksomhedsrettede projekter skal have en grad af almennyttig og supplerende karakter og under-

støtte både erhvervsmæssig drift og lokalområdernes levevilkår. Den almennyttige karakter og effekt

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

er væsentlig at holde fast ved, og den beskrives i spørgeskemaanalysen af nogle af tilskudsmodta-

gerne. Eksempelvis er der ydet støtte til kunstnerfacilitieter, herunder fælles værksteder og udstil-

lingsareal. Man ser også projekter om infrastruktur til kano- og kajaksejlads, der er grundlag for brede

friluftsinteresser og for en udbygning af ansøgervirksomhedens egen outdoor turismeforretning. Orø

har opgraderet sine faciliteteter til servicering af turister. En Spar-købmand har fået støtte til etable-

ring af et benzinanlæg, som også fremstår som et gode i et lokalområde, hvor der ellers er langt til

tankstationer.

1.7.6

Målopfyldelse og effekter ved projekter om kompetenceudvikling og

informationskampagner

Som anført ovenfor har der ikke været en efterspørgsel efter midler til dette indsatsområde i et om-

fang som estimeret ved programstart. Midlerne er anvendt til at understøtte processerne i LAG-om-

råderne. Der er ikke specifikke mål for dette indsatsområde. Tabel 1.9 viser opgørelsen af output fra

BTAS. Heri indgår den samlede realiserede effekt både under Attraktive Levevilkår og Nye Arbejds-

pladser.

Tabel 1.9. Oversigt over effekter og målopfyldelse af kompetenceudvikling og informationskampagner

Realiseret

Antal informationskampagner i forbindelse med den lokale udviklingsstrategi

Antal analyser og undersøgelser af lokalområdet med henblik på at skabe nye arbejdspladser

Antal analyser og undersøgelser af lokalområdet med henblik på at skabe attraktive levevilkår

Antal deltagere i kompetenceudvikling ialt



Kvinder + 25



Mænd + 25



Kvinder under 25



Mænd under 25

Kilde BTAS

151

781

217

297

Der var forventninger i programmet om et højere antal kursusdage, men ordningens implementering

skete i højere grad med realisering af analyse- og undersøgelsesprojekter, herunder med inddragende

og potentielt kompetenceudviklende karakter.

Man kan derfor spørge, om det ikke desto mindre er lykkedes med projekterne under dette indsats-

område at kvalificere udviklingsprocesserne i lokalområderne. Aktiviteter, som er sat i gang her, kan

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

blive opfattet som en del af LEADER-metoden, som understøtter og videreopbygger en forandrings-

kapacitet i landdistrikterne. Eksemplerne nedenfor illustrerer, hvordan en sådan effekt er opnået med

midlerne under Attraktive Levevilkår.

EKSEMPEL

”Røsnæs – på forkant af udviklingen” er et aktions- og udviklingsforløb, som har involveret en lang række

af borgerne i området. Formålet var at bidrage til at styrke samarbejdet og den sociale sammenhængs-

kraft mellem forskellige aktører på Røsnæs og at ﬁnde en bæredygtig løsning på de fælles udfordringer.

Arbejdet udmøntedes i konkrete og gennemarbejdede forslag til projekter og aktiviteter inden for byfor-

skønnelse, kulturoplevelser, naturoplevelser på Røsnæs, Nyby Havn og den grønne bosætning. Drejebo-

gen har været inspirationskilde til mange efterfølgende aktiviteter. Med afsæt i nogle af forslagene er

det lykkedes at få fondsstøtte til det meget store projekt ”Røsnæs Rundt”, hvor der er etableret en lang

række formidlingsmæssige og andre støttepunkter i landskabet. I den forbindelse er lokalområdet blevet

meget eksponeret udadtil, og der kommer besøgende fra et større område. Det har endnu ikke sat sig

spor

bosætning,

men

der

åbnet

for

nye

byggegrunde.

År:

2008

- Tilsagn:

185.000 kroner

EKSEMPEL

Landudvikling Slagelse har igangsat og gennemført projektet Youth Taking the Lead. 15 estiske unge fra

Laanamaa regionen og 15 unge fra Slagelse kommune har deltaget i en ungecamps i de to regioner. Hele

programmet blev tilrettelagt således, at de unge kunne få et indblik i forholdene og hverdagen i hver

region. Samtidig var der indlagt tid til samtaler og debat omkring de ting, der rører sig i unges tilværelse,

og der blev knyttet nogle tætte kontakter på tværs af landegrænserne. Projektet skal ses som et forløb i

aktivering af unge til at tage lederskab over deres egen og den lokale udvikling. Der er sat fokus på unges

livsvilkår i to landdistrikter på hver sin side af Østersøen. Der er givet kompetencer i projektudvikling,

finansiering, samarbejdsopbygning m.v.

År:

2010

- Tilsagn:

119.336

I evalueringen af akse 4 blev forhold omkring LEADER-metoden uddybet, og her behandledes spørgs-

målet om, hvordan landdistriktsaktørerne ser på og vurderer effekterne af analyse- og kompetence-

aktiviteter i et større perspektiv.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

1.7.7

Effekter for lokal synergi og sammenhængskraft af ordningen Attrak-

tive Levevilkår

Attraktive Levevilkår er en ordning, som skal påvirke livskvaliteten bredt og herunder sikre, at der er

synergi og sammenhængskraft i lokalområderne. I spørgeskemaundersøgelsen er respondenterne

spurgt om, hvordan deres projekter bidrager hertil. Tabel 1.10 viser, at der sket en mobilisering af

befolkningen. Det betyder, at man kommer til at lære hinanden bedre at kende i lokalområdet. Re-

spondenterne finder også, at der mobiliseres flere frivillige.

Derimod er der større reservationer ved spørgsmålet om, hvorvidt der kommer nye organisationer ind

i samarbejdet. Det kan være et udtryk for, at landdistrikternes netværk og foreningsliv allerede er

engageret tæt ind i udviklingsarbejdet.

Tabel 1.10: I hvilken grad har projektet bidraget til at skabe sammenhængskraft og synergi?

I nogen

grad

I ringe

grad

Ved

ikke/ikke

relevant

22 %

(57)

(16)

(18)

I høj grad

Slet ikke

Total

Projektet har betydet, at lokale organisatio-

ner, som ikke tidligere har arbejdet sammen,

nu arbejder sammen

Projektet har betydet aktivering af flere frivil-

lige

Projektet har betydet, at folk i lokalområdet

har lært hinanden bedre at kende

16 %

(42)

45 %

(115)

40 %

(103)

37 %

(94)

36 %

(92)

42 %

(108)

14 %

(35)

10 %

(26)

(20)

11 %

(27)

(6)

100 %

(255)

100 %

(255)

100 %

(255)

Mange af de projekter, som fremhæver aktiveringen af frivillige som særligt vigtigt, er projekter, som

arbejder med at renovere, synliggøre og formidle kulturarv, eksempelvis her Vejerslev Historiske

Landsby, som har et bredt begivenhedsprogram ved siden af mange andre aktiviteter. Den frivillige

indsats er desuden afgørende for en række af sportsaktiviteter, ikke mindst rettet mod børn og unge,

og landsbyen Harken har som eksempel mobiliseret flere frivillige i forbindelse med etableringen af

en udendørs fitnessbane m.v.

Projekter, som har betydet, at folk i lokalområdet har lært hinanden bedre at kende, findes også i alle

kategorier. Mange af projekterne har direkte til formål at skabe bedre gensidighed og synergi, for

eksempel projektet ”Borgerdrevet markedsføring af Idestrup som bosætningsområde”, og ”Liv i Lan-

geland”. Men også projekter, som har til formål at etablere eksempelvis grønne infrastrukturer og

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

bedre faciliteter i fælleslokaler, angives at have en gunstig effekt på relationsopbygningen i lokalom-

rådet.

Projekter støttet af Landdistriktsprogrammet har været igennem en LEADER-proces, og LEADER-me-

toden er med til at sikre en forankring og synergi. Respondenter i spørgeskemaundersøgelsen er

spurgt om deres egne aktiviteter for at informere om deres oplevelse af lokalområdets interesse for

deres projekt. Resultaterne giver en indikation af, at projektaktørerne selv ser deres aktiviteter som

sammenhængsskabende i lokalområderne. De fremhæver i kommentarerne, at jungletrommerne hur-

tigt kommer i brug lokalt, og at glade brugere bringer flere til. Lokalpressen er interesseret i både små

og store succeser i landdistrikterne, og lokalaviserne er dermed alliancepartere for at skabe en sam-

menhængskraft.

Tabel 1.11. Projekternes sammenhængskraft med lokalområdet

I hvilken grad har du oplyst om projektet i dit I hvilken grad har du oplevet interesse fra dit

lokalområde?

lokalområde for projektet?

I høj grad

74 %

(247)

25 %

(84)

(3)

(0)

(1)

100 %

(335)

75 %

(251)

22 %

(74)

(8)

(1)

100 %

(335)

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Ved ikke

Total

Flere af projektholderne nævner i kommentarerne, at de er meget opmærksomme på at inddrage

medierne mere for at fremme kendskabet uden for lokalområdet. Eksempelvis fremhæves, at ”Pilgrim

Mors” er blevet et landsdækkende brand efter projektets gennemførelse. Høng Bevægelsespark næv-

ner, at de sociale medier har haft stor betydning for, at parken er blevet kendt i og uden for området.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

1.7.8

Innovationspotentialet i projekterne

Attraktive Levevilkår mobiliserer meget forskellige projekttyper, således som det fremgik af den tidli-

gere gennemgang. Nogle af dem er ikke nyskabende i den forstand, at der er tale om kendte koncepter

og ideer. Men ikke desto mindre løser de behov i det lokalområde, hvor de implementeres. Andre

projekter bringer i større eller mindre grad nye ideer til torvs. Innovationskapaciteten kan være af

betydning for projektet snævert set, men det innovative projekt kan også betyde en større opmærk-

somhed fra omverdenen på lokalsamfundets potentialer. Projekterne er bedt om at forholde sig til

innovationsbidraget.

Som det ses af Tabel 1.12, så giver en stor andel af de projektansvarlige udtryk for, at de med projektet

bevæger sig ind i nye områder, hvor de ikke tidligere har opereret. Der ligger således en ikke ubetyde-

lig risikovillighed her.

Der er også en stor andel, som fremhæver, at ideen er ny for lokalområdet. Det kan være et udtryk

for, at lokalområderne lærer af andre lokalområder i Danmark og udlandet. Det samme kan aflæses

af spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om et helt nyt koncept eller en ny ide. Det er ikke overraskende

i mindre grad tilfældet.

Tabel 1.12: Innovation

I høj grad

I nogen

grad

38 %

(126)

44 %

(146)

39 %

(129)

I ringe

grad

(20)

(15)

23 %

(78)

Slet ikke

Ved ikke

Total

I hvilket omfang er projektet nyt for ansøger

(virksomhed/organisation)?

I hvilket omfang er projektet nyt for lokalom-

rådet, som det implementeres i?

I hvilket omfang er projektet nyt i det hele ta-

get (koncept/ide ikke set før)?

I hvilket omfang har støtten betydet, at ny-

hedsværdien er større, end den ellers ville

have været?

50 %

(167)

48 %

(161)

21 %

(71)

(12)

(6)

10 %

(35)

(10)

(7)

(22)

100 %

(335)

100 %

(335)

100 %

(335)

44 %

(149)

38 %

(128)

(26)

(4)

(28)

100 %

(335)

Ordningen bidrager efter respondenternes mening til, at der kunne gives et ekstra nyk med fornyel-

sen.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Fanø Bigård er et eksempel på en aktivitet, hvor aktørerne sætter sig for at gøre noget, som er nyt for

dem, i dette tilfælde udvikling af et oplevelseskoncept baseret på bier og honning. Det er også nyt for

lokalområdet og heller ikke set andre steder. Langeland Hjertestarterforenings initiativ med at op-

sætte hjertestartere og uddanne frivillige er også fornyende på flere fronter. På Anholt er indkøbt

udstyr og grej til sommerarrangementer, som kan bruges af alle foreninger, og det anses også for at

være en fornyelse for både initiativtager, lokalsamfund og generelt. Et storstilet projekt i Glyngøre om

maritime oplevelser, herunder dykkerturisme, finder også, at det er innovativt på alle de tre dimensi-

oner. Endelig kan nævnes landsbyen Kjeldberg, som har indført LED-lys og solenergi til at belyse de

offentlige arealer på torvet.

Tabel 1.13. Ideerne til projekterne

I høj grad

I nogen

grad

19 %

(65)

14 %

(46)

16 %

(53)

22 %

(75)

I ringe

grad

(5)

15 %

(50)

13 %

(43)

11 %

(36)

Slet ikke

Ved

ikke/ikke

relevant

(8)

10 %

(34)

13 %

(45)

14 %

(47)

Total

Ideen til projektet var helt min/vores egen

Ideen til projekt kan tilskrives LAG-’en (besty-

relse eller koordinator)

Ideen til projektet kom fra samarbejdspart-

nere

Ideen til projektet er en konsekvens af lokal

udviklingsplan

76 %

(256)

(17)

(23)

13 %

(43)

(1)

56 %

(188)

51 %

(171)

40 %

(134)

100 %

(335)

100 %

(335)

100 %

(335)

100 %

(335)

Projektaktørerne er oftest de helt centrale idemagere, når de selv skal vurdere dette. LAG-erne kan

bidrage, men de har tilsyneladende ikke en udslagsgivende rolle, ligesom samarbejdspartnere heller

ikke har det. Man ser, at udviklingsstrategierne i mindre grad har været styrende for, hvordan projek-

terne og deres ideer er blevet til.

1.8

ORDNINGENS EFFEKTIVITET

1.8.1

Indledning

Med effektiviteten sigtes der på, om der mobiliseres aktiviteter til fremme af attraktive levevilkår på

landet med en forsvarlig og gennemtænkt anvendelse af midler. Der er flere aspekter af dette spørgs-

mål.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Som det blev vist tidligere, har alle indsatsområder under ordningen Attraktive Levevilkår undtagen

Kompetenceudvikling og informationskampagner skabt en tilstrækkelig efterspørgsel, og i det per-

spektiv har ordningen været effektiv på den måde, at der har været en konkurrence om projektmid-

lerne. Alt andet lige vil det bidrage til at fremme de mest perspektivrige projekter.

Der er ikke tilstrækkeligt med oplysninger til, at man kan vurdere projekteffektiviteten ved eksempel-

vis at sammenholde brugerniveauet med investeringen, eksempelvis udtrykt ved tilbagebetalingstid

eller omkostninger per bruger for sportsfaciliteter, eller omkostninger per kursusdag i forbindelse

kompetenceudvikling.

I dette afsnit ses der på, om projekterne efter egen opfattelse er kommet i mål.

1.8.2

Målopfyldelse og dødvægt

Langt hovedparten af respondenterne fremhæver i spørgeskemaundersøgelsen, at målsætninger er

blevet opfyldt med projektet. Kun 17 % mener, at målsætningerne er delvist opfyldt. Det skal ses i

sammenhæng med, at 95 % af de 335 responderende projektansvarlige er helt færdige med deres

projekt. Hvis man ser på det samlede antal projekter i Attraktive Levevilkår havde 64 eller kun 2,5 %

af dem i januar 2016 udestående udbetalinger.

Projekter under Landdistriktsprogrammet bør være additionelle, dvs. give mere aktivitet, end hvis ak-

tørerne selv skulle have finansieret. Der indgår i spørgeskemaundersøgelsen en vurdering af dødvægt.

Tabel 1.14. viser, at støtten har en ikke uvæsentlig additionel effekt for hovedparten af projekterne.

Meget få af disse projekter ville være realiseret også uden støtten, eventuelt ved at søge støtte fra

andre kilder.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Tabel 1.14. Hvor stor en del af projektet ville være realiseret, hvis der ikke kunne opnås støtte fra Landdistriktsprogram-

met?

Procentandel

Ingen

1-25%

47 %

(157)

16 %

(52)

19 %

(63)

10 %

(32)

(18)

(13)

100 %

(335)

26-50%

51-75%

76-99%

Hele investeringen

Total

De projekter, som især kan siges at være afhængige af støtte under Attraktive Levevilkår er projekter

under basale serviceforanstaltninger. Der er en tendens til, at projekter under indsatsområdet natur-

og kulturarv i højere grad ville kunne få støtte fra andre kilder.

Der er ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem tilsagnets størrelse og muligheden for at rea-

lisere projekterne. Der er heller ikke klare signaler om, hvilke dele af projekterne, der reduceres i

tilfælde af manglende tilsagn. Når evalueringen ikke kan konkludere klart på dette område, må det

tilskrives den meget store indholdsmæssige bredde af projekterne.

Kommentarerne til dette spørgsmål tydeliggør, at støtten fra Landdistriktsprogrammet er vigtig som

medfinansiering for støtte fra andre fonde og puljer. Projektfinansieringen er som dominobrikker, så

hvis en kilde svigter, kan det komme et større projekt til skade.

Beskæring af projekterne i tilfælde af reduceret støtte begrundes i helt overvejende grad med den

manglende økonomiske mulighed for selvfinansiering i ansøgerorganisationen, og dette er en forkla-

ring, som især mange foreninger henviser til. Det beskrives desuden som risikabelt at investere egne

penge, når driftsøkonomien er usikker. Manglende lånemuligheder i pengeinstitutterne nævnes også.

Dødvægtstab behandles i den tværgående evalueringsrapport som et tema, og der kan læses mere

her omkring dette.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

1.8.3

Projekternes størrelse og tidsmæssige gennemførelse

Som det fremhæves i Landdistriktsprogrammet, har landdistrikterne mange udfordringer, og der er

brug for en indsats. At fremskynde planer og investeringer kan bidrage hertil. Respondenterne er

spurgt om, i hvilket omfang midlerne fra Attraktive Levevilkår har kunnet fremskynde projektet og

gøre projektet større, end det ellers ville have været muligt. Det er i høj grad tilfældet, og en stor andel

erklærer også, at projektet er afhængigt at støtten.

Tabel 1.15. Kontrafaktiske vurderinger om projektrealiseringen

Har støtten medført, at pro-

jektet er blevet fremskyndet?

I høj grad

42 %

(142)

30 %

(100)

(22)

14 %

(46)

(25)

100 %

(335)

Har støtten medført, at pro-

jektet er større, end det el-

lers ville have været?

27 %

(91)

30 %

(101)

14 %

(46)

21 %

(69)

(28)

100 %

(335)

I hvor høj grad var projektet

afhængig af støtten

69 %

(230)

24 %

(79)

(11)

(4)

(11)

100 %

(335)

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Ved ikke

Total

Hovedparten af projekterne ville blive mellem et halvt eller tre år forsinket uden støtten. Forhold om-

kring dødvægt uddybes for programmet som helhed i den tværgående evalueringsrapport.

1.9

PROCESSERNE MED ANSØGNING OG GENNEMFØRELSE

1.9.1

Indledning

Dette afsnit kommer ind på forskellige sider af implementeringen af Attraktive Levevilkår. Idet proces-

sen gennemføres efter LEADER-metoden, finder der i reglen en tæt kontakt sted med aktører i lokal-

området. Karakteren og effektiviteten af denne proces belyses her fra tilskudsmodtagernes side. Der

henvises endvidere til evalueringen af akse 4, hvor der finder en yderligere uddybning sted. Denne

gennemgang bygger på spørgeskemaundersøgelsen og interview med projektaktører.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

1.9.2

Ansøgningsprocessen

I LEADER-metoden spiller LAG’erne en væsentlig rolle i forberedelsen af projekter. 93 % af responden-

terne i spørgeskemaanalysen har haft kontakt med med koordinatorerne. Men bestyrelsesmedlem-

merne indgår også i et betydeligt omfang i dette arbejde (28 %). Netværkscentret har betjent et min-

dre antal (6 %). Tallene tyder således på, at LAG-systemet har løst sin opgave.

Betydningen af LAG-ernes eget informationsarbejde dokumenteres yderligere i Tabel 1.16, hvor del-

tagerne fremhæver både skriftligt materiale, hjemmeside og informationsmøder som nyttige videns-

ressourcer. Ansøgerne bruger i mindre grad konsulenter. Brancheorganisationer er heller ikke så me-

get anvendt, måske fordi mange af disse ansøgere er organisationer, foreninger og kommuner.

Tabel 1.16. Hvilke informationskilder har været nyttige for dig i forbindelse med projektansøgningsprocessen?

Procentandel

Skriftligt materiale fra LAG

76 %

(254)

56 %

(189)

26 %

(86)

38 %

(126)

(22)

(6)

15 %

(51)

17 %

(58)

(9)

239 %

(335)

LAG hjemmeside

NaturerhvervStyrelsens hjemmeside

Informationsmøder om LAG

Private konsulentfirmaer

Brancheorganisationer

Kolleger i branchen

Andet

Har ikke haft brug for informationskilder

Total

Der findes uddybninger omkring projektansøgningsfasen i spørgeskemaundersøgelsen, hvor Tabel

1.17 illustrerer, at LAG-erne faktisk løser opgaver med en én-til-én-vejledning. De skriftlige materialer

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

om ordningen er tilsyneladende ikke tilstrækkelige. Besvarelserne rummer en klar kritik af reglernes

kompleksitet, og denne kritik kommer fra 73 % af ansøgerne

Tabel 1.17. Hvorledes har du som projektansøger vurderet processen fra start til slut?

I høj grad

I nogen

grad

56 %

(189)

32 %

(107)

I ringe

grad

15 %

(49)

(22)

Slet ikke

Ved

ikke/ikke

relevant

(26)

(19)

Total

Det skriftlige materiale har givet mig de oplys-

ninger, jeg havde brug for

LAG’en (bestyrelse eller koordinator) har op-

lyst om støttemuligheder

LAG’en (bestyrelse eller koordinator) har bi-

stået med råd og vejledning vedrørende ud-

fyldelse af ansøgningsskemaer, oplysning om

lovgivning m.v.

LAG’en (bestyrelse eller koordinator) har hjul-

pet med at finde samarbejdspartnere

LAG’en (bestyrelse eller koordinator) har faci-

literet samarbejdet mellem projektets part-

nere

Jeg har oplevet sagsbehandlingen af min an-

søgning som effektiv og nem

Der har været udfordringer i forhold til medfi-

nansiering i projektet

Der har været udfordringer i forbindelse med

mellemfinansiering af projektomkostninger

Der har været udfordringer med at sætte sig

ind i og forstå krav og regler i landdistriktspro-

grammet

NaturErhvervstyrelsen har været hjælp-

somme undervejs i min ansøgningsproces

Jeg vil OGSÅ i fremtiden søge om LAG-midler

14 %

(47)

52 %

(173)

(24)

(14)

100 %

(335)

100 %

(335)

57 %

(191)

29 %

(96)

(23)

(10)

(15)

100 %

(335)

(25)

17 %

(57)

24 %

(80)

29 %

(96)

33 %

(112)

10 %

(34)

32 %

(107)

10 %

(33)

10 %

(33)

37 %

(125)

42 %

(141)

28 %

(95)

40 %

(135)

26 %

(86)

23 %

(78)

18 %

(59)

15 %

(50)

27 %

(89)

20 %

(66)

15 %

(51)

13 %

(42)

19 %

(63)

13 %

(42)

45 %

(150)

44 %

(149)

16 %

(54)

11 %

(36)

19 %

(64)

(31)

21 %

(72)

13 %

(42)

20 %

(68)

23 %

(78)

(10)

(12)

(29)

(15)

24 %

(80)

20 %

(66)

100 %

(335)

100 %

(335)

100 %

(335)

100 %

(335)

100 %

(335)

100 %

(335)

100 %

(335)

100 %

(335)

Tabel 1.17 viser også udfordringer relateret til sagsbehandlingen. En nærmere undersøgelse viser, at

det ikke er særlige typer eller størrelser af projekter, som har oplevet udfordringer. En udfordring er,

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

at ikke kun ansøgningsskemaerne skal udfyldes fuldstændigt og korrekt, men krævede bilag skal også

medsendes i korrekte formater. En betydelig indsats og tid i sagsbehandlingen går med at fremskaffe

dokumentation fra ansøgerne.

Der kan være vanskeligheder med medfinansiering, men heller ikke her er der systematiske forskelle,

når man ser på projektstørrelse og -type. Mellemfinansieringen, og dermed likviditetsbehovet for an-

søgere, er særligt et problem for foreninger, som ikke har en større kapital at trække på.

Der er dog en rimelig motivation til at søge LAG-midler i fremtiden, og de motiverede kendetegnes

ved, at de ikke i det gennemførte projekt har oplevet vanskeligheder i sagsbehandlingen, eller at med-

finansieringen og mellemfinansieringen ikke har voldt problemer.

Karakteristiske bemærkninger fra spørgeskema og interview: ”Det

har været svært at udfylde ansøg-

ningsskemaet rigtigt, havde det ikke været for LAG koordinatoren havde det været umuligt. ” ”Det

største problem var den langsommelige sagsbehandling, så vi meget længe gik i uvidenhed om projek-

tet ville få støtte. ”

Regler om udbudsrunder finder adskillige respondenter unødvendigt belastende.

De, som ikke ønsker at søge midler fra ordningen fremover, begrunder det oftest med det store tids-

forbrug til ansøgning, dokumentation og afrapportering m.v. Det er tid, som man ikke har eller gerne

vil bruge anderledes i foreninger m.v.

1.9.3

Implementering og projektafslutning

Realiseringen af projekterne løber ofte over en længere periode, som kan omfatte både undersøgel-

ser, anlægsarbejder, indkøring og kommunikation. Det ses, at nogle (men langt fra alle) projekter har

oplevet samarbejdsmæssige eller tekniske udfordringer.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Tabel 1.18. Hvorledes har du som projektansøger vurderet processen fra start til slut?

I høj grad

I nogen

grad

16 %

(54)

26 %

(87)

29 %

(97)

29 %

(96)

22 %

(74)

(26)

27 %

(91)

I ringe

grad

26 %

(87)

26 %

(86)

20 %

(68)

28 %

(93)

19 %

(64)

20 %

(68)

16 %

(55)

Slet ikke

Ved

ikke/ikke

relevant

(25)

(24)

11 %

(38)

(20)

(13)

15 %

(50)

17 %

(58)

Total

Der har været samarbejdsmæssige udfordrin-

ger i projektet

Der har været tekniske udfordringer i gennem-

førelsen af projektet

Det har været en udfordring, at væsentlige

projektomkostninger af formelle grunde ikke

kan finansieres af projektmidler

Der har været udfordringer med afrapporte-

ringen (slutrapportering)

Der har været udfordringer med at få udbeta-

lingerne hurtigt nok

Der har været udfordringer med bemærknin-

ger og krav ved kontrolbesøg

LAG’en (bestyrelse eller koordinator) har gjort

en indsats for at formidle oplysninger om pro-

jektet til lokalområdet

LAG’en (bestyrelse eller koordinator) har gjort

en indsats for at formidle oplysninger om pro-

jektet uden for lokalområdet

(25)

(20)

17 %

(56)

20 %

(68)

39 %

(129)

(17)

13 %

(43)

43 %

(144)

35 %

(118)

23 %

(76)

17 %

(58)

16 %

(55)

52 %

(174)

26 %

(88)

100 %

(335)

100 %

(335)

100 %

(335)

100 %

(335)

100 %

(335)

100 %

(335)

100 %

(335)

(20)

18 %

(59)

16 %

(54)

26 %

(88)

34 %

(114)

100 %

(335)

Derimod har mange fundet det belastende med en usikkerhed og uigennemsigtighed omkring, hvilke

omkostninger, som er støtteberettigede. At udbetalingerne ikke falder hurtigt nok, er også et kritisk

punkt, som gør projektgennemførelsen vanskelig.

LAG’erne er i nogen grad involveret i formidling af projektet. LAG-koordinatorerne og –formændene

inddrager efter eget udsagn i høj grad succesfulde projekter, når de skal formidle ordningen både

politisk, til lokalbefolkningen og til potentielle nye projektaktører.

Uddybningerne i spørgeskemaundersøgelsen og ved interview stiller skarpt på nogle af udfordrin-

gerne ved processen, og der er mange bemærkninger som disse:

”Alt for bureaukratisk, sindssyg lang

tid mellem afslutning og udbetaling”. ”Det har kostet os flere tusinde kroner i renter. Det er et problem,

at de ikke kan indregnes i projektet. ” ” … regler, der ændres midt i forløbet. ”

Både NaturErhvervsty-

relsen og MBBL får skarp kritik for ikke at være tilstrækkeligt inde i detaljerne i programmets regler,

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

eller at sagsbehandlerne ikke formåede at sætte sig ind i projektet. Men der er også fra nogle af pro-

jektaktører ros til myndighederne for en stor hjælpsomhed. Mange henviser til, at LAG-koordinatoren

har hjulpet med at rådgive og vejlede i projektforløbet.

Der er også henvisninger til ”fairness” i sagsbehandlingen, herunder i reglerne om ikke-tilskudsberet-

tigede udgifter:

”En lille bagatel betød, at vi ikke fik udbetalt det fulde beløb og oven i købet blev idømt

en bod. Det var ikke i orden. ”

Flere af tilskudsmodtagerne synes, at de er ”almindelige dødelige”, og

at de ikke altid kan gennemskue de komplicerede regler. Der fremføres argumenter om, at bureau-

kratiet ikke står i et fornuftigt forhold til, at deres projekter er økonomisk meget små. Det er demoti-

verende for at ansøge i fremtiden.

1.9.4

Projektrejse

Nedenfor vises et eksempel på en projektrejse. Den starter med den indledende planlægning og in-

volvering i foreningsliv og med LAG. Ansøgningsprocessen beskrives herefter, hvor man også ser be-

hov for, at ansøgerne koordinerer med andre regelsæt. Endelig implementeringsfasen og ibrugtag-

ning, hvor mange aktiviteter under Attraktive Levevilkår også har vigtige efterspil, som handler om at

mobilisere en brugerskare og skabe positive synergier lokalt.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

1.10

EVALUERINGSKONKLUSIONER FOR ATTRAKTTIVE LEVEVILKÅR

1.10.1

Indledning

Analyserne ovenfor giver et indblik i de mange sider af Attraktive Levevilkår. I denne opsamlende kon-

klusion for ordningen formuleres først de mest perspektivrige styrker ved ordningen. Herefter opsum-

meres forhold, som kan betragtes som udfordringer og svagheder.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

1.10.2

Styrker ved Attraktive Levevilkår

Af vellykkede og perspektivrige aspekter ved Attraktive Levevilkår skal fremhæves følgende:



Målsætningerne for ordningen er meget brede og generelle. Der kan tages højde for ændrin-

ger i behovene i landdistrikterne over programperioden, således som det er set for IKT/bred-

hånd, som har fået en mindre betydning end påregnet, og natur/kulturarvsprojekter, som har

mobiliseret en større aktivitet end forventet.

Når man sammenholder ordningens fokus med landdistrikternes problembillede og udviklin-

gen heri, er ordningen relevant. Denne konklusion understøttes af en god efterspørgsel efter

ordningens midler. For ordningen er der ingen afløbsproblemer.

Ordningen mobiliserer en overbevisende portefølje af både nytænkende og mere traditionelle

projekter, som forholder sig klart til behovene lokalt. Der mobiliseres fysiske og videnmæssige

ressourcer og kapaciteter i landdistrikterne, og især er den frivillige indsats af stor betydning

og formentlig afgørende nødvendig for en sikker implementering og ikke mindst efterfølgende

drift.

Mange projekter arbejder konstruktivt med ”multifunktionalitet”, og heri ligger en væsentlig

innovativ kapacitet. Når landsbyernes faciliteter kan bruges til flere ting på én gang, kan der

sikres en økonomisk rationel udnyttelse. Men lige så vigtigt er gunstige sociale symbioser og

samarbejder, som kan opstå som effekt af multifunktionaliteten. Det betyder også tværgå-

ende samspil mellem aldersgrupper og interessegrupper. Projekterne kommer efter projekt-

aktørernes opfattelse på grund af multifunktionalitet en stor befolkningsgruppe til gavn.

En anden vigtig observation ved projekterne under ”Attraktive Levevilkår” er, at de i forhold

til Landdistriktsprogrammet 2000-2006 er blevet mere ambitiøse. Det ses blandt andet i, at

den strategiske orientering og profilering er stærkere, og der er flere projekter, som indgår i

samlede helhedsorienterede satsninger for lokalområdet, hvor også andre finansieringskilder

bringes i spil.

LAG-koordinatorerne og –bestyrelsesmedlemmerne er særdeles vigtige personer i forhold til

at sætte ting i gang i landdistrikterne, og projektaktørerne giver en stor anerkendelse af hjælp

og inspiration både i forberedelses- og implementeringsfasen. LEADER-metoden har været i

anvendelse og har haft afsmittende effekter for projektporteføljen og projektkvaliteten, selv

om at aktørerne hovedsagelig tilskriver ideer og handlekraft til egen organisation.



ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013



Midlerne under attraktive levevilkår er løftestang for anden projektfinansiering, herunder fra

nogle af de større fonde.

1.10.3

Svagheder ved ordningen



Den meget brede og inkluderende målsætning muliggør mange projekttyper, men vanskelig-

gør en administrativ opstilling af sammenlignelige og styringsegnede indikatorer for output,

effekter og effektivitet.

Efterspørgslen efter indsatsområdet ”uddannelse og informationskampagner” var mindre end

forventet. I en dansk kontekst kan der være særligt brug for at omfortolke kompetencebegre-

bet for landdistrikternes befolkning og at arbejde sammen med uddannelsessystemet på nye

måder.

Indsatsområderne ”Mikrovirksomheder” og ”Diversificeringer” er ikke velplaceret i denne

ordning. Projekternes formål er drejet mod det almennyttige, og det svækker det erhvervs-

mæssige element. Efterspørgslen er da også beskeden.

Projektaktørerne er ofte frivillige foreninger og små organisationer. Holdt op mod deres res-

sourcer finder en stor del af dem ordningens administration alt for kompliceret, bureaukratisk

og tidskrævende. De kritiserer sagsbehandlingen for at være uigennemsigtig. De fremhæver

også problemerne med med- og mellemfinansiering som alvorlige. Der er en ikke uvæsentlig

andel, som ikke agter at søge ordningen igen af disse årsager.

LAG-grupperne (koordinatorer og bestyrelsesmedlemmer) har en vigtig rolle i ansøgnings- og

implementeringsprocessen, og de kompenserer i det omfang deres kapacitet tillader det for

de bureaukratiske snublesten i programmet. Men det synes som om, at denne indsats og det

til rådighed værende informationsmateriale alligevel ikke er tilstrækkeligt til at få alle projek-

terne gnidningsløst gennem processen. Der er behov for enten en forenkling og/eller bedre

vejledning.



ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

2. EVALUERING AF ORDNING NYE ARBEJDSPLAD-

SER

2.1 FAKTA OM STØTTEORDNING NYE ARBEJDSPLADSER

FORMÅL

Ordningen Nye arbejdspladser har til formål at styrke erhvervsstrukturen i land-

distrikterne ved at etablere nye arbejdspladser i nærområdet og fastholde eksi-

sterende arbejdspladser. En styrket erhvervsudvikling forventes at smitte posi-

tivt af på bosætningen og på attraktiviteten af områderne uden for byerne.

Private virksomheder herunder landbrugsbedrifter samt organisationer, forenin-

ger, myndigheder m.v.

Projekter, som er i overensstemmelse med lokale udviklingsstrategier gennemfø-

res af aktører i landdistrikterne (outputs) =>projektet bidrager til at fastholde eller

skabe nye arbejdspladser i landdistrikterne (resultat)=> sikre attraktive levevilkår

og fortsat bosætning i landdistrikterne (virkning)

Mikrovirksomheder

Turisme

Diversificering

Basale servicefaciliteter

Små og mellemstore fødevarevirksomheder

Kompetenceudvikling og informationskampagne

Inden for hvert af disse indsatsområder findes en række underkategorier.

MÅLGRUPPE

INTERVENTIONSLOGIK

INDSATSOMRÅDER

JUSTERINGER SIDEN MIDT-

Ingen væsentlige.

VEJSEVALUERING

REGELSÆT

Nye arbejdspladser beror på bekendtgørelse nr. 254 af 1. marts 2009 og lov nr.

316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven).

Der kan ansøges om op til 50 % medfinansiering. For fødevarevirksomheder op

til 40 %. Støtte til bestemte typer af virksomheder mv. gives som ”de minimis-

tilskud”.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

2.2 EVALUERINGSSPØRGSMÅL OG -METODE FOR ORDNINGEN NYE

ARBEJDSPLADSER

Evalueringsspørgsmålene er organiseret under de fire hovedgrupper:



Relevans, hvor der ses på sammenhænge mellem vigtige problemstillinger i lokalområderne

og tilskudsmodtagernes behov



Ouput og resultater, som redegør for, hvorledes aktørerne i landdistrikterne har efterspurgt

midler fra ordningen og til hvilke projekttyper



Effekter og målopfyldelse, hvor ordningens implementering sammenholdes med dens over-

ordnede målsætninger



Effektivitet, hvor man ser på sammenhængene mellem output, effekt og ressourceforbrug.

Der henvises til Bilag 2 til den tværgående rapport for en mere deltaljeret oversigt over evaluerings-

spørgsmålene.

Der er i evalueringen af denne ordning anvendt flere forskellige og hinanden supplerende metoder,

som ligger i fortsættelse af evalueringsmetoder i midtvejsevalueringen



Interview med ordningsansvarlige og sagsbehandlere for Nye Arbejdspladser i NaturErhverv-

styrelsen og Erhvervsstyrelsen

Desk research af bekendtgørelser, ansøgningsskemaer, vejledninger, lokale udviklingsstrate-

gier, LAG-evalueringer, opfølgninger mm.

Sagsgennemgang af 9 tilfældigt udvalgte projekter og interview med yderligere 16 projektan-

svarlige

Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse til tilskudsmodtagere med i alt 294 gennemførte besva-

relser

Registeranalyse

Interview med i alt 6 koordinatorer/formænd for LAG’er

Udarbejdelse af casestudier med henblik på projektrejse.

Evalueringsspørgsmål og spørgeskemaer er drøftet med ordningsansvarlige i NaturErhvervstyrelsen

og Erhvervsstyrelsen og med faglige sparringspartnere ved Center for Landdistriktsforskning ved Syd-

dansk Universitet.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Tabel 2.1: Input og output fra gennemførte spørgeskemaundersøgelse for Attraktive levevilkår

Antal unikke numre (dublet-

ter fratrukket

)

746

Antal besvarede skemaer

294

Svarprocent

39,4 %

Statistisk usikkerhed, %

4,7 %

Identiske støttemodtagere taget ud, idet nogle projektholdere har flere ansøgninger til samme projekt og/eller flere

ansøgninger til forskellige projekter.

I metodebilaget til den tværgående evaluering (bilag 1) findes en læsevejledning for, hvordan den

statistiske usikkerhed skal forstås.

2.3 ØKONOMISKE NØGLETAL FOR GENNEMFØRELSEN

I programperioden 2007 til 2013 er der i henhold til sagsstyringssystemet BTAS givet 1.409 tilsagn

under ordningen ”Nye Arbejdspladser”. Af disse er 340 igen annulleret. I startåret 2007 blev der ikke

givet tilsagn, men herefter har der været en stabil bevillingskadence med 200-300 tilsagn per år med

en stigende tendens. Annulleringerne finder sted på grund af, at tilskudsmodtagerne af forskellige

årsager alligevel ikke ønsker at benytte deres tilsagn, eller at tidsfristen for igangsættelse af et projekt

overskrides.

Ordningen er opdelt i en række indsatsområder (jf. Artikel 52 og Artikel 20 i Forordning nr. 1698/2005

og Bekendtgørelse nr. 254 af 31. marts 2009, som danner hjemmel for bevillingerne). Tabel 2.2. viser

projekternes samlede tilsagn, de samlede udbetalinger (per januar 2016) og antallet af godkendte

projekter. De annullerede projekter indgår ikke i denne opgørelse. Data på projektniveau om tilskuds-

berettigede udgifter og udgifter afholdt af tilskudsmodtagerne har ikke været tilgængelige.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Tabel 2.2. Nøgletal for Nye Arbejdspladser (status januar 2016)

Antal

Indsatsområde

Tilsagn

Annulleringer

Tilsagn

Bortfald

Udbetaling Resttilsagn

Beløb i mio DKK

Basale servicefaciliteter (Artikel

52bi)

Diversificering (Artikel 52ai)

Mikrovirksomheder (Artikel

52aii)

Små og mellemstore virksom-

heder (Artikel 20biii)

Turisme (Artikel 52aiii)

Uddannelse og Information (Ar-

tikel 52c)

Total

Kilde: Udtræk fra BTAS

121

590

104

510

1.409

167

340

40,1

13,7

109,9

18,8

193,9

4,7

381,1

12,4

6,5

37,1

5,4

56,2

1,0

118,6

23,7

7,2

72,2

13,4

103,6

3,7

223,8

4,0

0,6

34,1

38,7

Tabel 2.2. viser, at der under ordningen især er mange projekter ansøgt af mikovirksomheder uden

for jordbrugs- og fødevaresektoren. Men ordningen bruges også i høj grad af turismens virksomheder

og organisationer. Mikrovirksomhederne gives i gennemsnit et tilsagn per projekt på godt 190.000

kroner. Turismeprojekterne er større med et gennemsnitligt træk på næsten 380.000 kroner. Der er

endvidere en del projekter inden for basale servicefaciliteter, som får i gennemsnit 330.000 kroner

per projekt. Diversificeringsprojekterne, som der er færre af, modtager tilsagn på i gennemsnit

228.000 kroner. Det største projekter har tilsagn på i nærheden af 10 millioner kroner i LAG-midler,

men de mindste bevilges mindre end 10.000 kroner.

Gennemførelsen kan sammenholdes med forventninger i programmet. Tabel 2.3. viser forskelle mel-

lem de enkelte ordninger, hvor der især sker en stor implementering inden for turisme. De øvrige

ligger på den økonomisk forventelige implementering. Basale servicefaciliteter og kompetenceudvik-

ling går på tværs af ordningerne i Akse 3, hvilket vanskeliggør en retvisende opgørelse.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Tabel 2.3. Operationel målopfyldelse (antal tilsagn og tilsagnsbeløb)

Mål 2007-2013:

Mio. kr. of-

Antal

fentlige inve-

tilsagn

steringer

Realiseret i alt 2007-2013:

Antal

tilsagn

Tilsagn

(mio. kr.)

Tilsagn mi-

nus bort-

fald (mio.

kr.)

Målopfyldelse % af mål:

% af an-

tal til-

sagn

% af til-

sagn

% af tilsagn

minus bort-

fald

Mikrovirksomheder uden for

jordbrugs- og fødevaresektoren

(Art.52aii)

Turisme (Artikel 52a(iii)

Diversificering på jordbrugsbe-

drifter til ikke-jordbrugsaktivite-

ter (Art.52ai)

Basale servicefaciliteter

(Art.52bi)

Små og mellemstore virksomhe-

der – forøgelse af fødevarepro-

dukters værdi (Artikel 20b(iii)

Kompetenceudvikling og infor-

mationskampagner (Artikel 52c)

500

87,8

590

109,9

72,7

118%

125%

83%

350

510

193,9

137,7

146%

223%

158%

8,3

13,7

7,2

100%

165%

87%

N/A

121

40,1

27,8

N/A

125

16,5

104

18,8

13,4

83%

114%

81%

N/A

4,7

3,7

N/A

Kilde: The Danish Rural Development Program 2007-2013, November 2012 og BTAS

NA (Not Available): Aktiviteterne går på tværs af attraktive levevilkår og nye arbejdspladser

Tabel 2.3. illustrerer også, at der i forbindelse med implementeringen finder en ikke uvæsentlig re-

duktion og bortfald sted i tilsagnene, primært fordi projekterne ikke realiseres i estimeret omfang.

Nogle omkostninger i ansøgernes budgetter viser sig ikke at være støtteberettigede. Hermed skabes

der løbende plads til at imødekomme flere ansøgninger.

Endelig viser Tabel 2.3, at antallet af projekter er lavere end forventet i programdokumentet, den

økonomiske ramme taget i betragtning. Der ligger heri, at projekterne gennemsnitligt er større end

påregnet. Det er især diversificeringerne og indsatsen for at forøge fødevareprodukters værdi, som

tilsyneladende har større økonomisk volumen end forudset.

Med Tabel 2.3. som afsæt kan man konkludere, at der er en god interesse for Nye Arbejdspladser som

helhed. Idet ordningen administreres bottom-up med LAG-grupperne som indstillingsberettigede, fin-

des der ikke en centraliseret registrering af oplysninger, som kan bidrage til at gøre afslagsprocenterne

op. LAG-koordinatorerne fremhæver, at projekterne løbende drøftes i overensstemmelse med

Leader-metoden og tilrettes og udvikles i en dialog med ansøgerne. Nærmere oplysninger herom fin-

des i evalueringen af akse 4.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Spørgeskemaundersøgelsen blandt LAG-koordinatorer og –bestyrelsesformænd og interview med

dem kan give en viden om betydningen af ordningen Nye Arbejdspladser. Det fremgår her, at der er

en stor opmærksomhed omkring vigtigheden af at skabe arbejdspladser for både den økonomiske

udvikling, men også som led i at forbedre de generelle levevillkår og bosætningen. Nyetablering og

videreudvikling af mikrovirksomheder samt turismeaktiviteter har en meget klar topprioritet i LAG-

koordinatorernes relevansvurderinger.

”Det vigtigste element var erhvervsudvikling - skabelse af

arbejdspladser. Overordnet var det helt klart at gå efter projekter, der flyttede noget, satte en udvikling

i gang, nytænkning.”

”LAG-programmet har med fordel været bredt rettet mod etablering og

udvikling af mindre virksomheder i landdistrikterne og mod fastholdelse og udvikling af

livsbetingelserne i lokalsamfundene i landdistrikterne - det gode liv på landet”.

LAG’ernes praksis i projektudvælgelsen kan ikke gennemses systematisk, idet der har fundet en stor

personudskiftning sted, og LAG’ernes afgrænsning er ændret med programperioden 2014-2020. Men

erfaringerne set fra LAG-Ringkøbing-Skjerns side understreger, at landdistriktsmidlerne har et ”mono-

pol” på at yde direkte virksomhedsstøtte, og det interesserer ansøgerne. Det blev altid gjort klart for

potentielle ansøgere, at ordningen rummer mange krav, som der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved.

Det har betydet, at nogle projektansøgere er faldet fra. Men det har også været afgørende for, at de

gennemførte projekter fulgte principperne i ordningen og accepteret ulemperne i regler og i sagsad-

ministrationen. LAG’ernes fokus på arbejdspladssiden er skærpet efter den politiske debat om akse 3,

og der har fundet en omprioritering sted til fordel for Nye Arbejdspladser.

Samlet set fremstår ordningen som velefterspurgt. En gennemgang af udviklingsstrategierne viser, at

arbejdspladsaspektet får en stor opmærksomhed med det lokale afsæt både i de tidlige strategier,

men i stigende grad i den senere del af programperioden. LAG Viborg knytter erhvervsmæssige po-

tentialer tæt sammen med udviklingsressourcer i andre sektorer, herunder eksempelvist kultur, natur

og turisme. LAG Silkeborg ønsker at fremme udviklingen i tomme bygninger i landdistrikterne med en

bred vifte af serviceerhverv, kunsthåndværk m.v. LAG Bornholm har stort fokus på erhvervsudvikling

integreret med andre indsatser, eksempelvis inden for energiområdet og fødevareområdet. Det er

også essentielt at bemærke, at det fra LAG’ernes synspunkt også er interessant og værdifuldt for land-

distrikterne at fremme offentlige jobs og jobs knyttet til foreninger og selvejende institutioner. Gene-

relt synes LAG’erne dog at holde sig tilbage med at pege på meget specifikke udviklingsvisioner og mål

for erhvervsrettede projekter (Thuesen et al, 2014).

2.4 ANSØGERNE

Dette afsnit har til formål at dykke ned under overfladen og give en karakteristik af initiativtagerne til

projekterne under Nye Arbejdspladser. Ordningen giver mulighed for, at projekterne kan startes af

private virksomheder og iværksættere, og disse må opfattes som hovedaktører. Men som Tabel 2.4

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

viser, suppleres indsatsen i høj grad af andre organisationer, og Nye Arbejdspladser er således en ord-

ning, der ikke er forbeholdt den private sektor i traditionel forstand. LAG’ernes udviklingsstrategier

understreger og arbejder aktivt med, at der også skabes job og beskæftigelse i andre typer af organi-

sationer herunder foreninger, NGO’er, halvoffentlige virksomheder og myndigheder. De anses også

for at bidrage med et vækstfremmende erhvervsmiljø i landdistrikterne.

Tabel 2.4. Udvalgte eksempler på ansøgere

Eksempler på ansøgere

Vejen Fodboldgolf, Odsherreds Egnsspecialiteter, Radio Klitholm, Adventure Park Aps,

Mikrovirksomheder uden for

Vetcur Biotech Aps, Dukketeatret Svantevit, Ærø Prærievognsferie, Særslev Specialfo-

jordbrugs- og fødevaresektoren der, Harboøre Hallen, Swamp Unlimited Aps, Djursland Landboforening, Galleri Ludvig,

(Artikel 52a(ii))

Vaabengaard Hunderådgivning, Broby Lægeklinik, Mandø Brugsforening, Bøllingsø

Bryghus A/S, A-Flis Aps, Mindgap, Tækkepartner Aps, Blue Donkey Production.

Driftsselskabet Svanen Aps, Humlum Fiskeleje og Camping, Endelave Lægeurtehave,

Kulinarisk Sydfyn, Vrå Højkskole, Lemvig Thyborøn Turistforening, Dansk Veteranflys-

samling, Danhostel Henne Strand, Foreningen Herberger Langs Hærvejen, Færgeselska-

bet Læsø, Frydenlund Fuglepark, Fladebro Kro. Oplevelsesbælte Jyske Ås.

Turisme (Artikel 52a(iii)

Diversificering på jordbrugsbe-

Økologisk Landbrugsskole Kalø, Gulerodsgruppen, gårdejer Bjarne Jensen, Multiwood

drifter til ikke-jordbrugsaktivite-

Aps, Erholm Gods A/S, Restaureringscentrum Aps Hverringe, Guldbæk Vingård, Bor-

ter

reby Teater, Reerslev Biavl.

(Artikel 52a(i))

Sønderjyske Madglæder, Ærø Kommune, Samsø Energiakademi, LAG Bornholm, Udvik-

lingsrådet for Erhverv og Turisme Vejen, Filskov Plejehjem, Ranum Efterskole, Nr. Ne-

bel Slagterforretning, Acab – Arts&Crafts Association Borholm, Ansager Hotel, Hirsts-

hals Golfklub, Morsø Forsyning A/S, Vestsjællands Arbejdende Kunstværksteder.

Basale servicefaciliteter

(Artikel 52b(i))

Små og mellemstore virksomhe- Gedsted Mejeri A/S, Lokalproduktion Nyord, Nr. Olsild Slagterhus, Vestjyske Fiske- og

der – forøgelse af fødevarepro- Vildtspecialiteter, Blomsterværkstedet Over Viskum, Hideaway Fejø, Slawteren i Tør-

dukters værdi (Artikel 20b(iii)

ring, Cold Hand Winery, Himmerlandske Bier, Læsø Salt A/S, Fanø Laks Aps,

Kompetenceudvikling og infor-

Lokale Aktions Grupper (LAG’er)

mationskampagner (Artikel 52c)

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

2.5 KENDETEGN VED PROJEKTERNE

Selv om der er fokus på at skabe beskæftigelse, så er ordningen Nye Arbejdspladser ret bredt formu-

leret. Ordningen sigter både på at udvikle arbejdspladser i traditionelle landdistriktsbaserede virksom-

hedstyper, men også at stimulere helt nye virksomhedstyper, som bidrager til et bredere arbejdsmar-

ked og en bæredygtig økonomisk base. Derfor er det af evalueringsmæssig betydning at beskrive de

typer af projekter, som ordningen fremmer, og hermed opsamle viden om udviklingsbehovene i land-

distrikterne med henblik på at vurdere relevans og målretning.

Mikrovirksomheder

Dette indsatsområde skal bidrage til at vende udviklingen i landdistrikterne med befolkningsafvan-

dring og nedgang i antallet af jobs og virksomheder. Mikrovirksomheder er både eksisterende firmaer

og iværksættervirksomheder, og det både i traditionelle og nye erhvervsgrene, herunder sådanne som

bygger på de lokale ressourcer og forudsætninger. Dette indsatsområde rettes mod virksomheder

uden for landbrugs- og fødevaresektoren. Der er ikke herudover en afgrænsning i sektorer, og der

findes aktiviteter både inden for produktion og service og kombinationer heraf.

Der er givet tilsagn til 465 projekter under ”Mikrovirksomheder”. De er af meget varierende karakter,

men porteføljen kan deles op i følgende oftest forekommende grupper:



Etablering og renovering af bygningsfaciliteter. Herunder også ibrugtagning af nedlagte land-

brugs- og andre bygninger og omdannelse til andre erhvervsmæssige formål. Nye og forbed-

rede bygningsfaciliteter skal bruges for eksempel til fremstillingsformål, lager, kontor, medar-

bejderfaciliteter, showroom og publikumsfaciliteter.

Etablering af udendørs anlæg, herunder eksempelvist besøgsfaciliteter, men også kunstneri-

ske installationer, haveanlæg og træningsbaner til behandlingsformål og sportslige aktiviteter

m.v.

Etablering, udvidelse og modernisering af produktionsanlæg. Disse projekter arbejder med at

sikre de små virksomheders skalafordele inden for eksisterende koncepter og gøre virksom-

hederne parate til at erobre større markeder. Nogle projekter har fokus på miljø- eller energi-

optimering. En række projekter er i forbindelse med nystartende virksomheder, hvor produk-

tionsapparatet skal bygges op fra grunden.

Produktudvikling, prototyper og tests. Der kan være tale om at udvikle nye og højteknologiske

produkter, herunder IKT-baserede services (informations- og Kommunikationsteknologi).

Men der ses også projekter, som eksperimenterer med lokale ressourcer, herunder råvarer



ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

med en lokal oprindelse, og som sigter mod at lægge sådanne ind i sammenhængende bran-

ding- og promoveringskoncepter i forbindelse med eksisterende produkter og services.



Markedsføring, herunder sammenhængende udvikling og profilering af erhvervs- og fødeva-

renetværk. Nogle af de markedsføringsorienterede projekter handler om at bruge sociale me-

dier m.v. til at skabe nye markeder og at udvikle e-handel. Der er også en række projekter,

som har som hovedformål at styrke virksomhedernes internationale tilstedeværelse.

EKSEMPEL

VetCur

producerer foderprodukter til kæledyr. I tråd med trends i markedet, hvor forbrugerne i stigende

grad foretrækker at fodre deres dyr med råt kød frem for tørfoder, har virksomheden med støtte fra

Landdistriktsprogrammet udviklet en produktionslinje på basis af restprodukter fra slagterierne. I en se-

nere ansøgning er der opnået bevilling til et topmoderne fryserum og til pakkefaciliteter. Virksomheden

beskæftiger i dag 9 medarbejdere og er vokset fra 2 siden 2008. Der blev i forbindelse med 2008-projektet

ansat 2 medarbejdere, men med de bedre faciliteter er der opnået en større effektivitet i den del af

produktionen, og det samme arbejde kan udføres af én person. Virksomheden finder, at midlerne er et

godt incitament til at gøre en ekstra indsats, herunder også at ansætte personale med bedre kvalifikati-

oner. Ansporet af gode erfaringer med LAG-midler har virksomheden for eksempel med gode resultater

benyttet Videnpilotordningen.

År:

2008 og 2012

- Tilsagn:

I alt 202.000 kroner

Turisme

Turisme ses som en vigtig vækstsektor i de danske landdistrikter, og sektoren kan bidrage til beskæf-

tigelsesmulighederne. Aktiviteter inden for turisme indgår ofte i en symbiose med udvikling af aktivi-

teter og infrastrukturer for befolkningen i almindelighed, og der kan være positive sammenhænge

med andre erhvervsaktiviteter.

Der har været 422 projekter inden for turisme-indsatsområdet i perioden 2007 til 2013. De findes

inden for følgende grupper af aktiviteter:



Overnatningsfaciliteter, for eksempel renovering af lokaler på campingpladser, indretning af

bondegårdsferie og B&B, vandrerhjem, ferielejligheder og lejrskoler. Her er også eksempler

på etablering af høhoteller.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013



Etablering, modernisering eller udvikling af kulturattraktioner, herunder blandt andet nye ud-

stillinger og publikumsfaciliteter på museerne, åbne haver, modeljernbaner, scenefaciliteter,

akvarier og zoos.

Etablering, udvikling eller forbedring af outdoorfaciliteter, herunder blandt andet stisystemer,

fodboldgolf, shelters, fugletårne, legepladser, moler ved lystbådehavne og badeområder, klat-

repæle, træklatringsanlæg, kajakfaciliteter, ridebaner, lystfiskeri- og dykningsudstyr.

Formidlingsaktiviteter, herunder blandt andet webportaler for attraktioner og oplevelser, ru-

tesystemer, apps, elektroniske standere og udvikling af turistkontorernes services.

Markedsføring, herunder pakketure, koordinering ved regionale madinitiativer, nichekampag-

ner og brandingtiltag.



EKSEMPEL

Melstedgaard

på Bornholm er et ambitiøst formidlingscenter for madturisme, og i 2015 åbnede Madkul-

turhuset ”Gaarden”, hvortil der er givet støtte fra Landdistriktsprogrammet. LAG-projektet er søgt af

Bornholms Museum til renovering og byggeri. Antallet af besøgende ved Melstedgaard er steget med 40

% i startåret for ”Gaarden”. I sommerperioden gennemføres mange madrelatedere aktiviter. Der er et

butikssalg af fødevarer, som bidrager til stedets drift. Madkulturhuset som koncept ligger i tæt forlæn-

gelse af øens mangeårige bestræbelser på at fremme bæredygtig småskala fødevareproduktion med

egnskarakteristika, og den er en fødevarekatalysator for virksomheder gennem brancheaktiviteter gen-

nemført i samarbejder med Gourmet Bornholm, landboorganisationerne og kommunen. Disse aktiviteter

rettet mod fødevarevirksomhederne gennemføres primært i lavsæsonperioden. Flere iværksættere i fø-

devareområdet har fået et skub fremad med Madkulturhuset som samarbejdspartner. På den måde ska-

bes der en tæt sammenhæng mellem turismen og andre vigtige erhverv på øen. Bevillingen er givet til

Bornholms Museum, men de erhvervsmæssige effekter, herunder beskæftigelseseffekter, opnås i den

tilknyttede organisation ”Gaarden”, som lejer sig ind, og i de virksomheder, som benytter forskellige ser-

vices.

Ansøgningsår:

2012

- Tilsagn:

4,4 mio kroner

EKSEMPEL

Podwalk Poddrive

er et projekt, som skal give en ny formidling af seværdigheder på Vestsjælland. Der er

9 fortællinger og guidede lyd-rundvisninger om specifikke historiske områder. De kunne aktiveres på mo-

biltelefonen og på nettet efter behov. Dette var et af de første smartphonebasede turistformidlingspro-

jekter, iværksat af Slagelse Turistråd. Siden da er udviklingen gået i retning af apps, og initiativet er nu

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

forældet. De 9 lydfiler kan stadig googles, men de fremgår ikke længere på turisthjemmesiden. Turistrå-

det har planer om at genaktivere dem, men i en anden kontekst.

Ansøgningsår:

2009

- Tilsagn:

121.000 kroner

Diversificering

Dette indsatsområde sigter mod at fremme landbrugsbedrifternes diversificering ind i områder, som

ikke er direkte landbrugsbaserede. Denne ekstraaktivitet forventes at bidrage til at fastholde arbejds-

pladser og skabe nye jobs på landbrugsbedrifterne.

Der er 39 projekter, som har fået støtte under dette indsatsområde, og der er realiseret følgende

projekttyper:



Gårdbutikker og gårdcaféer. Der indgår også ofte andre aktiviteter, herunder internetsalg og

opmærksomhedsskabende promovering. Nogle initiativer knytter sig til landbrugsmæssig pro-

duktion og udvider værdikæden her.

Kursus- og mødelokaler og undervisnings- og rådgivningsfaciliteter, herunder også specialise-

rede faciliteter, for eksempel med henblik på at udnytte muligheder inden for wellbeing og

sundhed.

Overnatningsfaciliteter, herunder i ombyggede landbrugsbygninger.



EKSEMPEL

Hverringe Gods har startet et restaureringscentrum. Centret tager afsæt i viden og inspiration fra åre-

lange bestræbelser på bygnings- og landskabsbevaring på og omkring godset. Centret tilbyder ejere af

bevaringsværdige huse en grundig indsigt i restaurering gennem information, kurser og rådgivning, og de

udbudte kurser har ejere af bevaringsværdige huse allerede taget godt imod. Centeret sælger også

bygge- og restaureringsmaterialer. Centret spiller sammen med andre former for diversificeringer på

Hverringe Gods, hvor bygninger, som ikke længere anvendes til landbrugsmæssige formål, blandt andet

omdannes til kursus- og konferencefaciliteter. Det er stadig en ny aktivitet, men centret oplever, at man

har ramt en niche, hvor der var et udækket behov.

Ansøgningsår:

2012

- Tilsagn:

181.500 kroner

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

EKSEMPEL

AJ Energi og Strø

producerer strøelse til dyrehold, og strøelsen er baseret på raps. Produkter er udviklet,

så de matcher behov hos forskellige dyrearter. Virksomheden gennemfører sit udviklingsarbejde i tæt

samarbejde med landmænd. LAG-bevillingen er anvendt i forbindelse med et projekt til at få pressefaci-

liteterne etableret. Siden 2009 er virksomheden ændret fra at arbejde med træaffald til at arbejde med

raps. Der har været vækst i aktiviteterne, dels ved egen fabrik, dels ved, at man har overtaget aktiviteter

i en anden virksomhed. Der beskæftiges i dag 5 medarbedere på denne aktivitet. AJ Energi og Strø er

vokset ud af en konventionel landbrugsbedrift og minkavl.

Ansøgningsår:

2009

- Tilsagn:

250.000 kroner

Basale servicefaciliteter

Ved at fremme forsyningen med basal service er formålet med dette indsatsområde at gøre det mere

attraktivt at drive virksomhed i landdistrikterne. Aktiviteterne i ordningen kan også indirekte fremme

bosætning og gode levevilkår blandt andet ved at styrke en erhvervsmæssig tilvejebringelse af ser-

viceydelser.

Der er i alt givet tilsagn til 122 projekter under basale servicefaciliteter, som især retter sig mod er-

hvervslivet. En gennemgang af projekterne viser følgende hovedgrupper af projekter.



Undervisnings- og mødefaciliteter samt rådgivningsfunktioner med særlig henblik på er-

hvervssammensætningen i lokalområdet

Iværksætterhuse og erhvervslokaler etableret for at understøtte vigtige funktioner i lokalom-

rådet, herunder butiksliv, sundhedsudbydere og servicefunktioner. Disse funktioner tænkes

ofte tæt sammen med udnyttelsen af tomme bygninger, forbedring af bymiljø og energireno-

veringer

Kapacitetsopbygning og netværksaktiviteter i fødevarenetværkene. Herunder ansættelse af

koordinatorer, afholdelse af netværksarrangementer, indretning af showrooms m.v.

Infrastruktur i havneområder og andre fællesarealer, som rummer erhvervsaktiviteter.



EKSEMPEL

Mulighedernes hus

i Vestervig er et demonstrationsprojekt, hvor Thisted Kommune har opført et multi-

funktionelt lavenergihus, der opfylder BR 10 energi- og indeklimakrav til byggeri i 2020. Modelhuset in-

deholder to erhvervs- og boliglejemål, som kan udnyttes fleksibelt efter behov. Huset inviterer alle ind,

som vil vide mere om bæredygtigt byggeri, og der følges løbende op på dette. En del af det bruges således

i øjeblikket som udstillingsaktiviteter i forbindelse med Vestervig Byfornyelse. Huset og funktionen er en

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

udløber af Vestervigs bestræbelser på at byforny på en måde, som tilpasses landdistriktets behov og

muligheder. Der er opnået flere forskellige effekter med huset. Dels har man fået opgraderet bygadens

udseende. Hertil kommer, at der har været læringsprocesser for håndværkerne i forbindelse med opfø-

relsen. Endelig er det af stor betydning for byen, at en frisør har etableret sig i bygningen, og at forret-

ningen trives.

År:

2009

- Tilsagn:

173.300 kroner

EKSEMPEL

Ombygning af havnefaciliteter på Vesterø Havn.

Det er Læsø Kommune og Region Nordjylland, som står

bag projektet, som skaber en bedre terminalfunktion og bedre opmarcharealer. I terminalen er indrettet

nye billetfaciliteter, og der er plads til turistkontor. Opmarcharealerne har forbedret funktionaliten, og

det har gjort det mere overskueligt både for turister og erhvervsbrugere at anvende færgerne. Omlæg-

ningerne skulle efter indvielsen i 2015 gøre det nemmere både at være erhvervsvirksomhed, turist og

beboer. I forbindelse med nedsatte billetpriser i efteråret 2016 har der været indsat ekstra færger, og

omlægningerne på havnen har på en positiv måde bestået sin prøve.

År:

2013

- Tilsagn:

4.550.000 kroner

Forøgelse af landbrugsprodukters værdi

Dette indsatsområde skal bidrage til at skabe en højere forædling af landbrugsprodukter, herunder at

knytte udviklingen af fysiske produkter sammen med udviklingen af serviceydelser. Herved er målet

at sikre større produktionsværdi og at fastholde og skabe arbejdspladser i landbruget og fødevarein-

dustrien.

76 projekter indgår under dette indsatsområde, og de kan grupperes på følgende måde:



Mikroproduktionsfaciliteter i tilknytning til landbrugsbedrifter og fødevarevirksomheder, her-

under slagteri, mejeri, mosteri, tørreri, osteri, brænderi, malteri, mølleri, røgeri, bryggeri, vi-

neri osv. Støtten gives til indretning af bygninger, indkøb af maskineri m.v., men også til ud-

viklingsaktiviteter.

Indretning af besøgsfaciliteter, herunder mulighed for at spise, observere demonstrationer,

deltage i kurser og begivenheder, købe produkter med hjem m.v.



ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013



Etablering af produktionsfællesskaber, samarbejdsstrukturer og fælles handelslokaler og

showrooms.

EKSEMPEL

Langedil Vin er en af Danmarks vingårde, beliggende på Fyn. Der produceres rosevin, og virksomheden

arbejder også med vinrelaterede events. Vinen opnår gode priser på markedet og har modtaget udmær-

kelser på det årlige vinskue. Støtten fra Landdistriktsprogrammet er anvendt til at indrette fødevaregod-

kendte lokaler. Støtten og familiens egen indsats har betydet en væsentlig fremskyndelse af projektet. I

de seneste har indsatsen især bestået i at udvikle event-siden, det vil sige fremvisningser i vinmarken,

vinsmagninger m.v. Det er noget, som familien ønsker at drive så vidt muligt uden fremmed beskæfti-

gelse.

År:

2009

- Tilsagn:

116.848 kroner

Uddannelse og informationsformidling

Med dette indsatsområde sigtes der mod at fremme kompetencer og kapaciteter for erhvervsvirk-

somhedernes indehavere og medarbejdere og på denne måde understøtte de forretningsmæssige

udviklingsaktiviteter i landdistrikterne. Der er under ”Nye Arbejdspladser” givet tilsagn til 11 projekter,

som LAG’erne har søgt.

De falder i to grupper, hvor der kan være overlap og projekter, som dækker begge formål. Samlet for

de 11 projekter er der en hovedvægt på førstnævnte formål:



Analyser og undersøgelsesaktiviteter, herunder sådanne som kortlægger erhvervsstrukturer

og forretningsmuligheder inden for områder, hvor landdistrikterne har særlige forudsætnin-

ger

Kurser, borgerinddragelse og anden kompetenceudvikling.



EKSEMPEL

Fremtidens detailhandel i landdistrikterne Ringkøbing-Skjern Kommune.

I tæt samarbejde med butik-

ker, foreninger og lokale beboere har projektet iværksat forsøgsaktiviteter i de lokale dagligvarebutikker

i fem landsbyer. Dagligvarebutikkerne har undervejs arbejdet med forskellige metoder til at øge omsæt-

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

ningen og sikre lokal opbakning, og der har været arrangeret alt fra markedsføringsevents til specialtil-

bud. Projektet har været en øjenåbner for de lokale indbyggere og butiksindehavere, men også landdi-

striktsbefolkningen landet over, om hvordan man kan omstille butikslivet og skabe en interesse for at

bakke det op. Det har været til inspiration for mange både detailhandsaktører og andre. Butikkerne i de

små samfund i kommunen lever stadig. Det er ikke muligt vurdere, om projektet har været udslagsgi-

vende, men det er konklusionen, at den folkelige opbakning har været med til forny den måde, som der

samarbejdes på og at understøtte gejsten omkring butikslivet.

År:

2011

- Tilsagn:

150.000 plus 550.000 kroner

2.6 ORDNINGENS RELEVANS

Ordningens relevans skal vurderes dels ud fra, om den matcher problembilledet i landdistrikterne, dels

ud fra støttemodtagernes holdning med afsæt i de særlige potentialer og erhvervsmuligheder i land-

distrikterne. I et bredere perspektiv skal nye og bevarede arbejdspladser på landet bidrage til at

bremse fraflytning og skabe et godt og varieret indkomstgrundlag for befolkningen og tilflytterne.

Man kan begrunde ordningens relevans i den stedfundne erhvervsudvikling i landdistrikterne. Kom-

munernes Landsforenings (2014) analyse ”Danmark i forandring” illustrerer sider af den erhvervsmæs-

sige udvikling i programperioden. Selv om vækstmønstret ikke er helt ensartet, og selv om der er yder-

områder og små byer med fremdrift, så er hovedtendensen en mere massiv erhvervsudvikling i byerne

end på landet. Der er forskelle i erhvervsstrukturen, hvor yderkommuner og landdistrikterne har en

lidt højere andel af strukturudsatte jobs i landbrug og industri, mens bykommunerne rummer relativt

flere servicejobs, herunder især inden for højteknologiske og vidensintensive brancher.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Figur 1: Udvikling i antal arbejdspladser 2000-2012

Kilde: Miljøministeriet (2013) http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/miu/bilag/118/1315398/index.htm

KL peger også på, at beskæftigelsesfrekvensen er lavere længst væk fra byerne. Samtidig ses, at pend-

lingen er steget. Yderområderne og landdistrikternes befolkninger er således ikke ramt af en systema-

tisk højere arbejdsløshed, men de accepterer at pendle. Den stedfundne befolkningsreduktion i land-

distrikterne og yderkommunerne skyldes blandt andet, at der ikke er tilstrækkeligt mange jobs i kate-

gorier, som kan flytte veluddannede personer (Sørensen, 2014).

Når det gælder iværksætteri, så startes der relativt flere virksomheder i byerne end på landet og yder-

områderne, men overlevelsen af virksomheder på landet ser ud til at være højere end i byerne (Larsen,

2013). De nye og små virksomheder er mere innovationsorienterede i byerne end på landet, men virk-

somheder i landdistrikterne er samlet set kun lidt mindre innovationsorienterede end i byerne (Hjala-

ger, 2015). Det taler for, at stimuleringen af innovation gennem programmets virkemidler er særligt

relevant for landdistrikterne herunder i sammenhæng med bestræbelser for at at fremme virksom-

hedsetablering.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Programmet sigter blandt andet specifikt på at fremme udviklingsmulighederne inden for turisme.

Det Nationale Turismeforums (2016) statusanalyse viser, at turismen har været stagnerende i landdi-

strikterne i programperioden, mens byerne har fået mere vind i sejlene.

En række undersøgelser fremhæver, at selv om hovedtendensen er erhvervsmæssig tilbagegang eller

stagnation, så er der udviklingspotentialer, iderigdom og investeringsvilje i landdistrikterne. Det un-

derstøtter relevansen af ordningen. Der er med andre ord mennesker, som ønsker at starte og udvikle

virksomheder, og de er i besiddelse af en drivkraft (Realdania, 2012; Mogensen og Møller, 2006). De

særlige kendetegn ved landdistrikterne er også afsæt for specialiseret udvikling, hvor byerne ikke har

de samme potentialer og forudsætninger, for eksempel inden for fødevareområdet og bio-økonomi

(Miljøministeriet, 2012). En del virksomheder på landet er livsstilsvirksomheder, som udnytter attrak-

tive beliggenhedsfaktorer, men som også bidrager til beskæftigelse, service og aktivitet (Tanvig, 2012).

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Tabel 2.5: I hvilken grad opfatter du disse som relevante i forhold til netop dit landdistrikts særlige udviklingsbehov og –

potentialer i perioden 2007-2013?

I høj grad

I nogen

grad

I ringe

grad

Slet ikke

Ved ikke

Total

Nyetablering af mikrovirksomhed

69 %

(43)

15 %

(9)

(5)

(2)

(3)

100 %

(62)

Udvikling af eksisterende mikrovirksomhed

55 %

(34)

32 %

(20)

(2)

(3)

100 %

(62)

Udvikling af mindre turismeaktiviteter

71 %

(44)

21 %

(13)

(2)

(1)

100 %

(62)

Rekreative infrastrukturer og overnatningsfa-

ciliteter

55 %

(34)

31 %

(19)

10 %

(6)

(1)

(2)

100 %

(62)

Markedsføring af turismeprodukter fra områ-

det

44 %

(27)

42 %

(26)

(4)

(1)

100 %

(62)

Diversificering af landbrugsbedrift ind i nye

aktiviteter

19 %

(12)

31 %

(19)

32 %

(20)

(5)

10 %

(6)

100 %

(62)

Etablering eller bevaring af servicefaciliteter i

lokalområdet

56 %

(35)

32 %

(20)

(5)

(1)

100 %

(62)

Investeringstilskud til forarbejdningsvirksom-

hed

24 %

(15)

32 %

(20)

18 %

(11)

18 %

(11)

(5)

100 %

(62)

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til LAG-koordinatorer og -bestyrelsesformænd

LAG-koordinatorer og bestyrelsesformænd er i spørgeskemaundersøgelsen spurgt om deres holdning

til ordningens relevans for de enkelte indsatsområder. Det fremgår af Tabel 2.5, at generelt og ud fra

deres egne lokale udgangspunkter og forudsætninger giver LAG-koordinatorer og bestyrelsesmedlem-

merne ordningens indsatsområder en god bedømmelse. Man ser af tabellen, at koordinatorer og be-

styrelsesformænd sætter mere fokus på skabelsen af arbejdspladser uden for landbrug og fødevare-

erhverv end indenfor. Udvikling i mikrovirksomheder og turisme fremstår med en høj grad af relevans.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Interviews og uddybninger på spørgeskemaet understøtter dette, og man nævner den styrkede fokus,

som kom på arbejdspladselementet i løbet af programperioden. Der har været arbejdet konstruktivt

med dette i LAG-erne. Koordinatorerne giver dog i den sammenhæng udtryk for en frustration over,

at især diversificeringsforanstaltningen efter deres opfattelse ikke bruges så bredt som i andre lande,

og de henviser til, at gårdbutikker med egne produkter er i klemme. Koordinatorer og bestyrelsesfor-

mænd efterspørger, at ordningen kan skabe større og mere sammenhængende fyrtårnsprojekter, som

involverer flere aktører. Samarbejdsrelaterede projekter rækker ofte længere ud og har flere afledte

effekter.

Tabel 2.6: I hvilken grad opfatter du ordningen "Nye Arbejdspladser" som RELEVANT og ATTRAKTIV ud fra egne udvik-

lingsbehov og -potentialer?

Relevant

I høj grad

I nogen grad

44 %

(120)

43 %

(116)

(16)

(4)

(16)

100 %

(272)

Attraktiv

43 %

(118)

43 %

(118)

(16)

(4)

(16)

100 %

(272)

I ringe grad

Slet ikke

Ved ikke

Total

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til støttemodtagere

Tabel 2.6. bekræfter, at støttemodtagerne i høj grad opfatter ordningen som relevant ud fra deres

egne udviklingsbehov og potentialer. Attraktiviteten af ordningen fremstår også som tilsvarende høj i

spørgskemaundersøgelsen. Mange har forbehold, og det er en indikation af problematiske aspekter

af programmet, herunder støttevilkårene og administrationen. Dette behandles i et senere afsnit. Det

skal bemærkes, at der ikke er gennemført undersøgelser blandt ikke-ansøgere, hvilket kunne have

givet et supplerende billede.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

2.7 EFFEKTER

2.7.1 Indledning

Vurderingen af effekterne af ordningen ”Nye Arbejdpladser” tager afsæt i fire sæt af kilder. Den ene

er den opfølgning, som finder sted i forbindelse med afslutningen af projekterne og indsendelsen af

slutrapporterne. Heri anmodes støttemodtagerne om at angive opnåede resultater og effekter. Resul-

taterne er indtastet i BTAS (sagsbehandlingssystemet), og data er trukket herfra. Den anden metode,

som anvendes til at vurdere effekterne af projekterne er spørgeskemaundersøgelsen, som for Nye

Arbejdspladser har produceret en respons på 294 projekter. Denne metode giver mulighed for at få

et mere detaljeret indblik i, hvordan programmet virker for støttemodtagerne, herunder på de kvali-

tative parametere. Spørgeskemaanalysen er gennemført med en tilfredsstillende repræsentativitet.

Endvidere inddrages en registerbaseret analyse med data fra Danmarks Statistik om faktuel jobska-

belse i de støttede private erhvervsvirksomheder. Interviewresultater kan yderligere som den fjerde

metode illustrere karakteren af beskæftigelseseffekterne og andre effekter, og resultaterne fremgår

af eksempelbeskrivelserne i dette og i det foregående afsnit. Endelig er forhold omkring effekter og

tolkningen heraf drøftet i interviews med projektansvarlige, sagsbehandlere i NaturErhvervstyrelsen

samt med LAG-koordinatorer og –formænd, og de er sammenholdt med oplysninger i LAG’ernes egne

evalueringer.

Nedenfor gennemgås effekter og målopfyldelse for de enkelte effekttyper: Beskæftigelse, omsætning

og indtjening, turismeudvikling, bosætning, erhvervsmæssig fornyelse, lokal sammenhængskraft samt

kompetenceudvikling.

2.7.2 Beskæftigelseseffekter

2.7.2.1

Indledning

I overensstemmelse med overskriften ”Nye Arbejdspladser” er der i denne ordning stor fokus på

ef-

fekter i form af bevarede og nye arbejdspladser. Ordningen er bred, og som illustreret ovenfor er

målsætningen gennem implementeringen søgt realiseret på mange forskellige måder. Der nævnes i

programmet en forventning om skabelse af 344 ekstra jobs i de støttede private virksomheder. Der

findes ikke i programmet andre kvantificerede mål vedrørende jobskabelsen.

Evalueringen af effekterne må afspejle de forskellige perspektiver på jobskabelsen i landdistrikterne.

Den må også tage bestik af de fremgangsmåder, som aktørerne i landdistrikterne bringer i anvendelse

i implementeringen af ordningen. Virkningerne kan således undersøges i følgende lag:

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013



Jobs som skabes direkte i private virksomheder, som modtager støtte fra programmet

Jobs som skabes som afledte effekter heraf hos disse virksomheders leverandører og samar-

bejdspartnere i værdikæden

Jobs som skabes i halv- og heloffentlige organisationer samt foreninger, fonde m.v.

Jobs som skabes som følge af erhvervsnetværksaktiviteter, turismebranding og markedsfø-

ring.

Der er især fokus på skabelse af nye arbejdspladser. Men i landdistrikterne finder der en løbende

strukturudvikling sted, som leder til nedlæggelser og flytninger af arbejdspladser. I det perspektiv er

det også vigtigt at arbejde for at fastholde arbejdspladser. Dette aspekt uddybes til sidst i afsnittet.

De metoder, som benyttes til at måle jobskabelsesseffekten i landdistrikterne er ikke præcise og utve-

tydige. De forbehold, som er helt nødvendige at have med i effektvurderingen, er forklaret i de efter-

følgende afsnit. Der startes med den snævre virksomhedsrettede tilgang i de private virksomheder,

og cirklen udvides derefter med en vurdering af afledte jobeffekter og jobs skabt i andre organisatio-

ner og som resultat af netværk, branding m.v.

2.7.2.2

Beskæftigelseseffekter beregnet på basis af registerdata

Den første undersøgelsesperspektiv på jobskabelsen er den faktisk skabte bekæftigelse i de private

virksomheder, som har modtaget støtte under ordningen. Til det formål er gennemført en registerun-

dersøgelse ved Danmarks Statistik, hvor den faktiske beskæftigelsesudvikling i de støttede private

virksomheder kortlægges. Denne metode anvendes også ved effektanalyser af andre erhvervsfrem-

meordninger.

Undersøgelsen isolerer støttede private virksomheder. I den process sker der naturligt en frasortering

af en række projekter og aktører, således som det fremgår af Tabel 2.7. Samlet set har ordningen 1251

støttemodtagere. Støttemodtagerne falder i omkring 4 lige store grupper – i) virksomheder, som har

modtaget støtte flere gange eller er ophørt, ii) offentlige virksomheder og foreninger, iii) private virk-

somheder, der er lukket og iv) private virksomheder som stadigt eksisterer. Det er den sidste gruppe,

som indgår i målingen.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Tabel 2.7. Antal virksomheder, der kan måles på

Antal

Antal støttemodtagere i alt

Virksomheder, som har modtaget flere bevillinger

Virksomheder, hvis CVR-nummer ikke er genfundet i registeret

Offentlige virksomheder

Foreninger o.l.

Private virksomheder, som er ophørte eller inaktive tre år efter støttemodtagel-

sen og virksomheder under bagatelgrænsen

VIrkomheder uden match samt holdingselskaber

Antal virksomheder, som indgår i målingen

1.251

-156

-170

-76

-269

-331

-9

341

På registerdata i Danmarks Statistik er der for de 341 virksomheder trukket beskæftigelsesoplysninger

i tilsagnsåret og tre år senere, og data sammenlignes med en kontrolgruppe af virksomheder med

kendetegn som de støttede virksomheder. Herved kan man vurdere, om de støttede virksomheder

udvikler sig mere fordelagtigt end kontrolgruppen. Det sker således ud fra den tese, at støtten stimu-

lerer en anden – og antagelig mere positiv - udvikling. Der måles på den samlede effekt og den ekstra

effekt.

Figur 3.2 viser, at andelen af virksomheder med positiv beskæftigelsesudvikling er større blandt de

støttede virksomheder end i kontrolgruppen, og det er en indikation på, at programmets virkemidler

til private virksomheder fungerer efter hensigten.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Figur 3.2. Andel deltagervirksomheder og andel virksomheder i kontrolgruppen med positiv vækst i fuldtidsbeskæftigelse

efter tre år (årgang 2008-2013)

Kilde: Erhvervsstyrelsen (2016)

0,6

P-værdi 0,01

0,5

P-værdi 0,01

0,4

0,3

0,2

0,1

P-værdi 0,01

P-værdi 0,12

P-værdi 0,09

P-værdi 0,18

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Deltagergruppen

Kontrolgruppen

I registerunderssøgelsen uddybes dette: ”Umiddelbart indikerer dette, at LAG-indsatsen har virket.

Det er dog muligt, at forskellen på deltagervirksomhedernes og kontrolgruppernes udvikling skyldes

tilfældigheder. Det testes statistisk ved at beregne sandsynligheden for, at andelen af virksomheder

med positiv vækst er ens i deltagergruppen og kontrolgruppen (p-værdien).

Eksempelvis er p-værdien for deltagerårgang 2008 lig 0,01. Det er altså meget lidt sandsynligt, at for-

skellen på deltagergruppen og kontrolgruppen skyldes statistiske tilfældigheder. Normalt forudsætter

man, at p-værdien skal være 0,05 (5 pct. signifikansniveau) eller lavere for at afvise, at forskellene

skyldes statistiske tilfældigheder.

For deltagerårgangene 2008, 2009 og 2010 er p-værdien under 0,05, hvilket altså indikerer, at LAG-

indsatsen har bidraget til at styrke beskæftigelsesvæksten i deltagervirksomhederne.

Derimod er p-værdien betydeligt over 0,05 for årgangene 2011, 2012 og 2013, hvorfor det ikke kan

afvises, at forskellen på deltagervirksomhederne og kontrolgruppen skyldes tilfældigheder. Med an-

dre ord er der ikke stærke tegn på, at LAG-indsatsen har styrket beskæftigelsesvæksten i 2011-2013

årgangene. ” (Erhvervsstyrelsen, 2016, p. 7-8).

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Disse resultater skal tolkes med forsigtighed, idet der er metodiske usikkerheder forbundet med den

gennemførte sammenligning med kontrolgruppen. Det er endvidere ikke entydigt således, at effek-

terne kan tilstrives LAG-projektet, men kan henføres til kendetegn ved virksomhederne, som ikke kan

indfanges ved denne metode, herunder motivation, særlige udviklingsbehov og kompetencer o.l.

Endvidere er det samlede antal skabte jobs søgt estimeret. Der korrigeres for den jobvækst, som for-

mentlig ville have fundet sted også uden støtten. Denne beregning vises i Tabel 2.8.

Tabel 2.8. Faktisk og kontrafaktisk beskæftigelse i deltagervirksomhederne samt estimeret privat jobskabelse efter tre år

(fuldtidsjob)

Årgang

Faktisk

Beskæftigelse i til-

sagnsår

(A)

165

227

202

141

221

203

1.159

Faktisk

Beskæftigelse ef-

ter tre år

(B)

176

275

216

188

248

213

1.316

Kontrafaktisk be-

skæftigelse efter

tre år

(C)

171

213

195

188

248

213

1.228

Faktisk jobska-

belse efter tre år

(A)-(B)

Estimeret

Jobskabelse

efter tre år

(B)-(C)

2008

2009

2010

2011

2012

2013

I alt

157

Anm: Der er kun beregnet estimater for jobskabelse for de årgange, hvor effektmålingen indikerer, at der er en statistisk

signifikant forskel (ved 5 pct. signifikansniveau) på andelen af virksomheder med positiv vækst i deltagergruppen og kontrol-

gruppen efter tre år. 2013-årgangen måles efter to år.

Kilde: Erhvervsstyrelsen (2016)

Med denne beregning konkluderes, at støtten (i alt 66,2 mio kr i de pågældende projekter) er med til

at skabe 157 jobs, og 88 hvis der tages højde for den kontrafaktiske effekt. Det ses også i Tabel 2.8, at

effekten tilsyneladende især forekommer i forbindelse med projekter igangsat tidligt i programperio-

den.

Registermetoden er restriktiv m.h.t. udvalget af virksomheder. 340 private virksomheder kom aldrig

med i målingen af de årsager, som nævnes ovenfor. Nogle af de lukkede og inaktive virksomheder

eksisterer muligvis stadig under andre CVR-numre, fordi der er sket selskabsomdannelser eller afhæn-

delser. Lukkede virksomheder kan i en periode også have skabt en beskæftigelse. Der foreligger ikke

informationer, som kan belyse dette.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

2.7.2.3

Afledte effekter

Private virksomheder anses for at være ”vækstmotorer”, og dette er vigtigt i en landdistriktssammen-

hæng og en bagvedliggende årsag til fokus på den private jobsskabelse. En ekstra aktivitet skaber om-

sætning og beskæftigelse i virksomhederne, men eventuelt også afledte effekter hos samarbejdspart-

nere, leverandører m.v. Beregningerne ovenfor medtager ikke sådanne afledte effekter.

Der foreligger erfaringstal om de afledte effekter, fremskaffet i forbindelse med regionale erhvervs-

fremmeindsatser (IRISgroup, 2015; IRISgroup et al, 2016). Hvis en afledt effekt kan skønnes med en

faktor på 1,5 vil beskæftigelseeffekten stige til 132 i den kontrafaktiske beregning og 235, hvis den

fulde beskæftigelseseffekt medtages. Det skal her noteres, at selv om der faktisk genereres en afledt

beskæftigelse fra projekterne, så er det sandsynligt, at kun nogle af jobbene er placeret i samme lo-

kalområde.

2.7.2.4

Jobs skabt i andre typer af organisationer

Der knytter sig en særlig interesse til jobs skabt i private virksomheder af de årsager, som blev nævnt

ovenfor. Men ordningen giver også støtte til en række projekter, som er igangsat af halv- og heloffent-

lige organisationer, foreninger, fonde m.v. Der skabes også arbejdspladser her. Set fra landdistrikter-

nes perspektiv er jobs skabt på en efter- eller højskole, en fribørnehave eller i forbindelse med en

foreningsdreven festivalorganisation lige så gode og ønskværdige som jobs skabt i private virksomhe-

der.

I denne del etableres et skøn over jobskabelsen i disse organisationer. Den faktiske jobskabelse kan

ikke måles, men spørgeskemaundersøgelsen kan bidrage til en vurdering af, om sådanne organisatio-

ner skaber en effekt på samme niveau som støtte til private virksomheder. Der arbejdes med en inve-

steringstryk-tankegang i beregningen. Spørgeskemaundersøgelsens virksomheder grupperes, hvor

projekter iværksat af halv- og heloffentlige organisationer og foreninger identificeres. Investering per

skabt arbejdsplads beregnes. De samlede investeringer for ordningen Nye Arbejdspladser er også om-

grupperet efter samme princip. På dette grundlag sker en opregning af registeranalysens resultater.

Generelt er der en tendens til, at både private og andre støttemodtagere overvurderer den skabte

beskæftigelse, når de spørges i spørgeskemaer og slutrapporter, idet det ofte medtager hele deres

egen beskæftigelse og også afledte virkninger uden for virksomheden. Derfor anvendes de faktuelle

tal fra spørgeskemaanalysen ikke, og i opgørelsen benyttes som indikator alene forholdet mellem in-

vesteringer per job skabt i private virksomheder på den ene side og hel- og halvoffentlige organisati-

oner og foreninger m.v. på den anden side. Med andre ord er støttemodtagernes selvopgivne pris for

et job udregnet, og den er sammeholdt med den selvopgivne pris for jobs i private virksomheder.

Forholdet mellem de to priser danner udgangspunkt for en justering af registeranalysens pris per job

for halv- og heloffentlige organisationer, foreninger m.v. Der tages således højde for, at prisen i støt-

tekroner for et job ikke nødvendigvis er lige store i alle sektorer.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Tabel 2.9. Estimeret jobskabelse andre organisationer

Private virksomheder registeranaly-

sen

Investering i alt

Pris per job (bruttobeskæftiget)

Bruttobeskæftigede

Nettobeskæftigede

66,2 mio kroner

421.656 kroner

157 jobs

88 jobs

Halv- og heloffentlige organisationer

samt foreninger o.l.

39,7 mio kr.

573.452 kroner

69 jobs

39 jobs

Det ses af Tabel 2.9, at jobs skabt i offentlige, halvoffentlige og foreningsbaserede aktviteter synes at

være dyrere end jobs skabt i private virksomheder. Der indgår i disse bevillinger større anlægsaktivi-

teter, hvilket er en del af forklaringen herpå.

Med denne beregning skabes der under ordningen Nye Arbejdspladser brutto cirka 69 arbejdspladser.

Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere, om nogle af disse arbejdspladser ville være blevet skabt

også uden støtten og i givet fald hvor mange. Hvis man antager, at faktoren svarer til det, som er

fundet i forbindelse med de private virksomheder, så vil nettoantallet af skabte arbejdspladser ligge i

størrelsesordenen 39 jobs. Hertil kommer afledte effekter, som også vil kunne ses i denne type jobs.

Heller ikke på dette punkt findes der specifikke erfaringstal. Med en multiplikator på 1,5, som blev

anvendt tidligere, vil den opnåede beskæftigelse andrage brutto 172,5 og netto 58,5. Bruttobeskæfti-

gelsen som her beregnes for halv- og heloffentlige organisationer og foreninger, er som tidligere

nævnt den fulde beregnede jobvækst. Nettobeskæftigelsen fraregnes den jobudvikling, som må kunne

forventes at komme også uden støtten.

2.7.2.5

Beskæftigelse skabt ved netværksaktiviteter

Der er under ordningen ”Nye arbejdspladser” gennemført en lang række erhvervsmæssige netværks-

aktiviteter. En gennemgang af BTAS viser, at 74 projekter under Nye Arbejdspladser har karakter af

etablering af serviceforanstaltninger for virksomheder, og skabelse af netværk sammen med disse.

Det drejer sig eksempelvist om fødevarenetværk og iværksætterinitiativer. Ansøgerne til sådanne pro-

jekter er typisk erhvervsråd og –foreninger, kommuner og netværksorganisationer med et sektorfo-

kus.

I sådanne projekter skabes beskæftigelsen ude i brugervirksomhederne og ikke i erhvervsråd, kom-

muner, netværksoranisationer m.v. I spørgeskemaundersøgelsen anslår tilsagnsvirksomhederne ef-

fekten af deres aktiviteter. Mange respondenter finder, at det er vanskeligt at vurdere dette præcist.

Med basis i respondenternes skøn er effekten for hele ordningens erhvervsnetværkaktiviteter søgt

opregnet. Det sker på samme måde som ovenfor med afsætning i den offentlige investerings størrelse.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Spørgeskemaundersøgelsen finder, at prisen for jobs her er lavere, end hvis man investerer direkte i

de private virksomheder, hvilket forekommer sandsynligt.

Tabel 2.10. Estimeret jobskabelse ved erhvervsnetværk

Private virksomheder registeranalysen

Investering i alt

Pris per job (bruttobeskæftiget)

Bruttobeskæftigede

Nettobeskæftigede

66,2 mio kroner

421.656 kroner

157 jobs

88 jobs

Erhvervsnetværk

15,6 mio kr.

221.279 kroner

71 jobs

40 jobs

Med denne metode ser man, at der netto skabes 40 arbejdspladser og brutto 71. Idet målgruppen er

private virksomheder, vil forholdet mellem brutto- og nettobeskæftigelse formentlig være i samme

størrelsesorden som fundet i forbindelse med registerundersøgelsen. Med en skønnet afledt effekt vil

man nå frem til henholdsvis en bruttoeffekt på 107 jobs og en nettoeffekt på 60 jobs.

Det skal igen bemærkes, at beregningen er forbundet med usikkerheder, blandt andet fordi beskæfti-

gelsen finder sted i 2. led.

2.7.2.6

Beskæftigelseseffekter ved turismenetværk, branding, markedsføring m.v.

En gennemgang af tilsagnene under turismeforanstatningen under Nye Arbejdspladsers viser, at der

både gives støtte til enkelte turistvirksomheders investeringer, men også til fælles og netværksbase-

rede aktiviteter, som skal fremme turismen i større destinationer eller i lokalområderne. Nogle net-

værksaktiviteter er placeret i andre indsatsområder. I forbindelse med denne vurdering af jobskabel-

sen med turismenetværk, branding og markedsføring er projekter af denne karakter søgt isoleret både

i spørgeskemaundersøgelsen og i BTAS.

I dette afsnit estimeres således effekten af de fælles indsatser, som i almindeligvis forestås af turist-

foreninger, destinationer og kommuner, men også af foreninger, fonde o.l. specialiseret inden for

dette område. Effekten i form af jobs vil kunne opnås ude hos de virksomheder, som nyder godt af en

fælles markedsføring og større synlighed, eller hvis kompetencer øges som følge af tilbudte aktiviteter.

Det er således i høj grad en indirekte effekt. I spørgeskemaundersøgelsen illustrerer respondenterne

(dvs. støttemodtagende turistforeninger m.v.), at det kan være ganske vanskeligt at vurdere jobsef-

fekterne. Stikprøver viser, at der ofte finder en overvurdering sted. Som ovenfor søges der taget højde

herfor ved at lægge beregningen op ad registeranalysens tal med anvendelse af oplysninger om prisn-

vieauet for skabte arbejdspladser fra spørgeskemaanalysen.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Tabel 2.11. Estimeret jobskabelse ved turismenetværk, branding, markedsføring mv.

Private Virksomheder registeranaly-

sen

Investering i alt

Pris per job (bruttobeskæftiget)

Bruttobeskæftigede

Nettobeskæftigede

66,2 mio kroner

421.656 kroner

157 jobs

88 jobs

Turismenetværk, markedsføring

m.v.

38,1 mio. kroner

277.788 kroner

137 jobs

77 jobs

Den propotionale omregning af omkostningen per job leder frem til, at jobs (netto) skabt her koster i

størrelsesordenen 278.000 kroner. Med investeringen på 38,1, mio. kroner leder det brutto til et esti-

mat på 137 skabte jobs, og netto 77 jobs. Igen er der usikkerhed om den kontrakfaktiske faktor, idet

jobs skabt i turisme både kan findes i den private sektor og i hel- og halvoffentlige organisationer og i

foreninger, fonde m.v.

2.7.2.7

Samlet beskæftigelseseffekt af Nye Arbejdspladser

Som nævnt i de foregående afsnit har der været ganske store metodiske problemer med at måle job-

effekterne af ”Nye Arbejdspladser” med en stor præcision. Denne gennemgang bruger registerunder-

søgelse for beskæftigelsen i de private virksomheder som et fundament, og med registerundersøgel-

sen og spørgeskemaundersøgelsens ekstra informationer skabes der estimater for beskæftigelsesef-

fekten i andre af de støttede indsatser i ordningen. Tabel 2.12. opsummererer disse resultater.

Tabel 2.12. Omsummering af estimerede beskæftigelseseffekter, antal jobs (omregnet til fuldtidsjobs)

Bruttobeskæftigelse

Private virksomheder

Hel- og halvoffentlige organisationer, foreninger m.v.

Erhvervsnetværk

Turismenetværk, branding m.v.

Direkte beskæftigelse i alt

Afledt beskæftigelse

Beskæftigelse i alt

157

137

434

217

651

Nettobeskæftigelse

244

122

366

Tabel 2.12 omfatter hele ordningen Nye Arbejdspladser med af undtagelse af uddannelses- og kom-

petenceudviklingsprojekter og enkelte projekter, hvor der ikke var tilstrækkeligt med oplysninger til

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

at placere dem i grupperne i denne beregning. Det ses af tabellen, at ordningen som ventet direkte

eller indirekte har den største effekt i den private sektor, men at der også skabes ikke-private jobs.

Som det illustereres med opdelingen i brutto- og nettobeskæftigelsen, er det sandsynligt, at nogle af

disse jobs ville være skabt under alle omstændigheder. Nettoeffekten er 244 jobs i alt. Brutto kan

landdistrikterne efter denne vurdering nyde godt af 434 nye jobs.

Der kan også påregnes en afledt beskæftigelse på 122 netto og op til 217 brutto job.

Et samlet skøn for nettoeffekten er 366 jobs. Det svarer til det niveau, som er angivet som mål i for-

bindelse med programmeringen. Hvis alle jobs medregnes, dvs. også jobs som sandsynligvis også ville

være skabt uden støtten, så kommer estimatet op på 651 jobs.

2.7.2.8

Fastholdte jobs

Landdistrikterne er kendetegnet ved en dynamisk erhvervsudvikling, som afhænger af en lang række

eksterne og interne faktorer. Landbruget og industrien har gennem en årrække reduceret beskæfti-

gelsen, og i landdistrikterne har dette vakt bekymring, idet disse arbejdspladser har udgjort et funda-

ment på de lokale arbejdsmarkeder. Projekter, som sigter på eksempelvist at modernisere produkti-

onsprocesser eller forny produktsortimentet i eksisterende virksomheder, kan imidlertid bidrage til

at fastholde jobs lokalt.

Støttemodtagerne er i spørgeskemaundersøgelsen spurgt om projekternes effekter for fastholdelsen

af jobs. Når man gennemgår besvarelserne, står det klart, at de ofte har vanskeligt ved at vurdere

fastholdelsesdimensionen præcist. En efterskole medregner eksempelvist hele skolens lærerstab

som ”fastholdt” som følge af projektet. Usikkerhederne kan også skyldes, at man netop i forbindelse

med investeringer og forandringer arbejder med flere mål samtidig, og det kan være svært at skelne

mellem nye og fastholdte jobs. Nogle af respondenterne fremhæver også i deres angivelser og deres

kommentarer, at de bidrager til at fastholde jobs hos leverandører og samarbejdspartnere.

I beregningerne ovenfor indgår både skabte og fastholdte jobs i de private virksomheder.

Det bør også noteres, at denne beregningerne i de ovenstående afsnit ikke medtager fastholdte jobs

i servicefunktoner, som er støttet under Attraktive Levevilkår eller som gennemføres under Nye Ar-

bejdspladser af offentlige aktører, foreninger m.v. Her fremhæver respondenterne i spørgeskemaer

og interviews i høj grad jobfastholdeslsesaspektet, herunder at man med de serviceorienterede pro-

jekter lykkes direkte eller indirekte at bevare jobs i kommunale og private serviceinstitutioner. Det er

ikke muligt at gennemføre en beregning af effekten heraf med de til rådighed værende oplysninger.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Et eksempel på, at serviceudvikling på landet smitter af på jobfastholdelse, er et projekt i Favrskov

om landdistrikternes transportbehov. Her addresseres befolkningens og de beskæftigedes transport-

behov og dermed mulighederne for at holde på et lokalt erhvervsliv, og endnu mere indirekte kan

der ses en fastholdelse af beskæftigelsen i transportsektoren. Øsamfundenes udvikling af socialt en-

treprenørskab handler om at styrke den frivillige sektor, men også om egentlige jobs på ordinære

vilkår i eksempelvis det specialiserede social- og sundhedsvæsen. Adskillige anlægsinvesteringer i

forbindelse med museer ses af projektaktørerne både som kvalitetsforbedringer, men også som ba-

sis for konsolideringer af museernes beskæftigelse. Sådanne indirekte effekter for jobfastholdelse

opfattes af landdistrikternes aktører som reelle og vigtige, selv om de ikke gøres op i de formelle

analyser.

2.7.3 Andre jobrelaterede sammenhænge og effekter

Det fremgår af LAG’ernes udviklingsplaner og –evalueringer, at man har stor fokus på arbejdspladser.

Men samtidig går man lokalt helhedsorienteret til arbejdet med at fremme jobs, og der er blandt andet

fokus på, om der skabes et grundlag for en bosætning, og om nye arbejdspladser også konkret giver

et godt match i forhold til de lokale udviklingspotentialer og -problemer.

Der er i spørgeskemaundersøgelsen spurgt ind til karakteren af jobs, som skabes med disse midler, og

hermed sigtes der mod at aflæse, hvordan indsatsen i ordningen matcher landdistrikternes udfordrin-

ger på beskæftigelsesområdet. To tredjedele mener, at de skabte jobs overvejende vil komme lokale

arbejdstagere til gode (bosiddende inden for 25 km). Men ganske mange kan ikke give en indikation

på bosætningen. Der er ingen sammenhæng mellem indsatsområderne og behovet for at rekruttere

udefra. Dette resultat modsvarer udviklingsforudsætninger i de danske landdistrikter, hvor der er en

villighed til både at pendle ind for at varetage jobs og pendle ud.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Tabel 2.13: I hvilken grad er de skabte eller fastholdte arbejdspladser sæsonbetonede?

Sæsonbetonde

I høj grad

I nogen grad

21 %

(56)

30 %

(81)

18 %

(50)

24 %

(66)

(19)

100 %

(272)

Tidsbegrænsede

11 %

(30)

23 %

(63)

20 %

(54)

35 %

(95)

11 %

(30)

100 %

(272)

I ringe grad

Slet ikke

Ved ikke

Total

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til støttemodtagere

Tabel 2.13. viser, at de skabte eller fastholdte jobs i høj eller nogen grad er sæsonbetonede og tidsbe-

grænsede. Det hænger tæt sammen med indsatsområderne, hvor de turismerettede projekter i meget

høj grad anfører behovet for en anvendelse af sæsonmedarbejdere og medarbejdere i tidsbegræn-

sede stillingstyper.

I en programkontekst er der fokus på, om nye jobs kommer kvinder og unge til gode. Der findes ikke i

spørgeskema- og andre undersøgelser et godt grundlag for at vurdere dette. Projektaktørerne skal i

deres afrapportering give en vurdering heraf, og fordelingen fremgår af Tabel 2.14.

Tabel 2.14. Vurderet køns- og aldersfordeling for nye jobs

Fordeling af jobs på køn og alder

Antal kvinder under 25 år i nye jobs

Antal kvinder på eller over 25 år i nye jobs

Antal mænd under 25 år i nye jobs

Antal mænd på eller over 25 år i nye jobs

Kilde: BTAS systemet

19,2 %

32,8 %

15,3 %

32,7 %

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Beskæftigelsen er opdelt på køn og alder for hermed at vurdere, om der er en god balance i forhold

til ligestilling og bekæmpelse af ledighed blandt unge. Disse tal er forbundet med stor usikkerhed. Men

de antyder som noget væsentligt, at der ikke er tale om uhensigtmæssige køns- eller aldersskævheder.

Det skal hertil også bemærkes, at der i de danske landdistrikter ikke findes store uløste beskæftigel-

sesproblemer specifikt for unge og kvinder (Kommunernes Landsforening, 2014).

Som det fremgår af tidligere eksempler, fremhæver projektaktørerne effekter i form af skabte og be-

varede jobs, og de ser ofte den effekt meget bredt og også uden for egen gadedør. LAG’ernes praksis

har – i tråd med LEADER-metoden - også ofte et mere helhedsorienteret perspektiv. Det kan således

konstateres, at man ser beskæftigelse som noget, der ikke blot skabes i direkte støttemodtagende

private virksomheder, men også i symbiose med andre af de aktiviteter i lokalområderne, herunder

sådanne, som deltager i ordningerne Nye Arbejdspladser og Attraktive Levevilkår. I eksempler neden-

for beskrives, hvordan støttemodtagerne selv ser og vurderer effekten, og hvordan de arbejder med

at skabe en udvikling på dette punkt. Der henvises også til eksempler beskrevet tidligere i dette afsnit.

EKSEMPEL

Filskov Friplejehjem

er blevet til på initiativ af lokalbefolkningen i Filskov. Efter kommunens beslutning

om at lukke Filskov Centeret, opstod ønsket om at etablere eget friplejehjem med plads til 36 beboere i

3 bo-miljøer. Der er rejst midler fra adskillige fonde og andre kilder til byggeri og etablering. Hjemmet er

en selvejende institution og registreret som en socialøkonomisk virksomhed. Der er skabt 40 jobs omreg-

net til heltidsarbejdspladser, men der er også et løbende egagement af frivillige, som er ”flødeskummet”

i plejehjemmets aktivitetsprogram. Men en flad organisationsstruktur er det muligt at drive et lille pleje-

hjem på en økonomisk bæredygtig måde.

År:

2009

- Tilsagn:

250.000 kroner

EKSEMPEL

Vækstmiljø for mikrovirksomheder Nimtofte

er et projekt, hvor Nimtofte Håndværker-, Handels- og Bor-

gerforening er ansvarlig. Nimtofte og Omegns Erhvervsklub er skabt som et resultat af projektet, og der

deltager i klubben cirka 30 virksomheder. Klubben holder månedlige møder om faglige emner og har

gjort det siden starten i 2010. Den vigtigste effekt af dette samarbejde er, at man har lært hinanden bedre

at kende. Det betyder, at virksomhederne trækker på hinanden. En ny cateringvirksomhedmed 15 an-

satte har således fået en fod ind ved begivenheder i området, og de 15 arbejdspladser regnes som en

effekt af bevillingen. Klubben er under omstrukturering, og det betyder, at der er taget intiativ til at styrke

samarbejdet med tilsvarende foreninger i naboområderne. Forventningen er, at den ellers stærke orien-

tering mod Aarhus får et modspil i form af mere lokalt samarbejde, samhandel og erfaringsudveksling.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

År:

2011

- Tilsagn:

84.000 kroner

EKSEMPEL

Galaxa Pharma

er en iværksættervirksomhed etableret i Nykøbing Sjælland. Den producerer midler til at

fremme hårvækst. Den farmaceutiske industri er en investeringstung sektor. Ejeren oplever, at landdi-

striktsmidlerne åbnede døre til vækstmidler og investeringsselskaber, og dette har været afgørende for,

at virksomheden kunne komme i drift. Der blev ansat medarbejdere i Nykøbing i firmaets start, og der

var forventninger om en yderligere tilvækst af arbejdspladser her. Firmaets driftsmæssige forretnings-

model er dog ændret siden, og flere funktioner er outsourcet til underleverandører uden for lokalområ-

det.

År:

2013

- Tilsagn:

500.000 kroner

EKSEMPEL

Gudenåen – en strøm af oplevelser.

Projektet er startet af foreningen Visitgudenå, som er etableret af

regioner, turistorganisationer og kommuner. Formålet med projektet er at udvikle en fælles turismemæs-

sig identitet i området langs Gudenåen. Det er endvidere formålet at synliggøre de mange oplevelsesmu-

ligheder internationalt. Med indsatsen sigtes der mod, at turisterne forlænger deres ophold i området,

og at turisterhvervet dermed får et større mersalg og gensalg. En evaluering konkluderer, at det med

projektet er lykkedes at få en meromsætning, som skønnes at give 80 nye arbejdspladser. Det er blandt

andet højtforbrugende segmenter, som udnytter outdoormulighederne, som bidrager til denne effekt.

Det konkluderes også, at det er svært og tager tid at få samarbejder til at fungere og at udnytte effekt-

kæderne ud i alle turismeerhvervets hjørner, og at projektet endnu ikke er nået i mål i forhold til at skabe

synergier og identitet.

År:

2012

- Tilsagn:

535.000 kroner

Eksemplerne ovenfor og andre steder i dette afsnit illustrerer, hvordan beskæftigelsesvirkninger kan

være vanskelige at placere og opgøre præcist på et moderne og fleksibelt fungerende arbejdsmarked

som det danske, hvor der er en stor pendling og fleksibilitet. Virksomhederne er heller ikke statistiske,

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

og der finder løbende ændringer sted i forretningskoncepter og samhandelsmønstre. Det er den vir-

kelighed, som landdistrikterne lever med, og som giver både fordele og ulemper for dem.

2.7.4 Effekter for omsætning og indtjening

Beskæftigelseseffekterne er vigtige, men robustheden af udviklingen i landdistrikterne afhænger også

af muligheden for at generere en omsætning og skabe en indtjening. Støttemodtagerne er i spørge-

skemaundersøgelsen spurgt om sådanne effekter.

Tabel 2.15: Har projektet efter implementeringen givet virksomheden en større omsætning og indtjening?

Omsætning

72 %

(196)

15 %

(41)

13 %

(35)

100 %

(272)

Indtjening

63 %

(172)

20 %

(55)

17 %

(45)

100 %

(272)

Nej

Ved ikke

Total

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til støttemodtagere

Det ses, at der synes at være en positiv effekt, som projektaktørerne tilskriver projekterne. Hovedpar-

ten angiver også, at der har fundet en stigning i indtjeningen sted. Et mindretal synes ikke at kunne

henføre omsætnings- og indtjeningsudvikling til projektet.

Den registerbaserede undersøgelse omfatter også en opfølgning på omsætningsudviklingen i de 341

private virksomheder, som indgår i denne undersøgelse. Tabel 2.15 viser, at virksomheder, som har

vækst, tilfører 134 millioner kroner i omsætning, og 63 mio. kr. vurderes med denne metode at være

”ny” omsætning, som kan tilskrives det støttede projekt.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Tabel 2.16. Faktisk og kontrafaktisk omsætning i deltagervirksomhederne samt estimeret meromsætning efter tre år

(1000 kr., løbende priser)

Årgang

Faktisk

omsætning

i tilsagnsår

(A)

81.848

205.654

99.513

89.802

113.544

99.833

690.195

Faktisk

omsætning

efter tre år

(B)

89.526

236.655

112.404

140.628

122.959

121.872

824.044

Kontrafaktisk omsæt-

ning

efter tre år

(C)

89.526

250.235

111.547

96.666

122.959

103.554

774.487

Estimeret

meromsætning

efter tre år

(B)-(C)

857

43.963

18.318

63.138

2008

2009

2010

2011

2012

2013

I alt

Anm: Der er kun beregnet estimater for meromsætning for de årgange, hvor effektvurderingen indikerer, at der er en statistisk

signifikant forskel (ved 5 pct. signifikansniveau) på andelen af virksomheder med positiv vækst i deltagergruppen og kontrol-

gruppen efter tre år, 2013-årgangen er målt efter to år. Der er ikke beregnet meromsætning for 2009-årgangen, selv om

effektmålingen indikerede positive effekter. Det skyldes, at de absolutte estimater for denne årgang har modsat fortegn af

de statistiske testmålinger på andele, hvilket kan ske.

Kilde: Erhvervsstyrelsen (2016)

I notatet uddybes: ”Sammenlagt estimeres den skabte meromsætning på tværs af deltagerårgangene

at være knap 65 mio. kr…... Hovedparten af denne effekt kan tilskrives 2011-årgangen, hvor den fak-

tiske omsætning i deltagervirksomhederne steg fra knap 90 mio. kr. i 2011 til godt 140 mio. kr. i 2014,

og den skabte meromsætning estimeres til over 40 mio. kr. I deltagerårgang 2013 er den estimerede

meromsætning knap 20 mio. kr. I de øvrige årgange er den estimerede meromsætning betydeligt la-

vere (eller nul).” (Erhvervsstyrelsen, 2016, p 11-12). Dette begrundes ikke nærmere. Det anføres fra

LAG’ernes side, at programindsatsen og muligheden for lokalt at fremme erhvervsrettede projekter

har været påvirket af konjunkturerne. Registeranalysen synes at pege i samme retning, hvor det er

blevet nemmere at skabe en erhvervsmæssig omsætning og værditilvækst i den sidste del af program-

perioden.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

2.7.5 Effekter for turismeudviklingen

En række projekter har til formål at fremme turismeudviklingen i lokalområderne gennem etablerin-

gen af faciliteter og attraktioner for turister og gennem styrkelse af kommunikation og markedsføring.

I slutrapporteringerne er støttemodtagerne anmodet om at angive antallet af ekstra dagsturister og

ekstra overnatninger. Tallene fremgår af Tabel 2.17.

Tabel 2.17. Turismeeffekter som resultat af ordningen ”Nye arbejdspladser”

Antal

Antal ekstra dagsturister

Antal ekstra overnatninger

Kilde: NaturErhvervstyrelsen (2016)

476.221

252.948

Når man sammenholder med udviklingen i turismen som helhed, er dette et udtryk for en relativt høj

turismeforøgelse, som projekterne tilskriver deres aktiviteter under ordningen (Det nationale Turis-

meforum, 2016). Det er vanskeligt at opgøre turismeeffekterne, idet effekterne forplanter sig til flere

turismeaktører. Derfor kan der være dobbelt- og overrapporteringer i form af, at flere projekter im-

plementeres i samme geografiske område. Der findes ikke i programdokumentet kvantificerede mål

for effekterne af turismeindsatsen under ”Nye arbejdspladser”, som disse angivelser fra projekterne

kan sammenholdes med.

31 ud af 83 turismevirksomheder i spørgeskemaundersøgelsen angiver, at de har bidraget til at forøge

antallet af turismeovernatninger, og de er i stand til at vurdere omfanget heraf. Disse virksomheder

mener, at deres projekter årligt leder til en overnatningsvækst på 59.000 overnatninger. Det skal igen

her bemærkes, at knap halvdelen af disse ekstra overnatninger kommer til som følge af en markeds-

førings- og kommunikationsorienteret indsats. Andre større tilvækster i overnatningsniveauer rappor-

teres fra campingpladser, som i væsentligt omfang fornyr deres koncept og udvikler deres produkter.

De øvrige virksomheder rapporterer om en langt mere beskeden vækst i overnatninger, en vækst der

synes at matche projekternes og virksomhedernes egen størrelse.

Spørgeskemaanalysen går ind i en kvalitativ vurdering af andre sider af turismeudviklingen, som er af

betydning for en retvisende forståelse af ordningens virkninger. Tabel 2.18. viser, at projektaktørerne

i høj grad aktiverer egne og områdets ressourcer. Der finder en udnyttelse sted af bygningsressourer.

Der forefindes relevante kompetencer og kapaciteter hos iværksætterne i forbindelse med at styrke

turismen. Det er naturressourcerne, som også er omdrejningspunkt for det, som finder sted i projek-

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

terne, og det i lidt højere grad end kulturressourcer og kulturel egenart. Tabellens markeringer under-

støtter respondenternes opmærksomhed omkring effekterne for lokalområdet som helhed og ikke

kun for egen forretning.

Tabel 2.18: I hvilket omfang passer nedenstående på dit projekt om turisme

I nogen

grad

I ringe

grad

Ved

ikke/ikke

relevant

I høj grad

Slet ikke

Total

Turistprojektet udvider kapaciteten i min/vo-

res eksisterende turistvirksomhed

36 %

(30)

29 %

(24)

(5)

(3)

25 %

(21)

100 %

(83)

Turistprojektet matcher anden beskæftigelse,

som jeg/vi har

30 %

(25)

22 %

(18)

(7)

11 %

(9)

29 %

(24)

100 %

(83)

Turistprojektet skaber nye indtægtskilder

35 %

(29)

36 %

(30)

14 %

(12)

(0)

14 %

(12)

100 %

(83)

Mit/vores turistprojekt betyder, at der kom-

mer flere turister til hele lokalområdet

29 %

(24)

47 %

(39)

10 %

(8)

(1)

13 %

(11)

100 %

(83)

Turistprojektet udnytter bygninger o.l., som

jeg/vi råder over

45 %

(37)

22 %

(18)

12 %

(10)

(4)

17 %

(14)

100 %

(83)

Turistprojektet bygger på lokalområdets na-

turressourcer

45 %

(37)

24 %

(20)

(5)

12 %

(10)

13 %

(11)

100 %

(83)

Turistprojektet bygger på lokalområdets kul-

turelle egenart

25 %

(21)

33 %

(27)

14 %

(12)

12 %

(10)

16 %

(13)

100 %

(83)

Turistprojektet dækker en klar og stigende ef-

terspørgsel i landdistriktet

29 %

(24)

47 %

(39)

(6)

(1)

16 %

(13)

100 %

(83)

Med turistvirksomheden kan jeg/vi bruge

mine/vores kompetencer og erfaring

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til støttemodtagere

49 %

(41)

33 %

(27)

(2)

(1)

14 %

(12)

100 %

(83)

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

2.7.6 Effekter for bosætning

Arbejdspladser er af stor betydning for, at befolkningen og herunder de unge kan fastholdes i landdi-

strikterne, og beskæftigelsesmuligheder er også en vigtig faktor for attraktiviteten for nye indbyggere.

I forbindelse med slutrapporterne er støttemodtagerne anmodet om deres bedst mulige skøn over

effekterne af projektet i forhold til bosætning. Tabel 2.19 viser svarene.

Tabel 2.19: Effekter for bosætning af ”Nye arbejdspladser”

Antal nye tilflyttere

Mikrovirksomheder

Turisme

Basale servicefaciliteter

Små og mellemstore virksomheder

Diversificering

I alt

Kilde: BTAS

159

192

719

1.085

Det fremgår, at aktiviteterne efter støttemodtagernes bedømmelse har bidraget med en tilflytning på

1.085 nye indbyggere. Det svarer til i størrelsesordenen under 2 % af indbyggertallet i de egentlige

landdistrikter og kun 0,04 % af befolkningen i de kommuner, som indgår i Landdistriktsprogrammet.

Effekten af Nye Arbejdspladser er således gunstig, selv om den ikke modsvarer tilbagegangstendensen

for folketallet. De virksomhedsrettede projekter øver en vis tiltrækningskraft, men i realiteten er der

i de danske landdistrikter en ikke uvæsentlig bolig-arbejdspladspendling, og nye jobs giver måske ikke

umiddelbart resultat i form af tilflytning. Det fremgik også ovenfor, at mange jobs er sæsonbetonede

og tidsbegrænsede, hvilket måske kan hæmme en lyst til at bosætte sig.

Svarene fra respondenterne viser, at aktiviteter til forbedring af de basale servicefunktioner i landdi-

strikterne tilsyneladende har en større bosætningseffekt. Dette er ikke overraskende, idet disse pro-

jekter virker bredere, og de retter sig ofte mod en større målgruppe. Dette understøttes af andre un-

dersøgelser, som dokumenterer, at basale servicefaciliteter alt andet lige har en større vægt i de spe-

cifikke bosætningsvalg end arbejdspladser (Johansen & Thuesen, 2011; Realdania, 2012).

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

EKSEMPEL

Nowhuset – huset for kreative iværksættere og entreprenører

- er skabt af to langelandske kunstnere.

Visionen var at etablere et kreativt hus fyldt med liv og skaberlyst, og landdistriktsmidlerne blev anvendt

til at inventar til husets glaskunstnerfunktioner og til undervisnings- og konferencelokaler. Huset er ble-

vet et omdrejningspunkt for samarbejde og netværk. I bredere forstand er det med til at skabe udvikling

af det kreative potentiale på Langeland, herunder i forbindelse med, at stedet er rammen om udstillinger

af de lokale kunstneres produkter. Endvidere er der iværksætterfaciliteter, som benyttes af en oversæt-

ter, en journalist og en webdesigner, og alle tre spiller tæt sammen med Nowhusets øvrige aktiviteter.

Der udlejes lokaler til aftenskolen. Beboerne i området viser deres opbakning blandt andet ved at trække

gæster med til besøg på udstillingerne i sommerhalvåret.

År:

2011

- Tilsagn:

235.000 kroner

2.7.7 Effekter i form af erhvervsmæssig fornyelse

Erhvervsstrukturen i landdistrikterne adskiller sig en smule fra erhvervsstrukturen i landet som helhed

ved en lidt større andel af arbejdspladser i primær- og sekundærsektorerne og en lidt lavere andel af

særligt avancerede og innovative virksomhedstyper. Selv om forskellene ikke kan siges at være særligt

markante, så er der alligevel i programmet en fokus på at stimulere virksomhedernes fornyelsespro-

cesser og med dette sikre mere robuste virksomheder og bredere arbejdsmarkeder i landdistrikterne.

Virksomhederne i spørgeskemaundersøgelsen er spurgt om projekternes innovationsniveau, som an-

gives i Tabel 2.20. Her ses, at projektansøgerne i ganske høj grad både finder projekterne nye for deres

egen organisation og for lokalområderne, som projekterne implementeres i. Det tyder på, at der fak-

tisk arbejdes med fornyelse, og at projekterne ikke blot kan siges at være gentagelser eller opskalering

af noget kendt. Men selv om meget heller ikke før er set uden for de pågældende lokalområder, så

hentes der også inspiration udefra. Tabellen indikerer også, at støtten har givet en nyhedsmæssig

merværdi.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Tabel 2.20: Projekternes fornyelsespotentiale

I høj grad

I nogen

grad

I ringe

grad

Slet ikke

Ved ikke

Total

I hvilket omfang er projektet nyt for ansøger

(virksomhed/organisation)?

48 %

(131)

39 %

(106)

(14)

(11)

(10)

100 %

(272)

I hvilket omfang er projektet nyt for lokalom-

rådet, som det implementeres i?

51 %

(138)

33 %

(91)

(16)

(12)

(15)

100 %

(272)

I hvilket omfang er projektet nyt i det hele ta-

get (koncept/ide ikke set før)?

24 %

(64)

39 %

(105)

18 %

(48)

14 %

(39)

(16)

100 %

(272)

I hvilket omfang har støtten betydet, at ny-

hedsværdien er større, end den ellers ville

have været?

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til støttemodtagere

28 %

(77)

39 %

(107)

11 %

(31)

11 %

(30)

10 %

(27)

100 %

(272)

Der er ingen sammenhæng mellem projekternes tilsagnsstørrelse og nyhedværdien på de tre måle-

punkter. Merværdien vurderes dog af projektaktørerne at stige med tilsagnets størrelse.

Der findes eksempler på projekttyper med vurderingen ”i høj grad” fornyende på alle de fire para-

metre nævnt i Tabel 2.20. Man kan nævne Lædersnedkeren på Nordfyn, som styrker sine metoder på

et marked, hvor mange mennesker interesserer sig for og ønsker at vedligeholde deres designermøb-

ler. Eller Samsø Labyrinten, som er en turistattraktion udviklet i en tidligere juletræsplantage. Eller det

økologiske gedemælksmejeri, mejeributik og besøgscenter på Knuthenlund. Turistforeningen i Ikast-

Brande arbejder med at udvikle egnens industrihistorie til et turismeprodukt og en brandingværdi.

35 % af 209 respondenter mener i høj grad, at støttemidlerne giver mulighed for at teste nye produk-

ter eller serviceydelser, og 42 % finder, at ordningen i nogen grad har denne effekt. Især turistvirk-

somhederne benytter muligheden for at skabe nyhedsværdi gennem at teste nye produkter, og ord-

ningen er et omdrejningspunkt i forhold til dette.

2.7.8 Effekter i form af lokal sammenhængskraft

En kategori af effekter, som skal inddrages i denne vurdering, er lokal sammenhængskraft. Det ligger

aktører fra mange lokalområder på sinde, at aktiviteterne så vidt muligt bygger på lokale resourcer og

forudsætninger, og at de skaber positiv synergi. Synspunktet er, at man dermed muligvis kan opnå

gunstige spredningseffekter ud over programmets og projekternes snævre virke.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen er spurgt om deres syn på, hvordan deres projektakti-

viteter bygger på lokale ressourcer og forudsætninger. Det fremgår af Tabel 2.21, at ikke mindst na-

turgrundlaget og naturressourcerne er af stor betydning, og i lidt mindre grad den kulturelle egenart.

På den baggrund kan man konkludere, at det lokale element har en betydning. Men tabellen illustrerer

også en åbenhed overfor at trække nyt ind i lokalområdet.

Tabel 2.21: I hvilket omfang passer nedenstående på dit projekt med at skabe eller udvikle

I høj

grad

Virksomhedens støttede aktiviteter bygger

på lokalområdets naturressourcer

Virksomhedens støttede aktiviteter bygger

på lokalområdets kulturelle egenart

Virksomhedens støttede aktiviteter er i god

synergi med andre lignende virksomheder i

lokalområdet

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til støttemodtagere

31 %

(74)

17 %

(40)

33 %

(77)

I nogen

grad

24 %

(56)

29 %

(67)

31 %

(74)

I ringe

grad

(20)

15 %

(36)

14 %

(32)

Slet

ikke

20 %

(48)

22 %

(52)

11 %

(25)

Ved

ikke/ikke

relevant

16 %

(37)

17 %

(39)

11 %

(27)

Total

100 %

(235)

100 %

(235)

100 %

(235)

Synergien kan skabes lokalt, og langt hovedparten af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen

har øje for denne. Det er en indikation på, at der i lokalområder findes samarbejder og sammenhænge,

som er vigtige for den samlede erhvervsudvikling.

EKSEMPEL

Strandcenter Blokhus

rummer cafe, mødelokaler, faciliteter for fiskerne og offentlige toiletter. Initiativ-

tager er Blokhusfonden, som arbejder med projektudvikling af lokale aktiviteter. Opførelsen af bygningen

og driften af den varetages af en lokal supermarkedsejer. Strandcentret skaber liv i Blokhus, også i et vist

omfang uden for turistsæsonen. Blokhusfonden er en vigtig aktør med en igangsætterkapacitet. Fondens

midler, herunder dem, som genereres af lejeindtægter fra grunden under Strandcentret, anvendes til at

geare andre projekter. Herunder har fonden været aktiv i udvikling af musikbegivenheder. Fondens le-

delse mener, at samlet set er optimismen og fremtidstroen hævet i lokalområdet. Det kan ses af, at der

nu er startet et byggeri af helårsboliger. Jammerbugt Kommune har oplevet en befolkningstilvækst, og

en meget stor del af denne finder sted i Blokhus.

År:

2013

- Tilsagn:

1.000.000 kroner

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

2.7.9 Effekter i form af kompetenceudvikling

Der indgår i ”Nye Arbejdspladser” et indsatsområde omkring informationsindsatser, uddannelse og

kompetenceudvikling. De gennemførte projekter vedrører primært analyseaktiviteter, og det er ikke

muligt at give en klar vurdering af effekterne for erhvervsudviklingen. LAG-koordinatorerne mener, at

aktiviteterne er med til at kvalificere udviklingsarbejdet i et længere perspektiv i landdistrikterne.

Fra slutrapporteringerne fremgår, at der har fundet en kompentenceudvikling sted for i alt 221 perso-

ner. Dette antal ligger væsentligt under det antal på 3000 kursusdeltagere og 6000 kursusdage, der

stilles op som skøn for programmets informations- og kompetenceudviklingsindsats som helhed. Ud-

dannelse og kompetenceudvikling implementeres også under Attraktive Levevilkår. Uanset fordelin-

gen mellem de to ordninger, så er målopfyldelsen væsentlig lavere end forudset. Det kan hænge sam-

men med reglerne om, at finansierede uddannelsestilbud ikke må være konkurrenceforvridende i for-

hold til eksisterende tilbud på markedet. Dette er et krav, som med det danske veludbyggede efter-

uddannelsessystem kan være svært at imødekomme.

Projekternes effekter belyses på en kvalitativ måde i følgende eksempel:

EKSEMPEL

Vilsund i Udvikling

var et lokalt borgerinddragende projekt, som satte skarpt fokus på, hvordan byen

skulle udvikle sig. En række arbejdsgrupper udarbejdede en masterplan, og et hovedelement var et stort

og ambitiøst søsportscenter, som skal bidrage til både bosætning og turisme i byen. Masterpanen er

blevet et fast ankerpunkt i befolkningens bevidsthed, og nu arbejder grupper videre med at komme tæt-

tere på en realisering af planens enkeltelementer. Processen har skabt en generel optimisme, og de ak-

tive har oplevet en stor værdi i form af et stigende gåpåmod, som ikke har været der i samme omfang

før. Der er fundet en række knopskydninger sted i initiativet, blandt andet bestræbelser på at samle

landsbyerne i ”Fjordbyernes Netværk”. I den forstand kan man sige, at projektet Vildsund i Udvikling har

bidraget med et kompetencespring for lokalbefolkningen, uden at dette dog har været formaliseret.

År:

2012

- Tilsagn:

205.000 kroner

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

2.8 ORDNINGENS EFFEKTIVITET

2.8.1 Indledning

Med effektiviteten sigtes der på, om der mobiliseres aktiviteter til at skabe og fastholde beskæftigelse

på landet med en forsvarlig og gennemtænkt anvendelse af midler. Der er flere aspekter af dette

spørgsmål.

Som det blev vist tidligere, har alle indsatsområder under ordningen Nye Arbejdspladser skabte en

tilstrækkelig efterspørgsel, og i det perspektiv har ordningen været effektiv. Sagt på en anden måde

har der været en hensigtsmæssig konkurrence om projektmidlerne. En undtagelse kan siges at være

indsatsen inden for Information og Uddannelse. Alt andet lige vil den gode og tilfredsstillende efter-

spørgsel efter midler under ”Nye Arbejdspladser” bidrage til at fremme de mest perspektivrige pro-

jekter.

Sammenlignes prisen i offentlige investeringer per job skabt i private virksomheder under Nye Ab-

rejdspladser med prisen i offentlige investeringer per job skabt under landdistriktsprogrammets er-

hvervsordninger for landbrugs- og fødevarevirskomheder, er der tale om billigere jobskabelse med

Nye Arbejdspladser (Jensen & Jensen, 2013). I Nye arbejdspladser koster et job i private virksomheder

i størrelsesordenen 750.000 kroner (nettobeskæftigelseseffekt). Ved erhvervsudvikling i landbrugs- og

fødevarevirksomheder koster et job ifølge Jensen & Jensen (2012)’s estimeringer mellem 900.000 og

1,7 mio kroner.

I dette afsnit ses der nedenfor yderligere på, om projektaktørerne efter egen opfattelse er kommet i

mål med deres projekter.

2.8.2 Dødvægt

Hovedparten af respondenterne (60 %) fremhæver i spørgeskemaundersøgelsen, at de projektspefi-

cifikke målsætninger for hovedparten er blevet opfyldt. 33 % mener, at målsætningerne er delvist

opfyldt, jf Tabel 2.22.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Tabel 2.22: I hvilken grad er projektets primære mål blevet opfyldt?

Procentandel

I høj grad

60 %

(164)

33 %

(89)

(13)

(4)

(2)

100 %

(272)

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Vi har endnu ikke gennemført projektet

Total

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til støttemodtagere

LAG-projekter bør i et eller andet omfang være additionelle, dvs give mere aktivitet, end hvis aktø-

rerne selv skulle have finansieret det hele. Der indgår i spørgeskemaundersøgelsen en vurdering af

dødvægt. Tabel 2.23 viser, at støtten har en ikke uvæsentlig additionel effekt for hovedparten af pro-

jekterne. Meget få af disse projekter ville være realiseret uden støtten. Det skal her nævnes, at er-

hvervsvirksomheder ikke har adgang til andre støttekilder til investeringer på samme måde som for-

eninger, offentlige aktører m.v. Koordinatorerne fremhæver, at i forbindelse med tilsagn om lån fra

bankerne kan det være af stor betydning, at projekterne har fået et ”blåt stempel” i LAG.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Tabel 2.23. Hvor stor en del af projektet ville være realiseret, hvis der ikke kunne opnås støtte fra Landdistriktsprogram-

met?

Procentandel

Ingen

31 %

(85)

18 %

(48)

15 %

(40)

12 %

(33)

11 %

(31)

13 %

(35)

100 %

(272)

1-25%

26-50%

51-75%

76-99%

Hele investeringen

Total

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til støttemodtagere

Projekter, som anfører at måtte reducere i tilfælde af mindre støtte, findes både blandt mikrovirksom-

heder, i turismesektoren og blandt aktører, som arbejder med basale serviceforanstaltninger.

Der findes en række kommentarer til det addtionelle element fra projektaktørerne i spørgeskemaana-

lysen. Projekterne ville eksempelvist komme til at mangle optimal kapacitet, som kunne muliggøre

udnyttelse af skalafordele. Således nævner en turistattraktion, at uden støtten ville man ikke kunne

tage imod så store grupper af dagsbesøgende. Et mosteri har fået større maskiner end ellers muligt.

Et andet argument er, at uden støtte måtte projekterne tage et skridt nedad i avancerethed. Eksem-

pelvis har en butik fået plads til et væsentligt større vareudbud end uden støtten, og et ridecenter fik

noget mere attraktive faciliteter for rytterne. Enkelte af respondenterne bemærker, at støttens stør-

relse for dem var så beskeden, at den ikke kunne give en særlig additionel værdi. Dødvægtstab be-

handles i den tværgående evalueringsrapport som et tema, og der kan læses mere her omkring dette.

2.8.3 Projekternes størrelse og tidsmæssige gennemførelse

Som det fremhæves i Landdistriktsprogrammet, har landdistrikterne mange udfordringer, og der er

brug for en indsats. At fremskynde planer og investeringer kan bidrage til at bremse de negative ud-

viklingstendenser hurtigere end ellers. Respondenterne er spurgt om, i hvilket omfang midlerne fra

Nye Arbejdspladser har kunnet fremskynde projektet og gøre projektet større, end det ellers ville have

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

været muligt. Det er i høj grad tilfældet, og en stor andel erklærer også, at projektet var afhængigt af

støtten.

Tabel 2.24. Kontrafaktiske vurderinger om projektrealiseringen

Har støtten medført, at

projektet er blevet frem-

skyndet?

I høj grad

40 %

(109)

28 %

(75)

(22)

17 %

(46)

(20)

100 %

(272)

Har støtten medført, at

projektet er større, end det

ellers ville have været?

28 %

(75)

32 %

(86)

12 %

(32)

22 %

(59)

(20)

100 %

(272)

I hvor høj grad var projek-

tet afhængig af støtten

50 %

(135)

33 %

(91)

(24)

(14)

(8)

100 %

(272)

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Ved ikke

Total

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til støttemodtagere

Hovedparten af projekterne ville være blevet mellem et halvt og tre år forsinket uden støtten. Forhold

omkring dødvægt uddybes for programmet som helhed i en særlig rapport.

2.9 PROCESSERNE MED ANSØGNING OG GENNEMFØRELSE

2.9.1 Indledning

Dette afsnit kommer ind på forskellige sider af implementeringen af Nye Arbejdspladser. Idet proces-

sen gennemføres efter Leader-metoden, finder der i reglen en tæt kontakt sted med aktører i lokal-

området. Karakteren og effektiviteten af denne proces belyses her fra støttemodtagernes side. Der

henvises endvidere til evalueringen af akse 4, hvor der finder en yderligere uddybning sted. Denne

gennemgang bygger på spørgeskemaundersøgelsen og interviews med projektaktører.

2.9.2 Ansøgningsprocessen

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

I Leadermetoden spiller LAG’erne en væsentlig rolle i forberedelsen af projekter, og man kan se, at

ansøgerne har været i dialog med først og fremmest koordinatorerne, som 94 % af respondenterne i

spørgeskemaanalysen har haft kontakt med. Men bestyrelsesmedlemmerne indgår også i betydeligt

omfang i dette arbejde (27 %). Netværkscentret har betjent et mindre antal (5 %). Tallene tyder såle-

des på, at LAG-systemet har løst sin opgave.

Betydningen af LAG’ernes eget informationsarbejde dokumenteres yderligere i Tabel 2.25, hvor del-

tagerne fremhæver både skriftligt materiale, hjemmeside og informationsmøder som nyttige videns-

ressourcer. Ansøgerne bruger i mindre grad konsulenter. Brancheorganisationer er heller ikke så me-

get anvendt. I og med, at mange støttemodtagere er private virksomheder, er det måske overra-

skende, at konsulenter, brancheorganisationer og kolleger i branchen anvendes så relativt lidt.

Tabel 2.25. Hvilke informationskilder har været nyttige for dig i forbindelse med projektansøgningsprocessen?

Procentandel

Skriftligt materiale fra LAG

LAG hjemmeside

NaturErhvervstyrelsens hjemmeside

Informationsmøder om LAG

Private konsulentfirmaer

Brancheorganisationer

Kolleger i branchen

Andet

Har ikke haft brug for informationskilder

Total

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til støttemodtagere

70 %

(191)

56 %

(151)

25 %

(67)

33 %

(90)

14 %

(38)

(12)

17 %

(45)

17 %

(46)

(9)

239 %

(272)

Der findes uddybninger omkring projektansøgningsfasen i spørgeskemaundersøgelsen, hvor Tabel

2.25 illustrerer, at LAG’erne faktisk løser opgaver med en én-til-én-vejledning. De skriftlige materialer

om ordningen er tilsyneladende ikke tilstrækkelige. Besvarelserne rummer en klar kritik af reglernes

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

kompleksitet, og denne kritik kommer fra mange ansøgere, nemlig 61 %, som finder, at der er udfor-

dringer med at sætte sig ind i krav og regler.

Tabel 2.26. Hvorledes har du som projektansøger vurderet ansøgningsprocessen?

I høj grad

I nogen

grad

47 %

(128)

30 %

(82)

I ringe

grad

14 %

(39)

(19)

Slet ikke

Ved

ikke/ikke

relevant

(19)

(11)

Total

Det skriftlige materiale har givet mig de oplys-

ninger, jeg havde brug for

LAG’en (bestyrelse eller koordinator) har op-

lyst om støttemuligheder

LAG’en (bestyrelse eller koordinator) har bi-

stået med råd og vejledning vedrørende udfyl-

delse af ansøgningsskemaer, oplysning om

lovgivning m.v.

LAG’en (bestyrelse eller koordinator) har hjul-

pet med at finde samarbejdspartnere

LAG’en (bestyrelse eller koordinator) har faci-

literet samarbejdet mellem projektets part-

nere

Jeg har oplevet sagsbehandlingen af min an-

søgning som effektiv og nem

Der har været udfordringer i forhold til medfi-

nansiering i projektet

Der har været udfordringer i forbindelse med

mellemfinansiering af projektomkostninger

Der har været udfordringer med at sætte sig

ind i og forstå krav og regler i landdistriktspro-

grammet

NaturErhvervstyrelsen/Erhvervsstyrelsen har

været hjælpsomme undervejs i min ansøg-

ningsproces

Jeg vil OGSÅ i fremtiden søge om LAG-midler

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til støttemodtagere

20 %

(55)

51 %

(140)

11 %

(31)

(20)

100 %

(272)

100 %

(272)

57 %

(154)

26 %

(72)

(21)

(16)

(9)

100 %

(272)

(14)

(21)

24 %

(64)

18 %

(48)

17 %

(47)

29 %

(78)

14 %

(37)

38 %

(103)

13 %

(36)

(21)

27 %

(74)

30 %

(82)

25 %

(67)

32 %

(86)

25 %

(68)

18 %

(50)

14 %

(39)

13 %

(36)

22 %

(59)

19 %

(53)

18 %

(49)

21 %

(56)

12 %

(33)

10 %

(28)

47 %

(127)

49 %

(134)

24 %

(64)

24 %

(66)

27 %

(74)

14 %

(39)

25 %

(69)

15 %

(40)

21 %

(56)

22 %

(60)

(11)

(23)

13 %

(35)

(13)

24 %

(65)

19 %

(51)

100 %

(272)

100 %

(272)

100 %

(272)

100 %

(272)

100 %

(272)

100 %

(272)

100 %

(272)

100 %

(272)

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Tabel 2.26 illustrerer også, at sagsbehandlingen ikke er uden udfordringer. En nærmere undersøgelse

viser, at det ikke er særlige typer eller projektstørrelser, som har oplevet udfordringer.

De ansøgere, som anfører at have fået god hjælp hos LAG-systemet og i styrelserne, er mere motive-

rede til at søge igen end de, som har været mere forbeholdne over for hjælpen. Hvis der har været

problemer med at sætte sig ind i krav og regler, så er motivationen for at søge igen mindre.

Der er i besvarelserne mange uddybende bemærkninger til sagsbehandlingen og programmets regel-

værk. Karakteristiske bemærkninger fra spørgeskema og interviews omhandler især kompleksitet og

dokumentationskrav: ”Meget

tungt og krævende og meget firkantet. Når man starter, er det ikke altid

nemt at placere omkostninger nøjagtigt i hver kategori, som bliver krævet af systemet. ” ”Problema-

tisk at man skal hente tilbud fra lokale håndværkere og hente det billigste tilbud. ” ”Regler om, at

inventar skal være nyt, gør det hele dyrere. ” ”Der blev lavet om på reglerne undervejs. ” ”Ansøgnings-

skemaerne er meget indviklede. ”

Et par af respondenterne reflekterer over, at man bør starte relativt

store projekter, så det modsvarer de tidsmæssige og økonomiske omkostninger i ansøgning og gen-

nemførelse.

Der er desuden kritik af sagsbehandlingstiden.

”Sagsbehandlingen er for lang, og man kunne ikke

bruge tilsagnet om støtte til at få et lån til pengene i banken for at mellemfinansiere projektet. Det

kunne de selv have gjort billigere uden de besværlige regler og den lange dokumentationstid. ” ”Sags-

behandlingen har været en katastrofe med fejl, misforståelser, forsinkelser og alt muligt andet. Vi har

stadigvæk en klagesag kørende. ”

Denne og andre respondenter henviser til, at der har været store

personaleudskiftninger i styrelserne, og at det har gået ud over kvaliteten i sagsbehandlingen og dia-

logen.

Der er dog også ros til sagsbehandlerne for en stor hjælpsomhed. Nogle af respondenterne fremhæ-

ver, at LAG’erne har været med til på afgørende måde at få ansøgningsprocessen til at glide. Det hjæl-

per også, hvis man er tidligere LAG-modtager og ved, hvad man går ind til.

”I den omtalte sag har alt

fungeret godt, takket være en meget god støtte fra LAG koordinatoren. ”

2.9.3 Implementering og projektafslutning

Realiseringen af projekterne løber ofte over en længere periode, som kan omfatte både undersøgel-

ser, anlægsarbejder, indkøring og kommunikation. Det ses, at kun få projekter har oplevet samarbejds-

mæssige eller tekniske udfordringer. Udfordringer med med- og mellemfinansiering er større, og en

række af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen kommenterer belastningen ved at skulle vente

meget længe på udbetalingerne. ”Der

er dog for stor langsommelighed i godkendelses- og udbeta-

lingsproceduren. Det er lang tid at vente. Vi ventede ca. 3/4 år på udbetalingen, men man skal have

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

en god likviditet for at kunne klare det. ” ”Det tog over 3/4 år at få udbetalingen, og da havde vi jo

ventet rigtig længe og haft omkostningerne længe og dermed STORE renteudgifter. Af den grund vil vi

ved evt. fremtidige ansøgninger HELT bestemt sikre os, at der er bedre administration på dette. ”

Der er høje krav til revisionen, og flere støttemodtagere siger, at deres revisorer havde undervurderet

denne opgave. Projektmodtagerne gav udtryk for, at de var uforberedte på den meget stor detajle-

ringsgrad i sagsgennemgangen på alle stadier af projektet.

Tabel 2.27. Hvorledes har du som projektansøger vurderet implementeringsprocessen?

I nogen

grad

I ringe

grad

Ved

ikke/ikke

relevant

(21)

(23)

I høj grad

Slet ikke

Total

Der har været samarbejdsmæssige udfordrin-

ger i projektet

Der har været tekniske udfordringer i gen-

nemførelsen af projektet

Det har været en udfordring, at væsentlige

projektomkostninger af formelle grunde ikke

kan finansieres af projektmidler

Der har været udfordringer med afrapporte-

ringen (slutrapportering)

Der har været udfordringer med at få udbeta-

lingerne hurtigt nok

Der har været udfordringer med bemærknin-

ger og krav ved kontrolbesøg

LAG’en (bestyrelse eller koordinator) har gjort

en indsats for at formidle oplysninger om pro-

jektet til lokalområdet

LAG’en (bestyrelse eller koordinator) har gjort

en indsats for at formidle oplysninger om pro-

jektet uden for lokalområdet

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse til støttemodtagere

(20)

10 %

(26)

19 %

(51)

20 %

(54)

24 %

(66)

56 %

(151)

41 %

(112)

100 %

(272)

100 %

(272)

15 %

(42)

27 %

(74)

22 %

(59)

24 %

(64)

12 %

(33)

100 %

(272)

18 %

(48)

28 %

(77)

(11)

21 %

(58)

20 %

(54)

(8)

29 %

(78)

23 %

(62)

20 %

(55)

26 %

(70)

23 %

(62)

58 %

(157)

(18)

(17)

15 %

(41)

100 %

(272)

100 %

(272)

100 %

(272)

12 %

(33)

25 %

(69)

19 %

(51)

29 %

(79)

15 %

(40)

100 %

(272)

(18)

18 %

(49)

13 %

(36)

30 %

(82)

32 %

(87)

100 %

(272)

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Uddybningerne i spørgeskemaundersøgelsen og ved interviews stiller yderligere skarpt på nogle af

udfordringerne ved processen, og der er mange bemærkninger som disse:

”Ændret regnskabspraksis

med tilbagevirkende kraft halvejs inde i projektperioden har betydet urimelig megen ekstra admini-

stration for vores organisation. ”

Det bekræftes i interviews med sagsbehandlerne, at skærpet praksis

som følge af ændrede eller omfortolkede regler fra EU-Kommissionen løbende har givet store proble-

mer for både sagsbehandlere og projekter.

”Reglerne

om regnskabsaflæggelsen ift. budget var alt for stramme og uden mening. For eksempel

måtte man ikke have mere end 10 % overskridelse”.

Behandlingen af projektændringer nævnes af

flere af støttemodtagere som tungt og uigennemskueligt, og nogle nævner også, at der er urimelige

nedsættelser af støttebeløbet.

De her anførte problemer i sagsbehandlingpraksis modsvarer, hvad fremgår af PA Consulting Groups

(2013) gennemgang.

LAG’erne er i mindre grad involveret i formidling af projektet. Man kan ikke se systematiske forskelle

i projekttyper eller geografi i forhold til, om der sker en aktiv ekstern formidling eller ej, hverken i eller

uden for lokalområdet. Støttemodtagerne oplever en tendens til, at de større projekter promoveres

mere end de mindre.

2.9.4 Projektrejse

Nedenfor er illustreret en projektrejse, som et typisk projekt under Nye Arbejdspladser har været

igennem. Der er set på, hvordan overvejelser og indledende aktiviteter kan foregå i samspillet med

LAG’erne, og her tages der højde for, at langt de fleste projekter har kontakt med især koordinato-

rerne. Med basis i gennemgang af sager i NaturErhvervstyrelsen (NAER) fremgår det, at tilskudsmod-

tagere er i dialog med styrelsen omkring forskellige opståede problemer, for eksempel forsinkelser i

gennemførelsen og ved budgetændringer, og der er også kontakt i forbindelse med indsendelse af

regnskaber og slutrapport. Som det illustreres, kan projekterne ophøre på forskellige stadier.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

2.10 EVALUERINGSKONKLUSIONER FOR NYE ARBEJDSPLADSER

2.10.1 Indledning

Analyserne ovenfor giver et indblik i mange sider af Nye Arbejdspladser som en integreret ordning i

Landdistriktsprogrammets akse 3. I denne opsamlende konklusion gennemgås først styrkerne ved ord-

ningen. Herefter opsummeres forhold, som kan betragtes som udfordringer og fokuspunkter for im-

plementeringen af den fremtidige landdistriktsindsasts.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

2.10.2 Styrker ved Nye Arbejdspladser

Af styrker ved ordningen Nye Arbejdspladser skal fremhæves følgende:



Når man sammenholder ordningens fokus på skabelse og fastholdelse af arbejdspladser med

landdistrikternes problembillede og udviklingen heri, er ordningen fokuseret, idet der er brug

for jobs for at skabe erhvervsmæssig dynamik og i bredere forstand at styrke bosætningen.

Ordningen går bredt til denne opgave ved både at støtte potentielt beskæftigelsesskabende

og –understøttende aktiviteter i virksomheder af alle typer, herunder også turisme. Ordnin-

gen retter sig også mod forbedringer af sådanne serviceforanstaltninger i lokalsamfundene,

som kan gøre det nemmere at drive virksomhed og rekruttere og fastholde medarbejdere.

Ordningens relevans understøttes af en god efterspørgsel. For ordningen set under ét er der

ingen afløbsproblemer.

Ordningen mobiliserer en overbevisende portefølje af både nytænkende og mere traditionelle

projekter, som forholder sig klart til behovene lokalt. Projekterne lægger sig i forlængelse af

stærke erhvervsgrene i landdistrikterne, herunder fødevareerhvervene, industrien og turis-

men, men der er også mange serviceorienterede, videnstunge og højteknologisk rettede pro-

jekttyper. Ordningens implementering viser hermed, at landdistrikternes erhvervsliv med ind-

satserne bliver mere varieret, og ordningen bidrager hertil.

Der er store vanskeligheder med at frembringe en retvisende vurdering af antallet af skabte

arbejdspladser. Det vurderes, at der er skabt 366 arbejdspladser med ordningen, heraf hoved-

parten dirkete eller indirekte i private virksomheder, men også nogle i halv- og heloffentlige

virksomheder, foreninger, fonde m.v. Der er her tale om en nettovurdering, det vil sige ekstra

jobs, som ikke ville være skabt alligevel. Bruttojobvæksten vurderes til at ligge på 651 jobs.

Projektaktørerne mener, at deres aktiviteter ikke blot er med til at skabe arbejdspladser, men

også bidrager til at fastholde befolkningen og tiltrække nye indbyggere. Niveauet for opnået

bosætning er meget usikkert, men der henvises til betydningen af større projekter, som ind-

drager befolkningen på tværs af erhvervsliv og civilsamfund.

LAG-koordinatorerne og –bestyrelsesmedlemmerne er vigtige personer i forhold til at sætte

ting i gang i landdistrikterne, og projektaktørerne giver en stor anerkendelse af modtaget

hjælp og inspiration både i forberedelses- og implementeringsfasen. Leader-metoden har væ-

ret i anvendelse og har haft afsmittende effekter for projektporteføljen og projektkvaliteten,

selv om aktørerne hovedsagelig tilskriver ideer og handlekraft til egen organisation.

100



ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

2.10.3 Svagheder



Ordningen Nye Arbejdspladser omfatter både direkte virksomhedsrettede indsatsområder og

indsatsområder omkring service, netværk og kompetenceudvikling. Hvis målet er at skabe

jobs i private virksomheder, kan ordningen kritiseres for ikke at være formuleret klart og mål-

rettet nok. Bredden i indsatsområder og målgruppe vanskeliggør opstillingen af klare og kon-

sistente output- og effektmål for ordningen, og sådanne findes da heller ikke i programtek-

sten. En helt præcis vurdering af antallet af skabte nye arbejdspladser er da ikke mulig.

Efterspørgslen efter indsatsområdet ”uddannelse og informationskampagner” var mindre end

forventet og omfatter relativt få personer. I en dansk kontekst kan der være særligt brug for

at omfortolke kompetencebegrebet for landdistrikternes befolkning.

En stor del af projektaktørerne finder ordningens administration alt for kompliceret, bureau-

kratisk og tidskrævende og det både i ansøgningsprocessen og i forbindelse med implemen-

tering og afslutning. De kritiserer sagsbehandlingen for at være uigennemsigtig og finder det

utilfredsstillende, at regler ændres undervejs og med tilbagevirkende kraft. De fremhæver

også problemerne med med- og mellemfinansiering som alvorlige. En ganske stor andel er-

klærer, at de ikke agter at søge ordningen igen af disse årsager.

LAG-grupperne (koordinatorer og bestyrelsesmedlemmer) har en vigtig rolle i ansøgnings- og

implementeringsprocessen, og de kompenserer i det omfang, deres kapacitet tillader det, for

de bureaukratiske procesproblemer i programmet. Men det synes som om, at denne indsats

og det til rådighed værende informationsmateriale alligevel ikke er tilstrækkeligt til at få alle

projekterne gnidningsløst gennem processen. Der er behov for enten en forenkling og/eller

bedre vejledning.



101

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

3. EVALUERING AF ORDNINGEN BØRN OG UNGE

3.1. FAKTA OM ORDNINGEN BØRN OG UNGE

FORMÅL

Ordningen Børn og Unge har til formål er at yde støtte til børne- og ungdomsak-

tiviteter i landdistrikterne, der øger disses kompetencer. Desuden skal ordningen

nå bredt ud til børn og unge i forskellige aldersgrupper og til børn og unge med

forskellig baggrund.

Organisationer, foreninger og almennyttige sammenslutninger

Projekter gennemføres og opbygger kompetencer blandt børn og unge i landdi-

strikter=> adgang til relevante aktiviteter og fritidsaktiviteter for børn og unge,

større indsigt og viden hos børn og unge om livet på landet, bedre uddannelses-

muligheder for børn og unge i landdistrikter, kompetenceudvikling og uddannelse

af børne- og ungdomsorganisationers medlemmer => attraktive fritidsaktiviteter

og vilkår for børn og unge i landdistrikterne, højere kompetenceniveau og højere

livskvalitet

Aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne, der vedrører kvalitet i fø-

devarer, smag og ernæring.

Aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne, der vedrører bevægelse,

motion og sundhed

Aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne, der vedrører friluftsliv,

natur og miljø

Aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne, der vedrører erhverv

knyttet til landdistrikterne

Aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne, der omhandler teater og

musik, billedkunst og medier

Aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne, der omhandler demo-

krati, folkestyre og integration

Kurser og kompetenceudvikling, der relaterer sig til et eller flere af om-

råderne i nr. 1-6

MÅLGRUPPER

INTERVENTIONSLOGIK

INDSATSOMRÅDER

JUSTERINGER SIDEN MIDT-

Ordningen er lukket med udgangen af 2011

VEJSEVALUERING

102

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

REGELSÆT

Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvik-

ling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Land-

distrikterne (ELFUL), og Lov nr. 316 af 31/03/2007 om udvikling af landdistrik-

terne (landdistriktsloven). BEK nr 35 af 23/01/2009 om tilskud til børne- og ung-

domsaktiviteter i landdistrikterne. Ændringer med: BEK nr 1788 af 16/12/2015

Der kan ansøges om op til 50 % medfinansiering.

3.2. EVALUERINGSSPØRGSMÅL OG -METODE FOR ORDNINGEN BØRN

OG UNGE

Ordningen Børn og Unge blev lukket i forbindelse med beslutningen om at omprioritere midlerne til

landdistriktsprogrammet med henblik på at øge programmets miljøfokusering fra 2012. Det var derfor

ikke længere muligt at søge om tilskud under denne ordning fra 2012. Der er bl.a. fundet midler til

denne omprioritering ved at nedlægge Ordningen Børn og Unge. Begrundelsen for dette var, at der

havde været afløbsproblemer på grund af manglende kvalificerede ansøgninger og manglende gen-

nemførelse af de bevilgede projekter. Det blev desuden vurderet, at de projekter, der kunne støttes

under ordningen, i en vis udstrækning ville kunne støttes via de midler, der blev givet til LAG-ordnin-

gerne.

Af denne grund indgår ordningen kun med en begrænset vægt og dybde i slutevalueringen, og der

henvises til midtvejsevalueringen (Epinion, 2010).

Evalueringsspørgsmålene i denne slutevaluering er følgende:



I hvor høj grad lever de støttede projekter op til ordningens mål?

Hvor attraktiv/relevant fremstår Ordningen Børn og Unge i landdistrikterne?

Hvilke resultater og virkninger har ordningen affødt? Herunder spin-off effekter, dødvægt

m.v.?

I hvilke levevilkårsmæssige forbedring er opnået for børn og unge landdistrikterne?

Evalueringen af denne ordning bygger i overvejende grad på deskresearch og en spørgeskemaunder-

søgelse blandt ordningens støttemodtagere. Der er foretaget en enkelt sagsgennemgang. Endvidere

er der gennemført interviews med 3 projektaktører og med formanden for det rådgivende udvalg.

103

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Tabel 3.1: Input og output fra dn gennemførte spørgeskemaundersøgelse vedr. Børn og Unge

Antal unikke numre (dublet-

ter fratrukket)

Antal besvarede skemaer

Svarprocent

45 %

Statistisk usikkerhed, %

15,4 %

I metodebilaget til den tværgående evaluering (bilag 1) findes en læsevejledning for hvordan den

statistiske usikkerhed skal forstås.

3.3. ØKONOMISKE NØGLETAL FOR GENNEMFØRELSEN

I programperioden 2007 til 2011 er der givet 321 tilsagn under Ordningen Børn og Unge. Af disse er

90 igen annulleret eller meldt fejlrapporteret. I startåret 2007 blev der ikke givet tilsagn.

Tabel 3.2. Nøgletal for Børn og Unge (status januar 2016)

Antal

Indsatsområde

Tilsagn

Attraktiv fritid for børn og unge

Bevægelse, motion og sundhed

Demokrati, folkestyre og integra-

tion

Erhverv knyttet til landdistrikterne

Formidling om viden om livet på

landet

Fødervarer, smag og ernæring

Information om ansøgernes ak-

tiviteter

Kurser og kompetenceudvikling

Natur og miljø

Styrke netværk for unge i landdi-

strikter

Teater, musik, billedkunst og me-

dier

Uddannelse og kompetenceudvi-

kling

Total

Kilde: Udtræk fra BTAS

321

Annulleringer

Tilsagn

3,7

6,4

0,7

10,1

2,8

8,7

1,0

2,4

2,7

0,9

2,6

1,4

43,4

Bortfald

1,3

2,7

0,3

3,6

1,2

3,8

0,2

1,0

1,1

0,3

1,5

0,4

17,5

Udbetaling Resttilsagn

2,4

3,7

0,3

6,5

1,6

4,9

0,8

1,4

1,6

0,6

1,2

1,0

26,0

Beløb i mio DKK

104

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Tabel 3.2. illustrerer, at der i forbindelse med implementeringen finder en ikke uvæsentlig reduktion

og bortfald sted i bevillingerne, primært fordi projekterne ikke realiseres i det omfang, som støtte-

modtagerne forventer det. Hele eller delvise annulleringer skyldes blandt andet svigtende brugerinte-

resse og mangel på frivillige til at drive på projekterne. Det gennemsnitlige tilsagnsbeløb ligger på

omkring 100.000 kroner, hvor det største projekt er godt 900.000 kroner og det mindste på 10.000

kroner.

Tilsagnsprojekterne fordeler sig på de enkelte indsatsområder som vist i Tabel 3.2. Her ses, at der

faktisk skabes en interesse i alle de tematikker, som ordningens indsatser omfatter.

Tabel 3.3. Operationel målopfyldelse (antal tilsagn og tilsagnsbeløb)

Mål 2007-2013:

Realiseret i alt 2007-

2013:

Tilsagn

Tilsagn (mio. minus

bortfald

kr.)

(mio.

kr.)

Målopfyldelse % af mål:

Antal til-

sagn

Mio. kr. offent-

lige investerin-

ger

Antal til-

sagn

% af antal

tilsagn

% af tilsagn

Børn og Unge (Art.52b)

79,5

321

43,4

26,0

1.189 %

55 %

Kilde: Det danske Landdistriktsprogram 2007-2013 og BTAS

Af Tabel 3.3. fremgår, at der langt fra har været det forventede økonomiske træk på ordningen, heller

ikke hvis afkortningen af ordningens løbetid tages i betragtning. Antallet af projekter er derimod me-

get højere end forventet i Landdistriktsprogrammeringen. Projekterne er således gennemsnitligt langt

mindre end forventet. Dette må anses for at være en væsentlig afvigelse fra antagelserne om, hvordan

programmet skulle benyttes. Der foreligger ikke en opdeling på indsatsområder i programmet, som

denne undersøgelse af gennemførelsen kan holdes op imod.

I Ordningen Børn og Unge skulle ansøgninger fremsendes direkte til NaturErhvervstyrelsen, og de

skulle behandles og prioriteres i et udvalg med fagkyndige. Udvalget bestod af repræsentanter fra

Landdistrikternes Fællesråd, Landsorganisationen i Danmark, Dansk Landbrug, Håndværksrådet, Fri-

luftsrådet, Landsbyerne i Danmark, Landsforeningen af Landbysamfund og Dansk Ungdoms Fællesråd.

Ordningen adskiller sig på den måde fra Akse 3 i øvrigt, som administreres via en bottom-up process

med LAG-grupperne som indstillingsberettigede. Det skyldes, at man ønskede, at midlerne også skulle

kunne søges af landsdækkende organisationer og aktører og implementeres på tværs af lokalområder.

Udvalget så gerne eksempelvis spejder- og sportsaktiviter og kulturelle organisationer på banen.

105

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

3.4. ANSØGERNE

Dette afsnit har til formål at give en karakteristik af ansøgerne til projekterne under Ordningen Børn

og Unge. Den appellerer til de landbrugsrelaterede ungdomsorganisationer, og dermed ligger ordnin-

gen i forlængelse af aktiviteterne i den tidligere programperiode. Det er landboorganisationerne, 4h

og Landboungdom, som står for hovedparten af ansøgningerne, og deres ansøgninger udgør også en

forholdsmæssig stor andel af det samlede tilsagnsbeløb i ordningen. Men støtten søges også af for-

eningslivet og kulturinstitutioner i landdistrikterne.

Tabel 3.4. Eksemler på ansøgere

Agri Nord

Aktivt Børneliv i Klitmøller

Billum Sogneforening

Blenstrup Gymnastikforening

Bornholms 4h

Bornholms Landbrug

Bornholms Skivenner

Bredebro Lokalråd

Danmarks Landboungdom

Dansk Volleyball Forbund

Hejrede Friluftsgaard

Kulinarisk Sydfyn

Kulturgruppen i Jyderup

Landboungdomscentret

Landbrugets Samfundskontakt

Landforeningen Natur & Ungdom

Livstræet

Museum Salling

Måle Fortælle Teater

Ore sogn Lokalråd

Partnerskab med Nydanskere

Roskilde Dyrskue

Rådet for Agroindustri

Skærbæk Fritidscenter

Ungdomskontor Midtvest

Økhavets Smakkecenter

106

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

3.5. KENDETEGN VED PROJEKTERNE

I det følgende beskrives kortfattet nogle kendetegn ved projekterne.

ktiviteter for børn og unge i landdistrikterne, der vedrører kvalitet i fødevarer, smag og ernæring.

Dette indsatsområde mobiliserer madskoler og madoplevelser i mange formater. Der er også made-

vents for børn på festivaler, dyrskuer o.l.

Aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne, der vedrører bevægelse, motion og sundhed.

Her er

realiseret en lang række projekter, ikke mindst motionsbegivenheder for børn og unge og ofte også

familierne. De lægges eksempelvist i forbindelse med byfester og idrætsbegivenheder. Der er også en

række brugerinddragende projekter, som sigter mod, at børn og unge selv er med til at udvikle deres

motionsfomer og skabe varige netværk omkring sport og bevægelse. Indsatsområdet omfatter desu-

den sundhed og kost, ofte knyttet sammen med motionsaktiviteter og madskoler med fokus på sund

livsstil. Mange af aktiviteterne udnytter landdistrikternes potentialer ved, at de afvikles udendørs.

Aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne, der vedrører friluftsliv, natur og miljø.

Under dette

indsatsområde gennemføres især lejraktiviteter og ture med forskellige indgangsvinkler og temaer.

Der afvikles også mere fagligt orienterede konferencer og udviklingsorienterede aktiviteter.

Aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne, der vedrører erhverv knyttet til landdistrikterne.

Denne del er i høj grad en videreførelse af aktiviteter i det traditionelle 4h- og Landboungdoms-ar-

bejde. Det omfatter eksempelvist dyrskueaktiviteter for børn og netværksaktiviteter. Der indgår læ-

ringsarrangementer og gårdbesøg, hvor børn og unge får en relation til dyr og landbrug. Enkelte pro-

jekter handler om arbejdsmiljø og sikkerhed for børn og unge, som arbejder med i landbruget.

Aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne, der omhandler teater og musik, billedkunst og me-

dier.

Her støttes i høj grad børn og unges konkrete inddragelse i skabende processer, som resulterer i

forestillinger, udstillinger og udgivelser. Nogle af aktiviteterne er igangsat i sammenhæng med land-

distriktsorienterede festivaler og begivenheder.

Aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne, der omhandler demokrati, folkestyre og integration.

Disse aktiviteter knytter sig tæt til foreningslivet, hvor det i høj grad handler om at inddrage unge og

skabe et rum, hvor de kan bidrage til styring og udvikling af foreningsaktiviteter. Samarbejder med

flygtningecentre m.v. kan også støttes.

Kurser og kompetenceudvikling, der relaterer sig til et eller flere af områderne ovenfor.

Der gennem-

føres mange instruktørkurser, som skal ruste unge og unge voksne til at tage del i det frivillige arbejde.

I modsætning til projekter under ”Attraktive Levevilkår” kunne børn-og-unge projekter omfatte en-

keltstående begivenheder og arrangementer.

107

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

EKSEMPEL

Børn og Dyr på Bregentved.

Børnedyrskuet har været afholdt siden 1969. På børnedyrskuet dyster op

imod 250 børn sammen med deres kæledyr om den eftertragtede Bregentvedpræmie eller deltager i

andre 4H aktiviteter. For mange 4H´er er dyrskuet ”den store eksamen” efter flere måneders forbere-

delse i 4H hvor de har lært om pasning og pleje af deres kæledyr. Hvert år besøger 15.000 – 17.000 gæster

børnedyrskuet. Mange besøgende kommer, fordi det er en tradition – de kom der som børn med deres

forældre – nu tager de deres børn med til dyrskuet, for at give dem en god oplevelse.

År:

2011

- Tilsagn:

94.910 kroner

EKSEMPEL

Fra Fjord til Bord - kogeskole for børn ved Limfjordens bredder.

Projektet er gennemført af Foreningen

for Fjordkultur. Formålet var at give børn et kendskab til Limfjordens fødevarer. Oplevelserne ved fjorden

skulle også lære børnene at klare sig i naturen. Der skulle etableres et tilhørsforhold, som bevirker, at de

vender tilbage – hele livet. Mange børn har deltaget, og begivenheden er blevet et tilbagevendende

emne på Limfjordsmuseets årskalender. Der er skabt mange nye samarbejdsrelationer blandt andet gen-

nem projektet, især er aktiviteterne omkring muslinger styrket i de seneste år. Limfjordsmuseet har væ-

ret operatør på projektet, men der er mange og stadigt styrkede relationer til for eksempel turistforenin-

gen, handelsstandsforeningen og vækstrådet.

År:

2010

- Tilsagn:

221.500 kroner

3.6. ORDNINGENS RELEVANS

Ordningens relevans skal vurderes dels ud fra, om den matcher problembilledet i landdistrikterne, dels

ud fra støttemodtagernes holdning til potentialerne i landdistrikterne. Ordningen rettet mod Børn og

Unge skal især ses i lyset af den demografiske udvikling i landdistrikterne. KL’s undersøgelse Danmark

i Forandring (2014) viser, at aldersfordelingen i landdistrikterne har en tendens i retning af højere

aldersgennemsnit og færre børn. Børnekvoterne for 2004 og 2014 vises på kortene neden for. De illu-

strerer, at der i programperioden er en yderligere tendens til, at børnefamilierne bosætter sig i oplan-

det til de større byer og ikke i de egentlige landdistrikter og i yderområderne. Det hænger blandt andet

sammen med udviklingen i brede og varierede servicetilbud til målgruppen, som har de bedste udvik-

lingsvilkår i tættere befolkede områder.

108

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Ordningen Børn og Unge har relevans i forhold til at arbejde med at skabe, udvikle og fastholde at-

traktive tilbud for og sammen med børn og unge. Sådanne attraktive tilbud og vilkår forudsættes også

at være af betydning for forældrenes vurdering af landdistrikternes attraktivitet, og dermed er tilbud-

det til børn og unge et element i bosætningsdagsordenen.

Ordningen retter sig også mod ungdomsårgangene. Også for denne gruppe har der fundet en bevæ-

gelse sted i retning mod byerne. Der peges ofte på, at den demografiske udvikling med færre unge i

landdistrikterne er et svar på, at uddannelsestilbuddene centraliseres og transportmulighederne tyn-

der ud (Sørensen et al, 2014; Danske Regioner, 2011). Set i det lys kan ordningen måske bidrage til at

understøtte landdistrikternes attraktivitet for unge og måske få flere af dem, herunder også flere res-

sourcestærke af dem, til at blive boende på landet eller vende tilbage efter endt uddannelse.

En analyse fra Damvad (2014) viser, at unge gerne vil have indflydelse på deres hverdag og det om-

råde, som de bor i. Men det er nødvendigt, at der er strukturer og institutionelle rammer, som moti-

verer og engagerer.

109

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Kilde: KL (2014)

Landboorganisationerne m.v. har gennem en lang årrække gennemført børne- og ungdomsaktiviteter,

herunder i 4h og Landboungdom. Ordningen har understøttet dette arbejde, som blandt andet skal

motivere børn og unge til at styrke den langsigtede interesse for landbruget som erhverv og karriere.

Med brede formål og indsatsområder medtænker ordningen, at antallet af jobs i landbruget har været

faldende (Realdania et al, 2016), og at landbruget for hovedparten af børn og unge opvokset på landet

ikke længere er den sandsynlige uddannelses- og karrierevej. Ordningen har dog givet mulighed for at

understøtte arbejdet for at skabe sammenhænge mellem de traditionelle tilgange til ungdomsarbej-

det og nye vinkler, hvor natur, miljø og fødevarer spiller en rolle.

LAG-koordinatorer og –bestyrelsesformænd er ikke direkte spurgt om synspunkter på ordningen

”Børn og Unge”, idet den administreres centralt. Men de er i spørgeskemaundersøgelsen spurgt om

deres holdning til relevansen generelt af aktiviteter for børn og unge, og dermed kan de bidrage til at

forstå betydningen af at gøre noget for målgruppen i landdistrikterne. De 62 respondenter i undersø-

gelsen finder dette fokus på børn og unge relevant: 42 % (26) finder det i høj grad relevant, 44 % (27)

finder sådanne indsatser i nogen grad relevante.

Hvad siger støttemodtagerne om relevans og attraktivitet af Ordningen Børn og Unge? Tabel 3.5. be-

kræfter, at de støttemodtagere, som har svaret på undersøgelsen, i høj grad opfatter ordningen som

110

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

relevant ud fra deres egne udviklingsbehov og potentialer. Attraktiviteten af ordningen fremstår også

som tilsvarende høj i spørgeskemaundersøgelsen.

Tabel 3.5: I hvilken grad opfatter du ordningen "Børn og Unge" som RELEVANT og ATTRAKTIV ud fra egne udviklingsbehov

og -potentialer?

Relevant

I høj grad

76 %

(19)

24 %

(6)

(0)

100 %

(25)

Attraktiv

76 %

(19)

24 %

(6)

(0)

100 %

(25)

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Ved ikke

Total

Man kan således konkludere, at selv om ordningen er blevet nedlagt, så er de formål og aktivitetstyper

som den støttede relevante.

3.7. EFFEKTER

3.7.1. Indledning

Ordningen Børn og Unge stoppede i 2011, og den har af den grund en lav prioriteringsstatus i sluteva-

lueringen. Derfor bygges denne gennemgang af effekter fortrinsvist på udsagn fra udpluk af spørge-

skemaundersøgelsen blandt støttemodtagere med supplement af enkelte interviews med støttemod-

tagere. Endvidere drages midtvejsevalueringens konklusioner ind.

3.7.2. Antal børn og unge

Ordningens gode resultater afhænger af, om aktiviteterne mobiliserer og aktiverer mange børn og

unge. Den beregnede effekt for ordningens to første år sammenholdt med forventningerne ex ante

viser, at ordningen faktisk når godt ud. Man kan sammenholde med, at der iværksættes en del mindre

111

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

projekter, og at mange af dem realiseres i fora med en god medlems- og brugerbase herunder idræts-

foreninger og skoler.

Tabel 3.6: Beregnede (ex ante) og realiserede effekter for programperioden 2007-2009

Effekttype

280 projekter for børn og unge

Kilde: Midtvejsevalueringen

Ex ante beregnet

for 07-13

28.000 personer berørt

Realiseret

For 07-09

37.988

% af forventet for

2007 - 2009

136

Adskillige projekter er meget åbne og inviterende, og der er endvidere en række publikumsbaserede

aktiviteter, herunder teaterforestillinger og dyrskueaktiviteter. Støttemodtagerne kommenterer i

spørgeskemaanalysen, at det er med til at skabe brede kontaktflader.

3.7.3. Effekter for livskvaliteten i landdistrikterne

De 25 respondenter har forholdt sig til, hvordan projekterne påvirker vigtige sider af livskvaliteten.

Der er tale om et lavt antal respondenter, men tendensen vises i Tabel 3.7. Her ses, at projekterne

efter aktørernes opfattelse gør noget for at opretholde kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne.

Det ses også, at de finder, at dette er med til at bevare områderne som attraktive bosætningsområder.

Tabel 3.7: I hvilken grad har projektet bidraget til at skabe bedre livskvalitet i landdistrikterne med særlig vægt på børn

og unge?

I nogen

grad

I ringe

grad

Ved

ikke/ikke

relevant

I høj grad

Slet ikke

Total

Projektet har medvirket til at redde en luk-

ningstruet servicefunktion for børn og unge i

landdistriktet

Projektet har skabt en ny servicefunktion for

børn og unge i landdistriktet

Projektet har medvirket til at redde kultur- el-

ler fritidstilbud for børn og unge i landdistrik-

tet

Projektet har skabt en nye kultur- eller fritids-

tilbud for børn og unge i landdistriktet

(1)

17 %

(4)

(2)

39 %

(9)

30 %

(7)

100 %

(23)

26 %

(6)

39 %

(9)

(2)

13 %

(3)

13 %

(3)

100 %

(23)

30 %

(7)

39 %

(9)

(1)

13 %

(3)

13 %

(3)

100 %

(23)

39 %

(9)

17 %

(4)

17 %

(4)

13 %

(3)

13 %

(3)

100 %

(23)

112

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

I høj grad

I nogen

grad

I ringe

grad

Slet ikke

Ved

ikke/ikke

relevant

(1)

Total

Projektet har betydet, at landdistriktet er

mere attraktivt for tilflyttere

Projektet har betydet, at lokale organisatio-

ner, som ikke tidligere har arbejdet sammen,

nu arbejder sammen

Projektet har betydet aktivering af flere frivil-

lige

Projektet har betydet, at folk i lokalområdet

har lært hinanden bedre at kende

Projektet har betydet, at børn og unge er

kommet til at kende lokale fødevarer bedre

Projektet har betydet en bedre sundhedstil-

stand blandt børn og unge i landdistriktet

35 %

(8)

48 %

(11)

(2)

(1)

100 %

(23)

26 %

(6)

35 %

(8)

26 %

(6)

13 %

(3)

(0)

100 %

(23)

30 %

(7)

30 %

(7)

30 %

(7)

17 %

(4)

35 %

(8)

48 %

(11)

26 %

(6)

52 %

(12)

17 %

(4)

17 %

(4)

13 %

(3)

13 %

(3)

17 %

(4)

(0)

(2)

13 %

(3)

(0)

(1)

22 %

(5)

(1)

100 %

(23)

100 %

(23)

100 %

(23)

100 %

(23)

EKSEMPEL

Kost krop og kreativitet.

Landsbyrådet, skolen og idrætsforeningen i Skallerup-Vennebjerg-Lønstrup

”Havtornens Rige” har igangsat projekter, der har til formål at fastholde og tiltrække familier med børn,

herunder ”Kost, krop og kreativitet i Havtornens Rige”. Projektet går ud på at sætte fokus på kost og

motion, og der iblandes kreative aktiviteter, som spiller sammen med områdets image som kunsthånd-

værkermekka. Der sigtes på at skabe et et unikt sammenhold mellem børn, men også mellem forældre,

bedsteforældre, foreningsliv, idrætsliv, seniorer, tilflyttere og erhvervsliv. Det er med til at give tryghed i

børnenes hverdag også, når de færdes uden for skolen. Sådanne kontakter anføres at give helhed, sam-

menhæng og kvalitet i børnenes liv i de 3 landsbyer. Det understøtter bestræbelserfor at få lys og liv i

husene, men også for at bevare et aktivt handels- og turistliv. Landsbyerne er udnævnt til Årets Landsby

2011,

projektet

har

bidraget

til

opnå

denne

anerkendelse.

År:

2009

- Tilsagn:

19.805 kroner

113

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

3.7.4. Projekternes nyhedsværdi

Projektaktørerne er også spurgt om, i hvor høj grad projekterne er omfattet af en nyhedsværdi. Ho-

vedparten mener, at det er tilfældet. Den spændvidde, som illustreres i Tabel 3.8, siger noget om, at

projekterne ofte implementeres af erfarne organisationer, som vælger at komme ud i nye områder.

Tabel 3.8: Projektets nyhedsværdi

I høj grad

I nogen

grad

I ringe

grad

Slet ikke

Ved ikke

Total

I hvilket omfang er projektet nyt for ansø-

ger?

I hvilket omfang er projektet nyt for lokal-

området, som det implementeres i?

I hvilket omfang er projektet nyt i det

hele taget (koncept/ide ikke set før)?

I hvilket omfang har støtten betydet, at

nyhedsværdien er større, end den ellers

ville have været?

44 %

(11)

56 %

(14)

32 %

(8)

44 %

(11)

28 %

(7)

40 %

(10)

(2)

12 %

(3)

(0)

(2)

(1)

(2)

100 %

(25)

100 %

(25)

100 %

(25)

52 %

(13)

28 %

(7)

(1)

12 %

(3)

100 %

(25)

EKSEMPEL

4Hs kæledyrskørekort

er et samarbejde mellem 4H, Dansk Landbrug og LandboUngdom, hvor børn i al-

deren 8-14 år kan tage kørekort til hund, kat, fugl, kanin eller marsvin. Kæledyrskørekortene bliver af-

holdt forskellige steder rundt om i landet. Det er op til de enkelte 4h-klubber at vælge, hvordan de afhol-

der det. Børnene bliver undervist af dygtige og erfarne undervisere, hvor der blandt andet er besøg af en

dyrlæge og andre fagfolk. Aktiviteten er et forsøg på at systematisere og videreudvikle arbejdet med børn

og dyr og at sikre en høj kvalitet. Projektet ligger i klar forlængelse af traditionerne i børne- og ungdoms-

arbejdet på landet.

År:

2009

- Tilsagn:

215.820 kroner

114

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

3.7.5. Effekter for lokalområdernes sammenhængskraft

Børn og unges levevilkår hænger tæt sammen med vilkårene generelt for befolkningen. Aktiviteter for

børn skaber ofte god sammenhængskraft i lokalområderne, fordi de også bringer forældrene sammen

og er netværksskabende i en bredere forstand. Der findes ikke direkte spørgsmål om sammenhængs-

kraft. Men projektaktørerne er spurgt ind til, i hvilken grad at de har oplevet interesse fra lokalområdet

for deres projekt. Det har 14 ud af de 25 i høj grad og 11 i nogen grad. Det understreges i kommenta-

rerne til dette spørgsmål, at skolerne og daginstitutionerne i høj grad er omdrejningspunkt om for-

midling af projektet, og at de indgår som garanter for, at projekternes aktiviteter får en lokal gennem-

slagskraft. Et teaterprojekt blev indstillet til kommunens kulturpris, og det skabte også en medieinte-

resse. Respondenten finder, at dette ledte til en større offentlighed og interesse.

Et andet projekt nævner: ”projektet

har adstedkommet nye synergiskabende samarbejdsrelationer i

lokalområdet, der på mange måder har overflødiggjort den oprindelige forening til fordel for mere

effektive samarbejdsrelationer. ”

EKSEMPEL

Cirkus Sundhed i Klitmøller.

Over en uge trænede en gøglertrup børn fra børnehaven og skolen i cirkus.

Temaet var motion og kost, og der var også fokus på det sociale samvær. Der indgik sunde fødevarer som

rekvisitter i forestillingen. Børnene lavede pausemad, der var masser af spændende motion og motorik

bygget ind i forestillingen. Den blev vist for familie og venner. Projektet er ikke videreført i denne form.

Men det blev demonstreret, at skole og børnehave kan samarbejde, og det blev endnu mere en realitet

efter projektet, hvor skole og børnehave blev til friinstitutioner under samme tag og ledelse.

År:

2009

- Tilsagn:

22.500 kroner

3.8. ORDNINGENS EFFEKTIVITET

3.8.1. Indledning

I dette afsnit ses der på nogle effektivitetselementer for de 25 projekter, hvor respondenter har be-

svaret spørgeskemaundersøgelsen, herunder på i hvor høj grad projekterne ville være realiseret også

uden støtte. Endvidere vurderes, om projekterne efter egen opfattelse er kommet i mål.

115

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

3.8.2. Målopfyldelse og dødvægt

Af 25 projekter i spørgeskemaundersøgelsen har de 19 efter deres egen opfattelse i høj grad opnået

at opfylde projektets primære mål og de resterende 6 i nogen grad. Vanskeligheder handler blandt

andet om muligheden for at rekruttere frivillige til at løfte nogle af opgaverne i implementeringen.

For at vurdere projekternes afhængighed af landdistriktsmidlerne, er de også spurgt om, hvor stor en

del af projektet der ville være realiseret, hvis der ikke kunne opnås støtte, jf Tabel 3.9 og Tabel 3.10.

Det ses, at projektaktørerne mener, at de er ganske afhængige af støtten. Merværdien kommer blandt

andet til udtryk i følgende udsagn.

”Flere penge giver mulighed for mere socialt fællesskab med over-

natninger, film og pizza. De unge har fået et fantastisk sammenhold. Forestillingerne fik mere og bedre

PR. Forestillingerne fik bedre scenografi.

”

” (Uden støtte)… var vi kun nået ud til halvt så mange skoler

og havde generelt ikke slået et så stort brød op. ” ”Vi har kunnet ansætte undervisere. ”

Tabel 3.9. Hvor stor en del af projektet ville være realiseret, hvis der ikke kunne opnås støtte fra Landdistriktsprogrammet?

Procentandel

Ingen

44 %

(11)

20 %

(5)

20 %

(5)

(2)

(0)

(2)

100 %

(25)

1-25%

26-50%

51-75%

76-99%

Hele investeringen

Total

3.8.3. Projekternes størrelse og tidsmæssige gennemførelse

Som det fremhæves i Landdistriktsprogrammet, har landdistrikterne demografiske udfordringer, og

der er brug for en hurtig og massiv indsats for børn og unge. I Tabel 3.10 ses, i hvor høj grad støtten

har bidraget til at gøre projekterne større eller fremskynde dem.

116

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Tabel 3.10. Kontrafaktiske vurderinger om projektrealiseringen

Har støtten medført, at pro- Har støtten medført, at pro- I hvor høj grad var projektet

jektet er blevet fremskyn-

jektet er større, end det el-

afhængig af støtten

det?

lers ville have været?

I høj grad

24 %

(6)

24 %

(6)

(1)

24 %

(6)

24 %

(6)

100 %

(25)

48 %

(12)

32 %

(8)

(1)

12 %

(3)

100 %

(25)

84 %

(21)

16 %

(4)

(0)

100 %

(25)

I nogen grad

I ringe grad

Slet ikke

Ved ikke

Total

For de relativt få projekter, som indgår i spørgeskemaundersøgelsen, synes ordningen især at have

haft positive konsekvenser for projekternes størrelse. Aktørerne peger på en stor afhængighed af

midlerne og noterer, at de som foreninger har en begrænset økonomisk kapacitet. En aktør fra et

innovativt projekt mener:

”Undervisning er tidskrævende i nye projekter, hvor alt skal opfindes fra

bunden. Netværk og samarbejde med øvrige tager tid at etablere, passe og vedligeholde, så i nye

projekter er det tidstunge faktorer.”

Et andet projekt peger på den professionalisering, som er sket

lokalt ved, at man har købt virkeligt dygtige instruktører ind til at træne de unge lokale instruktører.

Endelig nævner en respondent, at støtten fra landdistriktsmidlerne har været løftestang til også at få

bevillinger fra andre fonde og kilder.

117

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

3.9. PROCESSERNE MED ANSØGNING OG GENNEMFØRELSE

3.9.1. Indledning

Dette afsnit kommer ind på forskellige sider af implementeringen af Ordningen Børn og Unge. Ansøg-

ningerne sendes direkte til NaturErhvervstyrelsen, og ordningen gennemføres således ikke efter

Leader-metoden. Begrundelsen herfor skal søges i traditionerne i børn- og ungearbejdet i landboor-

ganisationerne og vigtigheden af at sikre, at funktionsduelige institutionelle strukturer kan viderefø-

res, og at indsatser også kan gennemføres på tværs af geografi.

Karakteren og effektiviteten af denne proces belyses her fra støttemodtagernes side med primært

afsæt i spørgeskemaanalysen, og der henvises endvidere til interviewresultater fra midtvejsevaluerin-

gen.

3.9.2. Ansøgningsprocessen

Selv om Ordningen Børn og Unge ikke administreres gennem Leader-metoden, så har en tredjedel (9)

af respondenterne i undersøgelsen alligevel indhentet information om ordningen fra LAG-koordinato-

rerne, og 2 har brugt Netværkscentret. Ellers anvendes andre informationskilder, herunder især i kol-

legiale kredse. Nogle projektansøgere har brugt LAG-systemet i ansøgningsfasen, men de fleste har

ikke. Det fremhæves i midtvejsevalueringen, at mange ansøgere i 4h, Landboungdom og landbofor-

eningerne kender godt til børn-og-ungearbejde, og ved hvordan en god ansøgning skrives.

Tabel 3.11 om projektets første faser viser endvidere, at ansøgerne er delte omkring effektiviteten i

sagsbehandlingen, herunder om der blev ydet den tilstrækkelige assistance og hjælp. Flere af dem

uddyber, at de har mødt store problemer af bureaukratisk karakter.

” Det er alt for bøvlet og ikke

arbejdet værd, selvom vi fik nogle gode ting ud af det.”

En af respondenterne skriver, at der var god

hjælp hos sagsbehandlerne i styrelsen i ansøgningsfasen, men at det blev meget besværligt i

afrapporterings- og udbetalingsfasen.

Samlet set synes regelsættet for ordningen at byde på hovedbrud for ansøgerne. De spørger, om det

er nødvendigt for små projekter drevet af frivillige at blive mødt med så komplekse systemer.

”Det er

meget, meget frustrerende at møde mega bureaukrati, når bevillingen er relativt lille og drives af fri-

villige. Kassereren har personligt lagt penge ud i over et år. Og telefoniske kontakter med NaturEr-

hvervstyrelsen har givet indblik i yderst ineffektiv sagsbehandling. Det har taget os noget tid at komme

os over det. ”

Tabel 3.11 illustrerer også udfordringerne med med- og mellemfinansiering.

118

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Tabel 3.11. Hvorledes har du som projektansøger vurderet ansøgningsprocessen

I høj grad

80 %

(20)

(1)

I nogen

grad

20 %

(5)

24 %

(6)

24 %

(6)

I ringe

grad

(0)

20 %

(5)

16 %

(4)

Slet ikke

(0)

48 %

(12)

44 %

(11)

Ved

ikke/ikke

relevant

(0)

(1)

12 %

(3)

Total

100 %

(25)

100 %

(25)

100 %

(25)

Ideen til projektet var helt min/vores egen

Ideen til projektet kom fra samarbejdspartnere

Ideen til projektet er en konsekvens af lokal

udviklingsplan

Det skriftlige materiale har givet mig de oplys-

ninger, jeg havde brug for (Her tænkes på ek-

sempelvis på informationsmateriale på rele-

vante hjemmesider, vejledninger mv.)

Jeg har oplevet sagsbehandlingen af min an-

søgning som effektiv og nem

Der har været udfordringer i forhold til medfi-

nansiering i projektet

Der har været udfordringer i forbindelse med

mellemfinansiering af projektomkostninger

Der har været udfordringer med at sætte sig

ind i og forstå krav og regler i landdistriktspro-

grammet

NaturErhvervstyrelsen har været hjælpsomme

undervejs i min ansøgningsproces

20 %

(5)

48 %

(12)

20 %

(5)

(2)

(1)

100 %

(25)

20 %

(5)

24 %

(6)

24 %

(6)

24 %

(6)

20 %

(5)

24 %

(6)

48 %

(12)

32 %

(8)

44 %

(11)

20 %

(5)

24 %

(6)

12 %

(3)

12 %

(3)

(2)

16 %

(4)

32 %

(8)

(2)

20 %

(5)

16 %

(4)

24 %

(6)

(0)

(2)

12 %

(3)

(2)

20 %

(5)

100 %

(25)

100 %

(25)

100 %

(25)

100 %

(25)

100 %

(25)

3.9.3. Implementering og projektafslutning

Under realiseringen af projekterne er de 25 respondenter ikke løbet ind i særlige samarbejdsmæssige

og tekniske problemer. Det er de bureaukratiske krav, som fylder i respondenternes besvarelser. En

af respondenterne redegør udførligt for, hvordan styrelsen giver meget korte svarfrister, men

efterfølgende selv lader sagerne ligge i månedsvis og henviser til medarbejdernes stress,

sagspuklernes størrelse og en manglende kapacitet. Denne ansøger understreger, at dette har givet

alvorlige økonomiske og praktiske problemer i foreningen.

Problemer med revison og omkostningerne hertil tages op således:

”Revisionsomkostningen var alt

for stor. Revisionen havde meget lidt indsigt og besynderlige krav, til en meget høj pris.”

Et projekt var

119

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

udtaget til særlig kontrol:

”Rigsrevisionen så på projektet pga. politisering - meget ubehageligt og

ressourcekrævende.”

Tabel 3.12. viser, at der er en vis grad af usikkerhed i forhold til ønsket om at ansøge om landdistrikts-

midler igen.

Tabel 3.12 Hvorledes har du som projektansøger vurderet processen under implementering og afslutning?

I høj grad

I nogen

grad

20 %

(5)

16 %

(4)

I ringe

grad

24 %

(6)

24 %

(6)

Slet ikke

Ved

ikke/ikke

relevant

12 %

(3)

16 %

(4)

Total

Der har været samarbejdsmæssige udfordrin-

ger i projektet

Der har været tekniske udfordringer i gen-

nemførelsen af projektet

Det har været en udfordring, at væsentlige

projektomkostninger af formelle grunde ikke

kan finansieres af projektmidler

Der har været udfordringer med afrapporte-

ringen (slutrapportering)

Der har været udfordringer med at få udbeta-

lingerne hurtigt nok

Der har været udfordringer med bemærknin-

ger og krav ved kontrolbesøg

Jeg vil OGSÅ i fremtiden søge om LAG-midler

(1)

40 %

(10)

40 %

(10)

100 %

(25)

100 %

(25)

12 %

(3)

40 %

(10)

16 %

(4)

20 %

(5)

12 %

(3)

100 %

(25)

24 %

(6)

44 %

(11)

16 %

(4)

16 %

(4)

28 %

(7)

(1)

(2)

24 %

(6)

32 %

(8)

12 %

(3)

16 %

(4)

20 %

(5)

(2)

36 %

(9)

32 %

(8)

(1)

12 %

(3)

32 %

(8)

28 %

(7)

100 %

(25)

100 %

(25)

100 %

(25)

100 %

(25)

120

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

3.10. EVALUERINGSKONKLUSIONER FOR BØRN OG UNGE

3.10.1. Indledning

Analyserne ovenfor giver et indblik i mange sider af Ordningen Børn og Unge. I denne opsamlende

konklusion for ordningen formuleres først styrkerne ved ordningen. Herefter opsummeres forhold,

som kan betragtes som udfordringer og fokuspunkter for implementeringen af den fremtidige landdi-

striktsindsats.

3.10.2. Styrker ved Ordning Børn og Unge

Af styrker ved Ordningen Børn og Unge skal fremhæves følgende:



Ordningens relevans er stor set i lyset af de demografiske udviklingsudfordringer i landdistrik-

terne og i forhold til udvikling i service- og kulturudbuddet for målgruppen.

Ordningen har i den tid, hvor den har fungeret, ledt til igangsættelse af relativt mange projek-

ter, og deres indhold er overbevisende i forhold til ordningens formål og målgruppens behov.

Der er i mange projekter tilsyneladende en stor fornyelse og kreativitet, og de giver udtryk for

muligheder for at bidrage til en god sammenhængskraft med de landdistrikter, hvori de reali-

seres. Efter projektaktørernes mening kommer man i mål med projekternes mål og leverer de

ønskede effekter.

Med ordningen videreføres og videreudvikles arbejdet med børne- og ungearbejdet i landbo-

organisationerne, men i takt med landbosamfundets strukturudvikling suppleres formål og

potentiel ansøgergruppe på en hensigtsmæssig vis. På den måde inddrages livskvalitet for

børn og unge bredere.

Indsatser og aktiviteter, som med lukningen ikke længere kan realiseres i denne ordning, vil

for størstepartens vedkommende kunne indgå i aktiviteter under ordningen ”Attraktive Leve-

vilkår”.



3.10.3. Svagheder



Ordningen Børn og Unge tiltrak flere, men mindre projekter end forventet. Samlet set var det

svært at sikre et tilstrækkeligt træk på midlerne, og problemerne forstærkedes af, at forholds-

vist mange projekter blev helt eller delvist annulleret.

121

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013



Projektaktørerne finder ordningens administration alt for kompliceret, bureaukratisk og tids-

krævende. De kritiserer sagsbehandlingen for at være uigennemsigtig og langsom, og de frem-

hæver også problemerne med med- og mellemfinansiering som alvorlige. Mange erklærer, at

de ikke agter at søge ordningen igen af disse årsager.

Men det synes som om, at det til rådighed værende informationsmateriale ikke har været

tilstrækkeligt til at få alle projekterne gnidningsløst gennem forvaltningsmøllen, især ikke for

projekter, som ikke har et bagland i landboorganisationerne. Der er behov for enten en for-

enkling og/eller bedre vejledning.



122

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

4. EVALUERING AF LEADER-AKSEN – AKSE 4

4.1 FAKTA OM LEADER-AKSEN

FORMÅL

LEADER-aksen støtter den lokalt forankrede institutionelle ramme, som skal bistå

med implementeringen af hovedparten af Akse 3. Formålet med indsatsen er –

med brug af LEADER-metoden - at sikre et strategisk fokus på integrerede og in-

novative aktiviteter med henblik på at skabe nye arbejdspladser og bedre leve-

vikår i landdistrikterne.

De Lokale Aktionsgrupper (LAG’erne). Samarbejdsprojekter kan også søges af virk-

somheder, enkeltpersoner, offentlige myndigheder og foreninger

LAG opbygger en udviklingskapacitet og skaber interne og eksterne strategiske

samarbejder, og med brug af LEADER-metoden arbejder de med en lokal sammen-

hængskraft og mobilisering → LAG’erne udarbejder lokale udviklingstrategier

→Netværkscentret understøtter LAG’ernes arbejde med viden og information →

LAG’erne stiller sig til rådighed i forbindelse med rådgivning og sparring om kon-

krete projekter → LAG’erne behandler og indstiller projektforslag → LAG’erne føl-

ger op og informerer om planer og om opnåede resultater, og de viderefører bre-

dere perspektiver i udviklingsarbejdet

MÅLGRUPPER

INTERVENTIONSLOGIK

INDSATSOMRÅDER

Drift af den lokale aktionsgruppe, kompetenceudvikling og informations-

kampagner

Gennemførelse af samarbejdsprojekter

JUSTERINGER SIDEN MIDT-

Ingen væsentlige ændringer.

VEJSEVALUERING

REGELSÆT

Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling

af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrik-

terne (ELFUL) og Lov nr. 316 af 31/03/2007 om udvikling af landdistrikterne (Land-

distriktsloven).

BEK nr 490 af 30/05/2007 om oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under

landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013 med senere ændringer.

Der kan ansøges om op til 100 % medfinansiering af driften af LAG’erne.

123

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

4.2 EVALUERINGSSPØRGSMÅL OG -METODE FOR LEADER-AKSEN

Denne rapport indeholder en evaluering af de aktiviteter, som foregår i akse 4 under de to foranstalt-

ninger 1) Drift af den lokale aktionsgruppe, kompetenceudvikling og informationskampagne (Kode

431) og 2) Gennemførelse af samarbejdsprojekter (Kode 421). Endvidere behandles spørgsmål om-

kring Netværkscentrets samarbejde med LAG’erne og deres bidrag til realiseringen af mål og metoder

i akse 4.

Evalueringsspørgsmålene er organiseret under de fire hovedgrupper:



Relevans, hvor der ses på begrundelsen for det institutionelle system og brugen af LEADER-

metoden

Output og resultater, som redegør for etablering af LAG’erne samt typer af samarbejdspro-

jekter, som er kommet i stand

Effekter og målopfyldelse, hvor ordningens implementering sammenholdes med LEADER-me-

toden og lokal kapacitetsopbygning

Effektivitet, hvor man ser på sammenhængene mellem output, effekt og ressourceforbrug.

Der henvises til Bilag 2 i den tværgående rapport for en mere deltaljeret oversigt over evaluerings-

spørgsmålene.

Der er i evalueringen af denne ordning anvendt flere forskellige og hinanden supplerende metoder,

svarende til de midtvejsevalueringen anvendte:



Interviews med 5 LEADER-koordinatorer og –bestyrelsesmedlemmer

Interviews med 2 medlemmer af overvågningsudvalget

Interviews med nuværende netværkscenter-medarbejdere

Desk research af bekendtgørelser, vejledninger m.v. samt forskningsbaserede dokumenter

om LEADER-metoden

Gennemgang af udvalgte lokale udviklingsstrategier, opfølgninger mm.

Gennemgang af tre tilfældigt udvalgte samarbejdsprojekter

Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse til LAG-korordinatorer og bestyrelsesformænd med i alt

62 gennemførte besvarelser.

124

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Tabel 1.1: Input og output fra gennemførte spørgeskemaundersøgelse blandt LAG-koordinatorer og -bestyrelsesformænd

Antal unikke numre (dublet-

ter fratrukket)

Antal besvarede skemaer

Svarprocent

62 %

Statistisk usikkerhed, %

7,8 %

I metodebilaget til den tværgående evaluering (bilag 1) findes en læsevejledning for hvordan den

statistiske usikkerhed skal forstås.

4.3 ØKONOMISKE NØGLETAL FOR GENNEMFØRELSEN

I programperioden 2007-2013 er der etableret og idriftsat LAG’er efter de geografiske afgrænsninger,

som er angivet i BEK nr 490 af 30/05/2007. Tabellen viser, at der i perioden er udmøntet 151 konkrete

tilsagn til i alt 50 LAG’er. Der er i samme periode givet tilsagn til 50 samarbejdsprojekter.

Tabel 1.2. Tilsagn og annulleringer under LEADER-aksen

Ordning

Drift af LAG’er

Samarbejdsprojekter

Total

Kilde: Udtræk af BTAS

Antal tilsagn

156

211

Antal annulleringer

Antal godkendte tilsagn om

tilskud

151

201

I Tabel 1.3. er ordningens økonomiske implementering opgjort. Her ses, at driften til LAG’erne følger

intentionerne, men der finder udbetalingerne per januar 2016 er mindre end budgetteret.

Tabel 1.3. Operationel målopfyldelse (antal tilsagn og tilsagnsbeløb)

Mål 2007-2013:

Antal

LAG’er

Mio. kr. offentlige

investeringer

Realiseret i alt 2007-2013:

Antal LAG-

tilsagn

Mio. kr. til-

sagn

Målopfyldelse % af mål:

% af antal til-

sagn

% af

tilsagn

Drift af LAG’er

Samarbejdsprojekter

170,3

0,76

156

107,3

1,6

284 %

110 %

63 %

211 %

Kilder: BTAS og Statusrapport 2014 og FOI (2010)

Kommunerne har medfinansieret LAG’ernes arbejde. Der er ikke en samlet opgørelse af omfanget

heraf.

125

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

4.4 ANSØGERNE

Som forudsat i ordningen er der afsat driftsmidler til de LAG’er, som blev etableret i medfør af forord-

ningen, landdistriktsloven og bekendtgørelsen. LAG’erne dækker de udpegede LAG-områder. Elleve

af LAG’erne er kombinerede LAG og FLAG (under Fiskeriudviklingsprogrammet).

Midlerne til samarbejdsprojekter er i samtlige tilfælde bevilget til LAG’erne.

4.5 KENDETEGN VED LAG’ERNES DRIFT

Midlerne til drift af LAG’erne kan afvendes til aflønning af koordinator og til relaterede driftsudgifter.

Der kan også afholdes udgifter i forbindelse med analyser og undersøgelser i lokalområdet samt til

information og markedsføring om aktiviteterne og udviklingsstrategien. Endelig kan driftsmidlerne an-

vendes til uddannelsesaktiviteter for LAG-koordinatorer og LAG-bestyrelsesmedlemmer. Der findes

ingen samlede opgørelser over anvendelsen af midlerne på disse udgiftsområder.

I spørgeskemaundersøgelsen er koordinatorer og bestyrelsesformænd bedt om at beskrive, hvilke op-

gaver, som de har varetaget i programperioden. Deres svar fremgår af Tabel 1.4.

Tabel 1.4: Hvilke arbejdsopgaver varetog du som koordinator/bestyrelsesformand?

Koordinatorer

Administrative opgaver

Kontakt til Netværkscentret for LAG'en

100 %

(29)

100 %

(29)

97 %

(28)

97 %

(28)

100 %

(29)

97 %

(28)

93 %

(27)

Bestyrelsesformænd

42 %

(14)

21 %

(7)

88 %

(29)

33 %

(11)

24 %

(8)

88 %

(29)

30 %

(10)

Kontakt til lokalbefolkningen

Rådgivning i forbindelse med implementering af projekter

Assisterede projektholdere

Forberedte oplæg til bestyrelsen

Faciliterede og understøttede nye projektansøgninger

126

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Tabel 1.4. viser, at koordinatorerne har ydet en indsats på alle de nævnte områder. I kommentarerne

og interviewene bemærker flere, at de har opdyrket og nogen gange også været medudviklere på

projekter og her også knyttet kontakter og gødet jorden for supplerende finansiering. En af respon-

denterne nævner, at som enmandsbetjent sekretariat skal man være indstillet på at udføre simpelthen

alle opgaver.

Bestyrelsesformændene opfatter sig som bindeled til befolkningen og til projektansøgerne. De har

gode muligheder herfor, fordi de typisk bestrider andre tillidsposter i kommunalbestyrelse og forenin-

ger. Men mange af formændene har tilsyneladende også været inde og løse praktiske opgaver. Kon-

takten til Netværkscentret er mest koordinatorernes arbejdsområde. I kommentarerne nævner be-

styrelsesformændene deres rolle som arbejdsgivere for og sparringspartnere med LAG-koordinato-

rerne. Det understreges i et interview, at koordinator og bestyrelsesformand i høj grad samarbejder

som et team. En enkelt af bestyrelsesformændene fungerede som stand-in for koordinator i en peri-

ode, hvor man ikke havde en sådan. Det viser noget om forventningerne til en fleksibel arbejdsform

for både koordinatorer og formænd.

En aktiv anvendelse af LEADER-metoden til at skabe udvikling og fremdrift i lokalområdet er en helt

afgørende programforudsætning. I den danske lovgivning lægges der i høj grad vægt herpå. I Landdi-

striktsprogrammet fremhæves de gode erfaringer med denne metode fra den forrige programperi-

ode. I metoden indgår følgende arbejdsprincipper:

1: Områdebaserede lokale udviklingsstrategier:

En områdebaseret fremgangsmåde tager udgangs-

punkt i et lille, homogent, sammenhængende område, ofte karakteriseret af fælles traditioner, en lokal

identitet, en følelse af tilhørsforhold eller fælles behov og forventninger. Områdebaseret betyder i al

væsentlighed lokalt.

2: Bottom-up-metode.

Dette indebærer, at de lokale er med, når der skal træffes beslutning om stra-

tegi og fastlæggelse af prioriteringer for deres lokalområde.

3: Offentlig-private partnerskab,

herunder udmøntet i en lokal aktionsgruppe. En LAG er et originalt

og vigtigt særtræk ved LEADER-metoden, hvor man søger at styrke tværgående alliancer både i den

institutionelle infrastruktur og i de konkrete projektaktiviteter.

4: Fremme af innovation.

Nye og innovative indfaldsvinkler til udviklingen af landdistrikter skal frem-

mes.

5: Integrerede aktiviteter for flere sektorer.

Leader er ikke et sektorudviklingsprogram. Den lokale ud-

viklingsstrategi skal være baseret på flere sektorer. Aktiviteter og projekter under de lokale strategier

skal om muligt kædes sammen og koordineres under en helhedsbetragtning.

127

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

6: Netværk.

Der skal ske en udveksling af resultater, erfaring og knowhow mellem LAG’er, landdistrikts-

aktører, organisationer og administrationer, som har en andel i udviklingen af landdistrikter, uanset om

de modtager støtte fra Landdistriktsprogrammet eller ej.

7: Samarbejde.

Samarbejde går et skridt videre end netværk. LAG’erne gennemfører fælles projekter

med andre LAG’er og aktører, herunder i andre regioner i Danmark og udlandet

Næsten alle - 87 % - af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen siger, at de bevidst har arbejdet

efter LEADER-metoden. 10 % ved ikke, om de gør det, herunder 4 bestyrelsesformænd og 2

koordinatorer. Den manglende helt utvetydige fokus på metoden forklares af en af respondenterne:

”LEADER-metoden er på mange måder identisk med den måde, foreninger og frivillige arbejder på,

uden at man nødvendigvis er bevidst om, at det er efter en konkret metode.”

Andre nævner også, at

de søger at tilpasse metodevalget til opgaverne, og at der er mange tilgange i en aktiv projektmagers

værktøjskasse.

Der indgår i undersøgelsen en række spørgsmål om oplevelsen af fordele og potentialer i LEADER-

metoden, og besvarelserne fremgår af Tabel 1.5.

Blandt de, som bevidst bruger LEADER-metoden, er der en overvejende opfattelse af, at den virker

efter hensigten. Især fremhæves mobiliseringen af lokalbefolkningen som et vigtigt udbytte. Men me-

toden synes også at kunne bidrage til, at der kommer nye vinkler på landdistriktets potentialer og

ressourcer. De svageste effekter ses i forhold til samarbejde og erfaringsudveksling på tværs af geo-

grafier og sektorer, men respondenterne finder dog, at der kan opnås resultater også på dette om-

råde.

128

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Tabel 1.5. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn…

Enig

LEADER-metoden har bidraget til, at

der er skabt flere projekter på tværs

af institutioner, sektorer, virksomhe-

der osv?

LEADER-metoden har fremmet nye

indfaldsvinkler til udviklingen i landdi-

strikterne?

LEADER-metoden har betydet, at lo-

kalbefolkningen i almindelighed er

blevet engageret i arbejdet med at

fremme udviklingen i landdistriktet?

Den lokale aktionsgruppes arbejde

gennem LEADER-metoden har bety-

det, at naturmæssige, kulturelle, hi-

storiske og økonomiske potentialer

udnyttes bedre?

Delvis

enig

Hverken /

eller

Delvis

uenig

Uenig

Ved ikke

Total

45 %

(28)

26 %

(16)

15 %

(9)

(1)

(2)

10 %

(6)

100 %

(62)

48 %

(30)

24 %

(15)

11 %

(7)

(3)

(1)

10 %

(6)

100 %

(62)

60 %

(37)

21 %

(13)

(4)

(2)

(1)

(5)

100 %

(62)

48 %

(30)

27 %

(17)

13 %

(8)

(1)

(5)

100 %

(62)

Enig

LEADER-metoden har fremmet viden-

spredning på tværs af institutioner,

sektorer, virksomheder osv?

LEADER-metoden har fremmet en er-

faringsudveksling med aktører i andre

landdistrikter?

LEADER-metoden har tilført reel mer-

værdi til lokalområdet sammenlignet

med andre metoder og tilgange?

Delvis

enig

35 %

(22)

Hverken /

eller

15 %

(9)

Delvis

uenig

(3)

Uenig

Ved ikke

Total

34 %

(21)

(2)

(5)

100 %

(62)

34 %

(21)

31 %

(19)

11 %

(7)

(4)

(5)

10 %

(6)

100 %

(62)

53 %

(33)

23 %

(14)

10 %

(6)

(2)

(1)

10 %

(6)

100 %

(62)

Respondenterne giver yderligere kommentarer til dette spørgsmål, og her kan man med LAG-

koordinatorernes ord især observere bidraget til den lokale mobilisering:

”De mange lokale

partnerskaber omkring projekterne har sendt opmærksomhed ud i lokalområdet om en stærk og

lokalfunderet samarbejdsform, der udfordrer 'det vi plejer' og genererer nye ideer. Partnerskaber på

tværs af forvaltninger og foreninger har givet grobund for nye lokale ildsjæleprojekter, og samarbejdet

129

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

mellem LAG og det lokale erhvervsnetværk har skabt opmærksomhed på mulighederne for at

igangsætte nye udviklingsprojekter i mikrovirksomheder, som ellers ikke let finder finansiering.” ”Der

har været en bivirkning af LEADER-metoden, som jeg vil kalde kompetenceudvikling for de lokale

aktører i at tænke strategisk og i samlet udviklingsstrategi.” ”De tilgængelige ressourcer rækker

længere og giver langt større ejerskab og stolthed.”

LEADER-metoden synes at give en merværdi sammenlignet med andre fremgangsmåder i udviklings-

arbejde. Denne konklusion understøttes af Thuesen og Nielsen (2012). Deres undersøgelse peger

blandt andet på, at

”det selvstyrende lokale led, som aktionsgrupperne repræsenterer, giver en bedre

projektudvælgelse, fordi det bygger på et lokalkendskab og en bedre forankring i lokalsamfundet. Og

metoden styrker processen fra idé til projektgennemførelse ved at åbne op for samarbejder, som ellers

ikke vil blive etableret. Processen bidrager også til at indlejre og sprede viden, som kan medvirke til, at

nye initiativer og projekter igangsættes. ”

(p. 7). I Thuesen og Nielsens rapport nævnes også merværdi

i form af en lokal ansvarlighed, større synlighed, adgang til supplerende finansiering og styrkelse af

lokal identitet.

En af koordinatorerne fremhæver i et interview, at resultaterne blandt andet opnås ved en god tilret-

telæggelse af arbejdet. Informationsmøder forud for ansøgningsrunder gør processen både synlig og

effektiv, og det kan spare både LAG’erne og projektansøgere for unødigt arbejde.

Nogle af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen mener dog også, at noget trækker merværdien

nedad, og det illustreres i følgende citat:

”LEADER-metoden skaber engagement og optimisme i land-

distrikterne. Men styrelsens, EU’s og Netværkscentrets kontrolsystemer ødelægger fuldstændig

LEADER-metodens opbygning og tankegang. ”

En anden respondent fremhæver, at der i dagligdagen

på grund af tidsnød kommer til at gå for meget sagsbehandling i aktiviteterne, mens det udadvendte

og engagerende arbejde for både koordinator og bestyrelse ikke helt kommer op i det ønskede gear.

4.6 KENDETEGN VED SAMARBEJDSPROJEKTERNE

Der er implementeret 50 samarbejdsprojekter, alle lanceret af LAG’erne. Projekterne er relativt små,

hvor det største var et tilsagn på 100.000 kroner og det mindste godt 7.000 kroner. I det følgende

beskrives kortfattet nogle kendetegn ved projekterne.

Samarbejder med udenlandske LAG’er.

Projekterne handler om erfaringsudveksling og inspiration,

herunder undersøgelse af muligheder for at iværksætte senere opfølgninger med mere konkrete pro-

jekter. Projekterne betyder endvidere, at LAG-koordinatorer og –bestyrelsesmedlemmer kan deltage

i konferencer og møder i udlandet, hvor lokalt udviklingsarbejde er på dagsordenen, og hvor der er

130

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

mulighed for networking med perspektiver både på det korte eller den længere sigt. En af de inter-

viewede formænd nævner, at det konkrete projekt var hovedopgaven, men der kom sideeffekter ved,

at den lokale landboforening fik en vigtig kontaktflade, som den arbejder videre med.

EKSEMPEL

Europæisk samarbejde om biodiversitet.

Projektet skal udvikle muligheder og koncepter for at placere

bistader på offentlige steder for hermed både at styrke biodiversiteten og linke op til erhvervsudvikling,

turisme, landskabsudvikling m.v. LAG-Lolland har i forbindelse med projektet aflagt besøg hos udenland-

ske projektdeltagere, med hvem man har udviklet en arbejdsmetode til at styrke biodiversitet. Der er

også udarbejdet et koncept til en fælles website. Der har dog kun i mindre grad fundet en udmøntning

sted af projektet i bi-relaterede aktiviteter på Lolland. Så vidt LAG-Lolland kunne bedømme, arbejdede

LAG’erne i de andre lande med noget større bevllinger, og de er efterfølgende gået et skridt videre med

ideerne i projektet. LAG-Lolland har fortsat kontakt med nogle af de europæiske LAG’er, som man star-

tede samarbejdet med.

År:

2011

- Tilsagn:

40.000 kr plus 20.000 kroner

Samarbejder mellem danske LAG’er.

Sådanne samarbejdskonstellationer har ofte meget konkrete og

tematisk afgrænsede formål, eksempelvis et tangsamarbejde mellem Bornholm og Småøerne. Der er

også, som udspringer af et geografisk fællesskab, for eksempel mellem de LAG’er, som ligger ved Gu-

denåen og Randers Fjord, og hvor man kan se gunstige samarbejdsmuligheder, blandt andet om tu-

risme. Målet med sådanne projekter er, at man kan iværksætte større projekter, som går på tværs af

geografier.

EKSEMPEL

Smagen af Kunsthåndværk

er et projekt, som har kørt i Vendsyssel over en række år. Ideen er at synlig-

gøre regionens kunsthåndværk og madkvaliteter med ét greb. Man drikker den gode lokaltproducerede

vin af glas pustet af glaskunstnerne. Råvarer fra fårene bliver til både dejlige pølser og skønne sweaters.

Der er begivenheder i alle hjørner af geografien, som fortæller om regionens kreativitet. Tiltaget bygger

på, at det ofte er de samme målgrupper blandt turister og lokalbefolkning, som både interesserer sig for

mad, kunst og kunsthåndværk. Med samarbejdsinitiativet er aktiviteterne udvidet fra kun at dække ét

lokalområde til at omfatte hele Nordjylland. De lokale aktører tog ideen til sig, og det drives videre efter

projektets afslutning, blandt andet med turismeorganisationerne som vigtige aktører. Projektet blev i

forbindelse med afrapporteringen afvist af NaturErhvervstyrelsen på grund af fejl i den måde, som regn-

skabet blev aflagt på. Projektet har af den grund givet anledning til meget stor frustration i de berørte

LAG’er, og de efterspørger mere rum for fleksibilitet i NaturErhvervstyrelsens sagsadministration.

131

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

År:

2009

- Tilsagn:

40.000 kr

4.7 LEADERAKSENS RELEVANS

4.7.1 Relevansen af programmets ordninger og foranstaltninger

Udviklingsstrategierne indeholder statistiske oversigter over den stedfundne udvikling i LAG’områ-

derne. Her peges der på udfordringerne i form af befolkningstilbagegang, strukturudvikling i erhvervs-

livet og svigtende grundlag for serviceforsyningen. Men de udpeger også på kvaliteter og styrker i

lokalområderne, som kunne danne basis for en udviklingsindsats. Udviklingsstrategierne demonstre-

rer således et fokus på konkrete lokale problemer og potentialer. Udviklingsstrategierne redegør også

for, hvordan der lokalt findes lokalt fællesskab, beredskab og udviklingsvilje, som er afgørende for, at

bottom-up strategier har en chance for at realiseres.

LAG’ens rolle er central i det samlede arbejde med at fremme landdistriktsudviklingen, herunder med

at etablere en udviklingsstrategi. Men koordineringen i sammenhængende politikker med andre poli-

tikområder i kommunerne og regionerne er også et af de svage punkter i mange udviklingsstrategier

(Thuesen et al, 2014). Udarbejdelsen af udviklingsstrategien og det at nå i mål med en strategi, som

er både realistisk og samlende, er en indikation på relevansen af LAG-systemet. Thuesen et al (2014)

fremhæver, at 2007-2013-programmet var første generation med dette greb, og at der var rum for

forbedring i forhold til at sikre en sammenhæng og relevans. Nogle af udviklingsstrategierne er da

også revideret i løbet af programperioden.

Som det i øvrigt fremgår ovenfor, opfatter koordinatorer og bestyrelser LEADER-metoden og dens

implementering i LAG-systemet som i helt overvejende grad formålstjenlig. Der ligger mange friheds-

grader i, hvordan man helt konkret og i praksis går til opgaven i LAG’områderne. Men i forhold til

implementeringen er LAG’erne bundet af Landdistriktsprogrammets foranstaltninger under Akse 3’s

”Attraktive Levevilkår” og ”Nye arbejdspladser”, indenfor hvilket de skal promovere, opdyrke, støtte

og kommunikere projekter.

Man ser af Tabel 1.6, at der inden for rammerne af ”Attraktive Levevilkår” er stor fokus på typer af

projekter, som understøtter liv og aktivitet. Det hænger godt sammen med intentionerne i LEADER-

metoden. Endvidere er det efter koordinatorernes og bestyrelsesmedlemmernes mening meget rele-

vant, at der bidrages til at forbedre basale servicefaciliteter for befolkningen. Dette understreges af

kommentarerne, som peger på, at service er af betydning for mulighederne for at sikre en bosætning.

Tabellen viser også, at ICT-satsninger anses for at være mindre relevante, formentlig fordi udviklingen

132

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

siden programperiodens start er gået i retning af en klart bedre digital kvalitet i de danske landdistrik-

ter. Infrastrukturaktiviteter får også en lidt mere beskeden relevansvurdering, muligvis fordi kommu-

nerne og andre fonde opererer inden for området og supplerer LAG’ernes indsatser.

Tabel 1.6. I hvilken grad opfatter du disse som relevante I forhold til netop dit landdistrikts særlige udviklingsbehov og –

potentialer i perioden 2007-2013? Indsatsområder vedrørende ”Attraktive Levevilkår”.

I høj grad

Etablering eller bevaring af servicefaciliteter i

lokalområdet

ITC eller bredbåndstjenester

Etablering af nye eller bevarelse af luknings-

truede servicefaciliteter af betydning for leve-

vilkårene i landdistrikterne

Etablering af faciliteter og gennemførelse af

aktiviteter af betydning for livet i landdistrik-

terne

56 %

(35)

15 %

(9)

53 %

(33)

I nogen

grad

32 %

(20)

18 %

(11)

23 %

(14)

I ringe

grad

(5)

24 %

(15)

10 %

(6)

Slet ikke

(1)

29 %

(18)

(5)

Ved ikke

(1)

15 %

(9)

(4)

Total

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

84 %

(52)

11 %

(7)

(1)

100 %

(62)

133

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

I høj grad

Etablering af netværk, der kan styrke samar-

bejde og sociale relationer i landdistrikterne

Renovering og sanering af bygningsmassen i

landsbyerne

Små miljøprojekter, herunder i parker og ved

veje

Bevarelse, genopretning og forbedring af na-

tur- og kulturarven

Formidling af natur- og kulturarven

Rekreativ infrastruktur i forbindelse med na-

turarven

Aktiviteter særligt rettet mod børn og unge

45 %

(28)

15 %

(9)

19 %

(12)

35 %

(22)

37 %

(23)

27 %

(17)

42 %

(26)

I nogen

grad

34 %

(21)

37 %

(23)

35 %

(22)

47 %

(29)

44 %

(27)

40 %

(25)

44 %

(27)

I ringe

grad

13 %

(8)

24 %

(15)

31 %

(19)

10 %

(6)

11 %

(7)

26 %

(16)

11 %

(7)

Slet ikke

(2)

19 %

(12)

11 %

(7)

(3)

(4)

(3)

(0)

Ved ikke

(3)

(2)

(1)

(2)

Total

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

Tabel 1.7. viser koordinatorernes og bestyrelsesmedlemmernes vurdering af relevansen for aktivitets-

typerne i ”Nye Arbejdspladser”. Her ses, at det at bidrage til at skabe og udvikle arbejdspladser får en

meget høj relevansvurdering, herunder især skabelsen af nye mikrovirksomheder og udnyttelsen af

turismepotentialer. Diversificering af landbrugsbedrifters aktiviteter ind i nye erhvervsområder og

støtte til forarbejdningsvirksomheders investeringer står med en lavere relevans. Kommentarerne

hertil antyder, at der har været tolkningsproblemer om reglerne, herunder uhensigtsmæssigheder i

forhold til medfinansieringsmuligheder.

134

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Tabel 1.7. I hvilken grad opfatter du disse som relevante I forhold til netop dit landdistrikts særlige udviklingsbehov og –

potentialer i perioden 2007-2013? Indsatsområder vedrørende ”Nye Arbejdspladser”

I høj grad

69 %

(43)

55 %

(34)

71 %

(44)

55 %

(34)

44 %

(27)

19 %

(12)

24 %

(15)

I nogen

grad

15 %

(9)

32 %

(20)

21 %

(13)

31 %

(19)

42 %

(26)

31 %

(19)

32 %

(20)

I ringe

grad

(5)

(2)

10 %

(6)

(4)

32 %

(20)

18 %

(11)

Slet ikke

(2)

(3)

(2)

(1)

(4)

(5)

18 %

(11)

Ved ikke

(3)

(1)

(2)

(1)

10 %

(6)

(5)

Total

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

Nyetablering af mikrovirksomhed

Udvikling af eksisterende mikrovirksomhed

Udvikling af mindre turismeaktiviteter

Rekreative infrastrukturer og overnatningsfa-

ciliteter

Markedsføring af turismeprodukter fra områ-

det

Diversificering af landbrugsbedrift ind i nye

aktiviteter

Investeringstilskud til forarbejdningsvirksom-

hed

Interviews med LAG-koordinatorer, sagsbehandlere i styrelserne og Netværkscentret viser, at

LAG’erne har fundet de politiske signaler om, at beskæftigelsesfremmende aktiviteter skulle nyde en

større bevågenhed, relevante, og de har aktivt søgt at efterleve dem. De er ikke uenige i vurderingen

af, at erhvervsudvikling kan sætte gunstige afledte virkninger i gang og dermed komme bredere leve-

vilkår til gode. En af de interviewede koordinatorer finder, at relevansen blev understøttet gennem et

samarbejde med erhvervskontorerne. Men hun fastholder dog, at servicefaciltiteter og levevilkårsak-

tiviteter ikke har mistet værdi og henviser til, at virksomheder i høj grad har opmærksomheden rettet

mod livskvaliteten for medarbejderne og deres familier.

4.7.2 Relevansen af set-up’et med Netværkscenter og LAG’er

Netværkscentret er LAG-systemets ”backing-funktion”. Netværkscentret varetager en række opgaver,

som skal sikre en kapacitetsopbygning omkring hele systemet og være bindeled til sagsadministratio-

nen i NaturErhvervstyrelsen og til organer i EU. Ud over at godkende LAG’erne og udviklingsstrategi-

erne samt at følge op på implementeringen, så skal Netværkscentret støtte LAG’erne med informati-

ons- og vejledningsmaterialer, inspiration m.v. Netværkscentret er en hotline for spørgsmål, herunder

ikke mindst om tekniske og lovgivningsmæssige forhold i de enkelte ordninger og indsatsområder.

135

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Netværkscentrets arbejde sigter også på, at LAG’erne skaber relationer på tværs, og at der herigen-

nem finder en gensidig læring sted, og at der skabes grundlag for fælles, større og mere ambitiøse

projekter. Der afholdes regelmæssige fællesmøder, som både er rammen om vidensdeling og udvik-

ling af samarbejdsrelationer.

Koordinatorerne og bestyrelsesformændene er ikke i slutevalueringens spørgeskemaundersøgelse

spurgt direkte om Netværkscentrets relevans. I midtvejsevalueringen fremgik det, at Netværkscentret

blev opfattet som relevant og nyttigt, og især var der en reference til, at centret i startfasen sikrede

en meget velkommen uddannelsesaktivitet for nye LAG-medlemmer og –koordinatorer i LEADER-me-

toden.

Under interviews med sagsbehandlere i styrelserne og med netværkscentermedarbejdere fremgik det

også, at LAG’erne opleves at have behov for støtte, og at de sætter pris på fællesarrangementerne.

Der er en hensigtmæssig arbejdsdeling mellem Netværkscentret og sagsbehandlerne i styrelsen, hvor

sagsbehandlerne kan ”passe driften”. Som vist ovenfor, benyttes systemet faktisk af især koordinato-

rerne og mindre af LAG-bestyrelsesmedlemmer, og det giver en god indikation af relevansen.

I en situation med decentraliseret projektopdyrkning på den ene side og centraliseret sagsadministra-

tion er det relevant med en paraplyfunktion, som på en fleksibel måde kan Netværkscentret være

LAG-ernes kontaktpersoner i København. Netværkscentret er også ministeriets vidensformidler ud i

landet. Som det bemærkes af et par af LAG-respondenterne, er dette – med al respekt for og aner-

kendelse af Netværkscentermedarbejdernes store engagement og professionalisme – en vanskelig

dobbeltrolle at administrere.

4.8 EFFEKTER

4.8.1 Indledning

LAG’er og Netværkscenter har som et sammenhængende og hinanden understøttende operationelt

system flere forskellige formål. Et ønske hovedeffekt er, at der finder en mobilisering af lokale pro-

jektpotentialer sted. Formålet er også at sikre, at projekter og aktiviteter bliver bedre og mere forny-

ende efter at have været en tur gennem LAG’ernes kvalitetssikring. Endvidere kan det som led i por-

teføljen af ønskelige effekter vurderes, om LEADER-aksen fremmer samarbejde både lokalt og ud af

områderne, og hvilken betydning dette samarbejde har.

Der foreligger i Landdistriktsprogrammet resultatindikatorer for LAG’ernes udbredelse og antallet af

projekter, som støttes. Med 55 LAG’er i landdistriktskommunerne med en befolkning på i alt 2.892.913

personer (2007), er målet om udbredelse nået. Med et antal på næsten 4.800 projekter under Attrak-

tive Levevilkår og Nye Arbejdspladser er LAG’erne som samlet institutionelt implementeringssystem

136

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

også nået i mål på de kvantificerede mål. Der er herudover ikke kvantificerede mål i landdistriktspro-

grammet for LAG’erne performance, som det konkrete arbejde og resultaterne kan holdes op imod.

4.8.2 Effekter for projektmobiliseringen

Det er en helt afgørende antagelse i programmet, at LEADER-metodens involverende bottom-up til-

gang mobiliserer lokale ideer og projekter, herunder måske nogle som ellers ikke ville have set dagens

lys.

Der findes ikke en opgørelse over projektideer, som af en eller anden grund ikke har bevæget sig fra

ide til ansøgning, og der findes heller ikke opgørelser over afslag, hverken i LAG’ernes behandling eller

i behandlingen i styrelsen. Adspurgt om, hvorvidt LAG’erne har noget at vælge mellem, svarer en af

de interviewede LAG-koordinatorer, at cirka mellem en fjerdedel og tredjedel af ansøgningerne til

LAG’en ikke blev videreindstillet til NaturErhvervstyrelsen. Hertil kommer projekter, som har været

under overvejelse, men ikke nåede frem til at ansøge. En anden koordinator har optalt, at 15 % af

projekterne blev afvist af LAG-bestyrelsen. En forholdsvist lav afslagsprocent begrundes med, at

mange projekter har været drøftet intensivt med LAG-koordinatoren på forhånd, og at urealistiske

projekter dermed aldrig blev til egentlige ansøgninger.

En af koordinatorerne anfører, at man som følge af det økonomiske tilbageslag i 2008 mærkede en

krisestemning i begyndelsen af programperioden. Krisen resulterede i en nervøsitet for at sætte noget

i gang. Det forplantede sig også til ikke-kommercielle aktiviteter og foreningerne. Der kom efterhån-

den gang i ansøgningsmængden, herunder også som følge af en opsøgende aktivitet, og set over pro-

gramperioden var der tilstrækkeligt med kvalitetsprojekter. Den styrkede fokus på arbejdspladser

ledte til en intensivering af samarbejdet med det lokale erhvervscenter, og hermed fik ansøgninger

under ”Nye Arbejdspladser” et ønsket boost, fortæller denne koordinator. En anden LAG satte gang i

et samarbejde med den lokale presse med henblik at skabe større opmærksomhed omkring LAG-mid-

ler blandt virksomhedsejerne, og det medførte meget tydeligt en tilgang af ekstra projekter.

En koordinator kommer frem til, at LAG’en hen gennem hele perioden har accepteret to tredjedele af

ansøgningerne, og det anses i den lokale kontekst for at være et godt grundlag for en prioritering. I

prioriteringen var det blandt andet vigtigt, at medfinansieringen var på plads, og at der var en sikker-

hed for, at der også (i de almennyttige projekter) var frivillige kræfter til at gennemføre dem. Denne

koordinator kan ikke i sit område se en krisetendens. Også efter, at fokus ændredes i retning af flere

jobskabende projekter, har der været tilstrækkeligt med projekter, og dette er sikret ved, at koordi-

natoren indgik i et samarbejde med erhvervshusene om formidling af mulighederne i ordningen.

Der synes således at være en tilstrækkelig projektansøgerinteresse for programmets ordninger inden

for Attraktive Levevilkår og Nye Arbejdspladser.

137

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Koordinatorerne og bestyrelsesformændene er i spørgeskemaundersøgelsen stillet en række andre

spørgsmål om deres mobilisering af lokale ideer, ressourcer og projekter. Der er givet tilsagn om til-

skud til næsten 4.800 projekter, og det er projekter, som LAG’erne i større eller mindre grad har været

med i udviklingen af. En af de interviewede koordinatorer nævner, at man med en aktiv medvirken i

projektudviklingen typisk har ”gearet” projekterne 6-7 gange med private midler og med støttekroner

fra andre fonde og ordninger. Der foreligger dog ikke samlet statistisk materiale, som kan knytte

LAG’ernes projektmodningsarbejde effektivt til hver enkelt ansøgning. Helt i tråd med LEADER-meto-

dens idé er processen præget af løbende kontakter og inspirationer, nogle gange løbende over en

længere periode, hvilket også aflæses af støttemodtagernes evalueringer af ”Attraktive Levevilkår” og

”Nye arbejdspladser”.

Særligt innovative projekter, hvor LAG’erne har spillet en mobiliserende og understøttende rolle, er

mange, og koordinatorernes og formændene har blandt andet nævnt følgende:



Gorilla Park, som er en turistattraktion på Sydfyn. Parken har ekspanderet på basis af gode

erfaringer og har nu også etableret sig uden for Vejle

Etablering og udvikling af multihuse i Simmersted, Jegerup, Fjeldstrup, Fole, Haderslev Næs

Rødding Æblets By, som har givet flere afledte projekter med meget bredt lokalt fundament,

baseret på æbler, forarbejdning, viden og engagement

Virksomheden Pusats udvidelse og modernisering af produktionsapparat med nye arbejds-

pladser til følge

Køle-, tappe- og labelling-udstyr til Bøllingsø Bryghus

Kulturmødet på Mors, som er blevet en varig ny folkemøde-event med sin egen profil

Allingåbro Hotels indretning med B&B, mødefaciliteter og butik

Havredal Praktiske Landbrugsskoles støtte til udfordrede unges alternative vej ind i spæn-

dende idrætsaktiviteter

Handbjerg Marina, som har udløst en meget stor frivillig indsats, og hvor marinaen efter rea-

liseringen har betydet aktivering af nye anvendelsesmuligheder og kvaliteter i området

Etablering af Fishing Lodge Denmark i forbindelse fisketurisme på Fyn

Tybjerghus Landsbykøbmand med integreret cafe.

Der er ikke et entydigt mønster i, hvad LAG-koordinatorerne og –formændene finder, er særligt inte-

ressante og perspektivrige projekter. Det er et udtryk for, at der er gode mobiliseringsmuligheder in-

den for mange tematikker, og det afspejler også lokale forudsætninger og den åbenhed, som kende-

tegner LEADER-metoden. Hermed bekræftes den typisk meget favnende tilgang i udviklingsstrategi-

erne.

138

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Der henvises til evalueringen af ”Attraktive Levevilkår” og ”Nye Arbejdspladser”, som går ind i mere

detaljerede undersøgelser af kendetegn ved projekterne og deres fornyelsespotentiale.

4.8.3 Samarbejdseffekter i lokalområdet

En meget central forventet effekt ved brug af LEADER-metoden er styrkelsen af det lokale samarbejde.

Når man samarbejder, skabes der muligheder for både at få konsolideret projekternes individuelle

effekter, men også at skabe synergier og afledte effekter. Koordinatorer og formænd er spurgt om,

hvordan den lokale håndtering med LEADER-metoden har påvirket forskellige sider af samarbejdet i

lokalområdet.

Som vist i Tabel 1.8 er der en meget stor tiltro til, at sådanne effekter for samarbejdet er nået.

Koordinatorer og formænd lægger vægt på inddragelse og indflydelse. Det uddybes blandet andet på

følgende måde:

”Der er skabt ejerskab til projekter, hvilket har givet et fortsat efterfølgende

engagement om projektet og om nye aktiviteter. I flere områder er der direkte udviklet flere projekter,

hvilket er kommet med baggrund i pilotprojektet i området.” ”Der udløses et enormt potentiale, når

lokale selv tager ansvar for udvikling. Der er lagt utallige timers frivilligt arbejde både i og omkring

projekterne. Stort set alle projekter tænkes ind i en lokal sammenhæng, og LAG'ens tilstedeværelse gør

netop, at folk opfordres til at tænke på tværs af virksomheder, lokalområder m.m. og hjælpes til at

lære af hinanden.” ”Projekterne når bredt ud, og det giver mange frivillige kræfter, lokalt ejerskab,

samarbejder på tværs af kommuner, økonomisk gearing, gensidig inspiration, større lokalt kendskab,

lyst til at løfte hinanden.” ”Vi sikrer, at vi får nye grupper med og ikke kun de, som vi ofte møder.”

139

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Tabel 1.8. Når du ser på LAG’ens projektportefølje i perioden 2007-2013, hvor enig eller uenig er du så i, at:

Enig

Den lokale håndtering af program-

gennemførelsen har ledt til øget lo-

kalt samarbejde?

Den lokale håndtering af program-

gennemførelsen har givet øget lokal

inddragelse?

Den lokale håndtering af program-

gennemførelsen har medført en hø-

jere grad af lokal indflydelse?

Den lokale håndtering af program-

gennemførelsen har medført en hø-

jere grad af lokalt ejerskab?

Den lokale håndtering af program-

gennemførelsen har medført øget

samarbejde mellem offentlige, pri-

vate og frivillige aktører?

Delvis

enig

11 %

(7)

Hverken

/ eller

(1)

Delvis

uenig

(2)

Uenig

Ved ikke

Total

81 %

(50)

(0)

(2)

100 %

(62)

82 %

(51)

15 %

(9)

(0)

(2)

100 %

(62)

84 %

(52)

11 %

(7)

(0)

(1)

(0)

(2)

100 %

(62)

85 %

(53)

(3)

(2)

(0)

(2)

100 %

(62)

63 %

(39)

29 %

(18)

(2)

(1)

(0)

(2)

100 %

(62)

Dette billede om samarbejde og synergi illustreres med konkrete eksempler i Thuesen og Nielsen

(2012). Opfølgningerne på udviklingsstrategier understøtter, at tilvejebringelsesprocessen for udvik-

lingsprocesserne har betydet en mobilisering og skabelsen af en vigtig legitimitet lokalt (Thuesen et

al, 2014). Der er kommet mange ideer på bordet, men strategisk kant og vilje til prioritering kunne

fremmes, ifølge undersøgelsen. Mange LAG’er har ændret tilgange undervejs og i den proces forbed-

ret deres udviklingsstrategier gennem programperioden, men Thuesen et al (2014) finder dog, at ud-

viklingsstrategierne kan komme til at udgøre et bedre instrument i målretning af landdistrikternes

politiker i en fremadrettet evaluering/opfølgning.

Der ses i Tabel 1.8 et lille forbehold i forhold til det sektoroverskridende samarbejde. Flere koordina-

torer og formænd skriver, at kommunalfuldmagten gør det vanskeligt at realisere projekter, hvor man

for eksempel skaber en samproduktion af serviceydelser i landsbysamfund. Men de synes også, at

akserne 1, 2 og 3 og foranstaltninger herunder er meget fastlåste med rigide krav til, hvem der kan

være støttemodtagere. Det betyder eksempelvist, at innovative og tværgående projekter inden for

bioøkonomi, fødevarer og i nogle turismeaktiviteter kan være svære at placere.

140

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

EKSEMPEL

Fødevareudvikling på Bornholm.

Gennem en længere årrække har regionale fødevarer stået helt cen-

tralt i øens udviklingsbestræbelser. Temaet har gennemsyret både LAG’en, andre erhvervsfremmeaktø-

rers og turismefremmens arbejde. Betydningen af samarbejde for at nå i mål med bestræbelserne for at

skabe en synergi og for at løfte nye projekter i gang er en del af visionen. LAG’en har således i en koordi-

neret indsats støttet gårdbutikker og fødevarefestival, men også paraplyaktiviteter som leder frem til det

ambitiøse madkulturhus. Fødevareaspekterne er også integreret i visioner om bæredytighed mere gene-

relt. Øen har i meget høj grad benyttet mad som et led i turismemarkedsføringen, og det er med til at

styrke synergien på tværs af sektorer. Den gensidige inspiration og store åbenhed om fødevarepotentia-

lerne har været afgørende for en iværksætterlyst, og der er påviselige successer inden for fødevaresek-

toren.

4.8.4 Samarbejdseffekter uden for lokalområdet

Der er givet tilskud til 50 samarbejdsprojekter, som skal knytte LAG’erne bedre sammen på tværs af

geografi både i Danmark og udlandet. Både de danske og de udenlandske samarbejdsprojekter synes

at have bidraget til kapacitetetsopbygningen i LAG’eren, de danske projekter øjensynlig med lidt min-

dre udbytte end de udenlandske samarbejdsprojekter. Dette kan ses i Tabel 1.9 og 1.10.

Tabel 1.9. Har din lokale aktionsgruppe samarbejdet med andre LAG'er I DANMARK med støtte fra ordningen? – Ja - Hvor

enig eller uenig er du.

Enig

Støtten har bidraget til, at vi har

fået mod på flere samarbejdspro-

jekter?

Støtten har tilskyndet til overfør-

sel af bedste praksis (best prac-

tice)?

Støtten har bidraget til kompe-

tenceudvikling?

Delvis

enig

33 %

(13)

Hverken /

eller

13 %

(5)

Delvis

uenig

(3)

Uenig

Ved ikke

Total

36 %

(14)

10 %

(4)

(0)

100 %

(39)

36 %

(14)

36 %

(14)

36 %

(14)

36 %

(14)

13 %

(5)

23 %

(9)

(3)

(1)

(2)

(1)

(0)

100 %

(39)

100 %

(39)

141

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Tabel 1.10. Har din lokale aktionsgruppe samarbejdet med andre LAG'er FRA UDLANDET med støtte fra programmet? –

Ja-Hvor enig eller uenig er du I følgende udsagn.

Enig

Støtten har bidraget til, at vi har

fået mod på flere samarbejdspro-

jekter?

Støtten har tilskyndet til overfør-

sel af bedste praksis (best prac-

tice)?

Støtten har bidraget til kompe-

tenceudvikling?

Delvis

enig

23 %

(3)

Hverken /

eller

15 %

(2)

Delvis

uenig

(0)

Uenig

Ved ikke

Total

54 %

(7)

(1)

(0)

100 %

(13)

46 %

(6)

62 %

(8)

38 %

(5)

23 %

(3)

(1)

(0)

(1)

(0)

(1)

(0)

100 %

(13)

100 %

(13)

EKSEMPEL

Madlandet i Vest

er udsprunget af initiativet Vestjyske Fødevarer og Oplevelser, der er et stort samar-

bejde på tværs af de fire kommuner Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Struer og Holstebro samt Region Midtjyl-

land. Formålet var at gøre Vestjylland til et fødevare- og oplevelsesland. Ideen gik på at koble fødevarer

og oplevelser sammen på nye spændende måder med afsæt i autenticitet, renhed, enkelthed og etik.

Projektet har forsøgt at spænde over flere erhvervsstøtteprogrammer og motivere fødevarerelaterede

erhverv til at tænke stort. Det betydet lancering af en række publikumsorienterede tilbud, herunder ture,

kogebøger m.v. Samarbejdet er fortsat, og det er yderligere udvidet geografisk Det er et godt eksempel

på LAG’ernes initierende kraft. Initiativet er evalueret, og der skønnes at være skabt 32 arbejdspladser i

de fødevarerelaterede erhverv.

4.9 LEADERAKSENS EFFEKTIVITET

4.9.1 Målopfyldelse

Med ordningen er LEADER-aksen et vigtigt faciliterende led, som skal være med til at bygge kapacitet

op til at håndtere projekter og aktiviteter i lokalområderne. LAG’erne er en hjørnesten i det lokale

udviklingsarbejde. På den umiddelbare resultatside kan man konstatere, at processen er forløbet som

forventet:



LAG’erne dækker de geografiske områder, som det forudsættes i programmet

LAG’erne har konstitueret sig som forudsat

LAG’ene har udarbejdet udviklingsstrategier, som efterfølgende er blevet godkendt

142

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013



LAG’erne har løbende mobiliseret projekter og ideer, som er resulteret i konkrete ansøgninger

i et samlet set tilstrækkeligt omfang og en tilfredsstillende kvalitet

LAG’erne har behandlet ansøgninger og sikret indstillinger til programmets foranstaltninger

LAG’erne har kommunikeret resultater og aktiviteter og samarbejdet med de lokale aktører

herom.

4.9.2 Dødvægt

Leder LAG’ernes indsats til en bedre og mere effektiv implementering af Landdistriktsprogrammets

akse 3, end hvis LAG-systemet ikke havde været der? Det fremgår af Tabel 1.11, at LAG-koordinato-

rerne og -formændene mener, at LAG-aktiviteterne har betydet flere og mere innovative projekter,

end det ellers ville være tilfældet. Det er ikke sikkert, at projekterne er blevet større end ellers muligt,

og dette kan skyldes, at de bygger på lokale forudsætninger og er tilpasset projektaktørernes kapacitet

og brugernes efterspørgsel. LAG-aktørerne finder også, at projekterne er hjulpet sikkert i havn. Der er

især en tiltro til, at vækstlaget i form af små projekter og (måske) små ansøgere får et ekstra skub

fremad. Det er blandt andet sådanne additionelle effekter, som retfærdiggør LAG’ernes ressourcefor-

brug.

Med indsatsen mobiliseres de lokale ressourcer. Men koordinatorerne og formændene er mere for-

beholdne i forhold til, om aktiviteten sætter gang i projekter på tværs af sektorer. Hvis der ikke sker

en fuld udnyttelse af projektpotentialerne lokalt, så skyldes det blandt andet regler og vilkår i pro-

grammet. Ligesom evalueringen fra projektansøgerne viser, så ser LAG’erne bureaukratiet som en

stærkt demotiverende faktor. Sagsbehandlingen i NaturErhvervstyrelsen italesættes i interviewene og

kommentarerne i spørgeskemaanalysen som et kafkask system. LAG-koordinatorerne er derfor meget

omhyggelige med at forklare mulige ansøgere om nødvendigheden af stor grundighed og tålmodig-

hed. Nogle projektaktører anfører over for LAG’erne, at de undgår ordningen, fordi de ikke ønsker at

håndtere bureaukratiet. Man kan hermed sige, at dette alt andet lige bidrager til at reducere risikoen

for dødvægt, idet ansøgninger så kun kommer fra aktører, der virkelig har brug for midlerne til at

realisere deres projekter.

LAG-koordinatorerne har naturligvis en partsinteresse i, at arbejdet fremstår med en additionel værdi.

Men de understøttes af medlemmer af overvågningsudvalget, som også finder, at der i langt de fleste

tilfælde gøres et godt stykke arbejde lokalt for at smidiggøre processerne for både ansøgere lokalt og

sagbehandlere centralt.

Hvis man ser på projektansøgernes vurdering af LAG’ernes indsats i forbindelse med implementerin-

gen af ”Attraktive Levevilkår” og ”Nye arbejdspladser”, så ses der også her en i overvejende grad po-

sitiv vurdering af LAG’erne arbejde, hvor de gør brug af de ydelser, som tilbydes. LAG’koordinatorerne

143

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

får ros for at hjælpe projektaktører i kritiske situationer, dvs. især når der er problemer med sagsbe-

handlingen i NaturErhvervstyrelsen. LAG’erne er ”oversættere” af information om vanskelige støtte-

vilkår, og de kompenserer for utilstrækkeligheder i vejledningsmaterialet. Der er dog også enkelte

kommentarer fra støttemodtagerne om dårlig rådgivning fra LAG’ernes side, hvor koordinatorer ikke

var klædt godt nok på.

Tabel 1.11. Når du ser på LAG’ens projektportefølje i perioden 2007-2013, hvor enig eller uenig er du så i, at:

Enig

Den lokale håndtering af program-

gennemførelsen har medført, at

der er igangsat flere projekter end

ellers muligt i lokalområdet?

Den lokale håndtering af program-

gennemførelsen har betydet, at der

er realiseret projekter, som ellers

ikke ville være realiseret?

Den lokale håndtering af program-

gennemførelsen har betydet, at der

er igangsat større projekter end el-

lers muligt?

Den lokale håndtering af program-

gennemførelsen har givet små pro-

jekter en chance, som de eller ikke

ville have?

Den lokale håndtering af program-

gennemførelsen har medført et hø-

jere gennemførelsesniveau for pro-

jekterne?

Den lokale håndtering af program-

gennemførelsen har medført, at

det lokale potentiale udnyttes

bedre?

Delvis

enig

Hverken

/ eller

Delvis

uenig

Uenig

Ved ikke

Total

87 %

(54)

(3)

(0)

(2)

(0)

(3)

100 %

(62)

87 %

(54)

(4)

(0)

(1)

(2)

100 %

(62)

53 %

(33)

31 %

(19)

10 %

(6)

(2)

(0)

(2)

100 %

(62)

74 %

(46)

13 %

(8)

(2)

(3)

(1)

(2)

100 %

(62)

65 %

(40)

23 %

(14)

(5)

(0)

(3)

100 %

(62)

81 %

(50)

11 %

(7)

(2)

(1)

(0)

(2)

100 %

(62)

144

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

Enig

Den lokale håndtering af program-

gennemførelsen har betydet en

ekstra fornyelse/innovation, som

der ellers ikke ville være opnået?

Den lokale håndtering af program-

gennemførelsen har resulteret i

flere projekter på tværs af er-

hvervsgrene (for eksempel land-

brug og turisme)?

Delvis

enig

Hverken

/ eller

Delvis

uenig

Uenig

Ved ikke

Total

66 %

(41)

21 %

(13)

(1)

(3)

(1)

(3)

100 %

(62)

35 %

(22)

27 %

(17)

15 %

(9)

(5)

(4)

(5)

100 %

(62)

Man kan sammenholde ”Attraktive Levevilkår” og ”Nye Arbejdspladser” med ordningen ”Børn og

Unge”. I ”Børn og Unge” var der en central sagsbehandlingsprocedure, og ansøgningerne skulle ikke

indstilles via LAG’erne. I Ordningen Børn og Unge kunne man se en lidt mere kritisk forholden sig til

sagsbehandlingsprocessen. Det kan være en indikation på, at LAG’erne faktisk leverer en velkommen

og sagsnær service til projektansøgerne, og at LAG-systemet dermed lever op til forventninger om en

additionalitet. Det skal også tages i betragtning, at ansøgere til Børn og Unge ofte er noget mere an-

søgningsvante foreninger end for eksempel virksomheder og organisationer, som søger ”Attraktive

Levevilkår” og ”Nye arbejdspladser”. Det understøtter yderligere denne indikation af en additionel

værdi af LAG-ernes funktioner.

LAG-systemet er en del af det samlede sagsbehandlingssystem, og der løses reelle screeningsopgaver

og projektevalueringer i LAG’erne, som ellers ville skulle finde sted hos de centrale myndigheder. Den

geografiske nærhed og et lokalkendskab må antages at gøre en projektbehandling enklere og dermed

potentielt lede til en ressourcebesparelse, hvilket understøttes af Thuesen og Nielsen (2012). Nogle

projektideer kan måske af formelle og andre årsager afvises allerede inden, at ansøger og det sagsbe-

handlende system bruger tid på den. Denne optimering af støttesystemet gennem LAG-ernes lokale

tilstedeværelse skal især ses i lyset af, at der er mange relativt små projekter, som får støtte under

akse 3.

LAG’erne har i alt håndteret omkring 5.000 sager frm til tilsagn. Hertil kommer ansøgninger, som ikke

er indstillet til NaturErhvervstyrelsen, og sager, som ikke er blevet til ansøgninger. Hver sag har således

i gennemsnit kostet omegnen af 10.000 strukturfondskroner. Det skal her bemærkes, at LAG’ernes

funktioner med LEADER-metoden også har en bredere mobiliseringsfunktion i lokalsamfundene. I det

perspektiv kan investeringen i dette led i gennemførelsen næppe betragtes som alarmerende stor.

145

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

4.10 SAMARBEJDET MELLEM LAG’ERNE OG NETVÆRKSCENTRET

4.10.1 Netværkscenter og LAG’er

På alle stadier i en programperiode er der en interaktion og et samarbejde mellem LAG’erne og Net-

værkscentret. Det blev tidligere vist, at koordinatorerne især er kernen i denne interaktion, som om-

fatter alle aspekter af implementeringen. Netværkscentret er behjælpeligt med råd i forbindelse med

dannelse af forening og udpegning af bestyrelse. Netværkscentret er det sted, hvor koordinatorerne

henter information for eksempel til udformningen af udviklingsstrategien, og det er da også Netværks-

centret, som godkender den. Løbende i forbindelse med LAG’ernes sagsbehandling kan de søge afkla-

ring på tvivlsspørgsmål omkring regler og vilkår. Endelig er der løbende inspiration at hente i møder

og kurser, hvor ideen er at indarbejde og udvikle brugen af LEADER-metoden og at skabe synergi og

samarbejdsrelationer på tværs af LAG’er.

Koordinatorer og formænd er spurgt om, hvor godt Netværkscentret har løst sin del af rollen, hvilket

fremgår af Tabel 1.12.

LAG-koordinatorerne og –bestyrelsesformændene giver generelt Netværkcentrets medarbejdere som

personer og kolleger gode karakterer for en helhjertet og professionel tilgang til opgaven, og flere af

dem beskriver en god kontakt og dialog i løbet af programperioden og en tilfredshed med møder m.v.

Som en interviewet udtrykker det:

”Det har været et fantastisk samarbejde om et monster af et sy-

stem. ”

Men det fremgår også af flere kommentarer, at vilkårene for arbejdet i Netværkscentret har

bidraget til, at Netværkscentret ikke altid har kunnet levere på opgaven, og især ikke i den sidste del

af perioden.

Tabel 1.12 illustrerer, at Netværkscentret ikke opnår topkarakterer for sin opgaveløsning, og især an-

føres vejledningsmaterialerne at være for dårlige. Under interviews med koordinatorer og formænd

uddybes med stærke vendinger som ”katastrofalt”, ”uprofessionelt”, ”forsinket” og ”ikke-opdateret”.

Netværkscentret tilskriver problemerne arbejdspres og færre ressourcer.

Netværkscentrets har leveret en udmærket skabelon til udviklingsstrategierne, men flere koordinato-

rer savnede mere inspiration til og rådgivning om det indholdsmæssige. Det var efterfølgende en stor

opgave for Netværkscentret at behandle og godkende udviklingsstrategierne. Lidt bedre står det til

med det akutte beredskab, og nogle af koordinatorer siger, at de har haft en god og tillidsfuld dialog

om at få løst spørgsmål.

LAG-koordinatorerne er fuldt ud opmærksomme på Netværkscentrets udfordringer, herunder de

dybe konsekvenser af Revionsrettens besøg i 2012 og overflytningen af Netværkscentrets aktiviteter

146

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i 2011. Begge dele skabte en diskontinuitet og en

ressourcemangel. En bemærkning, som kendetegner flere indspil i spørgeskemaanalysen:

”Kontinuerlige problemer pga. systemet, omstruktureringer, underbemanding, udskiftninger i

personale og top-down udfordringer; ikke mangel på vilje….” ”Sagsbehandlerne var selv fortvivlede,

og jeg forstår godt, at mange valgte at gå deres vej.”

Overflytningen af Netværkscentret fra

NaturErhvervstyrelsen til MBBL gjorde, at nogle af de direkte informationskanaler gik tabt.

Tabel 1.12. Netværkscentrets opgave er at bistå de lokale aktionsgrupper i forskellige henseender, herunder driftsspørgs-

mål, vejledning om støttemuligheder og kompetenceudvikling af grupperne. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn:

Enig

Netværkscentret har leveret en

målrettet rådgivning til min lokale

aktionsgruppe?

Netværkscentret har bidraget

med inspiration til udviklingsstra-

tegien?

Netværkscentret har været til-

gængeligt ved akutte problemstil-

ligner?

Netværkscentrets informations-

materialer og vejledninger har

været fyldestgørende?

Delvis

enig

32 %

(20)

Hverken /

eller

23 %

(14)

Delvis

uenig

15 %

(9)

Uenig

Ved ikke

Total

16 %

(10)

(4)

(5)

100 %

(62)

(4)

21 %

(13)

24 %

(15)

13 %

(8)

24 %

(15)

11 %

(7)

100 %

(62)

21 %

(13)

26 %

(16)

19 %

(12)

19 %

(12)

(5)

(4)

100 %

(62)

(2)

32 %

(20)

16 %

(10)

21 %

(13)

24 %

(15)

(2)

100 %

(62)

Selv om der er en opbakning omkring principperne i strukturen, så retter koordinatorer og bestyrel-

sesformænd således en kritik af Netværkscentrets aktiviteter, som i omfang og professionalisme ikke

altid svarer til forventningerne. Tabel 1.12, at viser tilfredsheden med kerneydelserne er noget blan-

det.

”Fra midten af programperioden (2010) og perioden ud gik det helt galt! Total mangel på overblik over

ressourcer, et hav af klager der ikke blev behandlet. Samlet medførte kaos hos NaturErhverv meget

store økonomiske tab hos LAG'erne. Dels tab for enkelte projektholdere, dels tab af uudnyttede støt-

tekroner. I forlængelse af dette kaos ophørte den tekniske vejledning stort set. Koordinatormøderne

endte med at være skueplads for uendelige diskussioner frem for fælles afklaring og dygtiggørelse af

koordinatorernes evne til at vejlede projektholderne.”

Denne respondent formulerer, hvad adskillige

andre koordinatorer og formænd også giver udtryk for i spørgeskemaundersøgelsen. Revisionsrettens

147

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

gennemgang af reglerne og skærpelse af den administrative praksis betød meget store frustrationer

lokalt, og sagsbehandlingstiderne blev meget lange. Især rejstes en kritik af, at regler blev ændret med

tilbagevirkende kraft. Selv om de administrative opstramninger ikke kunne tilskrives Netværkscentret,

så kom centrets servicetilbud på en kraftig prøve. Hverken NaturErhvervstyrelsen – eller for den sags

skyld LAG’erne - havde et kriseberedskab, der tilstrækkeligt hurtigt og effektivt kunne håndtere op-

stramningen. Denne opfattelse svarer til konklusioner af en intern unersøgelse gennemført af PA Con-

sulting Group (2013).

Man kan i øvrigt iagttage af kommentarer i spørgeskemaerne og af interviews, at nogle LAG-koordi-

natorer og –formænd ikke klart kan skelne mellem sagsbehandlernes og Netværkscentrets arbejdsop-

gaver og ansvar.

4.10.2 LAG’ernes udfordringer i samspillet mellem projekter og system

LAG-koordinatorerne har en rolle og opgave med at assistere projektaktørerne i projektansøgningsfa-

sen. Herved skal implementeringsprocessen af programmet smidiggøres. Det er en opgave, som de

løser helhjertet. De finder ifølge spørgeskemaundersøgelsen, at de i almindelighed har den fornødne

tid og kapacitet til det. I LAG’en går processen tilsyneladende i de fleste tilfælde glat. En af de inter-

viewede koordinatorer har dog nævnt, at hun også har brugt en del ubetalte ”interessetimer” på op-

gaven.

Tabel 1.13. Vi vil bede om din vurdering af udfordringer på forskellige stadier i projekternes implementering

Ikke en

Ved

udfordring

mange

nogle pro- få projek- for nogen ikke/ikke

relevant

projekter

jekter

ter

projekter

31 %

(19)

34 %

(21)

19 %

(12)

13 %

(8)

19 %

(12)

13 %

(8)

29 %

(18)

34 %

(21)

(0)

(1)

24 %

(15)

37 %

(23)

(1)

18 %

(11)

13 %

(8)

(1)

(2)

(3)

(1)

En udfordring for:

Total

de fleste

projekter

Ansøgningsskemaets indhold og

opbygning

Vejledningsmaterialer på skrift el-

ler på internettet

Den tid, som koordinator har til rå-

dighed til råd og vejledning

Sammenhængen mellem projektet

og udviklingsstrategien

47 %

(29)

47 %

(29)

(3)

(1)

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

148

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

de fleste

projekter

Koordinatorens eller bestyrelsens

faglige viden inden for projektets

område

Sagsbehandlingstiden i LAG'en

Sagsbehandlingstiden i MBBL/Na-

turErhvervstyrelsen/Erhvervssty-

relsen

Medfinansieringen

Mellemfinansiering af projektom-

kostninger

Forståelsen af regler og krav i pro-

grammet

Begrænsningen af omkostningsty-

per, som kan finansieres af pro-

jektmidler

Afrapportering

Bemærkninger og krav ved kon-

trolbesøg

Tiden fra afholdelse af udgifter og

til udbetalingerne fra ordningen

Tidsbegrænsningen for bevillingen

(1)

(2)

77 %

(48)

15 %

(9)

37 %

(23)

44 %

(27)

19 %

(12)

16 %

(10)

(5)

77 %

(48)

(4)

Ikke en

Ved

udfordring

mange

nogle pro- få projek- for nogen ikke/ikke

relevant

projekter

jekter

ter

projekter

(0)

(2)

18 %

(11)

45 %

(28)

31 %

(19)

29 %

(18)

29 %

(18)

27 %

(17)

16 %

(10)

13 %

(8)

18 %

(11)

15 %

(9)

21 %

(13)

(1)

27 %

(17)

18 %

(11)

15 %

(9)

32 %

(20)

29 %

(18)

23 %

(14)

(4)

39 %

(24)

47 %

(29)

31 %

(19)

(0)

(5)

(4)

11 %

(7)

11 %

(7)

23 %

(14)

(0)

24 %

(15)

34 %

(21)

39 %

(24)

(1)

(2)

13 %

(8)

15 %

(9)

(1)

10 %

(6)

(2)

(1)

(2)

(3)

(2)

16 %

(10)

(1)

(2)

En udfordring for:

Total

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

100 %

(62)

Koordinatorer og formænd er bedt om at vurdere de udfordringer, som projekterne løber ind i. Det

ses af Tabel 1.13, at bureaukratiet er det væsentligste kritikpunkt, og her stemmer LAG-koordinato-

rernes og –formændenes vurderinger overens med ansøgernes. Sagsbehandlingstiden er den helt

store synder, men også mangler ved ansøgningsmateriale og vejledninger synes at være graverende.

De finder forvaltningen kritisk, og her er lange udbetalingstider af særlig betydning. Koordinatorerne

og formændene oplever i lidt mindre grad, at der er problemer med andre forhold.

LAG’erne peger på, at den meget kraftige opstramning af sagsbehandlingen efter Revisionsrettens

gennemgang har gjort det sværere for projekterne og også mere tidskrævende for LAG’erne at udfylde

149

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

mobiliseringsrolle og facilitatorfunktionen i det samlede system. De finder især følgende krav og vilkår

belastende for den lokale opbakning til LAG: 1) at alle bilag skal indsendes, 2) at der skal indhentes

flere tilbud på for eksempel bygge- og anlægsarbejder, 3) at frivillige ikke må honoreres med selv me-

get små erkendtligheder, 4) at revisorer underkendes, 5) at der sker afkortning af støtten i tilfælde af

fejl, og 6) at klagesager så sjældent giver klager ret.

4.11 EVALUERINGSKONKLUSIONER FOR LEADERAKSEN

4.11.1 Styrker ved LEADERAKSEN

Af styrker ved LEADER-AKSEN skal især nævnes:



Opbygningen af LAG-systemet er sket efter programmets mål og forventninger, herunder

etablering af LAG-grupper, udarbejdelse og vedtagelse af udviklingsstrategier og igangsætning

af projektansøgningskadencer. Der har været mindre forsinkelser her, som har givet

programmet en forventet tomgangsperiode i 2007. LAG’erne har fungeret tilfredsstillende

stabilt og operationelt funktionsdueligt gennem hele perioden med et forventeligt niveau af

personaleudskiftninger m.v.

LAG’erne er blevet indarbejdet som en vigtig og anerkendt del af en lokal institutionel

udviklingsinfrastruktur. Processen med anvendelsen af LEADER-metoden har betydet en

mobilisering af den institutionelle kapacitet med mange foreninger og organisationer i

landdistrikterne. Både LAG’erne og NaturErhvervsstyrelsen giver udtryk for en høj grad af

værdsætning af LEADER-metoden.

Mobiliseringen har ledt til en udvikling af en tilstrækkelig stor og kvalitativt tilfredsstillende

projektportefølje inden for ordningernes formål. LAG’erne har demonstreret, at de er i stand

til at fremme projekter, hvor der er lokale potentialer og ressourcer, og de har fulgt

virkningsfuldt op på de politiske signaler i den sidste del af perioden om et større jobfokus.

Generelt finder LAG-aktørerne ordninger og indsatsområder relevante ud fra de potentialer,

som de møder i deres lokalsamfund.

På det personlige plan har været et tillidsfuldt samarbejde mellem LAG’erne og

Netværkscentret i hele perioden og en tilfredshed om den kollegiale vejledning og inspiration

samt styrkelsen af netværksarbejde.

150



ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013



LAG-koordinatorer og –formænd mener, at den lokale forankring og LEADER-metoden reelt

leder til en merværdi i form af styrket samarbejde, flere og bedre projekter og større

engagement. På grund af den lokale projektscreening og medudvikling kommer merværdien

også til udtryk i en mere effektiv sagsbehandling, end det ville være sandsynligt i en central

procedure.

4.11.2 Svagheder ved LEADER-AKSEN



Problemer i NaturErhvervstyrelsen med at skabe grundlag, etablere driftssikre systemer og

opbygge kompetencer og procedurer forplanter sig negativt ned til LAG’erne. De mener, at de

bruger meget tid på at håndtere følgevirkninger af forsinkelser og fejl. Koordinatorer og for-

mænd finder, at de lokalt står på mål for noget, som de reelt ikke har mulighed for at agere

på. De er stærkt utilfredse med NaturErhvervstyrelsens ledelseshåndtering af sin del af opga-

ven gennem hele programperioden, og især i den sidste del af perioden. Der går herved en

potentiel ekstra merværdi ved LEADER-metoden tabt.

Netværkscentret er en god brobyggende institution i LEADER-aksen, men vejledningerne var

forsinkede og utilstrækkelige, og derved er nogle mulige stordriftsfordele i aksen tabt på gul-

vet.

Akilleshælen lokalt er de mange små projekter. Mange ting ville på den ene side ikke komme

i gang i landdistrikterne uden, at disse muligheder for småskalaindsatser bliver grebet og ud-

nyttet. Men på den anden side savnes også et større antal overgribende, tværsektorielle og

samarbejdsorienerede projekter, som peger innovativt fremad. Både programvilkår og lokale

faktorer hindrer en fuld udnyttelse af tværgående synergier. Nogle LAG’ere har dog vist sig i

stand til at finde gode løsninger og fremgangsmåder, og de inspirerer andre.

LEADER-AKSEN fremstår i nogen grad som afkoblet og isoleret fra de andre lokale og regionale

erhvervs- og udviklingsfremmesystemer og fra kommunernes planlægning. LAG’erne søger

selv at skabe relevante koblinger, men der var i programperioden ikke altid en strategisk fokus

herpå. Dermed kan der mistes også noget additionel værdi.



151

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

5. REFERENCER

5.1. BILAG REFERENCER FOR LEADER

Den Europæiske Revisionsret (2010):

Gennemførelsen af LEADER metoden til udvikling af landdistrikterne. Sær-

berretning nr. 5.

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor.

http://www.europarl.europa.eu/meetdocs/2009_2014/documents/cont/dv/sr5_/sr5_da.pdf

FOI (2010).

Landbrugets økonomi 2010.

København: FOI.

Kommunernes Landsforening (2014).

Danmark i forandring.

København.

PA Consulting Group (2013).

Optimering af LAG-ordningerne. Indsatser til reduktion af gennemløbstider i sags-

behandlingen i LAG-ordningen.

Notat til Udvalget for Landdistrikter og Øer.

http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/ul%C3%B8/bilag/30/1298180.pdf

Thuesen, A. A., & Nielsen, N. C. (2012).

Merværdien af LEADER.

Esbjerg: Center for Landdistriktsforskning.

Thuesen, A. A., Ditlevsen, S. E., & Kromann, D. S. (2014).

Hen mod kommende projektprioriterings-og evalue-

ringsværktøjer for de lokale udviklingsstrategier. Opsamling og anbefalinger.

Esbjerg: Center for Landdistrikts-

forskning.

Thuesen, A. A., Ditlevsen, S. E., & Kromann, D. S. (2014). Evaluering af LAG-udviklingsstrategierne under Land-

distriktsprogrammet og Fiskeriudviklingsprogrammet 2007-2013. Esbjerg: Center for Landdistriktsforskning.

5.2 REFERENCER FOR ATTRAKTIVE LEVEVILKÅR

CEDI (2012).

Innovative veje til vækst og velfærd i land- og yderkommunerne.

København: CEDI.

Kommunernes Landsforening (2014).

Danmark i forandring.

København.

Tanvig, H. W. (2014):

Lokalsamfund som nye entreprenører – erfaringer fra ØSE-projektet (Øsamfund udvikler

socialt entreprenørskab).

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Thuesen, A. A., Ditlevsen, S. E., & Kromann, D. S. (2014).

Evaluering af LAG-udviklingsstrategierne under Land-

distriktsprogrammet og Fiskeriudviklingsprogrammet 2007-2013.

Esbjerg: Center for Landdistriktsforskning.

152

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

5.3 REFERENCER FOR NYE ARBEJDSPLADSER

Copenhagen Economics (2012).

Bioøkonomiens potentialer og værdien for landdistrikterne.

København.

Det nationale Turismeforum (2016).

Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne.

København

Erhvervsstyrelsen (2016.)

Registerbaseret effektmåling af den virksomhesrettede LAG-indsats 2007-2013.

Er-

hvervsstyrelsen.

Hjalager, A. M. (2015).

Innovation og eksport i landdistrikter og yderområder.

Esbjerg: Center for Landdistrikts-

forskning.

Jensen, J.D. & Jensen, H.G. (2013).

Kvantitative målsætninger for landdistriktsprogrammet. IRFRO Udredning

2013/2.

København: Københavns Universitet.

IRISGroup (2016).

Vækstlaget i Region Sjælland.

København

IRISGroup, Copenhagen Economics & Erhvervsstyrelsen (2016).

Midtvejseevaluering af Markedsmodningsfon-

den. Rapport 1 – Effekter og merværdi.

København.

Johansen, P. H., & Thuesen, A. A. (2011).

Det, der betyder noget for livet på landet….

Esbjerg: Center for Land-

distriktsforsking.

Kommunernes Landsforening (2014).

Danmark i forandring.

København.

Larsen, J.F.H. (2013).

Virksomheders overlevelsesgrader og vækst: en sammenligning af fire kommunetyper.

Esbjerg: Center for Landdistriktsforsking.

Larsen, J.F.H. (2014).

Danmarks land- og yderkommuner 2001-2011: Et erhvervsøkonomisk overblik.

Esbjerg:

Center for Landdistriktsforsking.

Miljøministeriet (2013).

Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark. Landsplanredegørelse 2013.

Kø-

benhavn.

Mogensen, R., & Møller, J. (2006).

Ny dynamik i Danmarks yderområder: landdistrikter og landsbyer.

Thisted

Kommune: Realdania.

NaturErhvervstyrelsen (2016).

Statusrapport for 2014 om gennemførelsen af det danske Landdistriktsprogram.

København.

PA Consulting Group (2013).

Optimering af LAG-ordningerne. Indsatser til reduktion af gennemløbstider i sags-

behandlingen i LAG-ordningen.

Notat til Udvalget for Landdistrikter og Øer.

153

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

SLUTEVALUERING AF DET DANSKE LANDDISTRIKTSPROGRAM 2007-2013

http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/ul%C3%B8/bilag/30/1298180.pdf

Realdania (2012).

Agenda Y.

København.

Sørensen, J.F.L. (2014).

Landdistrikternes befolknings- og beskæftigelsesudvikling.

Esbjerg: Center for Landdi-

striktsudvikling.

Tanvig, H. W. (2012).

Nyt brug af land - nye landbrugere - integrerende iværksætteri i landdistrikter.

Køben-

havn: Skov & Landskab, Københavns Universitet.

Thuesen, A. A., Ditlevsen, S. E., & Kromann, D. S. (2014).

Evaluering af LAG-udviklingsstrategierne under Land-

distriktsprogrammet og Fiskeriudviklingsprogrammet 2007-2013.

Esbjerg: Center for Landdistriktsforskning.

5.4 REFERENCER FOR BØRN OG UNGE

Damvad A/S (2014).

Inddragelse af unge i udviklingen af mindre byer og landdistrikter.

København: Ministeriet

for By, Bolig og Landdistrikter.

Danske Regioner (2011).

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannenelse.

Notat. Køben-

havn.

Epinion (2010).

Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet.

København: Epinion.

Kommunernes Landsforening (2014).

Danmark i forandring.

København.

Realdania, KL og Erhvervsstyrelsen (2016).

Erhvervsanalyse af Kommuner på Forkant.

København.

Sørensen, N.U., Olsen, P. & Pless, M. (2014).

Unge i landdistrikter og yderområder Et kvalitativt studie af unge i

fire lokalområder.

Roskilde: Center for Ungdomsforskning.

154

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 66: Orientering om slutevaluering af LAG-indsatsen under Landdistriktsprogrammet 2007-2013, fra erhvervsministeren

OM OS

Vi er et af Skandinaviens største konsulent- og analysefirmaer med

kontorer i Danmark, Grønland, Norge, Storbritannien, Sverige,

Tyskland, Vietnam og Østrig.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads med internationalt perspektiv og

samarbejdspartnere i hele verden og beskæftiger mere end 150

fastansatte medarbejdere og 500 interviewere.

Vi leverer skræddersyede undersøgelser, der sikrer et solidt

grundlag for optimale beslutninger. Vores mål er altid at præsen-

tere analyseresultater og yde rådgivning af højeste kvalitet.

EPINION AARHUS

HACK KAMPMANNS PLADS 1-3

8000 AARHUS C

T: +45 87 30 95 00

E: [email protected]

W: WWW.EPINION.DK

EPINION KØBENHAVN

RYESGADE 3F

2200 KØBENHAVN N

T: +45 87 30 95 00

E: [email protected]

W: WWW.EPINION.DK

DANMARK

GRØNLAND

NORGE

STORBRITANNIEN

SVERIGE

TYSKLAND

VIETNAM

ØSTRIG