Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del Bilag 55
Offentligt
1714610_0001.png
Norddjurs Kommune
Byg og Miljø
Torvet 3
8500 Grenaa
Kystdirektoratet
J.nr. 14/00195-61
Ref. Ilse Gräber
14-10-2015
Tilladelse til kystbeskyttelse ud for og på matr. nr. 56a, 56b og 56x,
Anholt By, Anholt, Norddjurs Kommune
Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til kystbeskyttelse ud for og på matr. nr.
56a, 56b og 56x, Anholt By, Anholt, Norddjurs Kommune, på de vilkår som
fremgår nedenfor. Kystbeskyttelsen vil være i form af 3 bølgebrydere, 1 høfde,
skråningsbeskyttelse, strandvold, strandfodring samt vilkår om kompenserende
fodring.
Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en
konsekvensvurdering for projektet.
Kystdirektoratet har videre vurderet, at der ikke skal udarbejdes en VVM-
redegørelse for projektet.
Lovgrundlag
Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16, stk. 1,
nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009).
Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt
naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i
bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og
kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på
søterritoriet (BEK nr. 874 af 02/09/2008).
Da anlægsarbejdet omfatter arealer både på søterritoriet og på land, ligger
myndighedskompetencen for så vidt angår VVM-reglerne både ved
Kystdirektoratet og Norddjurs Kommune. Kystdirektoratet skal vurdere, om
projektet kræver en vurdering af virkningen på miljøet (VVM), jf. bekendtgørelse
om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet
(BEK nr. 579 af 29/05/2013). Det ansøgte projekt er omfattet af § 3, stk. 1 nr. 5 i
ovenstående bekendtgørelse. Norddjurs Kommune skal vurdere, om projektet
kræver en vurdering af virkningen på miljøet (VVM), jf. bekendtgørelse nr. 1184
af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning
på miljøet i medfør af lov om planlægning. Det ansøgte er omfattet af bilag 2, nr.
11, pkt. k.
Kystdirektoratet
Højbovej 1
7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63• CVR 36876115 • EAN (drift) 5798000893313 •
EAN [anlæg) 5798009812599
[email protected]
• www.kyst.dk
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Henvendelse af 23/1-17 fra Norddjurs Kommune om kystsikring på Anholt
1714610_0002.png
Projektbeskrivelse
Kystbeskyttelsen vil være i form af 3 bølgebrydere, 1 høfde, skråningsbeskyttelse,
strandvold samt strandfodring.
Bølgebrydere
Der bygges tre bølgebrydere på kysttrækningen. To af bølgebryderne har en
længde på 78 meter og én på 69 meter. Bølgebryderene består af et enkelt lag
dæksten oven på en kerne af ral eller håndsten. Under kernen er et lag af mindre
ral og nederst en filterdug. Da dæklaget består af et enkelt lag sten skal disse
pakkes godt/meget tæt i konstruktionsfasen. Det er valgt at benytte kun et lag
dæksten for at reducere gennemstrømningen af vand og sand samt reducere
prisen på anlægget. Topkote for konstruktionerne +1,75 m DVR90. Bredde for top
og bund er henholdsvis 3,2 m og 19 m. Hældning af anlægget er 1:2.
Høfde
Høfden er opbygget af en kerne overlagt med dæksten og med en filterdug nederst.
På høfdens nordøstlige side er den forstærket med en tå for at beskytte
konstruktionen, når kystlinen eroderer tilbage og vanddybden stiger. Høfden har
et varierende tværsnit over sin længde. Længst inde mod land er høfden smallere
og har mindre dæksten end længere ude. På hovedet af høfden er der to lag
dæksten, mens resten har et enkelt lag. Høfden har en længde på 59 m, i bunden
en bredde på 16 m og på toppen en varierende bredde mellem 2,5 m til 3,2 m.
Høfdens topkote er 1,5 m DVR90 og hældning 1:1,5.
Skråningsbeskyttelse
strandvold og stenkastning
Skråningsbeskyttelsen foran campingpladsen er projekteret som en dynamisk
strandvold, som dækkes af sand for at give stranden et så naturligt udseende som
muligt. Natursten (100-400 mm) etableres på filterdug. Strandvolden har en
topkote på 2,5 m DVR90, længde 139 m, bredde top 3,5 m og bredde bund 9 m.
Skråningsbeskyttelsen langs vejen er kun delvist dækket af sand som
udgangspunkt. Klitten tilplantes med marehalm for at reducere sandfygning,
hvilket kan påvirke vejen. Det forventes, at skråningsbeskyttelsen gradvist dækkes
af fygesand, men vil indledningsvist fange en del af det sand, der uundgåeligt vil
blæse ind fra stranden indtil marehalmen får et tæt dække. Stenkastningen vil
øverst bestå af et enkelt lag dæksten oven på et filterlag og filterdug. Topkote er 3,0
m DVR90, længde 245 m, bredde top ca. 4 m, bredde bund 12 m, hældningen er
1:2. Skråningsbeskyttelsen anlægges med funderingsniveau i kote +0,5 m DVR90.
Strandfodring og kompenserende fodring
Den nye strand opbygges med en forstrand med en hældning på 1:10 mellem 0 og
+1m. Under vandet anlægges strandprofilet med en hældning på 1:20, svarende til
Kystdirektoratet
Højbovej 1
7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63• CVR 36876115 • EAN (drift) 5798000893313 •
EAN [anlæg) 5798009812599
[email protected]
• www.kyst.dk
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Henvendelse af 23/1-17 fra Norddjurs Kommune om kystsikring på Anholt
1714610_0003.png
ligevægtsprofilet for sand med en middelkornstørrelse på d50=0,35mm.
Strandens bredde varierer mellem konstruktionerne og hældingen af toppen af
stranden varierer således også, men er generelt fladere end 1:20 mellem kote +1 og
+2m. Højden af stranden er +2,0 m langs klitfoden, hvilket nogenlunde svarer til
vandstanden i forbindelse med en 50 års storm.
Den kompenserende sandmængde skal som minimum svare til erosionsraten
mellem klitten og de nye bølgebrydere, som er den del af det aktive kystprofil, der
påvirkes af anlægget. Bølgebryderne anlægges i kote cirka -1,5 m DVR90, og klitter
og bagland har en højde på cirka +2,25m DVR90. Højden af det aktive profile, som
påvirkes af anlægget er estimeret til 3,75 m.
Beregningen viser, at der som minimum bør strandfodres med 6.225 m³/år sand i
gennemsnit langs projektstrækningen mellem havnen og campingpladsen og med
et interval op til 4 år.
Kommunen oplyser, at der i dag foretages strandfodring langs projektstrækningen
med det sand, som oprenses fra indsejlingen til havnen i det omfang sandet er
egnet til indpumpning på stranden. Der oprenses i gennemsnit i størrelsesordenen
5.000- 10.000 m³/år. Den nuværende oprensning af havnen vurderes at kunne
dække fodringsbehovet langs projektstrækningen.
Tilladelsen gives på følgende vilkår:
1.
Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelse eller
ændringer af anlægget eller af den godkendte fodringsmængde.
Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og
forsvarlig stand.
Oplagspladsen i anlægsfasen må udelukkende være havnearealet og
forstranden.
Anlægsarbejder skal foregå i vinterhalvåret.
Som kompenserende fodring skal der i gennemsnit pr. år fodres med
6.225 m
3
/år med et interval op til 4 år.
Fodringsmateriale skal komme fra godkendt indvindingsområde.
Efter hver fodring, skal der indsendes oplysninger om fodringsmængder,
fodringstidspunkt samt sedimentets herkomst og grovhed, f.eks. udtrykt
ved middelkorndiameter.
Fodringsmaterialet skal være uforurenet og være naturlig forekommende
for strækningen.
Fodringen skal ved udlægningen indpasses bedst muligt i landskabet.
Eventuelle skader på natur og landskab ved arbejdskørsel skal retableres
efter materialets udlægning og anlæggets vedligeholdelse.
Såfremt der dokumenteres skadelige virkninger ved fodringen, forpligter
tilladelsens indehaver sig til at ophøre med dette straks.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
Kystdirektoratet
Højbovej 1
7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63• CVR 36876115 • EAN (drift) 5798000893313 •
EAN [anlæg) 5798009812599
[email protected]
• www.kyst.dk
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Henvendelse af 23/1-17 fra Norddjurs Kommune om kystsikring på Anholt
1714610_0004.png
12.
Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet for ejers
regning såfremt:
anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks
genetableres,
vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes,
der viser sig uforudsete, skadelige virkninger som følge af
anlæggets tilstedeværelse eller
anlægget ikke længere beskytter de interesser, som har dannet
baggrund for tilladelsen.
Kystdirektoratet ([email protected]), Søfartsstyrelsen ([email protected]) og
Geodatastyrelsen ([email protected]) skal underrettes umiddelbart efter
anlæggets permanente fjernelse.
I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand
så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som
muligt.
Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email protected]), Søfartsstyrelsen
([email protected]) og Geodatastyrelsen ([email protected]) dokumentation for
reetableringen.
13.
Til sikkerhed for opfyldelsen af ovenstående vilkår, skal ejeren for egen
regning udfærdige og på den ejendom som anlægget etableres på lade
tinglyse en deklaration, med Kystdirektoratet som påtaleberettiget.
Deklarationen skal orientere om, at den til enhver tid værende ejer af
ejendommen og anlægget er forpligtet til at overholde de i tilladelsen
anførte vilkår.
Deklarationen kan tinglyses med respekt for eksisterende pantehæftelser
og servitutter, byrder m.v.
I anmeldelsen til den elektroniske tinglysning skal Kystdirektoratets e-
mailadresse, [email protected], anføres, idet Kystdirektoratet skal have adgang
til den originale tinglyste deklaration.
Servitutten skal være tinglyst senest 2 år fra denne tilladelses datering.
14.
Udformningen af anlægget skal være i overensstemmelse med det
ansøgte.
Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal der indsendes en
færdigmelding, der bekræfter at anlægget er opført i overensstemmelse
med tilladelsen, til Kystdirektoratet ([email protected]).
15.
Kystdirektoratet
Højbovej 1
7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63• CVR 36876115 • EAN (drift) 5798000893313 •
EAN [anlæg) 5798009812599
[email protected]
• www.kyst.dk
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Henvendelse af 23/1-17 fra Norddjurs Kommune om kystsikring på Anholt
1714610_0005.png
16.
Tilladelsen bortfalder, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 2 år
fra udstedelsen af denne tilladelse.
Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de
for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt.
Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og
godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i
henhold til anden lovgivning.
Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer,
som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for
et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt
ansvar.
Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions
sikkerhed eller stabilitet.
Såfremt etableringen af anlægget har konsekvenser for andre grunde, f.eks. i form
af færdsel i forbindelse med etableringen, opfordrer Kystdirektoratet til at der
indhentes samtykke hertil fra de berørte grundejere, inden anlægsarbejdet
iværksættes.
Begrundelse for tilladelsen
Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage
en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens § 1, hvori der står:
Ӥ
1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod
oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet,
fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning
af følgende hensyn:
1) Behovet for kystbeskyttelse,
2) økonomiske hensyn,
3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet,
4) kystlandskabets bevarelse og genopretning,
5) naturens frie udfoldelse,
6) rekreativ udnyttelse af kysten,
7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og
8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse.”
Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte menneskeliv og væsentlige værdier
som bebyggelse og infrastruktur. Ifølge bemærkningerne til kystbeskyttelsesloven
(lovforslag 127
2005-06) vurderes behovet for kystbeskyttelse ud fra en
kystteknisk vurdering af havets påvirkning af kysten. En erosionsbeskyttelse vil
som hovedregel kun vil kunne tillades, hvis der inden for en kortere periode,
typisk 20-25 år, vil være risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom,
herunder beboelse og infrastruktur.
Kystdirektoratet
Højbovej 1
7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63• CVR 36876115 • EAN (drift) 5798000893313 •
EAN [anlæg) 5798009812599
[email protected]
• www.kyst.dk
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Henvendelse af 23/1-17 fra Norddjurs Kommune om kystsikring på Anholt
1714610_0006.png
Derudover har Kystdirektoratet en strategi for kystbeskyttelse i Danmark. Ud fra
denne strategi er det Kystdirektoratets vurdering, at der på en kyststrækning, som
den ved Anholt, bør udføres en kystbeskyttelse i overensstemmelse med en
helhedsløsning. Kystdirektoratet finder, at der med det ansøgte projekt er tale om en
helhedsløsning.
Sagens oplysninger
Den nordvestvendte kyst øst for Anholt Havn har gennem mange år været under
tilbagerykning. Havnen har blokeret for størstedelen af materialetransporten mod
øst rundt om det nordvestlige hjørne af Anholt. Det har været medvirkende til, at
der er sket store morfologiske ændringer af Nordstrand gennem de sidste godt
hundrede år. En anden årsag kunne være, at der er gravet i de naturlige stenrev
nord for Anholt, hvilket har kunnet medvirke til at ændre bølgeforholdene.
Desuden kan en generel ændring af vindklimaet mod nordvest have medvirket til
at ændre Nordstranden. Kysten er eroderet betydeligt tilbage langs Nordstrand,
hvilket samtidig har medvirket til at opbygge kysten mod øst. Erosionen har
medført en generel reorientering af Nordstranden fra vestnordvest mod nordvest.
Problemet er aktualiseret gennem de seneste år, hvor vejen og campingpladsen har
været under pres. I forbindelse med højvandet under storm i november 2011 blev
en del af vejen skyllet i havet, og der var betydelig kysttilbagerykning ud for
campingpladsen. Vejforbindelsen er midlertidigt flyttet længere ind i landet. Der
har siden været foretaget fodring dels med oprenset materiale fra havnen og dels
med sand indvundet fra søsiden. Vejen er én ud af to veje, som forbinder havnen
med Anholt By. Transport med større materiel foregår på den erosionstruede vej,
idet den anden vej er bakket og med flere sving.
Der blev den 13.09.2013 foretaget en opmåling af Nordstrand øst for Anholt Havn.
Formålet med opmålingen var at bestemme dybdeforholdene i en række profiler
ud for Nordstrand samt topografien op over stranden og klitterne. Der er
udarbejdet 10 profiltegninger samt terrænmodel, som er benyttet som grundlag for
projektering og udarbejdelse af tegninger af kystbeskyttelsen.
På baggrund af erosionsraten samt hydrauliske parametre, herunder oplysninger
om 50-års middeltidshændelse, vandstande, samt bølge- og vindforhold er de
forskellige konstruktioner og sandfodringen blevet dimensioneret.
Kystdirektoratets vurdering
Kystdirektoratet har i denne afgørelse lagt særlig vægt på behovet for
kystbeskyttelse samt kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige
kvalitet. Endvidere har Kystdirektoratet med mindre vægt lagt vægt på den
rekreative udnyttelse af kysten og kystlandskabets bevarelse.
Kystdirektoratet finder på baggrund af tidligere erosionshændelser og kystens
historiske udvikling inden for projektområdet, at der er behov for at supplere den
tidligere tilladte sandfodring med ekstra kystbeskyttelse. Kystdirektoratet har lagt
til grund, at det drejer sig om beskyttelse af vigtig infrastruktur og en
campingplads, som er et bidrag til øens turisme, der bl.a. er hovederhverv på øen.
Kystdirektoratet
Højbovej 1
7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63• CVR 36876115 • EAN (drift) 5798000893313 •
EAN [anlæg) 5798009812599
[email protected]
• www.kyst.dk
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Henvendelse af 23/1-17 fra Norddjurs Kommune om kystsikring på Anholt
1714610_0007.png
Endvidere finder Kystdirektoratet det positivt, at projektet øger den rekreative
værdi i området.
Kystdirektoratet lægger endvidere til grund, at flytning af vej og campingplads har
været undersøgt, men at kommunen har vurderet at det ud fra økonomiske og
naturmæssige årsager er vanskeligt.
Med hensyn til vurderingen af kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og
miljømæssige kvalitet lægger Kystdirektoratet bl.a. vægt på, at kystbeskyttelsen ikke
må have væsentlige negative konsekvenser, herunder anlæggets indvirkning på
nabostrækninger. Passiv og hård kystbeskyttelse (høfder, bølgebrydere og
skråningsbeskyttelse) påvirker nabostrækningen, fordi de reducerer
sedimenttilførslen til kysten nedstrøms, den såkaldte læsideerosion. Den negative
effekt kan der kun kompenseres for ved aktiv kystbeskyttelse, dvs. sandfodring. I
den konkrete sag foretages der en kompenserende fodring.
Kystdirektoratet har i forbindelse sagsbehandlingen gjort ansøger opmærksom på,
at Kystdirektoratet generelt anbefaler to lag dæksten i konstruktioner som
bølgebrydere og stenkastninger, og at strandvolden vil kræve løbende
vedligeholdelse. Kommunen er opmærksom på de nævnte forhold, og oplyser, at
der er gode erfaringer med et lags dæksten fra andre konstruktioner.
Af hensyn til sikkerhed anbefaler Kystdirektoratet ikke, at der etableres trapper på
bølgebryderne.
For at eliminere langtidserosion i kystprofilet skal der udføres fodring med en
mængde, der modsvarer erosionen. På grund af den fortsatte erosion skal denne
derfor med mellemrum gentages som en vedligeholdelsesfodring. Indledningsvis
udføres en initialfodring til opbygning af skrænten og strandprofilet.
Det vurderes ikke, at anlægget i volumen og højde vil påvirke kystlandskabet i
væsentlig grad. Dette skal også ses i forhold til, at der i området i forvejen er
etableret havn samt campingplads.
Kystdirektoratet vurder sammenfattende, at der kan gives tilladelse til projektet.
Dette vurderes på baggrund af, at der er behov for kystbeskyttelse til beskyttelse af
infrastruktur samt campingplads. Endvidere gives der tilladelse til projektet, da
det er formålet at skabe en helhedsløsning, hvor kystbeskyttelse og benyttelse af
kysten kombineres.
Begrundelse for ikke at kræve en konsekvensvurdering
Det ansøgte projekt vil finde sted inden for Natura 2000-område nr. 46, Anholt
og havet nord for Anholt. Natura 2000-området har en arealmæssig udstrækning
på 47.878 ha og omfatter habitatområde nr. 42 samt fuglebeskyttelsesområde nr.
32.
Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et
internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn
til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er
Kystdirektoratet
Højbovej 1
7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63• CVR 36876115 • EAN (drift) 5798000893313 •
EAN [anlæg) 5798009812599
[email protected]
• www.kyst.dk
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Henvendelse af 23/1-17 fra Norddjurs Kommune om kystsikring på Anholt
1714610_0008.png
udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn
til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV.
Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at
projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet
art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning.
Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en
væsentlig påvirkning af Natura 2000-området eller bilag IV arterne markfirben
og marsvin. Kystdirektoratet vurderer således, at der ikke vil ske en væsentlig
forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre
forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget
for, samt for bilag IV arterne markfirben og marsvin. Kystdirektoratet vurderer
derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
I udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde nr. 32 indgår fugle, der
altovervejende opholder sig til havs. Arterne er udpeget i forhold til forekomsten
af rastende trækfugle, og dermed ikke i forhold til ynglende fugle. Området har
dermed primært betydning i international sammenhæng i forhold til fødesøgende
og rastende andefugle. Arterne på udpegningsgrundlaget kan være følsomme over
for forstyrrelser, især sejlads.
Det vurderes ikke, at kystbeskyttelsesprojektet, hverken i anlægsfasen, eller efter
at kystbeskyttelsen er blevet gennemført, vil få nogen indflydelse på de rastende
havdykænder ud for nordkysten på Anholt. Ederfugl, sortand og fløjlsand
opholder sig normalt langt fra kysten, og har desuden mulighed for at flytte sig og
raste og søge føde andre steder i tilfælde af midlertidige forstyrrelser i forbindelse
med anlægsarbejdet.
I udpegningsgrundlaget for habitatområdet nr. 42 indgår 12 naturtyper.
Projektområdet grænser op til naturtyperne grå/grøn klit (2130) samt klithede
(2140) og ligger i nærheden af klitlavning (2190). Grå/grøn klit og klithede er
registreret på land umiddelbart syd for det område, hvor sandfodring ønskes.
Registrerede arter inden for grå/grønklit er sandskæg, revling, ene, almindelig
jomfruhår, arter af lav og arter af bøger- og rensdyrlav. Det vurderes ikke, at
udpegningsgrundlaget bliver påvirket negativt af projektet, hverken i forbindelse
med anlægs- og/eller driftsfase. Naturtyperne grå/grøn klit og klithede er en del
af de dynamiske kystøkosystemer, hvor vindbrud og sandflugt forekommer
naturligt. Foranstaltninger som kystbeskyttelse kan dog sikre den fysiske
stabilitet i kystlandskabet på bekostning af typens naturlige dynamik. Der vil dog
hele tiden blive dannet ny sandstrand, som følge af kystbeskyttelsen, og der vil
således kontinuert blive dannet grå/grøn klit, der ved evt. succession vil
omdannes til klithede. Klitlavning ligger ca. 400 meter væk fra projektområdet og
vurderes ikke at blive påvirket af projektet, dog sker der også her en jævnlig
dynamisk succession.
Norddjurs Kommune oplyser, at kommunen i vurderingen har taget højde for alle
processer i projektet. Det er kommunens vurdering, at der ikke vil ske en
væsentlig ændring af Natura 2000 områderne i området.
Såfremt sandfodringsarbejdet udelukkende foregår på stranden og via vandsiden,
og der udelukkende anvendes rent sand til formålet, er det Kystdirektoratets
Kystdirektoratet
Højbovej 1
7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63• CVR 36876115 • EAN (drift) 5798000893313 •
EAN [anlæg) 5798009812599
[email protected]
• www.kyst.dk
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Henvendelse af 23/1-17 fra Norddjurs Kommune om kystsikring på Anholt
1714610_0009.png
umiddelbare vurdering, at sandfodringen ikke vil påvirke udpegningsgrundlaget
for habitatområdet.
Kystnaturen på Anholt er hele tiden i en dynamisk udvikling. I første omgang
dannes der forklit, som herefter gradvist vil udvikle sig til nogle af de øvrige
klitnaturtyper. Herved dannes der ny habitatnatur. Norddjurs Kommune har
oplyst, at denne proces ikke vil ændre sig nævneværdigt ved projektet. Det er
således Kystdirektoratets vurdering, at der ikke er nødvendigt at udarbejde en
konsekvensvurdering for habitatområdet, i det størrelsen af de samlede
habitatnaturtyper ikke vil ændres nævneværdigt.
I tilladelsen vil der blive stillet vilkår om, at anlægsarbejder ikke må finde sted
inden for
naturtyperne. Det fremgår af kortet ”Arbejdsveje og arbejdsplads”, at
det vil finde sted uden for området. I det omfang, at der er brug for oplagsplads i
anlægsfasen, vil havnearealet og forstranden blive benyttet. Varigheden af
anlægsarbejdet kender ansøger ikke, da projektet ikke har været i udbud endnu.
Det forventes dog at foregå i vinterhalvåret, og at projektet kan gennemføres
inden for et vinterhalvår.
Der er registreret markfirben på nærliggende arealer, men der er ikke kendskab
til andre bilag IV-arter tæt på det ansøgte areal. Mht. markfirben træffes disse på
steder med bar og løs, gerne sandet jord. Det kan være heder, klitter, overdrev,
råstofgrave og på vej- eller jernbaneskråninger. Stedet skal have stor variation og
forskellige planter. Det giver mulighed for mange insekter for at solbade og for at
kunne søge tilflugt for fjender. Variationen i landskabet gør det muligt for dyret
hurtigt at skifte mellem varme og kølige steder og dermed regulere
kropstemperatur.
Marsvin er en bilag IV-art. Arten kan være forekommende i farvandet, men
kommer ikke helt inde på det lave vand i projektområdet. Det vurderes, at
marsvin i mindre grad vil kunne blive påvirket af støj i anlægsperioden, men
påvirkningen vil være midlertidig og arten er mobil og vil kunne flygte fra
området i anlægsperioden. Det vurderes, at projektet ikke vil medføre en
væsentlig påvirkning af marsvin i habitatområdet.
Kystdirektoratet vurderer i denne sag, at projektet ikke vil medføre en væsentlig
påvirkning af Natura 2000-området eller bilag IV-arter. Kystdirektoratet
vurderer således, at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og
levesteder, eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige
konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Kystdirektoratet vurderer
derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Begrundelse for ikke at kræve en VVM-redegørelse
Kystdirektoratet skal vurdere om der skal udarbejdes en VVM-redegørelse for
projekter omfattet af bekendtgørelsen om miljømæssig vurdering af visse anlæg
og foranstaltninger på søterritoriet.
Vurderingen sker under hensynstagen til de kriterier, som er anført i bilag I til
bekendtgørelsen.
Kystdirektoratet
Højbovej 1
7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63• CVR 36876115 • EAN (drift) 5798000893313 •
EAN [anlæg) 5798009812599
[email protected]
• www.kyst.dk
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Henvendelse af 23/1-17 fra Norddjurs Kommune om kystsikring på Anholt
1714610_0010.png
For at kunne foretage denne vurdering har Kystdirektoratet bl.a. indhentet
udtalelser fra andre berørte myndigheder.
Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil indebære sådanne
væsentlige påvirkninger af miljøet, at der bør udarbejdes en VVM-redegørelse for
projektet.
Projektet omfatter etablering af bølgebrydere, skråningsbeskyttelse, strandvold,
høfde samt fodring. Sandfodringen vil udføres både som en indledende
strandfodring samt en vedligeholdelsesfodring med maksimale
fodringsintervaller på hvert 4. år. Projektet vil blive udført i et område i nærhed af
havn og campingplads. Derudover er der ikke mange beboelser i området. Der vil
forekomme støj i anlægsfasen og i driftsfasen i forbindelse med fodringen.
Anlægsarbejdets varighed forventes dog at være begrænset og sker uden for
højsæson. I anlægsarbejdet anvendes rene materialer.
De hårde anlæg er en varig og stationær konstruktion. Anlægget er dog
reversibelt. Der stilles i tilladelsen vilkår om, at anlægget kan kræves fjernet, når
det ikke længere anvendes som kystbeskyttelse, anlægget ikke vedligeholdes eller
det ødelægges og ikke straks genetableres, eller når vilkår for tilladelsen ikke
opfyldes eller overholdes. De hårde konstruktioner vil ikke forøge
læsideerosionen yderligere, end den gør i dag, da projektet også omfatter en
kompenserende fodring.
Screening for konsekvensvurdering viser endvidere, at projektet ikke vil medføre
en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området eller bilag IV arter.
Det vurderes sammenfattende, at projektets påvirkninger på miljøet ikke er
væsentlige.
Sagsgennemgang
Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos
Søfartsstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Moesgaard Museum, Norddjurs
Kommune og Naturstyrelsen samt sendt til orientering til Danmarks
Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet,
Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark og
Geodatastyrelsen og naboer.
Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger.
Naturstyrelsen skrev den 13. november 2014 bl.a. følgende:
Naturstyrelsen gør opmærksom på, at brug af oprenset materiale fra
havn/sejlrende forudsætter en nyttiggørelsestilladelse fra Naturstyrelsen.
Naturstyrelsen har ingen bemærkninger til landdelen af projektet, altså
kommunens vurdering af projektet. Naturstyrelsen gør opmærksom på, at denne
del skal indgå i den samlede vurdering af projektet. Naturstyrelsen gør ydermere
opmærksom på, at projektet ønskes foretaget i et Natura 2000-område, derfor
skal ansøger være opmærksom på hele udpegningsgrundlaget herfor.
Naturstyrelsen afventer en foreløbig vurdering/ screening af projektet fra
Kystdirektoratet”.
Kystdirektoratet
Højbovej 1
7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63• CVR 36876115 • EAN (drift) 5798000893313 •
EAN [anlæg) 5798009812599
[email protected]
• www.kyst.dk
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Henvendelse af 23/1-17 fra Norddjurs Kommune om kystsikring på Anholt
1714610_0011.png
Søfartsstyrelsen skrev den 31. oktober 2014 bl.a. følgende:
”Søfartsstyrelsen ser intet sejladssikkerhedsmæssigt til hinder for det ansøgte, og
har ingen bemærkninger til VVM. I øvrigt henvises til bekendtgørelse 1351 af 5.
december 2013 om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre
aktiviteter mv. i danske farvande”.
Moesgaard Museum skrev den 29. oktober 2015 bl.a. følgende:
Skulle der under arbejdet findes spor af fortidsminder, herunder vrag skal
museet kontaktes ifølge Museumsloven §29h”.
Otto Christian Vang skrev den 25. oktober 2014 bl.a. følgende:
”Lige
siden den første alvorlige stormskade i 2011 på Nordstrandvej og Anholt
Camping, har det undret os, at det helt åbenlyse behov for kystsikring af området
har trukket så meget i langdrag, så der først nu ca. 3 år senere foreligger en
egentlig ansøgning om de arbejder, der ubetinget er nødvendige for at bevare
såvel Anholts vigtigste færdselsvej (Nordstrandvej), samt den for øens turisme
lige så nødvendige campingplads.
Vi har således ingen indvendinger til den foreslåede kystsikringsløsning, men
blot den kommentar, at det nu hvor vi igen står lige foran efterårs- og
vinterstormene, haster mere end nogensinde.
Det ville være for ærgerligt at se, at den alvorlige situation på stedet, på grund af
en ny kraftig storm med tilhørende højvande,
igen engang måtte blive ”slået
hjem til start”.
Kysten ved Nordstrand blev besigtiget sammen med kommunen i forbindelse med
opstartsmødet den 29. august 2013.
Alle bemærkninger blev den 17. november 2014 sendt i partshøring til Norddjurs
Kommune. I den forbindelse anmodede Kystdirektoratet også om supplerende
oplysninger i forhold til screeningen for konsekvensvurdering ift. Natura 2000-
området.
I kommunens bemærkninger af 7. januar 2015 og 16. februar 2015 blev der
yderligere redegjort for kommunens vurdering ift. Natura 2000-området samt
oplysninger ift. anlægsarbejdet.
Kystdirektoratet sendte den 17. februar 2015 screening for konsekvensvurdering
til Naturstyrelsen, som den 26. februar 2015 oplyste, at Naturstyrelsen ikke havde
yderligere bemærkninger.
Klagevejledning
Dette dokument indeholder tre afgørelser.
Kystdirektoratet
Højbovej 1
7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63• CVR 36876115 • EAN (drift) 5798000893313 •
EAN [anlæg) 5798009812599
[email protected]
• www.kyst.dk
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Henvendelse af 23/1-17 fra Norddjurs Kommune om kystsikring på Anholt
1714610_0012.png
Afgørelse om at give tilladelse til projektet,
afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en VVM-redegørelse, og
afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering.
Alle tre afgørelser kan påklages til miljøministeren.
For alle tre afgørelser gælder følgende:
Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige
forhold.
Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt.
Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til
miljøministeren sammen med sagens akter.
Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.
Vedlagt: Oversigtsplan, Adgangsveje og arbejdsplads og oversigtsplan for
fremtidig strand, strandfodring.
Kopi til: Søfartsstyrelsen, Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Moesgaard
Museum, Norddjurs Kommune, Danmarks Naturfredningsforening,
Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes Landsforening,
Dansk Ornitologisk Forening og Geodatastyrelsen og naboer.
Kystdirektoratets afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en VVM-redegørelse,
offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside.
Med venlig hilsen
Ilse Gräber
[email protected]
Kystdirektoratet
Højbovej 1
7620 Lemvig
Tlf. 99 63 63 63• CVR 36876115 • EAN (drift) 5798000893313 •
EAN [anlæg) 5798009812599
[email protected]
• www.kyst.dk
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Henvendelse af 23/1-17 fra Norddjurs Kommune om kystsikring på Anholt
1714610_0013.png
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Henvendelse af 23/1-17 fra Norddjurs Kommune om kystsikring på Anholt
1714610_0014.png
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Henvendelse af 23/1-17 fra Norddjurs Kommune om kystsikring på Anholt
1714610_0015.png