ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Orientering om Banedanmarks anlægsplan for baneprojekter, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del Bilag 44
Offentligt

Notat

22-12-2016

Banedanmarks reviderede anlægsplan for perioden 2018-2026

Der skal de kommende år gennemføres en lang række aktiviteter på jernbanen; fornyelsesprojekter,

hastighedsopgraderinger, elektrificering og udrulning af nye signaler.

Som følge af den nye udrulningsplan for Signalprogrammet har Banedanmark replanlagt udførelsen af

hele anlægsporteføljen frem til 2026 på baggrund af de forudsætninger, som er kendt på nuværende

tidspunkt. For at sikre denne nye anlægsplan har Banedanmark udarbejdet en tidsplan for tidskritiske

politiske beslutninger perioden 2016-18 med henblik på at sikre politisk stillingtagen i rette tid til rea-

lisering af de konkrete anlægsprojekter.

Den reviderede anlægsplan er én sammenhængende plan med gensidig afhængighed mellem projek-

terne. Som en del af arbejdet med planen er ønsket om den

teknisk og økonomisk mest optimale udfø-

relsesplan,

størst mulig robusthed i planen og hensynet til f.eks. DSB’s plan for indsættelse af el-

materiel forsøgt afvejet mest hensigtsmæssigt.

Afhængighederne i anlægsplanen gør det vanskeligt at ændre på et element i planen, uden at hele pla-

nen skal gentænkes. Planen er baseret på realistiske tidsterminer opnået gennem de seneste erfaringer

fra både fornyelsesprojekter, udrulning af signalprogram og elektrificering. Derudover er planen struk-

tureret, så risikoen for dominoeffekter ved forsinkelser minimeres mest muligt. Men større forsinkelser

vil ikke kunne absorberes inden for den skitserede plan. Håndteringen af en større forsinkelse, vil så-

ledes afhænge af, hvad der konkret udløser behovet for en revideret plan.

I dette notat redegøres for overvejelserne bag replanlægningen af Banedanmarks samlede portefølje af

infrastrukturprojekter (anlægsplan) samt planens robusthed og risici. Notatet indledes med de overord-

nede hensyn og forudsætninger i replanlægningen, samt en beskrivelse af de overvejelser, der er gjort i

forhold til at inddrage erfaringer fra bl.a. elektrificering af Esbjerg-Lunderskov samt fornyelsesprojek-

terne til udførelse i 2016. Herefter følger en detaljeret gennemgang af aktiviteter på de enkelte stræk-

ninger.

Hensyn og forudsætninger i replanlægningen

De bærende hensyn i replanlægningen har været som følger:



Sporrelateret arbejde udføres før signalsystemet

For at reducere dominoeffekt ved en evt. yderligere forsinkelse af Signalprogrammet udføres

sporrelaterede arbejder ifm. fornyelse, hastighedsopgradering og forberedende arbejder til

elektrificering så vidt muligt forud for udskiftning af signalsystemet. En eventuel yderligere

forsinkelse af signalsystemet vil dermed ikke forsinke udførelsen af disse projekter, hvilket

bidrager til robusthed i planen.

Område

Afdeling

Gade

Postnr By

Telefon

Direkte

DirekteTlf

Journalnr.

Journalnummer

Version

Side 1(14)

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Orientering om Banedanmarks anlægsplan for baneprojekter, fra transport-, bygnings- og boligministeren



Signalsystemet implementeres før opsætning af ny kørestrøm

Det nye signalsystem skal udrulles på en strækning, inden ny kørestrøm opsættes og ibrugta-

ges, idet det ellers er nødvendigt at immunisere de eksisterende sikringsanlæg.

Fornyelsesprojekter frem til 2020 ligger fast

På en række strækninger forudsættes fornyelsen gennemført sammen med evt. hastighedsop-

graderinger og forberedende arbejder til elektrificering for at opnå synergier. Fornyelsespro-

jekter frem til 2020 er fastlagt ud fra økonomiske og tilstandsmæssige hensyn. Derfor kan for-

nyelsesprojekterne ikke flyttes, selvom der skulle være et ønske om at udskyde hastighedsop-

graderinger eller forberedende arbejder til elektrificering.

Fornyelses- og hastighedsopgraderingsprojekter efter 2020

Anlægsplanen indeholder fornyelses- og hastighedsopgraderingsprojekter frem til og med

2020, samt installation af signalsystem frem til og med 2023 og elektrificering til og med

2026. Den økonomiske ramme til fornyelse efter 2020 er endnu ikke fastlagt, og anlægspla-

nen indeholder derfor ikke fornyelses- og eventuelle hastighedsopgraderingsprojekter heref-

ter.

Hensyn til pålidelighedstest af signalsystemet

Når det nye signalsystem er taget i brug med almindelig trafik på den enkelte strækning, skal

systemet pålidelighedstestes for at sikre, at signalsystemet lever op til de fastlagte krav. I an-

lægsplanen er der som udgangspunkt ikke planlagt sporrelaterede arbejder parallelt med påli-

delighedstesten for at undgå forstyrrelser i forbindelse med test.

Krav til låst sporgrundlag og seneste tidspunkt for politisk beslutning

En forudsætning for udrulningen af signalsystemet på en given strækning er, at sporgrundlaget

for den pågældende strækning er kendt 2�½ år før ibrugtagning af signalsystemet. Arbejdet

med at fastlægge sporgrundlaget igangsættes almindeligvis på baggrund af beslutningsgrund-

laget og efter politisk beslutning. Det tager typisk 1 �½ år fra beslutningstidspunkt til, der fore-

ligger et fastlagt sporgrundlag.

Det betyder, at anlægsplanen fastsætter en række deadlines for politisk beslutning om konkre-

te projekter, hvis de skal kunne gennemføres på det planlagte tidspunkt. Alternativt vil projek-

terne forventeligt først kunne gennemføres efter 2023, når det nye signalsystem er udrullet i

hele landet. For sikre denne nye anlægsplan har Banedanmark udarbejdet en tidsplan for peri-

oden 2016-18 med henblik på at sikre politisk stillingtagen i rette tid til realisering af anlægs-

projekter, hvor der er tidskritiske afhængigheder.



I forhold til elektrificering har det i replanlægningen været tilstræbt at opnå et jævnt udrulningsforløb.

Banedanmark har på et overordnet niveau orienteret DSB om anlægsplanen, men der har ikke været

drøftet spærringsomfang på strækningerne i perioden 2018-2026, udover spærringer i forbindelse med

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern banen. Der har ligeledes været dialog mellem DSB

og Banedanmark om indkøb af nyt el-materiel til Fremtidens Tog. Der foreligger imidlertid ikke en

Side 2/14

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Orientering om Banedanmarks anlægsplan for baneprojekter, fra transport-, bygnings- og boligministeren

endelig konsolideret plan, men det er en mulighed, at nyt materiel forudsætter perronudvidelser på

konkretet stationer. Hvorvidt det bliver nødvendigt, afhænger af den endelige plan for nyt el-materiel.

DSB har oplyst, at perronforlængelserne i givet fald først vil være aktuelle efter 2023, hvilket harmo-

nerer med Banedanmarks anlægsplan.

Inkorporering af erfaringer i anlægsplanen

I dette afsnit beskrives, hvorledes erfaringer fra elektrificering af strækningen Esbjerg-Lunderskov og

fornyelsesprojekterne på Østfyn og Køgebugt er inkorporeret i Banedanmarks reviderede plan for

infrastrukturprojekter. Banedanmarks erfaringer fra udrulningen af det nye Signalsystem er beskrevet

særskilt i notat om Signalprogrammet, og disse erfaringer ligger tillige til grund for replanlægningen

af den samlede anlægsportefølje.

2.1

Erfaringer fra Esbjerg-Lunderskov

Det er Banedanmarks opfattelse, at den primære årsag til forsinkelsen af elektrificeringen mellem Es-

bjerg og Lunderskov er, at leverandøren ikke har færdiggjort design tids nok i forhold til udførelsen af

projektet i marken. Det var forudsat, at leverandøren skulle udføre detailprojektering og udførelse

samtidigt. Banedanmark har imidlertid kunnet konstatere, at mobiliseringen har været vanskelig for

leverandøren. Det forsinkede detailprojekt, samt manglende og ustabilt materiel, har således resulteret

i, at anlægsarbejderne ikke er forløbet planmæssigt.

I løbet af foråret 2016 blev det tydeligt, at leverandøren havde problemer med at få gennemført sin

detailprojektering for køreledningsanlægget tids nok til at få støbt og leveret de rette fundamenter.

Derved fik leverandøren ikke etableret en optimal arbejdsproces for så vidt angår ramning af funda-

menter. Hertil kom forsinkelser på grund af manglede maskiner, manglende uddannelse af personale,

forsinket og manglende godkendelse af ny rammemaskine samt forsinket ankomst af tråd-

trækningsmaskinen fra Østrig. Banedanmark kunne i juni 2016 udleje to maskiner og mandskab til

leverandøren frem til juli 2016 og herefter kun materiel for resten af året.

Banedanmark har på sin side haft en bekymring omkring sætning og hævning af sporene i forbindelse

med ramning af fundamenter. Banedanmark iværksatte derfor for en kort periode en skærpet kontrol af

sporets beliggenhed, som midlertidigt forsinkede arbejdet. Da resultaterne af kontrollen viste, at der

ikke var grund til bekymring ud over det sædvanlige, er kontrollen af sporets beliggenhed blevet lem-

pet, og der er i samarbejde med leverandøren udarbejdet en særlig kontrolprocedure.

Endvidere har det været vanskeligt at tilpasse nye sporspærringer til de forsinkede arbejder. Sporspær-

ringer og spærringer i de områder, der arbejdes i, har grundet forsinkelsen ikke længere kunnet lokali-

seres og varsles i den takt, s om sporspærringsprocessen kræver. Det har vanskeliggjort processen med

at tilvejebringe de nødvendige nye spærringer. Der er igangsat et tæt koordineringsarbejde herom, som

samtidig skal evaluere spærringsmønstret fra denne strækning og videreføre erfaringer til arbejderne

fremover til de følgende projekter.

Side 3/14

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Orientering om Banedanmarks anlægsplan for baneprojekter, fra transport-, bygnings- og boligministeren

På nuværende tidspunkt er Banedanmark som nævnt både i gang med design og udførelse af første

strækning, og i den forbindelse samles løbende op på opnåede erfaringer med begge discipliner. Elek-

trificeringsprojekterne er organiseret som et program, således at der løbende drages erfaring med de-

sign, optimering samt udførelse. Denne læring samles bl.a. op via

lessons learned work shops,

men

også ved at anvende de samme ressourcer i projekterne. Det er forudsat, at ressourcerne fra et projekt

videreføres til det næste osv. På den måde forventes det, at den nødvendige viden fra udførelse af ét

elektrificeringsprojekt videreføres til næste elektrificeringsprojekt. Dermed opnås læring, der også

fremadrettet kan bidrage til endnu mere effektiv arbejdstilrettelæggelse og gennemførelse af de kom-

mende elektrificeringsarbejder.

2.2

Inddragelse af erfaringer fra 2016-projekterne

Banedanmark har i 2016 haft problemer med at gennemføre de to store sporfornyelsesprojekter; Øst-

fyn og Køgebugt.

Som konsekvens heraf har Banedanmark igangsat et analysearbejde, som har til hensigt at sikre, at

projekternes robusthed forbedres, indenfor scope, kompleksitet og spærringsmæssige forudsætninger.

Analysen har ligeledes til formål at afdække, om de udbudte arbejder kan sammensættes, planlægges

eller kontraheres på en anden måde, som kan tiltrække flere relevante entreprenører. Som en del af

analysen indhentes input fra entreprenører og operatører. Et andet output af analysen er principper til

anvendelse i den fremtidige planlægning af projekter, således at Banedanmark allerede i en overordnet

plan i stigende grad kan sikre porteføljens gennemførbarhed. Analysens resultater vil forelægge primo

2017.

Derudover arbejder Banedanmark sideløbende med at forøge den interne portefølje- og projektkapaci-

tet, dels gennem organisatoriske tiltag, dels gennem egentlig rekruttering.

Banedanmark anlægsplan

I dette afsnit præsenteres den reviderede anlægsplan med udgangspunkt i de enkelte strækninger. Sær-

lige forhold ift. robusthed, risici samt konsekvenser beskrives, ligesom hensyn til DSB’s indkøb af nyt

el-materiel samt overvejelser omkring ibrugtagning af nye baner udfoldes.

3.1

Øst- og Nordjylland

På strækningen Fredericia-Aalborg skal der til og med 2021 udføres omfattende fornyelse af stræknin-

gen. Endvidere skal der installeres nye signaler til og med 2023. Hertil kommer, at der kan træffes

politisk beslutning om elektrificering af hele eller dele af strækningen, hastighedsopgraderinger, kapa-

citetsudvidelse på Aarhus H samt perronforlængelser som følge af nyt DSB-materiel. Nord for Aal-

borg skal Banedanmark potentielt gennemføre yderligere to anlægsprojekter: ny bane til Aalborg

Lufthavn samt kapacitetsudvidelse mellem Lindholm og Frederikshavn. Figur 1 illustrerer de kom-

mende års potentielle aktiviteter på strækningen Fredericia-Frederikshavn.

De mange samtidige arbejder giver en betydelig kompleksitet og dermed en høj risikoprofil i forhold

til gennemførelsen af Signalprogrammet. Det gælder i særlig grad i Østjylland.

Side 4/14

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Orientering om Banedanmarks anlægsplan for baneprojekter, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Figur 1: Revideret anlægsplan for strækningen Fredericia-Frederikshavn i perioden 2018-2026

�½

Fredericia

2018

Aarhus H

Langå

�½

Hobro

�½

Aalborg

Implementering af signalsystem

�½

Frederikshavn

2019

Nyt signalsystem pålidelighedstestes

2020

Opdatering af nyt signalsystem

Implementering af

signalsystem

Fo rbe.arb.

2021

2022

Ibrugtagning af signalsystem

Implementering af signalsystem

2023

Ibrugtagning af signalsystem

2024

Ibrugtagning af el-materiel f ra K25

2025

Kap.-udv.

A arhus H

2026

Elektrificering

Nyt signalsystem

Fornyelse + Forbe.arb. EP

Fornyelse + Hast.opgr.+ Forbe.arb. EP

Forbe.arb.EP

Anlægsprojekter

Fredericia-Aarhus H-Langå

Som det fremgår af figur 1, har Banedanmark planlagt med at udrulle signalsignalsystemet og efter-

følgende elektrificering sekventielt. Derudover er udførelsen af forberedende arbejder til elektrifice-

ring på Aarhus H og eventuel kapacitetsudvidelse på Aarhus H opdelt i to etaper. Den eneste ekstra-

omkostning forbundet hermed forventes at være dobbeltomkostninger til projektopstart og byggeplads.

Den to-delte udførelse af arbejderne på Aarhus H er afgørende ift. at øge robustheden i anlægsplanen.

Banedanmark vurderer, at den største risiko på strækningen Fredericia-Langå knytter sig til det bety-

delige aktivitetsniveau i 2020-2021. Både fornyelse, hastighedsopgradering samt de forberedende

arbejder til elektrificering anslås hver for sig at have et økonomisk omfang svarende til fornyelsespro-

jektet på Køgebugtbanen.

Nyt el-materiel

Ibrugtagning af el-materiel vil på strækningen Fredericia-Aarhus først være aktuel, når Aarhus H er

elektrificeret i 2024. Replanlægningen af aktiviteter muliggør derfor ibrugtagning af el-materiel mel-

lem Fredericia og Aarhus H (samt videre til Hobro) fra køreplanen 2025.

Evt. ny bane ved Vejlefjord

Med aftalen mellem daværende regering (SRSF), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om

En moderne

jernbane – Udmøntning af togfonden DK af januar 2014

er Ny bane ved Vejlefjord planlagt udført i

perioden 2024 til 2027. Etablering af ny bane ved Vejlefjord forventes udført med minimal påvirkning

af det eksisterende baneanlæg, indtil banen skal tilkobles til den eksisterende bane. Banedanmark vur-

Side 5/14

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Orientering om Banedanmarks anlægsplan for baneprojekter, fra transport-, bygnings- og boligministeren

derer, at ny bane ved Vejlefjord vil kunne tilkobles eksisterende bane i perioden 2024 til 2027, hvor-

ved projektet passer med de øvrige aktiviteter i Banedanmarks anlægsplan.

Evt. ny bane Hovedgård – Hasselager

Hvis det besluttes at etablere en ny bane fra Hovedgård til Hasselager, vurderer Banedanmark, at den

nye bane vil kunne tilkobles eksisterende bane som forudsat i perioden 2024 til 2027, og at tidspunktet

passer med de øvrige projekter i Banedanmarks reviderede anlægsplan. Banedanmark undersøger på

nuværende tidspunkt, hvordan selve tilslutningen mellem den nye og den eksisterende bane vil påvirke

den trafikale afvikling omkring Aarhus H.

Håndtering af afhængigheden mellem signaludrulning og elektrificering

Generelt knytter der sig en risiko til den tætte koordinering mellem signalsystemet og elektrificeringen

i Østjylland. Såfremt der skulle ske en forsinkelse i Signalprogrammet, vil der kunne ændres på ræk-

kefølgen af udrulninger i Signalprogrammet, således at den østjyske strækning prioriteres før eksem-

pelvis Skanderborg-Skjern, Esbjerg-Holstebro mfl., hvor det nye signalsystem planlægges ibrugtaget i

2021 og 2022.

Hobro-Frederikshavn

For at sikre robusthed i afslutning og test af signalsystemet på Early Deployment strækningen Hobro-

Frederikshavn, har Banedanmark valgt at udskyde en række arbejder fra 2019 til udførelse i 2020. Det

drejer sig om fornyelse, hastighedsopgradering og forberedende arbejder til elektrificering på stræk-

ningen Hobro-Aalborg (Lindholm) samt anlægsarbejderne Ny bane til Aalborg Lufthavn og Kapaci-

tetsudvidelsen Vendsyssel. Som følge af denne udskydelse kan signalsystemet installeres og testes

uden samtidige arbejder eller projekter, der ligger meget tæt på afslutningstidspunktet. Dermed indfri-

es aftalen med Nordjyske Jernbaner samt Region Nordjylland ét år senere end senest planlagt.

El-materiel vil mellem Hobro og Aalborg kunne ibrugtages fra køreplanen 2026, og mellem Aalborg

og Frederikshavn vil kørsel med el-materiel kunne ske fra køreplanen 2027.

3.2

Hovedstrækning Fyn og Sjælland

På strækningen henover Fyn og Sjælland skal der udføres sporfornyelse i 2019 og 2020 grundet spo-

rets tilstand. Derefter skal signalsystemet implementeres over en treårig periode fra Middelfart til Kø-

benhavn H. Det vil være muligt at gennemføre hastighedsopgraderingen Ringsted – Odense i 2019

(Storebælt eventuelt i 2018). Denne plan forudsætter dog en politisk beslutning herom inden udgangen

af 2016. Alternativt vil meromkostningen for projektet være ca. 30 mio. kr. Den samlede anlægsplan

for strækningen er illustreret nedenfor i Figur 2.

Side 6/14

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Orientering om Banedanmarks anlægsplan for baneprojekter, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Figur 2 Revideret anlægsplan for strækningen København-Middelfart i perioden 2018-2023

�½

Middelfart

2018

Odense

Nyborg

Alt. 1

Korsør

�½

Ringsted

�½

Roskilde

�½

Høje Taastrup

�½

København H

2019

Alt. 2

2020

Implementering af signalsystem

2021

Ibrugtagning af signalsystem

Implementering af signalsystem

2022

Ibrugtagning af signalsystem

2023

Efter

2023

Nyt signalsystem

Fornyelse

Fornyelse + Hast.opgr.

Hast.opgr.

Den største risiko ved planen på denne strækning vurderes at være det omfattende aktivitetsniveau i

2019. Det kan være en mulighed at udføre fornyelsen mellem København H og Høje Taastrup i 2020

frem for i 2019. I 2020 er der dog ligeledes et omfattende aktivitetsniveau på tværs af landet, og dette

hensyn vil skulle indgå i afvejningen.

Endelig har det ikke været muligt at finde plads til fornyelse af strækningen Roskilde-Ringsted, der

ellers er trængende og har udlevet sin tekniske levetid. Således vil der skulle gennemføres levetidsfor-

længende vedligehold på strækningen, frem til den kan fornyes i forventeligt 2024-2025. Banedan-

mark forventer at kunne fastholde banens funktionalitet gennem den intensiverede vedligeholdelses-

indsats, men der vil være en øget risiko for hastighedsnedsættelser, frem til fornyelsen gennemføres.

Etableringen af en evt.

ny bane på Vestfyn

mhp. at øge banekapaciteten er planlagt udført i perioden

2018 til 2023. Etableringen af højhastighedsbanen er ikke en del af det nuværende Signalprogram.

Derfor må det forventes, at banen først kan tilsluttes det eksisterende spor i 2024, når den nuværende

signaludrulning er gennemført. Hvis det ønskes, kan der dog optages forhandlinger med leverandøren i

øst om en evt. tidligere tilslutning af banen. Konsekvens ift. pris og tidsplan for den øvrige signalud-

rulning i øst er ikke kendt.

3.3

Roskilde-Køge-Næstved

Strækningen Roskilde-Køge-Næstved er Early Deployment strækning for nyt signalsystem på fjernba-

nen i Østdanmark. Anlægsplanen betyder på denne strækning, at der kan ibrugtages el-materiel til

Næstved station fra 2. kvartal 2020 under forudsætning af, at Næstved station immuniseres.

Side 7/14

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Orientering om Banedanmarks anlægsplan for baneprojekter, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Figur 3: Revideret anlægsplan for strækningen Roskilde-Køge-Næstved i perioden 2017-2020

�½

Roskilde

2017

�½

Køge

�½

Næstved st

2018

Implementering af signalsystem

2019

Nyt signalsystem

pålidelighedstestes

2020

Elektrificering

Ibrugtage el-materiel fra Q2 2020

Nyt signalsystem

Samtidige arbejder (SP og EP)

På denne strækning forudsætter anlægsplanen, at elektrificeringen udrulles i 2019, samtidig med at det

nye signalsystem pålidelighedstestes efter ibrugtagning. Det vurderes at kunne lade sig gøre, idet elek-

trificeringsarbejderne (opsætning af master og fundamenter) ikke er relateret til selve sporet og der-

med ikke er væsentlige i forhold til test af signalsystemet. Det forudsætter dog en tæt koordinering,

men risikoen vurderes at være begrænset.

Den største risiko på denne strækning vurderes at være forsinkelse af ibrugtagningen af signalsyste-

met, idet der er tale om en Early Deployment strækning. En forsinkelse af signalprogrammet vil bety-

de, at ibrugtagningen af el-materiel forsinkes tilsvarende.

3.4

Ringsted-Nykøbing F.-Rødby Færge

I marts 2016 blev der truffet politisk beslutning om tidsplan for udbygning af jernbanestrækningen

mellem Ringsted og Nykøbing Falster. Denne tidsplan er fastholdt i den reviderede anlægsplan.

Med den politiske beslutning er elektrificeringen fremrykket, og DSB vil med ibrugtagning af Stor-

strømsbroens jernbanedel i 2023 kunne anvende el-materiel mellem Ringsted og Nykøbing Falster fra

køreplanen 2024.

Side 8/14

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Orientering om Banedanmarks anlægsplan for baneprojekter, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Figur 4 Revideret anlægsplan for strækningen Ringsted-Rødby Færge i perioden 2019-2024

�½

Ringsted

2019

�½

Næstved

�½

Orehoved

�½

Nykøbing F

�½

Rødby Færge

2020

Implementering af signalsystem

2021

Ibrugtagning af signalsystem

2022

Storstrøms-

broen

Ibrugtage el-materiel fra K24 (dec.2023)

2023

2024

Elektrificering

Nyt signalsystem

Fornyelse

Fornyelse + Forbe.arb. EP

TBD

Jævnfør figur 4 installeres signalsystemet parallelt med arbejder ifm. Ringsted-Femern projektet. På

baggrund af lange spærringer (4-6 måneders varighed) og tæt koordinering, vurderer Banedanmark, at

risikoen ved de samtidige arbejder her er begrænset, modsat på øvrige strækninger, hvor omfattende

samtidige arbejder vurderes at være risikable.

Aktiviteter på strækningen Nykøbing F-Rødby Færge planlægges, når den endelige beslutning om

Femern-forbindelsen foreligger.

3.5

Roskilde-Kalundborg (Nordvestbanen)

Som det fremgår af Anlægstatus til Folketinget (1. halvår 2016) er VVM-arbejdet for Roskilde-

Kalundborg (Nordvestbanen) koordineret med VVM-arbejdet for elektrificeringen på samme stræk-

ning mhp. færdiggørelse i 2017. For bl.a. at imødekomme ønsket om at ibrugtage el-materiel på

strækningen mellem Roskilde og Kalundborg fra køreplansskiftet december 2021, er det i anlægspla-

nen planlagt på en sådan måde, at der er stor afhængig mellem de forskellige aktiviteter på denne

strækning. Det vurderes at være en stram, men realistisk tidsplan for udførelsen af de forberedende

arbejder til elektrificering. Tidsplanen er baseret på, at der senest efteråret 2017 skal træffes beslutning

om elektrificering af strækningen.

For at opfylde forudsætningen om låst sporgrundlag 2�½ år før ibrugtagning af signalsystemet, skal

sporgrundlaget, som beskrevet ovenfor, være fastlåst i oktober 2017. For en eventuel hastighedsopgra-

dering mellem Kalundborg og Holbæk er dette ikke muligt, og en konsekvens af replanlægningen er

dermed, at hastighedsopgraderingen mellem Holbæk og Kalundborg først kan udføres efter 2023, når

signalsystemet er færdigudrullet på Sjælland/Fyn.

Side 9/14

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Orientering om Banedanmarks anlægsplan for baneprojekter, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Figur 5: Revideret anlægsplan for strækningen Roskilde-Kalundborg i perioden 2018-2022

�½

Kalundborg

2018

�½

Holbæk

�½

Roskilde

2019

Implementering af signalsystem

2020

Ibrugtagning af signalsystem

2021

Ibrugtage el-materiel fra K22 (dec.2021

)

2022

Efter

2023

Elektrificering

Nyt signalsystem

Fornyelse + Forbe.arb. EP

Forbe.arb.EP

Hast.opgr.

Note: Såfremt hastighedsopgraderingen af strækningen Holbæk-Kalundborg besluttes på baggrund af den gennemførte VVM

vil udførelsen heraf kunne ske i perioden 2024-27.

3.6

Ny bane København-Ringsted

Den ny bane mellem København og Ringsted er planlagt ibrugtaget december 2018.

Tilslutningen af den ny bane ved henholdsvis Vigerslev st. og Ringsted st. forventes i større og mindre

grad at påvirke trafikken. Banedanmark er i tæt dialog med DSB om de trafikale konsekvenser, og

DSB er involveret i den konkrete planlægning af bl.a. spærringer. Arbejderne tilstræbes gennemført

med mindst muligt gene for trafikken.

Den nye bane med tilslutning til Vigerslev st. er klar til prøvedrift efter påske 2018, og har det største

spærringsmæssige omfang i første kvartal 2018. Tilslutningen til Ringsted st. påbegyndes i 2017 med

test af tilslutningen i efteråret 2018. Der vil være omfattende spærringer i forbindelse med disse arbej-

der.

3.7

Øvrige strækninger (regionale opgraderinger m.v.)

Figur 6 nedenfor viser aktiviteter på øvrige baner på Fyn og Sjælland samt i Midt- og Vestjylland.

I Midt- og Vestjylland udskydes fornyelses- og eventuelle hastighedsopgraderingsprojekter til efter

2023. Dette er for at reducere risiko for yderligere forsinkelse af signalsystemet. Med Aftale om ud-

Side 10/14

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Orientering om Banedanmarks anlægsplan for baneprojekter, fra transport-, bygnings- og boligministeren

møntning af Togfonden fra januar 2014 blev der udmøntet ca. 1,2 mia. kr. (pl 2014) til regionalbane-

opgraderinger. Som det fremgår af Anlægsstatus til Folketinget (1. halvår 2016) udførte Banedanmark

et overblik over strækningerne og deres gennemførelse blev færdiggjort ultimo 2015. Undersøgelsen

indikerede, at der fortsat vil være væsentlige rejsetidsbesparelser op de fleste strækninger, men også at

opgraderingerne vil være væsentlig dyrere end tidligere antaget. Undersøgelsen indikerede endvidere,

at rejsetidsbesparelser, anlægsudgifter og tidsplan i vidt omfang afhænger af en række forudsætninger,

som kan ændre sig. Der foretages derfor yderligere konsolidering i forbindelse med det videre arbejde

med beslutningsgrundlag for de enkelte strækninger.

Det fremgår endvidere af Anlægsstatus, at de tekniske undersøgelser i forbindelse med VVM-arbejdet

for hastighedsopgradering af strækningen Østerport-Helsingør (Kystbanen) viste at anlægsoverslaget

marknat ville overstige de afsatte 115,9 mio. kr. På den baggrund blev Transport- og Bygningsudval-

get i november 2015 orienteret om, at VVM-projektet blev sat i bero. For så vidt angår arbejdet med

VVM-arbejdet for opgradering Roskilde-Kalundborg, så koordineres dette med VVM-arbejdet for

elektrificeringen på samme strækning mhp. færdiggørelse i 2017 jf. afsnit 3.5 ovenfor vedr. replan-

lægning af Nordvestbanen.

Forsinkelsen på signalprogrammet kan betyde, at eventuelle regionale hastighedsopgraderinger gen-

nemføres senere end angivet i aftale om fremrykning af aktiviteter i Togfonden DK fra maj 2014. De

regionale hastighedsopgraderinger er alle angivet med start fra 2024. Dette fordi hastighedsopgrade-

ringer i udgangspunktet skal følge fornyelsen, og den tidsmæssige placering af fornyelsesprojekterne

først endeligt vil blive fastlagt med den ny økonomisk ramme for 2021 og frem. Udførelsen af forny-

elsen og dermed de regionale hastighedsopgraderinger vil således afhænge af det samlede aktivitets-

omfang efter 2023. Som det ligeledes fremgår af figur 6 ibrugtages signalsystemet på Svendborgbanen

i 2019, og på strækningen Peberholm-Helsingør (Kystbanen) i 2023. Kystbanen fornyes i 2017 og

2018.

Figur 6: Revideret anlægsplan for øvrige regionale strækninger på Fyn og Sjælland samt Midt- og Vestjylland

Strækning

Struer-Thisted

Struer-Langå

Vejle-Struer

Skanderborg-Skjern

Esbjerg-Holstebro

Esbjerg-Lunderskov

Bramming-Tønder

Fredericia-Padborg

Tinglev-Sønderborg

Odense-Svendborg

Peberholm-Helsingør

Elektrificering

2019

2020

2021

2022

2023

Efter 2023

Nyt signalsystem

Fornyelse + Hast.opgr.

Fornyelse

Side 11/14

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Orientering om Banedanmarks anlægsplan for baneprojekter, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Ny bane til Billund

Som en del af Togfonden DK indgår etablering af en ny bane til Billund. Den nye bane til Billund var

oprindelig planlagt ibrugtaget i december 2019. Ibrugtagningen er imidlertid udskudt til december

2020, da beslutning i foråret 2016 om at inddrage endnu en løsning i VVM-undersøgelsen medførte, at

der skal foretages naturundersøgelser og VVM-undersøgelser på denne linjeføring, inden VVM-

redegørelsen kan afsluttes. Banedanmark forventer at fremsende beslutningsgrundlaget herfor i foråret

2017 med lovfremsættelse i efteråret 2017.

Anlæggelsen af ny bane til Billund er ikke en del af det eksisterende signalprogram, og Billundbanen

kan som udgangspunkt først tilsluttes den eksisterende bane, når det nuværende signalprogram er af-

sluttet i Jylland i 2023. Hvis banen fremrykkes vil der som med øvrige tilslutninger skulle indgås dia-

log med leverandøren, hvis dette skulle gennemføres, som en del af det nuværende signalprogram. Det

er dog uklart, hvilke konsekvenser der vil være heraf, både ift. pris og tidsplan for signaludrulning i

Jylland.

Side 12/14

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Orientering om Banedanmarks anlægsplan for baneprojekter, fra transport-, bygnings- og boligministeren

3.8

S-banen

Udrulningsplanen for implementering af nyt signalsystem på S-banen, som fremgår af figur 7, stem-

mer overens med de i forvejen planlagte aktiviteter.

Figur 7 Ibrugtagning af nyt signalsystem på S-banen

Fornyelses- og hastighedsopgraderingsprojekter, som endnu ikke er planlagt eller besluttet vil blive

gennemført efter udrulningen af signalsystemet, som på S-banen afsluttes i 2021.

Oversigt over deadline for politisk beslutning

Banedanmarks re-planlægning af de kommende års aktiviteter stiller krav til tidspunktet for politisk

beslutning, hvis projekterne ønskes udført inden 2023. For sikre denne nye anlægsplan har Banedan-

mark udarbejdet en tidsplan for perioden 2016-18 med henblik på at sikre politisk stillingtagen i rette

tid til realisering af anlægsprojekter, hvor der er tidskritiske afhængigheder.

Af tabel 1 fremgår det tidspunkt, hvor der senest skal være truffet politisk beslutning om gennemførel-

se af et projekt.

Side 13/14

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Orientering om Banedanmarks anlægsplan for baneprojekter, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tabel 1 Forudsat politisk beslutning, dvs. de tidskritiske baneprojekter (2016-2018).

Note: Den 25. november 2016 er beslutningsgrundlaget for opgraderingsprojektet Odense-Ringsted fremsendt til Folketinget

og den 29. november 2016 blev projektet med en bane til Aalborg Lufthavn vedtaget af Folketinget. For så vidt angår opgra-

dering mellem Aarhus-Hobro er beslutningstidspunkt medio 2017 givet, at opgradering Fredericia-Hobro anskues som et

samlet projekt.

Generelt gælder det, at der er behov for fastlagt sporgrundlag 2 �½ år før udrulning af signalprogram-

met på den enkelte strækning, hvis et arbejde ønskes gennemført inden 2023. Arbejdet med at fastlæg-

ge sporgrundlaget igangsættes almindeligvis på baggrund af beslutningsgrundlaget og efter politisk

beslutning. Det tager typisk 1 �½ år fra beslutningstidspunkt til, der foreligger et fastlagt sporgrundlag.

For nye baner ved Vejlefjord, over Vestfyn samt Hovedgård-Hasselager gælder, at arbejderne - uanset

beslutningstidspunkt - først kan tilsluttes den eksisterende infrastruktur efter 2023. Det endelige tids-

punkt for udførelse og tilslutning vil afhænge af det samlede aktivitetsomfang efter 2023.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at Banedanmark så vidt muligt udformer beslutningsoplæggene på

en sådan måde, at delprojekter kan besluttes uafhængigt af hinanden, og dermed om nødvendigt til

udførelse på forskellige tidspunkter. Det gælder eksempelvis de forberedende arbejder til elektrifice-

ring og kapacitetsudvidelsen på Aarhus H. Et andet eksempel kan være perronudvidelser til DSB’s nye

el-tog.

Side 14/14