ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Færgesekretariatets medlemsblad november 2016

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del Bilag 23
Offentligt

november 2016

-Færgerne

Formanden:

Færgen skal

skabe værdi

Landevejs-

princippet

FæLLeS

InDkØB

giver god

mening

på reTTe kUrS

TUrISMe

på dagsordenen

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Færgesekretariatets medlemsblad november 2016

Færgesekretariatets styregruppe

Fra venstre ses formand for Færgesekretariatet direktør michel van der Linden, Kalundborg, direktør bjarne Hansen, Lolland, havne- og overfartsleder jens Kloster

Hedegaard, Haderslev, overfartsleder søren adsersen, struer, vej- og ejendomschef Kim t. jensen, norddjurs Kommune.

• ærgesekretariatetharkontoriÆrøskø-

bing, og arbejdet startede 1. marts 2015.

• verfemtedanskekommuneermedi

Færgesekretariatet.

• ovedformåleteratsikreeffektiv,om-

kostningsbevidst og driftssikker færge-

drift til øerne.

• kaletablereetgodtnetværkforerfa-

ringsudveksling og samarbejde kommu-

nerne imellem.

• ontoreterbemandetafsekretariatsle-

der jan Fritz Hansen og sekretær Lotte

clausen rhodes.

•

Se mere her: faergesekr.dk

(egholm)

(Fur)

(Anholt)

(Venø)

(endelave)

(Tunø)

(Hjarnø)

(Sejerø, nekselø)

(Orø)

(Baagø)

(Aarø)

(Avernakø, Lyø, Bjørnø)

(Agersø, Omø)

(Drejø, Skarø, Hjortø)

(Barsø)

(Birkholm)

(Askø, Femø, Fejø)

Strynø)

SeKreTArIATSLeDer

og AnSVArSHAVenDe

reDAKTØr:

reDAKTIOn Og FOTOS:

LAYOUT og ILLUSTrATIOner:

Ø-Færgerne

/ november 2016

jan Fritz Hansen

tlf.: 29 16 22 07

[email protected]

tekster/redaktion/fotos:

Lise mortensen Høy

tlf.: 40274958

[email protected]

Fotografer: carstenlundager.dk

og bjørg Kiær

camilla thyrring Ludvigsen

TrYK:

jørn thomsen/elbo a/s

OPLAg:

1000 stk

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Færgesekretariatets medlemsblad november 2016

Kan vi benytte færge-

selskabet og færgerne

til at skabe værdi på

øerne og understøtte

erhverv, turistvirksom-

heder og bosætning?

Færgen skal

skabe

værdi

Færgesekretariatet er sat i værk for at

løse to hovedopgaver:

- at skabe bedre muligheder for at

kunne drive ø-færgerne effektivt ved at

forhandle gode løsninger, indkøbsafta-

ler mv.

- at danne netværk og erfarings-

udveksling mellem kommuner med ø-

færger.

vores arbejde er nu så langt, at der

er oparbejdet gode resultater på mange

af vores kerneområder.

Landevejsprincippet er sat i søen, og

godstaksterne til øerne er nedsat.

der er afholdt kurser, hvor de kom-

munale redere bliver klædt på til ad-

ministrationen af færgen – opgaver

og rederansvar. Lige så vigtigt er det,

at kurserne også giver mulighed for, at

kommunernes færge-ansvarlige mødes

og danner netværk og udveksler erfa-

ringer.

der sigtes på store besparelser ved

fælles indkøbsaftaler bl.a. for bunkers

og reservedele. arbejdet med en aflø-

serfærge er langt. der er afholdt tema-

dag om ø- og ø-færgeturisme for nu at

nævne nogle af milepælene.

Mange af dem, der i dag står for

driften af ø-færgerne,

har gjort det i

mange år og synes – naturligvis – at de

gør det på den bedste måde.

men når vi arbejder sammen på

tværs af 18 kommuner, skaber vi an-

dre og nye muligheder – ikke mindst

ved at have en meget større volumen.

vi får nye og andre værktøjer og har

mulighed for at inddrage ny ekspertise.

min pointe er, at vi på baggrund

af netværk og samarbejde, nye input,

andre synsvinkler og ny viden kan give

kommunerne og rederne et bedre

grundlag til at løse opgaverne.

Men jeg vil gerne slå fast,

at vi ikke

kan blive ved med at effektivisere; på

et tidspunkt er mulighederne mindre til

stede inden for de rammer, vi har i dag.

og herefter vil der skulle skæres, hvis

færgerne – som andre områder i kom-

munerne – skal spare og effektivisere.

jeg vil derfor foreslå et tredje ind-

satspunkt for Færgesekretariatets ar-

bejde: at skabe værdi med færgen.

Færgerne sejler, uanset om der er

10, 50 eller 100 passagerer, og turen

koster i princippet det samme.

Kan vi lave mere fleksible ordninger,

hvor vi tjener mindre pr. gæst – og til

gengæld har flere gæster med?

Kan vi benytte færgeselskabet og

færgerne til at skabe værdi på øerne og

understøtte erhverv, turistvirksomheder

og bosætning? og kan færgeselska-

berne i endnu højere grad understøtte,

at øerne bliver bæredygtige?

Kan vi arbejde videre med Landevejs-

princippet, så vi understøtter særlige

former for turisme – fx ved at gøre det

gratis at tage cykler med færgen?

tilbud og ideer skal naturligvis tilpas-

ses den enkelte rute og ø; der er stor

forskel på, om man sejler 5 minutter

eller en time.

Det er klart, at nytænkning og udvik-

ling

af nye ideer kommer til at kræve en

indsats både af kommunen, øen, fær-

gepersonalet og færgeselskabet, men

det kræver vel at mærke iKKe automa-

tisk et større budget – vi vil hellere mere

Landevejsprincip, fordi det ser ud til at

virke.

Færgesekretariatet skal evalueres i

2018 på ”effektivisering og netværk”,

og jeg er overbevist om, at vi kan frem-

vise gode resultater og cementere Fær-

gesekretariatets videre eksistensberet-

tigelse.

i den kommende tid vil jeg arbejde

for, at Færgesekretariatet også bliver

målt på, at vi skaber værdi ude på øerne

– en dagsorden, der passer godt til dis-

kussionen om et danmark i balance.

det glæder jeg mig til.

Med venlig hilsen

Michel van der Linden

Formand for Færgesekretariatets

styregruppe

Ø-Færgerne

/ november 2016 /

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Færgesekretariatets medlemsblad november 2016

landevejs-

princippet

det første skridt er nu taget imod at gøre

det lige så billigt at sejle med en færge til

en ø, som det gennemsnitligt koster at køre

på en kommunal landevej – altså få kroner

pr. kilometer. det er et vigtigt skridt imod at

fjerne barriererne i det danske ørige.

Lande vejsprincippe t

aF jan Fritz Hansen,

lederaFFÆrgeSeKretariatet

på rette kurs

de lokale forhold er meget forskel-

lige og spiller ind – og det er meget for-

skelligt, hvordan takstnedsættelserne er

grebet an – og hvor ”slagkraftigt” til-

buddet har været.

det hænger blandt andet sammen

med tilskuddets størrelse til den enkelte

overfart. på nogle overfarter har tilskud-

det reelt været så lille, at der ikke har

været mulighed for de helt store rabat-

ter.

det hænger også sammen med,

hvad den enkelte overfart har valgt at

gøre. en bred reduktion på fx 20 % er

mindre slagkraftig/synlig end en periode

med gratis overfart eller meget billige

billetter.

Helt lokale forhold som dårlig kanin-

jagt på endelave – og 80.000 undslupne

ørreder ved aarø spiller også hhv. nega-

tivt og positivt ind på statistikkerne.

rundspørgen viser også, at det me-

get forskelligt – og afgørende vigtigt

– hvor meget omtale, de billige takster

har fået lokalt.

endelig har heller ikke alle øer været

helt klar med nye og spændende tilbud.

det kræver nok mere forberedelse og

sikring af tilstrækkeligt personale, og

det har måske været lidt svært at plan-

lægge i forbindelse med ordningens

start, hvor alle detaljerne reelt først faldt

på plads sent på sommeren.

poLITISk opBaknIng

der er jo altid noget, man kan gøre

bedre. indtil nu er det kun knap en

tredjedel af Landevejsprincippet, som

e første meldinger om

Landevejsprincippet er

meget positive og ty-

der på stigninger i an-

tallet af passagerer på

30 procent og i nogle tilfælde endda

mere. de lidt større øer, som måske

ofte har flere forskellige oplevelser at

byde på, ligger meget højt, og flere har

måttet sætte ekstra afgange ind i fart-

planen. Flere af de mindre øer kan også

fremvise fremgang på over 20 procent.

en enkelt ø, som i en periode havde

gjort det gratis at komme over med fær-

gen, oplevede en næsten tredobling af

passagertilgangen.

der er dog også overfarter, hvor

takstnedsættelserne ikke har givet det

helt store udslag på passagerantallet.

LokaLe ForhoLD

en rundringning til ni overfarter viser,

at det er meget meget forskelligt, hvor

meget effekt, takstnedsættelserne har

haft på passagertallet.

og her er det vigtigt at gå i detaljen,

for flere ting spiller ind.

Helt grundlæggende har eftersom-

meren været præget af endog meget

fint vejr, og der er selvsagt også et ele-

ment af nyhedens interesse involveret.

på den anden side er det også en

helt ny ordning, og det er måske ikke

alle turister, som har været opmærk-

somme på mulighederne. så der er

formodentligt potentiale for yderligere

fremgang i næste sæson.

er blevet etableret – det statslige bud-

get kunne åbenbart ikke bære mere i

første omgang.

Glædeligvis er der god politisk op-

bakning til på sigt at gennemføre det

fulde princip. vi håber også, at der kan

findes forståelse for en større fleksibili-

tet, hvor princippet kan bredes ud også

over vinterperioden; det vil give nogle

gode, nye muligheder for at skabe

events eksempelvis i juletiden.

JUSTerInger ØnSkeT

det er samtidig også nogle relativt

teoretiske beregninger, som myndig-

hederne har måttet foretage, og man

bliver nødt til at spørge, om det på sigt

er rimeligt, at færgeoverfarter med me-

get korte distancer og et højt prisniveau

skal kompenseres fuldt og aldeles for

dette.

Hvis en alt for stor del af det forelø-

bige og trods alt begrænsede budget

går til dækning af (for) høje priser i for-

hold til de overfarter, der i forvejen har

søgt at holde taksterne på et rimeligt

niveau, betyder det desværre, at en alt

for stor del af Landevejsprincippet må-

ske ikke kommer alle øerne lige rimeligt

til gode.

en snarlig måske ikke egentlig evalu-

ering – men snarere justering af de mest

tydelige forvridninger i ordningen – vil

Færgesekretariatet i den kommende tid

arbejde på at finde forståelse for.

så vi kan blive helt sikre på, at Lande-

vejsprincippet af alle opfattes som den

succes, det faktisk har fortjent.

Ø-Færgerne

/ november 2016

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Færgesekretariatets medlemsblad november 2016

Aa rø:

Omtalen har

været gOd

ved et stort Ø-løb i september kom

650 personer gratis med færgen.

ifølge havne- og overfartsleder, jens

Kloster Hedegaard, har selve omtalen

af de reducerede priser og dermed den

ekstra omtale af øerne været medvir-

kende årsag til flere besøgende på aarø.

Han peger dog på, at de billige billetter

ikke er hele baggrunden for de mange

ekstra passagerer:

- når vi har spurgt passagererne, har

mange slet ikke været opmærksomme

på den reducerede billetpris. så årsagen

skal måske også ses i et fint efterårsvejr.

desuden er der åbnet en ny cykelrute

fra Haderslev til aarøsund, og mange

har fortsat turen ud på aarø.

endelig blev der ved et uheld lukket

80.000 ørreder ud i havet lige ved aarø

– og særligt tyske lystfiskere er valfartet

til øen med fiskestænger.

haderslev kommune/aarø.

Støttebeløb for sidste halvår

af 2016:

347.000 kr.

helårligt støttebeløb for 2017:

660.000 kr.

pengene er brugt til at reducere tak-

sterne på personbilletter med 50 % fra

40 kr. retur til 20 kr. retur for voksne og

til 10 kr. for børn - for grupper er prisen

reduceret til 15 kr. retur pr. person.

biltaksten er reduceret fra 60 til 50

kr. retur, og cykler kommer gratis med

færgen.

ordningen trådte i kraft den 15.

august, og den 25. oktober viste en

opgørelse:

der var brugt 92.000 kr. passageran-

tallet var steget med 42,6 %, bilantal-

let var steget med 17,4 % i forhold til

samme periode sidste år. cykler skønnes

til at være steget med 60 %.

i efteråret skal en del af det tilbage-

værende støttebeløb benyttes i forbin-

delse med et julemarked den 11. no-

vember; og resten af pengene vil blive

overført til forårsperioden.

Tunø:

mellem 30 Og 40%

Flere passagerer

på passagerbilletterne, så en voksen

returbillet er gået fra 192 kr. til 92 kr. –

børn og pensionister kommer med for

det halve: 48 kr. retur. Hunde, cykler

og trækvogne kommer også med for

halv pris.

- vi har fulgt direktivet og sat pri-

serne ned i de perioder, der anvises,

siger overfartsleder bjarne møllgaard,

der skønner, at der har været en pas-

sagerstigning på mellem 30 og 40 %.

- alene i september har der været

1000 flere gæster med færgen, og vi

kender jo vores passagerer, og vi kan

se, at det er nye mennesker. det er ty-

deligt, at folk tager rundt for at lære

øerne at kende. samtidig fortæller som-

merhusejerne, at de tager over et par

gange mere.

bjarne møllgaard peger på, at de bil-

ligere priser og ø-passet har været en

fin kombination, og han efterlyser mere

fleksibilitet i de perioder, hvor billetpri-

sen kan sættes ned:

- det ville være gavnligt for tunø,

hvis midlerne kunne fordeles jævnt hen

over hele perioden fra 8/8 og helt til

næste sommerferie.

odder kommune/Tunø.

Støttebeløb for sidste halvår af

2016: 333.000 kr.

helårligt støttebeløb for 2017:

669.000 kr.

tunø er en bilfri ø, og hele beløbet for

2016 bliver brugt til at halvere prisen

Ø-Færgerne

/ november 2016 /

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Færgesekretariatets medlemsblad november 2016

princippet

landevejs-

Skive Kommune/Fur.

Støttebeløb for sidste halvår

af 2016:

229.000 kr.

Helårligt støttebeløb

for 2017:

418.000 kr.

F ur:

gratis-billetter

revet væk

pengene er brugt til at gøre overfarten

gratis for personer, busser, personbiler

og campingvogne i perioden fra 26.

september til 23. oktober.

- vi regnede med, at der ville kom-

me 4.500 biler; det antal vi sejlede over

i samme periode sidste år; men antallet

er steget med ca. 50 % til godt 6500

biler i den gratis måned, fortæller over-

fartsleder anne-marie mortensen:

- Gående passagerer er steget fra ca.

6.000 til ca. 15.500, ligesom antallet af

campingvogne og busser også er steget

markant. så da de første 14 dage var

gået, havde vi brugt hele støttebeløbet,

de sidste 14 dage måtte vi selv betale.

på Fur har det lokale bryghus annon-

ceret for den gratis overfart, ligesom det

lokale museum annoncerede for et stort

guldfund. desuden har lokale indslag i

tv og aviser været afgørende for suc-

cessen.

- de første par dage, hvor overfar-

ten var gratis, var der ikke flere med

end sædvanligt. men så kom det i tv-

avisen, og så skete der noget, fortæl-

ler anne-marie mortensen, der havde

opringninger fra folk, der ville vide, hvor

Fur egentlig ligger – og hvordan man

kommer til færgen.

til næste år regner anne-marie mor-

tensen med, at støttebeløbet skal be-

nyttes til gratis overfart i en uge i påsken

og i efterårsferien.

- da skal vi planlægge det bedre,

så der er mere, der er åbent på øen,

siger overfartslederen. Hun ser frem til,

at Landevejsprincippet bliver fuldt gen-

nemført:

der er 5-600 meter over, så med

fuldt landevejsprincip bliver billetten

meget billig – og jeg er overbevist om,

at det vil betyde noget for både turisme

og bosætning.

støtten brugt til kampagner

Kalundborg Kommune/Sejerø

og nekselø.

Støttebeløb for sidste halvår

af 2016:

399.000 kr.

Helårligt støttebeløb for 2017:

776.000 kr.

Fordelingen af støttemidlerne har ikke

været til Kalundborg Kommunes fordel,

slår plan-, byg- og miljøchef christian

sabber, fast. Han understreger, at kom-

munen er positivt indstillet over for støt-

teordningen:

- det ville ikke give mening at bruge

pengene til at reducere alle billetpri-

serne. derfor har vi i 2016 arbejdet

kampagnemæssigt, hvor vi har gjort

det gratis at tage cykler med for at un-

derbygge cykelturismen på sejerø, siger

christian sabber:

- vi har i perioder gjort det gratis at

tage bil med til sejerø om mandagen og

torsdagen på to udvalgte afgange for at

gøre det attraktivt for sommerhusejere

til at blive en dag længere – eller for at

få nye turister til øen, hvilket også er

sket. tilsvarende har der været regulære

gratisdage på nekselø.

-en opgørelse viser, at de

gratis afgange har betydet en

svag stigning i passagertallet.

det var planlagt, at de reducerede bil-

letpriser skulle køre i august og septem-

ber, men der har været penge nok til

at forlænge perioden med oktober og

november.

Her ud over har Ø-udvalget lagt

vægt på, at der afsættes midler til bil-

ligere billetter ved events, som kunne

være påskemarked eller julemarked.

Færgeselskabets bookingsystem

har besværliggjort processen, men det

er ved at blive udskiftet, og det giver

mulighed for en mere varieret prisstruk-

tur, da man så kan bestille og betale i

samme arbejdsgang, forklarer christian

sabber:

- det er tydeligt, at det kræver en

holdningsændring i forhold til, hvordan

vi driver færgeselskab. det stiller krav

til os om at finde ud af, hvordan vi kan

få det optimale ud af støtten, så den

både kommer fastboende, sommerhus-

gæster og turister til gode.

Sejerø og Nekselø:

Ø-Færgerne

/ november 2016

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Færgesekretariatets medlemsblad november 2016

L o lla nds Færgefa rt:

ikke stOre

udsving

Lolland Kommune/Femø, Fejø

og Askø.

Støttebeløb for sidste halvår af 2016:

312.000 kr.

Helårligt støttebeløb for 2017:

592.000 kr.

overfartsleder max møller christensen

gik i dialog med Ø-kontaktudvalget,

hvor ønsket lød på at reducere priserne

på alle billetter – undtaget godstrans-

port – med 24 % i perioden fra den 15/9

til den 14/11.

en opgørelse i november viser, at der

har været 300 personbiler og 700 pas-

sagerer mere fra den 15/9 til 30/10. det

er inden for almindelige udsving – det

har jo også været godt vejr, siger max

møller christensen, der tilføjer, at det

svarer til at der er brugt 265.000 kr. i

denne periode, og at han forventer, at

regnestykket kommer til at gå op.

Færgeselskabet har sendt en pres-

semeddelelse ud om de nedsatte pri-

ser, ligesom de kan ses på færgernes

hjemmesider, der ud over har de ikke

været annonceret for de lavere takster.

som max møller christensen siger: det

koster jo også penge at annoncere…

Han peger i øvrigt på, at der er meget

administration ved støtteordningen.

der er endnu ikke truffet beslutning

om, hvordan pengene skal udnyttes til

næste år.

Orø:

støtten gik til

kOnkurrenten

get stort støttebeløb, 2.045.000 kr. for

2016, og har kunnet sætte billetprisen

ned fra 100 kr. til 15 kr. for en bil retur.

den kommunale færge sejler væ-

sentlig længere, og da billetprisen i for-

vejen var lav – 110 kr. for en bil retur

– fik ruten kun 67.000 kr. i 2016.

- vi har været i dialog med øboerne

og har nedsat priserne for personbiler

med 30 %. vi havde en stigning i billet-

salget i august, hvor kabelfærgen ikke

var klar med de billige billetter. derefter

forsvandt alle vores kunder over til den

billigere færge. da vi nåede til midt i

oktober, havde kabelfærgen brugt hele

tilskuddet og er nu vendt tilbage til nor-

male priser. så nu er vores faste kunder

vendt hjem igen, fortæller overfartsle-

der, Lars W. Hansen, der undrer sig over

fordelingen af støttekronerne:

- orø ligger i Holbæk Kommune, og

den kommunale færge sejler skolebør-

nene over, og når folk tager med os,

kører de igennem Holbæk by og køber

noget i byen. Kabelfærgen lander i Fre-

derikssund Kommune – så passagererne

kommer uden om Holbæk.

Lars W. Hansen understreger, at han

principielt synes, at Landevejsprincippet

er en god ide, der kan være med til at

understøtte bosætning og erhverv på

øerne: - men, som jeg ser det, bør der

ses på fordelingsnøglen.

Holbæk Kommune/Orø.

Støttebeløb for sidste halvår af 2016:

2.112.000 kr.

Helårligt støttebeløb for 2017:

4.074.000 kr.

der er to færger til orø, en privat ka-

belfærge, der sejler til Hammer bakker

– og den kommunale, der sejler ind i

Holbæk Havn. Kabelfærgen har meget

kort sejlads og har derfor fået et me-

Ø-Færgerne

/ november 2016 /

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Færgesekretariatets medlemsblad november 2016

princippet

landevejs-

End ela ve:

Slagelse Kommune /Agersø og Omø.

Støttebeløb for sidste halvår af

2016:136.000

kr.

Helårligt støttebeløb for 2017:

264.000 kr.

på endelave blev der holdt dialogmøde

mellem beboerforening og kommune,

hvor det blev besluttet at reducere pri-

sen på alle billetter – ud over gods –

med 20 % i ti uger på hver side af som-

merferien. det betyder som eksempel,

at en voksen returbillet faldt fra 112 til

90 kr. Kommunen giver et tilskud oveni

støttebeløbet.

- det har ikke givet noget synligt

udslag i passagerantallet – det er inden

for de normale udsving fra år til år –

ikke stOrt

udslag

følgende reduktion på 50 % gav ikke

mærkbart resultat.

til spørgsmålet om, hvordan støt-

teordningen kan blive bedre, svarer

anders bech Frandsen:

- Øerne er meget forskellige, og

derfor er det helt forskelligt, hvad der

skal til, for at få mest ud af tilskuddet.

så kommune, færgeselskab og beboere

skal have mulighed for selv at styre det.

det gælder både perioder og brugen

af pengene.

desuden peger anders bech Frand-

sen på, at det er uheldigt, at ordningen

er så administrativ tung – både for kom-

muner/færgeselskaber – og for social-

og indenrigsministeriet.

der blandt andet er styret af vejret og

jagten på kaniner. en reduktion på 22

kr. er formentligt ikke nok til at være

bestemmende for, hvor folk bruger en

weekend eller holder ferie, konstaterer

overfartschef anders bech Frandsen,

der peger på, at sygdom blandt ende-

laves kaniner har givet et fald i antallet

af jægere, hvilket også har givet udsving

i forhold til året før.

overfartschefen fortæller, at ende-

lavefærgen for et par år siden lavede

et forsøg, hvor det var gratis at komme

med færgen hele september.

- det havde en meget positiv effekt.

Faktisk var det så stor en succes og gav

så mange ekstra besøgende, at vi havde

svært ved at håndtere det. en efter-

Faaborg-Midtfyn Kommune/Lyø

og Avernakø og Bjørnø.

Støttebeløb for sidste halvår af

2016:

574.000 kr.

Helårligt støttebeløb for 2017:

1.156.000 kr.

L yø-A verna kø:

Fungerer

gOdt

– i første omgang skal vi gå efter

fynboerne, der er rigtig mange her fra

nærområdet, der aldrig har været ude

på øerne.

Lasse olsens holdning er, at den

bedste form fremover vil være at ind-

føre, at Landevejsprincippet gælder

hele året. ikke nødvendigvis med hele

beløbet i første omgang:

- det vil betyde, at vi ikke skal sætte

priserne op og ned. det er meget nem-

mere at forstå for kunderne; at man kan

komme ud til alle danske øer for en bil-

lig penge. det vil også betyde, at øerne

kan være fælles om annoncering; det

er ikke muligt, når der er så mange for-

skellige rabatordninger og perioder.

Faaborg-midtfyn Kommune valgte at

nedsætte billetpriserne på alle katego-

rier af billetter i hele den anviste periode

– startende fra 9. august.

- det har givet en reduktion i priserne

på 43 % og fungerer godt, slår færge-

ansvarlig, Lasse olsen, fast. Han tilføjer,

at det til gengæld ikke fungerer, at bil-

letpriserne hele tiden ændres:

- Folk kan ikke forstå det – de tror,

at det er færgeselskabet, der ændrer

priserne.

- som jeg ser det, må det være kom-

munen, færgeselskabet og aktørerne på

øerne, der sammen skal stå for eventuel

annoncering; men det er også vigtigt,

at der er noget at komme efter ude på

øerne.

landevejsprincippet

• rligttilskudpåialt55,6millioner

kr. til færgeruter til og fra visse øer

(ekskl. bornholm).

• t fuldt gennemført landevejs-

princip for disse ruter ville svare

til ca. 170 millioner kr.

• tøtten gives for perioden 16.

marts til 30. november, undtaget

højsæsonen fra sidste lørdag i juni

og 6 uger frem.

• en første periode startede 8.

august 2016.

moms: Udvalget for Landdistrikter

og Øer indkaldte til samråd den

10. november - hvor et bredt fler-

tal i Folketinget bakkede op om at

kompensere ø-kommunerne for evt.

momspålæggelse af Landevejsprin-

cippet og godstakststøtten. Færge-

sekretariatet deltog i samrådet og

holder øje med sagen.

Ø-Færgerne

/ november 2016

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Færgesekretariatets medlemsblad november 2016

Landevejsprincippet

skal justeres

det første spæde forsøg

med Landevejsprincippet har

allerede givet gode resulta-

ter, siger Lennart damsbo-

andersen (s), næstformand

i Folketingets Udvalg for

Landdistrikter og Øer. Han

mener, at både perioden,

hvor støttemidlerne kan

benyttes, og fordelingen af

pengene bør justeres.

e første måneder med

Landevejsprincippet

viser klart, at når tak-

sterne bliver sat ned,

kommer der øget tra-

fik til øerne. vi kan allerede nu se, at

der flere steder har været en væsentlig

forøgelse af passagerantallet – både

personer og biler. det gælder naturlig-

vis både familiebesøg, sommerhusejere,

der tager en ekstra tur med færgen,

erhverv og turisme, pointerer Lennart

damsbo-andersen, næstformand i Fol-

ketingets Udvalg for Landdistrikter og

Øer. Han tilføjer, at Landevejsprincippet

skal sammenholdes med takstnedsæt-

telsen på fragt; tilsammen giver det et

godt grundlag for en positiv udvikling

på øerne.

- nogle af øboerne kalder det lige-

frem, at betalings-ringen rundt om øen

er væk … nu har vi gennemført det

første spæde forsøg, og det er vigtigt,

at vi indsamler erfaringerne, så vi kan

arbejde videre med at udvikle på Lande-

vejsprincippet, siger Lennart damsbo-

andersen.

eFTerLySer JUSTerInger

- jeg mener, at vi skal se på, hvordan

pengene er delt ud, og om fordelings-

nøglen skal justeres.

som det er nu, får de kommuner,

der har arbejdet for at holde priserne

nede, mindst i støtte – mens kommu-

ner med høje billetpriser har fået de

største tilskud. vi skal nok dvæle lidt

ved, om det er den rigtige måde at for-

dele pengene på, lyder det fra Lennart

damsbo-andersen, der også peger på,

at rammerne bør justeres, så taksterne

kan sættes ned hele året.

BoLDen SkaL grIBeS LokaLT

det er afgørende, at boldene bliver gre-

bet lokalt. vi får skabt nogle rammer,

så der kommer flere folk ud på øerne;

og her må øerne, færgeselskaberne

og kommunerne gribe bolden. det er

vigtigt, at der sker noget ude på øerne

– at der er noget at komme efter. og

det er vigtigt, at der bliver oplyst om

de billigere billetter – så folk ved, at de

er der. Øerne er meget forskellige, og

beboerne ser forskelligt på, hvad der

skal udvikles. man må finde ud af lokalt,

hvad der er det bedste for lige netop

den ø, understreger Lennart damsbo-

andersen.

Han håber, at når nyhedens interesse

har lagt sig, og det bliver hverdag – at

der så er skabt en holdbar situation,

hvor den gode udvikling i besøgstallet

på øerne fortsætter:

- og allerhelst, at der osse er nogle

af de mange, der har besøgt øerne, der

tænker, at man kan bo der.

FULDT LanDeveJSprIncIp?

til spørgsmålet om, hvad der efter Len-

nart damsbo-andersens bedømmelse

skal til, for at det fulde Landevejsprincip

bliver indført, lyder svaret:

- det er en politisk prioritering. og

den vil naturligvis være påvirket af flere

forskellige ting.

For det første er det vigtigt, at der

bliver talt om Landevejsprincippet – og

at der er gode resultater.

derfor er det helt afgørende, at der

bliver fulgt op på, hvordan det er gået. i

udvalget for Landdistrikter og Øer får vi

tallene ind fra de enkelte færgeoverfar-

ter. men det er vigtigt, at erfaringerne

også bliver samlet, så det sikres, at de

gode erfaringer bliver bredt ud. Her må

det være Færgesekretariatets rolle at

samle op på erfaringerne og udbrede

dem til alle øer og overfarter: Hvad skal

der til for at få bedst udbytte af Lande-

vejsprincippet?

Ø-Færgerne

/ november 2016 /

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Færgesekretariatets medlemsblad november 2016

Sekretariatsleder Jan Fritz Hansen orienterer:

STaTUS For FærgeSekreTarIaTeTS proJekTgrUpper:

arBeJDeT

goDT I gang

medlemskommunerne har fastlagt seks indsats-

områder, der særlig skal prioriteres – sideløbende

med Færgesekretariatets almindelige medlemsser-

vice og rådgivning.

Læs om fremdriften i de enkelte områder her:

InDSaTSoMråDerne

Fælles indkøb og stordrift

der er nu lavet tre rammeaftaler, og flere er på vej,

særligt omkring udstyr og redningsmidler. disse ram-

meaftaler og relevante leverandørlister vil løbende

blive udbygget i den kommende tid. der ses særligt på

de helt centrale muligheder for at sikre transparens og

fælles aftaler om indkøb af brændstof og smøreolier.

det er foreløbigt estimeret, at vi herigennem kan opnå

betydelige gennemsnitlige besparelser og for nogle

overfarter endog tocifrede procentbesparelser.

der er indhentet et juridisk responsum, som viser,

at vi kan indgå sådanne aftaler uden egentlige ud-

budsrunder etc.

der ses også på mulighederne for at sikre en re-

duktion af de relativt store forsikringsomkostninger,

og det forsøges også at opnå en fælles stordriftsaftale

omkring booking/billetsystemer.

endelig har Færgesekretariatets konsulenter gen-

nemført en række energioptimeringsopgaver hos

medlemmerne, og der er påbegyndt forskellige re-

gelforenklingsforsøg omkring sikkerhed og tilsyn i

samarbejde med søfartsstyrelsen.

afløserfærge

sammen med skibsingeniører og -designere er der ud-

viklet et egentligt forslag til en første afløserfærge med

kapacitet til knap 20 biler og godt 100 passagerer.

Færgesekretariatet har fået opgaven at udvikle et så-

dant første koncept af social- og indenrigsministeriet,

og det nævnes direkte i erhvervs- og vækstministeriets

seneste rapport om ”vækst og udvikling i hele dan-

mark”. det første oplæg om en hybrid afløserfærge

er nu i høring hos medlemmerne, og der vil senere

blive afholdt en konference, hvor alle potentielle bi-

dragsydere kan medvirke og eventuelt stige om bord

i projektet.

der er ligeledes lavet forskellige modeller for

ejerskabet til færgen, som budgetmæssigt vurderes

at koste 40-50 millioner kr., ligesom der skal ses på,

hvem der har mulighed for bedst muligt at drive af-

løserfærgen.

Færgen skal ikke kun indsættes under doknings-

perioder, men også ved andre driftsforstyrrelser samt

ved kapacitetsmæssige udfordringer i de enkelte over-

farter. samtidig skal der afsættes sejltid til forsknings-

og udviklingsprojekter i relation til færgen, så man på

sigt kan udvikle det standardkoncept, som ø-færgerne

fremover skal baseres på for at opnå de bedst mulige

stordriftsfordele.

Færgesekretariatet har samtidig bakket op om et

innovativt projekt om en letvægtsfærge, men dette

projekt forventes at have en mere langsigtet horisont,

og derfor ses der også løbende på mulighederne for at

anvende mere traditionel tonnage i forbindelse med

overfarternes udfordringer med afløserkapacitet.

Ø-Færgerne

/ november 2016

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Færgesekretariatets medlemsblad november 2016

rekruttering og færgepersonale

søfartsstyrelsen er fortsat på baggrund af et initiativ

fra Færgesekretariatet i gang med at undersøge mulig-

hederne for en mere færgerettet maritim uddannelse.

der er indgået en rammeaftale med et vikar- og rekrut-

teringsfirma med henblik på at gøre det enklere både

at finde afløsere og rekruttere personale.

endelig ses der i fortsættelse af drøftelserne i turisme-

projektet på at introducere kurser for effektiv og venlig

passagerhåndtering.

Markedsføring og turisme

det lille røde ø-pas, som i samarbejde med bl.a. sam-

menslutningen af danske småøer blev trykt i 50.000

eksemplarer, er blevet revet væk i sommersæsonen.

passet, der giver oplysninger om og inspiration til be-

søg i det danske ørige, vil forhåbentlig kunne trykkes i

et endnu større oplag næste år, herunder også i både

en engelsk- og tysksproget udgave.

efter Færgesekretariatets velbesøgte temadag om

ø- og øfærgeturisme på Femø i begyndelsen af sep-

tember er der udgivet et særligt magasin om emnet

og samtidig en række forslag til de tiltag, man med

fordel kunne gennemføre for at udvikle ø-turismen

yderligere. (se side 22)

endelig har Færgesekretariatet bakket op om

projektet med at udbygge det meget succesrige ø-

hopforsøg, som i sommers blev gennemført i det

sydfynske Øhav.

rammevilkår

de danske øer og den tilknyttede færgefart har væ-

ret begunstiget af en positiv politisk opmærksomhed.

Godstakstordningen fra sidste år gjorde det muligt at

reducere taksterne for erhvervstransport med op til 80

procent. ordningen har været en stor succes og bliver

nu udbygget med yderligere lempelser for gulplade-

biler samt trailere.

Landevejsprincippet blev igangsat fra august må-

ned.

Færgesekretariatet vil fortsat arbejde for, at der

opnås større fleksibilitet i de perioder, hvor taksterne

må nedsættes; at der sker en tilstrækkelig stigning i

tilskuddene, så det fulde princip kan skabes og ende-

lig, at fordelingen af midlerne bliver mere rimelige i

forhold til overfarternes opgaver.

For at sikre den rette opmærksomhed på udfordrin-

gerne afholder Færgesekretariatet løbende politiske

arrangementer samt besøg på øerne med både be-

slutningstagere og medierepræsentanter. Færgesekre-

tariatet har endvidere søgt at koordinere og rådgive

omkring en lang række høringssvar mv. til statslige

myndigheder.

Statistik/fakta

der er indsamlet både besejlingstal og økonomiske

oplysninger fra medlemmerne med henblik på at

kunne skabe en god oversigt over færgernes aktivi-

tetsniveau, og dette materiale vil blive søgt udbygget

med analyser af udviklingen på øerne som følge af de

politiske initiativer og støtteprojekter samt turismeind-

satsen i øvrigt.

vIL DU være MeD?

der deltager en lang række medlemsrepræsentan-

ter i Færgesekretariatets projektgrupper. Har du

ønske om at deltage i et eller flere af projekterne,

skal du blot rette henvendelse til sekretariatet.

En egentlig status på alle opga-

ver og underopgaver følger i næ-

ste medlemsblad, som udgives i

forbindelse med Færgesekreta-

riatets årsmøde til maj næste år.

Ø-Færgerne

/ november 2016 /

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Færgesekretariatets medlemsblad november 2016

På vej til fejring af Landevejsprincippet. Formand for Tunø beboerforening, Jan Heitmann,

der har været kontaktperson og arrangør, Mette Dencker (DF) og Odders borgmester,

Uffe Jensen (V), ved Tunøfærgen på vej til kroen, hvor der var lagkage og færgemøde.

landevejsprincippet

LAnDeVeJSPrIncIPPeT

giver vækst. tunøfær-

gens passagertal er steget med 37 %, og øens

erhvervsdrivende har fremgang

”37 % vækst i passagertallet sammen-

lignet med samme periode sidste år. det

er fantastisk flot – hvor ser man ellers

vækst i den størrelsesorden?” lyder det

fra odders borgmester, Uffe jensen (v).

Han deltog tirsdag den 8/11 i Færgese-

kretariatets ’fejring’ af Landevejsprincip-

pet, der blev afholdt på tunø Kro som

et seminar efterfulgt af et borgermøde.

arrangementet er blevet til i et samar-

bejde mellem Færgesekretariatet og

tunø beboerforening.

fejre t på Tunø

tunøfærgen har nedsat prisen på

passagerbilletter til det halve – fra 96

kr. pr. vej til 48 kr. – og det har fået folk

fra nær og fjern til at valfarte til tunø.

Jan FrITz hanSen:

TUnØ er MØnSTerekSeMpeL

”vi har valgt at tage til tunø, fordi øen

er et mønstereksempel på, hvor god

fremgang man kan få på basis af Lan-

devejsprincippet. Her har både kommu-

nen, færgen og øboerne gjort et stort

stykke arbejde for at udfylde de mulig-

heder, som det nye tilskud giver,” siger

leder af Færgesekretariatet, jan Fritz

Hansen. Han startede mødet med at

orientere om Færgesekretariatets seks

indsatsområder.

MeTTe Dencker:

vI er goDT på veJ

”vi er først i mål, når øerne har fuld tra-

fikal ligestilling,” supplerer mette denc-

ker, folketingsmedlem for dF. Hun tror

på en gradvis implementering af det

fulde Landevejsprincip indtil 2020.

”det betyder, at øerne bliver mere

tilgængelige for tilflyttere – og jeg er

overbevist om, at der er mange, der vil

vi gør det hele

Besætningen på Tunøfærgen

sejler færgen, vedligeholder,

gør rent, passer maskinerne

– og laver fis med passage-

rerne.

- vi sejler to ture om dagen – bortset fra

ugen med tunøfestival – og vagtplanen

udfyldes meget fleksibelt med skyldigt

hensyn til de ting, vi ellers skal, lyder det

fra skipper Kristian Laursen vig – der er

én af de i alt syv faste besætningsmed-

lemmer på tunøfærgen. Han sejler som

skipper den dag, hvor Færgesekretaria-

tet sejler med.

- det gode ved arbejdet er, at der ikke

er nogen, der kommer og bestemmer

over os. tilsammen passer vi færgen,

sejler turene og vedligeholder i timerne

imellem afgangene – alt fra en dag med

nussearbejde til rustbankning. vi gør det

hele. skiller kaffeautomaten ad, gør rent

på toiletterne, skiller maskinerne ad, når

de skal serviceres. sikkerhedsudstyret

bliver tjekket i et online tjek-system.

- det er ikke det, at sejle, der er det pri-

mære, siger Kristian Laursen vig:

- det er alt det andet med at sørge for,

at færgen fremstår ordentlig og vedlige-

holdt og virker.

Ø-Færgerne

/ november 2016

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Færgesekretariatets medlemsblad november 2016

bo på øerne, når der ikke er en økono-

misk forhindring,” siger mette dencker,

der ser det som en del af en nødvendig

decentralisering at gøre det muligt at bo

uden for de store byer:

”men det er vigtigt at huske på, at

det også kræver noget af øerne at sørge

for, at der er noget at komme efter – li-

gesom kommunerne skal huske, at øen

mange steder er en af de allerstørste

turistattraktioner.”

mette dencker tilføjer, at hun rent

faktisk fik ideen til Landevejsprincippet

under et besøg på tunø – og at hun har

det som en personlig sag at kæmpe det

fulde princip igennem.

”jeg vil gerne understrege, at vi skal gøre

det sammen – kommune og øboer. det

er vigtigt, at tunø bakker op, så der er

noget, gæsterne kan prøve, købe, op-

leve, spise og tage med hjem. Her ligger

ansvaret hos jer, der bor her.”

borgmesteren opfordrede øboerne

til at bruge en weekend på visioner og

fremtidssnak:

Få gerne inspiration udefra – og snak

jer frem til, hvad i som ø gerne vil. i kan

hjælpe odder Kommune – og omvendt.

Mange InDLæg

som en del af mødet fortalte chief

technichal officer Henrik Frederiksen,

søby værft, om projektet med udvikling

og bygning af batterifærgen, der skal

besejle Ærø og udelukkende sejle på

lokal vindmøllestrøm fra øen. Færgen

bliver bygget efter helt nye parametre,

både hvad angår skrogform, vægt, stør-

relse og besætningsfastsættelse – der

tilsammen sikrer økonomisk og miljørig-

tig drift mange år frem i tiden.

overfartschefen på tunøfærgen,

bjarne møllgaard, orienterede om arbej-

det med at optimere færgedriften. og

som et indspark fra en ’udenøsk’ kom

journalist, Henrik denta, med et mun-

tert oplæg med inspiration til branding

af produkter fra øerne – blandt andet

med fotos af alle de ø-produkter, der

står på hylderne i irma i København.

aLLe kan Mærke De

Mange FLere gæSTer

efter seminaret mødte en gruppe øbo-

ere op til borgermøde, og her var stor

spørgelyst – styret med fast hånd af

bent sundgaard, der selv bor på tunø.

det fremgik, at alle erhvervsdrivende på

øen har kunnet mærke de mange ekstra

besøgende på omsætningen – ligesom

de billigere billetter betyder, at der er

flere besøgende til øboerne.

UFFe JenSen:

vI SkaL arBeJDe SaMMen

”vi rider på toppen af en bølge, nu er

det vigtigt, at vi holder dampen oppe,”

påpeger borgmester Uffe jensen:

God service

er at være opmærksom

på den enkelte passager. At smile og

sige godmorgen, lave fis med dem,

der synes det er sjovt – og lige hjælpe

med bagagen eller spørge, hvordan

folk har det. Vi hjælper passagererne

med at få deres gods ombord, og vi

skubber stædige biler i gang, griner

Kristian Laursen Vig.

Besætningen holder jævnligt åbent

skib, hvor folk kan komme ombord og

se hele færgen:

- Desuden har vi normalt åbent på

broen, så passagererne kan komme op

og se – naturligvis kan der være sik-

kerhedsmæssige årsager til, at det ikke

kan lade sig gøre.

Ø-Færgerne

/ november 2016 /

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Færgesekretariatets medlemsblad november 2016

Større fragtmængder kræver særskilt sejlads, men

uanset hvad, så er færgemanden altid parat til en

ekstra tur for øens beboere - skulle det brænde på.

Postbåd

irkholm har kun 13 fast-

boende, om sommeren

bor der dog mere end

det dobbelte på øen.

postbåden sejler mellem

marstal og birkholm to gange dagligt

i sommerhalvåret og én gang dagligt i

vinterhalvåret.

- i et enkelt tilfælde har færgen været

nødt til at sejle en hjertepatient til mar-

stal. det tog under 10 minutter med alle

700 heste spændt for, fortæller skibsre-

der jan Fabricius, der ikke lægger skjul

på, at han er fascineret af rollen som

færgemand til/fra birkholm. Hans rederi

harhaftkoncessionenmedÆrøKom-

mune på overfarten siden 2010.

ekSkLUSIvT

Fartøjet på overfarten er en 31 fods

targa bygget på botnia marin ab i

Finland i starten af nullerne. aldrig har

birkholmbeboerne haft så eksklusive

forhold på deres færge, ikke nok med

de yachtlignende forhold om læ, fær-

gen skyder også en topfart på 41 knob

baseret på fremdrift fra 2 dieselmotorer

på hver 350 heste.

- så stærkt går vi dog sjældent, ind-

rømmer skipper: i den daglige økonomi-

drift ligger vi som regel på små 21 knob.

så har vi 20 minutter på overfarten.

en af færgemandens vigtigste op-

gaver på den tidlige morgenafgang er

DanMarkS hUrTIgSTe

en af landets mindste færgeoverfarter under Færgese-

kretariatets vinger – men absolut hurtigste, hvad High

speed angår – er passagerfærgen birkholm.

aF jens nØrGaard

Skibsreder Jan Fabricius ser mange muligheder for Birkholm i fremtiden. Alene

kan han ikke løfte dem, men han håber på support til gavn, ikke kun for øen

Birkholm, men for erhvervslivet på Ærø.

at hente mælk og andre fornødenheder

hos købmanden i marstal.

- derudover har ruten en særskilt

aftale med post danmark om postbe-

sørgelse til/fra birkholm. det er årsagen

til, at vi kan sejle med postsplitflaget.

- nu bliver jeg jo lidt i tvivl med hen-

syn til fremtiden, fortsætter jan Fabri-

cius med et lumsk smil:

- post danmark hedder jo post nord

efter sammenlægningen med det sven-

ske postvæsen. betyder det, at vi skal

skifte til svensk flag?

Færgemanden fortæller, at det er så

som så, hvor mange passagerer der

benytter færgen i vinterhalvåret; blandt

øens 13 beboere er der 2 faste pend-

lere. i sommerhalvåret er situationen

lige det modsatte, det vælter ind med

turister.

Tænker I nye Baner

som det mindste færgerederi er vi jo

også medlem af Færgesekretariatet, det

forventer vi os rigtig meget af, lyder det

fra jan Fabricius:

- vi er nødt til at tænke i nye baner

og udvikle vores turistpotentiale til et

større tysk, hollandsk og polsk marked,

hvor bådudlejning og overnatningsmu-

ligheder indgår i en helhed som pakke

til interessenterne.

Ø-Færgerne

/ november 2016

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Færgesekretariatets medlemsblad november 2016

FemøFærgen:

vi yder så stor service, som vi overhovedet

kan. det hele går lidt lettere, når vi er flek-

sible, siger seniorskipper på Femøfærgen,

erik skude.

goD ServIce

gI’r goD

STeMnIng

langt bedre stillet end mange andre øer,

som ikke har denne mulighed.

- Øboerne kender særplanen. den

kører fx når færgerne er på værft.

STanDarDFærge gIver MenIng

erik skude har sejlet på alle Lolland Fær-

gefarts tre ruter: Femø, Fejø og askø –

og han er slet ikke i tvivl om fornuften i

at få udviklet en standard-øfærge:

- For det første vil det betyde, at fær-

gerne passer i hinandens færgelejer og

kan afløse hinanden.

desuden burde der være en stan-

dard på instrumenterne; det ville gøre

det meget nemmere at afløse på en an-

den færge. når jeg ind imellem sejler på

Fejø-overfarten og måske ikke har været

der i tre uger, skal jeg da lige tænke

over det – fordi instrumenterne og ma-

nøvregrejet er helt anderledes end på

Femø-færgen.

det er da lige til højrebenet at starte

en standardisering.

rik skude har været så

længe i Lolland Færge-

fart, at han var med, da

den berømte Kvindelejr

på Femø lige var startet:

- dengang skulle vi ikke spørge

kvinderne, om vi skulle hjælpe med at

skubbe vognen med varer ind på vogn-

dækket … det tog de som en fornær-

melse. det kunne de godt selv.

men ud over de selvhjulpne kvinder

har service og hjælpsomhed været en

meget stor del af jobbet på færgerne

igennem alle årene:

- Fx har vi en afgang kl. 23. men

hvis vi ved, at de, der skal med, er fær-

dige med deres møde kl. 22, så henter

vi dem der. eller hvis vogndækket er

fyldt, så øboerne ikke kan få deres biler

med, så tager de selv over – og så kører

vi deres biler ombord på næste færge.

vi yder så stor service, som vi over-

hovedet kan.

aFSTIkker For SeJL

det har nu ikke været færgefart i alle

årene; erik skude tog en afstikker på

10 år, hvor han blandt andet sejlede

store skonnerter og coastere. Han kom

tilbage til Lolland Færgefart i 1999 – og

blev senere overfartsleder. men for to år

siden, da han fyldte 67, valgte han at

overgå til seniorskipper.

tørnen er et døgns arbejde fra mid-

dag til middag efterfulgt af tre døgns fri.

alle sover ombord eller på øen fra ca.

midnat til halv seks.

- sådan kører det hele året. det gi-

ver lidt for mange timer, som vi så kan

afvikle, når vi har brug for det, forklarer

erik skude.

BLIver DeT keDeLIgT?

det er en udfordring, at vi helst vil have

færgen til at sejle 365 dage. vi har god

maskinkraft – og normalt er det os, der

sejler, når alle andre færger har indstil-

let.

Hvis én af Lollands Færgefarts fær-

ger bliver indstillet, træder ”særplanen”

i kraft med reduceret sejlads, hvor de

to tilbageværende driftsklare færger be-

tjener tre øer. Her er Lolland Færgefart

- Vi har været på kursus i kundebetjening, fortæller Erik Skude, seniorskipper på Femøfærgen. Han kan godt finde på at

sige et personligt ’Velkommen ombord’ i højtalerne, når der er mange turister med; ligesom det er kutyme, at besætnin-

gen hjælper med at pumpe flade cykler og fortæller om seværdigheder, overnatning og spisesteder på øen.

Ø-Færgerne

/ november 2016 /

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Færgesekretariatets medlemsblad november 2016

selolie,

edele, d ie

reserv

booking-

eydelser,

servic

dsud-

, sikkerhe

systemer

oplagte

maling er

styr og

er kan

er, hvor d

områd

e priser

ndles god

forha

erne.

til ø-færg

hjem

Fælles

InDkØB

der er penge at spare. mange penge.

det er Færgesekretariatets indkøbskon-

sulent, espen r. Kristiansen, ikke i tvivl

om. i løbet af det seneste år har han

været rundt på seks færgeoverfarter for

at få et indtryk af, hvilke indkøbsordnin-

ger der allerede er; hvordan der bliver

købt ind, og hvor det vil være relevant

at få lavet nogle fælles indkøbsaftaler:

- det viste sig, at der er rigtig mange

områder, der godt kunne trænge til et

eftersyn, og hvor det vil være en god

ide at pulje tingene og få nogle bedre

aftaler, lyder vurderingen fra espen r.

Kristiansen, der nævner dieselolie, red-

ningsmidler, flådeeftersyn, smøreolie,

maling og reservedele til maskineriet

som nogle af de centrale varegrupper,

hvor det vil være oplagt at forsøge at

forhandle bedre priser hjem.

- Herudover har vi set på håndtering

af værftsophold, servicefolk og boo-

kingsystemer, opremser indkøbskonsu-

lenten, der hurtigt i processen kunne

konstatere, at der er lige så mange af-

taler, som der er overfarter.

pULJeT MeD SkoLer

- Fx viste det sig, at overfarterne køber

deres dieselolie ved en række forskel-

lige leverandører – og selv de, der køber

ved samme leverandør, får ikke samme

Ø-Færgerne

/ november 2016

gIver

goD MenIng

pris, siger espen r. Kristiansen. Han til-

føjer, han ikke er i tvivl om, at alle gør

deres bedste i dagligdagen – og at der

er gode grunde til, at billedet er, som

det er:

- For det første er der travlt ude på

overfarterne, ofte er det to eller tre

personer, der står for operation og drift

– og de har nok at gøre med at holde

det hele i gang og færgen sejlende.

og det er klart, at det koster tid at gå i

gang med et nyt samarbejde med andre

overfarter – og gå i clinch med leveran-

dørerne.

For det andet er mange af færgerne

underlagt kommunernes indkøbs-

ordning. og her har man jo ikke det

maritime i centrum; man kan sige, at

færgernes diesel og reservedele bliver

puljet med indkøb til børneinstitutio-

nerne, ældrepleje og skoler, og set fra

kommunens side kan det være ok.

- men hvorfor ikke gå sammen med

andre færgekommuner og få den bed-

ste løsning på området? spørger indkø-

beren.

procenTer

espen Kristiansen understreger, at ar-

bejdet med indkøbsaftaler endnu ikke

er kommet så langt, at han har helt

konkrete eksempler på besparelser.

men han arbejder med nogle forskel-

lige områder, hvor det vil være relevant

at pulje indkøbene og forhandle (større)

rabatter.

dieselolie er et af de centrale pro-

dukter, hvor indkøberen forventer, at

overfarterne kan spare.

- men det kræver, at overfarterne

går sammen. og lige nu er der den for-

hindring, at flere overfarter har skrevet

under på kontrakter, der går helt frem

til 2018 0g 2019, forklarer espen Kri-

stiansen.

et andet eksempel er indkøb af ma-

skinreservedele. Her viste det sig, at en

seks-syv færger har et forbrug af samme

ret kostbare sliddel.

- ved fælles indsats fik vi forhandlet

prisen godt 70 % ned i forhold til den

pris, overfarterne ellers havde betalt. og

derudover fik overfartslederne indgået

en aftale med hinanden om et fælles

reservedelslager, så hver enkelt over-

fart ikke behøver at binde kapital ved

have de kostbare reservedele liggende

på lager.

Kristiansen understreger, at det ikke

er ham, der opnår rabatterne:

- jeg er katalysator og fødselshjæl-

per; jeg forsøger at få de faste folk til

at se på tingene på nye måder. det er

færgefolkene selv, der har ideerne og

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Færgesekretariatets medlemsblad november 2016

kontakterne, og når de får talt med

hinanden, er der pludselig én, der ved

noget.

indkøberen understreger, at resulta-

terne ikke opnås ved køb af uoriginale

reservedele. men at det i dag er sådan,

at de allerfleste originale reservedele bli-

ver produceret ved underleverandører –

og hvis man henvender sig direkte der,

hvor delene bliver produceret, er der

ofte penge at spare; det handler om at

få de rigtig kontakter – og kontrakter.

Den nYe

UdbUdsLov

i forbindelse med fælles indkøb

projektet har Færgesekretariatet

fået udarbejdet et responsum

særlig om indkøb af varer og

ydelser til drift af færger. den nye

udbudslov gør det på en lang

række punkter enklere at indgå

leverandørkontrakter uden for-

dyrende og administrativt tunge

udbudsrunder.

Find notatet: faergesekr.dk under

Lovgivning og rammevilkår.

sidder du nu og tænker, at du har et godt

forslag til et område, der trænger til et eftersyn

og en god indkøbsaftale, så er vejen sådan her:

du sender en mail til Færgesekretariatets leder,

jan Fritz Hansen - [email protected].

Hvis en undersøgelse viser, at der er tilstræk-

kelig volumen på forslaget, vil der blive nedsat

en arbejdsgruppe, dels med den person, der

er kommet med forslaget – og gerne et par

stykker mere.

Hv i s d u h a r en go d id e?

Herefter skal der tages kontakt til alle de over-

farter, der kan være interesserede – og hvis

det er mange, ligger det lige for at få lavet en

god aftale.

og, som espen r. Kristiansen siger:

- det handler allermest om samarbejde og

om at være med på at gøre tingene på andre

måder, end man plejer. arbejdsgrupperne kan

sagtens selv forhandle gode priser hjem – jeg

rådgiver gerne og kommer med gode forslag.

nOte

AFL øSEr FærgE

en af Færgesekretariatets centrale opga-

ver er at arbejde med projektet om en

fælles afløserfærge og på sigt en større

standardisering af de nye færger, som

bygges til det danske ørige. der er nu

udarbejdet en første skitse og et egent-

ligt såkaldt General arrangement over

et sådan egentlig afløserfærgekoncept.

samtidig er der set på, hvordan de

juridiske ejer- og driftsforhold for en

sådan færge skal organiseres.

der ses samtidig på budgettet; hvad

kommer eksempelvis en ugeleje til at

koste, og hvor mange vil bruge færgen

til afløsning ved dokning, driftsuheld,

kapacitetspres eller til forskning og ud-

vikling?

Konceptet er indledningsvis præsen-

teret for regeringen og de respektive mi-

nisterier og er i høring hos de kommu-

nale færgerederier og andre eksperter.

der vil i løbet af kort tid blive indkaldt til

en bredere konference/høring, hvor alle

interesserede får mulighed for at give

deres besyv med.

Ø-Færgerne

/ november 2016 /

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Færgesekretariatets medlemsblad november 2016

Orø-Færgen:

enkel administratiOn

– under radarhøjde

- Der er meget synergi i, at Orøfærgen ligger i Vej og

Park. Det er Vej og Parks chef, Kim Radmer (tv), der står

som reder, og Lars W. Hansen (th) er overfartsleder.

Ø-Færgerne

/ november 2016

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Færgesekretariatets medlemsblad november 2016

i løbet af de sidste to år er strukturen omkring orø-færgen ændret og forenklet, både

hvad angår rederansvar, arbejdsgange og daglig ledelse. Før lå færgeadministrationen

spredt i flere afdelinger i Holbæk Kommune, og ansvaret fortonede sig. i dag ligger

ø-færgen under vej og park, hvor chefen, Kim radmer, er reder, og hvor Lars W.

Hansen er overfartsleder. enkelt og effektivt.

n ø-færge er en lidt

”skæv” størrelse i en kom-

munal administration. der

er besætning, certifikater,

bunkerregnskab, doknin-

ger, booking og en stor økonomi med

udgifter, der ofte kommer i ”klumper”.

desuden er der rederansvaret, som – set

med mine øjne – bør ligge hos en per-

son, der rent faktisk har med færgen at

gøre, siger Lars W. Hansen. Han fik stil-

lingen som overfartsleder for orøfær-

gen for to år siden, og han er siden

lykkedes med at få administrationen af

færgen lagt ind under vej og park:

- det er enkelt; og så er der me-

get synergi. vej- og park har smede,

værksted og værktøj. de kan altid fixe

noget for os. vores administration og

økonomi ligger også hos en sekretær

i vej og park, hun tager sig af ø-kort,

den månedlige økonomirapport osv.

det fungerer fint; det hele er samlet et

sted, og vi er en integreret del af vej

og park.

- det er vej og parks chef, Kim rad-

mer, der står som reder, og han tager til

ledermøderne i kommunen – så jeg kan

koncentrere mig om færgen.

vej- og park-chefen er også godt til-

freds med sin status som reder:

- i min optik skal rederen ikke være

politisk udnævnt. det skal være en per-

son, der har fokus på færgen, og som

kan give en orientering til kommunen.

Færgen er godt placeret her hos os,

og jeg er glad for at være reder. det er

et spændende og vigtigt område.

MarITIM BaggrUnD

nu har overfartsleder Lars W. Hansen

en rigtig god baggrund for at tage sig

af færgen. Han er uddannet skibsfører

og har sejlet blandt andet i søværnet,

i coastere og har arbejdet på vts sto-

rebælt og senest hos støvsugerfirmaet

nilfisk – langt fra den maritime verden.

Han lægger vægt på at have finge-

ren på færge-pulsen, så han kommer på

færgen hver dag og sejler med over til

orø et par gange om ugen.

besætningen består af to navigatø-

rer – skipper og styrmand – og besæt-

ningsfastsættelsen lyder på sætteskip-

pere. der er otte navigatører ansat i fire

faste hold – her ud over er der et par

pensionister, der tidligere har været an-

sat på færgen – de bliver kaldt ind som

afløsere. og som Lars W. Hansen siger:

- de er glade for at kunne bruge de-

res erfaringer.

Holdene sejler hvert andet døgn i 14

dage. tørnen går fra klokken 12.00 til

klokken 12.30 næste dag, og besætnin-

gen sover på øen. afrigning fra sidste

tur slutter kl. 23.20, og de tørner til igen

kl. 05.30. efter en vagt er der et døgns

frihed før næste døgnvagt. og efter de

14 dage er der 14 dages fri.

Færgen er forpligtet til at sejle øens

skolebørn over, derfor ligger den på øen

om natten, klar til første tidlige afgang

med 7., 8., og 9. klasser, der skal i skole

inde i Holbæk.

det er besætningen, der passer ma-

skinerne i dagligdagen. Herudover er

der et firma fra land, der går hele ma-

skinrummet igennem hver sjette uge.

Lars W. Hansen har ikke selv sit søn-

æringsbevis længere, så han kan ikke

afløse på færgen.

til gengæld er det ham, der tager de

tre tilbud på den årlige dokning hjem,

og han tager altid med på værft som

skibsinspektør. sidste dokning foregik i

assens, og overfartslederen kørte gan-

ske enkelt ned på værftet og aftalte

detaljerne.

- værftet har givet tilbud på de ar-

bejder, der står på doklisten – her ef-

terfølgende kommer diskussionen om

timerne og den endelige pris, siger

overfartslederen.

BeSparenDe TILTag

med egne ord holder de to færgean-

svarlige færgen under radarhøjde i

forhold til ekstravagante og dyre ideer

som fx skift til batteridrift og andre store

forandringer. til gengæld sørger de for,

at den bliver passet godt:

- Færgen er fra 2003, og jeg sørger

for, at den er i ordentlig stand, så vi hol-

der driftsudgifterne nede.

Færgen er udrustet med to hoved-

motorer og to hjælpemotorer, der driver

skibets generatorer. de kører med en

belastning helt nede omkring 20 pct.,

hvad der giver en dårlig udnyttelse af

brændstoffet.

- vi er i gang med at få installeret

en akselgenerator, der drives af hoved-

motoren. det betyder mindre dieselfor-

brug og samtidig færre driftstimer på

hjælpemotorerne, så de holder i flere år,

forklarer Lars W. Hansen, der forventer,

at akselgeneratoren kommer til at koste

i omegnen af 200.000 kr. og har tjent

sig hjem på en fem til seks år.

- nytænkning – uden at det bliver

alt for alternativt, lyder overfartschefens

beskrivelse af politikken for tiltagene:

- det har hidtil betydet, at vores øko-

nomi ser fornuftig ud, og at vi bliver fri-

holdt fra store kommunale besparelser.

i den forbindelse er det vigtigt, at Kim

radmer og jeg altid er til stede og er til

at få fat på. vi kan svare lige med det

samme, når der er henvendelser. det

betyder meget i vores samarbejde med

resten af kommunen.

FragTSTØTTe er nyTTIg

- vi er godt tilfredse med tilskuddet til

godstransport, siger Kim radmer:

- orø har samme postnummer som

Holbæk, så der er mange leverandø-

rer, der ikke opdager, at varen skal le-

veres på en ø. men nu kan vi tage en

palle over for 20 kr., og en gulpladebil

kan komme retur for 50 kr., så der er

mange, der bare sejler over på øen og

afleverer varerne.

Ø-Færgerne

/ november 2016 /

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Færgesekretariatets medlemsblad november 2016

på dagsOrdenen:

turisme på øer

Og ø-Færger

der var stor deltagelse, da Færgesekretariatet holdt seminar

om ø- og ø-færgeturisme den 8. september på Femø.

Landevejsprincippet, ø-hop, ø-pas, Land-

distriktspulje, god service og markedsfø-

ring var nogle af dagens mange emner.

55 overfartsledere, turistchefer, ø-

repræsentanter, repræsentanter fra sam-

menslutningen af danske småøer og visit-

denmark samt journalister lyttede til den

lange række af oplæg. dagen indeholdt

også god tid til diskussion og brainstorm

– og mundede ud i en lang række ideer

og forslag, som de forskellige parter nu

arbejder videre med.

Hvor mange besøgende turister har

I på Hjarnø årligt?

ca. 30.000

Hvilke tilbud er der til turister på

øen?

Hjarnø camping (med luksuscamping-

hytter med egen balkon og fjordudsigt),

rundvisninger på øen i traktorvogn,

rundvisning på Hjarnø vinlaugs mark

med 900 vinstokke, café den Gamle

smedje, Galleri Kirkesvinget, skibssæt-

ninger fra vikingetiden, cykelfærge fra

Hjarnø til alrø.

Hvad betyder det for Hedensted at

have en ø som tilbud til turister?

det er en del af det samlede udbud i

kommunen og en vigtig del af kommu-

nens nordlige turismeoplevelse. der er

spørgsmål til

turistchefen

et større udnyttelsespotentiale, end vi

gør brug af, og meget af det ligger i

første omgang blot i at synliggøre øens

herligheder.

Udbyder I nogen former for pakketil-

bud, der indbefatter Hjarnø?

ikke rigtigt. men når vi præsenterer

Hjarnø som oplevelsesmulighed for

turister på f.eks. turistbureauet i juels-

minde, er det øens samlede udbud, der

har tiltrækningskraften. at præsentere

det mere officielt er noget af det, som

vi kigger på lige p.t.

Hvad fik du med hjem fra temadagen

om turisme på Femø?

det var et rigtig godt seminar, og der

var faktisk en del inspiration at hente.

bl.a. i forhold til hvordan, vi kan bruge

færgerne mere og gøre dem til en større

del af helhedsoplevelsen.

derudover var der rigtig meget erfa-

ringsudveksling og udvidelse af net-

værk, som muligvis kan kaste samar-

bejde af sig på sigt.

vi har spurgt rikke Friis-nielsen, turistchef i Heden-

sted Kommune, om turisme på øen Hjarnø.

Ø-Færgerne

/ november 2016

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Færgesekretariatets medlemsblad november 2016

gOd service

”God service er gratis; det får kunderne

til at fortælle den gode historie, og det

får både dem selv og deres venner og

familie til at komme igen.

Færgeturen er en del af hele ø-

ferieoplevelsen, og dermed er fær-

gepersonalet ambassadører for øen.”

sådan lyder essensen af punktet ”God

service”, der var med på Færgesekreta-

riatets temadag om turisme.

nu griber Færgesekretariatet bolden

og arbejder på at kunne udbyde service-

kurser, hvor flere små rederier deltager

sammen; det kan være med til at sætte

service på dagsordenen, få diskussio-

nerne i gang og skabe konsensus om

serviceniveauet på den enkelte overfart.

Færgesekretariatet vil udbyde kurser i god service.

vejen til gOd service

• odservicestartervedledelsen,

der skal tage ansvaret og stille

krav om, at medarbejderne yder

god service.

• od service er forpligtende –

både opad og nedad – for man

skal også give sine medarbejdere

mulighed for at yde den gode ser-

vice.

• eskalhaveordentligearbejdsvil-

kår – og de skal rent faktisk forstå,

hvad der forventes af dem.

• amtidigerdetvigtigt,atdeter

muligt for medarbejdere at kunne

sige fra. Hvis man går ved siden af

én, der ikke yder ordentlig service,

skal det være muligt at sige til kol-

legaen: ”det der er til skade for

kunden – og det er ødelæggende

for den gode service, jeg laver.”

- God service handler helt grundlæggen-

de om, at du sætter dig i kundens sted,

lyder det fra marketingchef for FÆRGEN,

Lindy Kjøller, der holdt oplæg om god

service på Færgesekretariatets temadag

om turisme.

visitdenmark: de danske øer er en turisme-

mæssig perle – der skal gøres mere synlig.

øerne skal Frem

på skærmen

- de danske øer er et helt unikt turist-

produkt, men desværre er der endnu

ikke så mange udlændinge, der ved det.

dem, der har set på et danmarkskort,

kan måske godt regne det ud, men ved

de, at de nemt kan sejle til øerne, og

hvilke oplevelser der venter dem? Kan

de sætte billeder på? ved de, om der

er oplevelser nok til en eller flere dage?

tilpasset netop deres rejsegruppe? og

er der ledigt på et overnatningssted?

- Hvis ikke det er nemt for turisterne

at svare på ovenstående spørgsmål, så

besøger de andre destinationer, fastslår

eva thybo, Fundraising & relationship

manager i visitdenmark.

- visitdenmark er meget interesse-

ret i at markedsføre alle danske øer –

store som små. og da vi godt ved, at

det koster penge, som mange øer ikke

har, bakker vi aktivt op om den fælles

ansøgning til Landdistriktspuljen om at

udvikle og markedsføre bl.a. ø-passet

på det tyske marked, siger eva thybo,

der peger på, at der forhåbentlig kan

skabes en masse omtale af, at der også

lanceres et tysksproget ø-pas og der-

med et øget personligt engagement i

form af flere ø-ambassadører.

- Flere ø-oplevelser på bookingplatformen vil

kunne skabe øget opmærksomhed om øerne.

Jeg håber, at mange vil være med. Det vil styrke

Danmarks maritime image yderligere, siger Eva

Thybo.

Ø-Færgerne

/ november 2016 /

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Færgesekretariatets medlemsblad november 2016

Færgesekretariatets

1. Udbygning af Landevejsprincippet

• eindledendeerfaringerfraefteråret

2016 tyder på et positivt trafikspring

med tocifrede procentstigninger i

passagerantallet på færgerne til de

danske øer.

• i arbejder på at fastholde denne

succes gennem sikring af et større

økonomisk råderum end det hidtil

gennemførte, der kun svarer til knap

en tredjedel af Landevejsprincippet.

• orsøgeatfåstørrefleksibilitetian-

vendelsesperioderne af Landevejs-

princippet uden for højsæsonen,

eksempelvis også hen over juleperio-

den.

2. Udvikling af ø-passet

•sommersæsonen2016blevnæsten

50.000 ø-pas revet væk.

• et planlægges at trykke mindst

100.000 eksemplarer for 2017 samt

forslag

ling

Færgesekretariatet fem vigtigste

indsatsområder i forbindelse med

turismefremme.

• ompetenceudvikleogmarkedsførei

et samarbejde mellem færgerne, be-

boerne og de kommunale turistorga-

nisationer.

5. Skabe positiv opmærksomhed om

ø-turisme

• plyse om turismemulighederne i

det danske ørige og fortælling af den

gode historie.

• randeøernesro,stilhed,natur,slow-

living, fordybelse, anti-stress etc.

• ærgesekretariatetvil–gerneisamar-

bejde med andre – afholde konferen-

cer/temadage, udsende nyhedsbreve,

pressemeddelelser, filmklip, forbedre

bookingmulighederne; alt med hen-

blik på at skabe vækst og sikre nye

arbejdspladser på de danske øer og

færger.

sikre oversættelse til både tysk og en-

gelsk.

• dvikleanvendelsenafø-passetpå

digitale medier samt lave mærknings-

ordning til brug for øernes turistudby-

dere om tilbud til ø-pasholdere.

• emerepåbagsiden

3. Fremme af ø-hop turisme

• ilotprojektetfradetSydfynskeØhav

i 2016 søges udbygget særlig med

indchartring af relevant færgeton-

nage for 2017 sæsonen.

• emerepåbagsiden

4. Videreudvikle Ø-events

• ærligtudenforhøjsæsonenerder

plads til at introducere events, fx.

kunst, kultur, sport, fiskeri, gourmet,

håndværk, oplevelser på færgen etc.

• tablereø-pakkermedaltinklusive;

transport, oplevelser, mad og even-

tuel overnatning.

Ø-Færgerne

/ november 2016

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Færgesekretariatets medlemsblad november 2016

nOter

energI:

Færgesekretariatet har netop i et samarbejde

med Lolland og Haderslev Kommuner støttet op om pro-

jekter med energioptimering; hvor færgerne udstyres med

monitoreringsudstyr, der kan måle olie-og energiforbruget.

Forsøgene skulle gerne gennem en yderligere optimering af

sejladsen kunne føre til gode energibesparelser til gavn for

både budget og miljø.

LInkeDIn:

Færgesekretariatet har holdt sit indtog

på sociale medier; dog foreløbig kun på Linkedin,

hvor der er etableret en første side. der er lagt lidt

forskellige nyheder ud på testbasis. siden vil blive

fuldt aktiveret inden årets udgang.

Ta k

på styregruppemødet den 6. sep-

tember 2016 afløstes den hidtidige

formand for Færgesekretariatet,

centerchef Kjeld bussborg johansen,

svendborg Kommune af direktør mi-

chel van der Linden, Kalundborg Kommune.

styregruppen udtrykte stor tak til den afgående formand for

sikkert at have navigeret Færgesekretariatet gennem opstarten

fra 1. marts 2015 og frem september 2016.

Fra Færgesekretariatet vil vi takke for indsatsen med at få sat

skibet i søen og med at holde kurs og fart.

God vind fremover.

aFGiFtsFri LandstrØm

i sidste udgave af medlemsbladet Ø-Færgerne bragte vi artiklen

”venø-færgen bliver grøn”, der beskriver, at der bliver installeret

en batteribank til færgens elforbrug.

af artiklen fremgår det, at opladning af batterierne med land-

strøm ikke kan betale sig, fordi afgiftsfri landstrøm kun er for

skibe over 400 bt.

dette læste Lennart damsbo-andersen (s), næstformand i Ud-

valget for Landdistrikter og Øer – og han stillede spørgsmål til

ministeren. selvom denne allerede har lovforslag om lempelse af

elafgiften på bedding, så borger det glædeligvis for en bred politisk

opbakning, som vil gøre det langt mere attraktivt for de mindre

færger under 400 bt at gå over til batteridrift.

MeDLeMServIce

TILBUD:

Færgesekretariatet er i fuld gang med at indgå både

rammeaftaler og egentlige aftaler om fælles indkøb. de vil lø-

bende blive lagt på hjemmesiden: faergesekr.dk under menu-

punktet medlemsservice.

der ses i øjeblikket særlig på redningsmidler, smøreolier, bun-

kersolier, bookingsystemer, søforsikringer etc.

Konkret er der en aftale om vikarassistance, som indtil nu dog

kun er blevet benyttet sporadisk af medlemmerne.

der er indgået en rammeaftale med et advokatfirma om juridisk

assistance, denne er allerede blevet benyttet af tre medlemmer.

såfremt man ønsker at gøre brug af medlemsserviceaftalerne,

bedes man blot holde sætte sekretariatet på som c.c. på den

indledende kontakt.

Ø-Færgerne

/ november 2016 /

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Færgesekretariatets medlemsblad november 2016

Færgesekretariatet støtter udvik-

lingen af øhop og øpas – både

med økonomi og med assistance

til formidling og videreudvikling.

øh o p o g

pa s

ø-passet er 35 øer præsente-

ret med et kort, et foto, fakta,

beskrivelse af oplevelserne og

en Qr-kode til øens hjemme-

side. turisten kan på færgen

eller turistbureauet skrabe et mærke –

en silhuet af øen – over i passet og på

den måde samle på danske øer.

det planlægges nu at trykke mindst

100.000 eksemplarer for 2017 og sam-

tidig få det lille rødbedefarvede pas

oversat til både tysk og engelsk.

Ø-passet skal desuden udvikles til

også at være på digitale medier – der

skal i den forbindelse udvikles en mærk-

ningsordning til brug for øernes turist-

udbydere, og de skal digitalt kunne

sende tilbud til (digitale) ø-pasholdere.

der er indsendt ansøgning til Land-

distriktspuljen for turismefremme om

videreudvikling af ø-passet, og projek-

tet medfinansieres Færgesekretariatet.

Øhop

Øhop-projektet i det sydfynske Øhav lå i

perioden fra 25. juni - 14. august 2016,

hvor det var muligt at øhoppe på øerne:

skarø, drejø, Hjortø, avernakø og Lyø.

billetterne kostede 100 kr.

det langsigtede mål med øhop-

konceptet er at binde øerne sammen til

en samlet turistdestination og dermed

forbedre forretningsgrundlaget for øer-

nes eksisterende turisterhverv og skabe

muligheder for nye virksomheder

pilotprojektet søges udbygget særlig

med indchartring af relevant færgeton-

nage for 2017 sæsonen.

projektet kan ikke løbe rundt i ud-

viklingsperioden, hvor det samlede ud-

giftsbudget lyder på ca. 3,2 mio. kroner

over to år, hvor leje af skibe er budget-

teret til 1,3 mio. pr. år. andre store po-

ster er udvikling af bookingsystem og

øhop-portal.

der er indsendt ansøgning om med-

finansiering til Landdistriktspuljen for

turismefremme.

Færgesekretariatet vil medvirke til

at sikre formidling og markedsføring

af projektet, herunder erfaringsop-

samling til brug for lignende initiativer

andre steder i det danske ørige – og

Færgesekretariatet er blandt projektets

sponsorer.

Ø-Færgerne

/ november 2016