Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del Bilag 22
Offentligt
1687347_0001.png
Returadresse
Viden og Strategi – Ekstern Udvikling
Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing
Sagsbehandler
Jenny Ørris
Direkte telefon
99741798
E-post
[email protected]
Dato
3. november 2016
Sagsnummer
16-014074
Notat vedr. forløb omkring prækvalifikation af
serviceøkonomuddannelsen og markedsføringsøkonomuddannelsen i
Innovest i Skjern
I forbindelse med Ringkøbing-Skjern Kommunes store politiske satsning på uddannelse og
sikring af kvalificeret arbejdskraft til lokale virksomheder blev i efteråret 2014 indsendt to
ansøgninger om dublering af hhv. uddannelsen i markedsføringsøkonomi og serviceøkonomi
fra Erhvervsakademi MidtVest.
Ringkøbing-Skjern Kommune valgte i samarbejde Erhvervsakademi MidtVest at satse på netop
disse to fuldtidsuddannelser, da det blev vurderet, at etableringen af disse, kunne give
kommunes borgere lettere adgang til uddannelser med relevans for det lokale erhvervsliv, og
det lokale erhvervsliv adgang til kvalificeret arbejdskraft – en væsentlig hindring for vækst i
Ringkøbing-Skjern Kommune.
De to uddannelser skal udbydes i Innovest, der er kommunens nye innovations, iværksætter og
uddannelseshus. Uddannelserne vil her nyde af godt af samspillet med både iværksættermiljøet
og samspillet med de små og mellemstore virksomheder, der er tilknyttet huset. Innovest huser
allerede både virksomheders og Ringkøbing-Skjern Kommunes kursus -og uddannelsestilbud,
som således er med til at understøtte det faglige miljø i huset. Slutteligt vurderes det, at
uddannelsesudbud i nærområdet kombineret med blended learning vil gavne både borgere og
virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Åbnings- og telefontider
Mandag 10.00-17.00
Tirsdag-fredag 10.00-13.30
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 22: Henvendelse af 3/11-16 fra Ringkøbing-Skjern Kommune om etablering af fuldtidsuddannelser i Innovest
1687347_0002.png
Dubleringen af fuldtidsuddannelsen i Serviceøkonomi vurderes at være af væsentlig betydning
for Ringkøbing-Skjern Kommunes store turismeindustri. Lokalt er der opbakning til
etableringen af uddannelsen fra såvel politisk side, som fra turismens brancheforening og
lokale turismevirksomheder. Uddannelsen skal give turismebranchen i Ringkøbing-Skjern
Kommune et kvalitetsløft, der kan sikre at området forbliver en attraktiv turistdestination også
i fremtiden.
Tilsvarende vurderes det, at dubleringen af fuldtidsuddannelsen i markedsføringsøkonomi, vil
få en gavnlig effekt for særligt de mange små og mellemstore virksomheder, hvoraf flere
eksplicit har formuleret et behov for flere videreuddannede medarbejdere med kendskab til
lokalområdet. Erhvervslivet udtrykker, at der er behov for videnspersoner inden for den
merkantile branche som helhed, da vestjyske iværksættervirksomheder ikke har tradition for
uddannelse, og derfor er domineret af ufaglærte og faglærte uden særlige kompetencer for
virksomhedsdriften. Markedsføringsøkonomuddannelsen vurderes både at kunne gavne
turismebranchen og være med til at udnytte de positive effekter som det pt. uforløste potentiale
i forståelsen og koordineringen af markedsføringstiltag kan tilvejebringe. Etableringen af
Markedsføringsøkonom-uddannelsen møder opbakning fra såvel politisk side som fra
erhvervslivets brancheforening og en række virksomheder.
På baggrund af den brede opbakning til etableringen af de to fuldtidsuddannelser ansøgte
Erhvervsakademi MidtVest Styrelsen for Videregående Uddannelser den 1. oktober 2014 om
prækvalifikation til dublering af uddannelserne serviceøkonomi og markedsføringsøkonom i
Innovest i Skjern. Begge ansøgninger blev afslået. Begrundelsen for afslaget var, at Styrelsen for
Videregående Uddannelser vurderede, at der i Innovest i Skjern ikke kan tilbydes et
tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø. Erhvervsakademi Midt Vest og Ringkøbing-Skjern Kommune
fremsendte siden en indsigelse, og modtog svar på indsigelsen den 27. februar 2015:. RUVU
(det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser) vurderede
indsigelsen og gav følgende bemærkninger:
”RUVU har noteret, at der ligger et geografisk argument bag ansøgningen om udbud i Skjern, og
at såvel kommunen som det lokale erhvervsliv støtter ønsket om at fastholde unge i Ringkøbing-
Skjern Kommune med attraktive udbud af videregående uddannelser. Indsigelsen bidrager
imidlertid ikke til at give RUVU et mere solidt grundlag for at vurdere effekten og konsekvenserne
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 22: Henvendelse af 3/11-16 fra Ringkøbing-Skjern Kommune om etablering af fuldtidsuddannelser i Innovest
1687347_0003.png
af en eventuel dublering i Skjern af EAMV’s udbud i Herning af Uddannelsen
markedsføringsøkonom.
RUVU vurderer, at et nært samarbejde mellem uddannelse og erhverv er et helt centralt
fundament for erhvervsakademiuddannelserne. Det er imidlertid også væsentligt at de studerende
tilknyttes et aktivt uddannelsesmiljø, når de optages på en uddannelse. RUVU anbefaler derfor, at
EAMV i første omgang videreudvikler planerne om etablering af ”blended learning”-hold, hvor de
studerende, der ønsker det, kan modtage dele af undervisningen på Innovest og gennemføre
praktikforløb hos virksomhederne i lokalområdet.”
(Ordlyden i besvarelsen på indsigelsen vedr.
serviceøkonomuddannelsen er identisk hermed).
Ringkøbing-Skjern Kommune og Erhvervsakademi MidtVest indsender efterfølgende en
indsigelse mod afslaget på de to omtalte uddannelser med følgende ordlyd:
”Erhvervsakademi
MidtVest
har
ansøgt
om
samtidig
dublering
af
to
beslægtede
erhvervsakademiuddannelser med henblik på at sikre det faglige miljø på videregående niveau –
dels markedsføringsøkonom dels serviceøkonom. Med den samtidige dublering søges rammesat et
fagligt miljø, som tilmed via blended learning som pædagogisk platform skaber sammenhæng
mellem akademiets øvrige udbudssteder i henholdsvis Herning og Holstebro. Vedhæftede
”Forudsætningspapir” (EAMVs og RKSKs arbejdspapir) beskriver nærmere ressourcetilførsel med
henblik på at kvalitetssikre uddannelserne ved endnu et udbudssted. ”
Desuden vedhæfter vi et dokument, som beskriver Innovests ønske om det fremtidige
uddannelsesfaglige miljø. Dokumentet uddyber, hvorledes Innovest ønskes udviklet som et
vestjysk center for efter- og videreuddannelse. Dokumentet søger specifikt at uddybe det
uddannelsesfaglige miljø, som ifølge begrundelsen ikke vurderes stærkt nok.
Ringkøbing-Skjern Kommune og Erhvervsakademi MidtVest er af den opfattelse, at der på
Innovest, hvor fuldtidsuddannelserne skal placeres, findes et miljø, som kan understøtte
fagligheden på de to uddannelser. For det første er Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd placeret i
huset. Herigennem er kontakten til lokale virksomheder meget let tilgængelig for de
studerende. Tilsvarende har flere iværksættere til huse i Innovest, hvorved de studerende
ligeledes får en unik indgang til erhvervslivet og til, hvad det vil sige at være iværksætter. I
Innovest udbydes desuden løbende deltidsuddannelser i samarbejde med Erhvervakademi
MidtVest. Herved er tilknytningen til Erhvervsakademiet en del af dagligdagen i Innovest.
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 22: Henvendelse af 3/11-16 fra Ringkøbing-Skjern Kommune om etablering af fuldtidsuddannelser i Innovest
1687347_0004.png
Placeres uddannelserne markedsføringsøkonomi og serviceøkonomi i Innovest vil disse både
blive en del af et allerede aktivt fagligt miljø, ligesom de vil være med til at bane vejen for en
videre udvikling af uddannelsesmulighederne i Innovest og i Ringkøbing-Skjern Kommune.
På baggrund heraf valgte Ringkøbing-Skjern Kommune og Erhvervsakademi MidtVest at
genindsende ansøgningerne om prækvalifikation. Disse blev indsendt den 30. september 2015.
Erhvervsakdemi MidtVest modtog den 10. december 2015 følgende svar fra RUVU:
”Endelig
afgørelse afventer yderligere afklaring af grundlaget for dublering med et udbud i Skjern
af uddannelsen til Markedsføringsøkonom (…) RUVU bemærker dog, at RUVU ikke har grundlag
for og kompetencen til at vurdere, om forudsætningerne for oprettelse af et uddannelsesforløb
uden for ansøgers etablerede udbudssted er til stede. RUVU anbefaler derfor, at EAMV indgå i
dialog med Styrelsen for Videregående Uddannelser om en konkret løsning, inden der træffes
endelig afgørelse om en eventuel positiv prækvalifikation af uddannelsesudbuddet. Styrelsen
indkalder EAMV til dialogmøde i starten af 2016”.
(Ordlyden i afgørelsen vedr.
serviceøkonomuddannelsen er identisk hermed).
P.T. er ressourcetilførslen til Erhvervsakademi MidtVest ikke afklaret, hvilket vanskeliggør den
videre proces. Derfor har Erhvervsakademi MidtVest, i anden anledning, været i dialog med
ministeriet i juni måned, for at kigge på forskellige initiativer/pædagogiske og didaktiske
ændringer i de nuværende udbud i Holstebro og Herning, der i større udstrækning kunne
tilgodese/involvere erhvervslivet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Et bilag med igangsatte
initiativer og projektsamarbejder mellem EAMV og Ringkøbing-Skjern Kommune er tillige
vedhæftet. De mange forskelligartede projekter og samarbejder illustrerer det gode
samarbejde, der allerede findes mellem EAMV og Ringkøbing-Skjern Kommune, ligesom det
understreger det tætte samspil mellem EAMVs uddannelser og Ringkøbing-Skjern Kommunes
erhvervsliv. Et samspil der forventeligt vil blive endnu bedre, såfremt de to fuldtidsuddannelser
etableres.
Ringkøbing-Skjern Kommune og Erhvervsakademi MidtVest har siden afgørelsen den 10.
december afventet en indkaldelse til dialogmøde med Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Vi mener fortsat at etableringen af de to fuldtidsuddannelser vil gavne såvel borgere som
virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune, og vi er fortsat meget interesserede i at indgå i
en dialog med Styrelsen for Videregående Uddannelser herom.
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 22: Henvendelse af 3/11-16 fra Ringkøbing-Skjern Kommune om etablering af fuldtidsuddannelser i Innovest
1687347_0005.png
o
Bilag 1: Forudsætningspapir
o
Bilag 2: Uddannelser på Innovest
o
Bilag 3: Initiativer og projektsamarbejde