Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del Bilag 21
Offentligt
1686580_0001.png
Vi vil gerne løfte Djursland mod nye driftige tider
Vi er en nonprofit forening på Djursland, Betal med Djurs, der et stykke tid har arbejdet på at få indført
et lokalt, komplementært betalingsmiddel, DJURS.
Komplementære betalingsmidler har vist sig at være et væsentlig bud på løsningen af
udkantsudfordringer. Systemet er udbredt i mere end 40 lande og har været medskabende til vækst og
udvikling lokalt. Tiltagene er noget af det mest tværpolitiske og epokegørende, der bevæger sig i tiden.
Komplementærbegrebet er yderst vigtigt i denne sammenhæng. Det lokale betalingsmiddel skal ikke
erstatte den danske krone, men komplementere den. Betalingsmidlet øger ikke pengemængden, og
skat afregnes normalt. Det lokale betalingsmiddel cirkulerer hurtigere end kronen, hvilket medfører
større likviditet til især små og mellemstore lokale virksomheder. Derudover hjælper lokale
betalingsmidler med at etablere og styrke lokale handelsstrukturer og
–fællesskaber.
Den lokale
økonomi bliver også mere robust over for nationale eller globale finanskriser. Samtidig bevarer
kronen fortsat sin dominerende position og bruges til det store flertal af transaktionerne
det lokale
betalingsmiddel er som sådan kun tænkt som et redskab til at understøtte kronen. En styrket økonomi
i nærsamfundet.
I dette arbejde støder vi imidlertid gang på gang på straffelovens § 170:
"Med bøde eller fængsel indtil 3 måneder straffes den, som uden hjemmel i lovgivningen
forfærdiger, indfører eller udgiver på ihændehaveren lydende forskrivninger, der fremtræder
som bestemt til i snævrere eller videre kredse at benyttes som betalingsmiddel mand og mand
imellem, eller som må forventes at ville blive benyttet på denne måde. Uden for foranstående
bestemmelse falder fremmede pengesedler."
Vi kan således inden for en snæver kreds og/ eller et meget begrænset tidsrum bruge vores lokale
betalingsmiddel, derud over vil det betragtes som ulovligt, i al fald hvis vi benytter os af synlige
betalingsmidler, virtuelle er mulige, men i opstartsfasen mener vi, at de synlige er nødvendige. Således
vil det være nødvendigt over for Djurslands virksomheder at have en fuld lovlig tilladelse, evt. som
dispensation, til at bruge disse komplementære betalingsmidler. Ellers vil det blive vanskeligt for os at
få deres opbakning.
Vi henvender os derfor til dig, for at høre, om vi kan få din opbakning til at arbejde på at få
lovgivningen ændret eller opnå en midlertidig dispensation på en kort årrække. Vi forestiller os, at du i
dit arbejde i Folketingets udvalg for landdistrikter og øer /og eller andre udvalg kan arbejde på dette
og evt. stille spørgsmål til finansministeren eller andre involverede ministre, kort sagt arbejde på at
vores udkantsområde ad den vej kan udvikle sig.
– Og gerne meget snart…
Meget udførligt har vi beskrevet projektet på vores hjemmeside
www.betalmeddjurs.dk.
En direkte
henvendelse til nedenstående personer er også en mulighed. Vi er klar med helt ny information.
De venligste hilsner
Bestyrelsesmedlemmer:
Jens Thordal-Christensen 20448872 Rie Pedersen 20650598 Marianne Laursen26254618
Håber at få din opbakning og at høre fra dig.