Forslag om opførelse af opførelse af et hus i det åbne land mod nedrivning af andre
huse i det åbne land.
Formålet med dette notat er at angive to forslag til, hvordan der kan ske opførelse af boliger i
det åbne land inden for nogle rammer, som samtidigt er håndterbare for både statslige og
kommunale myndigheder. De to modeller er benævnt hhv. bankmodellen og lodsejermodellen.
Bankmodel
Det foreslås, at alle landets kommuner fører et regnskab over, hvor mange ejendomme man
har nedrevet i det åbne land. Det foreslås, at for hver tre ejendomme, som en kommune river
ned i det åbne land, kan kommunen give tilladelse til, at der opføres en bolig i det åbne land.
Hver enkelt tilladelse kan gives under følgende forudsætninger:
Det fremgår af kommuneplanen i hvilke dele af det åbne land, der ikke kan opføres
boliger i det åbne land.
Beskyttelseslinier i forhold til eksempelvis kyst, skov og hede respekteres.
Der kan ikke opføres boliger i større uforstyrrede landskabsområder elelr andre
beskyttelsesområder.
Kommunen i øvrigt finder den ønskede placering relevant i forhold til øvrige
arealanvendelser det pågældende sted.
Fordele:
Den enkelte kommune får et planmæssigt incitament til at fremme oprydning i det åbne
land.
Modellen skaber mulighed for inden for begrænsede rammer at opføre boliger i det
åbne land.
Der skabes et planmæssigt grundlag for opførelsen af boliger i det åbne land.
Beskyttelseslinier mv. respekteres
Lodsejermodel
Det foreslås, at en lodsejer får mulighed for at opføre en bolig i det åbne land, hvis han
samtidig nedriver en ejendom på mindst samme størrelse i det åbne land. Muligheden knyttes
op på følgende betingelser:
1) Jorden, hvorpå den nedlagte ejendom var beliggende, tilbageføres til landbrugsformål
2) Det fremgår af kommuneplanen i hvilke dele af det åbne land, der ikke kan opføres
boliger i det åbne land.
3) Beskyttelseslinier i forhold til eksempelvis kyst, skov og hede respekteres.
4) Der kan ikke opføres boliger i større uforstyrrede landskabsområder eller andre
beskyttelsesområder.
5) Det efter en samlet vurdering giver merværdi for det åbne land, at der sker oprydning i
det åbne land samtidig med, at der opføres en bolig et andet sted i det åbne land.
6) Kommunen i øvrigt finder den ønskede placering relevant i forhold til øvrige
arealanvendelser det pågældende sted.
Fordele:
Der skabes et planmæssigt grundlag for opførelsen af boliger i det åbne land.
Beskyttelseslinier mv. respekteres
Der opstår et marked for nedrivningsegnede ejendomme i det åbne land
Der bliver samlet set mere jord, der kan anvendes til landbrugsformål.
==== Ringkøbing-Skjern Kommune ===================================== www.rksk.dk ====