Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del Bilag 18
Offentligt
1682458_0001.png
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
2. november 2016
Kære Udvalgsmedlemmer
Jeg har i august 2016 orienteret udvalget om,
at den nationale ramme til
LAG-administrationen i ERST Nykøbing Falster nedjusteres
fra 2017. Det
sker som
en konsekvens af reduktionen af LAG-rammen fra 2017, som led i
omprioriteringen af Landdistriktsprogrammet i forbindelse med aftalen om
Fødevare- og Landbrugspakken.
I brevet orienterede jeg ligeledes udvalget om, at jeg ved at gennemføre en
intern omprioritering på
ministerområdet har sikret, at LAG-sekretariatets
bevilling er uændret i 2017. Der sker således først fra 2018 en gradvis
indfasning af reduktionen, der modsvarer det forventede lavere aktivitets-
niveau.
Som en del af orienteringen meddelte jeg, at
LAG-sekretariatets andel af
midlerne til ”teknisk bistand” fra EU’s Landdistriktsprogram og Hav- og
Fiskeriudviklingsprogram ikke var endeligt fastlagt for 2017 og frem. Det
var min forventning, at det ville komme på plads i løbet af efteråret i et
samarbejde mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Miljø- og Fødeva-
reministeriet med henblik på, at det kunne indarbejdes på Finansloven for
2017.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Dialogen med Miljø- og Fødevareministeriet er afsluttet, og jeg kan som
supplement til min tidligere orientering af udvalget om LAG-
sekretariatets økonomi nu også oplyse, at LAG-sekretariatets nuværende
bevilling fra midlerne til ”teknisk bistand” opretholdes.
LAG-sekretariatets økonomiske situation er således samlet set uændret i
2017 i forhold til 2016.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen