Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del Bilag 17
Offentligt
1682182_0001.png
Til finansordførerne i Folketinget.
10. oktober 2016
I LAG-erne glæder vi os meget over den stigende bevågenhed, der er på de udfordringer som
landdistrikterne har. En bevågenhed der startede med Carsten Hansens udnævnelse som minister for By,
Bolig og Landdistrikter, og som er fortsat med at stige under den nuværende regering.
At folketinget har fokus på urbaniseringen og de udfordringer det medføre kan ikke undervurderes. Så det
skal der lyde en stor tak for.
Sidste års julegave i form af en reduktion på 30% af LAG-ernes ramme i 2017 og de kommende år, er vi
derimod meget skuffede over.
Det flugter på ingen måde med de mange positive initiativer, der er taget fra folketingets side i de sidste
godt 5-7 år. Tværtimod er det utroligt demotiverende for det frivillige arbejde, der lægges i alle LAG
bestyrelser.
Vi vil i den forbindelse specielt fremhæve, at i denne programperiode er fokusset flyttet fra støtte til ”gode
livsformer” over mod støtte til ”erhvervsvirksomheder”. Hvis vi skal sikre øget bosætning i landdistrikterne,
er det af afgørende betydning, at der fortsat er arbejdspladser. LAG-erne er som bekendt de eneste der har
mulighed for, at yde direkte støtte til opstart og udvikling af erhvervsvirksomheder. Disse muligheder er i
sagens natur reduceret væsentlig med beslutningen den 23. december 2015.
I forvejen har vi i Danmark besluttet kun at bruge 20% af LAG rammen til administration, selvom EUs
retningslinjer er 25%. I LAG-erne er vi tilfredse med beslutningen om kun at bruge 20% på administration.
Det stemmer overens med LAG-ernes egne holdning om, at mest muligt skal bruges som støtte til nye
initiativer i landdistrikterne.
Regelsættet for støtte gennem LAG-erne er løbende blevet mere og mere bureaukratisk. Det er derfor
vigtigt, at LAG-ernes koordinatorer kan hjælpe ansøgere gennem den administrative jungle. Reduktionen på
de 30% procent rammer som bekendt også LAG-ernes midler til drift.
En yderligere reduktion på 30% af rammen på de nævnte 20% vil give store problemer i alle LAG-erne. I den
forbindelse bør nævnes, at omkring 90% af LAG-ernes driftsudgifter går til aflønning og kørepenge til
koordinatorer. LAG-erne skal derfor til at reducere i koordinatorens tid, med alle de udfordringer der følger
af det.
På vegne af alle LAG-er i Danmark skal der derfor lyde en stor opfordring til alle folketingets partier. Vi
håber meget, I bliver enige om at tilbageføre beslutningen om at reducerer LAG-ernes ramme med 30%, i
forbindelse med finanslovsforhandlingerne.
På forhånd TAK.
Ønskes der yderligere oplysninger, eller er der spørgsmål kan henvendelse rettes til formanden for
koordinationsudvalget: Arne Hahr Hansen
Email:
[email protected]
Tlf: 20291387
Med venlig hilsen
Koordinationsudvalget for LAG-erne i Danmark.
Arne Haahr Hansen LAG Varde Fanø
Svend Bjørnager FLAG Nord.
ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 17: Henvendelse af 10/10-16 fra Koordinationsudvalget for LAG-erne i Danmark om reduktionen på 30 pct. af LAG-ernes ramme i 2017
Jørgen Hammer LAG&FLAG Bornholm
Frode Thule Jensen LAG Nord