Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del Bilag 16
Offentligt
1684455_0001.png
Udvalget for landdistrikter og øer
Christiansborg
1240 København K.
Att: Tommy Jørgensen
Dato: 8. november 2016
Journalnr.: 16/16789
Nedsættelse af færgetakster
Tak for jeres brev af den 14. oktober 2016, hvor I beder om kommunens anvendelse af muligheden
for nedsættelse af færgetakster og vurdering af tilskudsordningen.
Færgefarten Grenaa – Anholt har kunnet mærke effekten af nedsættelsen af færgetaksterne for
passagerer. Man har nedsat takster med virkning fra den 8. august 2016 til og med den 30.november
2016. Herudover har man også for december 2016 kunnet nedsætte passagertaksterne, idet puljen
for godstakster i 2015 havde en større godsmængde end forventet, og der dermed var et overskud,
som kunne bruges til at fremme passagertrafikken. Dette er brugt til at sænke passagertaksterne i
perioden 1. april 2016 – 30. juni 2016, uge 42 har desuden fået en ekstra nedsættelse og som nævnt
har man også kunnet sænke passagerpriserne i december 2016.
Der kan ses en klar positiv effekt på passagertallene fra 2015 til 2016:
Periode
2015
2016
August
3.853
3.963
September
1.471
1.574
Oktober
1.498
1.780
Vi vil derfor gerne konkludere, at Norddjurs Kommune – og vores færgefart Grenaa- Anholt har
kunnet mærke en positiv fremgang i passagerantallet.
Venlig hilsen
Jan Petersen
Norddjurs Kommune · Torvet 3 · 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 · www.norddjurs.dk · CVR nr. 29 18 99 86
Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: 10.00-15.00 · Torsdag: 10.00-17.00 · Fredag: 10.00-12.00
E-mail: [email protected] · Sikker e-mail: [email protected]