ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del Bilag 138
Offentligt

BOLIGØKONOMISK

VIDENCENTER

WORKING PAPER — AUGUST 2017

Boliger som ikke

bliver brugt

Parcel- og stuehuse

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

Boliger som

ikke bliver brugt

Parcel og stuehuse

Michael Harboe Møller

August 2017

Boligøkonomisk Videncenter

INDHOLD

RESUMÉ........................................................................................................ 4

INDLEDNING ................................................................................................ 6

UBEBOEDE BOLIGER .................................................................................... 8

VARIGT UBEBOEDE BOLIGER .................................................................... 10

UBENYTTEDE BOLIGER ............................................................................. 12

ØJT SKØN

........................................................................................................ 14

AVT SKØN

........................................................................................................ 15

MIDDELHØJT SKØN

............................................................................................. 15

ETYDNINGEN AF VALGTE SKÆRINGSGRÆNSE

...................................................... 20

Resultaternes sammenhæng med grænser for Elforbrug ...................................................... 20

Resultaternes sammenhæng med grænser for bygningens alder.......................................... 21

BILAG 1: ANVENDELSESSTATUS FOR PARCEL- OG STUEHUSE.............. 23

BILAG 2: BEREGNING AF ANVENDELSESSTATUS, HVOR ELFORBRUGET

IKKE KAN OBSERVERES ............................................................................ 30

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

RESUMÉ

Realdania har bedt Boligøkonomisk Videncenter undersøge, hvor mange helårs-

boliger der reelt er ubenyttede i Danmark. Dette working paper afrapporterer et

projekt herom. Projektet er baseret på en særkørsel foretaget af Danmarks Stati-

stik. Denne kørsel er finansieret af Realdania.

Notatet søger, ved hjælp af aflæsningsdata fra elmålere i boliger uden registre-

ret helårsbeboer, at skabe kvalificerede skøn over det reelle omfang af forladte

parcel- og stuehuse samt parcel- og stuehuse, som kun finder uvæsentlig an-

vendelse.

I den offentlig debat om antallet af forladte boliger og behovet for midler til

nedrivning og udbredelse af flexbolig-tilladelser, anvendes der ofte tal fra Dan-

marks Statistik om boliger uden tilmeldt CPR adresse. Det resulterer i historier

om kommuner, hvor chokerende store andele af boligmassen er blevet forladt.

Mens disse tal er dækkende for hvor mange boliger, der på nytårs dag ikke ud-

gør en folkeregisteradresse for nogen person, er det imidlertid ringe egnet til be-

lysning af problemer vedrørende omfanget af forladte og ubenyttede huse, idet

der kan være mange grunde til at en bolig ikke har en helårsbeboer tilknyttet,

selv hvis der bliver taget hånd om den.

Denne undersøgelse konkluderer, at to ud af tre af de ubeboede parcel- og stue-

huse med forholdsvis stor sikkerhed ikke er varigt forladte.

Mens 4,6% af landets parcel- og stuehuse stod uden registreret helårsbeboer

den 1. januar 2016, sandsynliggør en gennemgang af boligernes elforbrug, at an-

delen af parcel- og stuehuse, som ikke finder nævneværdig anvendelse, ligger

mellem 0,4% og 1,5% på landsplan.

I alt produceres tre skøn over antallet af forladte huse og huse uden anven-

delse. Det lave skøn på 0,4% består af boliger, som på baggrund af de anvendte

data, med stor sikkerhed kan siges at være uden væsentlig anvendelse. Det høje

skøn på 1,5% består af alle de boliger som på baggrund af de anvendte data ikke

med stor sikkerhed kan siges at finde nævneværdig anvendelse. Et tredje skøn

placerer sig mellem de to andre, og giver Boligøkonomisk Videncenters bedste

bud på antallet af varigt forladte enfamiliehuse i Danmark. Det er på 0,6% af

landets enfamiliehuse. Skønnet er dog behæftet med en væsentlig usikkerhed,

som afrapportering af de to andre skøn er udtryk for.

De tre skøn er udarbejdet selvstændigt for hver af landets boliger, og lader sig

således i princippet fordele helt ned på matrikelplan. Af hensyn til beskyttelse

af personhenførbare data, er skønnene dog i stedet blot fordelt på bygningsal-

der, boligareal, byggematerialer, kystafstand og beliggenhedskommune.

Estimaterne udviser betydelig variation kommunerne imellem. Generelt tyder

skønnene på, at det står bedre til, end mange tidligere tal har indikeret. Særligt i

kommuner som Samsø, Ærø, Frederikshavn, Langeland, Læsø, Morsø, Fanø og

Gribskov er afstanden mellem antallet af ubeboede boliger og antallet af boliger,

som skønnes ikke at blive anvendt, stor. Omfanget af problemer med forladte

huse i forhold til andre kommuner kan altså her blive overvurderet, når tallene

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

omkring ubeboede boliger anvendes. Langeland, Læsø og Samsø er dog iblandt

de hårdest ramte kommuner, hvad antal forladte og sjældent anvendte huse

angår, uanset at problemerne er mindre end hvad antallet af ubeboede huse gi-

ver indtryk af.

I andre kommuner såsom Rebild, Brønderslev, Lolland, Guldborgssund, og Vest-

himmerlands Kommune er der en større del af de ubeboede boliger, som ikke

bliver brugt, end der er i resten af landets kommuner. De rangerer dermed hø-

jere på listen over kommuner med den største andel forladte og sjældent an-

vendte huse, end hvad der giver sig til kende, når man blot ser på andelen af

huse uden helårsbeboer. Der kan derfor være behov for mere fokus på disse

kommuner i debatten om forladte huse, flexboliger og nedrivning.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

INDLEDNING

I de seneste årtier har en ændret erhvervsgeografi medført en opsplitning af

Danmark i på den ene side vækstområder omkring de større byer og på den an-

den side områder med befolkningsmæssig tilbagegang på afstand af de større

byer og hovedfærdselsårer. Mens landets befolkning som helhed er stigende, er

der samtidigt dele af landet, hvor indbyggertallet er i stagnation eller tilbage-

gang. I kommuner med stagnerende eller direkte faldende befolkning sker der

samtidig en aldring af befolkningen, hvor andelen af ældre fra 65 år og op stiger

kraftigere end på landsbasis.

I alt 30 ud af landets 98 kommuner har i 1. kvartal 2017 færre indbyggere end

tilfældet var i 1. kvartal 2008. For langt de fleste af kommunerne gælder det, at

en udvikling mod stadigt mindre husstandsstørrelser resulterer i, at behovet for

boliger alligevel er svagt stigende. I kraft af at der også inden for kommunerne

er en tendens til, at befolkningen rykker mod byerne, er der dog alligevel et an-

tal boliger, som bliver til overs i markedet. Disse boliger finder enten anden an-

vendelse end helårsbolig, bliver nedlagt, eller forfalder til gene for det omkring-

liggende samfund. Det er i notatet her den sidstnævnte af grupperne, der er i

fokus.

I Danmark findes der i kraft af Bygnings- og Boligregistret og Det Centrale Per-

sonregister gode tal for, hvor mange af boligerne rundt om i landet der er pri-

mær bolig for en person, og hvor mange der ikke er. Dermed er der et fremra-

gende datagrundlag til belysning af problematikker, som vedrører sikring af en

tilstrækkelig boligforsyning.

Hvad angår antallet af boliger, som ikke bliver anvendt i det hele taget, er der

dog en mangel på autoritative datakilder. Resultatet er, at andre vigtige debat-

ter, såsom potentialet i flex-boliger og behovet for midler til nedrivning af ejen-

domme i forfald, foregår på et ringe og i mange tilfælde fejlagtigt grundlag, når

fritidsboliger, byggeprojekter og ejendomme som er i færd med at få ny beboer

bliver taget som udtryk for, at landet er fyldt med boliger under forfald. Der er

dog foretaget forsøg på, at estimere antallet af forladte ejendomme. Senest har

KORA udgivet rapporten

Nedrivninger af huse og fremtidige nedrivningsbehov i Dan-

mark

(2017), som på baggrund af kendetegnene for tidligere nedrevne huse og

deres tidligere beboere estimerer antallet af nedrivningsparate ejendomme

blandt de huse, som stadig står.

Dette notat søger gennem udtræk fra Bygnings- og Boligregistret, Det Centrale

Personregister og et udviklingsdatasæt fra EnergiNet, at belyse i hvilket omfang

de boliger, som ikke finder anvendelse til helårsbeboelse, kun er kortvarigt ube-

boede, og i hvilket omfang den resterende del finder anden anvendelse. Data er

trukket fra de tre registre af medarbejdere hos Danmarks Statistik og er efterføl-

gende behandlet af Boligøkonomisk Videncenter i et særligt sikret miljø, for at

sikre mod identifikation af personhenføre data. Som resultat skabes estimater

over antallet af ikke-anvendte huse og huse med ringe anvendelse. Da det er

svært ud fra elforbruget at vurdere, hvad der foregår i et hus, og hvilken karak-

ter aktiviteten har, og der desuden er en række ejendomme, hvor det ikke har

været muligt at observere elforbruget, er resultatet ikke et endeligt facit, men

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

derimod en række af estimater over hvor mange boliger, der finder ringe eller

ingen anvendelse.

Hvad der er en væsentlig anvendelse, er i sagens natur en subjektiv vurdering,

ligesom elforbrug er en imperfekt proxy for værdien af den aktivitet, der foregår

i en bolig. Notatet skal tages med dette forbehold.

FIGUR 1: BEFOLKNINGSUDVIKLING FRA 1. KVARTAL 2008 TIL 1. KVARTAL 2017

Kilde: Statistikbanken tabel FOLK1A

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

UBEBOEDE BOLIGER

Der findes i Danmark ikke centrale, nationale registre, som præcist kan måle,

hvor mange forladte og sjældent anvendte boliger der findes rundt omkring i

landet.

Et beslægtet begreb er ubeboede boliger, som Danmarks Statistik opgør i Bolig-

opgørelsen, og hvoraf de forladte og sjældent anvendte boliger er en del-

mængde. Der er tale om en statistik af meget høj kvalitet, hvor der er stor sik-

kerhed om tallene. Som med al statistik skal man dog gøre sig klar, hvad tallet

belyser, før man kan anvende det.

En ubeboet bolig er i denne sammenhæng en boligenhed, som ved årsskiftet

ikke fungerer som folkeregisteradresse for nogen person med et dansk CPR-

nummer.

Figur 2

viser, hvor stor en andel af parcel- og stuehuse, der 1. januar

2016 stod uden CPR-tilmelding, og som dermed blev regnet for ubeboet i Bolig-

opgørelsen.

At boligen ikke fungerer som folkeregisteradresse, er dog ikke ens betydende

med, at den er permanent forladt og ikke bliver vedligeholdt. Følgende er ek-

sempler på mulige årsager til, at en bolig fremgår som ubeboet:

•

Boligen er overdraget til ny beboer hen over nytår.

Selv hvis den næste be-

boer er fundet og måske endda flytter ind 2. januar, vil boligen stadig tælle

som ubeboet, så længe den tidligere beboer er fraflyttet 31. december eller

tidligere.

Boligen er under ombygning eller istandsættelse

og er ubeboelig i den sam-

menhæng, så beboeren midlertidigt har skiftet folkeregisteradresse.

Boligen er til salg, og sælger er fraflyttet.

Forekomsten heraf vil være højest

i kommuner med høje liggetider. Vil i noget omfang være udtryk for et over-

udbud i nogle af kommunens delmarkeder og kan dermed have en vis sam-

menhæng med det (fremtidige) antal forladte boliger.

Boligen bliver anvendt til andet formål end helårsbeboelse.

Det kan både

forekomme lovligt – f.eks. med en flexbolig-tilladelse eller i en ”ureguleret”

kommune – eller ulovligt. Boligen vil være registreret som ubeboet, uanset

om den alternative anvendelse er lovlig eller ej.

Boligen er forladt.

•

Antallet af ubeboede boliger siger en hel del om hvor godt boligmassen er ud-

nyttet til at dække befolkningens boligbehov. Til gengæld er tallet dårligere eg-

net i situationer, hvor problemet ikke er at skaffe boliger nok til befolkningen,

men derimod at skaffe brugere nok til at opretholde boligerne.

At der er boliger nok til, at de kan anvendes fleksibelt, er i sig selv ikke noget

problem. Men når boligerne ikke bliver anvendt i det hele taget, og står og for-

falder til offentligt skue, kan det have en negativ effekt på det omkringliggende

samfund. For at have et ordentligt fundament for beslutninger og diskussioner,

som vedrører de boliger, er det nødvendigt at vurdere de tomme boliger nær-

mere.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

FIGUR 2: ANDEL PARCEL- OG STUEHUSE UDEN CPR-TILMELDING 1. JANUAR 2016

Kilde: Statistikbanken tabel BOL101

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

VARIGT UBEBOEDE BOLIGER

En måde at få nuanceret udtrykket ubeboet på er at søge at frasortere de boli-

ger, som kun har stået uden heltidsbeboer i relativt kort tid. Sådanne korte tom-

gangsperioder kan tilskrives overdragelse af boligen til en ny ejer eller beboer,

eller at boligen er midlertidigt ubeboelig, for eksempel som følge af en ombyg-

ning.

Det kan dog variere meget, hvor lang tid flytninger og især ombygninger vil

vare. Derfor vil det være nødvendigt at sætte grænsen relativt højt for at sikre,

at de fleste ombygningsprojekter sorteres fra. Herved vil dog også blive frasorte-

ret nogle boliger, som har stået uden tilmeldt beboer, uden at det nødvendigvis

skyldes en af de nævnte årsager.

Figur 3

illustrerer andelen af boliger i landets kommuner, som er uden CPR-til-

melding 1. januar 2016, og som ikke har haft et CPR-nummer tilmeldt ved no-

gen kvartalsovergang inden for det seneste år. Det vil sige boliger, som har væ-

ret ubeboet i mindst et år.

Der er i de anvendte data en række boliger, hvor det ikke har været muligt at

finde nogen tidligere CPR-tilmelding. Det kan have forskellige forklaringer. Der

kan være tale om boliger uden bopælspligt, fejlregistreringer, eller boliger, som

er så nye, at de endnu ikke har haft den første indflytning. Den sidste af forkla-

ringerne er håndteret ved ikke at indregne boliger, som er beliggende i bygnin-

ger, som er opført senere end 2014, og som naturligvis ikke kan have stået

tomme i længere tid, end de har eksisteret.

Da opførelsesår er opgjort for bygningen snarere end boligenheden, og en bolig

kan være opstået senere end den bygning, den ligger i – eksempelvis ved kon-

vertering fra anden brug end beboelse – kan der forekomme et lille antal boli-

genheder, som har eksisteret i mindre end ét år blandt boliger, som er opgjort

som værende varigt ubeboede.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

FIGUR 3: ANDEL AF PARCEL- OG STUEHUSE UDEN CPR-TILMELDING MELLEM 1. JA-

NUAR 2015 OG 1. JANUAR 2016

Kilde: Egen tilvirkning efter udtræk fra BBR

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

UBENYTTEDE BOLIGER

Umiddelbart er udtrykket ’ubeboede boliger’, særdeles relevant, når man søger

at besvare spørgsmål, som ”Er der boliger nok?”. Gennem de seneste år, hvor

befolkningen i landdistrikterne har været i tilbagegang, er det dog også blevet

relevant at undersøge spørgsmål som ”Er der for mange boliger?”. I den sam-

menhæng er det centrale dog ikke, hvorvidt en bolig bliver brugt til helårsbebo-

else eller ej. Det interessante er, hvorvidt den er til ulempe for lokalsamfundet,

hvilket bl.a. kan være tilfældet, hvis den ikke finder anvendelse i det hele taget

og er under forfald.

Der kan være en lang række årsager til, at en bolig ikke finder anvendelse som

folkeregisteradresse. Som udgangspunkt stiller Boligreguleringslovens kapitel 7

krav om at alle boliger, som en gang har været anvendt til helårsbeboelse til

stadighed fortsætter med at blive anvendt som sådan. Derudover vil mange lo-

kalplaner også stille krav om, at boliger anvendes til helårsbeboelse. Der vil dog

være en række situationer, hvor en bolig lovligt kan finde anden anvendelse

end netop som primær bolig og folkeregisteradresse (se boks). Dertil kommer si-

tuationer, hvor boliger uden hjemmel anvendes i til andre formål end beboelse.

Endeligt kan det være tilfældet, at en bolig ikke anvendes som helårsbeboelse,

fordi den er faldet ud af markedet og ikke efterspørges til noget væsentligt for-

mål men i stedet er under forfald. Det er denne gruppe af boliger, afsnittet her

søger at anslå omfanget af.

Udtrykket ’ubenyttede’ anvendes i nedenstående om boliger, som ikke har en

fuldtidsbeboer tilknyttet, og derudover ikke er ramme om væsentlig aktivitet,

hvad end den er i overensstemmelse med lovgivningen eller ej. Hvorvidt der er

aktivitet i boligen søges vurderet ved hjælp af udtræk af elforbrug for de boliger,

som har været uden heltidsbeboer igennem en længere periode.

Der opstilles tre forskellige skøn over antal enfamiliehuse uden væsentlig an-

vendelse:

1. Et

lavt skøn,

som kun indeholder de boliger, hvor det regnes for nogen-

lunde sikkert, på baggrund af de foreliggende data, at der i al væsentlig-

hed ikke finder anvendelse sted.

2. Et

højt skøn,

bestående af alle de ubeboede boliger som

ikke

med høj sik-

kerhed kan siges at have været anvendt inden for de seneste to år.

3. Et

middelhøjt skøn,

som er et bud på præcis hvor mange enfamiliehuse der

er uden væsentlig anvendelse, men som dog er behæftet med stor usik-

kerhed.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

TILFÆLDE HVOR EN BOLIG LOVLIGT KAN ANVENDES TIL ANDET FORMÅL END

HELÅRSBEBOELSE

Et af mange midler, som kommuner og regering har til at søge boligsociale

mål opfyldt, er muligheden for at pålægge ejeren af en bolig at sikre, at boli-

gen til stadighed anvendes som helårsbolig. Til det formål anvendes til dels

kapitel 7 i Lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Boligregulerings-

loven), som er fuldt gældende i alle på nær 19 kommuner. Dels kan forholdet

være mere lokalt reguleret gennem en lokalplan.

I kommuner, som ikke er omfattet af Boligreguleringslovens kapitel II-V, er

der i udgangspunktet heller intet krav om at boliger skal anvendes som hel-

årsbeboelse, medmindre lokalplanen for det område, hvor boligen er belig-

gende, stiller krav om det. De kommuner, som ikke er omfattet af Boligregule-

ringslovens kapitel II-V er Billund, Fanø, Fredensborg, Greve, Herning, Holste-

bro, Ikast-Brande, Læsø, Mariagerfjord, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Sol-

rød, Struer, Thisted, Tønder, Varde, Vesthimmerland og Ærø. Kommunalbe-

styrelsen kan dog vælge, at lade bestemmelserne omkring pligtig anvendelse

til helårsbeboelse gælde, selv hvis kommunen er ”ureguleret”. Umiddelbart

har kun Fanø Kommune valgt at benytte den mulighed. Modsat har kommu-

nalbestyrelsen i Langeland Kommune vedtaget, at Kapitel VII ikke skal gælde

i kommunen, til trods for at kommunen er omfattet af kapitel II-V. Det har

dog først effekt fra 14.03.2016, ét år efter kundgørelse i Statstidende, og kan

derfor dårligt afspejles i de data, som dette notat bygger på.

I kommuner, som er omfattet af Boligreguleringslovens kapitel 7, vil det sta-

dig være lovligt at anvende en bolig til andet end helårsbeboelse, dersom den

aldrig har været ibrugtaget som helårsbolig, og der desuden ikke foreligger en

lokalplan med krav om, at boligen anvendes som helårsbolig. Desuden vil det

efter 5 år, hvor boligen ikke har været anvendt som helårsbolig, være lovligt

midlertidigt at give den anden anvendelse som eksempelvis fritidsbolig. En-

delig levner lovens §50 mulighed for, at kommunerne kan meddele dispensa-

tion til anden anvendelse efter ansøgning (flexbolig-ordningen).

Det bemærkes, at de anvendte data i dette notat kun strækker sig frem til og

med 2015, og dermed ikke vil afspejle Lov om ændring af lov om planlægning

og lov om midlertidig regulering af boligforholdene af 29. december 2015,

hvorfor dispensationsmulighederne har været mere begrænsede, idet dispen-

sation inden da blev tildelt boligens ejer og ikke kunne overdrages til en evt.

køber.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

HØJT SKØN

Et højt skøn over hvor stor en andel af boligerne, der er ubenyttede, kan opnås

ved at se på de varigt ubeboede boliger, og fratrække de af boligerne, hvor det

findes overvejende sandsynligt, at der finder en form for ikke uvæsentlig an-

vendelse sted.

Kriterierne for vurdering af, om boligerne må skønnes at finde væsentlig anven-

delse er henholdsvis bygningens alder og elforbruget på de målere, som kan

knyttes til boligenheden.

Bygninger, som er opført inden for de seneste 10 år, regnes alle for at være an-

vendt. Boliger, som er beliggende i bygninger, som er mere end 10 år gamle, og

som har været uden tilmeldt helårsbeboer i mindst et år, regnes ved det høje

skøn kun for at være anvendt, såfremt de i 2015 har haft et elforbrug der mindst

svarer til 30% af hvad der kunne forventes, hvis der boede en typisk enlig hel-

årsbeboer på det pågældende boligareal.

Det bemærkes, at der kan forekomme boliger, som reelt har haft et elforbrug

under 30% af Energistyrelsens vejledende forbrug blandt de boliger som er reg-

net for at finde væsentlig anvendelse, eftersom netselskaberne i tilfælde af

manglende læserafmåling for 2015 vil anslå et estimeret forbrug, hvis der er fo-

rekommet aflæsning for 2014. Hvis måleren hverken er aflæst for året 2014 eller

2015, vil netselskabet typisk sende en montør ud for at foretage aflæsningen. Ef-

tersom det samlede elforbrug for 2014 og 2015 i dette tilfælde er, hvad der kan

observeres, vil boliger som har været forladt i op mod to år kunne få fordelt el-

forbrug ud på 2015 i et omfang som gør, at boligen klassificeres som væsentligt

anvendt i henholdt til den anvendte metode, såfremt det faktiske elforbrug i

2014 har oversteget det estimerede forbrug.

TABEL: ELFORBRUG HVORVED DET KONSTATERES, AT DER ER IKKE UVÆSENTLIG

AKTIVITET I PARCEL- ELLER STUEHUS.

80 m2

693 kWh

120 m2

837 kWh

160 m2

981 kWh

200 m2

1125 kWh

240m2

1269 kWh

De høje skøn kan altså siges at definere en øvre grænse for, hvor mange parcel-

og stuehuse der i værste fald kan have stået varigt uden anvendelse i hver af

landets kommuner (under den antagelse at et elforbrug over den valgte grænse

indebærer en ikke uvæsentlig anvendelse af boligen).

Ud af de varigt ubeboede parcel- og stuehuse er der på landsplan 58%, som ud

fra denne metode klassificeres som væsentligt anvendt. Af samtlige parcel- og

stuehuse uden tilmeldt helårsbeboer er det godt to tredjedele, der med overve-

jende sandsynlighed har haft en ikke uvæsentlig anvendelse inden for det sene-

ste et til to år. Denne andel udviser dog betydelig geografisk variation. I Gen-

tofte Kommune har 91% af de ubeboede boliger med stor sikkerhed haft en ikke

Typisk forbrug på forskellige arealer er taget fra Energistyrelsens hjemmeside

Sparenergi.dk og er lineariseret.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

uvæsentlig anvendelse. I Ærø Kommune er det kun 55% af de ubeboede boliger,

der med samme sikkerhed kan udelukkes at være uden væsentlig anvendelse.

Samlet set er der 1,5% af alle danske parcel- og stuehuse, som ud fra de an-

vendte kriterier ikke kan udelukkes at være uden væsentlig anvendelse.

LAVT SKØN

Det høje skøn over hvor mange boliger, der står uden væsentlig anvendelse, be-

står af boliger, hvor det ikke er meget sikkert, at der er foregået noget inden for

de sidste par år. I modsætning hertil kan der også laves et lavt skøn, bestående

af de boliger, hvor det er relativt sikkert ud fra de observerbare data, at der ikke

sker nogen væsentlig anvendelse. I denne sammenhæng konstateres det, at bo-

ligen er uden væsentlig anvendelse, når følgende kriterier er overholdt:

•

Boligen har ikke haft en helårsbeboer registreret i de seneste 8 kvartaler og

Der er registreret et elforbrug på mindre end 5% af, hvad der kunne forven-

tes på det pågældende areal ved en enkelt helårsbeboer i både 2014 og 2015

Boligen er beliggende i en bygning, som er opført tidligere end 1980.

TABEL: MINIMUMSFORBRUG AF EL FOR AT ET ENFAMILIEHUS BETRAGTES SOM HA-

VENDE VÆSENTLIG AKTIVITET

80 m2

116 kWh

120 m2

140 kWh

160 m2

164 kWh

200 m2

188 kWh

240m2

212 kWh

Herved opnås et skøn, svarende til, at 8% af de ubeboede parcel- og stuehuse,

eller 0,4% af alle parcel- og stuehuse i Danmark, med stor sikkerhed ikke finder

væsentlig anvendelse. Igen er der dog betydelig geografisk variation. Således er

det i Gentofte under 1% af de ubeboede boliger, der med de anvendte kriterier

kan anses for at være uden væsentlig anvendelse. I Lolland Kommune er det

derimod hele 15%, svarende til at mindst 1,75% af alle parcel-og stuehuse i

kommunen, der med stor sikkerhed står forholdsvis ubenyttede hen.

MIDDELHØJT SKØN

Skønnene lavet efter metoderne ovenfor afgrænser et interval inden for hvilket,

det kan forventes, at antallet af tomme boliger og boliger med særdeles begræn-

set anvendelse skal findes. Intervallet er dog forholdsvis bredt. Det er kun 4.531

af landets parcel- og stuehuse, som med forholdsvis stor sikkerhed kan siges at

være uden væsentlig anvendelse. Hele 17.816 parcel- og stuehuse kan dog ikke

individuelt udelukkes at være uden væsentlig anvendelse. Foruden intervallet

laves desuden et skøn over, hvor i intervallet det konkrete antal boliger med in-

gen eller meget ringe anvendelse skal findes.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

Til dette midterste skøn fastsættes et nyt sæt kriterier for, hvornår en bolig reg-

nes for at være uden væsentlig anvendelse. Dette sæt kriterierlægger sig imel-

lem kriterierne for det høje og det lave skøn:

•

Boligen har ikke haft en helårsbeboer registreret i de seneste 8 kvartaler og

Elforbruget er under 10% af, hvad der kunne forventes på det pågældende

areal ved en enkelt helårsbeboer i både 2014 og 2015 og

Boligen er beliggende i en bygning som er opført tidligere end 2005.

•

TABEL: ELFORBRUG, HVORVED DET KONSTATERES, AT DER ER UVÆSENTLIG AKTI-

VITET I PARCEL- ELLER STUEHUS VED DET MIDTERSTE SKØN.

80 m2

233 kWh

120 m2

281 kWh

160 m2

329 kWh

200 m2

377 kWh

240m2

425 kWh

Disse kriterier efterlader dog 3.836 huse, som ikke umiddelbart lader sig ind-

dele, da de opfylder kravene til periode uden helårsbeboer og bygningens alder,

men elforbruget for den pågældende bolig ikke lader sig observere, da det ikke

har været muligt at identificere boligens elmåler.

At der ikke kan knyttes en elmåler til boligen kan have forskellige årsager, og

det er ikke umiddelbart muligt på baggrund af det foreliggende data at identifi-

cere hvilken årsag, der er gældende for hver af boligerne.

En mulig årsag til, at der ikke kan knyttes en elmåler til boligen er, at det lokale

netselskab har nedtaget måleren og afbrudt elforsyningen. Dermed vil mange af

de boliger, som vil forekomme mest åbenlyst forladte, hvis man står foran dem,

ikke være indeholdt i det lave skøn over hvor mange boliger uden væsentlig an-

vendelse, der findes. Der kan dog også for mange af boligerne blot være tale om

problemer i registreringen af en elmåler, selvom der faktisk forekommer el-le-

verance.

For hver af de boliger, som det ikke har været muligt at knytte til en elmåler, fo-

retages en estimation af sandsynligheden for, at de har et elforbrug, som er lavt

nok til, at det kan regnes for ikke at være anvendt. Estimationen er todelt. Først

estimeres en sandsynlighed for, at den manglende måler er udtryk for, at elle-

verance er ophørt. Dernæst estimeres sandsynligheden for at, en bolig som sva-

rer til den undersøgte, vil have et lavt elforbrug, givet at der forekommer el-le-

verance.

Metoden til estimation af sandsynligheden for, at elmåleren er nedtaget, tager

udgangspunkt i frekvensen af manglende målertilknytning blandt de ubeboede

boliger, som har stået uden helårsbeboer i under et kvartal. Det antages, at de

pågældende boliger må have været forsynet med el i løbet af året. Frekvensen af

manglende målertilknytning for disse nyligt fraflyttede boliger skønnes herefter

også at være udtryk for, hvor mange af de boliger, som har været varigt ubebo-

ede, der må forventes at have fejl i tilknytningen mellem bolig og elmåler. 9,2%

af de parcel- og stuehuse, som har stået uden tilmeldt beboer i mere end 2 år,

kan ikke knyttes til en elmåler. Blandt parcel- og stuehuse, som har stået uden

tilmeldt beboer i mindre end et kvartal, er det 5,2%, der ikke kan knyttes til en

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

elmåler. Det er denne forskel som danner grundlag for estimaterne over, hvor

mange af de 3.836 boliger, der har fået eleleverancen afbrudt. En simpel måde

at nå frem til resultatet på landsplan ville være følgende ligning:

9,2%

−

5,2%

∗

3.836

��

= 1.668

��

9,2%

Det er helt grundlæggende denne metode, der anvendes til estimaterne. Den

kompliceres dog af at overhyppigheden af manglende målertilknytning blandt

boliger, som har været varigt ubeboet, i forhold til nyligt fraflyttede boliger, va-

rierer mellem kommuner, boligstørrelser, opførelsesår, byggematerialer og om,

hvorvidt der er tale om et stuehus eller et parcelhus.

Da skønnene over antallet af boliger med ingen eller ringe anvendelse ønskes

fordelt på disse faktorer, foretages der derfor ikke blot én beregning af overhyp-

pigheden på landsplan, men en selvstændig beregning for hver af de 3.836 boli-

ger. For at kunne gøre dette, beregnes, på baggrund af en logistisk regression,

en kontrafaktuel

sandsynlighed for, at hver enkelt af de 3.836 boliger ikke vil

kunne knyttes til en el-måler, med udgangspunkt i boligens observerbare ken-

detegn.

På baggrund af samme logistiske regression beregnes desuden for hver bolig en

sandsynlighed for, at det ikke ville være muligt at knytte en elmåler til den, hvis

den havde haft en helårsbeboer inden for det seneste kvartal.

Den procentuelle difference mellem de to beregnede sandsynligheder for ikke

at kunne knytte boligen til en elmåler tilskrives boligen som dens sandsynlig-

hed for, at den manglende elmåler i datasættet skyldes, at boligens elforsyning

er ophørt. I gennemsnit beregnes det, at 45,7% af de varigt ubeboede boliger,

som ikke kan knyttes til en elmåler, er uden elforsyning. Nærmere detaljer om

regressionen kan læses i

bilag 2.

Selv hvis elforsyning til boligen ikke er afbrudt, betyder det imidlertid ikke, at

der forekommer et elforbrug, som er konsistent med en væsentlig anvendelse.

Derfor foretages yderligere en logistisk regression på baggrund af de boliger,

som har et observeret elforbrug. Regressionen forklarer sandsynligheden for, at

en bolig, som kan knyttes til en elmåler, har et elforbrug på under 10% af, hvad

en typisk helårsbeboer vil bruge på det pågældende areal. På den baggrund be-

regnes for hver af de 3.836 boliger en sandsynlighed, for at der forekommer et

ubetydeligt eller ikke eksisterende forbrug i tilfælde af, at strømforsyningen

Kontrafaktuel fordi vi direkte kan observere, om boligen kan knyttes til en må-

ler. Sandsynligheden for, at boligen ikke kan knyttes til en måler, vil altså altid

faktuelt være 1,00, hvorimod den beregnede sandsynlighed, som ser bort fra

den viden, ligger mellem 0 og 1.

Et marginalt bedre resultat kunne sandsynligvis være opnået, hvis sammenlig-

ningsgrundlaget var boliger som stadig havde en beboer tilmeldt. I forhold til

den store usikkerhed, der nødvendigvis vil være på de endelige skøn, skønnes

forbedringen i præcision derved dog ikke at være betydelig nok til at retfærdig-

gøre den yderligere dataanskaffelse og -behandling.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

ikke er afbrudt. Det antages altså, at de boliger, som ikke har et observeret elfor-

brug, men som er forsynet med strøm, udviser samme fordeling af elforbrug

som tilsvarende boliger gør, når elforbruget kan observeres.

Den samlede sandsynlighed for, at hver af de 3.836 huse er uden væsentlig an-

vendelse, udgøres herefter af

��

(

��

) +

��

(

��

)

− ��

(

��

)

∗ ��(��)

hvor

p(x)

angiver sandsynligheden for, at boligen er uden elforsyning, og

p(y)

angiver sandsynligheden for, at der er et elforbrug under skæringsgrænsen for

uanvendt, hvis boligen er forsynet med el.

Resultatet er på landsplan et estimat for antallet af parcel- og stuehuse uden

væsentlig anvendelse på 7.731, svarende til 0,6 % af boligerne.

bilag 1

findes boliger, som med forskellige grader af sikkerhed kan regnes for

at være ubenyttede, fordelt på beliggenhedskommune, opførelsesår, afstand til

kyst, boligareal, tagdækningsmateriale og ydervægsmateriale. Desuden er det

midterste skøn over andelen af parcel- og stuehuse, som er ubenyttede, opstil-

let i et kommunekort i

figur 4.

Resultaterne viser, at der i ø-kommunerne generelt er en meget stor andel af de

ubeboede boliger, der bliver anvendt til andet formål. Hvis et langvarigt ubeboet

enfamiliehus ligger på Læsø, Ærø eller Langeland er der godt dobbelt så høje

odds for, at der er et signifikant elforbrug, som der er, hvis en tilsvarende bolig

ligger på Lolland. På Samsø er oddene ca. 4 gange så høje som i Lolland Kom-

mune. Det til trods er ø-kommunerne dog stadig blandt de kommuner, som har

den største andel hensygnende ejendomme. Den tvivlsomme ære deles med

Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Tønder og en række nordjyske kommuner.

Ud af de kommuner, som sædvanligvis fremhæves for at være blandt de hår-

dest ramte, når der fokuseres ubeboede boliger, er der en række, som viser sig

at have en forholdsvis beskeden mængde decideret uanvendte boliger. Det dre-

jer sig navnlig om Morsø og Frederikshavn, som har landets henholdsvis 9. og

10. største andel af ubeboede enfamiliehuse. Når man rangordner kommunerne

i forhold til andelen af enfamiliehuse, som skønnes at være uden anvendelse

efter det midterste skøn, kommer de to kommuner ind på 23. og 26. plads. Også

Samsø rykker et par pladser ned ad listen. Øen udgør Danmarks næstmest ube-

boede kommune. Alligevel har den blot den 5. højeste andel af forladte huse og

huse med svært begrænset anvendelse jf. det midterste skøn. En medvirkende

årsag hertil kan være kombinationen af tilgængeligheden fra Aarhus, naturkva-

liteter og et fravær af bopælspligt, som gør velbeliggende huse på Samsø efter-

tragtede til fritidsbrug.

Der er dog også kommuner, hvor andelen af de ubeboede boliger, som lader til

ikke at blive anvendt i det hele taget, er stor, og som dermed risikerer at blive

overset, når man fokuserer på ubeboede boliger i den offentlige debat. Det dre-

jer sig om kommuner som Brønderslev, Herning og Rebild Kommune, som er

uden kyst, og dermed har et lavere potentiale til fritidsbrug, men også om Lol-

land, Guldborgsund, Vesthimmerland og Mariagerfjord.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

I det hele taget har afstanden til kyst en ganske stor betydning for risikoen for,

at en bolig stopper med at blive anvendt, som det kan ses af

tabel 3.

FIGUR 4: ANDEL PARCEL- OG STUEHUSE UDEN VÆSENTLIG ANVENDELSE I 2014 OG

2015, MIDDELHØJT SKØN

Kilde: Egen tilvirkning efter udtræk fra BBR og udviklingsdatasæt fra Energinet

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

BETYDNINGEN AF VALGTE SKÆRINGSGRÆNSER

For at vurdere om en bolig er anvendt i noget nævntværdigt omfang, er det nød-

vendigt at foretage nogle valg om, hvad der er en væsentlig anvendelse. Disse

valg har stor betydning for resultaterne, og der er ikke umiddelbart noget åben-

lyst rigtigt sted at lægge snittet. Derfor afrapporteres her resultaternes følsom-

hed overfor de trufne valg.

RESULTATERNES SAMMENHÆNG MED GRÆNSER FOR ELFORBRUG

Der er udarbejdet 3 forskellige skøn for, hvor mange boliger, der er uden væ-

sentlig anvendelse. De varierer på en række parametre, hvor grænsen for hvor

lavt et elforbrug skal være, før boligen regnes for ikke at være anvendt, er det

ene.

figur 5

er det indtegnet, hvad de forskellige skøn over antallet af boliger, som

står uanvendt på landsplan, ville være ved forskellige skillegrænser for elfor-

brug. Eftersom kriterierne varierer ud over kravet til elforbrug, er der 3 linjer,

hvorpå den valgte grænse er tegnet ind med en prik. Det middelhøje skøn afvi-

ger foruden elforbruget fra det lave skøn ved, at en bolig kun er selvskrevet til at

være anvendt hvis den er beliggende i en under 10 år gammel bygning, hvor-

imod det lave skøn frasorterer alt, som er bygget efter 1979. Den største forskel

er dog, at de boliger, hvor elforbruget ikke lader sig observere, ved det lave skøn

ikke regnes for med sikkerhed at være uden anvendelse, og derfor ikke tælles

med. Ved det middelhøje skøn, bliver en del af de boliger som ikke kan knyttes

til en elmåler regnet for at være ubeboet, i henhold til metoden som er beskre-

vet i

bilag 2.

Derfor vil det middelhøje skøn selv ved den samme grænse for el-

forbrug ligge højere.

FIGUR 5: SKØNNENES AFHÆNGIGHED AF DEN VALGTE GRÆNSE FOR ELFORBRUG

Antal uanvendte parcel- og stuehuse

24.000

22.000

20.000

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Højt skøn; 17.816

Middel skøn; 7.731

Lavt skøn; 4.531

10%

20%

30%

40%

50%

Elforbrug i % af typisk forventet elforbrug for en enkelt voksen på boligens areal

Lavt skøn

Middel skøn

Højt skøn

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

Forskellen mellem det middelhøje skøn og det høje skøn er dels, at samtlige

afde boliger, som ikke kan knyttes til en elmåler, regnes for at være uden væ-

sentlig anvendelse ved det høje skøn. Desuden stilles der ved det høje skøn kun

krav om, at en bolig skal have været uden registreret helårsbeboer i ét år, i mod-

sætning til de to år som kræves ved de andre skøn.

Det ses, at valget af hvor lavt et elforbrug skal være, før end det konstateres, at

et hus ikke finder væsentlig anvendelse, har stor betydning for resultaterne. Var

der kun indregnet huse, hvor elforbruget er helt fraværende, ville det middel-

høje skøn være, at blot 4.227 huse har været fuldstændigt ubenyttede i de sene-

ste 2-3 år.

Det høje skøn ville, hvis der blev krævet et helt fraværende elfor-

brug, vise, at der på landsplan er 8.107 huse, som de seneste 1-2 år har stået en-

ten fuldstændigt uden anvendelse eller ikke har været mulige at knytte til en el-

måler. Det er dog vores vurdering, at der skal et vist elforbrug til, før det kan

konstateres, at der er tale om egentlig anvendelse.

RESULTATERNES SAMMENHÆNG MED GRÆNSER FOR BYGNINGENS ALDER

I forbindelse med konstruktion af skønnene, foretages en antagelse om, at boli-

ger, som er beliggende i relativt nybyggede bygninger, og som ikke har et til-

strækkeligt højt elforbrug til, at vi kan konstatere, at de er anvendt, er udtryk

for fejl, snarere end at så ny en bolig ikke anvendes. I den sammenhæng frasor-

teres ved det høje og det middelhøje skøn boliger i bygninger, som har stået i

mindre end 10 år.

Ved det lave skøn, som kun skal indeholde boliger, hvor det er tæt på fuldstæn-

digt sikkert, at der ikke finder anvendelse sted, frasorteres de fleste boliger, som

er beliggende i bygninger, som da de blev bygget har været underlagt de skær-

pede krav til varmeisolering, som følger af Bygningsreglementet 1977, men som

først havde effekt fra 1. februar 1979. Således frasorteres boliger i bygninger op-

ført fra 1980 og frem.

Figur 6

illustrerer, hvordan skønnene over antal uanvendte huse afhænger af,

hvor snittet lægges for, hvor gammel en bygning skal være, før end et lavt elfor-

brug kombineret med varigt fraværende CPR-tilmelding tages som udtryk for et

forladt hus. Det ses, at de anvendte begrænsninger på bygningens alder kun har

meget begrænset betydning.

Den manglende præcision i periodeangivelsen skyldes periodisering af elfor-

brug i forbindelse med manglende måleraflæsning.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

FIGUR 6: SKØNNENES AFHÆNGIGHED AF DEN VALGTE GRÆNSE FOR OPFØRELSESÅR

Antal uanvendte parcel- og stuehuse

20.000

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2015

2011

2007

2003

1999

1995

1991

1987

1983

1979

1975

1971

1967

1963

1959

1955

1951

1947

1943

1939

1935

1931

1927

1923

1919

1915

1911

1907

1903

1899

1895

Opførelsesår hvorefter huse antages anvendt uanset elforbrug

Lavt skøn

Middel skøn

Højt skøn

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

BILAG 1: ANVENDELSESSTATUS FOR PARCEL- OG STUEHUSE

TABEL 1: BEREGNET ANVENDELSESSTATUS FORDELT PÅ KOMMUNER

Langeland

Læsø

Ærø

Lolland

Samsø

Guldborgsund

Lemvig

Vordingborg

Tønder

Vesthimmerlands

Mariagerfjord

Thisted

Jammerbugt

Syddjurs

Brønderslev

Hjørring

Bornholm

Herning

Odsherred

Rebild

Norddjurs

Uden væsentlig anvendelse

Lavt skøn

Middel skøn

Højt skøn

118

1,9%

181

2,9%

623

10,0%

1,5%

2,6%

120

10,3%

1,6%

2,3%

386

11,3%

282

1,7%

357

2,2%

768

4,8%

1,1%

1,9%

213

9,6%

208

1,0%

287

1,4%

599

3,0%

0,8%

111

1,4%

316

4,1%

117

0,8%

198

1,3%

449

3,0%

123

0,9%

179

1,3%

403

2,9%

0,7%

152

1,2%

320

2,5%

0,6%

154

1,1%

289

2,1%

109

0,7%

171

1,1%

516

3,2%

109

0,8%

151

1,0%

446

3,1%

0,4%

140

1,0%

256

1,9%

0,7%

124

1,0%

241

2,0%

119

0,6%

214

1,0%

570

2,6%

0,7%

130

1,0%

372

2,8%

0,3%

220

1,0%

349

1,5%

0,5%

0,9%

215

2,1%

0,6%

0,9%

175

1,8%

0,6%

114

0,9%

249

2,0%

Varigt uden

helårsbeboer

1598

25,7%

336

28,8%

752

22,0%

1554

9,6%

629

28,4%

1254

6,3%

707

9,2%

1214

8,0%

995

7,2%

660

5,1%

590

4,3%

1352

8,4%

990

6,8%

671

4,9%

436

3,6%

1241

5,7%

851

6,3%

655

2,9%

522

5,1%

335

3,4%

622

5,1%

Uden helårsbeboer

ultimo 2015

1759

28,3%

371

31,8%

864

25,3%

1922

11,9%

695

31,4%

1605

8,1%

822

10,7%

1464

9,7%

1252

9,1%

867

6,7%

790

5,8%

1593

9,9%

1230

8,5%

847

6,2%

588

4,8%

1562

7,2%

1089

8,1%

875

3,8%

674

6,6%

446

4,5%

782

6,4%

Beboet

4.456

72%

794

68%

2.553

75%

14.194

88%

1.516

69%

18.224

92%

6.894

89%

13.630

90%

12.520

91%

12.141

93%

12.898

94%

14.480

90%

13.235

91%

12.723

94%

11.608

95%

20.069

93%

12.412

92%

22.076

96%

9.543

93%

9.496

96%

11.470

94%

Parcel-/stue-

huse i alt

6.215

1.165

3.417

16.116

2.211

19.829

7.716

15.094

13.772

13.008

13.688

16.073

14.465

13.570

12.196

21.631

13.501

22.951

10.217

9.942

12.252

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

Nordfyns

Morsø

Skive

Stevns

Frederikshavn

Sønderborg

Struer

Billund

Assens

Ringkøbing-Skjern

Svendborg

Slagelse

Kalundborg

Varde

Sorø

Ikast-Brande

Aabenraa

Faaborg-Midtfyn

Holbæk

Randers

Favrskov

Vejen

Nyborg

Ringsted

Holstebro

Hedensted

Uden væsentlig anvendelse

Lavt skøn

Middel skøn

Højt skøn

0,6%

0,9%

193

1,9%

0,6%

0,9%

303

3,9%

104

0,7%

133

0,9%

294

1,9%

0,4%

0,9%

112

1,6%

108

0,5%

170

0,9%

470

2,4%

0,4%

175

0,8%

347

1,7%

0,5%

0,8%

151

2,2%

0,4%

0,8%

114

1,4%

0,6%

111

0,8%

279

2,0%

0,5%

147

0,8%

380

2,0%

0,4%

122

0,8%

268

1,7%

0,4%

128

0,8%

237

1,4%

0,5%

112

0,7%

268

1,8%

0,4%

114

0,7%

233

1,4%

0,4%

0,7%

119

1,4%

0,3%

0,7%

168

1,4%

0,4%

120

0,7%

274

1,5%

0,4%

112

0,6%

294

1,7%

0,4%

110

0,6%

188

1,1%

0,4%

141

0,6%

257

1,1%

0,4%

0,6%

124

0,9%

0,3%

0,6%

168

1,2%

0,3%

0,6%

100

1,2%

0,2%

0,6%

1,0%

0,3%

0,6%

297

1,9%

0,3%

0,6%

175

1,1%

Varigt uden

helårsbeboer

352

3,5%

583

7,6%

707

4,7%

252

3,6%

1602

8,1%

730

3,5%

363

5,3%

288

3,5%

559

4,0%

846

4,5%

635

3,9%

517

3,1%

670

4,5%

639

3,9%

263

3,0%

322

2,6%

643

3,6%

615

3,5%

417

2,4%

536

2,3%

300

2,1%

402

2,9%

215

2,5%

167

2,2%

537

3,5%

428

2,7%

Uden helårsbeboer

ultimo 2015

489

4,9%

744

9,6%

912

6,0%

342

4,9%

1900

9,6%

991

4,8%

466

6,8%

373

4,6%

758

5,5%

1114

5,9%

840

5,2%

700

4,1%

869

5,8%

826

5,0%

364

4,2%

450

3,6%

849

4,7%

869

5,0%

593

3,4%

749

3,3%

440

3,0%

580

4,2%

309

3,6%

217

2,8%

714

4,6%

602

3,8%

Beboet

9.550

95%

6.967

90%

14.231

94%

6.700

95%

17.994

90%

19.646

95%

6.398

93%

7.799

95%

13.122

95%

17.752

94%

15.303

95%

16.245

96%

14.146

94%

15.680

95%

8.377

96%

11.914

96%

17.242

95%

16.527

95%

17.041

97%

22.243

97%

13.996

97%

13.188

96%

8.159

96%

7.502

97%

14.676

95%

15.174

96%

Parcel-/stue-

huse i alt

10.039

7.711

15.143

7.042

19.894

20.637

6.864

8.172

13.880

18.866

16.143

16.945

15.015

16.506

8.741

12.364

18.091

17.396

17.634

22.992

14.436

13.768

8.468

7.719

15.390

15.776

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

Vejle

Næstved

Viborg

Haderslev

Odder

Fanø

Middelfart

Hørsholm

Frederikssund

Silkeborg

Gribskov

Aalborg

Halsnæs

Kolding

Kerteminde

Helsingør

Esbjerg

Høje-Taastrup

Faxe

Skanderborg

Lejre

København

Horsens

Fredericia

Allerød

Egedal

Uden væsentlig anvendelse

Lavt skøn

Middel skøn

Højt skøn

0,3%

153

0,5%

280

1,0%

0,4%

113

0,5%

229

1,1%

0,3%

148

0,5%

331

1,2%

0,4%

0,5%

205

1,3%

0,3%

0,5%

1,0%

0,5%

1,4%

0,2%

0,5%

132

1,1%

0,2%

0,5%

0,9%

0,2%

0,4%

0,8%

0,3%

106

0,4%

198

0,8%

0,2%

0,4%

125

1,1%

0,2%

169

0,4%

372

1,0%

0,2%

0,4%

0,8%

0,2%

0,4%

168

0,8%

0,2%

0,4%

1,1%

0,1%

0,4%

0,8%

0,2%

107

0,4%

222

0,8%

0,1%

0,4%

0,5%

0,3%

0,4%

0,9%

0,1%

0,4%

0,6%

0,2%

0,3%

0,6%

0,1%

0,3%

0,5%

0,2%

0,3%

143

0,7%

0,2%

0,3%

0,6%

0,2%

0,3%

0,4%

0,1%

0,2%

0,3%

Varigt uden

helårsbeboer

662

2,3%

509

2,4%

839

3,0%

475

3,1%

159

2,6%

3,5%

291

2,5%

2,3%

206

2,0%

566

2,4%

359

3,2%

757

2,0%

178

2,2%

397

1,8%

167

2,3%

260

2,6%

511

1,8%

1,3%

263

2,5%

250

1,6%

126

1,6%

203

1,4%

419

2,0%

164

1,5%

1,3%

1,0%

Uden helårsbeboer

ultimo 2015

919

3,3%

729

3,5%

1177

4,2%

678

4,4%

219

3,6%

5,0%

433

3,7%

165

3,9%

270

2,6%

803

3,3%

475

4,2%

1077

2,8%

241

3,0%

585

2,7%

243

3,4%

339

3,4%

721

2,6%

107

1,8%

379

3,5%

337

2,2%

190

2,4%

321

2,2%

589

2,8%

269

2,5%

118

2,1%

150

1,6%

Beboet

27.269

97%

20.174

97%

26.627

96%

14.858

96%

5.798

96%

970

95%

11.124

96%

4.034

96%

10.057

97%

23.210

97%

10.713

96%

37.578

97%

7.898

97%

21.333

97%

6.894

97%

9.760

97%

27.191

97%

5.905

98%

10.346

96%

15.055

98%

7.792

98%

14.584

98%

20.492

97%

10.485

97%

5.401

98%

9.278

98%

Parcel-/stue-

huse i alt

28.188

20.903

27.804

15.536

6.017

1.021

11.557

4.199

10.327

24.013

11.188

38.655

8.139

21.918

7.137

10.099

27.912

6.012

10.725

15.392

7.982

14.905

21.081

10.754

5.519

9.428

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

Furesø

Odense

Lyngby-Taarbæk

Fredensborg

Roskilde

Rudersdal

Hillerød

Gentofte

Ballerup

Tårnby

Køge

Aarhus

Rødovre

Dragør

Herlev

Brøndby

Solrød

Hvidovre

Ishøj

Glostrup

Greve

Vallensbæk

Gladsaxe

Frederiksberg

Albertslund

Hele Danmark

Uden væsentlig anvendelse

Lavt skøn

Middel skøn

Højt skøn

0,1%

0,2%

0,6%

0,1%

0,2%

148

0,5%

0,2%

0,5%

0,1%

0,2%

0,7%

0,1%

0,2%

0,4%

0,0%

0,2%

0,4%

0,1%

0,2%

0,4%

0,0%

0,1%

0,3%

0,0%

0,1%

0,2%

0,1%

0,3%

0,1%

0,4%

0,1%

113

0,3%

0,1%

0,2%

0,1%

0,2%

0,1%

0,3%

0,1%

0,3%

0,1%

0,2%

0,1%

0,2%

0,1%

4.531

0,4%

7.731

0,6%

17.816

0,3%

0,2%

0,1%

0,3%

0,4%

0,2%

1,5%

Varigt uden

helårsbeboer

1,3%

365

1,2%

1,4%

134

2,1%

204

1,3%

209

1,9%

121

1,3%

209

2,0%

1,1%

0,8%

155

1,2%

418

1,0%

1,1%

0,9%

0,7%

1,2%

0,8%

1,0%

120

1,1%

1,2%

1,3%

1,2%

42.390

3,5%

Uden helårsbeboer

ultimo 2015

Beboet

139

2,2%

6.272

98%

591

1,9%

30.712

98%

152

2,4%

6.198

98%

190

3,0%

6.141

97%

293

1,8%

15.944

98%

323

3,0%

10.535

97%

179

1,9%

9.487

98%

347

3,3%

10.172

97%

115

1,8%

6.329

98%

1,3%

6.983

99%

229

1,8%

12.427

98%

672

1,7%

39.214

98%

1,9%

3.987

98%

1,5%

3.120

98%

1,5%

3.125

98%

1,5%

3.310

98%

1,9%

4.911

98%

123

1,8%

6.896

98%

1,2%

1.799

99%

1,4%

2.646

99%

173

1,7%

10.262

98%

1,7%

2.029

98%

128

1,9%

6.665

98%

2,5%

973

97%

1,8%

1.603

98%

55.961

4,6%

1.161.068

95%

Parcel-/stue-

huse i alt

6.411

31.303

6.350

6.331

16.237

10.858

9.666

10.519

6.444

7.078

12.656

39.886

4.064

3.169

3.173

3.361

5.007

7.019

1.820

2.683

10.435

2.064

6.793

998

1.632

1.217.029

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

TABEL 2: BEREGNET ANVENDELSESSTATUS FORDELT PÅ OPFØRELSESÅR

Før 1900

1900-1919

1920-1929

1930-1939

1940-1949

1950-1959

1960-1969

1970-1979

1980-1989

1990-1999

2000-2004

2005-2015

Uoplyst

I alt

Uden væsentlig anvendelse

Lavt skøn

Middel skøn

Højt skøn

1.758

1,4%

2.748

2,2%

5.780

4,7%

1.126

0,9%

1.741

1,4%

3.772

3,1%

376

0,5%

653

0,9%

1.479

2,1%

338

0,4%

603

0,7%

1.456

1,7%

268

0,5%

450

0,9%

1.034

2,0%

309

0,3%

563

0,6%

1.372

1,4%

239

0,1%

499

0,2%

1.423

0,7%

115

0,0%

272

0,1%

954

0,4%

100

0,1%

287

0,4%

0,2%

154

0,4%

0,1%

0,4%

17.816

5,0%

1,4%

4.531

0,4%

7.731

0,6%

Varigt uden

helårsbeboer

11.918

9,7%

7.820

6,5%

3.177

4,5%

3.292

3,9%

2.243

4,3%

3.199

3,2%

4.122

1,9%

3.083

1,3%

1.123

1,4%

605

1,6%

435

1,6%

1.360

2,1%

6,5%

42.390

3,4%

Uden helårsbeboer

ultimo 2015

Beboet

14.417

11,7%

108.659

88%

9.791

8,1%

111.401

92%

4.191

5,9%

66.657

94%

4.290

5,0%

80.805

95%

2.964

5,7%

48.662

94%

4.505

4,5%

96.059

96%

6.249

2,9%

205.625

97%

4.590

1,9%

239.910

98%

1.570

2,0%

76.069

98%

824

2,2%

36.529

98%

566

2,1%

26.184

98%

1.942

2,9%

64.373

97%

31,2%

137

69%

55.961

4,5%

1.187.254

95%

Parcel-/stue-

huse i alt

123.076

121.192

70.848

85.095

51.626

100.564

211.874

244.500

77.639

37.353

26.750

66.315

199

1.217.029

TABEL 3: BEREGNET ANVENDELSESSTATUS FORDELT PÅ AFSTAND TIL KYST

Ikke kystnært

Kystnært

(Op til 1 km fra kystlinje, i øvrigt op til 2 km i Jylland)

Uden væsentlig anvendelse

Lavt skøn

Middel skøn

Højt skøn

3.387

9,4%

5.707

15,8%

12.019

33,2%

1.144

4.531

5,8%

8,1%

Varigt uden Uden helårsbeboer

helårsbeboer

ultimo 2015

26.501

73,2%

36.187

100%

15.889

42.390

80,4%

75,7%

2.023

7.731

10,2%

13,8%

5.797

17.816

29,3%

31,8%

19.774

55.961

100%

I alt

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

TABEL 4: BEREGNET ANVENDELSESSTATUS FORDELT PÅ BOLIGAREAL

< 50 m

50-74 m

75-99 m

100-124 m

125-149 m

150-174 m

> 174 m

I alt

Uden væsentlig anvendelse

Lavt skøn

Middel skøn

Højt skøn

3,2%

451

17,9%

718

28,4%

623

2,5%

1.104

4,4%

2.058

8,1%

1.088

1,0%

1.678

1,5%

3.651

3,2%

1.024

0,4%

1.586

0,7%

3.820

1,6%

709

0,2%

1.125

0,4%

2.887

1,0%

431

0,2%

726

0,3%

1.852

0,8%

574

0,2%

1.061

0,4%

2.830

1,0%

4.531

0,4%

7.731

0,6%

17.816

1,5%

Varigt uden

helårsbeboer

926

36,7%

3.726

14,8%

7.807

6,9%

9.372

3,9%

7.416

2,4%

4.933

2,1%

8.210

2,8%

42.390

3,5%

Uden helårsbeboer

ultimo 2015

Beboet

1.046

41,4%

1.479

59%

4.419

17,5%

20.840

83%

9.863

8,8%

102.828

91%

12.400

5,1%

229.022

95%

10.122

3,3%

292.733

97%

6.850

2,8%

233.516

97%

11.261

3,9%

280.651

96%

55.961

4,6%

1.161.070

95%

Parcel-/stue-

huse i alt

2.525

25.259

112.691

241.422

302.855

240.366

291.912

1.217.031

TABEL 5: BEREGNET ANVENDELSESSTATUS FORDELT PÅ TAGDÆKNINGMATERIALE

Uden væsentlig anvendelse

Lavt skøn

Middel skøn

Højt skøn

Fibercement, herunder asbest

(bølge- eller skifer-eternit)

Varigt uden

helårsbeboer

19.211

9.982

5.623

1.354

3.242

1.471

641

535

329

42.388

74,5%

75,5%

75,1%

80,8%

86,5%

76,1%

67,2%

78,9%

79,1%

75,8%

Uden helårsbeboer

ultimo 2015

25.800

13.223

7.492

1.676

3.749

1.932

954

678

416

55.920

100,0%

2.288

839

672

202

335

102

4.531

8,9%

6,3%

9,0%

12,1%

8,9%

5,3%

3,2%

4,3%

7,9%

8,1%

3.695

1.725

1.006

359

528

208

7.731

14,3%

13,0%

13,4%

21,4%

14,1%

10,8%

9,5%

9,3%

13,7%

13,8%

8.594

3.967

2.296

688

1.280

434

234

198

123

17.814

33,3%

30,0%

30,6%

41,1%

34,1%

22,5%

24,5%

29,2%

29,6%

31,9%

Tegl

Cementsten

Metalplader

(bølgeblik, aluminium, o.lign.)

Stråtag

Tagpap

(med taghældning)

Built-up

Fibercement

(asbestfri)

Andet materiale

I alt

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

TABEL 6: BEREGNET ANVENDELSESSTATUS FORDELT PÅ YDERVÆGSMATERIALE

Mursten

(tegl, kalksten, cementsten)

Bindingsværk

(med udvendigt synligt træværk)

Letbeton

(lette bloksten, gasbeton)

Træbeklædning

Betonelementer

(etagehøje betonelementer)

Plader af fibercement, herunder asbest

(eternit el. lign.)

Uden væsentlig anvendelse

Lavt skøn

Middel skøn

Højt skøn

3.688

7,9%

6.397

13,7%

14.874

31,8%

435

12,6%

624

18,0%

1.375

39,7%

187

8,6%

275

12,6%

654

30,0%

2,9%

162

7,5%

394

18,2%

7,4%

11,7%

28,2%

114

4.531

17,8%

11,7%

8,1%

Varigt uden

helårsbeboer

34.987

74,8%

2.932

84,7%

1.618

74,2%

1.801

83,1%

126

67,0%

137

787

42.388

78,7%

80,6%

75,8%

Uden helårsbeboer

ultimo 2015

46.769

100,0%

3.463

100,0%

2.181

100,0%

2.168

100,0%

188

100,0%

174

977

55.920

100,0%

212

7.731

21,8%

21,7%

13,8%

393

17.814

40,8%

40,2%

31,9%

Andet materiale

I alt

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

BILAG 2: BEREGNING AF ANVENDELSES-

STATUS, HVOR ELFORBRUGET IKKE KAN

OBSERVERES

For en delmængde af de ubeboede boliger, har det ikke været muligt at opnå et

match med en elmåler i Energinets datasæt. Det kan skyldes, at der ingen elmå-

ler findes på adressen, hvilket må tolkes således, at boligen ikke kan finde an-

vendelse. Der kan dog også blot være tale om problemer i koblingen mellem de

to registre.

Da elforbruget her ikke lader sig observere direkte, er det nødvendigt med en

estimation, for at vurdere om der er tale om en forladt eller ikke væsentligt an-

vendt bolig. Dels estimeres sandsynligheden for, at elforsyningen ikke finder

sted. Dels estimeres sandsynligheden er for, at der ikke er et signifikant forbrug

af el, i tilfælde af at forsyningen ikke er afbrudt.

Estimation af sandsynligheden for, at en bolig er uden elforsyning tager ud-

gangspunkt i en observation af, at der opnås færre succesfulde sammenkoblin-

ger mellem Bygnings- og Boligregistret og Energinets datasæt des længere tid en

bolig har været uden registreret helårsbeboer.

Blandt de 4.970 ubeboede parcel- og stuehuse, som har været ubeboede i min-

dre end et kvartal, er det 5,2%, der ikke kan knyttes til en elmåler. Blandt huse

som har været uden registreret beboer i mere end 2 år gælder det 9,2%.

Tilbøjeligheden til ikke at have en observeret elmåler i kortvarigt ubeboede

huse samvarierer ikke statistisk signifikant med de fleste af de parametre, som

ellers er bestemmende for om en ubeboet bolig med et observeret elforbrug har

så lavt et forbrug, at den vurderes at være uden væsentlig anvendelse. Det er

konsistent med en antagelse om, at der overvejende er tale om, at der er proble-

mer med at måle elforsyningen, snarere end at der ikke finder elforsyning sted.

Følgelig skønnes niveauet af manglende målertilknytning blandt kortvarigt ube-

boede boliger, også at være repræsentativt for niveauet for manglende evne til

at observere et forekommende elforbrug blandt boliger med enhver varighed af

periode uden registreret beboer. Således kan overhyppighed af manglende evne

til at observere elforbrug i boliger med en længere periode uden registreret be-

boer, i forhold til kortvarigt ubeboede boliger, tilskrives ophør af el-leverance.

Denne overhyppighed er, i modsætning til hyppigheden blandt de nyligt ubebo-

ede huse, afhængig af en lang række af de parametre, som også er afgørende for

om en varigt ubeboet bolig bliver benyttet til noget væsentligt eller ej. For at

kunne vurdere hvordan ophør af elforsyning fordeler sig på kommuner, yder-

vægsmaterialer, tagdækningsmaterialer, kystafstand, boligareal, og opførelsesår

har det derfor været nødvendigt også at estimere overhyppighedens sammen-

hæng med de pågældende parametre. På den baggrund kan hver af boligerne

uden et observeret elforbrug tilskrives en individuel overhyppighed, afhængig

af dens beliggenhed og karaktertræk, som efterfølgende tolkes som boligens in-

dividuelle sandsynlighed for, at el-leverance er ophørt.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

Udgangspunktet er en logistisk regression på baggrund af samtlige parcel- og

stuehuse, som enten kun har været ubeboet i under et kvartal, eller som har

været ubeboet i mere end de 2 år, som er mindstekravet førend en bolig kan

regnes for at være forladt eller varigt uden væsentlig anvendelse under det mid-

delhøje skøn.

Den forklarede variabel er logaritmen til oddsene for, at vi vil være ude af stand

til at observere en elmåler, mens de forklarende variable er henholdsvis en

dummyvariabel, som fanger hvorvidt boligen har været ubeboet i under et kvar-

tal eller over 2 år, logaritmen til boligarealet, bygningens alder og interaktions-

termer mellem dummyvariablen og logaritmen til boligarealet, bygningens al-

der, dummyvariable for tagdækningsmateriale, ydervægsmateriale, beliggen-

hedskommune samt hvorvidt den er beliggende kystnært eller ej. Parameter-

estimaterne er afrapporteret herunder:

Parameter

Estimat

Standard-

afvigelse

Wald

Chi

Pr > Chi

Skæring

Varigt

Stuehus

Log(boligareal)

Bygningsalder

Varigt

Stuehus

Log(boligareal)

Bygningsalder

Kystnært

Andet tag

Cementstenstag

Fibercementtag

Stråtækt

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Faaborg-Midtfyn

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

-1,4531

-1,8515

-0,3262

1,0377

-0,00596

-0,3893

0,1676

0,00367

0,1675

-0,1647

0,1514

0,1046

0,2579

-0,0511

-0,2159

0,1845

0,6490

-0,0217

0,4654

-0,1611

-0,1947

0,6771

0,0695

0,0512

-0,9920

-0,9488

0,2663

-0,1118

-0,2234

0,0123

0,6006

-0,00583

-0,0440

-0,3487

0,4024

-0,8149

-0,9700

0,6705

0,6965

0,1932

0,1387

0,00122

0,1980

0,1442

0,00126

0,0438

0,0500

0,0492

0,0309

0,0589

0,1425

0,1257

0,1957

1,0250

0,4383

0,1810

0,4022

0,1942

0,1565

0,6030

0,1655

0,5495

0,2798

0,1730

0,1439

0,6131

0,1925

0,2887

0,3238

0,2789

1,0505

0,1113

0,1927

0,3023

4,6973

7,0674

2,8515

55,9598

23,8443

3,8648

1,3510

8,5067

14,6269

10,8721

9,4678

11,4687

19,1776

0,1289

2,9488

0,8889

0,4010

0,0025

6,6122

0,1604

1,0044

18,7321

0,0133

0,0956

3,2587

11,5027

2,3693

0,6033

0,1328

0,0041

4,3279

0,0003

0,0249

0,1102

13,0626

17,8931

10,2917

0,0302

0,0078

0,0913

<,0001

0,0493

0,2451

0,0035

0,0001

0,0010

0,0021

0,0007

<,0001

0,7196

0,0859

0,3458

0,5266

0,9605

0,0101

0,6888

0,3162

<,0001

0,9083

0,7572

0,0710

0,0007

0,1237

0,4373

0,7155

0,9489

0,0375

0,9856

0,8747

0,7400

0,0003

<,0001

0,0013

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

Parameter

Estimat

Standard-

afvigelse

Wald

Chi

Pr > Chi

Varigt

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lyngby-Taarbæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

-0,1911

0,7695

-0,1938

0,5301

-0,0965

0,3269

0,4977

-0,2925

-0,0859

-0,5080

-0,3373

-0,8615

0,00764

0,0401

-0,00585

0,2427

0,4105

1,2677

-1,1951

-0,7960

-0,6389

-0,00923

0,8574

0,2696

0,0430

-0,3473

-0,6931

0,2006

1,2303

-0,0549

0,3734

-1,0065

1,1343

-0,1025

-0,2256

0,9944

0,1541

0,1515

-0,5487

0,0502

-0,3372

-0,4437

-0,0960

-0,0939

0,3081

0,0870

-0,7143

0,1804

-0,3538

-0,0854

0,5493

0,1393

-0,5862

0,6915

-0,4866

0,7114

0,2776

0,5134

0,6181

0,4261

0,1882

0,1161

0,2029

0,2362

0,1755

0,1936

0,6335

0,1052

0,3398

0,1053

0,1708

0,1715

0,2008

0,7158

0,2788

0,3110

0,1555

1,0320

0,1627

0,1482

0,2717

0,1594

0,1864

0,3076

0,1435

0,3230

0,1584

0,3048

0,3099

0,1418

0,1953

0,2219

0,1538

0,1927

0,2020

0,1599

0,2580

0,1627

0,1509

0,1496

0,2041

0,1272

0,2118

0,2826

0,2505

0,4791

0,1774

0,1559

0,1817

0,1752

0,1343

0,7200

0,4738

2,2469

0,0984

1,5475

0,2626

7,9317

6,0132

1,5337

0,2397

6,8848

0,2834

67,0076

0,0005

0,1453

0,0012

2,0021

4,1810

3,1362

18,3748

6,5493

16,8755

0,0001

27,7530

3,3076

0,0250

4,7494

13,8346

0,4256

73,4765

0,0289

5,5538

10,9072

13,3965

0,5228

1,3340

20,0790

1,0032

0,6183

7,3764

0,0984

1,7088

7,4382

0,4048

0,3939

2,2785

0,4674

11,3712

0,4074

1,9940

0,0318

9,5858

0,7984

10,4131

15,5861

13,1360

0,9762

0,4912

0,1339

0,7538

0,2135

0,6083

0,0049

0,0142

0,2156

0,6244

0,0087

0,5945

<,0001

0,9821

0,7031

0,9727

0,1571

0,0409

0,0766

<,0001

0,0105

<,0001

0,9929

<,0001

0,0690

0,8743

0,0293

0,0002

0,5142

<,0001

0,8651

0,0184

0,0010

0,0003

0,4697

0,2481

<,0001

0,3165

0,4317

0,0066

0,7538

0,1911

0,0064

0,5246

0,5303

0,1312

0,4942

0,0007

0,5233

0,1579

0,8585

0,0020

0,3716

0,0013

<,0001

0,0003

0,3232

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

Parameter

Estimat

Standard-

afvigelse

Wald

Chi

Pr > Chi

Varigt

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tårnby

Tønder

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerlands

Viborg

Vordingborg

Ærø

-0,2001

-0,4210

0,0861

-0,0331

-0,5493

-0,5098

0,3190

-1,0649

0,1811

0,6206

0,0120

0,2403

-0,4051

0,1284

0,0582

0,2013

1,4656

0,1927

0,1880

0,2083

0,1418

0,1203

0,1156

0,1141

0,3664

0,1245

1,0173

0,1380

0,1871

0,1260

0,1453

0,1248

0,1090

0,2125

1,0778

5,0138

0,1709

0,0546

20,8504

19,4507

7,8195

8,4465

2,1166

0,3721

0,0075

1,6501

10,3317

0,7801

0,2171

3,4092

47,5798

0,2992

0,0251

0,6793

0,8152

<,0001

0,0052

0,0037

0,1457

0,5419

0,9309

0,1989

0,0013

0,3771

0,6413

0,0648

<,0001

De estimerede parametre anvendes til at estimere kontrafaktuelle sandsynlig-

heder for ikke at kunne observere et elforbrug, på et datasæt bestående af de

boliger, som ikke har et observeret elforbrug, og desuden overholder de øvrige

krav til at kunne regnes for at være uden væsentlig anvendelse i henhold til det

middelhøje skøn. Sandsynligheden beregnes ad to omgange for hver observa-

tion.

1. Under de faktiske omstændigheder, hvor boligen har været uden regi-

streret beboer i 2 år.

2. Hvad sandsynligheden ville have været for den pågældende bolig, der-

som den kun havde været uden registreret beboer i mindre end ét kvar-

tal.

Den anden sandsynlighed opgjort som andel af den første tolkes som sandsyn-

ligheden for, at der forekommer el-leverance til trods for at den ikke kan obser-

veres. Følgelig tolkes forskellen mellem de to sandsynligheder, opgjort som an-

del af den første sandsynlighed, som sandsynligheden for, at årsagen til, at den

pågældende boligs elforbrug ikke lader sig observere er, at der er lukket for

strømmen.

Alle de parametre, som i tabellen ikke hedder noget med ”varigt”, siger noget

om hvad sandsynligheden for at kunne knytte boligen til en måler er, hvis boli-

gen netop er blevet ubeboet inden for det seneste kvartal før observationstids-

punktet. Parametre som hedder noget med varigt, siger noget om hvordan un-

derhyppigheden af evne til at observere elmålere blandt langvarigt ubeboede

boliger i forhold til nyligt ubeboede boliger afhænger af boligens karakteristik.

Bemærk at varigt*tegltag og varigt*Lolland Kommune ikke har parametre. Det

skyldes at de øvrige kommune- og tagparametre skal ses i forhold til hvis der

havde været tale om tegl hhv. Lolland Kommune. Når parameterestimatet for

Varigt*Aalborg er negativt, skal det altså tolkes sådan, at der alt andet lige er

mindre sandsynlighed for at kunne knytte en langvarigt ubeboet bolig i Aalborg

Kommune til en elmåler end der vil være for en tilsvarende i Lolland Kommune.

Resultatet er, at ud af to identiske boliger, som har stået tomme i over to år og

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

ikke kan knyttes til en elmåler, hvoraf den ene er beliggende i Lolland Kom-

mune og den anden ligger i Aalborg Kommune, vil den i Aalborg blive tilskrevet

en større sandsynlighed for at være uden elforsyning og ubeboet af den grund.

Modsat gælder kommuner, hvor parameteren er positiv. Det er typisk kommu-

ner med kvaliteter, som gør boligerne egnede til fritidsbrug. Her vil der blive til-

skrevet en mindre sandsynlighed for, at der er lukket for strømmen, end hvad

tilfældet er i Lolland Kommune, givet at boligerne har samme karaktertræk for-

uden beliggenheden.

Selv hvis der forekommer en ikke-observeret el-leverance er dette ikke ens be-

tydende med, at aftaget af el er tilstrækkeligt til, at det kan konstateres, at der

forekommer en ikke uvæsentlig anvendelse af boligen. Det antages, at den del

af boligerne som ikke kan knyttes til en elmåler, som ikke mangler tilknytnin-

gen fordi strømmen er afbrudt, udviser samme elforbrugsmønster som tilsva-

rende boliger gør, hvor det har været muligt at observere elforbruget. Følgelig

estimeres en model for sandsynligheden for, at en bolig med et observeret for-

brug har et forbrug over 10%

af det typiske elforbrug for en enlig beboer på det

pågældende areal. Igen er udgangspunktet en logistisk regression. Den af-

hængige variabel er logaritmen til oddsene for, at observere et forbrug over den

valgte grænse. De forklarende variable kan ses sammen med de estimerede pa-

rametre herunder.

Parameter

Estimat

Standard-

afvigelse

Wald

Chi

Pr >

Chi

Intercept

Stuehus

Kystnaert

Log(Boligareal)

Bygningsalder

Tagdækning

Ydervægsmateriale

Kommune

Andet

Cementsten

Fibercement

Stråtækt

Andet

Bindingsværk

Mursten

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

-1,5247

-0,4814

0,5535

0,8869

-0,00532

-0,1645

-0,2306

-0,0529

0,4618

-0,2591

-0,0962

-0,1262

-0,5684

-0,8082

0,1627

0,0721

-0,7788

-0,7470

0,4034

-0,6458

-0,4683

1,0964

-0,9938

9,8931

-0,1778

-0,8537

3,0297

0,0393

0,0377

0,0401

0,000332

0,0485

0,0388

0,0266

0,0540

0,0549

0,0593

0,0392

3,0262

3,0256

3,0307

3,1179

3,0446

3,0260

3,0673

3,0289

3,0255

3,1871

3,0262

135,1

3,0487

3,0262

0,2533

149,6762

215,4112

490,2804

255,5778

11,4891

35,4013

3,9466

73,1176

22,2897

2,6344

10,3633

0,0353

0,0714

0,0029

0,0005

0,0654

0,0609

0,0173

0,0455

0,0240

0,1183

0,1079

0,0054

0,0034

0,0796

0,6148

<,0001

0,0007

<,0001

0,0470

<,0001

0,1046

0,0013

0,8510

0,7894

0,9572

0,9816

0,7981

0,8050

0,8954

0,8312

0,8770

0,7308

0,7426

0,9416

0,9535

0,7779

Dette er repeteret ved andre grænser for elforbrug i forbindelse med figur 5.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

Parameter

Estimat

Standard-

afvigelse

Wald

Chi

Pr >

Chi

Kommune

Faaborg-Midt-

fyn

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holbæk

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lyngby-Taar-

bæk

Læsø

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

-0,4561

-0,4676

-0,9017

-0,5981

0,5294

-0,7840

10,2856

-0,2689

-0,2769

0,3158

0,8006

0,2346

-0,3192

0,1753

-0,2596

-0,9782

-0,6807

-0,5760

-0,8001

0,0217

0,6569

-0,4953

-0,0425

-0,3992

-1,0660

-0,4515

-0,3829

0,4628

-0,0817

-0,7436

-0,2829

10,2979

-0,5355

-0,5168

-0,4602

-0,6550

0,5534

0,2135

-0,0833

-0,8265

-0,6000

0,4942

-0,0700

-1,0727

-0,3483

-0,3613

-0,6473

-0,9417

-0,5286

-0,8077

-0,6069

-0,3493

-0,5390

-1,0471

3,0265

3,0858

3,0276

3,0293

3,0533

3,0347

200,5

3,0251

3,0345

3,0672

3,0575

3,0533

3,0868

3,0495

3,0301

3,0246

3,0266

3,0342

3,0271

3,0360

3,1925

3,0265

3,0442

3,0251

3,0266

3,0268

3,0277

3,0674

3,0554

3,0453

3,0292

166,0

3,0252

3,0260

3,0340

3,0277

3,0436

3,0405

3,0248

3,0351

3,0259

3,0806

3,0305

3,0258

3,0299

3,0267

3,0260

3,0270

3,0313

3,0263

3,0350

3,0288

3,0269

3,0259

0,0227

0,0230

0,0887

0,0390

0,0301

0,0668

0,0026

0,0079

0,0083

0,0106

0,0686

0,0059

0,0107

0,0033

0,0073

0,1046

0,0506

0,0360

0,0699

0,0001

0,0423

0,0268

0,0002

0,0174

0,1240

0,0222

0,0160

0,0228

0,0007

0,0596

0,0087

0,0038

0,0313

0,0292

0,0230

0,0468

0,0331

0,0049

0,0008

0,0742

0,0393

0,0257

0,0005

0,1257

0,0132

0,0143

0,0458

0,0968

0,0304

0,0712

0,0400

0,0133

0,0317

0,1197

0,8802

0,8796

0,7658

0,8435

0,8623

0,7961

0,9591

0,9292

0,9273

0,9180

0,7934

0,9388

0,9176

0,9542

0,9317

0,7464

0,8220

0,8494

0,7915

0,9943

0,8370

0,8700

0,9889

0,8950

0,7247

0,8814

0,8994

0,8801

0,9787

0,8071

0,9256

0,9505

0,8595

0,8644

0,8794

0,8287

0,8557

0,9440

0,9780

0,7854

0,8428

0,8725

0,9816

0,7229

0,9085

0,9050

0,8306

0,7557

0,8616

0,7896

0,8415

0,9082

0,8587

0,7293

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 138: Boligøkonomisk Videncenter - boliger som ikke bliver brugt - parcel og stuehuse

Parameter

Estimat

Standard-

afvigelse

Wald

Chi

Pr >

Chi

Kommune

Rebild

Ringkøbing-

Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tårnby

Tønder

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmer-

lands

Viborg

Vordingborg

Ærø

-0,9930

-0,4634

-0,3892

-0,4209

1,0381

1,4596

0,3973

-0,3601

-0,2587

-0,8427

-0,8136

0,1632

-0,4760

-0,5249

-0,7732

-0,6842

-0,4954

-0,8242

-0,2044

1,2019

-0,5483

0,6365

-0,3697

-0,5279

-0,6751

-0,9239

-0,2706

-0,3466

-0,0357

3,0269

3,0256

3,0342

3,0331

3,0594

3,1865

3,0287

3,0266

3,0313

3,0255

3,0265

3,0826

3,0295

3,0305

3,0285

3,0261

3,0267

3,0260

3,0251

3,1867

3,0252

3,1907

3,0264

3,0272

3,0260

3,0257

3,0251

3,0263

0,1076

0,0235

0,0165

0,0193

0,1151

0,2098

0,0172

0,0142

0,0073

0,0776

0,0723

0,0028

0,0247

0,0300

0,0652

0,0511

0,0268

0,0742

0,0046

0,1423

0,0329

0,0398

0,0149

0,0304

0,0498

0,0932

0,0080

0,0131

0,0001

0,7429

0,8783

0,8979

0,8896

0,7344

0,6469

0,8956

0,9053

0,9320

0,7806

0,7881

0,9578

0,8752

0,8625

0,7985

0,8211

0,8700

0,7853

0,9461

0,7061

0,8562

0,8419

0,9028

0,8616

0,8235

0,7601

0,9287

0,9088

0,9906

Igen er Lolland Kommune og tegltag basisscenarie. Parametre på ydervægsma-

teriale skal ses i forhold til træbeklædning. Den estimerede model anvendes til

at estimere sandsynligheden for at de huse, som vi ikke kan knytte til en elmå-

ler, har et elforbrug over 10% af det typiske for en enlig helårsbeboer på boli-

gens areal, givet at der ikke er lukket for el-forsyningen.

Den samlede sandsynlighed for, at hver af de 3.836 huse, som lever op til de øv-

rige krav for at kunne regnes for uanvendt i henhold til det middelhøje skøn,

men som ikke entydigt kan tildeles status som anvendt eller uanvendt, grundet

vores manglende evne til at observere en elmåler, er uden væsentlig anven-

delse, beregnes som

��

(

��

) +

��

(

��

)

− ��

(

��

)

∗ ��(��)

hvor

p(x)

angiver sandsynligheden for, at boligen er uden elforsyning, beregnet

på baggrund af den første regression, og

p(y)

angiver sandsynligheden for, at der

er et elforbrug under skæringsgrænsen for uanvendt, hvis boligen er forsynet

med el, beregnet på baggrund af den anden regression. Hver af boligerne indgår

i det middelhøje skøn med sin beregnede sandsynlighed.

Boligøkonomisk

Videncenter

Jarmers Plads 2

1551 København V