Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del Bilag 126
Offentligt
1771776_0001.png
Samråd i Folketingets Udvalg for Landdistrikter og
Øer den 20. juni 2017 vedrørende bredbåndspuljen
-
Samrådsspørgsmål K
_____________________________________
DET TALTE ORD GÆLDER
Energi-, forsynings- og klimaministerens talepapir
Tak for spørgsmålet. Der er fire delspørgsmål, som jeg vil forsøge at
adressere samlet i mit indlæg.
Jeg er glad for den store interesse, der er for bredbåndspuljen.
Det viser, at regeringen har ramt rigtigt ved at introducere en pulje,
som kan hjælpe lokalområder med dårlig bredbåndsdækning til at få
adgang til hurtigt bredbånd.
Jeg hilser det derfor også velkomment med en politisk drøftelse af
puljens indretning.
Alle her i udvalget deler givetvis regeringens opfattelse af, at det er
en prioritet at sikre en god bredbåndsdækning i hele Danmark.
Energi-,
Forsynings-
og
Klimaminist
eriet
Stormgade
2-6
1470
København K
Side 1/6
 ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 126: Energi-, forsynings- og klimaministerens talepapir fra samrådet 20/6-17 om bredbåndspuljen
1771776_0002.png
Bredbåndskortlægningen for 2016 viser, at 88 pct. af alle boliger og
virksomheder nu har adgang til mindst 100 megabit download og 30
megabit upload.
Og 97 pct. har adgang til lavere hastigheder med mindst 10 megabit
download og 1 megabit upload.
Tallene viser, at vi er kommet rigtig langt med at opfylde
målsætningen om, at alle boliger og virksomheder skal have
mulighed for at få en hurtig bredbåndsforbindelse i 2020.
Det er en udvikling, som ikke mindst skyldes, at vi har en række
bredbåndsudbydere her i landet, som hvert år investerer store
summer i udrulning af digital infrastruktur til danskerne.
Det er den markedsdrevne og teknologineutrale tilgang, som først
og fremmest sikrer danskerne adgang til hurtigt bredbånd.
Men vi må ikke glemme de lokalområder, hvor markedet ikke ser ud
til at sørge for god dækning.
Adgang til hurtigt bredbånd er ikke eneafgørende for at generere
bosætning og vækst til et lokalområde. Men hvis dækningen er
utilfredsstillende, vil det alt andet lige gøre det vanskeligere at få
gang i væksten i det pågældende område.
Bredbåndspuljen er ét af flere tiltag fra regeringens side for at
understøtte, at vi får bedre dækning.
Side 2/6
 ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 126: Energi-, forsynings- og klimaministerens talepapir fra samrådet 20/6-17 om bredbåndspuljen
1771776_0003.png
Bredbåndspuljen nyder både opbakning fra partierne bag aftalen om
vækst i hele Danmark og partierne bag teleforliget.
Det er derfor et meget bredt flertal af Folketingets partier, som i april
2016 indgik en aftale om de rammer, der gælder for puljen.
Målet med bredbåndspuljen er at understøtte udrulningen af hurtigt
bredbånd i områder, hvor markedet ikke selv ruller ud.
Ved vurderingen af, om et projekt kan søge støtte fra puljen,
fokuseres der derfor på to forhold.
For det første om adresserne i et projektområde har dårlig dækning.
Og for det andet om der er konkrete planer fra en bredbåndsudbyder
om at forbedre dækningen inden for en tre-års periode.
Dette har stået helt klart for de syv partier, som står bag rammerne
for puljen. Ud over dialogen i forbindelse med indgåelse af aftalen i
april, har partierne i flere omgange modtaget det udkast til bekendt-
gørelse, som indeholder de konkrete regler for puljen.
Udmøntningen af de aftalte rammer førte i 2016 til, at to projekter i
Storkøbenhavn fik tilsagn om støtte fra puljen. Det samlede tilsagn
til de to projekter var på knap 3,5 mio. kr., hvilket udgjorde knap 5
pct. af midlerne fra bredbåndspuljen i 2016.
På linje med de øvrige 29 projekter, som modtog støttestilsagn fra
puljen sidste år, har de to projekter i Storkøbenhavn været i fuld
Side 3/6
 ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 126: Energi-, forsynings- og klimaministerens talepapir fra samrådet 20/6-17 om bredbåndspuljen
1771776_0004.png
overensstemmelse med de objektive kriterier, som blev aftalt mellem
de syv partier i april 2016.
De projekter, som modtog tilsagn om støtte, var dem som samlet set
scorede flest point i den pointmodel, som også indgik i aftalen fra
april 2016.
Det er tilstræbt at gøre pointsystemet afbalanceret, så alle typer af
projekter uafhængig af baggrund, betalingsevne eller beliggenhed
har mulighed for at opnå tilskud fra bredbåndspuljen.
Det er i den sammenhæng væsentligt, at man i det enkelte projekt
arbejder nøje med, hvordan man kan optimere projektet i forhold til
forskellige kriterier.
Det er i hvert tilfælde en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor
nogle projekter har modtaget tilsagn om støtte, mens andre ikke har.
Men man kan altid blive klogere på, om man har ramt helt rigtig. Det
har vi et godt eksempel på her.
Det har ikke været hensigten, at puljen skal tilgodese projekter i
tætbefolkede byområder, hvor der alt andet lige bør være bedre
grundlag for at udrulle bredbånd på markedsvilkår end i områder,
hvor der er længere mellem adresserne.
Jeg lytter derfor også til de røster, som argumenterer for, at vi bliver
nødt til at se på, om vi har den rigtige ramme for puljen. Vi må finde
Side 4/6
 ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 126: Energi-, forsynings- og klimaministerens talepapir fra samrådet 20/6-17 om bredbåndspuljen
1771776_0005.png
en bedre måde at afgrænse puljen på, så den kommer til at
tilgodese projekter i mindre befolkede område.
Ansøgningsrunden for 2017 blev igangsat den 31. marts 2017.
Rundt om i landet er projekterne derfor godt i gang med at forberede
deres ansøgninger.
De lokale ildsjæle gør et meget stort og vigtigt stykke arbejde, som
jeg meget nødigt vil sætte en bremse for på nuværende tidspunkt.
Det vil efter min overbevisning ødelægge rigtig meget af det lokale
engagement, som er helt afgørende for, at vi får bredbånd i hele
Danmark.
Derfor giver det ikke nogen mening at ændre i puljen før efter
afslutning af 2017-runden.
For mig er det imidlertid en bunden opgave, at vi i forbindelse med
evalueringen af puljen efter de første to ansøgningsrunder, skal
komme med et oplæg til, hvordan rammerne skal se ud, hvis vi
vælger at udmønte de resterende midler til 2018 og 2019.
Jeg vil i den sammenhæng minde om, at evalueringen af puljen efter
anden ansøgningsrunde indgik i aftalen fra april 2016.
Samtidig vil jeg gerne slå fast, at det ikke er enkelt at finde en
løsning, som tilgodeser ønsket om at afgrænse midlerne
til mindre tæt befolkede områder.
Side 5/6
 ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 126: Energi-, forsynings- og klimaministerens talepapir fra samrådet 20/6-17 om bredbåndspuljen
1771776_0006.png
Vi har lommer med dårlig bredbåndsdækning rundt om i hele
Danmark. Og et tyndbefolket lokalområde kan godt have dårlig
dækning, selvom det ligger i det, der defineres som en bykommune.
Fx er der kun 45 pct. af alle boliger og virksomheder i bykommunen
Lejre, som har adgang til mindst 100 megabit download og 30
megabit upload. Samtidig kan vi se, at en yderkommune som Varde
har en dækningsprocent på hele 99 med de samme hastigheder.
Mon ikke vi alle er enige i, at det må være lige så frustrerende at
mangle en tidssvarende bredbåndsforbindelse, uanset om man bor i
den ene eller anden type kommune?
Kunsten bliver derfor at lave en afgrænsning af puljen, som giver
mening
–
og som alle syv partier vil tage et medansvar for.
Jeg ser frem til at drøfte dette med partierne, når puljen skal
evalueres sidst på året. Til den tid vil jeg præsentere et oplæg til,
hvordan vi kan skrue rammerne for puljen sammen på en ny måde.
Det skal være en måde, som tilgodeser hensynet til, at puljemidlerne
bør anvendes, hvor det alt andet lige vil være mest vanskelligt at
skabe bedre dækning
–
altså i de tyndt befolkede områder.
Tak for ordet.
Side 6/6