ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del Bilag 120
Offentligt

COWORKING I DANSKE

LANDDISTRIKTER

Internationale erfaringer og to danske

case-studier

Jens Kaae Fisker

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

Alle rettigheder forbeholdes centret (CLF). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT eller

dele heraf er uden instituttets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget

herfra er uddrag til anmeldelser.

Center for Landdistriktsforskning

CLF REPORT 58/2017

ISBN 978-87-93462-06-9

Undersøgelsen er udført efter opdrag fra Erhvervsstyrelsen. For undersøgelsens udformning er alene Center

for Landdistriktsforskning ansvarlig.

Jens Kaae Fisker

Center for Landdistriktsforskning

Syddansk Universitet

Niels Bohrs Vej 9-10

DK-6700 Esbjerg

E-mail: [email protected]

Illustrationer

Forsidefoto:

Kapitel 2:

Kapitel 3:

Kapitel 4:

Kapitel 5:

Cowork Klitmøllers facade (foto: Jens Kaae Fisker)

Rural co- og teleworking i Murat, Frankrig (foto: Jens Kaae Fisker)

Citizen Space i San Francisco, USA (foto: Josh Hallett)

Møde i Cowork Klitmøller (foto: Mette Johnsen)

Bright Park Bornholm (foto: Jens Kaae Fisker)

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

Indholdsfortegnelse

1 Sammenfatning .............................................................................................................. 5

1.1 Rapportens formål og indhold ................................................................................ 5

1.2 Eksisterende viden og internationale erfaringer ..................................................... 5

1.3 Cowork Klitmøller.................................................................................................. 5

1.4 Bright Park Bornholm ............................................................................................ 6

1.5 Konklusioner og anbefalinger ................................................................................ 7

1.6 English summary .................................................................................................... 9

2 Indledning .................................................................................................................... 11

2.1 Kontekst og formål ............................................................................................... 11

2.2 Opbygning og bidrag ............................................................................................ 12

2.3 Undersøgelsesdesign og metoder ......................................................................... 13

3 Coworking: et litteraturstudie ...................................................................................... 15

3.1 Indledning ............................................................................................................. 15

3.2 Baggrund for fænomenets udbredelse .................................................................. 16

3.3 Coworking og coworkere ..................................................................................... 20

3.4 Internationale erfaringer med coworking ............................................................. 24

3.5 Coworking i landdistrikter .................................................................................... 32

3.6 Opsamling............................................................................................................. 38

4 Erfaringer fra Thy: Cowork Klitmøller ....................................................................... 41

4.1 Indledning ............................................................................................................. 41

4.2 Fra uformelt kontorfællesskab til Cowork Klitmøller .......................................... 41

4.3 Matchmakingzonen som ruralt coworking-koncept ............................................. 44

4.4 Cowork Klitmøller i sin nuværende form ............................................................ 47

4.5 Opsamling............................................................................................................. 53

5 Erfaringer fra Bornholm: Bright Park Bornholm ........................................................ 55

5.1 Indledning ............................................................................................................. 55

5.2 Fra Møbelfabrikken til Bright Park Bornholm ..................................................... 56

5.3 Coworking-praksis på Bright Park Bornholm ...................................................... 60

5.4 Opsamling............................................................................................................. 64

6 Coworking i danske landdistrikter? ............................................................................. 67

6.1 Indledning ............................................................................................................. 67

6.2 Det udviklingsstrategiske potentiale ..................................................................... 67

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

6.3 Vidensgrundlaget .................................................................................................. 68

6.4 Lokal fortolkning og forankring ........................................................................... 72

6.5 Sociale og fysiske rammer .................................................................................... 76

7 Konklusion .................................................................................................................. 79

7.1 Indledning ............................................................................................................. 79

7.2 Coworking-steder og landdistriktsudvikling ........................................................ 79

7.3 Udfordringer og anbefalinger ............................................................................... 80

8 Referencer.................................................................................................................... 83

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

1 S

AMMENFATNING

1.1 R

APPORTENS

FORMÅL OG INDHOLD

Internationalt har fænomenet coworking i de senere år oplevet en eksplosiv vækst i takt

med, at gennemgribende forandringer på arbejdsmarkedet har skabt behov for alternative

arbejdssteder, som kan huse freelancere, mikrovirksomheder og fjernarbejdere. Denne

rapport præsenterer en undersøgelse om potentialet i coworking for danske landdistrikter.

Følgende spørgsmål besvares:

1. Kan coworking udgøre et relevant udviklingsstrategisk tema for danske

landdistrikter i de kommende år?

2. Hvordan kan coworking-steder etableres og udvikles på en måde, der kan have

gavnlige udviklingsmæssige effekter for danske landdistrikter?

Rapportens litteraturstudie skitserer den eksisterende viden på området, imens to

empiriske case-studier fra danske landdistrikter giver detaljerede indblik i den

eksisterende danske praksis på området.

1.2 E

KSISTERENDE

VIDEN OG INTERNATIONALE ERFA RINGER

Coworking er en flydende betegnelse, der i praksis dækker over en række variationer af

det samme tema. Lokal implementering forudsætter derfor også fortolkning og

konceptudvikling under hensyntagen til lokale forhold, herunder områdets geografi,

infrastruktur, erhvervs- og foreningsliv, samt potentielle brugere.

Etablering af sociale rammer

–

herunder fællesskabsopbygning og læring

–

er mindst

ligeså vigtigt som etablering af fysiske rammer. Udviklingsstrategisk betyder det, at

manglende udvikling af sociale rammer kan føre til spildte investeringer i 'tomme huse'.

Værts- og matchmaking-funktionen spiller en afgørende rolle i bestræbelserne på at

forløse coworking-stedernes potentiale som dynamiske og inspirerende arbejdsmiljøer.

Denne situation opstår ikke af sig selv og det er derfor nødvendigt, at mekanismer som er

fremmende for værdiskabende interaktion mellem stedets brugere indtænkes i det lokale

coworking-koncept.

Offentlig støtte og involvering spiller en større rolle i landdistriktsbaseret end i

storbybaseret coworking. I storbyerne findes et veludviklet marked for coworking, imens

der i landdistrikterne i højere grad er behov for at løbe det i gang. Demonstrering af

økonomisk levedygtige modeller i landdistrikterne vil have stor betydning fremadrettet.

1.3 C

OWORK

LITMØLL ER

I landsbyen Klitmøller i Thy har lokale freelancere siden 2007 eksperimenteret med

coworking. Det resulterede i 2014 i den formelle etablering af Cowork Klitmøller.

Erfaringerne kan sammenfattes som følger:

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

•

Lokal fortolkning:

På baggrund af egne erfaringer og studiebesøg hos en række

europæiske coworking-steder er der gennemført en konceptudvikling, hvor

Cowork Klitmøller præsenteres som en matchmakingzone. Konceptet fokuserer

på udviklingen af frugtbare relationer mellem faste og midlertidige brugere, og

søger at udnytte stedets placering i surferklyngen Cold Hawaii ved især at

henvende sig til de mange tilbagevendende surf-gæster i området.

Etablering af sociale rammer:

En lille gruppe af kernebrugere har over en

årrække opbygget et solidt arbejdsfællesskab, som udgør coworking-stedets

rygrad. De sociale rammer er derefter formaliseret gennem konceptudviklingen,

som også lægger op til yderligere udvikling og tilpasning. Den fælles frokost, hvor

huset åbnes for gæster udefra, og den månedlige fredagsbar er nøgleelementer i

stedets sociale aktiviteter.

Etablering af fysiske rammer:

Forstudierne til Cowork Klitmøller havde til huse

i forskellige midlertidige rammer, herunder private hjem og et nedlagt

missionshus. Først med den formelle etablering af coworking-stedet er der

etableret mere permanente fysiske rammer. En centralt beliggende ejendom er

opkøbt, indrettet midlertidigt og taget i brug. Omfattende om- og tilbygninger

foretages i efteråret 2016. Fra foråret 2017 vil ejendommen både huse Cowork

Klitmøller og en bed & breakfast henvendt til surfere og andre gæster.

Værts- og matchmakingfunktionen:

Stedets kernebrugere varetager i

fællesskab matchmaking og værtsrollen. At engagere sig i arbejdsfællesskabets

kerne indebærer således også, at man tager ansvar for at hjælpe nye og

midlertidige brugere til rette, at man arbejder aktivt for at skabe relationer mellem

dem, samt at man deltager aktivt og engageret i husets kontakt med omverdenen.

Finansiering:

Køb og udvikling af ejendommen på Ørhagevej er selv-finansieret

gennem en alliance med indehaveren af en lokal surfshop og surfskole, som

kommer til at drive bed & breakfast faciliteterne. Konceptudviklingen er

finansieret af LAG Thy-Mors. Derudover kom Cowork Klitmøller gennem

nåleøjet i Realdania-projektet Stedet Tæller, der bevilgede et større million-beløb.

Brugergruppen valgte dog i sidste ende at trække sig ud af projektet og stå på egne

ben.

•

1.4 B

RIGHT

ARK

ORNHOLM

Erhvervshuset Bright Park Bornholm (BPB) i udkanten af Nexø har i de senere år været

hjemsted for to forsøg med coworking: Maskinrummet og Kontorklubben. Erfaringerne

kan sammenfattes som følger:

•

Lokal fortolkning:

I Kontorklubben satses der på at skabe et arbejdsfællesskab

mellem brugere inden for relativt nært relaterede arbejdsområder, som kan indgå

i midlertidige alliancer, hvor de i fællesskab løser opgaver for kunder i deres

fælles netværk. I Maskinrummet satses der i højere grad på midlertidige brugere

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

og spontane interaktionsmønstre, hvor brugerne gennem deres diversitet og et

konstant flow af nye ansigter og idéer kan inspirere hinanden. I begge tilfælde er

disse koncepter dog endnu kun løst etableret.

•

Etablering af sociale rammer:

På BPB har coworking-aktiviteterne først og

fremmest været drevet af enkelte brugeres visioner og idéer om at coworking kan

have en relevant rolle at spille i husets fremtid. Opbygningen af sociale rammer i

form af arbejdsfællesskaber har derfor også været centreret omkring disse

personer. Både Kontorklubben og Maskinrummet har fungeret på baggrund af

arbejdsfællesskaber opbygget omkring to enkeltpersoner, der hver for sig og til

tider i fællesskab har ageret drivkraft for udviklingen af de to coworking-

koncepter på stedet.

Etablering af fysiske rammer:

BPB er etableret i en forladt møbelfabrik, som i

2001 blev taget i brug af en gruppe kreative iværksættere, der så store muligheder

i de gamle fabriksbygninger. En omfattende renovering og ombygning blev

derefter iværksat af Nexø Kommune. Huset har siden fungeret som erhvervshus

med billig udlejning af lokaler til mindre virksomheder. Det er i to af disse lokaler,

at coworking-stederne er etableret.

Værts- og matchmakingfunktionen:

De enkeltbrugere som har drevet

udviklingen af coworking på BPB har også varetaget værts- og

matchmakingfunktionen, uden at de dog formelt har været tildelt denne rolle. Den

daglige ledelse af BPB som helhed er med tiden blevet sparet helt væk, hvilket

efterlader et tomrum på denne front, hvor det i stedet har været op til brugerne

selv at agere værter og matchmakere.

Finansiering:

BPBs omdannelse fra faldefærdig møbelfabrik til multifunktionelt

erhvervshus blev muliggjort gennem massiv økonomisk støtte fra den daværende

Nexø Kommune. Siden har Bornholms Regionskommune bidraget med

driftsstøtte i væsentligt omfang. BPBs overlevelse afhænger således fortsat af

disse kommunale tilskud, selvom intentionen hele tiden har været at stedet skulle

være økonomisk levedygtigt i sig selv.

OG ANBEF ALINGER

•

1.5 K

ONKLUSIONER

Rapportens undersøgelser viser, at coworking indeholder et udviklingsstrategisk

potentiale for danske landdistrikter. Dette er knyttet til vidtrækkende forandringer på

arbejdsmarkedet, som gør at arbejdslivet for en voksende gruppe af arbejdstagere bliver

mere mobilt, fleksibelt og translokalt. Arbejdslivet udspiller sig med andre ord på tværs

af flere geografiske lokaliteter, som ofte rækker på tværs af grænserne mellem by og land.

Den nye gruppe af arbejdstagere omfatter først og fremmest freelancere, men tæller også

projektansatte, samt hjemme- og fjernarbejdere. Fælles for disse er afkoblingen fra

virksomhedernes geografiske lokalisering og den delvise eller helt fraværende tilknytning

til en bestemt arbejdsplads. Landdistrikterne kan drage fordel af denne udvikling ved at

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

skabe de rammer, som mobile, fleksible og translokale arbejdsliv kan udspille sig i.

Udviklingen af coworking-steder er i den forbindelse det mest oplagte mål at efterstræbe.

Spørgsmålet er hvordan en sådan udvikling bedst forfølges. Grundlæggende afhænger

forløsningen af potentialerne af, at der skabes et dynamisk og velintegreret samspil

mellem coworking-stedet og det lokale erhvervs- og foreningsliv. I konklusionen opstilles

en række konkrete anbefalinger til fremme af coworking i danske landdistrikter:

1. Der bør gennemføres omfattende statistiske kortlægninger af den voksende

gruppe af såkaldte 'puslespilsarbejdere': Hvor bor de? Hvem er de? Hvilke

arbejdsstedsbehov har de? Hvad er deres bosætningspræferencer? Denne viden

anvendes til at identificere de bedste lokaliseringer af nye coworking-steder og

afgøre hvilken type coworking-sted, der er behov for i forskellige områder.

2. Der bør gennemføres målrettede undersøgelser og analyser af behovene blandt

potentielle brugere i ikke-kontorbaserede erhverv. Det gælder især de kulturelle

og kreative erhverv, som i forvejen er forholdsvist velrepræsenterede i

landdistrikterne i form af kunstnere, kunsthåndværkere, designere, mv.

Analyserne kan også fokusere på eventuelle synergieffekter som følge af

samlokalisering af brugere fra forskellige brancher.

3. Der bør skabes klarhed over hvordan og hvorfra der kan hentes økonomisk støtte

til etablering af coworking-steder i landdistrikterne. LAG-midlerne er den mest

oplagte eksisterende pulje og kan eventuelt kombineres med den kommunale og

regionale erhvervsfremmeindsats, samt midler fra private fonde.

4. Der er behov for en udviklingspolitisk nytænkning, hvor der arbejdes aktivt med

skabelse og udvikling af translokale videns- og arbejdsfællesskaber på tværs af

grænserne mellem land og by. Bosætning og erhvervslokalisering bør i højere

grad opfattes som midlertidige, delvise og translokale processer. Konkret bør der

arbejdes mere med facilitering af deltidsbeboelse og -lokalisering gennem fx

fjernarbejde, mobile virksomhedskoncepter og sæsonbaseret relokalisering.

5. Landdistrikternes eksisterende fysiske faciliteter og ubenyttede bygningsmasse

kan med fordel bringes i spil. Velegnede, ubenyttede bygninger på fordelagtige

placeringer bør identificeres og om muligt stilles til rådighed for interesserede

coworkere eller andre med interesse i etablering af et coworking-sted.

6. Byernes coworkere bør mobiliseres i arbejdet med at fremme coworking i

landdistrikterne, således at deres kompetencer, erfaringer og engagement i forhold

til etablering, udvikling og drift af coworking-steder bringes i spil.

7. En kritisk masse af brugere er både nødvendig for coworking-stedernes

økonomiske levedygtighed og for at skabe et dynamisk og inspirerende miljø,

hvor coworkerne benytter sig af mulighederne for deling af netværk, viden,

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

kompetencer og erfaringer. Der bør fokuseres på et mix af faste brugere,

deltidsbrugere og gæstebrugere.

8. Et dynamisk samspil mellem coworking-stedet og lokalsamfundet bør sikres

gennem integration med erhverv- og foreningslivet. Karakteren af samspillet

mellem co-workerne og de lokale ressourcer og institutionelle strukturer vil i høj

grad være stedsafhængigt.

1.6 E

NGLISH

SUMMARY

Significant labour market changes have produced a need for alternative places of work,

especially among freelancers, workers on temporary contracts, part-time employees, and

teleworkers including those who work from home. In this context coworking spaces and

coworkers have proliferated during the last decade, especially across North America and

Europe.

Thus far, international research on coworking has tended to focus on metropolitan

settings, largely ignoring how coworking practices have evolved elsewhere. This report

shifts attention to rural coworking and the potential of coworking spaces in the Danish

countryside. It does so through an extensive literature review and two case studies from

Denmark: (1) Cowork Klitmøller on the North Sea coast, and (2) Bright Park Bornholm

on the Baltic Sea island Bornholm.

The literature review confirms that coworking holds potential for rural development. It

also reveals that coworking practices

–

broadly understood

–

have proliferated in rural

areas, where they have partially merged with existing practices of teleworking. In terms

of successfully developing coworking spaces in rural settings the review emphasises (1)

that social aspects such learning and community building are at least as important as the

establishment of physical facilities, (2) that the creation of coworking spaces as dynamic

and inspiring work environments depends on their host and matchmaking functions, and

(3) that public sector involvement is more likely to be needed in rural settings because

the market for coworking is less developed here.

The two Danish case studies are used to elaborate and build on these findings through

investigation of the local coworking concepts, social frameworks, physical facilities, host

and matchmaking functions, and financing. The report concludes by making eight

specific recomendations:

1. There is a need for statistical mappings of, and qualitative inquiries into, the

emerging group of 'jigsaw' workers; i.e. workers who assemble their livelihoods

through a jigsaw puzzle of self-employment, freelance work, temporary and part-

time employment, etc.

2. There is a need for detailed inquiry and analysis of needs among non-office based

workers, e.g. those in cultural, creative, and artisanal lines of work. It would be

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

beneficial to focus on potential synergies derived from co-location of

heterogeneous coworkers.

3. More clarity is needed regarding the possibilities for attaining financial and other

forms of support for establishing rural coworking spaces. Local Action Groups

(LAGs) are highly relevant and could work in cooperation with municipal and

regional efforts.

4. There is a need to rethink local and regional development policies in ways that

emphasise the creation and development of translocal communities of knowledge

and work that cross rural-urban boundaries.

5. The existing facilities and built environment of the countryside must be taken into

account, especially with a view to exploiting the availability of unused buildings.

Mappings of potential users of coworking spaces and mappings of the unused

building reserve should be used in combination to identify possible locations for

future rural coworking spaces.

6. There is a need to mobilise urban coworkers in the pursuit of rural coworking.

Their experiences and competences in establishing, developing and running a

coworking space are valuable resources. Furthermore, they are also potential users

of rural coworking spaces.

7. A critical mass of coworkers is needed in order to make a rural coworking space

economically sustainable. A mix of guest users, part time users and full time users

should be sought. Establishment of translocal connectivity is of the outmost

importance in this regard.

8. A dynamic interplay with local communities and economies should be pursued by

integrating rural coworking spaces with local business and community

organizations.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

2 I

NDLEDNING

2.1 K

ONTEKST

OG FORMÅL

I løbet af det seneste årti har begrebet

coworking

vundet stor udbredelse over hele verden

som en ny måde at organisere arbejdslivet for mikroiværksættere, freelancere,

projektmedarbejdere, samt hjemme- og fjernarbejdere. De har på forskellig vis erstattet

den konventionelle arbejdsplads i en virksomhed med arbejdsfællesskaber, hvor

coworkerne sammen genskaber de sociale rammer fra den konventionelle arbejdsplads

og søger gensidig inspiration, samt deling af viden, netværk og andre ressourcer. Disse

nye arbejdssteder betegnes samlet set som coworking-steder. Ifølge en opgørelse fra

The

Global Coworking Survey

er antallet af coworkere på verdensplan eksploderet fra 43.000

i 2007 til 510.000 i 2015, imens antallet af coworking-steder i samme periode er øget fra

75 til 7.800 (Global Coworking Survey, 2015).

Hidtil har der fortrinsvist været fokus på coworking som et fænomen, der er opstået og

udviklet i diverse storbyer. Fænomenets landdistriktsbaserede manifestationer fremstår i

det store hele underbelyste på trods af, at coworking beviseligt praktiseres i

landdistrikterne, hvor det indskriver sig i en kontekst med tradition for udvikling af

diverse former for fjernarbejdsfaciliteter. Denne rapport er et forsøg på at råde bod på den

hidtil sporadiske forskning i landdistriktsbaseret coworking gennem et kritisk

litteraturstudie og empiriske undersøgelser i danske landdistrikter, hvor flere eksempler

på landdistriktsbaseret coworking i de senere år er blomstret op.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

Der er gennemført to case-studier, som på forskellig vis afdækker fænomenets udfoldelse

i en dansk landdistriktssammenhæng og danner grundlag for udpegning af mulige

fremtidige udviklingsretninger. Det drejer sig for det første om et eksempel fra Thy, hvor

lokale aktører siden 2007 har arbejdet med udvikling af et coworking-sted, som i dag går

under navnet Cowork Klitmøller. For det andet inddrages et eksempel fra Bornholm, hvor

der i iværksætterhuset Bright Park Bornholm (tidligere Møbelfabrikken) siden 2001 er

blevet eksperimenteret med coworking-relaterede elementer. Anledningen til at se

nærmere på netop disse eksempler er, at Cowork Klitmøller og Bright Park Bornholm i

sommeren 2015 gik sammen om at søge økonomiske midler til et fælles projekt. Det

drejede sig om udvikling af såkaldte matchmakingzoner, der er en særlig

landdistriktsorienteret type af coworking-steder, hvis konceptuelle grundlag er blevet til

gennem arbejdet med at udvikle Cowork Klitmøller.

2.2 O

PBYGNING

OG BIDRAG

Rapporten indledes med et litteraturstudie (kapitel 3), hvori det gøres klart hvad

coworking-fænomenet indebærer og på hvilken baggrund det har udviklet sig. Dernæst

redegøres der for fænomenets kvantitative og geografiske udbredelse, inden blikket rettes

imod de internationale erfaringer med coworking, som kan uddrages af

forskningslitteraturen. Litteraturstudiet afsluttes med en behandling af coworking i

landdistrikter, hvor der

–

ud over den sparsomme litteratur, som beskæftiger sig direkte

med emnet

–

også trækkes på det mere etablerede forskningsfelt, der kredser om

facilitering af fjernarbejde i landdistrikter. Disse bidrag og diskussioner relateres

endvidere til den bredere forskningslitteratur om landdistriktsudvikling.

Efter litteraturstudiet følger to kapitler, hvor de empiriske undersøgelser og resultater fra

Thy (kapitel 4) og Bornholm (kapitel 5) præsenteres og analyseres. I begge tilfælde

involverer det en gennemgang af coworking-stedernes etableringshistorie og et

øjebliksbillede af deres nuværende koncept og organisering, brugere, dagligdag samt

fremtidsplaner og -udsigter. Viden indhentet gennem litteraturstudiet og de to case-

studier bringes sammen i rapportens diskussion (kapitel 6) i et forsøg på at afdække om

og hvordan coworking kan være et relevant udviklingspolitisk mål i danske landdistrikter.

I konklusionen (kapitel 7) udspecificeres disse overvejelser i en skitsering af et

coworking-koncept for danske landdistrikter og et bud på rollefordeling mellem

offentlige, private og civile aktører i den udviklingsstrategiske indsats, der er nødvendig

for at realisere det skitserede koncept.

Som sådan bidrager rapporten for det første med en samling af den eksisterende viden om

coworking i et perspektiv, hvor der lægges særlig vægt på fænomenets potentiale i

landdistrikterne, og for det andet med den første konkrete empiriske viden inden for feltet

indsamlet i danske landdistrikter. I forhold til den udviklingsstrategiske indsats på

området kan rapporten med fordel læses i sammenhæng med LAG-rapporten

Matchmakingzone Klitmøller

, som giver et konkret og detaljeret eksempel på, hvordan

lokalt tilpassede coworking-koncepter kan udvikles i danske landdistrikter (Klitgaard &

Johnsen, 2014).

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

2.3 U

NDERSØGEL SESDESIGN

O G METODER

Empirisk er der tale om to forskelligartede cases, som tilbyder hver deres egenartede

fortælling om coworking i danske landdistrikter. De to case-lokaliteter var genstand for

et besøg af omtrent en arbejdsuges varighed, hvor der blev foretaget deltagende

observationsstudier og en række interviews. Derudover er der indsamlet diverse former

for dokumentation og medieomtaler, som støtter op om analysen. Feltarbejdet ved

Cowork Klitmøller blev gennemført i perioden 22. til 27. februar 2016, og ved Bright

Park Bornholm i perioden 29. februar til 3. marts 2016. De anvendte metoder og deres

formål kan sammenfattes som følger:

•

Deltagende observation:

Cowork Klitmøller og Bright Park Bornholm stillede

begge en kontorplads til rådighed under feltarbejdet, således at dagligdagen som

coworker kunne observeres som førstehåndserfaring. Begge coworking-steder

henvender sig primært til vidensarbejdere, hvilket gjorde det naturligt for en

landdistriktsforsker at deltage på nogenlunde lige fod med de øvrige coworkere.

Formålet var at give et indblik i coworkernes dagligdag og den praksis der løbende

er med til at skabe stedet. Samtidig gav de uformelle samtaler med brugerne, som

opstod undervejs (fx over frokostbordet) anledning til diskussioner og deling af

informationer, som ikke kom til udtryk i de mere formelle interviews.

Observationerne er løbende dokumenteret i feltnoter, som både indeholder

beskrivelser af dagligdagspraksis og korte resuméer af uformelle samtaler med

brugerne.

•

Kvalitative interviews:

Der blev gennemført to typer af interviews med hver

deres formål. For det første blev initiativtagere/projektledere interviewet om

coworking-stedernes historik, organisering, overordnede udfordringer og visioner

for fremtiden. For det andet blev brugerne interviewet om deres personlige

bevæggrunde for at henlægge deres arbejdsliv helt eller delvist til et coworking-

sted, deres erfaringer fra dagligdagen og deres syn på stedets fremtid. I Klitmøller

blev der gennemført fire interviews, som alle er dokumenteret med lydoptagelse

og transskription. Det ene af disse interviews er et dobbeltinterview med to

brugere, som sammen driver virksomhed på stedet. I Nexø blev der i alt

gennemført syv interviews, hvoraf et enkelt er dokumenteret med lydoptagelse og

transskription. De øvrige er dokumenteret gennem udvidede resuméer i

feltnoterne.

•

Indsamling af supplerende dokumentation:

I forbindelse med begge cases er

der indsamlet supplerende dokumentation i form af projektbeskrivelser og

medieomtaler. Disse er anvendt til at supplere og understøtte udsagn fra

interviews og samtaler med brugere og projektledere. Medieomtalerne har

endvidere gjort det muligt at perspektivere analysen til den lokale og regionale

kontekst som coworking-stederne indgår i. Derudover har de spillet en væsentlig

rolle i sammenstykningen af de to steders etablering, udvikling og rolle i

lokalsamfundet.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

•

Litteraturstudie:

De empiriske undersøgelser sammenholdes med et

internationalt litteraturstudie med fokus på coworking-fænomenets opståen,

udvikling og samfundsmæssige betydning. Litteratursøgningen var bred og et

særligt formål har været at skabe et grundlag for den hidtil fraværende diskussion

om coworking som element i landdistriktsudvikling. Det er forsøgt opnået

gennem en sammenkædning af bredere debatter i landdistriktslitteraturen og den

mere specifikke coworking-litteratur.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

3 C

OWORKING

ET LITTERATURSTUDIE

3.1 I

NDLEDNING

Begrebet

coworking

har i løbet af det seneste årti vundet indpas i både praksis og den

internationale forskningslitteratur. Fænomenet kan indebære et udviklingsmæssigt

potentiale for landdistrikterne, men er kun sporadisk belyst i denne sammenhæng. I

Danmark er der gjort enkelte forsøg på at udvikle coworking-steder i landdistrikter, men

der er endnu ikke samlet op på erfaringerne. Dette litteraturstudie belyser først

baggrunden for coworking-begrebets indtog på den internationale scene. Derefter gives

et bud på en overordnet definition, som også relateres til beslægtede begreber. Endelig

knyttes coworking sammen med landdistrikterne i en gennemgang af international viden

og erfaringer med relevante landdistriktsbaserede aktiviteter.

Betegnelsen

coworking

henviser til nye former for arbejdslivsorganisering, hvor

mangfoldige grupper af arbejdstagere, som ikke tilhører samme virksomhed eller

organisation, indgår i aktive samarbejdsrelationer med hinanden. Et

coworking space

(eller coworking-sted) er betegnelsen for de konkrete, fysiske arbejdspladser hvor

coworking praktiseres. Der er altså tale om et forsøg på at gentænke og reorganisere

arbejdspladsen i overensstemmelse med arbejdslivets forandrede forudsætninger.

Coworking-steder kan som sådan både være drevet som profitorienterede virksomheder

–

enkeltstående eller som kæder/franchises

–

og på non-profit basis, enten af sociale

iværksættere eller af offentlige myndigheder. Coworkerne kan være freelancere,

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

mikroiværksættere eller hjemme/fjernarbejdere med fast eller løs tilknytning til en

virksomhed (Uda, 2013; Spinuzzi, 2012; Merkel, 2015).

3.2 B

AGGRUND

3.2.1 E

FOR FÆNOMENE TS UDBREDELSE

M E RE F L E K S I BE L T A R BE J D S L I V

Arbejdsmarkedet er under konstant forandring. Over de seneste årtier har det for mange

vidensarbejdere udmøntet sig i et markant skifte med nye ansættelsesforhold og

beskæftigelsesformer, som har gennemgribende indflydelse på organiseringen af deres

arbejdsliv. Varierende opgørelsesmetoder og mangelfulde datakilder gør det vanskeligt

at kvantificere udviklingen præcist, men forskningslitteraturen peger generelt i retning af,

at alternative ansættelsesforhold og beskæftigelsesformer vokser frem på bekostning af

den fastansatte fuldtidsmedarbejder (Capelli & Keller, 2013).

Stillingerne er i højere grad end tidligere blevet tidsbegrænsede eller projektbaserede, og

arbejdspladsen udskiftes i det hele taget oftere. Mange virksomheder benytter sig

samtidig i mere udstrakt grad af deciderede freelancere, som ikke er i et egentligt

ansættelsesforhold men hyres til løsning af bestemte opgaver. Disse aflønnes enten på

timebasis eller igennem projekt-honorarer. Konkret foregår det oftest ved, at freelanceren

driver en enkeltmandsvirksomhed, som virksomhederne køber ydelser igennem

(Leighton & Brown, 2013). Selvstændige freelancere og mikroiværksættere er særligt

velrepræsenterede blandt de højtuddannede, der vælger at flytte til landdistrikterne fra de

større byer. Herslund (2012) har blandt andet vist, hvordan højtuddannede udflyttere fra

København starter med at pendle til deres arbejdsplads i byen, men sidenhen vælger at

starte egne mikrovirksomheder i lokalområdet.

Den voksende anvendelse af freelancere har skabt et marked for tjenester, der formidler

kontakt mellem virksomheder og freelancere. Ligesom Uber i de senere år har forandret

taxi-branchen og Airbnb hotelbranchen, så har tjenester som Taskrabbit, Freelancer og

BidWilly forandret forholdene for freelancere af enhver art. Det gælder både for den

højtuddannede konsulent og den selvlærte handyman. De digitale platforme faciliterer

kontakten mellem kunder og freelancere, men skaber også en ramme hvor freelancernes

indbyrdes konkurrenceforhold sættes på spidsen med risiko for faldende indkomster

(Ettlinger, 2016).

Også den daglige tilknytning til arbejdspladsen som sted er under forandring. Både

fastansatte og medarbejdere i tidsbegrænsede projektstillinger har fået udvidede

muligheder for hjemme- og fjernarbejde. I den forbindelse har den teknologiske udvikling

løbende været med til at gøre disse arbejdsformer mulige og mere attraktive. I forskellige

sammenhænge er det således muligt at erstatte fysisk nærhed med virtuel nærhed (Clark,

2000; Bailey & Kurland, 2003; Baltina, 2012). Ifølge Danmarks Statistik er andelen af

beskæftigede med hjemmearbejde øget fra 20,6 % i 2000 til 26,5 % i 2015 (DST, 2016).

Endvidere fremhæver Baltina (2012) Danmark og Holland som de europæiske lande, hvor

fjernarbejde er mest udbredt.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

Arbejdet udføres altså i stigende grad på forskellige steder, og mister derved noget af sin

tidligere så tætte tilknytning til virksomhedens fysiske adresse(r). For medarbejderen

giver det øget fleksibilitet i hverdagslivet, men det kan også betyde, at grænserne mellem

arbejds- og fritidsliv forskubbes eller bliver mindre tydelige. For virksomheden stiller det

nye krav og udfordringer til både den fysiske udformning af arbejdspladsen og

virksomhedens organisationsformer (Blakstad, 2015).

Den teknologiske udvikling har også givet muligheder for nye former for iværksætteri,

hvor såkaldte

start-up'ere

med den rette portion held og dygtighed kan skabe hurtigt

voksende, web-baserede virksomheder på et forholdsvist simpelt grundlag

–

bærbar

computer, internetopkobling, og den rigtige idé. Med Facebook som den ultimative

rollemodel går mange IT-iværksættere således målrettet efter enten at skabe globale

brands på rekordtid eller at sælge deres nystartede virksomheder til én af branchens

etablerede mastodonter (Google, Microsoft, Facebook, mv.) (Plehn-Dujowich, 2010;

Sarasvathy et al, 2013). Disse iværksættere har i lighed med freelancerne, de

projektansatte og fjernarbejderne brug for en arbejdsplads, men har ingen interesse i at

leje sig ind i dyre erhvervslokaler.

Forskningslitteraturens analyser af konsekvenserne af arbejdsmarkedets strukturelle

forandringer er ambivalente. På den ene side hilses den øgede fleksibilitet velkommen,

dels som en kilde til større frihed og selvstændighed for den enkelte arbejdstager, og dels

som en kilde til vækst for virksomhederne (Capelli & Keller, 2013). På den anden side

påpeges det, at der sker en omfattende prækarisering af arbejdsmarkedet, hvor

arbejdstagerne mister mange af de rettigheder, som et konventionelt ansættelsesforhold

ofte indebærer. Det fører til et øget mentalt og materielt pres på arbejdstagerne pga.

stigende usikkerhed om både det nuværende ansættelsesforhold og den fremtidige

karrierevej (Gill & Pratt, 2008; Standing, 2011; Ettlinger, 2016). Set fra arbejdstagernes

perspektiv er forandringerne altså både udtryk for positive og negative potentialer. Under

alle omstændigheder er der grundlag for at tale om en voksende gruppe af

'puslespilsarbejdere', som enten af lyst eller nød sammensætter deres arbejdsliv og

karriere på nye måder. Det er i forbindelse med denne gruppe af arbejdstagere, at

coworking-stedernes hastige fremvækst skal ses.

3.2.2 D

F Ø RS TE C O W O RK I N G

S T E D E R

Uanset om det sættes i et negativt eller positivt lys, så medfører decentreringen af den

konventionelle arbejdsplads en udfordring. Hvis arbejdslivet helt eller delvist flyttes ud

af virksomhedernes konventionelle rammer, hvor, hvornår og hvordan skal arbejdet så

udføres? Hjemmearbejde har været svaret for mange, men det kan ofte opleves som

ensomt og distraherende. Det er i det lys, at den kraftige fremvækst af coworking-steder

over det seneste årti skal ses. Udfordringen beskrives ret præcist af Spinuzzi (2012):

[O]n one hand, more people (…) can work anywhere –

telecommuting,

collaborating electronically, running their own businesses with mobile phones and

laptops. On the other hand, their freedom to work anywhere often means isolation,

inability to build trust and relationships with others, and sharply restricted

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

opportunities for collaboration and networking. One emerging solution to these

drawbacks is coworking. (Spinuzzi, 2012: 402)

De første coworking-steder blev etableret på initiativ fra freelancere og projektansatte,

som pga. deres konfrontation med arbejdsmarkedets nye virkelighed følte sig nødsaget til

at prøve noget nyt. Merkel (2015: 125) har således beskrevet coworking-steder som en

”bottom

-up solution or collective strategy for coping with structural changes in the

general labour market and in the organization of work.”

De første coworkere forsøgte at

finde nye og mere meningsfyldte måder at organisere deres omskiftelige, usikre og

ensomme arbejdsliv. Det gjorde de blandt ved at genskabe en række af de elementer, der

præger hverdagslivet på en konventionel arbejdsplads. Det kan dreje sig om fast

kontorplads, kantineordning, kollegialt og socialt samvær, en struktureret dagsrytme,

diverse it-faciliteter, uformel vidensudveksling, deling af netværk, mv. Etableringen af

coworking-steder har altså ofte været udtryk for et forsøg på at genskabe nogle af de

elementer, som kan være med til at skabe rammerne for et trygt, meningsfyldt og

inspirerende arbejdsliv i en virkelighed, hvor den stabile tilknytning til en bestemt

virksomhed med en klar karrierevej i sigte ikke længere ligner en realistisk mulighed.

I byer som San Francisco, New York og London blev der således i 2005 taget initiativ til

eksperimenter, som

–

uafhængigt af hinanden

–

blev inspirationskilder til det, der siden

har fået karakter af en global coworking-bevægelse (Waters-Lynch et al, 2016). I

Danmark fremhæves LYNfabrikken i Århus som et af de tidligste eksempler på

etableringen af et coworking-sted (Deskmag, 2015). Det mest omtalte eksempel i

forskningslitteraturen er Citizen Space i San Francisco. For initiativtagerne var det tredje

forsøg på at etablere et coworking-sted. De etablerede forgængeren Spiral Muse i 2005,

der kun eksisterede i et års tid, men som var ét af de første til at italesætte coworking

direkte. Stedets primære iværksætter, Brad Neuburg, forsøgte således at sætte ord på,

hvad det var:

Traditionally, society forces us to choose between working at home for ourselves

and working at an office for a company. If we work at a traditional 9 to 5 company

job, we get community and structure, but lose freedom and the ability to control our

own lives. If we work for ourselves at home, we gain independence but suffer

loneliness and bad habits from not being surrounded by a work community.

Coworking is a solution to this problem. In coworking, independent writers,

programmers and creators come together in community a few days a week.

Coworking provides the ’office’ of a traditional corporate job, but in a very unique

way. (Neuburg, 2005, citeret i Waters-Lynch et al, 2016).

Efter i mellemtiden at have forsøgt sig med Hat Factory kom turen til Citizen Space, som

er blevet et af de mest fremtrædende eksempler, fordi iværksætterne her omsatte de tidlige

tanker om coworking i en række værdier, der siden har vundet udbredelse i det bredere

coworking-miljø som en principiel rettesnor. Det drejer sig om samarbejde, åbenhed,

fællesskab og tilgængelighed (Citizen Space, 2007). Værdierne er udfoldet i Citizen

Space’s egne formuleringer i tabel 3.1.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

Tabel 3.1: De grundlæggende værdier hos coworking-stedet Citizen Space (Citizen Space, 2007)

Collaboration

Openness

One of the great benefits of working in a coworking space is that you will meet all sorts

of people with all sorts of knowledge

We believe in transparency and openness. In a world where people are free, but ideas

are not, only a few benefit. When ideas are free, everyone benefits. Therefore, we

encourage open spaces and discussions. (...)

We thrive on connections and mutual support here. It is important that everyone give

into as well as benefit from the strong (international) community coworking has

become.

In order to be fully open, we must make the effort to be accessible to all. This means

that we endeavor to create both a financially and a physically accessible space. We are

committed to this principle and welcome feedback on how we can make it even more

accessible.

GL O B AL V Æ K S T

Community

Accessibility

3.2.3 E

K S PL O S I V

Siden den spæde start omkring 2005 har både antallet af coworking-steder og antallet af

coworkere været genstand for en eksplosiv vækst. Denne er dokumenteret gennem The

Global Coworking Survey, som siden 2007 har gennemført globale surveys hvert andet

år, med henblik på at kortlægge udbredelsen og udviklingen af coworking-fænomenet på

tværs af landegrænser. Ifølge undersøgelsen er antallet af coworking-steder steget fra 75

i 2007 til 7.800 i 2015 imens antallet af coworkere i samme tidsrum er steget fra 43.000

til 510.000 (se figur 3.1). Opgørelsen omfatter udelukkende foretagender, der selv

identificerer sig som coworking-steder og inkluderer dermed ikke det samlede spektrum

af alternative arbejdsplads-organiseringer. Pga. coworking-begrebets flydende karakter

er tallene behæftet med en vis usikkerhed

–

dette kommer til udtryk i sammenligninger

med relaterede optællinger som fx Coworking Census

–

men den anvendte metode i

dataindsamlingen har været konsistent gennem hele perioden, så billedet af den relative

udvikling i perioden er omtrent retvisende. Denne mere end antyder, at fænomenet fortsat

er i hastig vækst og kommer til at fylde endnu mere i fremtiden.

Figur 3.1: Udvikling i antallet af coworking-steder (til venstre) og coworkere (til højre) på globalt

plan (The Global Coworking Survey, 2015)

Sammenholdt med den samlede arbejdsstyrke og det samlede antal arbejdspladser er

antallet af coworkere og coworking-steder fortsat forholdsvis lille. Den eksplosive vækst

i løbet af det seneste årti vidner imidlertid om, at fænomenet bør tages alvorligt, både som

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

en udfordring af konventionel arbejdslivsorganisering og som innovativt input i

udviklingen af tidssvarende arbejdspladser.

Tabel 3.2: Geografisk fordeling af coworking-steder (Deskwanted, 2013)

Nordamerika

853

Sydamerika

141

Europa

1160

Afrika

Asien

245

Oceanien

Den geografiske udbredelse af coworking er ikke på samme måde dokumenteret

fortløbende, men en undersøgelse fra 2013 giver et øjebliksbillede, som er opsummeret i

tabel 3.2, der viser antallet af coworking-steder fordelt på seks verdensdele. Opgørelsen

er baseret på The Coworking Census 2013 som blev gennemført af organisationen

Deskwanted i februar 2013. USA, hvor fænomenet opstod, topper ikke overraskende

listen med 781 coworking-steder, efterfulgt af Tyskland med 230, Spanien med 199,

Storbritannien med 154 og Japan med 129. I Danmark var der ifølge denne opgørelse

seks coworking-steder i 2013.

3.3 C

OWORKING

3.3.1 H

V AD

OG COWORKER E

E R C O W O RK I N G

Coworking er altså opstået gennem

eksperimenterende praksis, der har udfoldet sig mere

eller mindre uafhængigt på vidt forskellige steder og under vidt forskellige lokale forhold.

Nogle af de tidlige coworking-steder har fungeret som inspirationskilder for mange andre,

men kan ikke anvendes som arketypiske eksempler, der kan danne grundlag for generelle

definitioner. Ordet coworking har dog fundet resonans blandt en lang række aktører, som

har taget det til sig og identificerer sig med det. Men de definerer det forskelligt og det er

først i retrospekt, at alle de tidlige eksempler har fået påklistret mærkatet. Det kan derfor

være behjælpeligt at holde Merkels (2015) refleksioner for øje:

The definition of what coworking and its particular ’doings and sayings’ mean is

(…) subject to constant renegotiation by its community of practitioners, the

coworkers, who engage in this ’organized collection of activities’ (…) and can

therefore fluctuate between coworking spaces. (Merkel, 2015: 125)

Coworking er med andre ord et flydende begreb, og det kan derfor være hensigtsmæssigt

at anvende en forholdsvis bred definition, som er i stand til at favne begrebets mange

variationer (se Bouncken & Reuschl (2016) for en samlet oversigt med

forskningslitteraturens definitioner). For det første er coworking-steder kendetegnet ved

at være mere end blot kontorfællesskaber, hvor brugerne deler en række fysiske

faciliteter. Dette er et nødvendigt element i ethvert coworking-sted, men det er ikke i sig

selv tilstrækkeligt til at retfærdiggøre betegnelsens anvendelse

–

kontorfællesskaber og

kontorhoteller har således eksisteret siden 1970erne (Waters-Lynch et al, 2016). Delingen

af faciliteter er ikke nogen garanti for, at brugerne faktisk arbejder sammen, sådan som

betegnelsen coworking antyder, at de gør. Det er altså nødvendigt med et element af

fællesskabs- og relationsopbygning, som sætter brugerne i stand til at få gavn af hinanden

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

som kollegaer og samarbejdspartnere, der deler viden, erfaringer, ressourcer, netværk,

mv.

For det andet er der som udgangspunkt tale om brugere, som ikke deler organisatorisk

tilknytning i form af en fælles arbejdsgiver. Der er tale om individer, som forfølger deres

egne mål og karriereveje, men som selv har valgt at gøre det i fællesskab med andre i

samme situation. Der kan dog undertiden opstå undtagelser, som ikke nødvendigvis

betyder, at der ikke længere er tale om et coworking-sted. En freelancer med succes kan

have behov for at ansætte én eller flere medarbejdere i kortere eller længere perioder.

Hvis disse medarbejdere også placeres i coworking-stedet er der for dem i princippet tale

om en konventionel arbejdsplads. Det kan også ske, at to eller flere coworkere går

sammen om at udføre en opgave for en virksomhed. Endelig kan det hænde, at en

virksomhed anvender coworking-stedet til at huse en gruppe af fjernarbejdere.

Coworking-stedernes organisatoriske fundament kan være vidt forskelligt. I nogle

tilfælde er der tale om profit-orienterede virksomheder, der baserer deres

forretningsmodel på at servicere coworkere. I andre tilfælde er stedet etableret og drevet

af en kernegruppe af brugere, som primært har taget initiativet for på egne præmisser at

skabe en ramme for deres arbejdsliv. Dette var tilfældet i de fleste af de tidlige eksempler,

som tidligere er nævnt. Endelig kan der være tale om offentlige foretagender, hvor

kommuner eller andre myndigheder etablerer coworking-steder som del af deres

erhvervsfremmeindsats. Disse variationer i ejerskabsforhold og organisatoriske rammer

kan have stor indflydelse på, hvilke typer af coworking-steder der udvikles.

3.3.2 H

VE M

E R C O W O R K E RN E

Coworkerne er en sammensat gruppe af selvbeskæftigede freelancere, projekt-

medarbejdere og andre løsansatte uden fast base i en virksomhed, samt fastansatte

fjernarbejdere. Balancen mellem disse grupperinger varierer, men i de fleste tilfælde er

det freelancerne, der er kernegruppen. Det er allerede mere end antydet (i afsnit 3.2.1), at

denne gruppering udgør et voksende segment af arbejdsstyrken. Det er kommet til udtryk

i etableringen af forskellige organisationer, som varetager freelancernes interesser. Den

første udfordring de har taget op har været at tilvejebringe et vidensgrundlag, som

bevidner freelancernes omfangsrige eksistens og økonomiske betydning.

I USA har

Freelancers Union

således taget initiativ til en spørgeskemaundersøgelse, der

antyder at omkring 34 % af den amerikanske arbejdsstyrke i 2014 var enten helt eller

delvist beskæftigede med freelance-opgaver (Edelman Berland, 2014). Og i Europa har

organisationer fra 10 forskellige EU-lande i 2010 stiftet

European Forum of Independent

Workers

(EFIP) med et samlet medlemstal på over 11 millioner freelancere. I Danmark

er freelancerne ikke på samme måde repræsenteret gennem en fælles organisation, men

en række fagforeninger har sat fokus på emnet, fordi et voksende segment af deres

medlemmer er freelancere.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

EFIPs definition af deres medlemmer er interessant i forhold til coworking, fordi den

meget præcist beskriver den type beskæftigelse, der er fremherskende blandt coworkerne.

Den lyder som følger:

Independent professionals (often referred to as freelancers or contractors) are

highly-skilled self-employed workers without employers nor employees. They offer

specialized services of a knowledge-based nature and work on a flexible basis in a

range of creative, managerial, scientific and technical occupations, primarily in

B2B. (EFIP, 2016)

Fra 2004 til 2013 voksede andelen af denne gruppe på de 25 EU-landes samlede

arbejdsmarked med 45 % (fra 6,2 til 8,9 millioner). Blandt beskæftigede inden for

professionelle, videnskabelige og tekniske services var 25 % af arbejdsstyrken i 2013

freelancere (Leighton & Brown, 2013). Alle disse freelancere har brug for et sted at

arbejde og er dermed potentielle brugere af coworking-steder. Der er altså et solidt

grundlag for, at den eksplosive vækst i udbredelsen af coworking-steder kan fortsætte et

godt stykke ud i fremtiden.

Coworkernes demografi er delvist kortlagt gennem Global Coworking Survey, men

resultaterne er kun offentligt tilgængelige for 2011. Her viste opgørelsen, at to tredjedele

af coworkerne er mænd og at gennemsnitsalderen er 34. Freelancere udgjorde den største

gruppe (54 %), imens omtrent en femtedel drev mikrovirksomheder med én eller flere

ansatte ud over ejeren. En tilsvarende andel var ansatte medarbejdere, typisk i en

virksomhed af netop denne type. Omtrent 80 % af coworkerne var universitetsuddannede

(Foertsch, 2011a).

3.3.3 K

RI TI S K E

BE T R AG TN I N GE R

Som tidligere nævnt er forskningslitteraturen ambivalent i forhold til om de igangværende

strukturelle forandringer på arbejdsmarkedet er udtryk for en positiv eller negativ

samfundsudvikling. Eftersom coworking er opstået som en reaktion på disse forandringer

er det ikke overraskende, at det samme er tilfældet her. Både Gandini (2015) og Moriset

(2014) italesætter i advarende vendinger risikoen for en

coworking bubble,

hvor

freelance-livsformen romantiseres uden hensyntagen til bagsiden af medaljen: den

økonomiske usikkerhed, stress, lavere indkomst, intens konkurrence med andre

freelancere, osv. De kritiske røster i litteraturen knytter på den baggrund coworking-

fænomenet sammen med debatten om 'det nye prekariat' (Standing, 2011).

Prekariatet er igennem længere tid blevet italesat som en nutidig pendant til

industrisamfundets proletariat. Begrebet blev for alvor genstand for diskussion i

kølvandet på udgivelsen af Guy Standings populærvidenskabelige bog af samme navn i

2011. Det grundlæggende argument går ud på, at proletariatet

–

centreret omkring den

fabriksansatte arbejderklasse og politisk repræsenteret gennem arbejderbevægelsen

–

blevet erstattet af et løsere defineret prekariat. Ordet henviser til denne brede gruppes

prekære situation på arbejdsmarkedet og er således direkte knyttet til de strukturelle

forandringer, som tidligere er gennemgået (afsnit 3.2.1). Prekariatet er uden politisk

repræsentation og har mistet mange af de rettigheder, som arbejderbevægelsen igennem

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

det 20. århundrede sikrede proletariatet. I modsætning til proletariatet er prekariatet

desuden kendetegnet ved, at der kun i meget begrænset omfang eksisterer en egentlig

klassebevidsthed, som kan danne grundlag for politisk organisering. Det hænger blandt

andet sammen med, at grupperingen rækker på tværs af branche-, uddannelses-, og

indkomstskel (Standing, 2011; Gill & Pratt, 2008; Neilson & Rossiter, 2008).

Fremvæksten af coworking-steder kan i dette perspektiv forstås igennem to modsatrettede

fortolkninger. Den ene går ud på, at der simpelthen er tale om 'det nye fabriksgulv' hvor

udnyttelsen af prekariatets arbejdskraft finder sted. Den anden lægger vægt på, at

coworking-stederne i stor udstrækning etableres og udvikles af prekariatet selv. Dermed

udgør de vigtige samlingspunkter, hvor klassebevidsthed og politisk mobilisering kan

udvikles. De to fortolkninger udelukker imidlertid ikke hinanden. For industrisamfundets

proletariat spillede fabriksgulvet således begge roller samtidig: det var der arbejdskraften

blev udnyttet, men det var også en vigtig kilde til arbejderbevægelsens

sammenhængskraft og proletariatets indbyrdes solidaritet. Denne dobbelthed indfanges

af Gill & Pratt (2008), der med udgangspunkt i studier af arbejdslivet i de kulturelle og

kreative sektorer italesætter prekariatets 'sociale fabrikker'.

Også de digitale platforme, hvor kontakten mellem freelancere og virksomheder i

stigende grad faciliteres har været genstand for kritik, fordi de sætter freelancernes

indbyrdes konkurrence på spidsen. I fraværet af de rettigheder som arbejdstagere i

konventionelle ansættelser nyder godt af, kan det føre til, at freelancerne underbyder

hinanden med faldende indkomst og stigende arbejdspres til følge. De eneste vindere i

denne situation er de virksomheder, som køber freelancernes ydelser. Coworking kan

spille en vigtig rolle i denne sammenhæng, fordi freelancerne på coworking-stederne

finder sammen i nye fællesskaber i stedet for at isolere sig i den skærpede indbyrdes

konkurrence. Som fysiske og geografisk lokaliserede modstykker til de digitale platforme

kan coworking-steder således vise sig at komme til at spille en væsentlig rolle i samspillet

mellem de digitaliserede, virtuelle netværk og de fysiske lokaliteter, hvor arbejdet rent

faktisk udføres. Det kan i den sammenhæng være vigtigt at skelne mellem de coworking-

steder, som etableres af brugerne selv og dem der drives som kommercielle foretagender,

ofte som kæder eller franchises. Især i USA er der sket en kommercialisering, hvor

facilitering af coworking anvendes som grundlag for en, ofte lukrativ, forretningsmodel

for udlejning af kontorlokaler. Disse coworking-steder kan naturligvis sagtens være

velfungerende, men det er vigtigt at være opmærksom på, at der i nogle tilfælde blot er

tale om et kontorfællesskab eller kontorhotel, der forsøger at ’ride med på bølgen’ ved at

bruge ordet coworking i deres markedsføring.

Coworking-fænomenets hastige udbredelse har på denne måde skabt stor opmærksomhed

blandt aktører, der spekulerer i, hvordan det kan udnyttes kommercielt. Med

udgangspunkt i et case-studie fra Hub Melbourne, ser Butcher (2013) et snigende

paradoks i denne interesse og udvikling:

Exponential growth in membership and new venture case studies have led to interest

from not just entrepreneurs but also government and big business. The very

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

institutions this coworking community positions itself against seek to pluck its

innovative potential. (Butcher, 2013: 9).

Han refererer her til coworking-fænomenet som en praksis, der er opstået i opposition, og

som et alternativ, til det moderne arbejdsliv. Den samlende ånd i Hub Melbourne har

netop været at bryde med den form for arbejdslivsorganisering, som de konventionelle

virksomheder kan tilbyde. Derfor ser Butcher med ambivalente øjne på tendensen til, at

de konventionelle aktører nu retter blikket mod coworking-steder i deres søgen efter

inspiration til innovative og værdiskabende tiltag. Set i et mere optimistisk lys er der tale

om et eksempel på, at arbejdsmarkedets konventionelle aktører begynder at tage ved lære

af de nye arbejdslivsorganiseringer, der ellers delvist er blomstret op i opposition til dem.

Endelig kædes coworking fra flere sider sammen med deleøkonomien (Merkel, 2015;

Salovaara, 2015; Boucken & Reuschl, 2016). Der drages i denne forbindelse også

paralleller til deleøkonomiens hastige udvikling, hvor multinationale virksomheder som

Uber og Airbnb efterhånden er blevet dominerende. Ifølge kritikerne underminerer og

udhuler de dermed deleøkonomiens potentiale som et socialt retfærdigt og solidarisk

alternativ til den konventionelle kapitalismes forbrugersamfund. Spørgsmålet er, om en

lignende udvikling er i gang inden for coworking, og om der også her er tale om en

underminering af fænomenets potentialer.

3.4 I

NTERNATIONALE

3.4.1 I

N D L E D N I N G

ERFARI NGER MED COWORKING

De empirisk underbyggede beskrivelser og analyser af coworking-steder i den

internationale forskningslitteratur udgør en fragmenteret og lettere kaotisk samling af

studier. Hver for sig byder de på interessante og relevante indsigter, men det store

overblik udebliver ofte. I dette afsnit samles der op på denne litteratur ved at uddrage

internationale erfaringer med coworking-stedernes indretning og æstetiske udtryk (afsnit

3.4.2), aktiviteter og facilitering (afsnit 3.4.3), samt organisering og økonomi (afsnit

3.4.4). Coworking-stedernes etableringsproces behandles i det afsluttende underafsnit

(3.4.5). Der gøres igen opmærksom på, at både studierne og de konkrete coworking-

steder, som er genstand for undersøgelserne baserer sig på forskellige definitioner af

coworking. De er dog alle variationer over det samme tema og falder inden for den brede

definition, der er udfoldet i afsnit 3.3.1.

Størstedelen af den eksisterende forskning består af kvalitative studier, som på forskellig

vis forsøger at afdække den interne dynamik på udvalgte coworking-steder. Nogle er

enkeltstående, men dybdegående case-studier, imens andre anvender en komparativ

tilgang, hvor der fokuseres på hvordan varierende praksis producerer vidt forskellige

resultater. Enkelte studier har en mere kvantitativ tilgang, hvor en større population af

coworking-steder

søges karakteriseret. Det mest fremtrædende eksempel er Uda & Abe’s

(2015) survey blandt 191 (ud af i alt ca 350) japanske coworking-steder.

3.4.2 I

N D RE TN I N G

O G Æ S TE TI S K UD T RY K

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

Selvom det er blevet hævdet, at coworking 'gør kontoret forældet' (Jones et al, 2009), så

udgør coworking-stederne ikke noget afgørende nybrud i forhold til arbejdspladsens

indretning og æstetiske udtryk. Tværtimod indskriver de fleste coworking-steder sig i den

generelle udvikling, hvor åbne og fleksible kontorlandskaber har vundet indpas på

bekostning af enkeltmandskontoret (Salovaara, 2015; Davis et al, 2011). Dette er ikke

overraskende i betragtning af, at coworking-stederne netop er etableret med henblik på at

genskabe elementer af den konventionelle arbejdsplads for arbejdstagere, der ellers har

været henvist til hjemmet eller den lokale café.

Coworking-stedernes brugere har forskellige grader af tilknytning. De spænder over alt

fra daglige, faste brugere til gæstebrugere, der blot lejer sig ind et par timer og aldrig

vender tilbage. Derimellem findes en gruppe af deltidsbrugere: nogle kommer fast et par

dage om ugen, imens andre anvender stedet intensivt i nogle perioder og er helt

fraværende i andre. Variationer i balancen mellem disse grupperinger betyder meget for

indretningen af det enkelte coworking-sted. Nogle består således primært af åbne

kontorlandskaber, hvor ingen eller få har faste pladser (Salovaara, 2015), imens andre i

højere grad er præget af dedikerede arbejdsstationer, hvor de faste brugere har sat deres

personlige præg (Butcher, 2013). Coworking-stedernes indretning og æstetiske udtryk

afhænger altså af deres specifikke formål og brugergruppe. Der kan dermed heller ikke

opstilles generelt gældende retningslinjer for, hvordan et coworking-sted bedst indrettes.

De fleste coworkere er beskæftiget med opgaver, der ikke kræver særlige faciliteter ud

over internet-opkobling og andre standardiserede kontorfaciliteter. Alt efter coworking-

stedets branche-orientering kan særlige behov dog gøre sig gældende. Men under alle

omstændigheder er der tale om arbejdsopgaver, som i forvejen udføres på konventionelle

arbejdspladser. Her har indretning og design af kontorlokaler været højt på dagsordenen

siden starten 1970erne, hvor blandt andre IBM begyndte at eksperimentere med

alternative kontor-indretninger (Salovaara, 2015). Davis et al (2011) har samlet op på

udviklingen siden da og konkluderer blandt andet:

The literature would benefit in particular from research examining the effects of

new working practices that may accompany redesigned or flexible open-plan office

space, such as hot-desking, home or tele-working. (Davis et al, 2011: 221).

De erfaringer og den viden, der trækkes på behøver altså ikke nødvendigvis at stamme

fra andre coworking-steder. Den bredere funderede forskningslitteratur og dertilhørende

praksiserfaringer om arbejdspladsens indretning og design er derfor i ligeså høj grad

relevante inspirationskilder. Forskningslitteraturen antyder dog, at visse elementer er

særligt hyppige i coworking-steder. Det drejer sig typisk om elementer, der skal fremme

den uformelle og afslappede interaktion mellem brugerne:

”Coworking-spaces

purposefully integrate lounge areas, cafés, or e.g. bars to provide space for interaction

between coworking-users”

(Bouncken & Reuschl, 2016: 8).

Det er vigtigt at have for øje, at coworking-stedernes indretning ikke er knyttet til

bestemte organisatoriske mål, som det er tilfældet på arbejdspladser i en virksomhed.

Butcher (2013) har i sit studie af det kommercielt drevne coworking-sted Hub Melbourne

illustreret, hvordan operatøren løbende inddrager brugerne i beslutninger om udviklingen

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

af de fysiske rammer, både hvad angår indretning og æstetik. Brugerinddragelse kan

naturligvis også finde sted i konventionelle virksomheder, men behovet er mere

påtrængende i coworking-steder, hvor brugerne selv vælger om de vil benytte stedet eller

ej. Butchers studie viser også, hvordan brugersammensætningen kan forandre sig over tid

med skiftende indretningskrav til følge. Fleksibilitet og brugerinddragelse fremstår på

denne baggrund som nøgleord i indretningen af coworking-steder. Dermed hænger

overvejelser om indretning også uløseligt sammen med overvejelser om organisering,

særligt i forhold til brugernes rolle i stedets drift og udvikling.

3.4.3 F

A CI L I TE RI N G

O G AK T I V I TE TE R

Coworking-steder adskiller sig som tidligere nævnt fra kontorhoteller gennem den

bevidste opbygning af samarbejdsrelationer mellem stedets brugere. Aktiviteter og

facilitering er på den baggrund nøgleaspekter i udviklingen af velfungerende coworking-

steder. Betydningen af facilitering og aktiviteter er blandt andet blevet undersøgt af

Parrino (2015), som på baggrund af empiri fra to meget forskellige coworking-steder i

Milano konkluderede følgende:

[T]he existence of an articulated system of facilitation of relationships and

interaction helps to define (...) an atmosphere in which for coworkers it is normal

not only to interact, but also to exchange information and to engage with each other

on fields of interest and possible points of contact. (Parrino, 2015: 270).

Denne aktive facilitering af interaktion mellem coworkerne,

omfattede i Parrino’s (2015)

case-studie en online platform med brugernes profiler (samt en offline-version i form af

en opslagstavle), et ugentligt nyhedsbrev med information om brugerne og deres

aktiviteter, et internt mailsystem og løbende events såsom professionel

speed-dating.

Alt

dette blev varetaget af coworking-stedets ansatte facilitatorer, hvis rolle Parrino

fremhæver som særligt vigtig. Resultaterne knytter an til bredere diskussioner om

organisatorisk nærhed (Boschma, 2005; Hansen, 2014), tavs viden og den økonomiske

geografis kontekstualitet (Gertler, 2003; 2008), samt betydningen af face-to-face

relationer (Storper & Venables, 2004). Af Uda & Abe’s (2015: 33) survey fra Japan

fremgår det, at interaktion mellem brugerne både skabes af coworkerne selv og gennem

facilitatorernes arbejde. Der var dog en klar overvægt (70 %), der mente at interaktionen

først og fremmest var facilitatorernes fortjeneste.

Coworking-stedernes potentiale for at fostre nye samarbejdsrelationer tages også op af

Capdevila (2014) i et studie af samarbejdsformer i 21 coworking-steder i Barcelona. Han

identificerede tre forskellige former for samarbejde (s.7):

1. Omkostningsorienterede relationer, hvor aktørerne samarbejder med henblik på

at opnå reducerede omkostninger.

2. Ressourcebaserede relationer, hvor aktørerne samarbejder med læring og

komplementering af egne ressourcer for øje.

3. Relationelle samarbejdsformer, hvor aktørerne engagerer sig i mere intensive

former for samarbejde, hvor også opbygningen af nye fællesskaber på coworking-

stedet indgår.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

Ligesom Parrino, understreger Capdevila det væsentlige i coworking-stedets strategiske

facilitering af samarbejdsrelationer. Identificeringen af de tre samarbejdsformer satte ham

derudover i stand til at belyse, hvordan nogle former for samarbejde opstår nemmere end

andre:

Cost-related collaboration can be based in mere contractual transactions while a

relational collaboration requires a fertile soil of social trust, intense engagement

from all agents driven by a strong (intrinsic) motivation. (Capdevila, 2014: 26).

Målrettet facilitering er altså i særlig grad påkrævet, hvis coworking-stedet skal være i

stand til at fostre de dybere, relationelle samarbejdsformer, som stiller større krav til tillid

og engagement imellem brugerne. Det kan ikke udelukkes, at disse former for samarbejde

kan opstå uden facilitering, men det kan på den anden side heller ikke forventes.

Capdevila konkluderer på den baggrund, at graden og typen af samarbejde på et

coworking-sted afhænger af både faciliteringen og det tilstedeværende fællesskab af

coworkere.

I Uda & Abe’s (2015) kvantitative undersøgelse blev samarbejde også fremhævet som en

væsentlig kilde til innovation i form af nye produkter og services, men det fremgik at

innovation også i høj grad fandt sted blandt brugerne på individuel basis. Det hører i den

forbindelse med til historien, at coworking-stedernes ledere også vurderer at en del

brugere anvender stedet uden en egentlig intention om at interagere med andre brugere.

At være bruger på et coworking-sted er altså ikke nødvendigvis det samme som at være

indstillet på coworking som arbejdsform. Nogle brugere anvender stedet som et

konventionelt kontorfællesskab, imens andre tager coworking til sig som arbejdsform.

Brugernes indstilling til og forståelse af, hvad det indebærer at være coworker kan altså

have stor betydning for, hvilken effekt en faciliteringsindsats har.

Facilitering af samarbejde i coworking-steder kan foregå både direkte og indirekte. Den

direkte facilitering har karakter af

matchmaking,

hvor brugerne sættes direkte i kontakt

med hinanden på basis af identificerede samarbejdsflader. Det kan dreje sig om adgang

til relevante netværk, deling af viden og erfaringer, eller om muligheder for at indgå i

deciderede projektsamarbejder. Den indirekte facilitering foregår gennem de aktiviteter

og events der løbende finder sted i forbindelse med coworking-stedet. Det kan dreje sig

om frokostordninger, fredagsbarer, professionel

speed-dating

mellem brugerne, åbent hus

arrangementer, mv. Nogle aktiviteter knytter direkte an til brugernes arbejde, imens andre

er af mere social karaktér. Under alle omstændigheder er der tale om, at brugerne

animeres til interaktion, hvorved coworking-stedet løftes fra omkostningsreducerende

deling af faciliteter til dynamisk mødested for brugerne. Der er en tæt forbindelse mellem

disse aktiviteter og stedets indretning, som i vid udstrækning er afgørende for, hvordan

coworking-stedet har mulighed for at danne en passende ramme om aktiviteterne.

3.4.4 O

RG AN I S E RI N G

OG ØKONOMI

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

Coworking-stedernes organisatoriske og økonomiske fundament har afgørende betydning

for deres etablering, udvikling og drift. I forhold til ejerskab er der grundlæggende tre

modeller i spil (tidligere omtalt kort i afsnit 3.2.1):

Kommercielle coworking-steder,

der lukrerer på coworkerne som voksende

markedssegment, især i de største byer med mange højtuddannede og kreative

arbejdere.

Græsrodsbaserede coworking-steder,

der drives af en kernegruppe af brugere,

fortrinsvist med henblik på at skabe en ramme om deres egne sammensatte

arbejdsliv.

Offentlige coworking-steder,

der etableres på baggrund af et ønske om, at

introducere, udvikle og understøtte coworking-fænomenet i et bestemt område.

De kommercielle coworking-steders økonomi afhænger af operatørernes ressourcer og

forretningsmodel. Beslutninger om fx at ansætte de facilitatorer, som blev fremhævet i

forrige afsnit, træffes således på baggrund af om de understøtter forretningsmodellen.

Spinuzzi's (2012) studie af coworking-steder i Austin viser i den sammenhæng en

væsentlig variation. Nogle kommercielle operatører opfatter primært deres forretning som

udlejning og forvaltning af kontorlokaler. Selvom de lægger vægt på samarbejde mellem

brugere som et centralt element i coworking-praksis, så er de også af den opfattelse, at

det er op til brugerne selv at skabe de nødvendige relationer. De ansætter derfor ikke

facilitatorer, men fokuserer på at leve op til brugernes materielle behov i form af

rengøring, vedligeholdelse og udvikling af de fysiske faciliteter. Andre kommercielle

aktører opfatter facilitering af samarbejde som en integreret del af det produkt de tilbyder

brugerne. Disse operatører havde fokus på projektbaseret samarbejde mellem coworking-

stedernes freelancere og mikrovirksomheder, særligt med henblik på dannelsen af

alliancer, hvor brugere i samlet flok kunne byde ind på opgaver som de ikke hver for sig

havde ressourcer eller kompetencer til at påtage sig. I denne udgave kan coworking-steder

antage karakter af mikroklynger, som skaber konkurrencefordele gennem samarbejde

mellem brugerne. Capdevila (2013b) har vist, hvordan dette er tilfældet i en række

coworking-steder i Barcelona.

Det markedsmæssige grundlag for kommercielle coworking-steder sætter fortsat en

begrænsning for deres geografiske udbredelse. Deres forretningsmodel er således kun

økonomisk bæredygtig i områder, hvor en markant del af arbejdsstyrken falder inden for

de relevante beskæftigelsesformer, og hvor der er udviklet en kultur for coworking. Det

drejer sig altså i bund og grund om tilstedeværelsen af en kritisk masse af coworkere.

Forskningslitteraturens mange case-studier af kommercielle coworking-steder illustrerer,

at denne kritiske masse er til stede i byer som Austin, Milano, Barcelona og Melbourne.

Mange andre steder kan det imidlertid kun lade sig gøre ved hjælp af velvillige eksterne

investorer (Parrino, 2015; Capdevila, 2014; Spinuzzi, 2012; Butcher, 2013).

Græsrodsbaserede coworking-steder kan formelt set både omfatte non-profit og for-profit

organisationer. Men de er ikke kommercielt orienterede i den forstand, at coworking-

stedet etableres, udvikles og drives med indtjening som det primære formål. Det drejer

sig først og fremmest om at skabe en fælles ramme for brugergruppens arbejdsliv. Når

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

gruppen vælger selv at tage initiativ til opstart af et coworking-sted kan det enten være,

fordi der ikke eksisterer kommercielle coworking-steder i lokalområdet, eller fordi disse

ikke kan tilbyde det som gruppen ønsker. De første coworking-steder var som tidligere

nævnt af denne type. Økonomien i disse initiativer er ofte begrænset og faciliteringen af

samarbejdsrelationer gennem matchmaking og aktiviteter varetages derfor ofte af

brugergruppen i fællesskab. Ligesom pionér-projekterne i San Francisco, New York og

London var forløbere for den globale bølge af coworking-steder, så kan de

græsrodsbaserede projekter fortsat udgøre det første skridt i forhold til at introducere

fænomenet i nye geografiske områder. Med henblik på denne rapports fokus på

introduktion og udvikling af coworking i landdistrikter, er der derfor også god grund til

at kaste et nærmere blik på denne type. I næste afsnit (3.4.5) gennemgås således et

detaljeret eksempel på, hvordan etableringsprocessen for et græsrodsbaseret coworking-

sted kan forløbe.

Det økonomiske fundament i de græsrodsbaserede coworking-steder er typisk ikke i stand

til at understøtte ansatte medarbejdere i form af receptionister, event-managere og

samarbejdsfacilitatorer. Alternativet er en organisering af coworking-stedet, hvor

ansvaret for facilitering af samarbejde og arrangering af diverse aktiviteter fordeles i

brugergruppen. Det kræver imidlertid, at brugergruppen er indstillet på at tage ansvar for

stedets drift og udvikling. Brugere, der først og fremmest opfatter coworking-stedet som

en vare de køber sig adgang til, kan ikke forventes at ville yde den nødvendige indsats.

En forudsætning for denne form for organisering, er altså opbygning af en brugergruppe,

der føler ejerskab for coworking-stedet som fælles projekt og tager ansvar for at det kan

lykkes. Dette kan ikke forventes af gæstebrugere og deltidsbrugere, som anvender stedet

et par gange om ugen eller mindre. Det er derfor nødvendigt at identificere den

kernegruppe af brugere, der som udgangspunkt benytter coworking-stedet som deres

primære, daglige arbejdssted. Deres indsats kan belønnes i form af særlige privilegier,

som deltids- og gæstebrugere ikke har adgang til. Det kan dreje sig om døgnadgang, fast

kontorplads, og indflydelse på beslutninger om stedets drift og fremtidige udvikling.

Sidstnævnte er særlig vigtigt i forhold til at skabe et ejerskabsforhold og en følelse af

fælles ansvar. I et græsrodsetableret coworking-sted udgør dette den oplagte organisering,

men som Butcher's (2013) studie fra Hub Melbourne illustrerer, kan der også i

kommercielle coworking-steder udvikles hybridmodeller, hvor kernebrugerne tildeles

ansvar og medbestemmelse, samtidig med at operatøren har professionelle facilitatorer

ansat.

Offentlige coworking-steder kan ligeledes være en måde at introducere coworking-

fænomenet i nye geografiske områder. Spinuzzi's (2012) studie fra Austin omfatter

således også en række coworking-steder etableret på offentligt initiativ i fattige og socialt

belastede områder med henblik på at styrke disse nabolags muligheder for en positiv

udvikling. I modsætning til de kommercielle coworking-steder blev lokalerne her stillet

gratis til rådighed for områdets beboere, men uden yderligere facilitering og aktiviteter.

De adskilte sig endvidere ved at være lokaliseret i multifunktionelle lokaler, som også var

hjemsted for en række andre community-orienterede aktiviteter for kvarterets beboere. I

disse tilfælde henvendte de offentlige coworking-steder sig således også til en mere

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

blandet målgruppe end det er tilfældet for både de kommercielle og de græsrodsbaserede

steder.

Det behøver imidlertid ikke at være tilfældet. Et offentligt coworking-sted kan være

etableret med forskellige formål. Lokale og regionale myndigheder, vækstalliancer, og

diverse private fonde kan således have forskellige interesser i at deltage i coworking-

projekter. Det kan dreje sig om en begrundet tro på, at tilstedeværelsen af velfungerende

coworking-steder indebærer en udviklingsmæssig gevinst for byen, lokalområdet eller

regionen. Det kan også være et middel i forbindelse med målsætninger om at udvikle

tidssvarende arbejdspladser for den voksende gruppe af freelancere, projektmedarbejdere

og andre løsansatte, som i stigende grad anvender og efterspørger coworking-steder. Den

eksisterende forskningslitteratur har imidlertid kun i meget sparsomt omfang beskæftiget

sig med coworking-steder drevet af offentlige myndigheder eller i offentlig-private

partnerskaber. Der gives heller ikke kvalificerede bud på hverken den globale, regionale

eller nationale fordeling mellem kommercielle, græsrodsbaserede og offentlige

coworking-steder.

3.4.5 E

T A BL E RI N GS P RO CE S S E N

Coworking er stadig et relativt nyt fænomen og

–

med undtagelse af de kommercielle

kæder

–

er der fortsat tale om, at de involverede aktører må prøve sig frem, når de beslutter

sig til at etablere et coworking-sted. Det er derfor værd at rette fokus direkte mod

etableringsprocessen i et græsrodsbaseret coworking-sted. Det har Rus & Orel (2015)

gjort i et autoetnografisk studie, hvor de har fulgt og deltaget i etableringsprocessen ved

Creative Centre Poligon i Ljubljana. Studiet viser, hvordan aktørerne forud for den

egentlige etablering gennemgik tre indledende faser, som i dette tilfælde udgjorde

nødvendige forudsætninger for den endelige realisering af projektet. Alle fire

etableringsfaser er på baggrund af Rus & Orel's redegørelse opsummeret i tabel 3.3.

Forløbet blev indledt med en erfarings- og kontaktfase, hvor aktørerne indhentede

informationer om eksisterende coworking-praksis andre steder i Europa og indbyrdes

diskuterede både denne information og deres egne personlige erfaringer med coworking.

Det resulterede i en beslutning om at starte med opbygningen af et fællesskab af

potentielle brugere, som siden kunne udgøre en kernegruppe for coworking-stedet. Denne

beslutning var delvist foranlediget af, at initiativgruppen ikke havde adgang til de

ressourcer, der ville være nødvendige for at kunne realisere coworking-stedet med det

samme.

Anden fase indledtes derfor med, at initiativtagerne identificerede en pulje af potentielle

brugere i lokalområdet. De potentielle brugere som viste interesse for at deltage blev

derefter inviteret til at deltage i ugentlige coworking-sessioner, hvor de lærte hinanden at

kende og fik førstehåndserfaringer med arbejdsformen. Sessionerne foregik i et lokalt

kulturcenter, som stillede deres lobby gratis til rådighed. I løbet af denne fase stiftede

initiativtagerne Slovenia Coworking som non-profit organisation, der kunne anvendes til

formelt at tage kontakt til myndigheder og virksomheder med henblik på økonomisk

støtte og adgang til lokaler. Samtidig begyndte deltagerne i de ugentlige sessioner at

efterspørge permanente faciliteter.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

Den tredje fase bestod af

ground testing,

hvor initiativtagerne allierede sig med en gruppe

industrielle og visuelle designere, der organiserede forskellige

pop-up spaces

i Ljubljana.

Coworking-projektet blev integreret i dette bredere funderede projekt, og det blev på den

måde muligt at erstatte de ugentlige sessioner med et to måneders forsøgsprojekt, hvor

gruppen af potentielle coworkere havde daglig adgang til pop-up lokalerne. Det betød

samtidig, at der blev åbnet op for, at andre interesserede også kunne slutte sig til

coworkerne. I løbet af perioden skete der for det første det, at coworking-initiativet for

det første blev integreret i et bredere kreativt miljø i lokalområdet. For det andet begyndte

et større antal freelancere at benytte pop-up lokalerne dagligt, så arbejdsfællesskabet

efterhånden blev udvidet til den kritiske masse, som skulle til for at gå videre med

etableringen af et permanent coworking-sted. Forsøget tiltrak sig også en del opmærksom

fra den lokale offentlighed og var med til at få projektet til at fremstå i et positivt lys

blandt offentlige myndigheder og det lokale erhvervsliv.

Tabel 3.3: Etableringsprocessen for Creative Centre Poligon (Rus & Orel, 2015: 1028ff).

Etableringsfase

Beskrivelse

•

Fællesskabsopbygning

(ca 6 måneder)

Etablering af kontakt mellem relevante aktører.

Indhentning af information om coworking-praksis i det øvrige

Europa.

Diskussion af egne erfaringer med coworking.

Beslutning om tålmodig opstartsfase med langsom udvikling af

interesse blandt de potentielle brugere.

Identificering af potentielle brugere.

Opbygning af relationer mellem en kernegruppe af potentielle

brugere i lokalområdet.

Organisering af ugentlige coworking-sessioner for den potentielle

brugergruppe i et lokalt kulturcenter, der tilbød gratis lokaler til

formålet.

Organisering af et to-måneders forsøgsprojekt i midlertidige lokaler

med workshops og andre arrangementer, hvor alle interesserede

kunne deltage.

Indretning af

pop-up spaces

i de midlertidige lokaler, hvor gæster frit

kunne sætte sig og arbejde.

Et større antal freelancere begyndte i denne periode at benytte

lokalerne som daglig arbejdsplads.

Identificering af egnede lokaler til et permanent coworking-sted.

Mobilisering af brugerfællesskabet (som blev opbygget gennem de

tidligere faser) til ombygning og indretning af de valgte lokaler.

Erfarings- og

kontaktfase

(ca 6 måneder)

•

'Ground testing'

(ca 3 måneder)

•

Samskabelse af et

coworking-sted

(ca 9 måneder)

•

På denne baggrund var der basis for at gå videre med den sidste fase, hvor initiativtagerne

identificerede og sikrede permanent adgang til egnede lokaler i form af en gammel

tobaksfabrik. Det opbyggede fællesskab af coworkere blev derefter mobiliseret til i

fællesskab at ombygge og indrette lokalerne. Som et sidste skridt i etableringen blev

organisationen Slovenia Coworking overgivet til brugergruppen, som gav coworking-

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

stedet sit endelige navn

–

Creative Centre Poligon

–

og vedtog et manifest for stedets

formål og drift.

3.5 C

OWORKING

3.5.1 I

N D L E D N I N G

I LANDDISTR IKTER

Når coworking-fænomenet som tidligere nævnt er opstået og udviklet i nogle af verdens

største byer, så er det primært fordi det netop er her, at de strukturelle forandringer af

arbejdsmarkedet og arbejdslivet har været mest markante. Det var derfor også her, at

kreative vidensarbejdere i mest udtalt grad blev konfronteret med de dagligdags

konsekvenser af omstruktureringerne. Det foranledigede dem til at eksperimentere med

alternative former for arbejdslivsorganisering. Af samme grund er der også meget der

tyder på, at den efterfølgende udbredelse af fænomenet først og fremmest har fundet sted

i de største byer. Der findes dog ikke præcise opgørelser over urbaniseringsgraden af

coworking-stedernes lokalisering, som endegyldigt kan bekræfte dette. Men både ud fra

den eksisterende litteratur og de tilgængelige statistiske opgørelser, er det alligevel

tydeligt, at coworking hidtil har været et fænomen, der først og fremmest har vundet

udbredelse i de urbane centre. Det afspejles i den eksisterende forskningslitteratur, som

kun i meget begrænset omfang har beskæftiget sig med coworking i mindre byer og i

landdistrikter.

Det betyder imidlertid ikke, at coworking er irrelevant i en landdistriktssammenhæng.

For det første vidner den eksisterende akademiske litteratur om, at der simpelthen ikke

har været sat fokus på coworking uden for de største byer. Det betyder, at vi reelt set ikke

ved ret meget om hverken omfanget eller arten af den coworking-relaterede praksis, der

måtte være at finde i landdistrikterne. For det andet giver andre grene af litteraturen et

fingerpeg om, at beslægtede afarter af alternative arbejdspladser med dertilhørende

praksis faktisk er opstået uafhængigt af coworking-fænomenet og i nogle tilfælde på

baggrund af en udviklingshistorie, der rækker længere tilbage end det er tilfældet for

coworking (se fx Moriset, 2010). Især viden om udviklingen af forskellige former for

fjernarbejderhuse (såkaldt

teleworking)

har i den sammenhæng et hidtil uudnyttet

potentiale for at bidrage til den bredere diskussion om coworking. For det tredje er der i

dag ikke den samme skarpe opdeling mellem byernes og landdistrikternes arbejdsmarked

og arbejdsliv, som det tidligere har været tilfældet. Det betyder, at de omstruktureringer

af arbejdsmarked og arbejdsliv, der præger storbyerne også i høj grad spiller en rolle for

den del af arbejdsstyrken, der enten er bosat eller beskæftiget i landdistrikterne.

Coworking kan altså også her være et relevant redskab i udviklingen af tidssvarende

arbejdspladser, uagtet om fænomenet i dag både er mindre udbredt og mere sporadisk

beskrevet end i de store byer.

3.5.2 E

K S I S TE RE N D E

VI D E N O M R U R AL C O W O RK I N G

I 2011 anvendte Deskmag data fra

The Global Coworking Survey

til en analyse af

forskellene mellem coworking i større og mindre byer. De skelnede mellem byer med

under og over 100.000 indbyggere, og analysen giver derfor ikke en direkte indikation på

forskellene mellem landdistrikts- og bybaserede coworking-steder. Dette til trods er

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

resultaterne

–

i mangel af bedre

–

værd at have for øje. 15 % af alle coworking-steder var

i 2011 lokaliseret i mindre byer. Imens kapacitetsudnyttelsen var nogenlunde den samme

som i de store byer (henholdsvis 44 og 48 %), så adskilte coworkerne i de små byer sig

ved, at kun 25 % benyttede coworking-stedet på daglig basis imod 50 % i de store byer.

Det tyder på, at coworkere i mindre byer anvender coworking-faciliteterne på en mere

fleksibel måde, evt. i kombination med hjemmearbejde eller pendling til en

fjernereliggende arbejdsplads. Det understreges af, at en lavere procentdel (33 imod 42

%) lejer en fast kontorplads på coworking-stedet (Foertsch, 2011b). Ellers findes de

væsentligste forskelle i coworkernes præferencer:

Those in small towns report that they are more fulfilled by the interaction and

teamwork provided within a coworking space, compared to their big city cousins.

They are more interested in meeting both experts within and outside their own

profession, and less interested in meeting potential customers for their businesses

within the coworking space. (Foertsch, 2011b).

Det internationale coworking-miljø giver desuden selv et fingerpeg om, at der også i

landdistrikterne er noget i gære. På

The Coworking Wiki

–

en informationsportal for

nuværende og potentielle operatører af coworking-steder

–

blev der i 2011 oprettet et

segment særligt tilegnet 'rural

coworking spaces'

. Det indeholder henvisninger til

eksisterende viden, medieomtaler, blogs, og en liste med links til landdistriktsbaserede

coworking-steder. Denne liste indeholder 18 coworking-relaterede foretagender fordelt

på syv lande, hvoraf de 12 er beliggende i USA, hvor portalen også er etableret. Brug og

opdatering har været sporadisk og de seneste tilføjelser er foretaget i 2014. Siden kan

således ikke anvendes som et retvisende vidnesbyrd om coworkings nuværende

udbredelse i landdistrikterne. Til gengæld giver den et indblik i konkrete eksempler på,

hvordan landdistriktsbaseret coworking er blevet forsøgt implementeret. Også i regi af

Deskmag er coworking-fænomenets potentielle udbredelse i landdistrikterne på

dagsordenen. Van den Broek (2013) spekulerer således

–

på baggrund af eksempler fra

Frankrig

–

i om rurale coworking-steder kan blive drivere i udflytning fra de større byer.

Ét af de mest markante initiativer til dato er Devon Work Hubs, som består af et netværk

med 10 forskellige coworking-steder (her kaldet

work hubs),

hovedsageligt lokaliseret i

regionens landdistrikter og mindre byer. Deres selvbeskrivelse er en god illustration af

det nære slægtskab mellem coworking i storbyer og landdistrikter:

In Devon it is estimated that there are 85.000 home-based workers, many of whom

would love to have the flexibility of shared office space to help combat the feeling

of isolation, along with the business support and collaborative energy that a work

hub creates. (Devon Work Hubs, 2016)

Initiativet er drevet af Devon County Council, som undervejs har leveret økonomisk støtte

til etableringen af de enkelte coworking-steder. I 2016 er der bevilget midler til at støtte

op til fem nye work hubs i området med op til 170.000 kr hver. Initiativets website

fungerer desuden som portal for de enkelte hubs og leverer information for både

operatører, brugere og udenforstående. Som grundlag for udviklingen er der tilvejebragt

forskning om potentialet for work hubs i Devon's enkelte byer (Transform Research,

2011), samt guidelines for byggeri, indretning og etablering af stederne (RedC, 2011;

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

Dwelly et al, 2010). Disse vidensressourcer kan med fordel anvendes som udgangspunkt

for lignende landdistriktsbaserede coworking-initiativer andre steder, herunder i

Danmark. Rapporten om det lokale potentiale for etablering kan således fungere som

skabelon for lignende undersøgelser, imens mange af betragtningerne i de to øvrige

rapporter kan anvendes mere direkte. De fokuserer således ikke snævert på Devon, men

forsøger at etablere et bredere vidensgrundlag, som også involverer en række britiske

case-studier.

Landdistriktsbaseret coworking er desuden behandlet i en finsk undersøgelse, der blev

gennemført med henblik på en vurdering af forudsætningerne for etablering af rurale

coworking-steder i det sydvestlige Finland (Heikkilä, 2012). I dette område har lokale

aktører i mange år vist interesse for at facilitere fjernarbejde, men Heikkilä (2012: 80)

konkluderer, at der i stedet kan være ræson i at rette fokus imod coworking:

”In addition

to the benefits of teleworking, rural coworking supports [the] local economy by enabling

collaboration, subcontracting, joint ventures, and

other forms of shared activities.”

Undersøgelsen var baseret på et litteraturstudie samt feltarbejde i England og Finland og

resulterede i en række anbefalinger, som er gengivet i uddrag i tabel 3.4.

De forudsætninger, som er opsummeret i tabel 3.3 er møntet specifikt på det sydvestlige

Finland. Denne kontekst er dog så tilpas sammenlignelig med danske landdistrikter, at

anbefalingerne også her er værd at have in mente. Det gennemgående lærestykke fra den

finske undersøgelse synes at være, at etableringen af velfungerende coworking-steder i

landdistrikterne i første instans afhænger af om det lykkes at opbygge et stærkt

brugerfællesskab af engagerede coworkere. Dette harmonerer med Rus & Orel's (2015)

betragtninger fra Slovenien, som er præsenteret i afsnit 3.4.5.

De seks første anbefalinger i tabel 3.4 kredser på hver deres måde om denne udfordring.

Opbygningen af et brugerfællesskab (community) går ifølge Heikkilä forud for den

materielle etablering af coworking-stedet og han lægger stor vægt på, at planlægning og

design primært varetages af denne brugergruppe. I modsætning til de store byer er

tilstedeværelsen af en kritisk masse af potentielle brugere en særlig udfordring i de mere

tyndt befolkede landdistrikter. Det betyder, at der enten er behov for bred branchemæssig

inklusion eller identificering af brancher, som er særligt godt repræsenteret blandt

lokalområdets freelancere og mikroiværksættere. Når coworking-stedet er etableret

understreger han igen, at den sociale interaktion i brugerfællesskabet er den primære

succesfaktor. Den bør derfor understøttes på alle tænkelige måder, fx ved at tilknytte en

værtsfunktion. Denne kan ifølge Heikkilä også spille en væsentlig rolle i forbindelse med

coworking-steder, hvor mange forskelligartede aktører er involverede.

Tabel 3.4: 10 anbefalinger til etablering af rurale coworking-steder (Heikkilä, 2012: 76ff)

Any venture to start a rural coworking space in Southwest Finland should

Relationsopbygning

begin by building up a community of people.

Planlægning og design

Planning and designing a coworking space should be done together in a

group of engaged workers in order to prevent potential conflicts in the

future.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

Værtsfunktion

Social interaktion

Opstartsfasen

Specialisering

If a rural coworking space will be owned or operated by many actors, the

importance of a host increases.

Social interaction is the main reason why people are interested in rural

coworking and therefore it should be supported in every way.

Coworking is such a new phenomenon in Finland that it requires plenty of

time to promote it to potential rural coworkers.

A rural coworking space should respond to the needs of all the potential

rural coworkers (…). [S]egmentation does not seem possible in any areas

with low population density (…).

Location of a coworking space is highly important in rural surroundings, as

it should be easy to get there and it should be close to other services (…).

There is no need to take a severe financial risk when establishing a

coworking space, as it is usually low in overhead and cooperation with

other actors in the area helps to save costs and manage risks.

Fast and reliable internet connection is crucial to any coworking space.

Rural coworking spaces in Southwest Finland are ready to operate in a

sustainable way if it is made easy for them and if it is expected of them

(…).

Lokalisering

Finansiering

Digital infrastruktur

Bæredygtighed

De øvrige fire anbefalinger handler alle om materielle aspekter i forbindelse med

etablering og drift af et landdistriktsbaseret coworking-sted. Betydningen af digital

infrastruktur i form af hurtigt internet er ikke overraskende i betragtning af, at coworking

primært praktiseres af vidensarbejdere og lignende. Den mest praktiske og økonomiske

løsning vil typisk være at placere coworking-stedet på en lokalitet, hvor den digitale

infrastruktur allerede er til stede i tilstrækkelig grad. Dette vil typisk harmonere med

behovet for en lokalisering, der er let tilgængelig for potentielle brugere. Samtidig øges

synligheden i lokalsamfundet og det bliver mere realistisk at udvikle coworking-stedet

som bredere funderet mødested for lokale beboere.

3.5.3 F

J E RN AR BE J D E

O G TE L E CE N T RE

Begrebet fjernarbejde (eller

teleworking)

har i mange år været genstand for både

eksperimenter og debat i en landdistriktspolitisk og forskningsmæssig sammenhæng. Det

er, især i praksis, beslægtet med coworking, men er opstået på baggrund af andre

samfundsmæssige forudsætninger. Interessen for fjernarbejde og dertil indrettede huse er

steget i takt med, at den teknologiske udvikling har gjort det muligt at afkoble flere og

flere arbejdsfunktioner fra kravet om geografisk nærhed. Blandt landdistrikternes aktører

er dette blevet modtaget som en ny mulighed for at fastholde og tiltrække både

arbejdspladser og borgere.

De såkaldte telecentre eller

telecottages

blev etableret i relativt stort omfang i slutningen

af 1980erne og starten af 1990erne som teknologiske adgangspunkter i fjerntliggende

egne for at sikre, at disse områder også kunne drage nytte af den teknologiske udvikling,

der prægede de større byer. Mange steder drejede det sig tillige om at gøre befolkningen

klar til anvendelse af de nye kommunikationsteknologier gennem undervisning og

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

førstehåndserfaringer med IT (Moriset, 2011). Der var i 1990erne en udbredt tro på, at de

teknologiske landvindinger hurtigt ville minimere betydningen af geografisk afstand og

dermed bane vejen for en rural renæssance, hvor økonomisk udvikling i langt mindre grad

ville være koncentreret i de store byer (se fx Frances Cairncross indflydelsesrige

The

Death of Distance

fra 1997). Disse forudsigelser har siden vist at være stærkt overdrevne,

men det ændrer ikke på, at den fortsat hastige teknologiudvikling skaber potentiale for

nye aktiviteter i landdistrikterne. Især i EU-regi har der kontinuerligt været sat politisk

fokus på fjernarbejde siden midten af 1990erne (Baltina, 2012). Den første bølge af

fjernarbejde er grundigt beskrevet og analyseret af Clark (2000).

Den første bølge af telecentre blev hurtigt overhalet indenom af netop den teknologiske

udvikling, der havde været baggrunden for deres etablering. Internettets udbredelse i

private hjem gjorde de teknologiske adgangspunkter overflødige, fordi de fleste

efterhånden havde tilsvarende eller bedre faciliteter til rådighed i deres eget hjem eller

virksomhed, selv i de mest perifere områder. Telecentrenes genkomst i form af

fjernarbejderhuse i løbet af det nye årtusindes første årti skete både på baggrund af de

forandrede arbejdsmarkedsvilkår, der allerede er behandlet i forhold til coworking-steder

i byerne og de nye teknologiske muligheder, der er forbundet med Web 2.0 (og siden 3.0).

Udsigten til at kunne drive virksomhed fra fjerntliggende områder er blevet en mere

realistisk mulighed og derfor har der været grobund for, at de samme grupperinger af

iværksættere og freelancere, der startede coworking-bølgen i byerne også etablerer sig i

landdistrikter. Her opleves ensomheden i at drive virksomhed hjemmefra imidlertid i

endnu mere udtalt grad end i byerne, og behovet for samlingspunkter i det daglige

arbejdsliv er derfor mindst ligeså presserende her.

Især Frankrig har været i førersædet hvad angår etableringen af fjernarbejderhuse. Den

urbane struktur i Frankrig er yderst polariseret med et lille antal metropoler, hvor

størstedelen af de økonomiske aktiviteter og dermed også de fleste arbejdspladser er

lokaliseret. De mere perifere, rurale områder, fx i Massif Central, har haft det

overordentlig svært efterhånden som den økonomiske udvikling er blevet yderligere

centraliseret i Paris og de øvrige storbyer. Land-by forskellene har på denne måde været

langt mere udprægede end i Danmark. De offentlige myndigheder, har følgelig også i

mere udtalt grad været konfronteret med behovet for at skabe og fastholde arbejdspladser,

og sikre et acceptabelt serviceniveau, især i de mest perifere landdistrikter. Etableringen

af fjernarbejderhuse i kombination med decentrale borgerservice-faciliteter har været et

af de mest markante tiltag.

Moriset (2011) har beskæftiget sig indgående med denne opblomstring af

fjernarbejderhuse i de franske landdistrikter. Han citerer blandt andet den statslige

organisation DIACTs

definition af telecentre:

A telecenter is a working space hosting salaried and self-employed teleworkers. It

comprises at least a private office space available for rent by the day, the week, or

DIACT (Délégation

Interministérielle à l'aménagement et à la compétitivité des territoires

) er det

statslige organ, der har varetaget udbredelsen af telecentre i Frankrig. Det har siden skiftet navn til CGET

(Commisariat

Général à L'Égalité des Territoires).

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

the month, shared equipments (computer, fax, photocopier, and broadband access)

and services (…)

A telecenter may be located in a multipurpose facility, such as an

incubator, a community service house, a public telecottage (…) It may be used

permanently or occasionally by salaried teleworkers from a remote company, by

nomadic workers, and by self-employed, home teleworkers who endeavor to lessen

isolation. (DIACT (2006) oversat fra fransk af Moriset (2011: 259)).

Beskrivelsen stemmer i store træk overens med de definitioner og beskrivelser, som er i

cirkulation blandt coworkerne, og de franske telecentre kan på den baggrund opfattes som

et ruralt modstykke til storbyernes coworking-steder. Forskellen ligger primært i, at de

franske initiativer som udgangspunkt har haft fokus på lønarbejdere i større

virksomheder, hvis funktioner kunne udflyttes til landdistrikterne og baseres i

fjernarbejderhusene. Derudover er der den markante forskel, at de franske telecentre både

er offentligt finansieret og drevet, hvorimod størstedelen af de bybaserede coworking-

steder er etableret på privat initiativ af enten græsrødder eller virksomheder. Også i det

æstetiske udtryk er der klare ligheder som illustreret i dette kapitels indledende

illustration.

Også i Danmark er fjernarbejde blevet et tema i landdistriktsudviklingen. Region

Nordjylland var således lead partner i et interreg-projekt (MICROPOL), som fra 2012 til

2014 indsamlede erfaringer og viden fra 10 forskellige EU-landes forsøg med

fjernarbejderhuse i perifere områder. I projektet blev disse samlet under betegnelsen

Smart Work Centres (SWC), men ligesom det var tilfældet i det franske eksempel er

definitionen relativt bred med både paralleller og direkte reference til coworking-

begrebet:

SWCs can be defined as business spaces that help knowledge based workers to have

a flexible base, allowing for interaction and collaboration with others and providing

high level information and communications technology (ICT) infrastructure and

capabilities, such as high speed broadband networks. SWCs also operate in a very

flexible way, with opportunities for short term and shared use and provide a variety

of working spaces ranging from flexible desk, office and meeting spaces to shared

facilities and informal social spaces.

(…) By providing an environment to facilitate

both on and offline collaboration between enterprises and entrepreneurs through

'coworking', SWCs are not simply physical spaces and should be understood as

'human spaces' which facilitate collaboration between individuals and

organisations. (Micropol, 2015: i)

Interreg-projektets publikationer udgør således en værdifuld vidensressource i forhold til

udvikling af landdistriktsbaserede coworking-steder. Projektet skulle dels klarlægge om

der var ræson i at investere i udviklingen af SWCer og dels udfolde hvad der skulle til for

at denne udvikling kunne faciliteres succesfuldt. Det første spørgsmål blev besvaret

gennem grundige evalueringer af en række SWCers socio-økonomiske effekter i

lokalsamfundet, imens det andet primært blev behandlet gennem en række dybdegående

case-studier. Projektet mundede ud i 10 politiske anbefalinger. De første tre var rettet

imod generelle forbedringer af landdistrikternes digitale infrastruktur og kompetencer,

imens den fjerde anbefaling var knyttet til landdistrikternes (ofte utilstrækkelige) evner

til at samarbejde på tværs, igen set i et mere generelt perspektiv. I forhold til udviklingen

af coworking-steder (fortsat under betegnelsen SWC) anbefalede projektet (1) udnyttelse

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

af tiloversblevne eller underudnyttede bygninger og faciliteter; (2) facilitering af SWCer

gennem strukturelle rammer, promovering, samarbejde med vidensinstitutioner, og

bredere fremme af iværksætteri; (3) anvendelse af offentlig-private partnerskaber som

rammer for den lokale/regionale udviklingsstrategiske indsats; (4) mobilisering af lokale

græsrødder som engagerede drivere (med Klitmøller som best practice eksempel); og (5)

involvering af den yngre del af befolkningen med henblik på fastholdelse og

tilbageflytning (Baracsi et al, 2015).

3.6 O

PSAMLING

De vigtigste europæiske eksempler på landdistriktsbaseret coworking er opsummeret i

tabel 3.4 med henvisning til supplerende vidensressourcer. Oversigten omfatter et bredt

udsnit af alternative arbejdssteder, hvis erfaringer er vurderet relevante i den aktuelle

sammenhæng. Selvom rural coworking ikke er velbeskrevet i litteraturen så vidner denne

oversigt om, at der forskellige steder i Europa er relativ stor aktivitet på dette område.

Sammen med nedenstående nøglepunkter udgør denne oversigt opsamlingen på

rapportens gennemgang af den eksisterende viden om landdistriktsbaseret coworking.

Herunder opsummeres de vigtigste indsigter, der kan uddrages af ovenstående

litteraturstudie. Indsigterne ledsages af deres væsentligste udviklingsstrategiske

implikationer:

•

Coworking er en relativt flydende betegnelse, der i praksis dækker over en

række forskellige variationer over det samme tema.

Der er derfor i høj grad

plads til

–

og behov for

–

at begrebet konceptualiseres og udvikles lokalt med

fokus på, hvordan det kan matche lokale behov og spille sammen med de særlige

forhold og den udviklingsdynamik, som i forvejen præger lokalsamfundet. Mere

overordnet er der behov for at tage højde for de mere generelle forskelle, der gør

sig gældende mellem land og by, således at de bybaserede coworking-former ikke

blot kopieres i landdistrikterne, men gentænkes i forhold til de konkrete

forudsætninger og behov, som her gør sig gældende. Dertil kommer de enkelte

landdistrikters lokale forudsætninger, som både kan udgøre særlige muligheder,

som kan udnyttes og særlige udfordringer, der skal overkommes.

Etablering af sociale rammer

–

herunder fællesskabsopbygning og læring

–

er mindst ligeså vigtigt som etablering af fysiske rammer.

Denne indsigt har

stor betydning i en udviklingsstrategisk sammenhæng, fordi det antyder, at

etableringen af fysiske rammer ikke nødvendigvis er den bedste strategi i lokale

kontekster, hvor den nødvendige forudgående fællesskabsopbygning endnu ikke

har fundet sted. Både den generelle coworking-litteratur og den mere

landdistrikts-specifikke antyder, at det blot vil føre til spildte investeringer i

'tomme huse', som måske aldrig kommer til at fungere efter hensigten.

Værts- og matchmaking-funktionen spiller en afgørende rolle i

bestræbelserne på at forløse coworking-stedets potentiale.

Coworking

indebærer mere end blot deling af kontorfaciliteter, men den frugtbare interaktion

•

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

mellem brugerne kan ikke forventes at finde sted uden en aktiv indsats for at

fremme den. Det gælder især i tilfælde, hvor arbejdsfællesskabet fortsat er

skrøbeligt og hvor den branchemæssige diversitet er stor. Her er der i særlig grad

behov for en vært, der faciliterer interaktionen og sørger for at give brugerne

optimale muligheder for at trække på hverandres viden og netværk. Offentlig

støtte til (landdistriktsbaserede) coworking-steder kan med fordel rettes mod

finansiering af en værtsfunktion.

•

Offentlig støtte og involvering spiller en større rolle i landdistriktsbaseret end

i storbybaseret coworking.

Især det franske eksempel med telecentre vidner om,

at etablering og udvikling af landdistriktsbaserede coworking-steder med fordel

kan kombineres med initiativer, der både sikrer et bedre service-niveau gennem

offentlig tilstedeværelse i de små lokalsamfund og skabelsen af multifunktionelle

mødesteder. Implementeringen af et coworking-element i sådanne huse bør dog

stadig ske under hensyntagen til ovenstående punkter. I en bredere politisk

sammenhæng, giver den kritiske debat om coworking som element i

deleøkonomien, anledning til at overveje hvilke interesser offentlige myndigheder

ønsker at varetage og værne om, ved at involvere sig i udviklingen af coworking-

steder. Uanset politisk ståsted kan der argumenteres for en sådan involvering, men

kriterierne for hvilke former for coworking-steder man ønsker at støtte kan variere

væsentligt.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

__________________________________________________________________________________________________________________________

Tabel 3.4: Eksempler på coworking-relaterede projekter i europæiske landdistrikter. Hjemmesiderne er i nogle tilfælde kun delvist tilgængelige

på engelsk.

Land

Projekt

Beskrivelse

Læringspotentiale

Vidensressourcer

Storbritannien Devon Work

Hubs

Netværk af 10

work hubs

med adgang til

etableringsstøtte gennem Devon County Council.

Projektet har desuden tilvejebragt vidensressourcer

for potentielle operatører af nye work hubs. Etableret

i 2010.

Projektet er eksemplarisk i forhold Dwelly et al (2010); Transform Research

til lokale og regionale offentlige

(2011);

aktørers rolle i udviklingen af rural

https://www.devonworkhubs.co.uk/

coworking.

Cowie et al (2013);

http://www.ruralconnect.biz/

Storbritannien Rural Connect Netværk af 36

enterprise hubs

i det nordøstlige

Bredt inkluderende projekt, der

England i regi af North East Rural Growth Network. viser hvordan samarbejde med

Projektet formidler adgang til etableringsstøtte

vidensinstitutioner kan håndteres.

gennem SEIF (Strategic Economic Infrastructure

Fund) og samarbejder med Centre for Rural Economy

(Newcastle University). Etableret i 2014.

Frankrig

é

centres et Nationalt program for etablering af telecentre som

é

activite

multifunktionelle huse med borgerservice- og

fjernarbejdsfaciliteter. Programmet administeres af et

tværministerielt organ (CGET). Der er i alt 78

telecentre i 15 forskellige regioner. Etableret i 2005.

Smart Work

Association

Græsrodsbaseret netværk af 27

smart work centres

fortrinsvist i estiske landdistrikter. Foreningen

tilbyder kurser til lokale græsrødder og centrene

fokuserer primært på at skabe beskæftigelse for

udsatte sociale grupper.

Giver indblik i 10 års erfaringer

Moriset (2011);

http://www.cget.gouv.fr/

med et statsligt initiativ på

nationalt plan. Telecentret i Murat

er eksemplarisk i forhold til

multifunktionalitet.

Repræsenterer en alternativ retning Adamsone et al (2013);

med fokus på udsatte grupper i

http://www.smartwork.ee/en/

stedet for højtuddannede

vidensarbejdere.

Gáspár et al (2013)

Estland

Ungarn

Hungarian

Telecottage

Association

Micropol

Netværk af multifunktionelle

telecottages

i ungarske Ikke decideret coworking, men to

landsbyer med mindre end 5000 indbyggere.

årtiers erfaringer med

Bevægelsen startede i 1994 og der er i dag mere end græsrodsbaserede telecottages

500 telecottages.

Interreg IVC projekt, som fra 2012-2014 indsamlede Det mest omfattende forsøg på at

viden og erfaringer med smart work i 10 forskellige samle den europæiske viden på

EU-lande. Region Nordjylland var lead partner.

området.

Micropol (2015);

http://www.micropol-

interreg.eu

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

4 E

RFARINGER FRA

: C

OWORK

LITMØLLER

4.1 I

NDLEDNING

De næste to kapitler omhandler danske erfaringer med landdistriktsbaseret coworking i

henholdsvis Klitmøller i Thy og Nexø på Bornholm. Førstnævnte er centreret omkring

Cowork Klitmøller, som også er ophav til konceptet matchmakingzoner. I afsnit 4.2

redegøres der for etableringen af coworking-stedet, imens der i afsnit 4.3 fokuseres på

stedets koncept og organisering, brugere og dagligdag, samt fremtidsplaner. Opsamlingen

i afsnit 4.4 er bygget op omkring de nøglepunkter, som blev identificeret gennem

litteraturstudiet og som er opsummeret i afsnit 3.5.

4.2 F

UFORMELT KONTORFÆ LLESSKAB TIL

T AN K E R O G E K S PE RI M E N T E R

OWORK

LITMØLLER

4.2.1 T

I D L I GE

Etableringen af det nuværende coworking-sted under navnet Cowork Klitmøller er den

foreløbige kulmination på et længere forløb med coworking-relaterede aktiviteter, som

strækker sig tilbage til 2007. Etablerings- og udviklingsforløbet er desuden knyttet til den

længere historik, der siden 1980erne har gjort landsbyen Klitmøller til centrum for surfer-

klyngen Cold Hawaii. Denne historik er beskrevet og analyseret mere udførligt i en

tidligere CLF-rapport (se Fisker, 2016). Forbindelsen til surfereventyret fremgår blandt

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

andet af Cowork Klitmøllers selvbeskrivelse i LAG-rapporten

Matchmakingzone

Klitmøller

Projektet skal ses som ét element i formentlig en bred vifte af tiltag, som skal gøre

det nemmere at opholde sig i et (yder)område med bestemte mestendels naturskabte

karakteristika, som gør det særligt attraktivt for folk med specielle interesser.

(Klitgaard & Johnsen, 2014: 7).

De første forsøg med coworking i Klitmøller blev gennemført i efteråret 2007, hvor to

iværksættere med tilknytning til områdets surfer-miljø begyndte at anvende den enes

private hjem som fælles arbejdssted. I løbet af nogle måneder sluttede yderligere fire

hjemmearbejdere fra lokalområdet sig til, og i 2008 blev det lille arbejdsfællesskab flyttet

fra det private hjem på Ørhagevej (Klitmøllers hovedgade) til landsbyens gamle

missionshus på Vestermøllevej, som kom til at huse otte iværksættere og freelancere.

Projektet havde til at starte med ikke noget navn og der var ikke noget bagvedliggende

koncept eller en vision for arbejdsfællesskabet. Det var en praksis, der opstod gennem en

gensidig erkendelse af, at dagligdagen som kombineret freelancer og selvstændig

erhvervsdrivende bliver mere tilfredsstillende og mindre ensom, hvis man har nogen at

dele den med. Først i løbet af 2008 stødte initiativtagerne på begrebet coworking, der

fremstod som en god beskrivelse af deres egen praksis. De nævner selv Citizen Space,

Parisoma og Nextspace i San Francisco som de første konkrete eksempler.

4.2.2 M

E L L E M S PI L

I M I S S I O N S H US E T

For nogle af brugerne gav ’opdagelsen’ af coworking-begrebet

mod på mere, fordi det

gik op for dem, at det ikke blot handlede om at arbejde samme sted

–

som i et

konventionelt kontorfællesskab

–

men om at opbygge og vedligeholde et fællesskab og

arbejde sammen som kollegaer på en arbejdsplads. Det førte i sidste ende til en

opsplitning af projektet, fordi andre brugere var mere interesserede i et konventionelt

kontorfællesskab. Denne gruppe ville gerne dele faciliteter, men var ikke interesserede i

at arbejde målrettet for at skabe et tættere knyttet fællesskab:

Og af det opstod også denne her idé om

–

eller lyst til

–

at dykke dybere ned i

fænomenet. Men det var så ikke noget jeg fandt hos de øvrige medlemmer af det

[kontorfællesskab] vi sad i indledningsvist. (...) De var egentlig bare interesserede i

at passe deres virksomhed og så mødes under det samme tag og det var fint nok for

dem. Og det gjorde egentlig også, at jeg lagde det på hylden i nogle år. (Rasmus

Johnsen, Interview, 22.02.2016).

Coworking-idéen kom derefter til at ligge i dvale i nogle år. I mellemtiden kørte

kontorfællesskabet i missionshuset videre som hidtil og selvom der ikke var tale om

decideret coworking, så blev der fortsat opsamlet værdifulde erfaringer om de sociale

dynamikker, der gør sig gældende når en flok kreative vidensarbejdere deler et hus alt

imens de hver især forfølger deres egne projekter. Kontorfællesskabet tiltrak sig også

undervejs interesse fra omverdenen, hvilket blandt andet materialiserede sig i et

ministerbesøg i januar 2012, da daværende minister for By, Bolig og Landdistrikter

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

Carsten Hansen lagde vejen forbi Klitmøller (Klitgaard & Johnsen, 2014). Relativt kort

tid efter opstod en mulighed for at genoptage tankerne om et egentligt coworking-sted:

Og så opstod der så (...) en situation, hvor der var en god ven af os, som er

akademiker og flyttede herop sammen med sin kæreste, og som bare ikke kunne få

et job. (...) For ligesom at få hende i gang, så lavede vi en stilling i regi af min

virksomhed, hvor vi på den ene side søgte nogle penge hos LAG og på den anden

side fik et løntilskud. Og så kunne vi have hende ansat i (...) syv måneder tror jeg

det endte med. Hvor hun så... hvor idéen var, at hun skulle arbejde med at folde hele

det her koncept ud. Selvfølgelig i samarbejde med hende, men det var primært

hendes formål. Og det arbejdede hun med i den periode, og det var ligesom det der

satte... altså for alvor satte gang i det igen. (Rasmus Johnsen, Interview,

22.02.2016).

4.2.3 K

O N CE P T UD VI K L I N G

O G S A M A R BE J D E M E D

E AL D AN I A

Projektets genfødsel adskilte sig markant fra de indledende forsøg ved at tage

udgangspunkt i en konceptudvikling, som både kunne trække på erfaringerne fra de

mellemliggende år og på den internationale viden om coworking. Dermed blev der skabt

et konceptuelt grundlag

–

kaldet matchmakingzonen

–

der efterfølgende kunne fungere

som skitse og rettesnor for iværksættelsen af et egentligt coworking-sted. Startskuddet til

den fysiske etablering af stedet blev Realdania-projektet Stedet Tæller, som gav mulighed

for at ansøge om økonomiske midler til etableringen. I begyndelsen af 2014 kom

matchmakingzonen igennem første nåleøje i fondens ansøgningsproces, og i august

samme år blev den endelige ansøgning indsendt. Den resulterede i, at Realdania i oktober

bevilgede i omegnen af fem millioner kr. på betingelse af, at projektets øvrige finansiering

kom i hus.

Et springende punkt i denne fase af projektet var coworking-stedets nøjagtige placering i

Klitmøller. De lokale initiativtagere havde som udgangspunkt blikket rettet mod en

ejendom på Ørhagevej, der på det tidspunkt blev anvendt som blandet bolig og erhverv.

To af de involverede iværksættere drev allerede deres fælles virksomhed fra lejede lokaler

i dette hus. Realdania stillede dog spørgsmålstegn ved, om det nu også ville være den

bedst mulige beliggenhed i byen. Derfor blev en byggegrund tættere på Ørhage bragt i

spil som alternativ. Det skabte dels utilfredshed blandt lokale beboere, som modsatte sig

dispensation fra en beskyttende lokalplan for området og en øget arbejdsbyrde for

initiativtagerne, som nu på den ene side stod overfor at skulle redegøre for projektets nye

placering for Realdania, og på den anden side kunne se frem til en længere kommunal

proces med at få tilvejebragt en ny lokalplan.

Den situation førte til selvransagelse og i sidste ende også til en beslutning om at trække

Realdania-ansøgningen tilbage for i stedet at gennemføre projektet selvstændigt (og

dermed selvfinansieret) på den oprindelige placering. For at få denne model til at gå op

rent økonomisk, allierede initiativtagerne sig med indehaveren af en lokal surfbutik og

surfskole (Westwind), som havde planer om at etablere bed & breakfast i byen. Sammen

købte de ejendommen på Ørhagevej med henblik på at drive både et coworking-sted og

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

en bed & breakfast på adressen. En midlertidig ombygning har gjort det muligt at tage

hovedbygningen i anvendelse som coworking-sted, imens en større om- og tilbygning er

planlagt til udførelse i efteråret 2016 og vinteren 2017. Planerne omfatter også markante

forandringer af udendørsarealerne omkring bygningen, som initiativtagerne håber kan

omdannes til et offentligt rum, der kan fungere som samlingssted for både lokale borgere

og gæster. Etableringen af overnatningsfaciliteter på adressen vil også give nye

muligheder for coworking-stedets gæstebrugere.

4.3 M

ATCHMAKINGZONEN

4.3.1 B

A GG R UN D

SOM RURALT COWORKING

KONCEPT

Rasmus Johnsen benyttede ministerbesøget i januar 2012 til at præsentere den første

grovskitse til en vision om etablering af en matchmakingzone i Klitmøller. Det er den

vision, der siden er blevet videreudviklet til et koncept for landdistriktsbaseret coworking

i samarbejde med Marie Louise Klitgaard. Konceptet og de bagvedliggende analyser er

præsenteret i LAG-rapporten

Matchmakingzone Klitmøller

, som blev udarbejdet for LAG

Thy-Mors i 2014. Rapporten er rig på konkrete forslag og idéer til, hvordan coworking-

steder bedst etableres og drives i danske landdistrikter med særlig fokus på de forhold,

der gør sig gældende i Thy. Således udgør rapporten også en væsentlig vidensressource,

der kan og bør bringes i anvendelse i forbindelse med eventuelle fremtidige bestræbelser

på at udbrede coworking mere generelt i danske landdistrikter. I dette afsnit opsummeres

matchmakingzone-konceptet som det er præsenteret i LAG-rapporten.

Den udfordring der ligger i at overføre, oversætte og tilpasse et storbyfænomen til en

landdistriktssammenhæng blev italesat i LAG-rapportens prolog, hvor Rasmus Johnsen

opridsede situationen som følger:

For 'sådan nogen som mig' var coworking-stederne i de større byer og storbyerne,

der hvor det skete. Med 830 indbyggere i en landsby, der ligger så langt væk fra

København, som man kan komme i kongeriget Danmark, lå den ikke lige til

højrebenet

–

så hvordan? (Klitgaard & Johnsen, 2014: 5)

De efterfølgende analyser var i bund og grund et forsøg på at svare på netop det

spørgsmål. Rapporten indeholder

–

foruden en introduktion af coworking-begrebet

–

målgruppeanalyse, en behovs- og funktionsanalyse, beskrivelse af mulige

forretningsmodeller, risikovurderinger, samt konkret viden indhentet gennem studieture

til coworking-steder i Holland, Portugal og England, hvor der blev aflagt visit ved i alt 12

forskellige coworking-steder.

4.3.2 D

E F I N I TI O N

Gennem hele LAG-rapporten blev der fokuseret på spørgsmålet om, hvordan og under

hvilke forudsætninger et velfungerende coworking sted kan etableres i et lokalsamfund

som Klitmøller. Det resulterede i følgende generelle definition af en matchmakingzone:

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

En matchmakingzone er et HUS og et NETVÆRK for

alle,

men retter sig primært

mod folk i den kreative klasse. Gruppen består af beboere og hhv. alfa- og beta-

beboere, som gennem projektet får et sted, hvor man kan mødes og skabe

sammen.  Beboere er folk, som direkte eller indirekte har bosat

sig et bestemt

sted pga. områdets kvaliteter i relation til en specifik aktivitet. Alfa- og beta-beboere

er folk, der

–

af samme årsag

–

besøger området. Alfa-beboerne er

førstegangsbesøgende, beta-beboerne er tilbagevendende besøgende.

Konkret skaber matchmakingzonen en ramme, som gør det muligt for området at

udnytte en udpræget stedbunden kvalitet til også at skabe et miljø, hvorigennem

målgruppen opnår både sociale og professionelle fordele som følge af at indgå i

netværk med hinanden. (Klitgaard & Johnsen, 2014: 7)

Denne beskrivelse er affødt af de konkrete forhold, der gør sig gældende i Klitmøller.

Lokalsamfundet frekventeres her af et ikke uvæsentligt antal turister og tilbagevendende

besøgende, som overvejende tiltrækkes af muligheden for deltagelse i forskellige surf-

relaterede aktiviteter

–

på vandet såvel som på land. Matchmakingzonen skal ses som et

forsøg på at drage nytte af dette fordelagtige udgangspunkt ved at mobilisere og aktivere

de besøgende som mere end blot turister. LAG-rapportens målgruppeanalyse afslørede

blandt andet, at de surfere der har en forkærlighed for Klitmøller og Cold Hawaii i

overvejende grad tilhører den kreative klasse, som ifølge Richard Florida (2002) udgør

en af de vigtigste drivkræfter for økonomisk udvikling. I det omfang Florida's tese holder

vand er der på den baggrund ræson i at udvikle initiativer, der kan mobilisere de kreative

gæster i lokalsamfundets tjeneste. Denne ambition understreges af Cowork Klitmøllers

afstandtagen til betegnelsen turist:

Cowork Klitmøller anskuer ikke den besøgende som 'turist'. Han eller hun er først

og fremmest 'thinker' og 'doer' med det potentiale og den værdi, der ligger i at indgå

i netværk med vedkommende. (Klitgaard & Johnsen, 2014: 50).

Det er her begrebet 'matchmakingzone' kommer ind i billedet. Klitgaard & Johnsen

ønskede at skabe et konceptuelt grundlag for etableringen af et hus, hvor lokalt bosatte

medlemmer af den kreative klasse i en arbejdsmæssig sammenhæng kan møde deres

ligesindede blandt både førstegangsbesøgende (alfa-beboere) og tilbagevendende gæster

(beta-beboere). Coworking-steder er i forvejen kendetegnede ved, at de anvendes af et

mix af heltids- og deltidsbrugere med fast eller midlertidig tilknytning til huset. På den

måde fremstod coworking også som en skræddersyet løsning, i forhold til at facilitere

sådanne møder mellem beboere og gæster. En matchmakingzone er altså et coworking-

sted i et landdistrikt, hvor der lægges særlig vægt på at skabe kreative 'match' mellem

brugere med forskellig grad af tilknytning til lokalsamfundet.

Den forståelse af begrebet den kreative klasse som blev lagt for dagen i LAG-rapporten,

var primært baseret på Floridas (2002) første bog om begrebet, suppleret af Andersen &

Lorentzens (2009) undersøgelse af begrebets anvendelighed i Danmark. Derudover

inddragedes blandt andet en konkret undersøgelse af den kreative klasse i Klitmøller

(Lund et al, 2011), hvorfra begrebet betabeboere blev uddraget. Til gengæld henvises der

ikke til Herslunds (2012) undersøgelse af den kreative klasse i danske landdistrikter, som

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

ellers også kunne have støttet op om og nuanceret forståelsen af den kreative klasses rolle

i netop danske landdistrikter. I forståelsen af de fordele, der potentielt kan opnås gennem

matchmaking, trak rapporten desuden på Granovetters (1973) teorier om stærke og svage

bånds betydning for innovation og økonomisk udvikling. Matchmakingzonen kan i den

sammenhæng opfattes som et forsøg på at drage nytte af både de stærke bånd, der knyttes

internt mellem husets faste brugere, og de svagere bånd der løbende opstår mellem

brugere med fast og løs tilknytning til huset (alfa- og beta-beboere).

4.3.3 F

O RRE TN I N GS M O D E L

For at gøre konceptet operationaliserbart blev der i LAG-rapporten også opstillet en

konkret forretningsmodel for en matchmakingzone i Klitmøller. Heri understreges det

indledningsvist, at matchmakingzonen både består af et hus og et netværk. Der er altså

tale om både et fysisk og et virtuelt sted. Det betyder at selvom alfa- og beta-beboere har

en løsere tilknytning til huset end de faste brugere, så er de alligevel faste medlemmer af

det netværk, som er tilknyttet huset. Det giver dem blandt andet adgang til en fælles

kompetence-database, plads på husets hjemmeside og adgang til en række

netværksarrangementer.

Dernæst fremhæves fællesskabet som det afgørende, værdiskabende element i

matchmakingzonen:

Value proposition for Cowork Klitmøller er først og fremmest fællesskabet.

Fællesskabet bygger på en kombination af tilfældige hverdagsmøder og afslappede

arrangementer.

Forretningsmodellen læner sig på den måde tæt op ad forbillederne blandt de

storbybaserede coworking-steder, hvor det netop også er fællesskabet, der fremhæves

som det primære trækplaster. Matchmakingzonens differentiering fra coworking andre

steder knyttes først og fremmest til placeringen i Klitmøller og Cold Hawaii. Den lokale

surferkultur giver ifølge Klitgaard & Johnsen

”en helt særlig og dyb relation mellem

Klitmøller og beboere og alfa/beta-

beboere”

som forbedrer forudsætningerne for at skabe

kreative forbindelser mellem beboere og besøgende. Derudover understreges det at denne

form for matchmaking ikke praktiseres andre steder.

Kundesegmentet udpeges i tråd med målgruppeanalysen som den surfende del af den

kreative klasse i Danmark og Nordtyskland. Det geografiske kriterie har i den forbindelse

været, at Klitmøller skulle være tilgængelig inden for 6-8 timers kørsel. Det betyder ikke,

at brugerne udelukkende er surfere, men blot at det er dette segment, der primært

fokuseres på. Det betyder blandt andet, at der i det primære kundesegment er en overvægt

af mænd i alderen 25-45 år, svarende til surfermiljøets særlige demografi. For at servicere

dette segment bedst muligt er der blandt andet indgået aftaler med Klitmøllers surfskoler

og surfbutikker om udbud af samlede pakker med matchmakingzone, surfkurser og leje

af udstyr. Derudover foregår markedsføringen af coworking-stedet primært gennem

kanaler med tilknytning til de danske og tyske surfermiljøer. Fordi der i øjeblikket er tale

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

om en midlertidig indretning har det også været en bevidst del af strategien ikke at

markedsføre huset for aggressivt:

Det hører så med til den del af historien, at vi er jo ikke gået ud på nogen måde big

time. Vi er jo sådan startet meget stille og roligt op, også fordi vi har dybest set ikke

vidst, hvor vi var på vej henad. Og det har jo hele tiden ligget i kortene, at det blev

den her udvidelse og fremtiden, der er det attraktive. (Rasmus Johnsen, Interview,

22.02.2016).

Derfor er der i første omgang fokus på at udbrede kendskabet og interessen gennem

brugere og ambassadørers personlige netværk. Samtidig anvendes husets blog og

nyhedsbrev til at informere det etablerede netværk af brugere, ambassadører og andre

interesserede om nye tiltag. Læsere af nyhedsbrevet kan således løbende følgende med i

ombygningens fremskridt.

4.4 C

OWORK

LITMØLL ER

4.4.1 H

US E T

I SIN NUVÆ RENDE FORM

Cowork Klitmøller er indrettet i en ejendom beliggende på Ørhagevej, Klitmøllers

hovedgade. Vejen bugter sig fra øst til vest gennem landsbyen og ender blindt ved

Ørhage, det fremspring på kysten som Klitmøller er etableret i læ af og som samtidig

udgør ét af Cold Hawaiis 31 surfspots. Placeringen ved lokalsamfundets livsnerve giver

som sådan huset stor synlighed og en praktisk beliggenhed for de brugere, der kommer

til Klitmøller for at kombinere arbejde og surfing. En melding om gunstige bølge- og

vindforhold kan hurtigt omsættes i handling, og den døgnadgang til huset som gives til

betroede brugere sikrer muligheden for at genoptage arbejdet når som helst.

Figur 4.1: Cowork Klitmøller er indrettet i denne ejendom på Ørhagevej (Foto: Jens Kaae Fisker)

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

Selve huset adskiller sig i sit nuværende udtryk ikke væsentligt fra den øvrige

bygningsmasse langs Ørhagevej. Kun det påmalede 'CoWork' på husets lyse facade

vidner om, at der foregår noget særligt her (se figur 4.1). Før matchmakingzonens

etablering blev det meste af huset anvendt som bolig. Kun den vestligste del af selve huset

(helt til venstre på figur 4.1), som ligger i gadeniveau blev udlejet til erhvervsformål.

Derudover har den garage, der kan anes mod øst (rødstensmuren yderst til højre) været

anvendt til erhverv. Husets stueetage er siden blevet indrettet med permanente

kontorpladser til de faste brugere og mere fleksible pladser til alfa- og beta-brugerne.

Husets køkken er bevaret fra tiden som privat hjem og fungerer som frokoststue og

fællesareal med et hjemligt præg. I den relativt højt beliggende kælder er to værelser

indrettet med henholdsvis kontorpladser og mødefaciliteter. Disse pladser er forbeholdt

brugere, som af den eller anden grund har brug for ekstra arbejdsro i en periode. Kælderen

indeholder desuden badeværelse og bryggers, der ligesom køkkenet fortsat vidner om

husets fortid som privat hjem.

Både foran og bagved huset findes udendørsarealer, der indtil videre ikke er fuldt

inddraget i matchmakingzonens aktiviteter. Det samme gælder garagen, som kræver en

gennemgribende renovering før den kan tages i brug. Som tidligere nævnt er et større

renoverings-, ombygnings- og tilbygningsarbejde planlagt til gennemførelse i vinteren

2016-17 (se figur 4.2). I den forbindelse forventes matchmakingzonens kapacitet i forhold

til gæstebrugere, markant forøget ved at dele af garagearealet indrettes med

kontorpladser. Der pågår dog stadig overvejelser om den præcise udnyttelse af garagen,

som også kan danne ramme om mere udadvendte aktiviteter, der kan være med til at

etablere huset som fælles mødested for både Klitmøllers beboere og besøgende. Den klare

fysiske adskillelse af garage og hovedbygning kan i den forbindelse være med til at sikre

en fornuftig balance mellem coworking-stedets behov for arbejdsro og ambitionen om at

skabe et lokalt mødested.

Figur 4.2: Cowork Klitmøllers fremtidige udseende efter ombygning i 2016-17

(Illustration: Cowork Klitmøller, 2016)

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

Grundens udendørsarealer strækker sig mod nord (dvs. bagved huset) ned til den sti, der

løber langs Klitmøller Å og danner en grøn korridor gennem landsbyen. De bed &

breakfast faciliteter, der etableres i forbindelse med ombygningen bliver orienteret i

denne retning, og håbet er at dette i samspil med omdannelsen af udendørsarealerne

bagtil, kan være med til at sætte denne korridor i scene som en integreret del af landsbyens

liv. De fleste aktiviteter i det offentlige rum er i dag koncentreret langs med den

strandpromenade, der er etableret ved Ørhage. Området langs åen har i sammenligning

den fordel, at det ligger mere i læ og derfor kunne blive et alternativt mødested for beboere

og besøgende på især de mere forblæste sommerdage.

Også husets visuelle udtryk står overfor forandringer. I forbindelse med ombygningen

etableres et nyt indgangsparti, hvor en bred trappe midt på facaden kommer til at føre

direkte op til husets hævede stueetage. Det betyder samtidig en ny indretning af husets

primære arbejdsområde, som i dag befinder sig netop der hvor den nye indgang bliver

etableret. Desuden tilføres huset et mere markant ydre i træ som videreføres i de

tilbygninger, der etableres mod nord. Både de ændrede indgangsforhold og det nye

visuelle udtryk er indtænkt i strategien om at gøre huset til et nyt mødested i

lokalsamfundet præget af åbenhed, men hvor der også tages hensyn til den balance, som

er afgørende for om stedet kan fungere som arbejdsplads for brugerne.

4.4.2 B

R U GE RN E

Cowork Klitmøller havde i starten af 2016 otte faste brugere, som alle er beskæftiget i

egen virksomhed eller på freelance-basis. Der er i alle tilfælde tale om kreative brancher

og især grafisk design er velrepræsenteret. I tillæg til den faste kerne er der 40-50 brugere,

som har lejet sig ind i kortere eller længere perioder og dermed udgør alfa- og beta-

brugerne. Derudover har omtrent 250 personer vist interesse for at benytte huset i

fremtiden ved at tilmelde sig husets nyhedsbrev og/eller besvare et spørgeskema om deres

interesse i et coworking-sted i Klitmøller.

Spørgeskemaundersøgelsen, som blev gennemført i forbindelse med udarbejdelse af

LAG-rapporten blev besvaret af 204 alfa- og beta-beboere, hvoraf 77 % var surfere.

Resultaterne viste blandt andet, at 30 % af deltagerne manglede arbejdsfaciliteter under

deres ophold i Klitmøller og 50 % indikerede at de ville benytte et coworking-sted, hvis

det blev etableret. Undersøgelsen var også med til at bekræfte initiativtagerne i deres

antagelse om, at Klitmøllers alfa- og beta-beboere i overvejende grad tilhører den kreative

klasse.

Der tegner sig samlet set et billede af en stærk kerne af faste brugere, som alle er

dedikerede til projektet og den arbejdsform som coworking indebærer. Dertil kommer en

relativt stor gruppe af tilbagevendende, midlertidige brugere, som kan være med til at

sikre det flow af mennesker, ideer og kompetencer der skal til, hvis huset skal fungere

efter hensigten. Den tætte forbindelse til surfsporten betyder dog, at der er ret markante

sæsonudsving i forhold til, hvornår alfa- og beta-beboerne indfinder sig. Selvom der hele

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

året er aktivitet også på denne front, så er der alligevel en tendens til, at travlheden er

størst i sommermånederne. Det er endnu usikkert, hvad dette kommer til at betyde for

husets drift og funktionalitet i en længere tidshorisont.

Selvom kernegruppen for nuværende er stærk og velfungerende, så er der også en

indbygget skrøbelighed, fordi denne brugergruppe næsten udelukkede er der pga. det

arbejdsfællesskab de er en del af. Når fællesskabet fungerer og der er et afbalanceret mix

af brugere i kernegruppen, er der ingen problemer. Men selv små ændringer i

kernegruppen og dens interne dynamik kan potentielt ændre dette billede væsentligt. Den

udfordring, der ligger i at opbygge et velfungerende fællesskab ophører altså ikke i det

øjeblik et sådant er etableret. Det skal vedligeholdes, og der kan med tiden opstå et behov

for at genetablere det efter perioder, hvor det af den ene eller anden grund kommer under

pres.

For at tage vare på skrøbeligheden i et fællesskabsbaseret foretagende har det været

vigtigt for matchmakingzonens iværksættere at bevare kontrollen med projektet og i

særdeleshed den fortsatte kontrol med, hvilke brugere der opnår hvilken grad af adgang

til huset. Her findes også en del af baggrunden for at trække sig ud af Realdania-projektet.

Der opstod en bekymring for at miste den kontrol over husets drift og udvikling, der

fremstod som afgørende for, at projektet med at udvikle et velfungerende coworking-sted

i sidste ende kunne lykkes. Det drejer sig først og fremmest om tilføjelser til gruppen af

faste brugere, hvor det er vigtigt at der er et godt socialt match:

Det er simpelthen bare vigtigt; altså det er fuldstændig ligesom et kollektiv (...)

mellem de faste. Det skal bare fungere og man skal vide, hvad det er for nogle

betingelser man er her på. Og dermed også hvorfor man måske på et tidspunkt får

at vide, at det går bare ikke, at du er her. (Interview, Rasmus Johnsen, 22.02.2016)

Betingelserne og den interne dynamik blandt de faste brugere afhænger til hver en tid af

gruppens konkrete sammensætning. Et sæt generelle regler og betingelser har derfor kun

en begrænset holdbarhed og skal løbende opdateres for at holde trit med fællesskabets

udvikling. Derfor er det på baggrund af erfaringerne fra Klitmøller vigtigt, at kontrollen

med coworking-stedets udvikling og drift ligger hos netop det fællesskab af brugere, som

igennem deres praksis løbende skaber og genskaber stedet.

Den væsentligste overvejelse vedrørende den daglige drift er således værtsfunktionen. I

første omgang er der valgt en model, hvor denne funktion varetages på frivillig basis af

husets brugere

–

primært de faste brugere, men også med involvering af beta-beboere.

Den bagvedliggende tanke er, at:

Vi satser meget på ligesom at opbygge denne her kerne af sådan meget dedikerede

brugere, som også er meget dedikerede brugere af området. Og så ligesom få tingene

til at spredes med afsæt i de forhåbentlig gode oplevelser som de folk får. (Rasmus

Johnsen, Interview, 22.02.2016).

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

Gruppen af midlertidige brugere består som sagt overvejende af coworkere, der kommer

til Klitmøller for at surfe og i den forbindelse har brug for et sted at arbejde fra. Et

eksempel er den 34-årige tysker Daniel, som under feltarbejdet anvendte Cowork

Klitmøller på denne måde. Han er software-udvikler med fast ansættelse i Hamborg og

bopæl i Lübeck. Normalt pendler han mellem de to byer, men har også visse muligheder

for fjernarbejde. Han blev opmærksom på coworking-stedet under et feriebesøg i 2015

og har nu besluttet sig for at forsøge at tage arbejdet med, så surf-besøgene kan udvides

fra forlængede weekender til hele uger. Han har dog også en ambition om endnu større

fleksibilitet og forsøger derfor at blive freelancer i stedet for fastansat. I den sammenhæng

spiller coworking-steder en central rolle som arbejdsplads i et udpræget translokalt liv

med skiftende bopæl på forskellige sæsonbetonede surf-destinationer. Daniels kæreste er

også surfer og søger ligeledes imod en freelance karriere, som kan muliggøre denne

livsstil.

Men der er også coworkere, som kommer af andre grunde, og selv i kernegruppen er der

ikke-surfere repræsenteret. Af flere omgange har nogle af de faste brugeres

samarbejdspartnere således benyttet Cowork Klitmøller i perioder, hvor det var

fordelagtigt at være samlokaliserede i rolige omgivelser. Det var også tilfældet under

feltarbejdet, hvor den ellers Århus-baserede virksomhed Second City havde henlagt sine

aktiviteter midlertidigt til Klitmøller i forbindelse med udførelse af et projekt for Thisted

Kommune og Realdania:

Det er sådan et ret mobilt virksomhedskoncept. Altså vi kan godt agere på denne

her måde og tage af sted nogle dage. Og så er jeg her i nogle dage, og Anne Mette

[den anden medejer af Second City] kommer en enkelt dag, og så fungerer det på

den måde at vi har et tilsvarende sted i Århus. (Trine Skammelsen, Interview,

24.02.2016).

Second City er på denne måde et godt eksempel på, hvordan nye måder at drive

mikrovirksomhed kobles med fremvæksten af coworking-steder. I stedet for at have egne,

faste lokaler udnytter virksomheden den fleksibilitet, der er forbundet med at være lille,

til at etablere sig translokalt og midlertidigt i coworking-steder dér, hvor det i relation til

igangværende aktiviteter giver mening for dem at være

–

i dette tilfælde Thy. Den

midlertidige brugergruppe i et landdistriktsbaseret coworking-sted begrænser sig således

ikke til enkeltpersoner, men kan også omfatte mindre virksomheder med et fleksibelt

forhold til lokalisering og behov for translokal tilstedeværelse. De mest åbenlyse

kandidater er konsulentvirksomheder, der arbejder med stedsbaserede projekter for

forskellige kunder på en række forskellige lokaliteter (fx indenfor arkitektur, byudvikling,

lokal erhvervsudvikling, mv.).

Under interviewet gør Trine desuden opmærksom på, at imens fremvæksten af

coworking-steder har tilvejebragt en arbejdslivsinfrastruktur, som gør denne form for

virksomhedsdrift mulig, så halter privatlivsinfrastrukturen fortsat efter. Midlertidige

ophold på forskellige lokaliteter bliver således først for alvor attraktive, hvis coworking-

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

stederne suppleres med adgang til møblerede boliger i lokalområdet med mulighed for

korte lejemål. Dét mener hun, at der fortsat er mangel på både i Klitmøller og andre steder.

4.4.3 D

AGL I GD AGE N

I arbejdstiden adskiller Cowork Klitmøller

sig primært fra konventionelle arbejdspladser

ved, at tilrettelæggelsen af brugernes arbejdsdag suverænt er i deres egne hænder. Med

undtagelse af Bente og Troels har de øvrige brugere meget aktivitet ud af huset og sidder

her derfor kun i perioder. For Mette kan det være fotoopgaver i lokalområdet, som gør at

hun kommer og går, imens det for Rasmus ofte er mødeaktivitet længere væk hos

samarbejdspartnere i fx Århus. Der er således hele dage, hvor han ikke er her. Eftersom

brugerne for det meste arbejder med projekter, der er uafhængige af hinanden er der ikke

behov for intern koordinering af hverken mødetider eller opgaver. Hver passer som

udgangspunkt sit eget og interaktionen i arbejdstiden handler som regel mere om videns-

og kompetenceudvikling. Brugerne er som tidligere nævnt beskæftiget i relaterede

brancher, hvilket giver mulighed for løbende at søge råd hos hverandre om den tekniske

løsning af forskellige opgaver.

Undtagelsen fra dette billede, opstår når brugerne via fælles kontakter ud af huset er blevet

hyret til den samme eller tæt relaterede opgaver. Eksempelvis har Troels og Bente

arbejdet en del med Cold Hawaii relaterede produkters grafiske udtryk (senest Thisted

Bryghus' Cold Hawaii øl), imens Rasmus løbende har arbejdet med den bredere udvikling

og branding af Cold Hawaii. Her er der indlysende muligheder for koordinering og fælles

strategiske overvejelser. Men ellers hersker der tydeligvis stor opmærksomhed omkring

det faktum, at den enkelte bruger har egne mål at forfølge og forstyrrelser af arbejdet

holdes derfor på et minimum. Opretholdelsen af en balance mellem arbejdsro og

mulighed for konstruktiv interaktion er da også én af de overvejelser, der har fyldt meget

i planlægningen af stedets forestående ombygning og udvidelse.

Fællesskabet træder for alvor i karaktér i forbindelse med frokosten, som har en helt

særlig status ved Cowork Klitmøller. Ligesom på konventionelle arbejdspladser er

frokostpausen den primære mulighed for at vende verdenssituationen og alt det, som ikke

direkte er arbejdsrelateret. Men det er også her stedets drift og fælles fremtid diskuteres

og en del beslutninger tages over frokosten, fordi denne i modsætning til arbejdstiden er

dedikeret til fællesskabet snarere end de individuelle projekter. Rent praktisk er der tale

om et sammenskudsgilde, hvor alle hjælper med madlavning og oprydning.

Frokosten er også den tid på dagen, hvor coworking-stedet for alvor åbnes for

omverdenen. Besøgende opfordres således til at kigge forbi omkring frokost og eventuelt

spise med, hvis der er noget de ønsker at diskutere med stedets brugere. Under feltarbejdet

blev dette eksemplificeret da indehaverne af en lokal strikke-forretning spiste med for at

diskutere muligheden for at leje sig ind i den endnu uombyggede garage. De ser det som

en god placering af butikslokaler, og den ene

–

som normalt arbejder hjemmefra

–

desuden interesseret i at blive en del af arbejdsfællesskabet.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

Ellers varetages kontakten til lokalsamfundet på mere uformel basis under den månedlige

fredagsbar. Her åbnes husets døre for alvor for venner af huset og andre interesserede, og

i modsætning til frokosten er det her mindre afgørende om besøgende kommer i et særligt

ærinde. Interesse og nysgerrighed for stedet og dets brugere er nok.

4.5 O

PSAMLING

Erfaringerne fra Cowork Klitmøller opsummeres her med reference til de hovedpunkter,

der blev identificeret i litteraturstudiets opsamling:

•

Den lokale fortolkning af coworking:

matchmakingzone-konceptet udgør den

lokale fortolkning af coworking-begrebet med særligt fokus på de forudsætninger

der gør sig gældende i Klitmøller. Konceptet er således udviklet med henblik på

at udnytte tilstedeværelsen af surferklyngen Cold Hawaii, ved at give

tilbagevendende surf-gæster adgang til faciliteter, der gør det muligt at tage

arbejdet med og dermed opholde sig i området i længere perioder. I den

forbindelse rettes fokus imod udviklingen af frugtbare relationer mellem faste og

midlertidige brugere

–

heraf ordet matchmaking.

Etablering af sociale rammer for coworking:

de grundlæggende sociale

rammer er etableret over en årrække, hvor de involverede kernebrugere har

eksperimenteret med kontorfællesskaber af forskellig art og derigennem har

opbygget et solidt arbejdsfællesskab, som i dag danner grundlag for coworking-

stedet. Den nuværende indsats er koncentreret omkring opbygningen af en

frokosttradition, der fungerer dels som socialt samlingspunkt for brugerne, og dels

som en åbning for daglig interaktion med lokalsamfundet

–

altså en matchmaking-

funktion. Samme rolle spiller den månedlige fredagsbar, som dog favner bredere

og er af mere uformel karakter.

Etablering af fysiske rammer for coworking:

de fysiske rammer er etableret

trin for trin i en proces, der fortsat er i gang. I forbindelse med de tidlige

eksperimenter er forskellige eksisterende rammer blevet benyttet

–

først private

hjem og siden missionshuset. Den endelige placering er også en eksisterende

bygning, som i første omgang gennemgik en midlertidig ombygning, der sikrede

hurtig ibrugtagning til coworking-formål. Planerne for egentlig om- og udbygning

er sket efter udviklingen af et koncept for coworking-stedet og realiseringen er

blandt andet muliggjort gennem en alliance med en lokal surf-virksomhed.

Værts- og matchmakingfunktionen:

frem for at ansætte en vært/matchmaker er

denne funktion et fælles ansvar for gruppen af kernebrugere. At engagere sig i

arbejdsfællesskabets kerne indebærer således også, at man tager ansvar for at

hjælpe nye og midlertidige brugere til rette, at man arbejder aktivt for at skabe

relationer mellem dem, samt at man deltager aktivt og engageret i husets kontakt

•

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

med omverdenen. Varetagelsen af værts- og matchmaking-funktionen er dog til

løbende overvejelse og kommer i en længere tidshorisont både til at afhænge af

antallet af brugere og husets økonomi. Opgaven kan fx blive for omfattende for

kernegruppen i en situation med et stort flow af midlertidige brugere gennem

huset.

•

Offentlig involvering og støtte:

selve husets etablering og drift er gennemført

uden offentlig støtte og involvering i direkte forstand. Hel- og halvoffentlige

aktører har dog på forskellig vis spillet en rolle i processen. LAG Thy-Mors

finansierede den rapport, hvori matchmakingzone-konceptet blev introduceret og

har dermed ydet et væsentligt bidrag til projektets konceptudvikling. Realdania

var også længe involveret som potentiel investor i etableringen af fysiske rammer

gennem projektet Stedet Tæller. Cowork Klitmøller valgte dog at træde ud af

samarbejdet på baggrund af et, for dem, uacceptabelt arbejdspres og med henblik

på at bevare kontrol med projektet. I mere indirekte forstand er Cowork Klitmøller

del af en bredere udviklingsindsats for surferklyngen Cold Hawaii, som Thisted

Kommune siden 2005 har støttet op omkring.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

5 E

RFARINGER FRA

ORNHOLM

: B

RIGHT

ARK

ORNHOLM

5.1 I

NDLEDNING

Bright Park Bornholm (BPB) er et

multifunktionelt iværksætterhus, der siden 2001 har

haft til huse i en nedlagt møbelfabrik i udkanten af Nexø. Der er af flere omgange gjort

forsøg på at etablere coworking som en del af husets aktiviteter, og i 2015 indledte BPB

et samarbejde med Cowork Klitmøller om videreudvikling af matchmakingzone-

konceptet, som dermed også blev tiltænkt en rolle i BPBs fremtidige bestræbelser på at

etablere coworking. Grundet husets vanskelige økonomiske og organisatoriske situation

er dette samarbejde imidlertid sat på stand by og fremtidsudsigterne for coworking på

BPB er usikre.

Ligesom i forrige kapitel indledes behandlingen af BPB casen med en gennemgang af

stedets historie over de seneste 15 år. Fokus rettes både imod den rolle som coworking

løbende har spillet på stedet og imod baggrunden for den problematiske situation huset i

dag befinder sig i. Derefter følger en redegørelse for BPB som det tager sig ud i dag, en

kort gennemgang af husets brugere og et billede af den dagligdag der gør sig gældende

for husets coworkere.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

5.2 F

ØBELFABRIK KEN

5.2.1 N

Y T

TIL

RIGHT

ARK

ORNHOLM

L I V I F O RL AD TE B Y GN I N G E R

I 2001 havde Nexø Møbelfabrik ligget forladt i 13 år efter møbelproduktionen blev

indstillet i 1988. Det blev der lavet om på, da en gruppe tilflyttede iværksættere begyndte

at tage fabrikslokalerne i brug til nye formål. De var inspirerede af en global tendens,

hvor gamle industribygninger blev genanvendt som kreativt miljø for vidensøkonomiske

aktiviteter. Møbelfabrikkens haller blev anvendt som eventspace med et råt, industrielt

udtryk og iværksætterne etablerede reklamebureauet Konnect med base på stedet. Det

rygtedes hurtigt, at der var pustet nyt liv i den gamle møbelfabrik og stedet blev symbol

på en ny og mere kreativ udviklingsretning for øen.

Reklamebureauet fik hurtigt følgeskab af kunstnere og kunsthåndværkere, som rykkede

ind i forskellige dele af de delvist forfaldne bygninger. De genanvendte lokaler blev

indrettet efter bedste evne, men der var i starten ikke tale om en koordineret indsats for at

istandsætte stedet. Det ændrede sig da Nexø Kommune involverede sig i fabrikkens

forvandling. Ligesom på resten af øen var man også på rådhuset blevet opmærksomme

på, at der foregik noget interessant på den gamle fabrik:

”Man så at stedet kunne bli

ve en

kreativ dynamo for øen”

(Frank Eriksen, Interview, 02.03.2016). Anført af borgmesteren

satte kommunen sig for at renovere fabrikken med henblik på at skabe et erhvervshus for

iværksættervirksomheder. Til det formål oprettedes Den Erhvervsdrivende Fond

Møbelfabrikken i Nexø (Bright Park Bornholm, 2016).

Det er usikkert, hvor mange kommunale kroner, der hidtil er investeret i omdannelsen af

den gamle møbelfabrik, men medlem af kommunalbestyrelsen i Bornholms

Regionskommune Martin Sten Jørgensen vurderede i 2012, at den tidligere Nexø

Kommune oprindeligt havde skudt 42 mio kr i projektet, da hovedparten af

renoveringsarbejdet blev foretaget i årene efter 2001 (DR, 30.08.2012). Det hører med til

denne del af historien, at de gamle bornholmske kommuner i tiden frem imod dannelsen

af Bornholms Regionskommune i 2003 var meget fokuserede på at foretage investeringer

i deres eget område inden kommunerne blev lagt sammen. Den nye aktivitet på

møbelfabrikken indfandt sig således på et tidspunkt, hvor forudsætningerne for at

tiltrække kommunal støtte til anlægsaktiviteter var særligt gunstige.

5.2.2 S

K I F TE N D E

O P

O G N E D T U RE

Stedet blev frem til 2012 drevet under navnet Det Regionale Erhvervshus Møbelfabrikken

–

i daglig tale blot møbelfabrikken. Især de første år beskrives som succesfulde med

megen aktivitet og tæt på fuld kapacitetsudnyttelse:

Allerede i sommeren 2004 var der ikke flere ledige kvadratmetre til leje i øens

regionale erhvervshus og den gamle møbelfabrik i Nexø summede igen af

innovation, udvikling, engagement. Erhvervshuset rummede blandt andet et

reklamebureau med 10 ansatte, en rammemand, en kunstmaler, to fremadstormende

it-virksomheder, forskellige netværk, et innovativt firma i hospitalsbranchen, en

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

møbeldesigner, kursus- og mødefaciliteter, café, internationalt film- og fotostudie,

kuvøsefunktion for glas- og keramikkunstnere. (Bright Park Bornholm, 2016).

Husets økonomi nød i årene frem til 2008 godt af en fast aftale med Århus Arkitektskole,

som anvendte stedets overnatnings-, møde- og værkstedsfaciliteter til kursusophold med

overnattende studerende og undervisere. Efter aftalens udløb har stedet til gengæld ført

en mere broget tilværelse rent økonomisk. Det viste sig at den økonomiske bæredygtighed

i høj grad havde været baseret på indtægterne fra arkitektskolen og huset har siden da

været genstand for periodiske krisehistorier, hvor kommunale tilskud har været

nødvendige for at sikre den fortsatte drift. Det hører med til historien, at også husets

tidlige pionérer fra reklamebureauet Konnect forlod stedet omkring dette tidspunkt.

Virksomheden gik således konkurs i 2007. Det er uvist hvilken effekt den globale

finanskrise, som også indfandt sig i denne periode, har haft på husets muligheder for at

opretholde en bæredygtig økonomisk drift.

De tilbagevendende økonomiske problemer har sat sit præg på husets daglige drift, fordi

de besparelser, som af flere omgange har vist sig nødvendige blandt andet har påvirket

den daglige ledelse. I de første år, hvor huset var under renovering og ombygning var en

daglig leder ansat til at koordinere omdannelsesprocessen, hvilket blandt andet gjorde det

muligt at finansiere ansættelsen delvist med LAG-midler. Derefter blev en permanent

daglig leder ansat på fuld tid. Denne ordning ophørte imidlertid som følge af det

økonomiske morads, der fulgte i kølvandet på tabet af kontrakten med Århus

Arkitektskole. Direktørstillingen blev således i foråret 2009 erstattet af en deltidsstilling,

hvor en administrativ medarbejder skulle forestå stedets daglige drift.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

Figur 5.1: Bright Park Bornholm i den renoverede møbelfabrik (Foto: Jens Kaae Fisker)

5.2.3 N

A VN E S K I F TE

O G E N N Y O RI E N TE RI N G

I 2007 blev der på Bornholm taget initiativ til udviklingssatsningen

Bright Green Island,

som gik ud på at udvikle og markedsføre Bornholm som en bæredygtig ø med

udgangspunkt i fire indsatsområder:

Sustainable Business, Good Living, Smart Island

Green Destination

(BCB, 2013). Møbelfabrikken blev i 2012 udset en nøglerolle i

forbindelse med de to førstnævnte kategorier, og blev derfor koblet sammen med denne

indsats. Det medførte et navneskift til Bright Park Bornholm, som også er stedets

nuværende officielle navn. I folkemunde er møbelfabrikken dog fortsat den foretrukne

betegnelse.

Samtidig med den strategiske reorientering blev der fra Bornholms Regionskommune

gjort et nyt forsøg på at sikre husets økonomi fremadrettet. Et samlet driftstilskud på

2.400.000 kr. blev tildelt for årene 2012-2015 i en model, hvor tilskuddet gradvist skulle

nedtrappes i takt med at driften blev gjort bæredygtig. Det lykkedes imidlertid ikke og

det blev i 2015 nødvendigt med endnu en redningsaktion. Denne gang blev

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

deltidsstillingen som daglig leder helt nedlagt og det er nu op til den erhvervsdrivende

fonds bestyrelse at få dagligdagen til at hænge sammen i samspil med husets brugere.

Fondens formand har i den sammenhæng på frivillig basis overtaget en del af den daglige

leders opgaver. Også i 2016 har et ekstraordinært kommunalt tilskud været nødvendigt

for at sikre erhvervshusets fortsatte eksistens. Samtidig er det besluttet, at BPB

fremadrettet skal indgå i et organisatorisk partnerskab med Business Center Bornholm,

som udgør øens formelle virksomhedsvejledning og varetager strategiske aspekter

omkring Bornholms erhvervsudvikling (BCB, 2016).

5.2.4 C

O W O RK I N G

K O N CE P T E R

PÅ

RI GH T

AR K

O RN H O L M

Hovedparten af BPB anvendes som lokaler for opstartsvirksomheder med forskellige

behov og har som sådan ikke nogen direkte relation til coworking. Men enkelte lokaler

er blevet indrettet som kontorfællesskaber, og det er her at coworking-tankerne er begyndt

at gøre sig gældende. Etableringen af disse faciliteter er sket i et samspil mellem stedets

ledelse og brugere i tråd med stedets mere generelle udvikling, hvor lokalerne løbende er

blevet indrettet og taget i brug på baggrund af de behov der undervejs er opstået. Når

coworking er blevet bragt på banen er det altså delvist en konsekvens af, at brugere eller

potentielle brugere har efterspurgt muligheden. Grundet husets nuværende situation, med

stor udskiftning i både ledelsen og blandt brugerne, har det dog ikke været muligt at spore

processen præcist. Men ud fra det øjebliksbillede der tegnes i dag er det tydeligt, at

visionen for kontorfaciliteterne rækker videre end blot kontorfællesskaber og peger i

retning af coworking.

Der findes i dag to kontorfællesskaber på BPB. Begge steder er det muligt at leje en

kontorplads enten på fast eller midlertidig basis. Fra BPBs side er der dog defineret

forskellige formål med de to coworking-steder. Kontorklubben er således tiltænkt en rolle

som

”et slags 'kick off' kontor, hvor alle arbejder i hver deres selvstændige virksomhed,

men tilsammen kan, hvis det giver mening, yde en fælles retning for kunden”

imens

Maskinrummet beskrives som følger:

”I Maskinrummet kan du dele idéer og viden,

blive

inspireret og inspirere andre i et kreativt fællesskab”

(Bright Park Bornholm, 2016).

Begge beskrivelser er på hver sin måde i tråd med aspekter af coworking-fænomenet som

det har udviklet sig siden 2005. Kontorklubben er et eksempel på coworking mellem

aktører inden for samme eller tæt relaterede brancher, som gør det muligt for brugerne at

skabe midlertidige alliancer i forbindelse med specifikke projekter, hvor de i samlet flok

kan tilbyde et bedre produkt. I Maskinrummet er der i højere grad lagt op til, at brugere

med vidt forskellige baggrunde kan inspirere hinanden gennem netop deres forskellighed.

Kontorklubbens formål gør i øvrigt at der her er behov for en stabil kernegruppe af

brugere, imens Maskinrummet i højere grad henvender sig til midlertidige brugere og en

mere spontan interaktionsform.

Selvom coworking-ideen er til stede er der imidlertid ikke tale om, at den er tæt på at

være fuldt realiseret. Det efterfølgende afsnit indeholder derfor, udover en redegørelse

for hvordan coworking praktiseres i dag, også en redegørelse omkring potentialet for at

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

videreudvikle denne praksis. I rapporten omtales Kontorklubben og Maskinrummet

således også fortsat blot som kontorfællesskaber, da det er deres reelle status. Det

interessante består i højere i grad i deres potentiale for

–

i samspil med BPBs øvrige

aktiviteter

–

at udvikle sig til egentlige coworking-steder.

5.3 C

OWORKING

PRAKSIS

5.3.1 H

US E T

PÅ

RIGHT

ARK

ORNHOLM

Den gamle møbelfabrik er løbende blevet renoveret og taget i brug, og der er således

fortsat enkelte ubrugte og uistandsatte bygninger og lokaler. 'Parken' består af en vinklet

hovedbygning i to etager, som indrammer området på to sider (nord og øst), samt en

række mindre bygninger i gårdarealet og bagerst på grunden. Disse er delvist

sammenbygget med hovedbygningen, men fremstår som separate bygningselementer.

Bygningsmassens visuelle udtryk er eklektisk og lettere kaotisk med en række

forskelligartede arkitektoniske udtryk og farver. Stedet bærer med andre ord præg af sin

fortid som knopskydende møbelfabrik.

De to kontorfællesskaber er begge placeret i hovedbygningen. Maskinrummet, som har

fået navn efter lokalets tidligere funktion, er placeret i umiddelbar tilknytning til

hovedbygningens foyer. Det er et højloftet rum hvorfra, der via en trappe er adgang til to

kontorer i førstesalshøjde med vinduer, der vender ind i lokalet. Kontorerne huser

henholdsvis LAG Bornholm og Energitjenesten. Lokalet er spartansk indrettet med

arbejdsstationer, der tydeligvis primært er møntet på midlertidige brugere. Kontorklubben

står i kontrast til dette, både med hensyn til placering og indretning. Den befinder sig i en

vinklet tilbygning i den vestlige ende af hovedbygningen

–

og dermed fjernest fra BPBs

hovedindgang. Arbejdsstationerne har et mere personligt præg og lokalet indeholder flere

faciliteter i form af reoler, whiteboards og et minikøkken i det ene hjørne. Kontorklubben

har, udover en indgang mod det øvrige BPB egen indgang mod vest, hvor der også findes

parkeringspladser.

Kontorfællesskaberne deler desuden faciliteter med BPBs øvrige brugere. Det gælder

først og fremmest køkken- og kantinefaciliteter i hjørnet af hovedbygningens førstesal, et

mødelokale beliggende overfor køkkenet, samt overnatningsfaciliteterne, som fylder

resten af denne etage. Sidstnævnte udgør sammen med brugernes husleje BPBs primære

indtægtskilde, imens de resterende driftsomkostninger altså dækkes via kommunale

tilskud. Udover at huse midlertidige brugere og gæster til husets brugere fungerer

overnatningsfaciliteterne også som hostel, der især om sommeren benyttes af Nexø og

omegns turister.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

5.3.2 B

R U GE RN E

På grund af BPBs omtumlede historie er der ikke ført statistik eller andre oversigter, der

kan give et samlet billede af brugerne i de to kontorfællesskaber. Under feltarbejdet på

BPB var kontorfællesskaberne stort set tomme og det var kun muligt at interviewe en

enkelt fra denne brugergruppe. Kontorklubben har dog yderligere fire faste brugere, som

lejer sig ind på deltidsbasis. Ugens øvrige dage arbejder disse brugere primært hjemmefra.

At Maskinrummet for nuværende er nærmest ubrugt hænger først og fremmest sammen

med, at de brugere som ellers var tilknyttet har forladt BPB til fordel for et selvorganiseret

coworking-sted i Gudhjem, hvor gruppen har fået adgang til renoverede lokaler på

førsteetagen af byens bibliotek. Valget om at forlade BPB har grundlag i den usikre

situation og tilbagevendende organisatoriske og økonomiske problemer. Ifølge de

tilbageværende coworkere på BPB er det således ikke udelukket, at Maskinrummets

tidligere brugere vender tilbage, hvis der sker organisatoriske og ledelsesmæssige

forandringer, som kan skabe en ny tro på projektet.

Tilstedeværelsen af to coworking-steder i samme bygning er et godt eksempel på,

hvordan varierende individuelle behov blandt brugerne kan føre til forskellige modeller

og koncepter for, hvordan et coworking-sted organiseres og drives. Kontorklubben blev

således etableret, fordi konceptet i det eksisterende coworking-sted (Maskinrummet) ikke

passede lige godt til alle brugere. Som tidligere nævnt er Maskinrummet spartansk

indrettet med arbejdsstationer uden personligt præg. Rummet lægger i sig selv op til en

plug'n'play tilgang uden faste pladser og med fokus på det midlertidige og det spontane.

Nogle brugere havde imidlertid behov for en fast plads med egen reol, opslagstavle og

lignende for at få deres hverdag til at fungere. På den baggrund blev Kontorklubben

etableret som et alternativ til Maskinrummet for at kunne tilbyde netop de muligheder.

Indtil Maskinrummets brugere fraflyttede stedet har der altså været to markant forskellige

grupper af coworkere til stede på BPB. Det var i den sammenhæng de fleksible fysiske

rammer på stedet, som i den situation gjorde det muligt for BPB at servicere begge

grupper.

BPBs øvrige brugere består primært af mindre virksomheder, der lejer sig ind på mere

eller mindre fast basis. Selvom stedet har status af iværksætterhus er det begrænset, hvor

mange af lejerne, der reelt er i den iværksættende fase af deres projekter. Nogle af

virksomhederne er opstartet på stedet, men flertallet er kommet til på et lidt senere

tidspunkt i virksomhedens udvikling. Det gælder eksempelvis for den visuelle

kommunikationsvirksomhed Good People, som oprindeligt blev grundlagt i København.

Ejer og grundlægger Martin Thaulow flyttede siden virksomheden til Bornholm, hvor han

gerne så sine børn vokse op. Her drev han i første omgang forretningen hjemmefra, men

et ønske om at adskille hjemme- og arbejdsliv fik ham til at rykke ind på BPB, hvor han

kunne få de rette lokaler til en god pris. Good People har siden igen åbnet kontor i

København, hvor de fleste af virksomhedens kunder befinder sig, og rent

forretningsmæssigt ville det ifølge Martin Thaulow være bedst at flytte alle aktiviteter

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

tilbage til København, hvor man har en plads i Schillerhuset blandt ligesindede

virksomheder. BPB står i kontrast til dette med et langt mere eklektisk udvalg af brugere,

der spænder over alt fra reklamebureau over dronevirksomhed til fodterapi. I tillæg til de

private virksomheder huser BPB også offentlige og semi-offentlige aktører som LAG

Bornholm og Energitjenesten, ligesom Business Center Bornholm også formelt har

lokaler på stedet. Sidstnævnte benyttes dog kun lejlighedsvist.

5.3.3 D

AGL I GD AGE N

Under feltarbejdet var dagligdagen i høj grad præget af, at BPBs fremtid ugen efter skulle

afgøres under et byrådsmøde, hvor kommunens økonomiske støtte til BPB var på

dagsordenen. Det skete på baggrund af, at det endnu engang havde vist sig, at stedets

økonomi ikke havde udsigt til at blive selvkørende i den nærmeste fremtid. Tværtimod

afhang en fortsættelse af driften af nye kommunale tilskud for at undgå konkurs. Der var

altså tale om en undtagelsestilstand, som mange brugere dog tog med ophøjet ro, fordi

den slags krisesituationer er blevet et fast tilbagevendende element, der typisk indfinder

sig med et par års mellemrum.

For mange brugere udgør BPB primært en mulighed for at leje egnede erhvervslokaler til

en favorabel pris. Det afspejler sig i deres dagligdag, hvor de i vid udstrækning fører

separate arbejdsliv med et minimum af interaktion med de øvrige lejere. Mange af

lokalerne har både egen indgang og parkeringsmulighed, så det er muligt at tilrettelægge

en arbejdsdag, hvor man ikke forlader sin egen del af matriklen. Der er for nuværende

ingen fast tilbagevendende arrangementer, som bringer brugerne sammen om fælles

aktiviteter, så den dagligdags interaktion består primært i mere eller mindre tilfældige

møder. De fælles køkken- og frokoststuefaciliteter spiller i den sammenhæng en vigtig

rolle som stedet, hvor sådanne tilfældige møder typisk finder sted. Det er tydeligt, at nogle

lejere er mere hyppige brugere af disse faciliteter end andre og at køkkenet af disse

brugere også benyttes som et middel til at skabe en mere social hverdag. Hverken formelt

eller uformelt er der dog aftalt noget fast tidsrum for frokosten eller andre fælles

aktiviteter i frokoststuen.

Fraværet af en daglig ledelse og administration betyder, at BPB i høj grad drives ad hoc

med stor usikkerhed i forhold til den løbende løsning af både små og store

problemstillinger. Formanden for den erhvervsdrivende fond har som tidligere nævnt

påtaget sig en del af de opgaver, som tidligere blev varetaget af en deltidsansat leder. Fra

et brugerperspektiv fremstår denne løsning dog langt fra som bæredygtig på længere sigt.

Dels er det blevet en udfordring at tage hånd om de praktiske dagligdags problemstillinger

som løbende opstår på en hurtig og effektiv facon, og dels er det mere end uklart, hvordan

en strategisk udviklingsindsats skal kunne effektueres i den nuværende organisatoriske

situation. Dagligdagen er altså præget af usikkerhed, som får de fleste brugere til at stille

spørgsmålstegn ved deres egen fremtid på stedet. Selvom brugerne understreger, at de

meget gerne vil blive på BPB og håber der kommer orden i organisationen og økonomien,

så undersøger flere samtidig aktivt alternative lokaliseringer af deres aktiviteter.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

5.3.4 P

O TE N TI AL E T

Den relativt store investering som den tidligere Nexø Kommune foretog for 15 år siden

betyder, at der i BPBs fysiske rammer er indlejret et betydeligt potentiale, som imidlertid

kun er blevet delvist indfriet. Huset er multifunktionelt og har som sådan været åbent for

en række forskellige mulige udviklingsretninger. Det er fortsat tilfældet. Med denne

rapports formål in mente behandles dog udelukkende mulighederne for at facilitere en

udviklingsretning, hvor coworking spiller en nøglerolle for BPBs fremtid.

Der er flere elementer i husets historie og nuværende funktioner, som vidner om at en

sådan udviklingsretning ikke blot er ønsketænkning, men en relevant og realistisk

mulighed for BPBs fremtidige strategiske udviklingsindsats. For det første vidner

tilstedeværelsen af to markant forskellige typer af coworking-steder om de muligheder

for fleksible og skræddersyede løsninger der ligger i de fysiske rammer. Etableringen af

de to coworking-steder vidner ligeledes om, at der findes engagerede og initiativrige

brugere med vilje til at satse på udvikling af coworking-aktiviteter. Det understreges af,

at både Maskinrummet og Kontorklubben er blevet etableret i en periode, hvor husets

formelle ledelse har været reduceret til et absolut minimum og næsten udelukkende har

haft mulighed for at fokusere på den daglige drift. Strategiske udviklingstiltag har således

i stor udstrækning været overladt til de brugere, som har haft vilje og overskud til selv at

tage initiativ til at iværksætte nye tiltag.

For det andet har BPBs multifunktionelle karaktér lejlighedsvis vist sig i stand til at danne

grundlag for netop den form for innovative samarbejdsrelationer, som coworking-steder

andre steder i verden er blevet sat i verden for at forfølge. Det bedste eksempel på dette

er Boost Camp projektet, hvor den bredtfavnende pulje af forskelligartede kompetencer

som BPB agerer hjem for, blev mobiliseret i et pakketilbud til bornholmske

virksomheder. De blev tilbudt et intensivt forløb, hvor en række af BPBs brugere forestod

arbejdsstationer, der hver især dækkede et væsentligt aspekt af virksomhedernes

marketing-indsats. De deltagende virksomheder fik således mulighed for at trække på

husets kompetencer inden for film, foto, tekstforfatning, design, strategi og finansiering.

Projektet var offentligt medfinansieret, og de 21 deltagende virksomheder fik derfor

ydelserne til en meget favorabel pris. Nogle af virksomhederne er siden vendt tilbage som

kunder hos BPBs brugere. Selvom projektet var en éngangsforestilling, så illustrerer det

potentialet i samlokaliseringen af de mange forskelligartede, men alligevel relaterede

kompetencer på BPB. Facilitering af coworking, hvor brugerne bringes tættere sammen i

dagligdagen udgør én måde at realisere dette potentiale på en måde, der rækker videre

end sådanne enkeltstående projekter, fordi det involverer dannelsen af mere vedvarende

arbejdsfællesskaber.

For det tredje er der meget

der tyder på, at netop det Bornholmske arbejdsmarked er

positioneret fordelagtigt i forhold til de dele af arbejdsstyrken, som kan have interesse i

og behov for de faciliteter, aktiviteter og sociale rammer som et coworking-sted er garant

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

for. Der findes ikke tilgængelige statistiske opgørelser, som kan bevidne omfanget af

såkaldte 'puslespilsarbejdere'

–

dvs. arbejdere som sammensætter deres arbejdsliv og

indkomstgrundlag på grundlag af en række forskellige arbejdsforhold, såsom

deltidsstillinger kombineret med freelance-arbejde og egen virksomhed

–

men

vurderingen blandt BPBs lejere er, at denne gruppe spiller en betydelig rolle på øens

arbejdsmarked. Et særligt aspekt i denne sammenhæng er Bornholms nære bånd til

København, hvor også mange af BPBs brugere har størstedelen af deres kunder og

samarbejdspartnere. Der er desuden en relativt stor grad af til- og fraflytning imellem

Bornholm og København, ligesom der pendles flittigt enten på daglig basis eller med en

hel eller delvis arbejdsuge i hovedstaden. Disse forhold gør samlet set, at der bør være et

grundlag for coworking-steder på øen.

Der bør med andre ord findes en relevant brugergruppe, der kan understøtte etableringen

af coworking. Spørgsmålet i forbindelse med BPB er om denne udvikling skal og kan

foregå her, eller om coworking-steder bedre kan etableres i andre rammer, andre steder

på øen. Den nuværende situation i huset har foreløbig medført at en del af coworking-

aktiviteterne er flyttet til lokaler på førstesalen af Gudhjem Bibliotek. Lokalerne blev

etableret gennem LAG-projekt som skulle tilvejebringe faciliteter til mødeaktivitet,

fjernundervisning, mv. Blandt andre Center for Regional og Turismeforskning i Nexø har

benyttet lokalerne til afholdelse af konferencer, men i dag benyttes de altså primært til

selvorganiseret coworking under navnet Gudhjem Universitet. Også andre steder på øen

er coworking-relaterede aktiviteter under udvikling. Det drejer sig om væksthuset 4D i

Svaneke, som fokuserer på kunsthåndværkere, Code Island i Rønne for IT-udviklere og

PH Byg i Hasle med direkte relation til byggesektoren. Det vidner dels om, at der er

aktivitet og initiativer på området, og dels om at de øvrige projekter er kendetegnet ved

at være mere snævert orienteret end BPB. Der bør altså dels være et bruger- og

iværksættermæssigt grundlag for at satse på udvikling af coworking-steder og dels være

plads til, og behov for, et bredere funderet arbejdsfællesskab, som det der er potentiale

for at skabe ved BPB.

5.4 O

PSAMLING

Igen benyttes de identificerede nøglepunkter fra litteraturstudiet som udgangspunkt for

en opsamling af erfaringerne fra Bornholm:

•

Den lokale fortolkning af coworking:

To forskellige fortolkninger har været i

spil på BPB. I Kontorklubben satses der på at skabe et arbejdsfællesskab mellem

brugere inden for relativt nært relaterede arbejdsområder, som kan indgå i

midlertidige alliancer, hvor de i fællesskab løser opgaver for kunder i deres fælles

netværk. I Maskinrummet satses der i højere grad på midlertidige brugere og

spontane interaktionsmønstre, hvor brugerne gennem deres diversitet og et

konstant flow af nye ansigter og idéer kan inspirere hinanden. I begge tilfælde er

disse koncepter dog endnu kun løst etableret, og der er således fortsat mulighed

for andre udviklingsretninger, hvis dette har interesse blandt kernebrugerne.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

Aktivitetsniveauet i Maskinrummet kører i øjeblikket på meget lavt blus efter, at

4-5 kernebrugere forlod BPB til fordel for selvorganiseret coworking i Gudhjem.

•

Etablering af sociale rammer for coworking:

På BPB har coworking-

aktiviteterne først og fremmest været drevet af enkelte brugeres visioner og idéer

om at coworking kan have en relevant rolle at spille i husets fremtid. Opbygningen

af sociale rammer i form af arbejdsfællesskaber har derfor også været centreret

omkring disse personer. Både Kontorklubben og Maskinrummet har således

fungeret på baggrund af arbejdsfællesskaber opbygget omkring to personer, der

hver for sig og til tider i fællesskab har ageret drivkraft for udviklingen af de to

coworking-koncepter på stedet. De sociale rammer er altså knyttet til

enkeltpersoner snarere end til BPB, hvilket skaber en konstant risiko for at

arbejdsfællesskaberne forlader stedet

–

som det for nylig er sket i Maskinrummet.

Etablering af fysiske rammer for coworking:

BPPs største styrke er potentialet

i de fysiske rammer. Der er få begrænsninger i forhold til, hvilke former for

coworking man ønsker at etablere og i hvilken skala. De to etablerede

kontorfællesskaber kan tilbyde meget forskelligartede fysiske rammer, og i resten

af de gamle fabriksbygninger er der et væld af muligheder for at eksperimentere

med forskellige modeller. Men der ligger en stor udfordring i at udfylde

rammerne. Med reference til den eksisterende viden om coworking bunder denne

udfordring med stor sandsynlighed i, at de fysiske rammer er etableret uden en

forudgående udvikling af det eller de arbejdsfællesskab(er), som gerne skulle

spille en nøglerolle i realiseringen af stedets potentiale.

Værts- og matchmakingfunktionen:

De enkeltbrugere som har drevet

udviklingen af coworking på BPB har også varetaget værts- og

matchmakingfunktionen, uden at de dog formelt har været tildelt denne rolle. Den

daglige ledelse af BPB er med tiden blevet sparet helt væk, hvilket efterlader et

tomrum på denne front, hvor det i stedet har været op til brugerne selv at udfylde

en værtsrolle, som i øvrigt slet ikke har været identificeret eller defineret i

koncepterne. Når arbejdsfællesskaberne er person- og ikke stedstilknyttede

handler det i høj grad om, at det er brugerne og ikke BPB som varetager

værtsfunktionen. Denne spiller en nøglerolle i udviklingen af de sociale rammer

for coworking, og udgør på den baggrund det væsentligste indsatsområde, hvis

BPBs ledelse ønsker at fastholde ambitionen om at udvikle coworking.

Offentlig involvering og støtte:

BPBs omdannelse fra faldefærdig møbelfabrik

til multifunktionelt erhvervshus blev muliggjort gennem massiv økonomisk støtte

fra den daværende Nexø Kommune. Siden har Bornholms Regionskommune

bidraget med driftsstøtte i væsentligt omfang. BPBs overlevelse afhænger således

fortsat af disse kommunale tilskud. Denne støtte har ikke været møntet direkte på

coworking, men har alligevel været instrumentel i etableringen af de fysiske

•

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

rammer, hvor der i de senere år er blevet eksperimenteret med coworking-

aktiviteter. Med til historien om fraflytningen af Maskinrummets coworkere hører

i denne sammenhæng også, at de lokaler som arbejdsfællesskabet nu anvender i

Gudhjem også er etableret med offentlig støtte (her dog i LAG-regi).

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

6 C

OWORKING I DANSKE LA NDDISTRIKTER

6.1 I

NDLEDNING

Den indsamlede viden fra litteraturstudiet og de to case-studier skaber et grundlag for dels

at vurdere potentialet i landdistriktsbaserede coworking-steder, og dels at overveje

hvordan coworking bedst kan implementeres i danske landdistrikter. I dette

diskussionskapitel behandles først coworking-stedernes udviklingsstrategiske potentiale

for danske landdistrikter (afsnit 6.2). I de efterfølgende afsnit diskuteres forskellige

aspekter af den udviklingsindsats, som er nødvendig for at indfri potentialet. Det drejer

sig dels om at sikre et tilstrækkeligt nationalt, regionalt og lokalt vidensgrundlag (afsnit

6.3), dels om at udvikle lokalt tilpassede coworking-koncepter, som tager hensyn til

lokale forudsætninger og sikrer en stedslig forankring (afsnit 6.4), og dels om at finde ud

af hvilke konkrete fysiske og sociale rammer, der bedst understøtter konceptet (afsnit

6.5). Alle afsnit trækker både på viden fra litteraturstudiet og de to danske case-studier.

6.2 D

UDVIKLINGSSTRATEG ISKE POTENTIALE

Den bredt funderede omstilling til mere fleksible arbejdsmarkeder og arbejdsliv har

konsekvenser både i byer og landdistrikter. Især den delvise afkobling af arbejdsliv og

fast arbejdssted har i den forbindelse betydning for landdistrikterne. Den voksende gruppe

af puslespilsarbejdere med løsere eller ingen tilknytning til ét bestemt arbejdssted har

behov for nye fysiske og sociale rammer for deres arbejdsliv. De rammer er ikke

nødvendigvis kun lokaliseret i de større byer. Tværtimod åbner den geografiske

fleksibilitet op for nye muligheder for et mere mobilt arbejdsliv, hvor landdistrikterne kan

spille en væsentlig rolle. En voksende gruppe af freelancere, mikroiværksættere, projekt-

og fastansatte har således fået udvidede muligheder for at henlægge deres arbejdsliv helt

eller delvist til landdistrikterne. Der er fortsat tale om et mindretal af den samlede

arbejdsstyrke, og ikke alle vil være interesserede i at udnytte mulighederne. Gruppens

nøjagtige omfang, vækst, og geografiske præferencer er fortsat ikke klarlagt

tilstrækkeligt.

På baggrund af den internationale forskningslitteratur er det tydeligt, at

puslespilsarbejderne i vid udstrækning søger nye arbejdsfællesskaber ved at etablere, eller

tilslutte sig, coworking-steder. Landdistrikternes muligheder for at tiltrække disse

højtuddannede og driftige arbejdstagere, hænger derfor uløseligt sammen med

landdistrikternes evne til at skabe gunstige rammer for etableringen af coworking-steder.

Coworking fremstår på den baggrund som et udviklingspolitisk indsatsområde, der med

fordel kan sættes fokus på i de kommende år. Landdistrikternes vedblivende udfordringer

omkring tiltrækning og fastholdelse af højtuddannede gør, at temaet her er særlig relevant.

I et bredere perspektiv, kan fremme af coworking dog også anskues som del af et

intensiveret politisk fokus på skabelsen af tidssvarende arbejdssteder, der modsvarer

arbejdsmarkedets strukturelle forandringer. I den sammenhæng er temaet både relevant i

byer og landdistrikter.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

Spørgsmålet er på hvilket grundlag og hvordan udbredelsen af coworking-steder kan

fremmes. Forskningslitteraturen og de internationale erfaringer med coworking i

landdistrikter er begrænset, men tegner ikke desto mindre et forholdsvist klart billede af

udfordringerne. Det handler i første omgang om at tilvejebringe et lokalt vidensgrundlag.

Dernæst handler det om at mobilisere coworkerne og skabe egnede fysiske rammer for

deres aktiviteter.

6.3 V

IDENSGRUNDLAGET

6.3.1 D

PO TE N TI E L L E BR U GE R G RU P PE R

Den potentielle brugergruppes sammensætning er afgørende for, hvilke former for

coworking-steder det er relevant at sigte imod. I både litteraturen og de to case-studier

har der primært været tale om højtuddannede freelancere i forskellige videnserhverv (fx

i konsulent-branchen), hvis behov oftest begrænser sig til en kontorplads og adgang til

velegnede mødelokaler. Men det kan også dreje sig om freelancere og selvstændige i

håndværksprægede og kreative fag med behov for værkstedsfaciliteter af forskellig art.

Coworkere kan i princippet også findes inden for sundhedssektoren, i

fødevareproduktion, mv.

Det er derfor af afgørende betydning at lære de potentielle brugergrupper bedre at kende.

I et bredt perspektiv er det således relevant at gennemføre kvantitative undersøgelser, som

på nationalt og regionalt plan kortlægger freelancere, projektansatte, samt hjemme- og

fjernarbejdere med særlig fokus på bosætningspræferencer, samt mobilitet og fleksibilitet

i arbejdslivet. På et mere detaljeret niveau er det endvidere relevant at kortlægge

puslespilsarbejdere i landdistrikterne, med fokus på at identificere områder med særligt

høje koncentrationer. Endelig er der i forbindelse med konkrete coworking-projekter,

behov for en detaljeret identificering og karakteristik af områdets hjemmearbejdende

puslespilsarbejdere og pendlere, med fokus på branchetilknytning, arbejdsstedsbehov og

interesse i coworking. Vidensgrundlaget er nødvendigt både i udvikling af lokale

coworking-koncepter, afsøgning af relevante lokaliteter og bygninger, indretning af

lokaler og mobilisering af brugergruppen.

Potentialerapporten fra Devon Work Hubs er et godt eksempel på, hvordan kortlægning

af brugergruppen kan gennemføres, samtidig med at der opnås en konkret vurdering af

det lokale potentiale for coworking (Transform Research, 2011). Rapporten klarlagde

gennem en survey den potentielle brugergruppes:

•

Erhvervsprofil

Arbejdspladsbehov

Interesse i forskellige former for coworking-faciliteter

Overvejelser om lokalisering (fx aktuelle planer om relokalisering)

Viden om andre aktører, der kunne være interesserede

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

I danske landdistrikter kan de lokalt baserede enkeltmands- og mikrovirksomheder

identificeres ved brug af CVR-registeret, der siden 2014 har været offentligt tilgængeligt

og søgbart. Projektansatte og fjernarbejdere er sværere at identificere, men både i henhold

til de internationale erfaringer og eksemplerne fra Klitmøller og Bornholm er det

freelancerne og mikrovirksomheder, der udgør kernegruppen. Undersøgelser af denne art

kan enten gennemføres lokalt eller gennem samarbejder på regionalt niveau. I

lokalsamfundene har man ofte et indgående kendskab til hinanden, og det er blandt andet

almindeligt, at foreningsrepræsentanter, LAG-koordinatorer m.v. har et konkret

kendskab, som med fordel kan inddrages i kortlægningen.

I et nationalt perspektiv er det i højere grad relevant, at forfølge et bredere vidensgrundlag

om de geografiske implikationer af arbejdslivets forandring og arbejdsmarkedets

omstrukturering. Mere konkret kan det på tværs af by og land være relevant at undersøge

omfanget, arten og lokaliseringen af freelance-, projekt-, hjemme- og fjernarbejde. Dette

kan gøres med særlig fokus på den voksende gruppe af puslespilsarbejdere, dvs.

arbejdstagere, som sammensætter deres arbejdsliv og levegrundlag af forskelligartede

elementer

–

fx freelance-arbejde i regi af egen virksomhed, deltidsansættelse på fast eller

midlertidig basis, og projektansættelser på fuld tid.

6.3.2 I

D E N TI F I CE RI N G

AF AK T Ø RE R

Fremme af coworking i danske landdistrikter beror på identificering og mobilisering af

de aktører, som skal løbe coworking-stederne i gang. De potentielle brugergrupper står

helt centralt i denne sammenhæng, hvilket yderligere understreger det væsentlige i at få

identificeret dem præcist og detaljeret. Men derudover kan der på nationalt, regionalt og

lokalt plan peges på en række andre offentlige, private og civile aktører, som kan indtage

kapacitetsopbyggende roller. Nedenstående oversigt skitserer de mest relevante aktører

og deres hidtidige, samt mulige roller.

Offentlige aktører:

(a) Kommuner: Kommunerne er helt centrale aktører i coworking som led i

bosætnings- og erhvervsfremme. 49 % af kommunerne nævner i deres

erhvervsudviklingsstrategier 'kontorfællesskaber, udviklingsparker, m.v. som

indsastområder` (KL, 2014). Kommunernes planlægning kan sikre, at der i

lokalsamfundene identificeres relevante bygninger, og at der skabes

muligheder for, at coworking-funktioner kan indpasses. Bright Park

Bornholm er et eksempel på samlokalisering af erhvervsfremme og

coworking, hvor kommunen stiller lokaler til rådighed for både coworkere og

mindre virksomheder.

(b) LAG'er: De lokale aktionsgrupper er strategisk placeret imellem offentlige

myndigheder og civilsamfundet. De ved hvad der rører sig i lokalområderne

og har samtidig adgang til ressourcer, både gennem LAG-midlerne og deres

tætte samarbejde med kommunerne. LAG’ernes udviklingsstrategier kan

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

specifikt omhandle coworking, hvis LAG’erne ønsker dette, og man kan også

i samarbejde med andre aktører, herunder lokalrådene, bidrage til at udpege

egnede områder og mulige bygninger. Det var LAG Thy-Mors der

finansierede konceptudviklingen omkring Cowork Klitmøller.

regionale vækstfora) spille en rolle ved at igangsætte kortlægninger af

landdistrikternes puslespilsarbejdere. Region Nordjylland var fra 2012 til

2014 lead partner i interreg-projektet Micropol, som indsamlede erfaringer og

viden fra 10 forskellige EU-landes forsøg med fjernarbejderhuse i perifere

områder. Regionernes væksthusstrategier kan omfatte coworking med

tilknytning til de strategiske tematikker, som er styrende i vækststrategierne.

Det handler eksempelvist om sundhed, energi, fødevareudvikling og turisme.

(d) Diverse offentlige institutioner: Det kan overvejes om landdistriktsbaserede

coworking-steder kan spille en rolle i udflytningen af offentlige

arbejdspladser. Det er således en mulighed at anvende dem som

fjernarbejderhuse for offentlige medarbejdere og skabe tættere samspil

mellem lokale aktører og statslige myndigheder. Det nævnes ofte som en

mangel i forbindelse med udflytningsplanerne, at institutionerne forankres for

dårligt i lokalområderne; coworking-steder kan muligvis indgå som en del af

løsningen.

Private aktører:

(a) Kommercielle operatører: Internationalt driver en række kommercielle aktører

coworking-steder enten som deciderede kæder eller i form af franchises. Disse

er oftest storbylokaliserede. Spørgsmålet er om det kan blive profitabelt for

dem at drive landdistriktsbaserede coworking-steder.

(b) Virksomheder med hjemme- og fjernarbejde: Landdistriktsbaserede

coworking-steder kan også fungere som fjernarbejderhuse for arbejdstagere

med ansættelse i diverse private virksomheder. Erfaringerne fra coworking-

steder kan fx kombineres med erfaringer fra Pendlerhuset i Brønderslev, som

indgik i Micropol-projektet.

gevinster for lokalområdet afhænger af, hvordan coworkerne integreres i den

lokale økonomi. Skabelsen af et konstruktivt samspil med det øvrige lokale

erhvervsliv fremstår på den baggrund som en central udfordring. Der kan

eventuelt arbejdes på at indlejre coworking-steder i eksisterende

virksomheder, som har ekstra plads og lyst til at skabe nye relationer. BPBs

Boost Camp initiativ er et eksempel på, hvordan coworkernes kompetencer

kan komme det øvrige lokale erhvervsliv til gode.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

(d) Digitale platforme for freelancere: Der findes en række digitale platforme,

som formidler kontakt mellem freelancere og kunder. Nogle er internationale

(fx Freelancers og BidWilly) imens andre er danske (fx journalistforeningens

freelance-platform). Fremfor at udvikle nye digitale løsninger kan der arbejdes

aktivt med de eksisterende platforme. Disse overvejelser bør indgå i

udviklingen af lokale coworking-koncepter med henblik på at sikre

translokale relationer. Platformene kan eventuelt benyttes til at fremme

coworking-stedernes synlighed som dynamiske miljøer for freelancere i

landdistrikterne.

Civilsamfundet:

(a) Det lokale foreningsliv: I de fleste lokalsamfund i danske landdistrikter spiller

foreningslivet en central og aktiv rolle. Det er derfor også naturligt, at

coworking-stedernes lokale integration blandt andet foregår gennem

engagement i denne sammenhæng. Det kan dels foregå gennem coworkernes

individuelle involvering i foreningslivet og dels ved at coworking-stedet som

organisation bakker op om lokale aktiviteter, blandt andet ved at foreningerne

får adgang til de særlige kompetencer som arbejdsfællesskabet råder over, og

inviteres til arrangementer og events.

(b) Fagforeninger: Der findes endnu ikke specialiserede fagforeninger, som

varetager freelancernes interesser. Både Dansk Journalistforbund og HK har

dog etableret grupper for freelancere (henholdsvis Freelancegruppen og

Freelancer.dk). Også andre fagforeninger har sat fokus på gruppen.

Etableringen af passende arbejdssteder for freelancere i form af fx coworking-

steder, er én af de interesser fagforeningerne kan tænkes at ville engagere sig

i på vegne af deres freelancere.

organisationer, som kan have interesse i at spille en rolle i bestræbelserne på

at udvikle og etablere coworking-steder i danske landdistrikter. Det drejer sig

fx om organisationer som Landdistrikternes Fællesråd og foreningen

Landsbyerne i Danmark.

(d) Diverse fonde: Realdania har gennem en efterhånden længere årrække sat

fokus på landdistriktsudvikling, mest markant gennem projektet Stedet

Tæller. Fondens visioner stemmer i den sammenhæng tæt overens med idéen

om udvikling af coworking-steder i landdistrikterne. Dette understreges af

Realdanias involvering i Cowork Klitmøller, som dog også viser, at

græsrødderne har brug for et kommunalt mellemled, hvis de organisatorisk

skal kunne håndtere samarbejde med en fond af Realdanias størrelse og

kompleksitet. Andre fonde har også interesser inden for området, men med

andre vinkler og perspektiver.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

6.3.3 E

GN E D E

L O K AL I TE TE R O G B Y GN I N GE R

Coworking-stedernes funktion og integration i lokalområdet afhænger i udstrakt grad af

deres geografiske placering. Samtidig stiller brugergruppens arbejdsmæssige behov en

række krav til lokaler, bygninger og lokalisering. Disse behov varierer og afhænger

således af den lokale brugergruppes konkrete sammensætning. Uanset hvad er adgang til

bredbånd dog et grundlæggende behov. Lokaliseringen afhænger derudover især af de

lokalt bosatte brugeres bopæl og af tilgængeligheden for deltids- og gæstebrugere, som

kommer udefra. Kortlægningen af den potentielle brugergruppe er altså et essentielt

værktøj i forhold til at udpege de mest velegnede lokaliseringer. Ved Cowork Klitmøller

er målgruppen for deltids- og gæstebrugere især de surfere, som hvert år valfarter til

områdets mange surfspots i kortere eller længere perioder. Klitmøller har i mange år været

centrum for disse aktiviteter og det var derfor den oplagte lokalisering, også når den faste

brugergruppes bopæl tages i betragtning.

I forhold til konkrete bygninger er det værd at være opmærksom på landdistrikternes

eksisterende fysiske faciliteter. Integrationen i lokalområdets daglige liv kan i nogle

tilfælde hjælpes på vej gennem samlokalisering med andre faciliteter, der allerede

fungerer som lokale mødesteder. Mange steder er der i forvejen en stor overkapacitet af

lokaler, som der er en interesse i at udnytte. Det kan dreje sig om skoler, forsamlingshuse,

idrætshaller, dagligvare- og detailhandel, mv. Samlokaliseringen kan enten komme til

udtryk i egentlige multifunktionelle huse eller i en placering i umiddelbar nærhed til

eksisterende mødesteder. Erfaringer med samlokalisering kan hentes i den internationale

forskningslitteratur, hvor især de multifunktionelle huse med coworking og borgerservice

i de franske landdistrikter er værd at skele til. Men også BPBs erfaringer med

samlokalisering af erhvervsfremmeaktører og coworking er værd at have med i

overvejelserne.

Strukturelle forandringer i landdistrikterne har desuden over en årrække skabt en

situation, hvor der er en relativt omfattende ledig bygningsmasse, som både er ejet af

kommunerne og af private. På regionalt eller nationalt niveau kan det derfor være relevant

at undersøge, hvor der findes ubenyttede fysiske faciliteter, som (1) gennem bygningernes

indretning og stand er velegnede til coworking og (2) er lokaliseret fordelagtigt i forhold

til infrastruktur, tilgængelighed og brugergrupper. Det kan dreje sig om overflødiggjorte

statslige bygninger, og indsatsen kan med fordel kædes sammen med den igangværende

udflytning af statslige arbejdspladser (fx gennem samlokalisering med udflyttede statslige

funktioner). Men det kan også være kommunale bygninger eller private ejendomme som

står ubrugt hen. Samlokalisering med uddannelses- og sundhedsinstitutioner kan også

komme på tale.

6.4 L

OKAL

FORTOLKNING OG FORANKRING

O G O RG AN I S E RI N GS M O D E L L E R

6.4.1 E

J E RS K A BS

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

Der er grundlæggende tre modeller for organisering og ejerskab at vælge imellem: (1)

kommercielle coworking-steder, (2) græsrodsbaserede coworking-steder, og (3)

offentlige coworking-steder (se afsnit 3.4.4). Det er tvivlsomt om de kommercielle

operatører på nuværende tidspunkt er klar til at investere i landdistriktsbaserede

coworking-steder, men muligheden kan være værd at undersøge. Det kan med tiden blive

mere relevant, hvis det viser sig, at der kan etableres profitable forretningsmodeller. De

græsrodsbaserede og offentlige modeller kan i den forbindelse spille en væsentlig rolle i

forhold til at skabe evidens for, at coworking-steder i landdistrikterne kan være

økonomisk bæredygtige. Cowork Klitmøllers beslutning om at trække sig ud af

Realdania-projektet Stedet Tæller betyder, at coworking-stedet nu er selv-finansieret og

drives på almindelige markedsvilkår. Projektets udvikling i de kommende år, kan derfor

være med til at give vigtige fingerpeg i denne sammenhæng.

Potentialet i offentlige coworking-steder ser først og fremmest ud til at ligge i muligheden

for samlokalisering med forskellige offentlige funktioner. Udfordringen består i at skabe

multifunktionelle huse, hvor der rent faktisk genereres synergi-effekter mellem de

forskellige elementer. Erfaringerne fra de franske telecentre viser, at dette kan lade sig

gøre mellem coworking og borgerservice-funktioner, fordi huset dermed naturligt opnår

status som lokalt mødested. Udviklingen af telecentrene er sket som del af en politisk

målsætning om decentralisering af den kommunale og regionale borgerservice i

landdistrikterne, og samtidig skabe bedre rammer og muligheder for udvikling af det

lokale erhvervsliv. I kølvandet på den kommunale centralisering efter

kommunalreformen i Danmark kan denne agenda også blive relevant i danske kommuner.

Dog er det i en dansk sammenhæng nødvendigt at afklare, hvordan en sådan agenda kan

forfølges i overensstemmelse med kommunalfuldmagten. BPB er dog et eksempel på, at

coworking kan etableres i offentligt regi. På trods af de mange organisatoriske og

økonomiske vanskeligheder illustrerer casen, at der kan være potentiale i samlokalisering

af kommunal erhvervsfremme og coworking.

6.4.2 G

E N E RE L L E

PRI N CI P PE R O G L O K AL E F O R TO L K N I N GE R

Der er en stor variation af aktiviteter, som i dag går under betegnelsen coworking eller

nært beslægtede begreber. Det betyder, at det i alle tilfælde er nødvendigt at forholde sig

præcist til, hvilke former for coworking man ønsker at udvikle. Lokalt udviklede

coworking-koncepter, som tager højde for de lokale forudsætninger og er tilpasset de

involverede aktørers interesser er at foretrække. Det betyder dog ikke, at de enkelte

coworking-projekter nødvendigvis skal starte fra bunden. Der kan således formuleres

nogle grundlæggende principper, som er relevante for landdistriktsbaserede coworking-

steder i Danmark mere generelt. Rationalet i at fremme udviklingen af coworking i

landdistrikterne er at forsøge at indfri de udviklingspotentialer, som er opridset i afsnit

6.2. De generelle principper, som er skitseret i nedenstående punkter, knytter sig derfor

til disse potentialer:

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

•

Værts- og matchmakingfunktioner:

Coworking-steder adskiller sig fra

konventionelle kontorfællesskaber gennem deres eksplicitte fokus på opbygning

af samarbejdsrelationer og fællesskab blandt brugerne. Det bør komme til udtryk

gennem velovervejede mekanismer designet til at foranledige samarbejde og

fællesskab. Landdistriktsbaserede coworking-steder i Danmark, bør altså i alle

tilfælde udvikle værts- og matchmakingfunktioner til at varetage denne opgave.

Funktionen kan varetages gennem uddelegering blandt brugergruppens kerne eller

gennem tilknytning af en eller flere personer, der udelukkende beskæftiger sig

med værtskab og matchmaking. Derudover kan funktionen komme til udtryk i

forskellige teknologiske løsninger, som sikrer muligheden for kontakt og

interaktion mellem stedets brugere, også når de ikke er fysisk til stede. Dette kan

involvere alt fra oprettelse af relevante grupper på sociale medier til udvikling og

implementering af skræddersyede IT-løsninger, som dækker det enkelte

coworking-steds særlige behov. Det afgørende er, at de forskellige elementer i

værts- og matchmakingfunktionen er sammenhængende og gennemtænkt i

forhold til stedets specifikke visioner og mål.

Fleksibilitet:

Uanset om den potentielle brugergruppe er snæver eller bred, så er

der tale om personer med varierende behov, som ydermere forandres over tid.

Coworking-stedet skal være i stand til at imødekomme puslespilsarbejdernes

mobile, sammensatte og omskiftelige arbejdsliv gennem fleksible løsninger, dels

hvad angår faciliteter og dels hvad angår brugernes rolle i arbejdsfællesskabet.

Sidstnævnte kan fx handle om, at brugernes tilstedeværelse kan variere fra fuld

tid over deltid til perioder, hvor de slet ikke er til stede. Især i forbindelse med

coworking-steder, hvor værtsfunktionen er delt mellem en gruppe af

kernebrugere, er der behov for en afklaring af, hvordan disse varierende rytmer

og skift i brugernes individuelle arbejdsliv håndteres, i forhold til deres rolle i

fællesskabet. Denne afklaring bør indgå i et nedskrevet koncept eller en drejebog

for coworking-stedet, som kan være åben for løbende forhandling blandt

kernebrugerne.

Lokalt integrerede og brugerdrevne arbejdsfællesskaber:

For at øge

chancerne for at coworking-steder rent faktisk udvikler sig til mere end

ressourcebesparende deling af fysiske faciliteter, er det vigtigt, at de først og

fremmest udvikles på græsrodsniveau. Offentlige myndigheder kan med fordel

spille en faciliterende rolle, men bør som udgangspunkt ikke involvere sig

direkte i udvikling og drift af de enkelte coworking-steder. For at engagere sig

helhjertet har græsrødderne behov for ejerskab og uafhængighed.

Selvbestemmelse og uafhængighed er også en forudsætning for løbende at

kunne sikre fleksibilitet i stedets udvikling og drift. For at realisere coworking-

stedernes lokale udviklingspotentiale bør coworkerne desuden integreres i

lokalsamfundet. Coworking-stedet må ikke blive et isoleret og eksklusivt rum

for de højtuddannede vidensarbejdere. Det skal være åbent og inviterende i

•

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

relation til den øvrige lokalbefolkning. Dette kan imødekommes gennem både

de fysiske og sociale rammer.

Med udgangspunkt i disse generelle principper kan lokale aktører mere præcist formulere

deres egne fortolkninger af coworking-begrebet i form af koncepter, der kan fungere som

retningslinjer og drejebøger for coworking-stedets udvikling og drift. Cowork Klitmøllers

konkrete konceptudvikling i Klitgaard & Johnsen (2014) kan fungere som inspiration og

rettesnor i denne sammenhæng (se også afsnit 4.3).

6.4.3 M

A T CH M A K I N G

O G I V Æ RK S Æ T TE RK UL T UR

Forløsningen af de udviklingsmæssige potentialer i landdistriktsbaseret coworking,

afhænger af hvorvidt det lykkes at forankre og integrere coworkerne i lokalsamfundets

erhvervs- og foreningsliv. Herigennem kan der potentielt tilføres nye kompetencer i

erhvervslivet, og nye ildsjæle i foreningslivet. Coworking-stederne kan således give en

dobbelt udviklingsmæssig gevinst: for det første gennem deres rolle i tiltrækning og

fastholdelse af højtuddannede vidensarbejdere, og for det andet gennem mobiliseringen

af brugernes kompetencer, kapaciteter og netværk i den lokale udviklingsindsats. Men de

nødvendige tætte, dynamiske og konstruktive relationer opstår ikke af sig selv.

Begge case-studier viser, at det dobbelte bidrag til den lokale landdistriktsudvikling er et

realistisk mål. I begge tilfælde er der således markante eksempler på brugere, som gennem

deres erhvervsmæssige aktiviteter engagerer sig mere eller mindre direkte i fremme af

lokaludviklingen. I nogle tilfælde som konsulenter og drivkræfter i udarbejdelsen af

forskellige former for lokale udviklingsplaner, og i andre tilfælde ved at anvende deres

erhvervsmæssige kompetencer til opgaver, der på anden vis styrker det lokale erhvervsliv.

I Klitmøller kommer det direkte engagement til udtryk gennem coworkernes løbende

involvering i udviklingen af Cold Hawaii, udarbejdelse af udviklingsplan for landsbyen

Klitmøller, og konsulentopgaver for Thisted Kommune i forbindelse med Realdania-

projektet Stedet Tæller. Tilsvarende har coworkere ved BPB været involveret i

udviklingsarbejdet omkring Bright Green Island, hvor huset som helhed også er tiltænkt

en central rolle. På den mere indirekte front har brugere ved Cowork Klitmøller leveret

centrale elementer i det grafiske udtryk, som anvendes i produkter med tilknytning til

Cold Hawaii (fx en særlig Cold Hawaii øl fra Thisted Bryghus).

Ved BPB er Boost Camp et godt eksempel på, hvordan coworkernes kompetencer kan

komme det øvrige lokale erhvervsliv til gode. Men realiseringen af disse potentialer

afhænger af coworking-stedets aktive integration i lokalsamfundet. Det kræver åbenhed

fra begge sider og anledninger til at mødes, både med bestemte formål for øje og under

mere uformelle omstændigheder. Facilitering af denne integration bør altså indtænkes i

etableringen af både sociale og fysiske rammer for coworking. Der er behov for

matchmaking, som på to niveauer faciliterer (1) samarbejde og udveksling af viden,

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

erfaringer og netværk mellem husets brugere, og (2) relationer mellem coworkerne og

andre lokale aktører.

6.5 S

OCIALE

OG FYSISK E RA MMER

S O CI AL E R A M M E R

6.5.1 C

O W O RK E RN E S

Med tanke på coworking i danske landdistrikter kan de sociale rammer med fordel

anskues i to aspekter: for det første de interne sociale rammer i arbejdsfællesskabet, som

er afgørende for hvordan dagligdagen kommer til at fungere, og for det andet de sociale

rammer og aktiviteter, der forbinder arbejdsfællesskabet med det omkringliggende

lokalsamfund.

Den eksisterende coworking-litteratur giver empirisk underbyggede bud på, hvordan den

ønskede interne dynamik mellem coworkerne bedst skabes. Litteraturen lægger i den

sammenhæng særlig vægt på værtsfunktionen. Det handler om at holde styr på husets

daglige drift og sørge for at både brugere og gæster føler sig velkomne. Værtsfunktionen

kan varetages af en ansat receptionist eller af en kernegruppe af brugere, der påtager sig

et fælles ansvar for opgaven. Derudover kan funktionen også med fordel have et digitalt

aspekt, hvor brugerne får adgang til fx kontaktoplysninger og kompetenceprofiler om de

øvrige brugere. I forhold til de eksterne relationer er det først og fremmest vigtigt at skabe

anledninger, hvor coworkerne og øvrige lokale aktører mødes. Det er således en fordel,

hvis brugergruppen indeholder coworkere, som ikke bare har været bosat i området

gennem længere tid, men også har involveret sig aktivt i foreningslivet og

lokalsamfundets offentlige liv. Som eksempler på, hvordan coworking-stedet derudover

kan facilitere mødet mellem lokalsamfund og coworkere kan nævnes Cowork Klitmøllers

åbne frokoster og månedlige fredagsbar.

Selvbestemmelse, uafhængighed og ejerskab er nøgleord i forbindelse med de sociale

rammer. I modsætning til mange konventionelle arbejdspladser er sammenhængskraften

blandt coworkerne ikke givet gennem tilknytning til en virksomhed med fælles formål og

målsætninger. Coworkerne forfølger som udgangspunkt deres individuelle mål, men kan

i perioder også være tilknyttet projekter, der gennemføres i samarbejde med andre

brugere. Optimal drift af coworking-stedet afhænger altså af, at der hele tiden tages

hensyn til brugergruppens aktuelle behov. Disse forandres over tid og imødekommes

bedst ved at brugerne selv er med til at tage de nødvendige beslutninger. I den

sammenhæng kan det imidlertid være nødvendigt at skelne mellem forskellige kategorier

af brugere:

•

Faste fuldtidsbrugere:

benytter huset på daglig basis og har oftest en fast

kontorplads. Dette er coworking-stedets kernegruppe.

Stabile deltidsbrugere:

benytter typisk stedet et par dage om ugen i et relativt

stabilt mønster.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

•

Ustabile deltidsbrugere:

har en fast tilknytning til stedet, men benytter det i en

mere varierende rytme: intensivt i nogle perioder og mere sporadisk i andre.

Sæsonbaserede fuldtidsbrugere:

benytter stedet på daglig basis, men kun i

bestemte perioder af året, fx sommermånederne. Det drejer sig typisk om

deltidsbeboere, som ellers har bopæl i en større by.

Gæstebrugere:

besøgende i lokalområdet med behov for et sted at arbejde under

deres ophold. Deres tilstedeværelse kan variere fra en halv dag til flere intensive

uger.

Det er nødvendigt at definere relativt faste rammer for, hvilke privilegier og forpligtelser

i form af fx medbestemmelse og adgang til faciliteter, der knyttes til de forskellige

brugerkategorier. Brugergruppernes adgang til huset kan med fordel administreres digitalt

og udgør et væsentligt element i værtsfunktionen. Digitale løsninger giver også

forskellige muligheder for online booking-systemer. Dette er især relevant for coworking-

steder med mange gæstebrugere, og deltidsbrugere med behov for stor fleksibilitet i

adgangen til faciliteter.

6.5.2 D

E N

F Y S I S K E I N D RE TN I N G AF CO W O RK I N G

S T E D E T

Indretningen af et coworking-sted afhænger både af brugernes behov og de konkrete

muligheder, der er givet af lokalisering og bygninger. Coworking-stedets koncept

udmøntes blandt andet gennem de fysiske rammer og faciliteter, så det er vigtigt at

indtænke indretningen i forbindelse med konceptudvikling. Brugernes behov bør have

førsteprioritet, men relationerne til coworking-stedets omverden bør også indtænkes.

Hvis huset udelukkende består af kontorfaciliteter og andre arbejdsorienterede lokaler, er

mulighederne for, at coworking-stedet kan udvikle sig til et mødested i lokalsamfundet

således ikke optimale. Muligheden for at huse udadvendte og inviterende aktiviteter kan

altså med fordel være en del af overvejelser omkring indretning. Ved BPB blev der i en

periode drevet café i lokaler omkring husets hovedindgang, hvilket gav både lokale

beboere og besøgende i Nexø en anledning til at benytte stedet uden at have et

arbejdsrelateret ærinde. Ved Cowork Klitmøller bliver coworking-stedet efter ombygning

samlokaliseret med en bed & breakfast. Denne henvender sig primært mod surfere, og

udendørsarealerne indrettes som et centralt element i landsbyens offentlige rum.

Også selve arbejdsfaciliteterne hænger nøje sammen med den konkrete brugergruppes

sammensætning. Fordelingen mellem de forskellige typer af brugere (faste, deltids- og

gæstebrugere) har således betydning for, hvilken balance mellem faste og midlertidige

kontorpladser der bør sigtes efter. Og eftersom brugergruppens sammensætning må

forventes at forandre sig over tid er det også nødvendigt at sikre en vis grad af fleksibilitet

i den fysiske indretning. Men brugergruppens branche- og aktivitetsmæssige

sammensætning har også stor betydning. Der kan således være stor forskel på hvilke

former for arbejdsstationer, der er nødvendige for at dække coworkernes forskelligartede

aktiviteter. Nogle kan have brug for plads til telefonsamtaler og møder, imens andre har

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

brug for ro til intensive skriveopgaver. Det kan således være nødvendigt med forskellige

zoner som coworkerne roterer imellem alt efter deres aktuelle behov.

For vidensarbejdere i kontorbaserede funktioner er disse udfordringer imidlertid ikke

meget anderledes end på den konventionelle arbejdsplads, hvor virksomhedens

medarbejdere også har forskellige behov, som imødekommes gennem arbejdspladsens

indretning. Udfordringerne er anderledes når brugergruppen også omfatter coworkere i

mere håndværksprægede og kreative funktioner. Det kan medføre markant afvigende

krav til indretningen og de tilgængelige faciliteter. Ved Cowork Klitmøller er de

varierende behov imødekommet ved, at de kontorbaserede coworkere sidder i én del af

huset, imens de to grafiske designere i brugergruppen har indrettet et kombineret kontor,

værksted og showroom i en anden del af huset med separat indgang. Ved BPB, giver

samlokaliseringen med møbelfabrikkens øvrige erhvervslokaler, udvidede muligheder

for adgang til både kontor- og værkstedsfaciliteter. Der er et stort potentiale i at udvikle

kreative løsninger, som kan være med til at skabe dynamiske miljøer, hvor coworkere

med forskellige branchetilknytninger, funktioner og kompetencer er samlokaliseret.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

7 K

ONKLUSION

7.1 I

NDLEDNING

Denne undersøgelse er det første forsøg på at kaste lys over, hvilken rolle coworking og

coworking-steder kan spille i dansk landdistriktsudvikling. Den bygger på et omfattende

internationalt litteraturstudie og to danske case-studier, som giver et indblik i nogle af de

første erfaringer, der er gjort med coworking i danske landdistrikter. I dette afsnit

opsummeres rapportens vigtigste resultater i henhold til undersøgelsens to hovedformål:

(1) at klarlægge potentielle udviklingsgevinster forbundet med coworking i danske

landdistrikter, og (2) at komme med bud på, hvordan en udviklingsindsats til fremme af

landdistriktsbaserede coworking-steder kan tage sig ud. Sidstnævnte udfoldes gennem en

række konkrete anbefalinger, som bygger på en syntese af de internationale erfaringer fra

litteraturstudiet og de danske erfaringer fra de to case-studier.

7.2 C

OWORKING

STEDER

OG LANDDISTRI KTSUDVIKLING

De udviklingsmæssige gevinster ved fremme af coworking-steder i danske landdistrikter,

knytter direkte an til igangværende forandringer på og af arbejdsmarkedet. Freelance-,

projekt-, og fjernarbejde bliver mere og mere udbredt på bekostning af den permanente

tilknytning til en bestemt arbejdsplads. For en voksende andel af arbejdstagere bliver

arbejdslivet mere mobilt, sammensat og omskifteligt. I kernen af denne gruppe findes

'puslespilsarbejderne', som løbende sammensætter deres levegrundlag med brikker

bestående af forskelligartede projekter, opgaver og ansættelser. De ernærer sig således

som freelancere med egen virksomhed, gennem projektansættelser af varierende form og

varighed, og gennem forskellige former for deltidsansættelser.

Fra et rumligt og stedsligt perspektiv giver denne gruppes fremvækst sig udtryk i en

omkalfatring af forholdet mellem arbejdssted og arbejdsliv. Puslespilsarbejderne har som

udgangspunkt ikke en fast tilknytning til et bestemt arbejdssted eller en bestemt

organisation, men er i langt højere grad henvist til selv at skabe de fysiske rammer

omkring deres eget arbejdsliv. Det har mange af dem gjort ved at etablere coworking-

steder, hvor en gruppe af puslespilsarbejdere finder sammen om at skabe og drive et

alternativt arbejdssted, der kan indfri de nye behov, som et forandret arbejdsliv medfører.

Det drejer sig om materielle behov som fx adgang til kontorplads, frokostordning og IT-

faciliteter, men også om immaterielle behov som fx kollegial sparring, adgang til

professionelle netværk og sociale aktiviteter på arbejdspladsen.

Puslespilsarbejderne kan som gruppe kategoriseres som attraktive bosættere, da de ofte

er højtuddannede, kreative og driftige. Deres afkobling fra den konventionelle

arbejdsplads betyder, at deres arbejdsliv ikke i samme grad er knyttet sammen med

virksomhedernes lokaliseringsmønstre. De kan i princippet henlægge deres arbejdsliv helt

eller delvist til andre lokaliteter, herunder landdistrikterne. Det skaber nye muligheder for

bosætning og erhvervsudvikling i disse områder. Udviklingsstrategisk kan disse

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

muligheder forfølges ved at fremme etablering og udvikling af de nye arbejdssteder, som

puslespilsarbejderne har brug for.

7.3 U

DFORDRINGER

OG ANBEFALINGER

Fremme af coworking-steder i de danske landdistrikter er forbundet med en række

udfordringer, som både handler om etablering og drift. Hvordan kan etablerings-

processen understøttes og hvordan kan der skabes levedygtige modeller for driften af et

coworking-sted? Nedenstående anbefalinger skitserer de væsentligste udfordringer og

giver et bud på, hvordan de bedst imødekommes:

Udfordring:

Den eksisterende viden om de potentielle brugergrupper, herunder

især puslespilsarbejderne, er utilstrækkelig i forhold til at kunne implementere en

målrettet og effektiv udviklingsindsats.

Anbefaling:

Der bør gennemføres

omfattende statistiske og kvalitative kortlægninger af denne voksende gruppe af

arbejdstagere: Hvor bor de? Hvem er de? Hvilke arbejdsstedsbehov har de? Hvad

er deres bosætningspræferencer? Denne viden anvendes til at identificere de

bedste lokaliseringer af nye coworking-steder, og afgøre hvilken type coworking-

sted, der er behov for i forskellige områder.

Udfordring:

Den eksisterende viden om coworking-steder er primært

koncentreret omkring konventionelle kontorbaserede erhverv.

Anbefaling:

Der

bør gennemføres målrettede undersøgelser og analyser af behovene blandt

potentielle brugere i andre branchesammenhænge. Det gælder især de kulturelle,

kreative og håndværksprægede erhverv, som i forvejen er forholdsvist

velrepræsenterede i landdistrikterne i form af kunstnere, kunsthåndværkere,

designere, mv. Analyserne kan også fokusere på eventuelle synergieffekter, som

følge af samlokalisering af brugere fra forskellige brancher. Det er også relevant

at se på, om coworking har relevans for arbejdstagere på fx sundhedsområdet.

Udfordring:

Etableringen af et coworking-sted er forbundet med en række

udgifter, som skal finansieres. De primære etableringsudgifter fordeler sig på

lokal konceptudvikling, leje/køb af egnede bygninger, samt indretning af lokaler.

Anbefaling:

Der bør skabes klarhed over hvordan og hvorfra der kan hentes

økonomisk støtte til etablering af coworking-steder i landdistrikterne. LAG-

midlerne er den mest oplagte eksisterende pulje, og kan eventuelt kombineres med

den kommunale og regionale erhvervsfremmeindsats, samt midler fra private

fonde. Kriterier for tildeling af etableringsstøtte kan med fordel tage

udgangspunkt i følgende: coworking-steder som (1) er tilpasset de lokale

forudsætninger i form af (a) den potentielle brugergruppe (fast bosatte kombineret

med potentielle tilflyttere, deltidsbeboere og gæstebrugere), (b) lokalsamfundets

geografi, infrastruktur og faciliteter, og (c) de eksisterende relationer og

fællesskaber blandt potentielle brugere; (2) er græsrodsbaserede med

udgangspunkt i den potentielle brugergruppe, men også med relationer til

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

lokalsamfundets øvrige fællesskaber og erhvervsliv, og gerne til lignende miljøer

andre steder; (3) etableres på grundlag af et fleksibelt koncept med mekanismer,

der sikrer mulighed for løbende tilpasning på baggrund af (demokratiske)

beslutninger i brugergruppen; og (4) indeholder en gennemtænkt værts- og

matchmakingfunktion, som opbygger og udvikler relationer (a) indbyrdes mellem

brugerne, (b) mellem coworking-stedet og lokalsamfundet, og (c) translokalt med

andre coworking-steder.

Udfordring:

Arbejdsmarkedets forandringer kommer i stigende grad til udtryk i

mere mobile, sammensatte og omskiftelige arbejdsliv, som udfordrer den

udviklingspolitiske indsats i forhold til bosætning og erhvervsfremme i

landdistrikterne.

Anbefaling:

Der er behov for en udviklingspolitisk nytænkning,

hvor der arbejdes aktivt med skabelse og udvikling af translokale videns- og

arbejdsfællesskaber på tværs af grænserne mellem land og by. Bosætning og

erhvervslokalisering bør i højere grad opfattes som midlertidige, delvise og

translokale processer. Det betyder konkret, at der arbejdes med facilitering af

deltidsbeboelse og -lokalisering gennem fx fjernarbejde, mobile

virksomhedskoncepter og sæsonbaseret relokalisering. Særligt i det nye landskab

af mikrovirksomheder og hypermobile vidensarbejdere, er der et uudnyttet

potentiale for at skabe ny aktivitet i landdistrikterne.

Udfordring:

Landdistrikterne er præget af ledige bygnings- og arealressourcer

imens coworking-stederne har behov for egnede lokaler.

Anbefaling:

Landdistrikternes eksisterende fysiske faciliteter og i særdeleshed den ledige

bygningsmasse, kan med fordel anskues i et coworking-perspektiv. Velegnede,

ubenyttede bygninger på fordelagtige placeringer bør identificeres og om muligt

stilles til rådighed for interesserede coworkere eller andre med interesse i

etablering af et coworking-sted.

Udfordring:

Coworking har gennemgået en eksplosiv udvikling i løbet af de

seneste 10 år, men størstedelen af aktiviteterne har været koncentreret i de største

byer.

Anbefaling:

Byernes coworkere bør mobiliseres i arbejdet med at fremme

coworking i landdistrikterne. En kortlægning af byernes kommercielle og

græsrodsbaserede coworking-steder, kan således udgøre et vigtigt skridt på vejen

imod identificering og mobilisering af aktører med kompetencer, erfaringer og

engagement i forhold til etablering, udvikling og drift af coworking-steder. De

kan både mobiliseres som sparringspartnere for landdistriktsbaserede coworking-

projekter, og som iværksættere af deres egne coworking-steder i landdistrikterne.

Udfordring:

Mobilisering og fastholdelse af en kritisk masse af brugere er den

største udfordring i forhold til at skabe coworking-steder, som er levedygtige i et

længere tidsperspektiv.

Anbefaling:

En kritisk masse af brugere er både

nødvendig for coworking-stedernes økonomiske levedygtighed og for at skabe et

dynamisk og inspirerende miljø, hvor coworkerne benytter sig af mulighederne

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

for deling af netværk, viden, kompetencer og erfaringer. Dette opnås bedst ved at

fokusere på et mix af faste brugere, deltidsbrugere og gæstebrugere, som alle er

væsentlige. De faste brugere skaber kontinuitet og er kulturbærende elementer i

arbejdsfællesskabet, imens gæster og deltidsbrugere skaber dynamik og løbende

kommer med input udefra, som kan berige arbejdsfællesskabet yderligere.

Samarbejde mellem coworking-sted, kommunal erhvervsfremme og diverse

turismeaktører kan spille en nøglerolle, i forhold til mobilisering af disse

forskelligartede brugergrupper.

Udfordring:

Forløsningen af coworking-stedernes mulige udviklingsgevinster

afhænger af, at der skabes et dynamisk og velintegreret samspil mellem

coworking-stedet og det lokale erhvervs- og foreningsliv.

Anbefaling:

Coworkerne og coworking-stederne kan blive dele af det lokale erhvervsnetværk,

men også bidrage til at udvikle dette. Det er almindeligt, at borger- og

erhvervsforeningerne afholder erfa-grupper, arrangementer m.v., og at de er

krumtap i meget af det sociale liv, herunder i samarbejde med

idrætsorganisationer og andre foreninger. Karakteren af samspillet mellem

coworkerne og de lokale ressourcer og institutionelle strukturer, vil være i høj

grad stedsafhængigt.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

8 R

EFERENCER

Litteratur

Adamsone, L., Baltina, I., Judrupa, I., Senfelde, M., Vitola, A. (2013)

Overview on the Smart Work

Centres in Europe.

Riga: Institute of National and Regional Economy.

Aguiton, C., Cardon, D. (2007) The Strength of Weak Cooperation: an Attempt to Understand the

Meaning of Web 2.0.

Communications & Strategies.

65(1). 51-65.

Andersen, K.V., Lorentzen, M. (2009)

Den danske kreative klasse: Hvem består den af? Hvor bor den?

Hvad betyder den for det danske samfund?

Århus: Klim.

Asheim, B., Boschma, R., Cooke, P. (2011) Constructing Regional Advantage: Platform Policies Based

on Related Variety and Differentiated Knowledge Bases.

Regional Studies.

45(7). 893-904.

Assenza, P. (2015) If you build it will they come? The influence of spatial configuration on social and

cognitive functioning and knowledge spillover in entrepreneurial co-working and hacker spaces.

Journal

of Management Policy and Practice.

16(3). 35-48.

Bailey, D.E., Kurland, N.B. (2003) A review of telework research: findings, new directions, and lessons

for the study of modern work.

Journal of Organizational Behaviour.

23. 383-400.

Baltina, I. (2012)

Overview on European policies on telework.

Riga: Institute of National and Regional

Economy.

Baracsi, M., Moran, J., Nesgaard, I.M., Perfetti, A., Holm, J.R. (2015)

Micropol

–

Smark Work Centres in

Non-Metropolitan Areas: Policy Recommendations.

Interreg IVC, European Union.

Benkler, Y. (2006)

The Wealth of Networks. How Social Production Transforms Markets and Freedom.

New Haven: Yale University Press.

Blakstad, S.H. (2015) Work isn't where it used to be. In: Ropo, A., Salovaara, P., Sauer, E., De Paoli, D.

(eds)

Leadership in Spaces and Places.

Cheltenham: Edward-Elgar.

Bosworth, G. (2010) Commercial counterurbanisation: an emerging force in rural economic development.

Environment & Planning A.

42. 966-981.

Botsman, R., Roger, R. (2011)

What’s mine is yours: The rise of collaborative consumption.

New York:

Harper Collins.

Bouncken, R.B., Reuschl, A.J. (2016) Coworking-spaces: how a phenomenon of the sharing economy

builds a novel trend for the workplace and for entrepreneurship.

Review of Managerial Science.

1-18.

Business Center Bornholm (2013)

Bornholm. Bright Green Island.

Rønne: Business Center Bornholm.

Butcher, T. (2013) Coworking: locating community at work.

2013 ANZAM Conference.

Hobart,

december 2013.

Capdevila, I. (2013a) Typologies of Localized Spaces of Collaborative Innovation.

Social Science

Research Network.

25.06.2013.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

Capdevila, I. (2013b) Knowledge dynamics in localized communities: coworking spaces as microclusters.

Social Science Research Network.

09.12.2013

Capdevila, I. (2014) Different Inter-Organizational Collaboration Approaches in Coworking Spaces in

Barcelona.

Social Science Research Network.

15.08.2014.

Chesbrough, H., Vanhaverbeke, W., West, J. (eds) (2006)

Open Innovation. Researching a New

Paradigm.

Oxford: Oxford University Press.

Clark, M.A. (2000)

Teleworking in the Countryside: Home-Based Working in the Information Society.

Aldershot: Ahsgate.

Colleoni, E., Chiappini, L. (2015) Reputation is not trust! The different functions of online and offline

proximity.

Digital Polis: An International Colloqium.

Paris, 29-31. januar 2015.

Cowie, P., Thompson, N., Rowe, F. (2013)

Honey Pots and Hives: Maximising the potential of rural

enterprise hubs.

Newcastle: Centre for Rural Economy.

Ettlinger, N. (2016) The governance of crowdsourcing: Rationalities of the new exploitation.

Environment & Planning A.

0(0). 1-19.

Florida, R. (2002)

The Rise of the Creative Class.

Harper Business.

Foertsch, C. (2011a) The Coworker's Profile. Hentet 02.06.2016 fra

http://www.deskmag.com/en/the-

coworkers-global-coworking-survey-168

Foertsch, C. (2011b) Coworking in Big Cities vs. Small Towns. Hentet 02.06.2016 fra

http://www.deskmag.com/en/big-city-vs-small-town-coworking-182

Fuzi (2015) Co-working Spaces for Promoting Entrepreneurship in Sparse Regions: The Case of South

Wales.

Regional Studies, Regional Science.

2(1). 462-469.

Gandini, A. (2015) The Rise of Coworking Spaces: A Literature Review.

Ephemera: Theory & Politics in

Organization.

15(1). 193-205.

Gertler, M.S. (2003) Tacit Knowledge and the Geography of Context, or The Undefinable Tacitness of

Being (There).

Journal of Economic Geography.

3(1). 75-99.

Gertler, M.S. (2008) Buzz without being there? Communities of practice in context. In: Amin, A.,

Roberts, J. (eds)

Community, Economic Creativity, and Organization.

Oxford: Oxford University Press.

Granovetter, M.S. (1973) The Strength of Weak Ties.

American Journal of Sociology.

78(6). 1360-1380.

Herslund, L. (2012) The Rural Creative Class: Counterurbanisation and Entrepreneurship in the Danish

Countryside.

Sociologia Ruralis.

52(2). 235-255.

Johns, T., Gratton, L. (2013) The Third Wave of Virtual Work.

Harvard Business Review.

Januar-Februar

2013. 2-9.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

Klitgaard, M.L., Johnsen, R. (2014)

Matchmakingzone Klitmøller.

Klitmøller: RJohnsen og LAG Thy-

Mors.

Larsen, M.B. (2016) Et essentielt værktøj.

Bornholms Tidende.

27.01.2016

Leighton, P., Brown, D. (2013)

Future Working: The Rise of Europe's Independent Professionals.

London: Professional Contractors Group.

Lund, J., Baun, T., Bruun, R., Borgen, I. (2011)

Den kreative klasse i Klitmøller.

Thisted: MOLLY-THY.

Malecki, E.J. (2003) Digital Development in Rural Areas: Potentials and Pitfalls.

Journal of Rural

Studies.

19(1). 201-214.

Merkel, J. (2015) Coworking in the City.

Ephemera: Theory & Politics in Organization.

15(1). 121-139.

Micropol (2015)

Final Project Report: Micropol

–

Smark Work Centres in Non-Metropolitan Areas.

Interreg IVC, European Union.

Mitchell, C.J.A., Madden, M. (2014) Re-thinking commercial counterurbanisation: Evidence from rural

Nova Scotia, Canada.

Journal of Rural Studies.

36. 137-148.

Moriset, B. (2010) Developing the digital economy in France’s rural regions: a new era for telecenters?

Association of American Geographers Annual Meeting.

Washington, 14-18. april 2010.

Moriset, B. (2011) Developing the digital economy in French rural regions? A critical assessment of

telecenters.

Networks and Communication Studies.

25(3-4). 249-272.

Moriset, B. (2014) Building New Places of the Creative Economy. The Rise of Coworking Spaces.

2nd

Geography of Innovation Conference.

Januar 2014.

Neilson, B., Rossiter, N. (2008) Precarity as a Political Concept, or, Fordism as Exception.

Theory,

Culture & Society.

25(7-8). 51-72.

Pallot, M., Trousse, B., Senach, B., Scapin, D. (2010) Living Lab Research Landscape: From User

Centred Design and User Experience towards User Cocreation.

First European Summer School ’Living

Labs’.

Paris, august 2010.

Parrino, L. (2015) Coworking: Assessing the Role of Proximity in Knowledge Exchange.

Knowledge

Management Research & Practice.

13. 261-271.

Plehn-Dujowich, J. (2010) A theory of serial entrepreneurship.

Small Business Economics.

35(4). 377-

398.

Rus, A., Orel, M. (2015) Coworking: A Community of Work.

Teorija in Praksa.

52(6). 1017-1038.

Salovaara, P. (2015) What can the coworking movement tell us about the future of workplaces? In:

Ropo,

A., Salovaara, P., Sauer, E., De Paoli, D. (eds) Leadership in Spaces and Places.

Cheltenham: Edward-

Elgar.

Sarasvathy, S.D., Menon, A.R., Kuechle, G. (2013) Failing firms and successful entrepreneurs: serial

entrepreneurship as a temporal portfolio.

Small Business Economics.

40. 417-434.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

Schürmann, M. (2013)

Coworking Space. Geschäftsmodell für Entrepreneure und Wissensarbeiter.

Wiesbaden: Springer Gable.

Skuras, D., Meccheri, N., Moreira, M.B., Rosell, J., Stathopoulou, S. (2005) Entrepreneurial human

capital accumulation and the growth of rural businesses: a four-country survey in mountainous and

lagging areas of the European Union.

Journal of Rural Studies.

21. 67-79.

Spinuzzi, C. (2012) Working Alone Together: Coworking as Emergent Collaborative Activity.

Journal of

Business and Technical Communication.

26(4). 399-441.

Taylor, C.F. (2015)

Coworking: Crafting Lives Alongside Eachother.

Phd-afhandling. Louisiana State

University.

Thuesen, A.A., Ditlevsen, S.E. (2015)

Lokale uviklingsplaner for landdistrikterne. Eksempler fra to

kommuner.

Esbjerg: Center for Landdistriktsforskning og LandLabDK.

Transform Research (2011)

Potential for the delivery of Work Hubs in six Devon market and coastal

towns.

Exeter: Transform Research Consultancy.

Uda, T. (2013) What is Coworking? A Theoretical Study on the Concept of Coworking.

Discussion

Paper, Series A.

No. 2013-265.

Uda, T., Abe, T. (2015) A Descriptive Statistics on Coworking Spaces in Japan.

Discussion Paper, Series

No. 2015-297.

Van den Broek, W. (2013) Toward a digital urban exodus. Hentet 02.06.2016 fra

http://www.deskmag.com/en/26-03-13-toward-a-digital-urban-exodus

Vestviden (2014)

Lokale Udviklingsplaner. Konkret udviklingsværktøj eller?

Lemvig: VESTviden.

Waters-Lynch, J., Potts, J., Butcher, T., Dodson, J., Hurley, J. (2016)

Coworking: A Transdisciplinary

Overview.

Melbourne: RMIT University.

Welch, J. (2012) The Power of Collaboration.

The IEDC Economic Development Journal.

11(4). 36-41.

Young, N. (2006) Distance as a hybrid actor in rural economies.

Journal of Rural Studies.

22. 253-266.

Medier

Danmarks Radio. 30.08.2012. Møbelfabrikken får sat stolen for døren.

Fx: Berlingske Business. 15.07.2012. Buldrer bølgen forbi Thy?

Websites

Bright Park Bornholm

(2015) Hentet 22.02.2016 fra  http://www.brightparkbornholm.dk

Cowork Klitmøller Blog (2015) Hentet 22.02.2016 fra  http://www.cowork-klitmoller.dk/blog/

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 120: Rapport fra Center for Landdistriktsforskning: Coworking i danske landdistrikter - Internationale erfaringer og to danske case-studier

Coworking i danske landdistrikter

Internationale erfaringer og to danske case-studier

_________________________________________________________________________________

Deskmag (2015) The History of Coworking In a Timeline. Hentet 16.02.2016 fra

http://www.tiki-toki.com/timeline/entry/156192/The-History-Of-Coworking-Presented-By-Deskmag

Devon Work Hubs (2016) Hentet 02.06.2016 fra

https://www.devonworkhubs.co.uk

The Coworking Wiki (2014) Rural Coworking. Hentet 17.02.2016 fra

http://wiki.coworking.org/w/page/42355006/Rural%20Coworking

Statistisk materiale

Deskwanted (2013) The Global Coworking Census 2013. Hentet 24.05.2016 fra

http://www.zonacoworking.es/2013/02/27/censo-global-sobre-coworking-2013-por-deskwanted/

The Global Coworking Survey (2015) The Growth of Coworking Spaces. Hentet 18.01.2016 fra

http://coworkingsurvey.com

DST (2016) Beskæftigede med hjemmearbejde efter køn, alder, hyppighed og tid (AKU 603). Hentet

05.03.2016 fra http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1440

Interviews

Benthe Boesen & Troels Schwarz. Faste brugere og medstiftere af Cowork Klitmøller. Interviewet

23.02.2016 i Klitmøller.

Frank Eriksen. Lejer ved Bright Park Bornholm, ejer af Mindgap og medstifter af Konnect. Interviewet

02.03.2016 i Nexø.

Hans Jørgen Jensen. Lejer ved Bright Park Bornholm og formand for LAG Bornholm. Interviewet

02.03.2016 i Nexø.

Bente Johansen. Formand for Den Erhvervsdrivende Fond Bright Park Bornholm og byrådsmedlem i

Bornholms Regionskommune. Interviewet 03.03.2016 i Nexø.

Rasmus Johnsen. Medejer, bruger og medstifter af Cowork Klitmøller. Interviewet 22.02.2016 i

Klitmøller.

Trine Skammelsen. Midlertidig bruger ved Cowork Klitmøller og medejer af Second City. Interviewet

24.02.2016 i Klitmøller.

Martin Thaulow. Lejer ved Bright Park Bornholm og indehaver af Good People. Interviewet 03.03.2016 i

Nexø.

Mette Tiensuu. Bruger og medstifter af Kontorklubben ved Bright Park Bornholm. Interviewet

02.03.2016 i Nexø.

Daniel. Midlertidig bruger ved Cowork Klitmøller. Interviewet 23.02.2016 i Klitmøller.

Peter & Gorm. Iværksættere med opstartslokaler ved Bright Park Bornholm. Interviewet 03.03.2016 i

Nexø.