ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del Bilag 118
Offentligt

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

Villy Søgaard

Annette Aagaard Thuesen

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

Alle rettigheder forbeholdes centret (CLF). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT eller

dele heraf er uden instituttets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget

herfra er uddrag til anmeldelser.

Center for Landdistriktsforskning

CLF REPORT 61/2017

ISBN: 978-87-93462-09-0

Undersøgelsen er udført efter opdrag fra Erhvervsstyrelsen. For undersøgelsens udformning er alene Center

for Landdistriktsforskning ansvarlig.

Villy Søgaard

Center for Landdistriktsforskning

Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi

Syddansk Universitet

Niels Bohrs Vej 9-10

DK-6700 Esbjerg

Tlf.: 65 50 42 28

E-mail: [email protected]

Annette Aagaard Thuesen

Center for Landdistriktsforskning

Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi

Syddansk Universitet

Niels Bohrs Vej 9-10

DK-6700 Esbjerg

Tlf.: 65 50 42 25

E-mail: [email protected]

Forsidefoto: LAG SØM.

Øvrige billeder: LAG SØM, LAG Udvikling Stevns og LAG Struer-Holstebro

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

INDHOLDSFORTEGNELSE

2.1.

2.2.

2.3.

2.4.

2.5.

SAMMENFATNING ......................................................................................................5

INDLEDNING ................................................................................................................8

LAG’er e

som en lille del af et stort program ........................................................................... 8

Forskningsspørgsmål ................................................................................................................ 9

LAG’er es rolle ge e flere progra perioder

..................................................................... 10

Øget fokus på jobskabelse ..................................................................................................... 10

Rapportens opbygning ........................................................................................................... 11

3.1.

3.2.

3.3.

LITTERATUR OM INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI ................................. 12

Innovation og iværksætteri i landdistrikterne ........................................................................ 13

LEADER/CLLD-perspektivet på innovation og iværksætteri .................................................... 16

Sammenfatning ...................................................................................................................... 18

4.1.

4.2.

4.3.

4.4.

ERHVERVSFREMMESYSTEMET I DANMARK.................................................. 19

Generel erhvervsfremme ....................................................................................................... 19

Turismefremme ..................................................................................................................... 21

LAG erhvervsfremme ............................................................................................................. 22

Sammenfatning ...................................................................................................................... 23

5.1.

5.2.

5.3.

METODE ..................................................................................................................... 24

Interviews .............................................................................................................................. 25

Analyser af tilgængelige datasæt og dokumenter .................................................................. 25

Sammenfatning ...................................................................................................................... 31

6.1.

6.2.

6.3.

6.4.

6.5.

LAG-TILGANGEN TIL ERHVERV, INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI ..... 32

Erhvervsvinklen i 2007-2013-perioden ................................................................................... 32

Styrket erhvervsfokus i 2014-2020-perioden .......................................................................... 35

LAG’er es arbejde ed i ovatio

........................................................................................ 37

LAG’er es fokus på iværksætteri............................................................................................

Sammenfatning ...................................................................................................................... 41

7.1.

7.2.

7.3.

7.4.

LAG-BESLUTNINGSPROCES OG ERHVERVSFREMMESAMARBEJDE ....... 43

Koordinatorens og bestyrelsens rolle i projektmodning ......................................................... 43

PROMIS-systemets rolle og duelighed i forbindelse med beslutningsprocessen..................... 45

Koordination med anden erhverv- og turismefremme ........................................................... 47

Sammenfatning ...................................................................................................................... 52

8.1.

8.2.

8.3.

8.4.

LAG-PROJEKTERS EFFEKT, INNOVATIONS- OG RESSOURCEINDHOLD 54

Den direkte beskæftigelse ...................................................................................................... 54

Den afledte beskæftigelse ...................................................................................................... 56

Innovations- og ressourceindholdet i udvalgte projekter ....................................................... 58

Sammenfatning ...................................................................................................................... 66

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

DISKUSSION, KONKLUSION OG ANBEFALINGER .......................................... 68

Opsamling af resultaterne ...................................................................................................... 69

Diskussion af metodemæssige usikkerheder og begrænsninger ............................................. 70

Diskussion af resultaterne op imod litteraturstudiet .............................................................. 71

Anbefalinger .......................................................................................................................... 72

9.1.

9.2.

9.3.

9.4.

10.

11.

REFERENCER ............................................................................................................ 74

BILAG .......................................................................................................................... 80

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

AMMENFATNING

Som en del af det danske

landdistriktsprogram har lokale aktionsgrupper (LAG’er) ud

over landet siden 2007 fået støtte til at forbedre levevilkårene og skabe nye arbejdspladser

i landdistrikterne. Denne undersøgelse har til formål at give et overblik over resultaterne

af hovedsageligt erhvervsdelen af denne satsning. Det sker med udgangspunkt i tre over-

ordnede forskningsspørgsmål:

1) Hvordan og i hvilket omfang stimulerer erhvervsfremmeinitiativer fra

LAG’er og andre aktører innovation og iværksætteri i LAG-delen

Landdistriktsprogrammet?

2) Hvilke projekttyper med hvilket innovationsindhold har størst succes

med at skabe arbejdspladser?

3) I hvor høj grad bygger innovationen på lokale ressourcer og forudsæt-

ninger?

Disse spørgsmål er søgt besvaret, dels via interviews med LAG-formænd og koordinato-

rer i fire LAG’er, dels via statistiske analyser af LAG-ansøgningernes

indhold og beskæf-

tigelsesvirkninger i perioden.

Det er tydeligt, at der

–

i relation til det første spørgsmål

–

har været et stærkere fokus på

erhvervsudvikling fra slutningen af forrige programperiode 2007-2013. Denne tendens

blev yderligere intensiveret med opstarten af 2014-2020-perioden, med stigende vægt på

job- og vækstskabende erhvervsudvikling, som det har været målsætningen fra centralt

hold. Dette afspejles i de fire

LAG’ers

strategier, idet nu omkring 2/3 af midlerne er rettet

mod erhvervsudvikling. Såvel koordinatorer som formænd fremhæver i interviewene vig-

tigheden af jobskabelse i landdistrikterne ovenpå finanskrisen, som har medført tab af

arbejdspladser og etablering af færre nye

virksomheder. LAG’erne

havde nemmest ved

at blive kendt i foreningskredse ved opstarten af 2007-2013-perioden, men synes nu også

at have fundet en plads som en erhvervsudviklingsaktør, der hovedsageligt kan hjælpe

folk videre med støtte til deres projektideer, men som også i enkelte tilfælde selv sætter

projekter i værk.

Hvad angår LAG’ernes samarbejdsrelationer med øvrige

erhvervsfremmeaktører afhæn-

ger disse af den måde, den enkelte LAG fortolker sin rolle. Der er således fremkommet

forskellige modeller for koordination med anden erhvervsfremme. I én model lægges

vægt på LAG’ens selvstændighed, og at koordinationen foregår

uformelt. I en anden mo-

del beskrives rollen som strategisk koordineret og med LAG’en som ansvarlig for under-

skoven og det nye som spirer frem nedefra. I en tredje model sker udviklingen i et tæt

samspil med erhverv og turisme og med erhvervsrådet som varetagende sekretariatsfunk-

tionen. I den sidste model står LAG’ens egen positionering svagere og fokus er lagt på at

indgå som en samarbejdsaktør med både erhvervsfremmemiljøerne i området og de in-

volverede kommuner. For alle fire LAG’er er der altså taget

stilling til, hvordan samar-

bejdet skal finde sted, og placeringen af sekretariatet hænger til en vis grad sammen med

den tilgang, man har til samarbejde, og med

den rolle LAG’en har som én blandt andre

erhvervsfremmeaktører i deres områder.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

Hvad angår innovation ses det i interviewene, at begrebet ofte også knyttes sammen med

samarbejde, og at der altså er en bred forståelse af begrebet, der både inddrager firmaba-

seret innovation og social innovation. Der er forskelle på iværksættertraditionerne i de

fire LAG-områder,

og der er desuden forskel på, hvor aktivt LAG’en selv går ind og

iværksætter erhvervsudviklingsprojekter eller snarere fungerer som understøttende kata-

lysator via ideer fra projektholdere.

Vurderingen af projekter i den nuværende programperiode foregår ud fra mere formelle

og ensartede kriterier end tidligere, og beslutningsprocessen er ifølge interviewene blevet

“mere systematiseret” og fokuseret på “faktuelle ting” end i de tidligere projektperioder i

kraft af projekthåndteringssystemet (PROMIS).

LAG’erne har dog fortsat mulighed for

at vægte bestemte aspekter højere end andre, så der er ikke tale om nogen fuldstændig

harmonisering.

Omfanget af den stimulus, der udgår fra LAG-systemet, afhænger dels af støttens omfang,

dels af dens effektivitet. I perioden 2008-2013 udbetaltes i alt ca. 242 mio. kr. under de

ordninger, vi her har fokus på. Det er naturligvis ikke et beløb, der kan forventes at have

nogen markant indflydelse på den samlede erhvervsudvikling.

Analyserne i dette studie tyder imidlertid på, at beskæftigelseseffekten generelt har været

relativt stor. Middelskønnet for støttebeløbet pr. arbejdsplads ligger således med 95 %

sandsynlighed mellem 64.000 og 156.000 kr., når man inddrager den afledte beskæfti-

gelse på kommunalt niveau. Som det fremgår af metodeafsnittet, må dette ovenikøbet

betragtes som et konservativt skøn.

Spørgsmålet om, hvilke projekttyper med hvilket innovationsindhold der har størst succes

med at skabe arbejdspladser, blev analyseret ved at gennemarbejde 106 projekter med

udgangspunkt i projektansøgningerne. Datamaterialet giver ikke grundlag for at udpege

enkelte sektorer som særlig succesrige. Imidlertid rejser den meget stærke

relative

sats-

ning på turisme og øvrige serviceaktiviteter det principielle spørgsmål, om sammensæt-

ningen af det ekstra udbud, der genereres, modsvares af en tilsvarende efterspørgsel. Bag-

siden af de relativt positive beskæftigelseseffekter, kan meget vel være, at ordningen først

og fremmest har skabt beskæftigelse på felter, hvor etableringsomkostningerne

–

og der-

med formentlig også de langsigtede indtjeningsmuligheder

–

typisk vil være beskedne.

Skønt en del projekter principielt kunne have været født mange steder, synes projekterne

i stor udstrækning at have været baseret på lokale ressourcer og forudsætninger. Materi-

alet peger imidlertid på en interessant dobbelthed i relation til den lokale forankring. På

den ene side synes det lokale samarbejde for de fleste projekters vedkommende at spille

en større rolle end samarbejdet uden for lokalområdet. På den anden side peger det stati-

stiske billede på, at samarbejdet i almindelighed, og det eksterne samarbejde i særdeles-

hed, er tæt forbundet med de innovative, entreprenante projekter, som for alvor synes at

drive jobskabelsen.

En oplagt forklaring kan være, at sådanne projekter styrker lokalsamfundets integration i

den nationale og internationale økonomi. Det tyder på, at en styrkelse af det eksterne

samarbejde, såvel med hensyn til markedsmuligheder som samarbejdsmuligheder mellem

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

virksomhederne i øvrigt, kan rumme et beskæftigelsesmæssigt potentiale. Omvendt kan

man rejse spørgsmålet, om en overdreven fokus på udnyttelsen af lokale ressourcer kan

være kontraproduktiv af principielt de samme årsager, som protektionisme på nationalt

niveau kan være det

–

ja, måske i endnu højere grad.

Som helhed tyder resultaterne på, at LAG-midlerne har fungeret som katalysator for

mange interessante projekter og genereret en væsentlig beskæftigelse set i forhold til de

anvendte midler.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

NDLEDNING

SOM EN LILLE DEL AF ET S TORT PROGRAM

2.1.

LAG’

ERNE

De lokale aktionsgrupper (LAG’erne) er partnerskaber mellem lokale borgere, lokale

virksomheder, erhvervsorganisationer og fagforeninger, lokale natur-, miljø-, kultur-,

borger- og fritidsforeninger, og offentlige myndigheder (EVM, 2015).

LAG’erne er op-

rindeligt initieret af EU for at få de interesserede parter i landdistrikterne til at tage stilling

til udviklingen i deres områder på længere sigt (se eksempelvis EC, 2000). Der eksisterer

26 LAG’er

i Danmark i øjeblikket, mens antallet i 2007-2013-perioden var omkring det

dobbelte.

LAG-partnerskaberne bidrager til at gennemføre en lille del af det danske landdistrikts-

program, nemlig den del, der i 2007-2013-perioden omhandlede fremme af nye arbejds-

pladser og attraktive levevilkår (MFLF, 2007). I den nuværende 2014-2020-periode ved-

rører indsatsen job- og vækstskabende erhvervsudvikling samt forbedring af rammevil-

kårene i landdistrikter (EVM, 2016a).

Selvom LAG’erne således også er sat i verden for at skabe mere bløde levevilkårs-

bosætningsrelaterede værdier, som kan være svære at adskille fra erhvervsdelen, så har

denne rapport sit primære

fokus på erhvervsdelen af LAG’ernes indsats. Rapporten

be-

skæftiger sig med

LAG’ernes evne til at stimulere innovation,

iværksætteri og jobska-

belse i landdistrikterne.

Ud af de 26 LAG’er, som arbejder under Landdistriktsprogrammet, er de syv integrerede LAG’er og ar-

bejder således også under Fiskeriudviklingsprogrammet.

Herudover er der desuden oprettet tre ”rene” fi-

skeri LAG’er (FLAG’er) under Fiskeriudviklingsprogrammet. Se mere på

www.livogland.dk.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

LAG’erne er et redskab i den samlede værkstøjskasse til at nå målene i EU’s 2020 strategi

for smart, bæredygtig og inkluderende vækst.

LAG’erne

er om noget symbolet på den

omstilling, som finder sted i landdistrikterne, fra erhvervsmæssigt at være knyttet tæt op

til landbruget, til at nye erhverv vinder frem. Langt den største del af Landdistriktspro-

grammet kanaliseres imidlertid til landbrug og fødevareforarbejdning (prioritet 2 og 3 i

figuren nedenfor) og miljø (prioritet 4 og 5 i figuren), hvilket har været tilfældet gennem

flere programperioder. Figur 1.1. viser interventionslogikken for Søjle II, som finansierer

landdistriktsdelen af den fælles

europæiske landbrugspolitik. De danske LAG’er er gen-

nem deres indsatser for job- og vækstskabende erhvervsudvikling samt forbedring af ram-

mevilkårene i landdistrikter med til at gennemføre indsatser knyttet til social integration,

fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdistrikterne (prioritet 6 i figuren).

Vidensoverførsel og innovation (prioritet 1 i figuren) er et tværgående element, som ind-

går i alle de andre prioriteter.

Figur 1.1.

Interventionslogik for

EU’s

Landdistriktspolitik (efter DG AGRI, 2015)

2.2. F

ORSK NINGSSPØRGSMÅL

Rapporten skal levere input til 2014-2020-perioden på basis af analyser, som relaterer sig

til både 2007-2013-perioden og opstarten af 2014-2020-perioden. Der er i analysen fokus

på, hvordan erhvervs- og innovationssiden indgår i strategier og beslutningsprocesser,

samt hvordan projekter med erhvervsvinkler

”modnes”

med assistance fra LAG og andre

aktører. Herudover er der fokus på,

om LAG’erne mobiliserer innovative projektkatego-

rier, som reflekterer landdistrikternes ressourcegrundlag og styrker samarbejdsrelationer

i lokalområderne. Forskningsspørgsmålene for rapporten lyder:

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

Hvordan og i hvilket omfang stimulerer erhvervsfremmeinitiativer fra LAG’er og an-

dre aktører innovation og iværksætteri i LAG-delen af Landdistriktsprogrammet?

2. Hvilke projekttyper med hvilket innovationsindhold har størst succes med at skabe

arbejdspladser?

3. I hvor høj grad bygger innovationen på lokale ressourcer og forudsætninger?

Samlet skal rapporten åbne op for en diskussion af, hvilke

”greb”

der kan tages for at

stimulere innovation og iværksætteri

via LAG’ernes indsats.

2.3.

LAG’

ERNES

ROLLE GENNEM FLERE PROGRAMPERIODE R

LAG’er har været en del af den europæiske landdistriktspolitik siden starten af 1990’erne.

I de første tre programperioder - LEADER I, LEADER II og LEADER+, som løb fra

starten af 1990’erne til 2006

arbejdede LAG’erne som en del af

et eksperimenterende

fællesskabsinitiativ. I programperioden 2007-2013 og 2014-2020 er LAG’erne blevet in-

tegreret i Landdistriktsprogrammet.

LAG’erne har gennem alle programperioder arbejdet ud fra den såkaldte LEADER-me-

tode. Betegnelsen LEADER er en forkortelse for

”Liaisons

Entre Actions de Développe-

ment de l'Économie Rurale”, som kan oversættes med forbindelser mellem handlinger til

udvikling af landdistriktsøkonomien. Ved overgangen til den nye programperiode er

LEADER blevet omdøbt til CLLD (forkortelse for Community-Led Local Development,

eller på dansk; Lokaludvikling styret af lokalsamfundet) (EC, 2014). LEADER/CLLD-

metoden har siden forrige programperiode også kunnet anvendes inden for Fiskerifonden,

hvilket sker i Danmark. I denne programperiode er metoden forsøgt yderligere spredt til

også at kunne anvendes inden for regionalfonden og socialfonden, hvilket dog ikke finder

sted i dansk sammenhæng.

Der har gennem tiden været et stort fokus på netværk i forbindelse med LAG’ernes ar-

bejde. Netværk har dog kun været et ud af LEADER/CLLD-metodens 7 nøglebegreber,

som også vedrører etablering af LAG-partnerskabet, udformningen af en områdebaseret

strategi, innovativ problemløsning, bottom-up-gennemførelse, tværsektoriel tilgang, og

samarbejde nationalt og transnationalt.

2.4. Ø

GET

FOKUS PÅ JOBSKABELSE

Thuesen og Nielsen (2014) konkluderede, at det hovedsageligt var bottom-up begrebet

og LAG-partnerskabets faciliterende og demokratiserende aspekter, som blev fremhævet

som merværdien af LAG’ernes arbejde i 2007-2013-perioden.

Også midtvejsevaluerin-

gen af Landdistriktsprogrammet erklærede, at det hyppigst nævnte nøglebegreb var bot-

tom-up-tilgangen (MFLF, 2010), og at kun en lille gruppe af entusiaster forfulgte alle

aspekter af LEADER-metoden, hvilket ifølge evalueringen kunne hindre opnåelse af det

fulde potentiale af LEADER. Der var i starten af 2007-2013-perioden et større fokus på

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

nøglebegreberne knyttet til selve implementeringsmodellen end på den specifikke imple-

mentering i form af en områdebaseret lokal udviklingsplan gennem en tværsektoriel og

innovativ tilgang. Dette kan skyldes måden, LAG-indsatsen blev italesat på fra det mini-

sterielle niveau ved forrige programperiodes start, som netop faldt sammen med struktur-

reformens ikrafttrædelse. LAG’erne fik via

en italesættelse med fokus på LAG-partner-

skabet, bottom-up processer og lokalt demokrati som opgave at

”fylde

et hul” for lokal

landdistriktsudvikling i de nye større kommuner. En respondent udtrykte således i forbin-

delse med en evaluering af LAG-strategierne (Thuesen et al., 2014), at:

”I 2007 fyldte

ønsket om en aktiv erhvervsudvikling i landdistrikterne mindre”.

Allerede midtvejs gennem forrige programperiode og stadig ved indgangen til program-

perioden 2014-2020 har der i styringen af programmet imidlertid været et større fokus på

vækst og jobskabelse end ved opstarten af den forrige programperiode. Denne undersø-

gelse kan, med dens fokus på innovation, iværksætteri, jobskabelse, samt erhvervsfrem-

mesamarbejde, ses som værende afledt af fokuseringen på vækst i udgangen af finanskri-

sen. Rapporten fastholder dog et fokus inspireret af LEADER/CLLD-metoden, idet der

ses på, hvorvidt jobskabelsen og innovationen bygger på lokale ressourcer, samt hvilke

initiativer

der tages i LAG’en, og i samarbejde med andre

erhvervsfremmeaktører, for at

geare innovation og iværksætteri.

2.5. R

APPORTENS

OPBY GNING

Efter dette introducerende kapitel 2 følger i kapitel 3 en gennemgang af litteratur om in-

novation og iværksætteri i en landdistrikts- og LAG-sammenhæng. Dette efterfølges i

kapital 4 af en gennemgang af erhvervsfremmesystemet

og en indplacering af LAG’erne

i forhold hertil. Kapitel 5 er et metodekapitel, som beskriver, at undersøgelsen har gjort

brug af interview, dokumentstudier og statistiske analyser. Kapitel 6 går tæt på spørgs-

målet om LAG’ernes generelle erhvervstilgang og bidrag til innovation og iværksætteri.

Kapitel 7 behandler beslutningsprocessen omkring erhvervsrettede projekter og samar-

bejdet med andre erhvervsfremmeaktører. Kapitel 8 indeholder en analyse

af LAG’ernes

beskæftigelsesindsats, og hvilke projekter med hvilket innovationsindhold der bidrager

til at skabe jobs/iværksætteri. Herudover undersøges det i hvor høj grad innovationen

bygger på lokale ressourcer og forudsætninger. I kapitel 9 diskuteres de samlede resultater

fremkommet i rapporten, hvorefter der konkluderes og afsluttes med en række anbefalin-

ger til det videre arbejde med at stimulere innovation, iværksætteri og erhvervsfremme-

samarbejde

med udgangspunkt i LAG’erne.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

ITTERATUR OM INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI

Dette kapitel præsenterer litteratur om innovation og iværksætteri i landdistrikterne ge-

nerelt og via LEADER/CLLD. Økonomiens dynamiske udvikling tillægges i dag større

betydning end tidligere, og begreber som innovation og iværksætteri spiller også en større

rolle, såvel i debatten som i den førte politik.

Innovation henviser generelt til udviklingen af nye produkter, tjenester og processer inden

for eksisterende virksomheder, hvorimod iværksætteri betegner det at etablere sig som

selvstændig inden for et kendt forretningsområde. Iværksætteri rummer altså ikke nød-

vendigvis noget væsentligt element af innovation. Hertil anvendes derimod betegnelsen

entrepreneurskab, som vedrører oprettelsen af en ny virksomhed

på grundlag af en inno-

vativ forretningside

(se blandt andet Herlau og Tezschner, 2004). Grænserne mellem de

tre begreber er ikke skarpe, blandt andet fordi det er uklart, hvor stor en nyhedsværdi der

er påkrævet for at tale om innovation. Hvis eksempelvis en tømrersvend etablerer sit eget

firma, vil der således typisk være tale om iværksætteri, med mindre det sker for at produ-

cere nye produkter eller fremstille eksisterende ved hjælp af nye processer. Der er ligele-

des i innovationslitteraturen en skelnen mellem, om innovationen er ny for firmaet, for

markedet, for verden eller ligefrem disruptiv eller radikal (OECD og Eurostat, 2005).

Ifølge Oslo Manualen er der tale om en innovation, hvis et tiltag er nyt for firmaet. Dis-

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

ruptiv innovation er derimod banebrydende, idet den kreativt destruerer eksisterende mar-

keder og har betydelig indflydelse på et marked eller virksomhederne inden for et marked.

Med disruptiv innovation fokuseres altså på effekten fremfor nyhedsværdien. Langt ho-

vedparten af de innovationer, der udvikles og markedsføres, er imidlertid inkrementelle

innovationer, som ligger i forlængelse af noget allerede kendt. Herudover er der i nogle

sammenhænge fokus på social innovation, som blandt andet vedrører nye samarbejdsre-

lationer og netværksskabelse. I bekendtgørelsen om tilskud til projekter (EVM, 2016a, s.

2) er der givet en nærmere definition af, hvad der i LAG-sammenhæng skal forstås ved

innovation, nemlig:

” anvendelse af ny viden eller kendt viden på nye måder”.

3.1. I

NNOVATION

OG IVÆRKSÆTTERI I LANDDISTRIKTERNE

Der foreligger i dag en omfattende litteratur om betydningen af innovation og iværksæt-

teri/entrepreneurskab i landdistriktssammenhæng (jævnfør for eksempel OECD, 2014).

Mange undersøgelser anvender patentregistrering og forbrug på forskning og udvikling

som indikator for innovation. Dette innovationsfokus efterlader imidlertid ifølge OECD

(2014, s. 50) et indtryk af stagnation i landdistrikterne, da virksomhedernes forsknings-

og udviklingsafdelinger er placeret i større byer. OECD åbner op for en bredere definition

af innovation i landdistrikter og skriver:

“

Innovation i landdistrikterne er funderet i en-

keltpersoners handlinger på udkig efter måder at løse specifikke problemer. Dette kan

resultere i forskellige former for innovation: at skabe et nyt produkt eller en proces, eller

finde en måde at modificere eksisterende produkter eller processer til at reducere om-

kostningerne og forbedre kvaliteten. Nyskabelserne kan ske indenfor forskellige områder,

herunder de traditionelle aktiviteter i landdistrikterne, såsom landbaserede industrier,

turisme og håndværk. Mange af disse nyskabelser er ikke patenteret, men resulterer ikke

desto mindre i en stigning i den konkurrencemæssige position for landdistriktsvirksom-

heder, som efterfølgende kan støtte den lokale landdistriktsøkonomi. I landdistrikterne er

målet, hvad enten det drejer sig om nye opskrifter eller nye måder at emballere ting, at

gøre hvad virksomheden har brug for for at være konkurrencedygtig, mere rentabel og

mere bæredygtig

”

(OECD, 2014, s. 50-51).

Allerede fra 1960’erne findes

studier om spredningen af innovation inden for (typisk for-

stået som: ned igennem) byhierarkiet (Rogers, 1962; Pred, 1966; Pedersen, 1969). I dansk

sammenhæng har betydningen af entrepreneurskab for den regionale udvikling imidlertid

været betonet i den regionaløkonomiske forskning i hvert fald siden begyndelsen af

1980’erne (Maskell,

1982; Grøn, 1985). Især den industrielle udvikling i Vestdanmark

påkaldte sig interesse, også uden for landets grænser. Sabel (1989) taler således om The

Second Denmark i Vestjylland som en pendant til The Third Italy, dvs. det industrielt

blomstrende centrale og nordlige Italien. Succesfulde klynger af små og mellemstore

virksomheder i industrielle netværk sås her som repræsentanter for et post-fordistisk øko-

nomisk udvikling (Ash, 1994; Jessop, 1995), som gjorde det muligt også for fjernere lig-

gende områder at opleve økonomisk fremgang baseret på lokale ressourcer og lokal kom-

petenceudvikling, netop i stil med det, der understreges i citatet fra OECD ovenfor. Såvel

den danske som den internationale forskning har i den forbindelse peget på vigtigheden

af kulturelle faktorer (Højrup, 1983; Hjalager og Lindgaard, 1984; Illeris, 1988; Ray,

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

1998), som for eksempel traditionen for iværksætteri. Senere forskning har navnlig frem-

hævet betydningen af social kapital, dvs. især tillid (Casson og Giusta, 2007; Brink og

Svendsen, 2013; Svendsen og Svendsen, 2014). Social kapital er ofte blevet set som en

forudsætning for kollektive satsninger som for eksempel dannelsen af andelsselskaber

(Valentinov, 2004).

Landbrugets dominerende moderniseringslogik siden 2. verdenskrig har, med sit fokus

på stordriftsfordele og omkostningsminimering, været udpræget fordistisk. Også inden

for landbruget er der imidlertid kommet fokus på alternative udviklingsstrategier (Iaco-

poni et al., 1995; Milone og Ventura, 2000; Roest, 2000; Banks og Bristow, 2002). Frem-

stillingen af special- og nicheprodukter har dog aldrig fået et omfang, der har formået for

alvor at afværge den generelle nedgang i landbruget, og priskonkurrence, også på frem-

stillingen af specialprodukter, har i mange tilfælde været underlagt den samme dynamik

som i den konventionelle landbrugsproduktion (Wrang et al., 2004). Noget tilsvarende

har gjort sig gældende på det industrielle område og inden for servicefagene (Hadjimi-

chalis, 2006; Simmie, 2006), hvor automatisering af produktionen, outsourcing til lavt-

lønsområder (Andersen et al., 2006) og adgangen til højhastighedsinfrastruktur på IT-

området er blevet stadig væsentligere forudsætninger for lokal produktion (Warren, 2000;

Leatherman, 2000; Just og Péronar, 2008; Westlund, 2013).

i dansk sammenhæng oplagt eksempel på en oprindeligt “alternativ”, håndværks-

småskalapræget produktion, som siden er underkastet en benhård global priskonkurrence,

er vindmølleproduktionen (Andersen og Drejer, 2008). I mange tilfælde må man altså

regne med, at en innovativ satsning, som starter i det små, ofte vil vokse ud over det

lokalområde, hvori den er startet. Det er imidlertid en proces, som ofte vil forløbe over

adskillige år eller årtier, og som ikke nødvendigvis efterlader lokalområdet tomhændet

(jævnfør klassiske eksempler som LEGO eller Danfoss). Det kan imidlertid gøre lokal-

området ganske afhængigt af en enkelt, dominerende virksomhed. En mere generel ana-

lyse af denne proces, baseret på grundige empiriske studier, findes hos Markusen (1996),

som understreger, at der findes forskellige typer af netværk, og at det lokalt forankrede

netværk netop ofte kendetegner en fase i den mere langsigtede udvikling. Småskalapro-

duktion forankret i lokale netværk er altså ikke nødvendigvis et vedvarende alternativ til

stordriftsproduktionen, men skal ofte ses i sammenhæng med udviklingsdynamikker som

dem, der fra erhvervsøkonomien kendes fra innovationslitteraturen (se for eksempel

Abernathy og Utterback, 1983) eller fra litteraturen om porteføljemanagement (Cooper

et al., 1998). Her er beredskabet til at udvikle nye forretningsområder til erstatning for

dem, der udfases, i centrum.

Ligesom det for større virksomheder med adskillige forretningsenheder kan give mening

at operere med produktporteføljer i forskellige udviklingsstadier, har der inden for entre-

prenørskabsforskningen udviklet sig en interesse for porteføljeentreprenørskab (Carter og

Ram, 2002; Wiklund og Shepherd, 2008; Zellweger et al., 2012). Her er fokus på at ved-

ligeholde og udvikle potentialet til at skabe nyt lokalt og regionalt. Forskningen har ofte

taget udgangspunkt i entreprenante familier, hvor såvel de finansielle muligheder som

forretningstalentet er gået i arv fra generation til generation (Nordquist og Melin, 2010).

Resultaterne af denne forskning peger for eksempel på, at den familieejede virksomhed

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

ofte opererer med en lang tidshorisont og en stærk forankring i lokalområdet sammenlig-

net med andre virksomhedstyper.

Hvor landbrugserhvervet tidligere beskæftigede

–

og dermed forankrede

–

en stor del af

befolkningen i landdistrikterne, så er erhvervet i dag af begrænset betydning, selv i rurale

områder. Typisk udgør beskæftigelsen inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ifølge Sta-

tistikbanken mellem 5 og 10 % af den kommunale beskæftigelse i landkommuner. Der

synes ikke at være ét nyt erhvervsområde, som har potentiale til at erstatte det. Skønt

turisme og oplevelsesøkonomi stedvis kan være af stor betydning, er det næppe realistisk

at forestille sig, at disse felter generelt kan skabe grobund for lokal erhvervsudvikling

(Brückmeier 2000). Turismen beskæftiger ifølge Visit Denmark (Østergaard, 2015) alt i

alt omkring 115.000 mennesker i Danmark. Andelen varierer mellem de enkelte regioner

mellem ca. 3 og 5 % af den samlede beskæftigelse.

Den lokale kontekst er imidlertid helt afgørende for, hvad der konkret kan udvikles, og

hvilke ressourcer der kan

–

og vil

–

mobiliseres. Som det hedder hos Atterton (2016):

“Importantly

, in these processes [of entrepreneurship and innovation] , actors are not just

regarded as passive recipients. Rather they have resources, skills and capacity to shape

the processes to their advantage, and to the advantage of their local economies, albeit to

varying extents”.

(Atterton, 2016, s. 165)

Megen innovation i landdistrikter er knyttet til opstart af egen virksomhed, og en del lit-

teratur peger i retning af, at selvstændighedskulturen stadig står stærkere på landet end i

byen. Atterton (2016) refererer således en rapport fra den skotske regering (Scottish

Government, 2015), som viser, at der i forhold til befolkningstallet var flere selvstændige

virksomheder i landområder

–

og især i let tilgængelige landområder

–

end i byerne. No-

get lignende gør sig formentlig gældende i Danmark. I hvert fald er antallet af jobs pr.

arbejdssted klart størst i de store byer og mindst i landkommunerne (egne beregninger på

baggrund af data fra Statistikbanken).

Et væsentligt spørgsmål i relation til innovation og entrepreneurskab i en lokal kontekst,

er imidlertid, om betingelserne her er mærkbart ringere end i byerne. Svaret afhænger

naturligvis af de konkrete forretningstiltag, der sættes i værk, men i en række henseender

synes afstanden til større byer ikke at gøre nogen stor forskel (jævnfør for eksempel Hjala-

ger 2015). Tidligere forskning har da også rejst spørgsmålet, om lokalisering overhovedet

har betydning for virksomheders innovationsaktivitet (Smith et al., 2002). Andre har pe-

get på, at innovationsaktiviteten langt fra er den eneste og heller ikke altid den vigtigste

parameter for en virksomheds udvikling (se for eksempel Sterlacchini, 1999). Hjalager

henviser dog til empiriske undersøgelser, som påviser, at byer fortsat er favoriserede, så-

vel mht. eksport som innovation (Thwaites og Wynarczyk, 1996; Cooke et al., 2002; Car-

lino et al., 2007). Denne opfattelse modsiges imidlertid af andre studier (for eksempel

Atterton og Affleck, 2010), og resultatet synes i nogen grad at afhænge af, hvorledes

innovationsbegrebet anvendes. Hvad der imidlertid står klart, er, dels at forskellene mel-

lem land og by er begrænsede, og dels, at tanken om innovation som et fænomen, der i

alt overvejende grad sker i byer og siver ned gennem bysystemet, er fejlagtig.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

Mulighederne for netværksdannelse og informationsudveksling har traditionelt været set

som en vigtig agglomerationsfordel og er også blevet genstand for en række undersøgel-

ser i de senere år (Asheim og Coenen, 2005; Cornett, 2012; Tödtling et al., 2009). Resul-

taterne er dog langt fra entydige, måske bl.a. fordi informations- og kommunikationstek-

nologien på mange områder har muliggjort “nærhed” over lange afstande (jævnfør

for

eksempel Boschma, 2005; Capello og Lenzi, 2013), hvilket i sagens natur reducerer be-

tydningen af agglomerationsfordele (jævnfør for eksempel Søgaard, 2012). Udviklingen

indebærer til gengæld, at adgangen til IKT er blevet en helt afgørende faktor - også for

mange små, lokalt forankrede virksomheder.

3.2. LEADER/CLLD-

PERSPEKTIVET

IVÆRKSÆTTERI

PÅ

INNO VATION

En betydelig forskning har været rettet mod de politiske tiltag til fremme af udviklingen

i landdistrikterne og effekterne af disse tiltag. I de senere år har navnlig LEADER været

i fokus (Dargan and Shucksmith, 2008; Shucksmith, 2010). LEADER lagde fra sin start

stor vægt på lokal forankring af nye initiativer og kunne i flere henseender ses i naturlig

sammenhæng med OECD’s New Rural Paradigm

fra 2006. Dette nye paradigme beto-

nede behovet for, i stedet for at støtte erhverv i tilbagegang, at investere strategisk i ud-

viklingen af nye områder. Større vægt skulle desuden lægges på særlige lokale forudsæt-

ninger og deres indre sammenhæng (OECD, 2006). Et vigtigt element i LEADER pro-

grammet har været at satse på opbygningen af lokale rammebetingelser, og hvad man

med et bredt og noget uklart udtryk har benævnt

”social

innovations”

–

altså

”sociale”

(samfundsmæssige) innovationer (Neumeier, 2012). Dargan og Shucksmith (2008) un-

derstreger, hvordan den eksterne påvirkning gennem LEADER programmet har været

med til at få en række landdistriktsaktører til at reflektere over det innovative i deres pro-

jekter og over, hvad innovation er i en landdistriktskontekst. Dax et al. (2013) beskriver

dog, hvorledes den relative succes siden starten af LEADER i 1991 medvirkede til, at

fællesskabsinitiativet blev integreret i Landdistriktsprogrammet under den fælles land-

brugspolitik. Ifølge Dax el al. førte denne

”mainstreaming”

til en svækkelse af LEADER

principperne, herunder også af initiativets innovative element

–

en konklusion, som stem-

mer overens med resultaterne hos Thuesen og Nielsen (2014).

I forlængelse af landdistriktsparadigmet fra 2006 lægger OECD i sin 2014 publikation

vægt på, at det offentlige, for at opdyrke innovation i landdistrikter, skal understøtte

’smart

specialisering’ og regionale innovationssystemer. Smart specialisering handler

om, at hver region gennem en læreproces skal finde de veje, hvor de har størst mulighed

for at blomstre op, og inden for hvilke de kan specialisere sig. Dette involverer eksem-

pelvis udforskning af markedsadgang, miljømæssige forhold, materialer m.m. samt op-

bygning af social kapital (s. 58). Hvad angår social kapital-delen betoner OECD desuden

vigtigheden af innovative styringsmodeller, som

”…

kan ændre fortællingen, der begræn-

ser og definerer udvikling af landdistrikter

”

og være

“…

vigtige drivkræfter, som det er

værd at investere i for udviklingen af landdistrikterne

”

(OECD, 2014, s. 59).

LAG’en

kunne i denne sammenhæng karakteriseres som en innovativ styringsmodel, som netop

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

via LAG’ens lokale udviklingsplan arbejder på at skabe områdebaseret smart specialise-

ring

–

dog i lille skala. Smart specialisering kan ifølge OECD ende ud i opbygningen af

regionale innovationssystemer (OECD, 2014, s. 55), som kan tage LAG’ens

initiativer

resultater videre, lidt i stil med porteføljetanken beskrevet ovenfor.

OECD understreger således netop, i deres gennemgang af innovation i landdistrikter, be-

hovet for, at der styringsmæssigt fokuseres på mere bottom-up og mindre styring fra oven

(bureaukratisk topstyring var netop et af kritikpunkterne fra Dax et al., 2013), således at

lokalsamfund bliver engageret og deres ideer, lokale viden, forventninger og ressourcer

bliver inddraget i udviklingen. Samtidig skriver OECD, at vidensudveksling skal facili-

teres og beslutningsprocesser simplificeres. Og understreger desuden, at der ikke er noget

universalmiddel for landdistriktsinnovation og kreativitet (OECD, 2014, s. 59-60).

Der er altså stor overensstemmelse mellem OECD’s syn på

innovation i landdistrikter og

innovation som det omsættes i en LEADER sammenhæng, som ikke udelukkende pro-

dukt- og firmaintern innovation, men også i høj grad social innovation. Også de viden-

skabelige artikler om emnet har deres fokus på social innovation. Mange nyere artikler er

desuden forholdsvist kritiske i forhold til LAG-systemets evne til at frembringe innova-

tive resultater, efter at LEADER blev en del af det samlede europæiske landdistriktspro-

gram ved forrige programperiodes ikrafttrædelse i 2007. En del af kritikken i de viden-

skabelige artikler går på, at man til dels har mistet det innovative element, og på grund af

mainstreamingen er endt ud med at gennemføre standard landbrugsrelaterede projekter, i

stedet for nyskabende projekter (Dax og Oedl-Wieser, 2016). Det er imidlertid ikke kun

i denne periode, at der har været en mangel på innovativt element i gennemførelsen af

programmet, selvom Dax et al. på baggrund af deres analyse af irske og østrigske erfa-

ringer konkluderer, at problemet er taget til. Den Europæiske Revisionsret var allerede

kritisk i forhold til LAG’ernes innovative element i LEADER+-perioden

2000-2006

(Thuesen og Nielsen, 2014). Revisionsretten skrev således i 2010 om programperioden

2000-2006, at:

”LAG’erne kunne ikke levere meg

et bevis for nyskabelse eller interaktion

mellem sektorer i deres strategier eller projekter. LAG’erne finansierede projekter, som

kun var lidt forskellige fra projekterne i de andre EU-programmer, eller som svarede til

de lokale myndigheders normale aktiv

iteter”

(Den Europæiske Revisionsret, 2010, s. 25).

Selvom mange LAG’er havde eksplicitte kriterier for, hvad der var nyskabende, blev der

således godkendt projekter, som Revisionsretten ikke anså som innovative, eksempelvis

indkøb af æblekasser og cykler, eller renovering af en præstegårds mure (Den Europæiske

Revisionsret, 2010, s. 26). Kommissionen svarede herpå, at disse projekter kunne være

formålstjenlige, som en væsentlig del af en LAG’s innovative udviklingsstrategi. Om pro-

gramperioden 2007-2013 skrev Revisionsretten desuden, at:

”I de fleste af de reviderede

LAG’er var implementeringen af akse 4 ikke begyndt, da revisionen fandt sted. Men stra-

tegierne indeholder kun få specifikke forpligtelser til innovation eller interaktion mellem

sektorer”

(Den Europæiske Revisionsret, 2010, s. 29). Revisionsretten anlagde altså også

et kritisk perspektiv på 2007-2013-periodens start, hvad angik innovation.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

3.3. S

AMMENFATNING

Litteraturgennemgangen om innovation og iværksætteri i landdistrikter har vist, at der

generelt er et produkt- og firmaorienteret fokus på innovation, som noget der udgår fra

byer, men at der i forhold til innovation i en landdistriktssammenhæng er behov for at

udvide definitionen til også at indeholde mere uformel social innovation. Betydningen af

entrepreneurskab har været betonet som et afgørende parameter i den regionaløkonomi-

ske forskning både i dansk og international sammenhæng, og det er blevet italesat, at

yderområder kan opleve økonomisk fremgang som følge heraf. Kulturelle faktorer som

traditionen for iværksætteri og niveauet af social kapital er blevet fremhævet som vigtige

underliggende parametre for en sådan succes. Småskalaproduktion forankret i lokale net-

værk bliver sammen med porteføljeentreprenørskab fremholdt som eksempler på mulige

udviklingsveje for innovation og iværksætteri i en landdistriktssammenhæng. Til trods

for, at agglomerationsfordele kan smidiggøre netværksdannelse og informationsudveks-

ling, er det de senere år blevet muligt via informations- og kommunikationsteknologi at

overkomme nogle af ulemperne ved afstand. Dette understreger vigtigheden af en ordent-

lig IKT- infrastruktur for innovation og iværksætteri i landdistrikterne.

LEADER/CLLD-perspektivet på innovation og iværksætteri understreger vigtigheden af

udnyttelsen af lokale ressourcer og forudsætninger, og har i høj grad også social innova-

tion som sit mål. Det bliver fremhævet, at aktører gennem deres engagement med

LEADER bliver understøttet til at tænke over det innovative i deres projekter. Der er

imidlertid fra forskellig side kritik af det innovative element i LEADER. Dels fra den

europæiske revisionsret, som allerede for år tilbage kritiserede, at de gennemførte projek-

ter ikke var innovative nok. Dels fra forskerside, hvor flere har fremhævet, at LEADER

har mistet sit innovative potentiale i kraft af, at det er blevet en integreret del af Landdi-

striktsprogrammet. OECD fremhæver dog stadig, at der er brug for smart specialisering,

regionale innovationssystemer og innovative styringsmodeller. Disse beskrives af OECD

som noget nær det LAG’en

er et eksempel på - omend i mindre skala.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

RHVERVSFREMMESYSTEME T I

ANMARK

Danmark har et vidtforgrenet erhvervsfremmesystem med aktører på både nationalt, re-

gionalt og kommunalt niveau, som arbejder for at styrke virksomheders udvikling, inno-

vationsgrad og produktivitet. I kapitlet redegøres i hovedtræk for erhvervsfremmesyste-

met. Først præsenteres den generelle erhvervsfremme og herefter turismefremmesyste-

met. Hensigten hermed er at skabe en ramme for at diskutere

LAG’ernes del af, placering

i og samspil med den samlede erhvervsfremme.

4.1. G

ENEREL

ERHVERVSFREMM E

Det danske erhvervsfremmesystem har været genstand for nylige undersøgelser med hen-

blik på at vurdere dets effektivitet (se blandt andet IRIS Group, 2015; Struensee & Co et

al., 2016). Grundlaget for erhvervsfremmesystemet er fastlagt i lov om erhvervsfremme

og regional udvikling (EVM, 2016b), hvor de overordnede aktører i form af Erhvervs- og

vækstministeren, Danmarks Vækstråd, Regionerne, De regionale Vækstfora og Kommu-

nerne er fastlagt med beskrivelse af roller og kompetencer. Samlet anvendes der ca. 4,7

mia. kr. i det danske erhvervsfremmesystem om året. Dette beløb dækker over bruttoud-

gifter på estimeret 2,9 mia. kr. på nationalt niveau, 1,1 mia. kr. på regionalt niveau, mens

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

0,6 mia. kr. anvendes på det kommunale niveau i den lokale erhvervsfremme (Struensee

& Co et al., 2016).

Det er den kommunale erhvervsservice, som er den vigtigste aktør på det niveau, hvor

LAG’en opererer.

Denne erhvervsfremme kan inddeles i tre hovedaktiviteter (IRIS

Group, årstal, s. 21-22):

1. Basal erhvervsfremme, som vedrører generel én til én vejledning af virksomheder

og iværksættere, eksempelvis omkring udarbejdelse af forretningsplan, henvis-

ning videre i systemet, kurser og faglige arrangementer.

2. Fokuseret erhvervsservice, som kan vedrøre mentorordninger, målrettede netværk

eller rådgivning af bestemte målgrupper (eksempelvis etniske iværksættere eller

kreative iværksættere) eller bestemte erhverv (eksempelvis lydiværksættere).

3. Lokal erhvervsudvikling, som omhandler arbejde for at forbedre rammevilkårene

for erhverv, hvor kommunen har en styrkeposition eller tiltrækning af egnet ud-

dannet arbejdskraft.

Operatørerne i den lokale erhvervsfremme omfatter blandt andet lokale erhvervsråd, er-

hvervsserviceenheder i forvaltningen, samt fælleskommunale erhvervsråd (IRIS Group,

2015, s. 22). Kommunerne har herudover i fællesskab stiftet 5 Væksthuse, som står for

specialiseret erhvervsservice målrettet virksomheder og iværksættere med vækstambitio-

ner og vækstpotentiale. Herudover er der i de senere år oprettet såkaldte Business regions,

der skal bidrage til strategisk koordinering på tværs af kommunegrænser, hvad angår ud-

vikling af rammebetingelser, infrastruktur og erhvervsmæssige styrkepositioner (KL,

2016a; Struensee & Co et al., 2016). Generelt gælder det altså, at det basale varetages

kommunalt, mens det specialiserede og mere vækstorienterede varetages i kommunale

fællesskaber som eksempelvis Væksthusene eller Business regions. Når det kommer til

fremme af innovation er aktørerne hovedsageligt at finde på det fælleskommunale eller

det regionale niveau og opefter. Det drejer sig blandt andet om 22 regionalt forankrede

innovationsnetværk omkring erhvervsområder, hvor Danmark har styrkepositioner, som

er samfinansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet, private aktører og fonde. Der

er eksempelvis godkendt innovationsnetværk under overskrifterne Vidensbaseret Ople-

velsesøkonomi, FoodNetwork DK, RoboCluster, og Offshoreenergy.dk. Også fire god-

kendte innovationsmiljøer leverer rådgivning og bevilger risikovillig investeringskapital

til nye innovative og videnintensive ivæksættere. Det drejer sig om Pre-Seed Innovation

A/S, Syddansk Innovation A/S, CAPNOVA A/S og Borean Innovation A/S, som også

finansieres via midler fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Universiteter og andre

uddannelsesinstitutioner, GTS-institutter, yderligere klyngeorganisationer samt en lang

række private aktører yder herudover rådgivning og vidensformidling. Desuden findes

inkubationsmiljøer i eksempelvis forskerparker og lokale udviklingsparker.

Regionerne har ifølge lov om erhvervsfremme og regional udvikling til opgave at vedtage

en regional vækst- og udviklingsstrategi med bidrag fra de regionale Vækstfora. Denne

skal blandt andet indeholde en redegørelse for

”

erhvervsudviklingsindsatsen inklusive tu-

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

risme

”

(EVM, 2016b, s. 5). Efter indstilling fra Vækstforum kan Regionsrådet medfinan-

siere erhvervs- og turistrettede innovations-, teknologi-, vækst- og udviklingsprojekter

samt udviklingsaktiviteter i yderområderne.

IRIS Group (2015, s. 32) konkluderer i deres analyse af erhvervsfremmesystemet, at den

lokale erhvervsfremmeindsats er det niveau, der servicerer langt flest brugere og er i kon-

takt med det største antal virksomheder, efterfulgt af GTS-institutterne, som opbygger og

formidler teknologisk viden, rådgivning, tests og certificeringer m.m. Samtidig fastslås

det, at der er meget store forskelle mellem kommunernes tilgang til lokal erhvervsservice

(nogle fokuserer kun på iværksættere, mens andre servicerer alle virksomheder; nogle

servicerer 20-30 virksomheder om året, mens det for andre er mere end 1.000 virksom-

heder; nogle henviser meget videre, mens andre har fokus på egne ydelser og projekter;

nogle er opsøgende, mens andre er reaktive) (IRIS Group, 2015, s. 5-6). Det konkluderes

desuden, at det kan være svært for både brugerne og ikke-brugerne at følge med i tilbud-

dene fra det samlede erhvervsfremmesystem. Samtidig angiver en stor andel af ikke-bru-

gerne netop manglende kendskab som afgørende for, at de ikke bruger erhvervsfremme-

systemet. Der er størst forskelle i kendskabsniveau inden for den lokale erhvervsfremme,

hvor nogle

–

specielt Copenhagen-kommuner

–

på tidspunktet for undersøgelsen scorer

meget lavt (IRIS Group, 2015, s. 10). Struensee & Co. et al. (2016) konkluderer desuden,

at der ikke i højt nok omfang arbejdes efterspørgselsorienteret ud fra virksomhedernes

behov, og at der ikke styres efter effektmål i erhvervsfremmesystemet. Det vurderes, at

der derimod ofte arbejdes udbudsdrevet for at støtte op om politiske aktiviteter, samtidig

med at der i nogen grad styres via output i form af aktivitetsmål.

4.2. T

URISMEFREMME

Kortlægningen af dansk erhvervsfremme gennemført af IRIS Group samt eftersynet fo-

retaget af Struensee & Co. et al. i efteråret 2016 omfatter ikke turismeområdet, selvom

det i nogle egne af landet er organiseret i fællesskab med den kommunale erhvervsservice.

Den overordnede turismefremme i Danmark er fastlagt i lov om dansk turisme (EVM,

2014), der fastlægger, at Det Nationale Turismeforum oprettes. Dette forum har som for-

mål at varetage styring og koordinering af den offentlige turismefremmeindsats. Det sker

ifølge loven blandt andet gennem udarbejdelsen af en national turismestrategi og en årlig

analyse af udviklingen i dansk turisme. Herudover fastslår loven, at der oprettes et Dansk

Turismes Advisory Board, som skal rådgive Det Nationale Turismeforum. Loven fore-

skriver desuden, at der oprettes udviklingsselskaber, som skal udarbejde udviklingsstra-

tegier inden for deres respektive faglige områder og i tråd med den nationale turismestra-

tegi og dermed fungere som retningsgivende for turismeudviklingen. Regionerne opretter

således de to udviklingsselskaber Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Erhvervs- og

Mødeturisme, mens fonden Wonderful Copenhagen bliver hjemsted for udviklingssel-

skabet Dansk Storbyturisme. Lov om turisme angiver endvidere, at kommuner og regio-

ner, hvis de iværksætter aktiviteter inden for vækst og udvikling i turismeerhvervet, som

er offentlig medfinansieret, skal koordinere med Visit Denmark, hvad angår international

markedsføring og branding.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

Kommunerne er både involveret i direkte og indirekte turismefremme. Direkte turisme-

fremme er eksempelvis tilskud til drift af lokale turistbureauer, som ifølge KL (2010, s.

16-19) er den største udgiftspost i kommunernes turismefremmeindsats med 68 % af ud-

gifterne, mens indirekte turismefremme vedrører tilskud til eksempelvis museumsdrift,

udgifter til anlægning af eksempelvis cykel- og vandrestier, renholdelse og naturpleje

osv., som også betjener de fastboende i kommunen. De fleste kommuner har udarbejdet

en turismepolitik, som for nogle kommuners tilfælde er en del af en anden politik, eksem-

pelvis erhvervs-, kultur- eller fritidspolitikken. En stor andel af kommunerne har desuden

nedsat en form for turistråd, hvor de indgår i dialog med turisterhvervet. Det generelle

billede er, at der ikke er særligt mange ansat til at løfte turismefremmeindsatsen i kom-

munerne. Halvdelen af kommunerne angiver, at der er 1-2 medarbejdere, efterfulgt af 25

% af kommunerne, som svarer, at der ingen er ansat, mens 10 % angiver, at der er 3-5

medarbejdere ansat, og en enkelt stor kommune angiver, at der er 15 ansat (s. 18). Udover

udgifterne til lokale turistforeninger bruger kommunerne ifølge KL (2010) 16 % af deres

direkte turismefremmeudgifter på lokale turismeudviklingsaktiviteter som projekter og

events. 8 % indskydes i fælleskommunale destinationssamarbejder på turismeområdet,

mens 3 % går til regionale turismeudviklingsselskaber, og 5 % går til andet i forbindelse

med turismefremme. KL (2016b) fremhæver desuden i et indspil til Den Nationale Turis-

mestrategi, at kommunerne i stadigt større grad går ind i tværkommunale destinations-

samarbejder for at skabe bedre sammenhæng for turisternes og generere mere effekt af

turismen. Eksempler på destinationssamarbejde er Toppen af Danmark, Destination

Djursland, Destination Sønderjylland og Legoland Billund Resort (KL, 2016, s. 15).

I september 2016 fremsatte regeringen Den Nationale Strategi for Dansk Turisme. Den

indeholder med hensyn til turismefremme erklæringer om, at den samlede offentlige tu-

rismefremmeindsats skal være mere effektiv og sammenhængende, så der undgås overlap

og i stedet sikres synergi (Regeringen, 2016, s. 65). Det fastslås, at det er Det Nationale

Turismeforum, som skal udarbejde oplæg til yderligere effektivisering og koordinering.

Herudover indeholder strategien 66 konkrete initiativer af langt mere specifik karakter,

som eksempelvis Fødevarer som turismeprodukt, Handleplan for outdoorturisme, Strate-

gisk samarbejde om kulturturisme, Gastronomi og madoplevelser for turister osv. (Rege-

ringen, 2016). Med hensyn til innovation nævnes digitalisering at kunne bidrage til inno-

vation i turismeerhvervet, ligesom innovation kædes sammen med uddannelse af arbejds-

kraft med de rette kompetencer (Regeringen, 2016, s. 6). Det understreges, at turisme-

virksomheders behov i højere grad skal tænkes ind i de offentlige tilbud (Regeringen,

2016, s. 29), og at turismevirksomheder skal blive opmærksomme på tilbuddene og mu-

lighederne for støtte via den offentlige erhvervsfremme (Regeringen, 2016, s. 61).

4.3. LAG

ERHVERVSFREM ME

LAG’en er i sammenhæng

med de beskrevne erhvervsfremmeaktører en sideaktør, hvis

rolle er fastlagt i en forordning fra EU og efterfølgende implementeringstiltag via pro-

gram og bekendtgørelser i Danmark.

LAG’ens udviklingsstrategi skal godkendes i hen-

holdsvis den region og kommune(rne),

hvor LAG’en hører hjemme, hvilket

skal bidrage

til, at der sker en koordination mellem LAG’en og den kommunale og regionale udvik-

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

lingsindsats. Herudover sidder kommuner og regioner repræsenteret i LAG’ernes besty-

relser, og kan dermed være med til at bringe viden fra den kommunale og regionale or-

ganisation ind i arbejdet i LAG’en.

Erhvervsorganisationer skal også tilstræbes at være

repræsenteret i LAG’ernes bestyrelser, men herfor er der ikke

yderligere udspecificerede

krav, og repræsentationen kan således udgøres af specifikke enkeltstående virksomheds-

repræsentanter. Det er generelt kendetegnende for de dominerende beskrivelser af er-

hvervsfremmesystemet, at LAG’erne ikke er

nævnt som en aktør. Det gælder desuden, at

KL ikke

nævner LAG’erne i

organisationens indspil til den nationale turismestrategi (KL,

2016).

LAG’erne

har

i 2015 i et brev, som er et udtryk for LAG’ernes egen selvfortælling,

og et svar på KL’s indspark til arbejdet med den nationale turismestrategi, beskrevet,

hvordan de mener, LAG’erne understøtter dansk turisme,

idet turisme er et af de områder,

som mange LAG’er iværksætter projekter indenfor. LAG’erne skriver

således, at:

“LAG’erne har tæt føling med de aktuelle lokale behov og potentialer, og vores indsats

er tæt koordineret med kommunerne og regionernes strategier på området”

(Danmarks

lokale aktionsgrupper, 2016). Det synes dog som om det i erhvervs- og turismefremme-

sammenhæng mest

er LAG’erne selv, der bringer dette perspektiv ind,

selvom det flugter

med rollen, de er tiltænkt ifølge den bagvedliggende bekendtgørelse. Ifølge bekendtgø-

relsen om oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper (EVM, 2015) er det således

LAG’ernes opgave blandt andet, at:

”Fremme netværk og samarbejde på tværs af sekto-

rer og initiere innovative lokale projekter med henblik på at gennemføre den lokale ud-

viklingsstrategi”

(EVM, 2015, s. 7).

4.4. S

AMMENFATNING

Det generelle billede er, at der efterspørges mere koordination og

”trimning”

af den dan-

ske erhvervsfremmeindsats, og at kommunerne sideløbende hermed konsoliderer sig med

både business regions- og turismedestinationssamarbejder. LAG’en

ikke nævnt som en

aktør i nogen af de to store evalueringer, som kapitlet hovedsageligt har været baseret på.

Det skyldes dels, at evalueringerne har været koncentreret omkring og struktureret ud fra

de administrative forvaltningsmæssige niveauer kommuner, regioner og stat, samt at de

ikke har inddraget turismefremme. For Struensee & Co et al.’s

vedkommende skyldes det

også, at evalueringen kun har inddraget de to strukturfonde Regionalfonden og Social-

fonden og altså ikke har set på Landbrugs- og landdistriktsfonden. Begge evalueringer

har ligeledes afgrænset sig fra at inddrage landbrugets erhvervsfremme. Det samlede bil-

lede er, at LAG’erne ikke er blevet italesat/historiefortalt som en aktør i erhvervsfrem-

mesystemet til trods for, at de er tiltænkt at levere innovative tilgange til job- og vækst-

skabende erhvervsudvikling på landet i samarbejde og netværk med andre interessenter.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

ETODE

Der er anvendt en kombination af metoder for at besvare undersøgelsens forsknings-

spørgsmål. Det er sket ud fra en præmis om, at brugen af kvantitative og kvalitative me-

toder i kombination kan give en bedre forståelse af et forskningsproblem end hver metode

for sig (Creswell og Clark, 2007, s. 5). Der er foretaget statistiske beregninger på data fra

den nationale myndighed på LAG-områdets monitereringsdatasæt indeholdende alle støt-

tede LAG-projekter under ordninger Nye arbejdspladser i programperioden 2007-2013.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

Herudover er fire LAG’ers projekter udvalgt til yderligere dokumentanalyse, ligesom for-

mand og koordinator for disse fire LAG’er er blevet interviewet. De fire LAG’er er LAG

Bornholm, LAG Udvikling Stevns, LAG SØM og LAG Struer-Holstebro. De er valgt ud

fra et ønske om at inddrage LAG’er med en nogenlunde kontinuitet på formands-

og ko-

ordinatorposten over mere end én programperiode, samt at de er beliggende i forskellige

egne af landet.

Vi ønsker her at takke for deltagelsen til de fire LAG’er.

5.1. I

NTERVIEWS

Hensigten med interviewene har været at skabe forståelse for, hvordan LAG-aktører selv

ser på deres rolle som medskabere af innovation og iværksætteri, samt hvordan de ser

deres samarbejde med andre erhvervs- og turismefremmeaktører. Interviewene blev gen-

nemført ud fra en semistruktureret interviewguide og relaterede sig til innovation, iværk-

sætteri, beslutningsproces, rollefordeling og erhvervsfremmesamarbejde i både 2007-

2013-perioden og den nuværende programperiode. Interviewguiden kan ses i bilag 1. For-

mand og koordinator blev interviewet sammen. Interviewene varede fra 1-2 timer og blev

optaget på bånd, transskriberet og kodet manuelt ud fra rapportens fokusområder.

5.2. A

NALYSER

AF TILGÆNGEL IGE DATASÆT OG DOKUMENT ER

Datasættene som har været tilgængelige for denne del af analysen, har været den nationale

myndighed på LAG-områdets monitereringsdatasæt over støttede LAG-projekter under

ordningen Nye arbejdspladser i programperioden 2007-2013, forskellige notater udarbej-

det om LAG-projekternes beskæftigelseseffekt samt slutevalueringen af programmet (Er-

hvervsstyrelsen, 2016a og 2016b; MBBL, 2013; Hjalager, 2016). Herudover har der til

brug for undersøgelsen været adgang til 106 projektansøgninger hjemhørende under de

fire udvalgte LAG’er.

Monitereringsdatabasen indeholdt følgende oplysninger om de enkelte projekter:

•

Et meget kort uddrag af projektbeskrivelsen (for kort til at kunne analyseres på)

De relevante indsatsområder

Finansielle oplysninger vedrørende bevilgede og udbetalte beløb

Geografiske oplysninger om såvel LAG’en bag projektet som

Den kommune, hvori projektet blev realiseret

Den forventede beskæftigelse, projekterne ville generere

Den direkte beskæftigelse knyttet til realiserede projekter.

Disse oplysninger siger kun i bedste fald noget om den direkte, projektrelaterede beskæf-

tigelse af hvert enkelt initiativ. Det er imidlertid velkendt fra den regionaløkonomiske

litteratur, at der er lokale multiplikator-effekter, som medfører, at den samlede beskæfti-

gelseseffekt normalt vil overstige den direkte effekt (se for eksempel Moretti, 2010). Det

har derfor været nødvendigt at anvende en analysestrategi, som søgte at tage højde for

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

disse forhold. Dette er konkret sket ved at koble de ovennævnte oplysninger med Dan-

marks Statistiks data om beskæftigelse og nettotilflytning til kommunerne. Herved er det

blevet muligt at vurdere, i hvilket omfang den samlede projektrelaterede beskæftigelse

for hver kommune slår igennem i den samlede kommunale beskæftigelse.

Disse overordnede analyser tegner et billede af den beskæftigelsesmæssige effekt af pro-

grammet som helhed i den relativt korte periode, som tallene omfatter. En mere udførlig

gennemgang af de metodiske overvejelser bag denne analyse gives i underafsnit 5.2.1.

Det var desuden en del af opdraget for denne analyse at se nærmere på, hvilke projektty-

per der i særlig grad bidrager til beskæftigelsen. Tallene tyder ikke på, at man med rime-

lighed kan udpege enkelte sektorer som vindere eller tabere i så henseende. For de fire

udvalgte LAG’er blev de enkelte projektansøgninger

derfor yderligere gennemgået og

kodet med henblik på netop nærmere at analysere innovationselementet samt udnyttelsen

af lokale ressourcer. Alt i alt omfattede kodningen 106 projektansøgninger fra perioden

2007-2013. Selvom disse ikke i streng forstand er repræsentative for hele landet, fore-

kommer det sandsynligt, at det overordnede mønster i besvarelserne for disse grupper

ligner det tilsvarende mønster for samtlige 1.525 projekter. Tilgangen i kodningen er nær-

mere beskrevet i Kapitel 8.

5.2.1 M

E TO D I S K E

E F F E K TE N

B E S K Æ F TI GE L S E S

O VE RVE J E L S E R

B AG

V URD E RI N G

Effektvurderingen af støtten til LAG-projekterne er et konkret eksempel på en helt gene-

rel problemstilling inden for samfundvidenskaberne: Udgangspunktet er et

problem,

som

giver anledning til en

intervention,

som igen forventes at føre til (eller påvirke) et

resultat.

Da effekten er defineret ved forskellen mellem resultatet med og uden intervention, esti-

meres den i mange tilfælde ved simpelthen at sammenligne konsekvenserne for dem, der

vælger

–

eller udsættes for

–

interventionen, med konsekvenserne for en gruppe, der ikke

gør. Overskrifter på formlen “de, der dyrker motion, lever længere end dem, der ikke

gør”, er således helt almindelige i den populære formidling af forskningsresultater. Her

forventes læseren umiddelbart at tolke motionen som årsag til den længere levetid.

Forfatterne ønsker at takke professor Hans Stubbe Solgaard for gennemlæsning og kommentarer til dette

afsnit. Ansvaret for afsnittet er naturligvis forfatternes.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

Figur 5.1.

To eksempler på samspillet mellem problem, intervention og resultat

Motionister

Alle

Ikke-

motionister

Migræne

Migræniker

umedicineret

Migræniker,

umedicineret

effekt

Ikke-

migræniker

≈

Migræniker,

medicineret

Resultat

Udgangssituation

Resultat

Udgangssituation

Det er imidlertid lige så sandt, at “de, der indtager migrænemedicin, lider mere af mi-

græne end dem, der ikke gør”. Ikke fordi medicinen giver migræne –

dens positive effek-

ter er relativt veldokumenterede

–

men fordi ikke-migrænikere ingen gavn har af den og

derfor ikke indtager den, jf. figuren ovenfor.

Hvis “motionist”-sammenligningen

skal give metodisk mening, skal årsagen til

“inter-

ventionen”

–

dvs. det, der får nogle til at dyrke motion, mens andre ikke gør

–

altså være

uden sammenhæng med dens effekt. Denne præmis holder måske tilnærmelsesvis i mo-

tionseksemplet, men den er helt sikkert forkert i migræne-eksemplet. Generelt gælder det

jo for rationel adfærd, at valget af middel netop er betinget af den forventede effekt. År-

sagen til valget af en given intervention er m.a.o.

ikke

uafhængig af effekten, tværtimod.

Det er derfor rationelle beslutningstagere ofte efterspørger effektvurderinger.

Det er da også denne kobling mellem årsag og forventet effekt, man i kontrollerede kli-

niske forsøg sætter ud af kraft ved hjælp af lodtrækning. I dette studie er vi imidlertid

henvist til at foretage en effektvurdering på grundlag af data fra virkelighedens verden

(observationsdata). Spørgsmålet er derfor, hvordan man griber denne opgave an, så man

kommer så tæt som muligt på det resultat, man ville have fået i et klinisk forsøg.

Bedst er det, hvis man kan finde en faktor, der har det til fælles med lodtrækningen, at

den alene influerer på valget eller fravalget af interventionen, og

kun herigennem

har ind-

flydelse på resultatet af den

. Sammenligningen mellem frikommuner og tilsvarende

ikke-frikommuner kunne på andre felter være en mulighed for at realisere denne frem-

gangsmåde, men er det desværre ikke her.

I fagsproget kaldes en sådan faktor en instrumentel variabel.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

Har man ikke en sådan faktor (hvad man sjældent har), må man forsøge at tage højde for

relevante forskelle i udgangssituationen,

især mht. problemvariablen,

der motiverer den

“intervention”,

man ønsker at måle effekten af. I mange tilfælde har man imidlertid ingen

oplysninger om denne variabel

–

og det hjælper ikke at tage højde for alt muligt andet.

Man ville ikke kunne undersøge effekten af migrænemedicin ved at sammenligne resul-

tater for f.eks. behandlede kvinder i en given alders- og erhvervsgruppe med ubehandlede

kvinder i samme alders- og erhvervsgruppe. Det helt afgørende for en retvisende konklu-

sion er at sikre sig, at de netop med hensyn til problemvariablen, altså forekomsten af

migræne i udgangspunktet, var stillet så ens som overhovedet muligt.

Det er m.a.o. et

must at finde en indikator for problemvariablen og kontrollere for den, så man sammen-

ligner lige med lige.

Selv, hvis man har held til at finde en sådan indikator, vil man imidlertid ofte løbe ind i

en anden vanskelighed. Indikatorer er jo nemlig, som betegnelsen antyder, upræcise. Be-

der man patienter om på en skala fra 1 til 10 at angive styrken af et migræneanfald, vil

svarene være forbundet med en vis tilfældig usikkerhed. Nogle vil overrapportere, andre

underrapportere styrken af et givet anfald.

I nogle sammenhænge er dette ikke et problem, da mange tilfældige udsving neutraliserer

hinanden. Sådan er det desværre ikke her. Har man en 100 % perfekt indikator på styrken

af et anfald før evt. medicinering, vil det forventede resultat af sammenligningen (såfremt

undersøgelsen i øvrigt er korrekt udført) være, at medicinen har en positiv effekt som

påvist i kliniske studier. I Figur 5.2 vil dette svare til, at kvaliteten af problemindikatoren

har værdien 1. Her vil man forvente at aflæse en positiv effekt (ca. 0,4 i figuren). I den

anden ende af skalaen vil en helt ubrugelig indikator være uden statistisk sammenhæng

med styrken af anfaldet før medicinering. Brugen af en sådan indikator ville føre til, at

man fejlagtigt vil måle en negativ effekt, da de, der indtager migrænemedicin, jo som

nævnt lider mere af migræne end dem, der ikke gør. Den målte effekt kan altså være

stærkt påvirket af kvaliteten af indikatoren.

Hertil kommer, som det fremgår af Figur 5.2, at der ikke er nogen lineær sammenhæng

mellem kvaliteten af indikatoren og den målte effekt. Selv en relativt god indikator, som

er højt korreleret med den sande problemvariabel, kan nemt føre til en fejlagtig afvisning

af en positiv sammenhæng mellem intervention og resultat

–

selv hvis den faktisk findes.

Ja, med tilstrækkeligt mange observationer kan man endog risikere fejlagtigt at finde en

signifikant negativ effekt!

Som Krasker og Pratt udtrykte det for mange år siden:

“... resultaterne af regressionsanalyser

kan være mere følsomme over for

valget af proxy variabler [dvs. indikatorer, m.a.] end det sædvanligvis anta-

ges. For at sikre, at koefficienternes fortegn stemmer overens med fortegnene

på de uobserverbare sande variabler, må proxy variablerne ofte være af me-

get højere kvali

tet, end man kan håbe på i den faktiske kontekst.”

(Krasker og Pratt 1986, p. 654)

I statistikken betegnes denne type af fejl som en type III fejl.

Det skal her tilføjes, at en fuldstændig tilsvarende fejl vil opstå ved brug af f.eks. krydstabeller.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

Figur 5.2.

Hypotetisk sammenhæng mellem indikatorkvalitet og forventet effektmål

0,40

Forventet effektmål

0,20

0,00

-0,20

0,2

0,4

0,6

0,8

-0,40

-0,60

Kvalitet af problemindikator

Sammenfattende kan det siges, at effektvurderinger på grundlag af observationsdata (dvs.

data, som ikke er fremkommet ved kontrollerede eksperimenter) er følsomme over for

følgende faktorer:

1. En generel, statistisk usikkerhed,

som kan føre til over- eller undervurdering

af effekten i lighed med statistiske undersøgelser generelt

2. Systematiske skævheder (bias),

som skyldes,

a) at relevante kontrolvariabler

–

herunder især den såkaldte problem-

variabel

–

ikke er inddraget, som regel på grund af manglende data,

b) at sådanne variabler, selv hvis de faktisk inddrages, ofte ikke vil

være af tilstrækkelig høj kvalitet.

I forbindelse med studiet af effekterne af de lokale aktionsgrupper har det ikke været

muligt på virksomheds- eller ansøgerniveau at finde realistiske indikatorer for den eller

de “problemvariabler”, der har fået nogle til at

søge

–

og evt. modtage

–

støtte, mens andre

ikke har gjort det.

Den

målte

partielle korrelationskoefficient

pir

= (r

-r



q)/(1-r

ip2



q),

hvor

= -0,5 er den simple korre-

lation mellem intervention og resultat,

= 0,8 er den sande simple korrelation mellem problem og inter-

vention,

= -0,8 er den sande simple korrelation mellem problem og resultat, og

er kvaliteten af pro-

blemindikatoren målt ved den del af variansen på den sande problemvariabel, der forklares af indikatoren.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

I stedet blev det derfor besluttet at foretage analysen på kommunalt niveau. Dette havde

desuden den fordel, at lokal, afledt beskæftigelse automatisk ville blive medregnet i be-

tydeligt omfang. En simpel indikator for problemvariablen var her nettoindvandringen til

kommunen, målt i forhold til befolkningstallet i udgangsåret. Den præcise kvalitet af

denne indikator er i sagens natur ukendt. Den har imidlertid en klar statistisk sammen-

hæng med LAG-indsatsen pr. indbygger i de enkelte kommuner og forekommer derfor at

være en relevant indikator på de lokale problemer, som indsatsen skulle afhjælpe.

Som det fremgår af kapitel 8, tyder tallene på, at der formentlig er skabt ca. 10 nye ar-

bejdspladser for hver million, der er givet i støtte på området. Estimationsresultaterne

tyder her på, at der med 95 % sandsynlighed er skabt mellem 6,4 og 13,7 beskæftigede

pr. million kr. i støtte. Det svarer til, at hver arbejdsplads har kostet mellem ca. 73.000 kr.

og ca. 156.000 kr. Det forhold, at problemindikatoren i sagens natur er målt med en vis

usikkerhed, taler i sig selv for, at denne vurdering er konservativ. Alt i alt er der derfor

stærke grunde til at konkludere, at LAG-støtten samlet set har medført en betydelig be-

skæftigelseseffekt, set i forhold til de anvendte midler.

Det metodiske ræsonnement ovenfor kan formentlig i vidt omfang forklare, at nærvæ-

rende studie finder en stærkere effekt, end man gjorde i Slutevalueringen (Hjalager, 2016;

Erhvervsstyrelsen, 2016a). Heri sammenlignede man beskæftigelsesudviklingen for de

virksomheder, der havde modtaget LAG-støtte, med beskæftigelsesudviklingen for en til-

svarende gruppe af virksomheder, som ikke havde. Skønt sammenligningen tydede på, at

LAG-støtten havde skabt arbejdspladser, så fremstod effekten her som beskeden. Som

Slutevalueringen gør opmærksom på, kan resultatet imidlertid være påvirket af, at man

netop ikke har taget højde for, hvorfor virksomhederne i den ene gruppe har søgt og mod-

taget støtte, mens virksomhederne i den anden gruppe ikke har. Det skal her nævnes, at

selv beskedne forskelle mellem de to grupper ville have en dramatisk indflydelse på kon-

klusionen. Hertil kommer, at den afledte beskæftigelse ikke er medregnet i Slutevaluerin-

gens effektvurdering, mens de lokale afledte effekter i det væsentlige vil slå igennem i de

kommunale beskæftigelsesdata, der er anvendt i nærværende analyse.

I situationer som denne vil de systematiske skævheder tendentielt føre til en undervurde-

ring af den reelle effekt. Det kan afslutningsvis nævnes, at en ganske tilsvarende diskus-

sion har fundet sted inden for den såkaldte aid-effectiveness litteratur om effekten af u-

landshjælp. Studier af konkrete u-landsprojekter har i mange tilfælde vist en positiv effekt

af hjælpen. Selvom nogle projekter ifølge uafhængige evalueringer har været stort set

værdiløse, skulle man altså forvente, at hjælpen som helhed ville have en positiv indvirk-

ning på værtslandets økonomiske vækst. Doucouliagos og Paldam (2008) fandt imidlertid

ved at sammenligne et stort antal tvær-nationale studier, at hjælpens gennemsnitlige ef-

fekt på udviklingslandenes økonomiske vækst var tæt på nul. Prominente forskere som

Rajan og Subramanian (ligeledes 2008) satte imidlertid spørgsmålstegn ved denne kon-

klusion, idet de skriver:

“Hele forehavendet med at lave tvær

-nationale regressionsanalyser kan være

plaget af støj i dataene, som gør det svært at etablere nogen sammenhæng,

selv hvis den virkelig eksisterer... hvis datastøj plager alle resultater, så er

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

bastante påstande om hjælpens effektivitet (eller for den sags skyld, ineffekti-

vitet) baseret på tvær-nationale studier uberettigede, og politikker baseret på

sådanne påstande burde genovervejes”

(Rajan og Subramanian, 2008, p.

660).

5.3. S

AMMENFATNING

I nærværende analyse har vi søgt at kombinere kvalitative og kvantitative metoder. Inter-

viewene blev gennemført ud fra en semistruktureret interviewguide og relaterede sig til

innovation, iværksætteri, beslutningsproces, rollefordeling og erhvervsfremmesamar-

bejde i både 2007-2013-perioden og den nuværende programperiode. Formålet har været

at skabe forståelse for, hvorledes LAG-aktører selv ser på deres rolle som medskabere af

innovation og iværksætteri, samt hvordan de ser deres samarbejde med andre erhvervs-

og turismefremmeaktører. Dette skal ses i relation til det første forskningsspørgsmål, om

hvordan og i hvilket omfang erhvervsfremmeinitiativer fra LAG’er og andre aktører sti-

mulerer innovation og iværksætteri i LAG-delen af Landdistriktsprogrammet.

De kvantitative metoder har som formål at belyse de beskæftigelsesmæssige konsekven-

ser af LAG-støtten. Som påpeget i afsnit 5.2.1, kan effektvurderinger baseret på observa-

tionsdata blive misvisende, såfremt man ikke i tilstrækkelig grad formår at tage højde for

de faktorer, der har ligget til grund for tildelingen af LAG-midler. Både derfor, og for at

inddrage den lokale, afledte beskæftigelse, er det fundet hensigtsmæssigt at samkøre data

for den direkte LAG-beskæftigelse med udviklingen i den kommunale beskæftigelse ge-

nerelt.

Et andet formål med den kvantitative analyse har været at belyse, dels hvilke projekttyper

med hvilket innovationsindhold der har størst succes med at skabe arbejdspladser

–

dels i hvor høj grad disse projekter bygger på lokale ressourcer og forudsætninger. Da

mange projekter i sagens natur er unikke, har fremgangsmåden her været at kode 106

projektansøgninger fra fire udvalgte LAG’er på en række

relevante parametre og analy-

sere sammenhængene i det herved fremkomne materiale. Som det fremgår af kapitel 8,

peger resultaterne her i retning af, at beskæftigelseseffekterne især kan henføres til inno-

vative projekter udviklet i samarbejde med eksterne (og i mindre grad også lokale) sam-

arbejdspartnere.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

LAG-

TILGANGEN TIL ERHVERV

INNOVATION OG IVÆRK-

SÆTTERI

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang

samt deres fokus på innovation og iværksætteri

analyseres her med udgangspunkt i data fra tidligere undersøgelser af 2007-2013-perio-

den samt kvalitative interviewdata fra interviews med formænd og koordinator i LAG

Udvikling Stevns, LAG Bornholm, LAG Struer-Holstebro og LAG SØM. Interviewene

tog udgangspunkt i 2014-2020-periodens aktiviteter, men lavede koblinger tilbage til

2007-2013-perioden.

6.1. E

RHVERVSVINKLEN I

2007-2013-

PERIODEN

Ved afslutningen af programperioden 2007-2013 blev der udsendt et spørgeskema til

LAG-formænd

og koordinatorer med henblik på at evaluere LAG’ernes arbejde med ud-

viklingsstrategien og de afledte resultater i 2007-2013-perioden. En række citater fra eva-

lueringen tyder på, at der på dette tidspunkt var en øget bevidsthed om vigtigheden af at

inddrage erhvervslivet i LAG’ens arbejde. En respondent skrev således

i slutningen af

2013, at:

”Erhvervslivet bør inddrages mere specifikt/professionelt i den kommende pro-

gramperiode”.

Videre blev det i et andet svar om inddragelse af erhvervslivet understre-

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

get, at:

”Det er trods alt her, arbejdspladserne skal skabes”.

Kommunen blev også frem-

hævet som en vigtig erhvervsfremmeaktør. Prioritering af samarbejde med både erhvervs-

liv og kommune omtaltes af en respondent på følgende måde:

”Der bør pågå en dialog

med kommunens planlægningsfolk og erhvervsråd. Fysisk placering (leje af skrivebord)

hos et erhvervsråd giver masser af synergi og skaber bedre erhvervsprojekter…”

(Thue-

sen et al., 2014, s. 37-38).

Udover spørgeskemaet indeholdt evalueringen en dokumentanalyse af alle dengang 57

LAG og FLAG udviklingsstrategier (Thuesen et al., 2014). Dokumentanalysen havde

ikke et snævert sigte på innovation og iværksætteri, men berørte inddragelse og samar-

bejde med erhvervslivet generelt. Dokumentanalysen af udviklingsstrategierne viste, at

udviklingsstrategierne indeholdt skitseringer af en række former for inddragelse af er-

hvervslivet, illustreret ved følgende figur hentet fra evalueringen.

Figur 6.1.

Former for forventet inddragelse af erhvervslivet (fra Thuesen et al., 2014, s.

24)

De mindst strukturerede inddragelsesformer af erhvervslivet er at finde nederst i figuren,

mens inddragelsen bliver mere struktureret længere opad i figuren. I nogle LAG-strategier

for perioden 2007-2013 var der således blot udtrykt forventninger om, at man ville tage

kontakt til erhvervslivet, hvor det ansås for relevant. Andre havde i deres strategier et

mere struktureret fokus på at oprette netværk for inddragelse af erhvervslivet, som kunne

samle folk, for at der herigennem kunne opstå projektforslag, eksempelvis alle kunsthånd-

værkere. Herudover gjaldt det, at mange LAG’er i deres udviklingsstrategier skrev, at de

ville tage kontakt til erhvervs- og turistforeninger med henblik på blandt andet inddra-

gelse, information, sparring og fælles initiativer. Flere grupper beskrev i strategierne li-

geledes fordelene ved, at de havde valgt at placere deres sekretariatsfunktion i en er-

hvervsorganisation, nemlig at det blandt andet kunne føre til styrket samarbejde med er-

hvervslivet og relevante kontakter. Der var desuden eksempler på, at man planlagde at

nedsætte udvalg med deltagelse af turismeaktører, landboforening, erhvervs- og udvik-

lingsråd, naturfredningsforening, sportsfiskerforening, borgerforeninger mv. for at sikre

dialog med lokalområdet, samt forankring og kvalificering af projekter (Thuesen et al.,

2014).

Spørgeskemaet udsendt i forbindelse med evalueringen af LAG-strategierne ved afslut-

ningen af programperioden 2007-2013 viste dog, at erhvervslivet ikke havde været særlig

markant involveret i udarbejdelsen og gennemførelsen af LAG’ernes udviklingsstrate-

gier. Det oftest angivne svar på en række erhvervsområders engagementet i udarbejdelsen

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

og gennemførslen var, at det var sket

”i

nogen grad”. Turistvirksomheder var det er-

hvervsområde, som i højest grad havde været engageret, efterfulgt af erhvervsorganisati-

oner og klyngenetværk og herefter fødevarevirksomheder (Thuesen et al., 2014, s. 32-

33).

Tabel 6.1.

I hvilken grad har følgende erhvervsområder været engagerede i udarbejdelsen

og gennemførelsen af LAG’ens udviklingsstrategi? (i

%) (efter Thuesen et al. 2014, s. 33)

(n=74)

Erhvervsorganisationer

eller klyngenetværk

Produktionsvirksomhe-

der

Vidensvirksomheder

Fødevarevirksomheder

Turistvirksomheder

meget

høj grad

I høj

grad

I nogen

grad

I mindre

grad

Slet

ikke

Ved

ikke

alt

100

Spørgeskemaundersøgelsen undersøgte ligeledes, hvorvidt det var opfattelsen, at mobili-

seringen og inddragelsen af en række grupperinger havde haft et konstruktivt afkast i

forhold til udarbejdelsen og gennemførelsen af LAG’ens udviklingsstrategi. Her gjaldt

det, at det for erhvervslivet generelt vurderedes til at have været tilfældet

”i

nogen grad”,

mens vurderingen af afkastet af samarbejdet med aktører som medlemmerne af LAG-

foreningen, kommunen/kommunerne, borgerne samt foreninger og organisationer lå no-

get højere. Kun samarbejdet med unge og regionen blev vurderet lavere end samarbejdet

med erhvervslivet. Der blev ikke spurgt ind til afkastet i forhold til de ovenfor nævnte

specifikke erhvervsaktører. Tabel 6.2 viser således blot, at blandt en række generelle ak-

tører, stod erhvervene svagt.

Tabel 6.2.

Er det dit indtryk, at mobiliseringen og inddragelsen af nedenstående grupper

har haft et konstruktivt afkast i forhold til udarbejdelsen og gennemførelsen af LAG’ens

udviklingsstrategi (i %) (efter Thuesen et al. 2014, s. 34)

(n=74)

Borgerne

Unge

Medlemmerne af LAG-

foreningen

Foreninger og organi-

sationer

Kommunen/kommu-

nerne

Regionen/regionerne

Erhvervslivet

I meget høj

grad

høj

grad

I nogen

grad

I mindre

grad

Slet

ikke

Ved

ikke

alt

100

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

Evaluatorerne konkluderer i slutevalueringen af programperioden 2007-2013 også, at

LAG’erne:

”…

har fulgt virkningsfuldt op på de politiske signaler i den sidste del af pe-

rioden om et større arbejdspladsfokus

”

((Hjalager, 2016, s. 108). Det understreges videre,

at LAG’erne allerede i 2007-2013

perioden:

”…

har vist sig fleksible i forhold til at styrke

det

fokus på arbejdspladsskabende aktiviteter, som er kommet til i programperioden”.

6.2. S

TYRKET

ERHVERVSFOKUS I

2014-2020-

PERIODEN

Interviewene med LAG-formændene og

–

koordinatorerne gennemført i efteråret 2016

peger ligeledes på, at erhvervsvinklen er blevet yderligere opprioriteret i forhold til den

tidligere programperiode. Det samlede billede blandt de fire interviewede LAG’er er

så-

ledes, at de har afsat omkring to tredjedele af deres midler til jobskabelse. Koordinatoren

for LAG SØM siger om inddragelsen af erhvervsudvikling i udviklingsstrategien, at er-

hvervsudvikling er en del af alle LAG SØM’s fem mål, som handler om ’Erhverv’, ’Tu-

risme’, ’Erhvervssamarbejde’, ’Fælles ressourcer’ og ’Særkender’. Formanden for

LAG’en mener desuden, at selv projekterne inden

for indsatsområder, der ikke er direkte

erhvervsorienterede, kan have en erhvervseffekt. Han siger:

”Men når du spørger til er-

hvervsfokus, så er det også sådan i dag, at vi har snakket om, at selv mange af de almen-

nyttige projekter har et turistfokus, så det smitter

altså af”.

Koordinatoren siger specifikt

om omfanget af erhvervsindsatsen, at:

” 65 % af midlerne skal gå til jobskabelse. Så alene

det viser jo, at vi tænker i erhverv”.

Formanden for LAG Bornholm fastslår på samme

vis, at:

”To tredjedel af indsatsen har fokus på skabelsen af arbejdspladser…”.

LAG

Bornholm har i udviklingsstrategien valgt at fokusere på ’Bioøkonomi’, ’Oplevelsesøko-

nomi’ og ’Sociale mødesteder’ (og har herudover også målsætninger indenfor fiskeriud-

viklingsprogrammet). Også hos LAG Udvikling Stevns, som har de tre indsatsområder;

’Arbejdspladser’, ’Turisme’ og ’Bosætning’ i udviklingsstrategien, og hvor midlerne er

fordelt med 1/3 til hvert område, udtaler formanden:

”Arbejdspladser, det er jo sådan et

’must’. Alt hvad der kan

generere en arbejdsplads, det kaster vi os over, sådan lidt fir-

kantet sagt”.

LAG Struer-Holstebro

har tre overordnede indsatsområder, nemlig ’Samar-

bejde’, ’Gang i den’ og ’Erhverv’. Også her gælder det, at erhvervsdelen fylder mest og

vægtes højere end i forrige periode. Formanden udtaler i en sammenligning med den tid-

ligere periode, at:

”Den første programperiode blev der brugt rigtig meget energi på lokal

identitet og kvalitet, … der blev

lagt rigtig meget energi i at prøve at fastholde mennesker

ude i l

anddistrikterne. Dernæst at skabe arbejdspladser (…). Nu er den ligesom vendt,

[sådan] at nu bruger vi rigtig meget energi på at skabe arbejdspladser (…). Men jeg vil

så omvendt sige, at når det er sagt, så er det altså ikke få arbejdspladser, der er skabt i

sidste programperiode. Både ved at man har lavet nye kulturcentre, som giver arbejds-

pladser til noget catering, [eller] til noget minikøbmand i et forsamlingshus… Altså, alle

de her ting giver nogle arbejdspladser…”.

Formanden uddyber således, at de fleste pro-

jekter har et islæt af erhverv, eksempelvis LAG’ens Geopark samarbejdsprojekt, som han

forventer:

”… vil give en masse afledte arbejdspladser på Bed & Breakfast og restauran-

ter og vores gårdbutikker…”.

Der var imidlertid ifølge koordinatoren for LAG Struer-

Holstebro allerede en stigning af erhvervsprojekter i anden halvdel af den forrige periode,

også begrundet i, at LAG’en på det tidspunkt var ved at blive en kendt aktør i erhvervs-

kredse, mens man i indledningen af forrige periode først og lettest blev kendt i borgerfor-

eningskredse.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

Slutevalueringen af 2007-2013-perioden (Hjalager, 2016, s. 106) støtter op om, at også

projekter under attraktive levevilkår kan have en jobskabende eller jobfastholdelseseffekt.

Der har imidlertid ikke været datagrundlag til stede til på ordentlig vis at kunne udregne

denne effekt.

6.2.1 O

M S TI L L I N G

AF L AN D D I S T RI K TS Ø K O N O M I E N

Landdistriktsøkonomien har som nævnt i litteraturgennemgangen i Kapitel 3 gennemgået

en markant udvikling, således at der i dag langt fra er så mange beskæftiget i det primære

landbrug som tidligere. På spørgsmålet om, hvorvidt de

internt i LAG’en

ser deres akti-

vitet som en del af en omstilling af landdistriktsøkonomien, er det generelle billede, at det

er tilfældet for nogle, men ikke alle. Formanden for LAG Stevns siger således afkræf-

tende, at det ikke er deres fokus:

”Vi er jo praktiske i virkeligheden med de ting, vi får

serveret og projekter som [koordinatoren ] har hjulpet i gang (…). Lever det op til de

ting, som det s

kal med udviklingsstrategien osv.?”.

Koordinatoren for LAG Udvikling

Stevns siger videre, at:

”Det både jeg og bestyrelsen tænker meget over, det er, om pro-

jekterne skaber værdi, og om de passer ind i noget af den lokale vækstdagsorden, som vi

har. Det synes jeg, vi fokuserer på. Bestyrelsen er meget begejstrede for projekter, der

skaber arbejdspladser…”.

Han peger som eksempel på et projekt på Rødvig Havn med

en turbåd til fritidsfiskeri, som LAG’en har støttet og siger:

”Vi har ikke rigtig noget af

sådan noget der. Så lige så snart der kommer bare et lille halmstrå, der minder om noget,

så synes jeg, bestyrelsen er god til at spotte det og sige, at det der, det kan godt gøre

noget”.

På spørgsmålet om omstilling af landdistriktsøkonomien antyder LAG Struer-

Holstebros formand, at de er en medierende aktør:

”Vi ser os som en katalysator til at

sætte en omstillingsproces i gang”.

Han understreger dog, at LAG’en ikke initierer mange

projekter selv, da holdningen er, at projekterne skal komme nedefra, underforstået at det

så er projekterne, som fører en eventuelt omstilling igennem. Formanden for LAG Born-

holm beskriver som svar på spørgsmålet netop den omstilling, der er sket i landbrugser-

hvervet, og hvad det har betydet. Han siger:

”… efter krigen havde vi 5.000

selvstændige

landmænd, og de beskæftigede i alt 20.000 mennesker. I dag har vi 381 selvstændige

landmænd tilbage, der beskæftiger under 2.000 mennesker. Og det er jo ikke nogen kritik

af landbruget, for de producerer mere, end de nogensinde har gjort, men landbruget er

jo ikke med til at befolke det bornholmske samfund. Og derfor er det jo meget relevant

også at tale om en omstilling fra det samfund og den struktur, vi havde, til et samfund,

som godt nok lever af landbruget, men ikke beskæftiger ret mange i landbruget. Det er

derfor, der er et behov for, at vi finder nye måder at beskæftige folk på, hvorfor vi har et

fokus på bioøkonomi og oplevelsesøkonomi…”.

Koordinatoren for LAG Bornholm siger

endvidere, at:

”… hvis jeg skal sige noget om omstillingen, så

har vi også udgangspunkt

og fokus i, at det er basiserhvervet, der efter vores overbevisninger kunne have en langt

højere værditilvækst, end vi har oplevet…”.

Formanden for LAG SØM afviser, at

LAG’ens rolle er at være en omstillingsaktør, og siger:

”Det e

r ikke en tanke, vi har, at

vi skal omlægge landbruget til noget andet. Det er slet ikke sådan, vi tænker”.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

6.3.

LAG’

ERNES

ARBEJDE MED INNOVATION

Som beskrevet i kapitel 3 er der med LEADER/CLLD-perspektivet på innovation og

iværksætteri fokus på at udnytte lokale ressourcer og forudsætninger samt et ønske om at

skabe social innovation. Det er altså ikke udelukkende et produkt- og firmaorienteret syn

på innovation, der er udgangspunktet, når innovation indgår som et af LEADER/CLLD-

metodens syv nøglebegreber.

I de fire LAG’ers strategier er der en række referencer til

gruppernes forståelse af innovation, som er gengivet i tabellen nedenfor. Forståelsen læg-

ger sig op af projektbekendtgørelsens (EVM, 2016, s. 2) definition af innovation, nemlig

både:

” anvendelse af ny viden eller kendt viden på nye måder”.

Eksempelvis skriver

LAG Bornholm:

”LAG

-Bornholm vil proaktivt opfordre til, at man indtænker innovation

og vil ligeledes via projektsparring opfordre til samarbejde for at opspore relevant inno-

vation fra andre

LAG områder”.

LAG Udvikling Stevns anfører, at:

”Innovativ betyder,

at projekterne skal være nytænkende og skabe nye løsninger i forhold til det lokalområde,

de afvikles i”.

LAG Struer-Holstebro fremhæver desuden betydningen af samarbejde, og

skriver:

”

Vi tror altså på, at samarbejde giver nye eller væsentligt forbedrede produkter,

ydelser, processer og metoder (innovation)”.

Og LAG SØM skriver, at LAG lægger:

”…

stor vægt på de unikke og nytænkende projekter”.

Tabel 6.3.

Beskrivelser af innovationsbegrebet i udviklingsstrategierne 2014-2020

LAG SØM

”… stor vægt på de unikke og nytænkende projekter”

”… små lokale projekter, som udspringer af oplagte gode lokale ideer”

”Nytænkning og innovative strategier har stor betydnin

g for de ideer til projekter, som

LAG SØM vil prioritere”

”Der arbejdes ud fra en integreret og tværsektoriel udviklingsstrategi, der omfatter in-

novative elementer i en lokal bornholmsk sammenhæng”

”Et af kriterierne for vores vurdering af pr

ojektforslag vil være, i hvor stor udstrækning

forslagene vil indeholde innovative elementer

–

det være sig f.eks. brug af ny teknologi,

ny brug af eksisterende ressourcer eller inddragelse af borgerne via nye metoder, pro-

cesser eller lign.”

”LAG

-Bornholm vil proaktivt opfordre til, at man indtænker innovation og vil ligeledes

via projektsparring opfordre til samarbejde for at opspore relevant innovation fra an-

dre LAG områder”

”… projekter, der revitaliserer og gentænker landdistrikterne og deres rolle”

”Det giver erfaringsmæssigt innovative og nytænkende projekter, når forskellige og

umage parter bliver sat sammen. Vi tror altså på, at samarbejde giver nye eller væsent-

ligt forbedrede produkter, ydelser, processer og metoder (innovation

)”

”Innovativ betyder, at projekterne skal være nytænkende og skabe nye løsninger i for-

hold til det lokalområde, de afvikles i”

”Udvikling Stevns tilslutter sig programperiodens intention om innovative tilgange og

innovative projekter, hvor innovationsbegrebet skal ses i en lokal sammenhæng, således

at der i høj grad kan hentes inspiration og viden fra andre områder i form af måske

endda gennemprøvede løsninger”

”Udvikling Stevns er en god platform for innovationspotentialet i

den brede repræsen-

tation på tværs af fagligheder og orienteringer…”

LAG Born-

holm

LAG

Struer-

Holstebro

LAG Ud-

vikling

Stevns

Direkte adspurgt

om, hvordan LAG’erne arbejder med innovation, eller hvad interview-

personerne forstår ved innovation, kommer der svar frem, som leder henimod en bred

forståelse af innovation.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

I LAG SØM er det således ikke kun i den nedskrevne strategi, at man har inddraget inno-

vation, idet man

i det løbende arbejde i LAG’en arbejder

med innovation som et tungt

vægtet kriterie, når man skal vurdere projekter. Om dette siger formanden:

”

Det er også

et af de punkter, vi vægter højt i PROMIS-systemet [det elektroniske ansøgningssystem] .

Det er sådan, at vi har nogle vægtninger, som Styrelsen har udmeldt, og så har vi nogle

værdie

r… Og fordi

Styrelsen i virkeligheden ikke vægter innovation højt nok i scorings-

systemet efter vores mening, så tillagde vi det selv højere værdi. Og det vil sige, at i sidste

ende skal halvdelen af vores projekter teoretisk set være innovative. Men hvad ligger der

så i at være innovativ? Det er jo sådan noget, vi godt kan bruge lang tid på at diskutere.

For i virkeligheden er der jo ikke særlig meget, der er innovativt, efter min opfattelse.

Men nytænkning, det er nok det, vi ligger i det. Det vil sige, at man kan bruge nogle kendte

teknikker eller ideer og bruge de

m på en ny måde. Det kalder vi innovativt”.

Koordina-

toren supplerer ved at sige:

”Eller hvis noget ikke findes her i området i forvejen, så kan

det også være innovativt. Fordi det bare er nyt hos os”.

Formanden siger videre om in-

novation i forbindelse med omtalen af et specifikt mountainbikerelateret projekt, at:

”…

der kan man jo sige, at der vel ikke er noget særlig innovativt i mountainbike. Men de

laver tingene på en anden måde, det er et samarbejde mellem en frivillig forening, en

privat lodsejer og kommuner. De laver en ny slags spor, og de markedsfører det på en

helt ny måde. Det er jo også innovation. Så vi er ikke emsige omkring, at alt skal være en

ny opfindelse. Så kunne vi lige så godt gå hjem og lukke dørene og låse efter os. For

sådan nogle pro

jekter er der ikke ret mange af”.

Også LAG Bornholms formand lægger op til en bred vinkel på innovation. Han siger:

”Vi

skal passe på med ordet innovation, fordi vi har jo ikke evnet at løfte højteknologiske

projekter inden for IT-verdenen, udviklingen af robotarme og sådan nogle ting, men har

godt nok en dronevirksomhed. Men der er jo også innovation i at stimulere til en vækst

af spændende nye fødevareproducenter, og få et samspil imellem aktørerne i foreningen

Regional Madkultur og senest også i Gourmet Bornholm, så vi får dem til at arbejde i

klynger

”.

Her taler formanden altså om organisatorisk eller social innovation, mens ko-

ordinatoren for LAG’en udvider innovationstilgangen til også at berøre markedsførings-

relateret innovation. Han siger:

”…

innovation i manges øre og øjne handler om ny tek-

nologi, men det behøver det ikke. Det kan ligeså godt være måden at tilgå verden, havde

jeg nær sagt, som vi jo har meget fokus på. Det her med identitet og storytelling, hvor vi

nok var nogen af

–

og måske de første

– der snakkede storytelling (…)

. Og det gælder jo

både kunsthåndværkere og fødevarer, som vi har haft rigtig meget fokus på”.

Koordina-

toren siger videre:

”Det er jo noget, vi gerne vil, det innovative, og vi prøver jo også. For

mig at se så handler inn

ovativt jo også om at være lidt fremsynet (…) og se det i et hel-

hedsorienteret perspektiv. I modsætning til, at man bare følger ét spor i én bestemt ret-

ning”.

LAG Struer-Holstebros

formand omtaler LAG’ens arbejde med innovation, som noget

der skal ske i projekterne, men som godt kan have været faciliteret af en proces initieret

af LAG’en. Han siger:

”Så jeg ser mere, at LAG’ens funktion er at kunne katalysere en

proces, der sætter gang i noget innovation. En del af vores strategiplan, det er jo at have

innovativt islæt (…). Og jeg synes faktisk, at der kommer nogle spændende ting ind

imellem (…). Vi støttede et kafferisteri ude i et landdistrikt. [Et] kafferisteri, det burde

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

høre til ovre i Brasilien et eller andet sted, eller også inde ved Peter Larsen Kaffe i Vi-

borg. Men Hedekaffe derude… Nu har jeg ringet derud… Der er optaget de næste mange

weekender. Og de laver rundvisninger derude, og fra at være et deltidsjob, så, som jeg

hører det lige nu, så er de altså oppe på, at de er fuldt beskæftiget to mand derude. Det

er jo sådan noget innovativt at lave helt uden for lov og ret, [at man] laver et kafferisteri

og trækker publikum derud”.

Han siger ligeledes, at et tiltag godt kan vurderes positivt

ud fra, at det er innovativt lokalt set, selvom det er set andre steder tidligere. Her vægtes

projektets forankring meget hos LAG’en. Formanden siger herom:

”Der er vi altså ben-

hårde i LAG

’

en her. Det SKAL komme nedefra. Det har både fordele og ulemper. Og når

du så siger innovation, så kan man sige, der kan jo godt være noget, der er innovation i

en sammenhæng, hvor det ikke er radikal innovation set ud fra et samfundsperspektiv,

men det er det ud fra et lokalt perspektiv. Og derfor kan du godt opleve, at innovation ude

i et lokalsamfund

…

, der vil du kunne finde noget lignende ude på Djursland, men det er

stadigvæk innovation for det her lokalsamfund, for den her lille virksomhed

…

Og det skal

man nok lige skelne mellem. At det ikke behøver at være radikal innovation hver gang.

Det må godt være genbrugt innovation,

er jeg lige ved at sige”.

Koordinatoren for LAG Udvikling Stevns siger om innovation, at:

”Det er ikke der

, vi

har det største fokus. Samlet set går bestyrelsen meget mere op i, at det passer ind i en

lokal kontekst, end at det er vildt innovativt. Den der med, at LAG-midlerne gerne skal

støtte noget, der ikke var blevet til noget ellers, og noget nyt, det skeler vi knap så meget

til, som vi skeler til, hvilken effekt det kan have for os lokale, og passer det ind i noget, vi

ellers arbejder med. Men det er jo klart, at det er der jo, og det er et vurderingskriterie

og lidt et underlæggende princip, som giver sig udmøntning i scoren på projekterne. Så

jo mere innovativt et projekt er, jo flere points henter det også på det parameter…”.

Sammenholdes interviewudsagnene med data fra spørgeskemaundersøgelsen fra sluteva-

lueringen udsendt til projektholdere fra 2007-2013-perioden (Hjalager, 2016) ses det, at

projektaktørerne også finder, at de gennemførte projekter har indeholdt et fornyelsespo-

tentiale. Der skelnes på en skala (fordelt på i høj grad, i nogen grad, i ringe grad, slet ikke,

ved ikke) imellem, om projektet er nyt for ansøger (48 % angiver i høj grad, mens 39 %

angiver i nogen grad), nyt for lokalområdet (51 % angiver i høj grad, mens 3 % angiver i

nogen grad), nyt i det hele taget (24 % angiver i høj grad, mens 39 % angiver i nogen

grad), eller større end det ellers ville have været (28 % angiver i høj grad, mens 39 %

angiver i nogen grad) (Hjalager, 2016, s. 86-87). Det er altså i overvejende grad i en lokal

sammenhæng eller for ansøgeren, at projekterne anses for at være innovative, selvom der

også er indikationer af, at projekter anses for nye i det hele taget.

6.4.

LAG’

ERNES

FOKUS PÅ IVÆRK SÆTTERI

Som defineret i litteraturgennemgangen i kapitel 3 er iværksætteri lig med det at etablere

sig som selvstændig inden for et kendt forretningsområde og behøver altså som beskrevet

ikke at rumme noget centralt element af innovation. LAG Struer-Holstebro beskriver i

deres udviklingsstrategi LAG’ens område som i høj grad præget af en iværksætterkultur.

Formanden for LAG Struer-Holstebro kæder iværksætteri sammen med ildsjæle og fin-

der, at de genererer sig selv i bestemte miljøer. Han siger:

”Jamen, alt hvad vi

laver, det

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

er altså… jamen, jeg er nødt til at sige

, at ildsjæle de skaber ildsjæle. Iværksætteri det

skaber iværksætteri. Det er jo ikke uden grund, at Brande har, hvis man ligger den sam-

lede kapital sammen i Brande, så er det de suverænt mest velhavende kvadratmeter i hele

kongeriget, også hvis du tager Strandvejen med, så er de i Brande, fordi iværksætteri

skaber iværksætteri. Bestseller, to vindmøllefabrikanter, en Aqua

d’

or-mand er lige plud-

seligt dukket op, fordi han er født i miljøet, et VVS-firma, som er blevet kæmpestort, en

vognmand, som er blevet kæmpe stor, altså de har det der [knipser højt] . Og det er nøj-

agtigt det samme ude i landdistrikterne. Der er sogne, som vi aldrig hører fra”.

LAG’ens

rolle i forhold til iværksætteri handler om at få mindre virksomheder til at tænke på mu-

ligheder og at sparre med dem i en ideudviklingsfase. Det sker blandt andet, når LAG-

koordinatoren deltager på iværksætterkurser.

Situationen i LAG Udvikling Stevns i forhold til iværksætteri er anderledes, idet der ikke

er nogen stor iværksættertradition i området. Formanden for LAG’en siger, at:

”Det ved

vi jo fra Erhvervsrådet, at der er virkelig, virkelig langt mellem snapsene blandt vores

iværksættere. Vi er opmærksomme på det. Iværksætterkonsulenten er opmærksom på det,

og spørger engang imellem, når han møder noget, kan det her blive til noget? Kan der

være et LAG-projekt gemt i det her? Den succes, de har flere andre steder med at putte

100.000 kroner ned og så få en virksomhed med 2-3 ud af det, vi ser dem ikke. Det er ikke

fordi, bestyrelsen ikke gerne vil. Jeg tror, de ville kaste sig frådende over det, men de er

der ikke. Vi har mange hobbyvirksomheder, og jeg skal lige forsørge mig selv eller et

eller andet, så det er ikke mangel på vilje. Det er sådan set mangel på muligheder, fordi

så skulle der lægges en meget, meget stor indsats i at prøve at gå ud og opdyrke noget.

Men hvis ikke de kræfter, der skal bære det, er i stand til selv at løfte og bære det, med

lidt support, så kommer det til at falde alligevel. Vi kan jo ikke bære projektet for dem.

Jeg tror ikke, bestyrelsen tænker synderligt over det, fordi de får da deres gode andel af

erhvervsprojekter, der kan skabe nogle arbejdspladser for ret små virksomheder, som jo

er dem, vi har. Men det er noget, der generer os i sekretariatet i Erhvervsrådet, at vi ikke

kan det, for de er der ikke”.

Han nævner, at man i området har mange

”mand og mini-

graver-

virksomheder”,

og at det ikke er det, LAG’en prioriterer. En anden problematik,

han nævner, er, at andre virksomheder,

som LAG’en måske kunne synes var interessante,

de:

”afsætter det de har

, og de ser måske ikke lige grobunden for at kapacitetsudvide, og

er egentligt glade og tilfredse på det niveau, de er. Der skal jo gerne ske en udvikling,

forandring og vækst”.

For LAG Bornholm gælder det på iværksætterområdet, at man går forholdsvist proaktivt

til værks. Det er eksempelvis sket ved, at man i den tidligere programperiode har været

med i idefasen omkring etableringen af folkemødet, men også har været meget aktiv om-

kring understøttelse af virksomheder inden for fødevarer og kunsthåndværk. Hvad angår

fødevareområdet, har det ifølge formanden vokset sig stort og succesrigt og er fortsat et

vigtigt område, hvor nye producenter kommer til blandt andet inden for kildevand og

gedeost.

Et aktuelt eksempel på LAG’ens proaktive indsats hænger sammen med, at

LAG’en har defineret et indsatsområde, som handler om, at unge og iværksætteri vægtes

højt, og at LAG’en eksempelvis via et projekt er i gang med en proces, der skal skabe

iværksættere omkring grøntsagsproduktion. Koordinatoren beskriver projektet på føl-

gende måde:

”Vi har i dag modtaget en LAG

-bevilling på et iværksætterprojekt, som vi

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

kalder for ’Imarksættere’, hvor vi har fået 200.000

kr. Det går ud på at koble iværksæt-

tertanken med tilflyttere. Med særligt fokus på fødevareområdet igen og hvor vi har ekstra

meget fokus på økologisk produktion. Vi tager udgangspunkt i Gården, som er vores mad-

kulturhus, og inden for en radius på et par kilometer ser vi, hvor meget økologi vi kan

etablere i området, og hvor mange tilflyttende småvirksomheder vi kan lokke til ved at

tilbyde nogle småparceller at dyrke på, ved at tilbyde en fælles afsætningsplatform, et

bornholmsk fødevarebrand, et netværk og samarbejde og adgang til billige boliger osv.

(…) Det er det, projektet i bund og grund går

ud på. Så tager vi på road-tour og besøger

den økologiske jordbrugsskole på Djursland, vi tager på landbrugsskolen i Roskilde til

deres økologisektion, og vi tager til København bare for at finde

’bonderøve’, der har lyst

til at opleve drømmen om ikke bare at være selvforsynende, men at kunne leve af det i

sådan et lille samfund”.

Formanden supplerer ved at sige:

”Vi har en situation i det born-

holmske samfund, hvor vi i dag har

’

bornholmerhylder

’

i i hvert fald alle Coops butikker

med bornholmsk producerede varer og i stigende omfang også ser det i andre butikker

som Netto eller Lidl, men ikke så meget, så det er værd at fremhæve. Men i den parade af

bornholmsk producerede varer

savner vi totalt grøntsagerne. (…)

Hele Imarksætterpro-

jektet

handler altså om at få boostet produktionen af bornholmske grøntsager…”.

For LAG SØMs vedkommende

kan der i LAG’ens strategi findes konkrete tal for antallet

af nystartede virksomheder over en periode, som viser, at finanskrisen har sat sine spor i

området i den tidligere programperiode.

Det gælder således, at der i LAG’ens område i

2008 var 408 nystartede virksomheder. Dette tal var i 2013 faldet til 251, mens det i de

første 8 måneder af 2014 igen var steget til 285 nystartede virksomheder.

LAG’en

holder

fyraftensmøder, som en måde at opsøge og opmuntre til iværksætteri. Om dette siger ko-

ordinatoren:

”… vi laver faktisk sådan nogle fyraftensmøder, hvor vi har fokus på et be-

stemt emne. Det kunne fx være med udgangspunkt i nogle af de pinde, vi har i vores

strategi. Vi har lavet fyraftensmøder, hvor vi har fokuseret på eksempelvis fødevarer og

film. Der kommer så nogen, der kan noget med det, eller tænker, at de har nogle ideer i

den retning

. Og det afføder så efterfølgende nogle ansøgninger”.

Fyraftensmøder er med

til at sætte noget i gang i området, som på sigt kan føre til iværksætteri. Koordinatoren

uddyber:

”Nu kan

man jo sige, at Den Fynske Spilfabrik også hører hjemme under puljen

’noget med film’, og det blev til etableringen af en uddannelse og også et inkubationsmiljø

for iværksættere inden for spiludvikling, og det blev faktisk affødt på det fyraftensmøde,

vi havde. Der er andre, der går i kulissen og snakker med mig engang imellem, og for-

tæller, hvor projektet er, og så sparrer vi på den måde. Og så lige pludselig en dag kom-

mer der måske en ansøgning ind. Og jeg tror, det har kørt siden det fyraftensmøde, som

måske er et år side

n nu”.

6.5. S

AMMENFATNING

De forskellige datakilder sammenfattet i dette kapitel understreger, at der er sket en drej-

ning henimod et forstærket fokus på erhvervsudvikling i slutningen af forrige program-

periode 2007-2013. I opstarten af 2014-2020-perioden er der sket en yderligere fokuse-

ring på job- og vækstskabende erhvervsudvikling, som det har været intentionen fra cen-

tralt hold. Dette afspejles i LAG’ernes strategier, hvor nu omkring 2/3 af midlerne er rettet

mod erhvervsudvikling. Det afspejles også i interviewene, hvor både koordinatorer og

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

formænd giver udtryk for vigtigheden af jobskabelse i landdistrikterne ovenpå finanskri-

sen, som har medført tab af arbejdspladser og lavere opstart af nye virksomheder.

LAG’erne havde nemmest ved at blive kendt i foreningskredse

ved opstarten af 2007-

2013-perioden, men synes nu også at have fundet en plads som erhvervsudviklingsaktør,

der hovedsageligt kan hjælpe folk videre med støtte til deres projektideer, men også i

enkelte tilfælde selv sætte projekter i værk. Hvad angår innovation ses det, at begrebet

ofte knyttes sammen med samarbejde, og at der altså er en bred forståelse af begrebet, der

både inddrager firmabaseret innovation og social innovation. Der er forskelle på iværk-

sættertraditionerne i de fire LAG-områder, og der er desuden forskel på, hvor aktivt

LAG’en selv går ind og iværksætter erhvervsudviklingsprojekter, eller snarere fungerer

som en understøttende katalysator via ideer fra projektholdere.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

LAG-

BESLUTNINGSPROCES OG ERHVERVSFREMMESAM-

ARBEJDE

Udover udarbejdelse af udviklingsstrategien og tildeling af projektstøtte er det via beslut-

ningsprocessen omkring projekter og samarbejdsrelationerne med andre aktører, at

LAG’erne kan påvirke innovation og iværksætteri i deres områder.

Fokus er derfor i dette

kapitel på rollefordelingen mellem bestyrelse og koordinator, hvordan og i hvilken grad

LAG’erne ”modner”

projekter, samt på nye muligheder afstedkommet i kraft af et elek-

troniske ansøgningsskemas indførelse i den nuværende programperiode. Desuden be-

handles,

hvordan LAG’erne forvalter deres rolle og koordinerer deres indsats med andre

erhvervs- og turismefremmeaktører.

7.1. K

OORDINATORENS OG BES TYRELSENS ROLLE I PROJEKTMODNING

Rollefordelingen mellem bestyrelsesmedlemmer og koordinator i forbindelse med pro-

jektsparring, beslutningsproces og opfølgning er forholdsvis ensartet i de fire LAG’er og

synes ikke at have ændret sig afgørende i forhold til den tidligere programperiode. For

LAG SØM gælder det, at bestyrelsen ifølge formanden deltager:

”…

i udvælgelsen af

projekterne, men ikke i vejledning eller gennemførslen af dem”.

Bestyrelsen har haft et

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

stort arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af strategien, og efterfølgende foregår be-

styrelsens arbejde ved forberedelsen og deltagelsen på bestyrelsesmøderne. Ellers er det

koordinatoren, som har kontakt til projekterne, og projekterne selv, som er ansvarlige for

deres gennemførelse. Formanden siger:

”Vi har heller ikke noget forretningsudvalg, eller

noget, der har større beføjelser end bestyrelsen. Det er bestyrelsen, der tager beslutnin-

gerne her, og alle er informeret omkring alting. Og specielt i forbindelse med strategien…

Den har vi brugt dage på”.

Koordinatoren siger herudover, at hun henviser projekthol-

dere til forskellige netværk. Og formanden siger videre, at:

”På bestyrelsesmøderne kom-

mer der bestemt også forslag af den ene eller anden karakter, som koordinatoren så bæ-

rer videre. Vi har ikke den direkte kontakt

”.

Og han tilføjer:

”Koordinatoren laver arbej-

det, vi andre vi nikker”.

Om rollefordelingen mellem bestyrelse og koordinator siger formanden for LAG Born-

holm på samme vis, at:

”Bestyrelsens rolle er vigtig i

forbindelse med formuleringen af

strategiplanen, som udstikker det aktuelle sigte. Samtidig giver den [koordinatoren] rå-

derum i det daglige arbejde. Den strategiplan, der bliver lavet hvert syvende år, er besty-

relsen i høj grad inde over…”.

Koordinatoren uddyber om bestyrelsens rolle, at bestyrel-

sesmedlemmerne dog også er aktive i forhold til projekterne. Han siger:

”Der er selvføl-

gelig forskel. Vi har jo 15 bestyrelsesmedlemmer, så der er selvfølgelig forskel på, hvor

meget de er ude. Men det gode er, at det er en lille ø og sådan en bredt sammensat besty-

relse gør jo, at det er fingernært hele vejen rundt. Der er ikke nogen, der kan komme med

et projekt, uden at der er nogen, der kender nogen. Og samtidigt har vi også den her med,

om det ikke var en god ide at anbefale dem her at snakke med nogle andre. Så den rolle

har vi jo rigtig meget”.

Det gælder for LAG Udvikling Stevns, at bestyrelsen bliver inddraget i kraft af, at man

har lavet to ansøgningsrunder, sådan at projektholder først søger på projektideen. Ideen

bliver så kvalificeret via input fra bestyrelsesmedlemmerne, inden den egentlige ansøg-

ning sendes ind. Koordinatoren forklarer:

”… man søger på projektide. Så en uge efter

deadline for ansøgning, så er der et bestyrelsesmøde. På det bestyrelsesmøde kigger jeg

sammen med bestyrelsen på, hvordan vi kan kvalificere projekterne. Og så en måned efter

den første ansøgningsfrist, er der så en endelig ansøgningsfrist. Så man har egentlig det

meste af en måned til at kvalificere et projekt efter bestyrelsens anvisninger”.

Han siger

videre:

”Så ved jeg jo godt, hvad bestyrelsen kigger efter, og jeg ved, hvad vores udvik-

lingsstrategi skal og så videre, så jeg prøver jo at bringe dem så langt, som jeg overho-

vedet kan…”.

Koordinatoren finder, at ansøgningsmetoden i to trin sammen med de eva-

lueringskriterier, som er fastlagt, er med til at gøre, at der kommer bedre projekter igen-

nem til godkendelse i denne periode end i forrige periode. Bestyrelsen er herudover aktiv

i forbindelse med indvielse af ting, som har modtaget LAG-støtte, eller i forbindelse med,

at der er brug for at hanke op i nogle projekter, som bestemte bestyrelsesmedlemmer på

en eller anden måde har en relation til.

For LAG Struer-Holstebro omtales bestyrelsens rolle af formanden som:

”et stykke pro-

fessionelt bestyrelsesarbejde”.

Det er koordinatoren, som har de indledende og opføl-

gende møder med projektholderne. På spørgsmålet om, hvorvidt bestyrelsesmedlem-

merne følger projekterne, siger formanden således:

”

Nej, det gør vi ikke. Det gør [koor-

dinatoren] , og så bliver vi sommetider inviteret på kaffe, når vi gerne vil se det. Men vi

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

er ikke ude, og det er egentlig også fra bestyrelsens side et bevidst valg

… D

et er da klart,

hvis der foregår et eller andet ude i mit lokalsamfund, så går jeg da forbi og kigger. Men

jeg involverer mig ikke i hverken kontrolprocesser, eller… jeg konstaterer bare

. Og det

gør vi jo også, konstaterer at tingene bliver gennemført. Men jeg tror, at det er klogest,

at vi ikke kloger os i det derude

”.

Han forklarer ligeledes, at det er koordinatoren, som

scorer projekterne i PROMIS-systemet efter en drøftelse på et bestyrelsesmøde, og at ikke

alle bestyrelsesmedlemmer bedømmer projekterne i systemet:

”

Altså det har vi beslut-

tet

…

, vi kan ikke forlange af hinanden, at alle går ind og scorer alle projekter, det er

simpelthen en tidsrøver uden lige. Systemet er rigtigt godt, det er ikke det, jeg siger. Men

jeg har det rigtigt fint med, at det gør vi gennem en dialog, og så er det [koordinatoren] ,

der indrapporterer

”.

Mere uddybende forklarer koordinatoren:

”…

det, som vi gør, det

er, at inden bestyrelsesmødet der sender jeg et summary ud af det hele. Det vil sige, at de

her ansøgninger, sådan og sådan scorer de på det og det. Og så kan folk gå ind selv og

kigge. Men den scoring, jeg laver, den er ud fra det, som bestyrelsen har besluttet, at man

scorer på. Og der er da - det kan jeg da se og høre - flere af bestyrelsesmedlemmerne,

der har været inde og kigge også

”

Slutevalueringen af 2007-2013-perioden (Hjalager, 2016, s. 96)

viser, at LAG’en i høj

grad har oplyst om støttemuligheder (51 % af projektholderne angiver, det har fundet sted

i høj grad og 30 %, at det har været tilfældet i nogen grad) og bistået med råd og vejled-

ning til projektholdere, som betyder, at projektholderne ikke har stået alene med deres

ansøgning (57 % svarer i høj grad, og 26 % svarer i nogen grad). Der er herudover meget

lave angivelser af, at LAG’en har

været yderligere engageret i projektudformningen og

hjulpet med at finde samarbejdspartnere (5 % angiver i høj grad og 13 % i nogen grad)

eller har faciliteret samarbejdet mellem projektets partnere (8 % svarer i høj grad og 8 %

i nogen grad). At projektholderne ikke har et særligt stort indtryk af LAG-påvirkning i

forbindelse med projektudformningen og opstøvningen af samarbejdspartnere mv. falder

godt sammen med beskrivelsen af rollefordelingen ovenfor, hvor det meste af det daglige

arbejde overlades til én person, nemlig koordinatoren. Hvis LAG-bestyrelsen skal ind

yderligere og påvirke med hensyn til innovation og iværksætteri under den nuværende

projektmodnings- og beslutningsproces tyder det således på, at det er strategiudarbejdel-

sen og diskussioner på årlige evalueringsmøder, som i højeste grad kan være vejen frem.

I det daglige er det koordinatoren, som styrer forløbet med projekterne.

7.2. PROMIS-

SYSTEMETS ROLLE OG DUELIGHED

BESLUTNINGSPROCESSEN

I FORBINDELSE MED

PROMIS-systemet til vurdering af projektansøgninger er en nyskabelse i forhold til for-

rige periode, hvor nogle LAG’er havde et fastlagt pointsystem, mens andre ikke havde et.

Nu skal alle projekter igennem en vægtning i et ensartet system, som stiller en række

krav, som projektholder skal leve op til for at få sin ansøgning igennem. Ansøger skal

således besvare spørgsmål om projektbeskrivelsen og ansøger selv, men også forholde

sig til Relevans, Synlighed, Lokal forankring, Samarbejde, Innovation, Bæredygtighed

og Effekter. Hvad angår innovationskriteriet skal projektansøgeren på en skala fra 0-5

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

svare på, hvor innovativt projektet er for ansøgeren, ligesom ansøgeren skal give en be-

grundelse for den grad af nyhedsværdi, som vedkommende har angivet. Ansøger bedes

således angive, hvor nyt projektet er for vedkommende, og om innovationen berører en

lille del af produktionsprocessen, finansieringen, organiseringen, markedsføringen osv.,

eller om hele virksomheden/organisationen/projektet er berørt. Der er altså elementer i

projektvurderingssystemet, som opmuntrer til og afkræver projektansøgeren en holdning

til projektets innovationsindhold. Innovation er imidlertid kun ét element blandt mange,

som projektholderen skal forholde sig til.

PROMIS-systemet beskrives af formanden for LAG SØM som:

”… et objektivt scorings-

system, hvor alle projekter kommer igennem en mølle, og bliver scoret. Og dem, der sco-

rer det højeste tal, det er så dem,

vi skal støtte”.

Alle fire interviewede LAG’er

er generelt

positive over for PROMIS -systemet som et redskab til projektvurdering. Det bliver af en

enkelt LAG fremhævet, at det har været et problem, at man først sent har fået en vejled-

ning, som stemmer overens med PROMIS-systemet.

Koordinatoren for LAG Bornholm beskriver systemet som et skridt fremad, mens for-

manden, som dog også er positiv, samtidig beskriver det som en smule overdrevet om-

fangsmæssigt. Koordinatoren uddyber:

”Jeg vil

ikke sige, at det er blevet nemmere. Der

stilles lige så mange krav, hvis ikke flere. Men PROMIS har den store strategiske fordel,

at for det første så har alle bestyrelser nu det samme værktøj, den samme skabelon at

forholde sig til ansøgninger efter, og for det andet får vi nu via PROMIS et statistikgrund-

lag, så vi kan lave udtræk over, hvad der er behandlet af ansøgninger, hvad der er givet

ja til, og hvad disse ansøgninger har lovet, eller lagt op til at genere af arbejdspladser

på den korte bane og på den lange bane. Og det har jeg store

forventninger til…”.

For-

manden for LAG Bornholm siger på samme måde, at:

Det er helt oppe i tiden, at vi bruger

teknologien til at få sådan et fælles værktøj. Og vi har da lært at bruge det. Jeg synes

stadigvæk, at vi kan have glæde af diskussioner omkring måden at bruge det på og måden

at give points på

(…). Vi

vil med tiden få mere og mere ud af PROMIS, både til inspira-

tion, men også til den gode presse. Og endelig er

det, at vi i de danske LAG’er har en

sagsbehandlin

g, der bruger samme skabelon, en vigtig pointe”.

Der er hos formanden en

holdning om, at det ikke kan betale sig at gå ind fra LAG’ens side og specifikt forhånds-

vægte bestemte ting, idet det ikke vil ”bonne” ud på pointsiden, fordi der er mange ting,

som skal pointgives. Han ser desuden PROMIS som lidt omfattende i kraft af, at

LAG’erne ikke har den samme økonomi som tidligere, og derfor måske godt ville have

kunnet overskue den mængde projekter, der er til vurdering, uden et elektronisk scorings-

system. Han siger:

“… vi har

fået et værktøj, der er skabt med henblik på prioriteringen

af mange ansøgninger, hvor prioriteringen ikke på en kvalificeret måde kan ske manuelt.

Men når ansøgningstallet er nede på under en håndfuld, fordi mere kan vi ikke magte

økonomisk, så er PROMIS

lidt ‘over

kill’”.

Koordinatoren anvender også PROMIS som et praktisk værktøj eller en slags huskeseddel

for ham selv og projektholderne. Han siger positivt:

“Jeg synes

nu også, at

PROMIS

med til at styrke mit arbejde

… Det gør det ne

mmere for mig at vejlede, for jeg ved lige-

som, hvad der bliver trykket på, og hvad man skal huske. For mig er det ligeså meget

sådan en lille tjekliste over, hvad man skal have med, og det er jo heldigvis også blevet

meget, meget nemmere sådan rent praktis

k at håndtere bilag osv.…”.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

Også hos LAG Udvikling Stevns gives der udtryk for, at man lige skal vænne sig til at

arbejde med PROMIS-systemet, men, som formanden udtrykker det, at:

“Når det først

kører, og man har lært det, så er det meget godt alligevel, også til at forholde sig til

projekterne”.

På spørgsmålet om, om de i bestyrelsen så er blevet mere skarpe på at pri-

oritere projekterne, svarer formanden for LAG SØM, at:

”Det hjælper til… Det er selv-

følgelig ikke anderledes. Vi er en bestyrelse med mange mennesker og en koordinator, så

vi rammer jo ikke det samme tal alle sammen. Så derfor er der jo altid en diskussion, hvad

der er det rigtige tal på det pågældende projekt”.

Formanden tilføjer, at han vurderer, at

omkring 70 % af bestyrelsesmedlemmerne går ind i PROMIS-systemet og pointgiver an-

søgningerne. Koordinatoren fortsætter:

”Det er altid de samme projekter, der ligger

øverst og de samme projekter, der ligger nederst i vores score. Så kan det godt være, der

er nogen, der har forskellige pladser i toppen og forskellige pladser i bunden. Men det er

de gode projekter, der bliver indstillet”.

Hun fortsætter:

”Og man scorer automatisk hø-

jere, når man kan gå på flere ben. Jo mere man kan imødekomme i strategien, jo bedre

er man jo”.

Det giver også en anden gennemsigtighed i forholdet mellem bestyrelses-

medlemmerne og koordinatoren, at bestyrelsen kan se, hvordan koordinatoren scorer pro-

jekterne inde i systemet. Kravet om en forretningsplan i systemet gør samtidig, at der sker

en grundig vurdering af et projekts bæredygtighed.

For LAG Struer-Holstebro fremhæves det, at PROMIS-systemet bidrager til en nøgtern-

hed i vurderingen af projekter, men at det også er erfaringen med omgang og snak med

projektholdere, som er vigtig for vurderingen af et projekt. Formanden siger videre:

”Og

selvom de fleste mennesker i bestyrelsen er meget forretningsorienterede, så er der jo

ikke nogen, der er verdensmestre i regneark. Og der er du stærk. Så vi brugte faktisk flere

timer på at diskutere

(…). D

er er ingen af de vægtninger, der er lavet, uden at alle har

kigget hinanden dybt i øjnene, og har sagt: det er det, vi vil have. Og der plejer vi så en

gang om året at tage en evaluering af

…

altså sidst på året at sige, hvor er vi henne, er

det stadigvæk rigtigt, det vi troede dengan

g?”.

Praktisk så er det som nævnt tidligere

hovedsageligt koordinatoren i LAG Struer-Holstebro, som laver vægtningen af projek-

terne ud fra den dialog, han har med bestyrelsesmedlemmerne.

7.3. K

OORDINATION

MED ANDEN ERHVERV

OG TURISMEFREMME

På spørgsmålet

om, hvordan LAG’ens aktiviteter koordineres med anden erhvervs-

fremme svarer de fleste, at det blandt andet er sket i kraft af, at LAG’ernes udviklings-

strategier skulle godkendes

”i kommuner, regioner og stat”.

LAG’ernes strategier har

indledningsvist således været underlagt et krav om koordination.

7.3.1 LAG

SØM

S E L VS TÆ N D I GE

UF O RM E L T

O R G AN I S E RE D E

K O O RD I N A TI O N

LAG SØM samarbejder desuden med kommune og region i kraft af deres pladser i be-

styrelsen. Formanden siger om region og kommuner, at:

”Ja, de sid

der der også. Og de

er heldigvis meget engagerede i os i hvert fald. Og spiller nøjagtig samme rolle som den

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

øvrige bestyrelse”.

Ellers sker der samarbejde med kommunerne i kraft af, at kommu-

nerne har sikret projekterne mellemfinansiering og har:

”… stille

t en million hver til rå-

dighed til lån til projekterne”.

Der er herudover ikke nogen fastlagte samarbejdsflader

mellem LAG SØM og andre erhvervsfremmeaktører. Om dette siger formanden:

”Altså,

vi har jo ikke efterfølgende sådan formelt samarbejde med nogen i virkeligheden. Vi har

et nært samarbejde med Naturturisme

. Og før vi startede LAG’en op, sådan for alvor, der

havde vi jo møder med kommunerne. Så de er godt orienterede omkring vores eksistens.

Men direkte samarbejde med eksempelvis kommunernes erhvervskontorer, det har vi

ikke”.

Koordinatoren siger videre:

”Vi samarbejder på den måde, at jeg har nogle møder

med dem. Erhvervschefen

(…)

han kommer her på mandag, fordi han gerne vil diskutere

muligheden for nogle projekter. Så det vil typisk være på den m

åde”.

Formanden uddy-

ber:

”Vi kører jo bare, og laver det, vi nu kan lave.

Det synes jeg, at vi slipper godt om

[med] . Og nu vi kigger indad, er der ingen tvivl om, at LAG SØM er godt kendt også i

kommunale sammenhænge, er jeg da sikker på. Så de ved, hvor vi er. Hvis det er, at de

synes, at de kan bruge os til noget, så er de velkomne. Og vi henvender os jo, når vi synes,

at vi kan bruge dem til noget”.

Et eksempel, hvor LAG’en er i kontakt med erhvervskon-

torerne i området, er, når koordinatoren gerne vil have et nyhedsbrev omdelt til iværksæt-

tere, eller når hun henviser iværksættere til dem. Og typisk mødeaktivitet kan være med

Film-Fyn, Kulinarisk Sydfyn, Smagen af Fyn, Udvikling Fyn eller lignende. Herudover

holder man sig i LAG’en ajour med arbejdet inden

for Dansk Kyst og Naturturisme og

”deltager i konferencer og får nyhedsbreve fra dem, følger med og lægger op på vores

Facebookgruppe fra dem”.

Formanden for LAG SØM understreger imidlertid, at bottom-

up tilgangen, er det

”der legitimerer LAG’en”.

Han fortsætter:

”Vi er i virkeligheden

fuldstændig uinteresserede i, hvad man sidder på toppen og beslutter, eller finder ud af,

hvilken vej man skal gå. Vi spørger dernede i bunden, hvad er det for nogle kompetencer,

I har, hvad er det, I synes, er det smarte ved at ro i kajak dernede omkring Skarø, og så

er det det, vi støtter. For hvis ikke vi havde den tilgang til tingene, så kunne vi lige så godt

lukke LAG’erne”.

Igen understreges det altså, at LAG SØM vil opfattes som en fri aktør,

som selvfølgelig er interesserede i at være med der, hvor der sker noget, og gerne vil

spørges af andre, og i øvrigt føler sig velorienteret, men at LAG’en:

”… ikke vil fedtes

ind i det de andre laver, fordi de laver det på en anden baggrund”,

og altså baserer deres

legitimitet på noget andet. Generelt synes formand og koordinator for LAG SØM ikke, at

der er nogen barrierer for samarbejde med de øvrige erhvervsfremmeaktører. Hvad angår

sekretariatsbetjeningen køber LAG SØM ydelsen på timebasis hos AOF Østfyn, hvor ko-

ordinatoren er ansat. Formand og koordinator mener ikke, det ville have været bedre at

sidde på en kommune eller i et erhvervskontor, da det er sjældent, at projekterne kommer

på kontoret. Koordinatoren tager i stedet ud og besøger projekterne, og siger, at projekt-

holderne:

”… de er jo interesseret i et telefonnummer. Det er jo ligegyldigt, hvor det

telefonnummer fører hen, eller en mail fører hen”.

7.3.2 LAG B

O RN H O L M

- U

N D E RS K O VE N S

S Y S TE M

C ARE T AK E R I E T K O O R D I N E RE T

LAG Bornholm lægger i modsætning til LAG SØM op til et mere formaliseret erhvervs-

fremmesamarbejde, og at hver aktør ikke udvikler sig til

”for isolerede små kongedøm-

mer med hver vores

strategi”.

Koordinatoren siger:

”Så det er med til at holde hinanden

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

underrettede om, hvad vi gør, og være opmærksomme på, hvordan vi kan supplere hin-

anden og ikke overlapper hinanden. Det er vi meget opmærksomme på”.

Formanden un-

derstreger også vigtigheden af samarbejde:

”… på tværs af det bornholmske samfund,

hvor vi involverer kommunen, Vækstforum, Business Center Bornholm, landbruget og

fiskeriorganisationerne sådan at det vi gør, er en del i en logisk helhedsplan, hvor tingene

ikke kollid

erer med hinanden, men supplerer hinanden…”.

Han beskriver aktørerne som

”stor k

oncern med mange afdelinger, der hver bidrager til udviklingen

”,

og at der

”sker løbende dialog

med

aktørerne”,

så der undgås

”overlap, der synes unødvendige”.

Med hensyn til

hvilken rolle LAG’en spiller i forhold til de øvrige erhvervsfremmeaktø-

rer, siger formanden, at LAG’ens rolle kan beskrives:

”… som underskovens caretaker,

mens Vækstforum har fokus på træerne. LAG’en skal altså have øje for, hvad der gemmer

sig af frø og spirer i skovbunden og nurse det, man ser et potentiale i, så det vokser op og

bliver til stammer i skoven, og derved skaber en værditilvækst i det bornholmske samfund

på sigt. Den rolle har skabt en almen forståelse for, at LAG’en ikke med fordel kan læg

ges

sammen med Vækstforum, men at vi har hver vores rolle, som vi skal udfylde i fuld for-

ståelse med de andre erhvervsaktører i det bornholmske samfund”.

Det bestyrelsen for

LAG Bornholm gør, foregår ifølge formanden således ikke

”frigjort fra, hvad der el

lers

sker på Bornholm”.

Han siger videre, at projekterne begynder at knytte sig til Vækstfo-

rum, når de bliver

”store nok”.

Placeringen af sekretariatet for LAG Bornholm er i erhvervshuset, Møbelfabrikken

(Bright Park Bornholm) i Nexø, hvor koordinatoren sidder sammen med to andre firmaer.

Formelt er koordinatoren ansat i Bornholms Regionskommune, hvor LAG’en køber kon-

sulentbistand. Herudover er Business Center Bornholm, Væksthus Hovedstaden og kom-

munens jobcenter placeret i kommunale bygninger i Rønne, mens landbruget og fiskeriet

også har til huse i hver sine bygninger. Koordinatoren understreger om samarbejdet mel-

lem aktørerne, at:

”Når vi definerer os i erhvervsfremmebilledet på Bornholm, så har vi

en række erhvervsfremmeaktører, der er samlet i en såkaldt samordningsgruppe, plus at

vi sidder sammen i Vækstforum-sekretariatets kontaktgruppe, som forbereder dagsorde-

nen til Vækstforum. Vore dagsordener og referater kommer via Erhverv & Beskæftigelse

videre til de andre erhvervsfremmeaktører. Så der er en tæt koordinering hele vejen rundt

stort set alt, hvad vi går og laver”.

Koordinatoren giver udtryk for, at der godt fra folk

udefra kan være en holdning om, at der er for mange, der laver det samme, men at det

ikke er fra nogen, som kender systemet:

”… je

g fornemmer, at nogle uden for kredsen

nogle gange godt kan have det lidt svært ved at se ideen i, at vi sidder sådan hver for sig

osv. Men vi sidder jo med hver vores mission, altså vi sidder jo og forvalter det her Land-

distriktsprogram og Fiskeriprogrammet, og administrerer det, og gør det ud fra den her

strategiske tilgang at gøre det proaktivt, og også selv laver projekter og tager initiativer.

Så

LAG’en er en

selvstændig enhe

d med en ’

bottom-up

’

-tilgang og organiseret som en

forening med over 100 medlemmer, der vælger bestyrelsen osv. Det er jo meget forskelligt

fra et Vækstforum, som jo er

’

top-down

’

og hvor det er bestemt oppefra, hvem der sidder

i Vækstforums bestyrelse osv. Så de to institutioner har hver sin tilgang til tingene

”

På spørgsmålet om hvorvidt der sker koordination med turismefremmeaktører som ek-

sempelvis Dansk kyst og Naturturisme med videre, lyder svaret, at LAG’en ikke skal

koncentrere sig om turisme, men at LAG’ens aktiviteter alligevel

”er med til at profilere

Bornholm som en destination med en regional kulturel identitet, som gør destinationen

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

spændende”.

Det er imidlertid politisk afstemt, at det er andre aktører, som har det pri-

mære turistmæssige ansvar for at produktudvikle og markedsføre Bornholm.

7.3.3 LAG U

D VI K L I N G

TE V N S

- U

D VI K L I N G

T U RI S M E

I T Æ T S AM S P I L M E D E R H VE R V O G

Det gælder for LAG Udvikling Stevns, at foreningen har valgt at placere deres sekretariat

hos Erhvervsrådet, som er en privat medlemsorganisation med en samarbejdsaftale med

og primært finansieret af kommunen. Derigennem er det synspunktet fra formand og ko-

ordinator i LAG Udvikling Stevns, at det sikres, at der er samspil med de lokale aktører

på erhvervsudviklingsområdet. Man satte i opstarten af programperioden opgaven med

SWOT-analysen til LAG-strategien i udbud hos turistforeningen og erhvervsrådet, og op-

gaven og den efterfølgende sekretariatsbetjening endte så hos erhvervsrådet. Koordinato-

ren udtaler, at man inden for kommunens geografi er godt samordnede inden for erhvervs-

fremmeområdet:

”Hvi

s du trækker en streg rundt om kommunegrænsen, så vil jeg mene,

at vi er fuldt koordinerede

(…). D

er, hvor man kan sige, at turismeindsatsen er lagt ud til

nogle aktører, erhvervsindsatsen er lagt ud til primært en aktør, der har vi rigtigt godt

fat i det. Der er det nogen

’

hands-on

’

orienterede mennesker, der arbejder med det, så

der er koordineringen super”.

Koordinatoren udtaler om forholdet mellem LAG’en og

sekretariatsplaceringen i Erhvervsrådet, at

”der synes jeg kun, at vi ser synergieffekt”.

Denne synergieffekt knyttes sammen med, at man kan:

”…

skubbe til virksomheder, der

har en ide, sige til dem (…), at hvis de går med nogle udviklingsplaner, at der er LAG

midler, der kan støtte, tænke hele erhvervsvinklen ind, når nogen kommer med nogle pro-

jekter. At hjælpe andre projektholdere med kontakt til erhvervslivet, falder os noget nem-

mere”.

Samtidig er der flere ansatte at trække på, både fastansatte, projektansatte og folk

i løntilskud. Formanden understreger ligeledes synergieffekten og fortæller, at man i val-

get af sekretariat var gået efter en enhed med udviklingskompetencer, og at man sagde:

”vi har brug for en koordinator, hvem kan det?

Det kunne Erhvervsrådet, og så kendte vi

så [erhvervschefen] , så det gør det lidt nemmere jo. Vi er jo ikke så mange hernede, så vi

kender jo alle sammen hinanden og derfor ved vi, at han er god til det, hun er god til det.

Det er på den måde, vi ligesom siger, kunne du ikke tænke dig. Men det her med at indgå

en kontrakt med, hvad vi forlanger og pengene og så videre, det står fuldstændig klart, at

sådan er det. Så er der jo gensidig opsigelse. Hvis [koordinatoren] ikke gider mere, eller

hvis vi ikke gider [koordinatoren] mere, kan vi bare gøre det, men indtil videre, så er vi

rimeligt tilfredse

”.

Koordinatoren siger videre om det, han anser som fordelene ved det

valg af sekretariatsbetjening, som LAG Udvikling Stevns har taget:

”… vi har jo siddet

op til syv, da vi var flest derinde. Og hele det sekretariat kan LAG’en trække på. For

300.000 eksklusiv moms om året. Det er det, der af afsat til timer. Hvis du går ud til det,

så kan du jo finansiere, måske hvis du er heldig, en fuldtidskoordinator, hvis det er en

lavtlønnet person og ellers har du et eller andet x antal timer på en eller anden koordi-

nator, og så er det det, du har. Jeg har jo en kommunikation med markedsføringsansvar-

lige, og en iværksættervirksomhedskonsulent derinde, der kan trækkes på. Og vi driver jo

også Erhvervsrådets forskellige projekter. Jeg synes bare, at vi kan gå ind med flere ting

og flere ressourcer og mere ekspertise på områderne”.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

Hvad angår koordination med turismefremme, så sker det blandt andet i kraft af, at turist-

foreningens formand er repræsenteret i LAG-bestyrelsen, og at turistforeningen er gene-

relt interesseret

i det, LAG’en laver. Man har udover turistforeningen i opstarten af

LAG’en blandt andet sørget for, at der er folk repræsenteret i LAG-bestyrelsen

fra Er-

hvervsrådet, Landbrugsforeningen, Håndværkerforeningen og områdets største kulturin-

stitution. Hvad angår regionen, så er der en aktiv regionsrepræsentant i LAG-bestyrelsen,

som også er ansat i Stevns Kommune, men der synes heller ikke i denne LAG at være et

stort samspil med det Regionale Vækstfora. Den generelle holdning fra koordinatorens

side er, at fokus hos Vækstfora er på større enheder over kommuneniveauet, og han siger

således, at:

”der er ikke rigtigt noget at komme efter i regionen”.

På spørgsmålet om, hvordan man generelt er linket op til de tre nationale partnerskaber

for turisme, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Erhvervs- og Mødeturisme og Dansk

Storbyturisme, svarer koordinatoren:

”… altså som LAG er vi ikke sådan direkte i det

daglige arbejde aktivt hæftet op på dem. Men vi er jo bekendt med strategierne. Hende

der er formand for turistforeningen, sidder i bestyrelsen i Visit Sydsjælland Møn. Vores

borgmester er formand for den del af det, der hedder Østersøsamarbejdet, og vi samar-

bejder med Erhvervsrådet og Turistforeningen omkring noget turisme, og er der, og sid-

der med ved bordet Erhvervsrådet, Turistforeningen

(…)

, Østsjællands museum, Stevns

kommune og Visit Sydsjælland Møn omkring turisme og politik. Der er lavet en ny enhed,

der hedder Verdensarv Stevns, som skal løfte verdensarven. Der sidder også en repræ-

sentant fra Erhvervsrådsbestyrelsen, og jeg tror, at det er hende også fra Turistforenin-

gen, der sidder der. Så på den måde er trådene ligesom ude og vi er bekendt med strate-

gierne. Og vi har jo tilpasset vores satsningsområder med kyst og natur, til det vi vidste,

de ville komme med. Man kan sådan set sige, at der er en god koordinering på det”.

7.3.4 LAG S

T R UE R

-H

O L S TE B RO

- E

S A M AR BE J D S AK T Ø R

LAG Struer-Holstebro

koordinerer med anden erhvervsfremme i kraft af, at LAG’ens

sekretariat har kontor ved siden af erhvervsfremmeaktøren Startvækst og tidligere har haft

kontor ved siden af et nu lukket erhvervsråd. Koordinatoren siger om dette, at:

”… det

betyder, at Startvækst de kommer tit ind med folk til mig. Jeg har nogle, der gerne vil

være iværksættere og starte. Så siger jeg, du skal lige igennem et iværksætterkursus, og

der har jeg oplevet nogle gange, at der er nogle, der er blevet fornærmet over, at jeg

siger, I skal igennem

…

, I ved ikke en dyt om det her. Og så har vi så næsten tvunget dem

til at gå igennem et iværksætterkursus, hvor de samtlige bagefter kom og sagde tusind

tak. Og det,

at vi sidder sammen, gør, at vi på den måde hjælper hinanden (…), og det

tror jeg, der havde vi jo været taktisk heldige, at vi valgte at placere os sammen med

Erhvervsrådet. Og det h

ar simpelthen bare fungeret skidegodt”.

Formanden for LAG

Struer-Holstebro uddyber ved at sige, at kommunerne også er rigtig gode samarbejdspart-

nere og

”medspillere”,

og at de bruger dem som

”talerør”,

men at han ligesom koordi-

natoren også lægger vægt på samarbejdet med erhvervsaktører, og siger:

”… Startvækst,

det er en væsentlig samarbejdspartner i det her. Jeg kan også tillade mig at fremhæve

rhvervsrådet i Struer. De har også været gode til og formidle budskabet”.

Koordinato-

ren fremhæver, at kommunalpolitikerne

er ambassadører for LAG’en i forskellige

eks-

terne sammenhænge

og henviser folk til LAG’en, og at han minimum en gang om året

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

afholder møde med borgmester og kommunaldirektør i de to kommuner og deltager i

møder i Udvalget for Erhverv og Turisme.

Formanden for LAG’en er forholdsvis

kritisk over for erhvervsfremmesystemet generelt.

Han siger:

”… det er spild af penge

, for det er fordelt på så mange efterhånden, at så er

der et acceleratorprojekt, så er der et start-op projekt, så er der væksthusprojekter, så er

der LAG-projekter, så er der Erhvervsrådsprojekter, så er der særlige puljer, man kan

søge lige pludselig, og vi har V

ækstforum og vi har… Det er simpelthen delt ud på så

mange, at vores andel i det her som LAG, det er jo en dråbe i havet. (

…) det bliver man

nødt til at forholde sig til (…) for det erhvervsfremmesystem, både på den ba

sale og den

specialiserede del… det er fuldstændigt uigennemskueligt i dag”.

LAG Struer-Holstebro har forsøgt at prikke til, at der blev mere samarbejde mellem tu-

rismeaktører hen over kommunegrænser i det vestjyske:

”Vi har selv været lidt mere pro-

aktive også, og på hele turismeområdet. På et tidspunkt lavede vi sammen med Ringkø-

bing-Skjern og Lemvig, på det tidspunkt hvor vi havde, hvad hedder han, [en forsker]

oppe på Ålborg Universitet, ude og hjælpe med at kigge på, hvordan kan vi støtte er-

hvervsområdet på turistområdet. Og der er vi så lidt tilbage i den anden boldgade. Der

er det jo, at selvom alle godt ved inde i deres hoved, at turister er ligeglade med kommu-

negrænser, så fungerer det jo ikke sådan, når de sidder og laver turisme rundt omkring.

Så der var vi også inde og træde nogen lidt over

…

på tæerne og sige igen, jamen I er

nødt til at sammentænke, I er nødt til at arbejde sammen på tværs. Og det, som er ved at

ske,

(…)

men det har været sådan lidt op af bakke i starten. For der har du så lidt igen,

at der er interesseorganisationer, der tænker inden for kommunegrænser. Og det er jo

åndssvagt,

når vi taler Vestkysten og turisme”.

Ellers samarbejder man en række LAG’er

med støtte fra regionen via Business Region Midtvest om at skabe en fødevareplatform

for

”Engaged

food” og har netværksmøder koordineret af Region Midt. Derimod er der

ligesom i de andre LAG’er ikke stort samarbejde med

Vækstforum. Hvad angår de nye

udviklingspartnerskaber for turisme, så modtager LAG’en mails fra dem, men udover

denne envejsorientering, har LAG Struer-Holstebro ikke noget stort samarbejde med ud-

viklingspartnerskaberne, og LAG’en orienterer sig ikke

så meget den vej, lidt i kraft af at

det heller ikke er tilfældet for kommunerne. Generelt er interviewpersonerne godt til-

fredse med LAG-sekretariatets placering, som, de mener, er under indflydelse af at være

placeret i et erhvervsmiljø. Som formanden siger:

”… vi kunne da godt have kravlet ind

på kommunekontoret, men der har vi en fin relation inde. Og hvis vi havde kravlet ind på

kommunekontoret, så havde vi ikke haft den kontakt til de erhvervsfremmeoperatører,

som er i området. Det er jeg ikke i tvivl om. D

et er den rigtige placering”.

7.4. S

AMMENFATNING

Beslutningsprocessen omkring de erhvervsrettede initiativer beskrives som meget lig be-

slutningsprocessen omkring de mere livskvalitetsorienterede projekter, også i kraft af, at

de vurderes i det samme projekthåndteringssystem - PROMIS. I det hele taget sker vur-

deringen af projekter i den nuværende programperiode ud fra mere formelle og ensartede

kriterier end tidligere, og beslutningsprocessen er blevet

”mere systematiseret”

og foku-

serende på

”faktuelle ting”

end i de tidligere projektperioder i kraft af PROMIS-systemet.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

LAG’erne har dog haft mulighed for at vægte bestemte ting højere end andre ting i syste-

met, så der er ikke fuldstændig ensartethed. Der er forventninger til, at PROMIS-systemet

vil komme til at virke sådan, at det kan generere

informationer til de enkelte LAG’er, som

giver dem et overblik over fremdriften i forhold til forskellige kriterier som eksempelvis

jobskabelse. Det fungerer også som en sikring af, at der sker en styring henimod innova-

tion, da projektansøgerne afkræves svar på dette aspekt af deres ansøgning, og der vil

kunne følges op på analyser af det. Innovation er dog blot ét blandt mange kriterier, som

ansøger skal forholde sig til.

Modningen af projekterne sker hovedsageligt i kraft af, at projektholderne indgår i dialog

med koordinatorerne, men også i kraft af, at bestyrelsesmedlemmerne kommer med input

i forbindelse med beslutningstagningen omkring projekterne, og her eksempelvis opfor-

drer projektansøgere til at indgå i bredere netværk end oprindeligt planlagt. Den sidst-

nævnte form for projektmodning er imidlertid ikke særlig synlig ifølge spørgeskemadata

indsamlet blandt projektholderne.

Hvad angår LAG’ernes samarbejdsrelationer med øvrige erhvervsfremmeaktører afhæn-

ger disse af den måde, den enkelte LAG fortolker sin rolle. Der er således fremkommet

forskellige modeller for koordination med anden erhvervsfremme. I én model lægges

vægt på LAG’ens selvstændighed, og at koordinationen foregår uformelt. I en anden mo-

del beskrives rollen som strategisk koordineret

og med LAG’en som ansvarlig for under-

skoven og det nye som spirer frem nedefra. I en tredje model sker udviklingen i et tæt

samspil med erhverv og turisme og med erhvervsrådet som varetagende sekretariatsfunk-

tionen. I den sidste model står LAG’ens egen

positionering svagere, og fokus er lagt på

at indgå som en samarbejdsaktør med både erhvervsfremmemiljøerne i området og de

involverede kommuner.

For alle fire LAG’er er der

altså taget stilling til, hvordan samar-

bejdet skal finde sted, og placeringen af sekretariatet hænger til en vis grad sammen med

den tilgang, man har til samarbejde i de enkelte områder, og den rolle LAG’en har som

én blandt andre erhvervsfremmeaktører i deres områder. Det vurderes ud fra inter-

viewene, at

de fire LAG’er er godt integrerede

i deres lokale erhvervsfremmelandskab og

at LAG’ernes aktiviteter i stadigt højere grad handler om at stimulere til jobskabelse. De

nævner i interviewene en lang række af de lokale erhvervsfremmeaktører og synes således

ikke at være samarbejdssky. De understreger imidlertid også i interviewene, at de har den

bestemte bottom-up

tilgang som deres raison d’être og bagvedliggende legitimitet, samt

at de er foreningsbaserede og skal tænke bredere end på jobskabelse. LAG’erne

har ho-

vedsageligt samarbejde med aktører på det kommunale eller fælleskommunale erhvervs-

og turismefremmeniveau, mens samarbejde med regionerne og vækstrådene står svagere.

LAG’erne

er desuden orienterede om arbejdet i de nye turismeudviklingsselskaber.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

LAG-

PROJEKTERS EFFEKT

INNOVATIONS

OG RESSOUR-

CEINDHOLD

I dette afsluttende analysekapitel analyseres først LAG-projekternes direkte og afledte

jobeffekt. Herefter ses der nærmere på, hvilke projekttyper med hvilket innovationsind-

hold der har størst succes med at generere de frembragte job, samt i hvor høj grad en

række lokale ressourcer og forudsætninger bringes i spil i denne proces. Som beskrevet i

metodekapitlet har der været metodemæssige vanskeligheder med at fremkomme med

præcise svar på denne del af rapportens forskningsspørgsmål. Kapitlet ender imidlertid

alligevel ud med nogle indikationer af, i hvilken retning man kan gå for at generere yder-

ligere innovativ jobskabelse via LAG’erne.

8.1. D

DIREKTE BESK ÆFTIG ELSE

Antag, at en virksomhed eller forening søger om støtte til et givet projekt, som vurderes

at give beskæftigelse til for eksempel tre ansatte. Virksomheden modtager 300.000 kr. i

støtte, projektet realiseres, og de tre personer beskæftiges. I denne situation vil det være

nærliggende at tolke merbeskæftigelsen som et resultat af støtten. Denne tolkning forud-

sætter imidlertid, at støtten var afgørende for projektets realisering

–

en forudsætning,

som givetvis vil være opfyldt i nogle tilfælde, men næppe i alle. I andre tilfælde ville

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

projektet måske være blevet realiseret i mere begrænset form, eller ansøgeren havde må-

ske fundet anden finansiering. Man kan altså ikke uden videre gå ud fra, at støtten er årsag

til hele den ansøgte beskæftigelse. I det tænkte eksempel ville støtten for hver direkte

beskæftiget være 100.000 kr.

–

et tal, som med stor sandsynlighed ville undervurdere det

sande beløb. Det er imidlertid overordentlig vanskeligt at sige præcist hvor meget.

Erhvervsstyrelsen sammenlignede i et notat af 15. juli 2016,

Registerbaseret effektmåling

af den virksomhedsrettede LAG-indsats 2007-2013

(Erhvervsstyrelsen, 2016a) beskæfti-

gelsesudviklingen i støttede private virksomheder med udviklingen i en tilsvarende

gruppe af virksomheder. Som ventet finder man, at andelen af deltagervirksomheder med

positiv vækst i fuldtidsbeskæftigelsen efter tre år er højere end den tilsvarende andel i

kontrolgruppen.

Den estimerede merbeskæftigelse kan imidlertid kun vurderes med stor usikkerhed. Det

nævnes således i notatet, at

“de 64 virksomheder fra deltagerårgang 2008 i alt [h

avde]

165 fuldtidsjob til at begynde med. Tre år senere var den faktiske beskæftigelse i virksom-

hederne vokset til 176 fuldtidsjob. Hvis deltagervirksomhederne havde oplevet samme

vækst som kontrolgruppen, var beskæftigelsen også vokset, men kun til 171 fuldtidsjob.

Estimatet på jobskabelsen efter tre år for deltagerårgang 2008 bliver således ca. 5 fuld-

tidsjob svarende til ca. 3 pct. af beskæftigelsen i deltagervirksomhederne.”

For det første er begge tallene (dvs. både de 171 og de 176 fuldtidsjob) imidlertid forbun-

det med tilfældige udsving, som ikke nødvendigvis har med LAG-støtten at gøre. Selv

hvis denne usikkerhed blot svarede til en statistisk spredning på 1 % for begge tallenes

vedkommende, ville den “sande” forskel mellem dem med 95

% sikkerhed ligge mellem

0,19 og 9,81 ekstra arbejdspladser. I virkelighedens verden er alene den statistiske usik-

kerhed utvivlsomt større. Et forsigtigt skøn baseret på forskydningerne i den faktiske be-

skæftigelse tyder på, at usikkerheden er i hvert fald fire gange så stor på udviklingen i den

ene af de nævnte grupper alene.

Hertil kommer, at der

–

selvom de to grupper i vigtige henseender ligner hinanden

–

me-

get vel kan være systematiske forskelle mellem dem, hvilket også understreges i notatet.

Det er næppe fuldstændig tilfældigt, hvilke virksomheder der har eller ikke har ansøgt om

LAG-støtte.

På den ene side kan man forestille sig, at de virksomheder, der har opnået støtte, har været

mere kreative og dynamiske end de tilsvarende virksomheder i kontrolgruppen. I så fald

ville de måske under alle omstændigheder have haft en større mervækst, og sammenlig-

ningen vil overvurdere merbeskæftigelsen. Omvendt har virksomhederne i kontrolgrup-

pen måske undladt at søge, fordi de i kraft af en stærkere konsolidering har haft lettere

ved at finansiere tilsvarende projekter på anden vis. Dette vil formentlig trække i retning

af en undervurdering af merbeskæftigelsen. Også her gælder det, at selv små forskelle vil

have betydelige konsekvenser for resultatet

–

og vi kender i sagens natur ikke omfanget

af de systematiske forskelle.

I perioden 2008-2013 er der ansøgt om støtte til en samlet, forventet direkte merbeskæf-

tigelse på 2.699 personer. Den samlede støtte, der er udbetalt til virksomhederne under

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

denne ordning, udgør ca. 242 mio. kr., svarende til ca. 90.000 kr. pr. forventet arbejds-

plads. Det fremgik af publikationen

De Lokale Aktionsgrupper

–

introduktion of status

for perioden 2007-2012

fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (Ministeriet for

By, Bolig og Landdistrikter, 2013, s. 6), at ca. 23 % af den samlede finansiering af pro-

jekterne var LAG-støtte. Prisen for en arbejdsplads ekskl. LAG-støtte (dvs. de resterende

77 %) ville herefter udgøre mindst 286.000 kr. Til sammenligning nåede

Erhvervsstyrel-

sen

(2016a) i det før omtalte notat frem til et tal på 650-750.000 kr., men dette skøn er

som nævnt forbundet med overordentlig stor usikkerhed.

Det er tænkeligt, at den anslåede merbeskæftigelse har været optimistisk vurderet i an-

søgningerne. Selv hvis dette ikke skulle være tilfældet, ville en del af projekterne antage-

lig være blevet realiseret også uden støtten. Det forekommer derfor på forhånd sandsyn-

ligt, at disse tal overvurderer den direkte merbeskæftigelse og undervurderer støtten pr.

direkte beskæftiget.

Det er ikke muligt at dokumentere denne antagelse for den samlede beskæftigelse. Er-

hvervsstyrelsen (2016b) har imidlertid i Notatet,

Faktisk beskæftigelsesudvikling opgjort

på LAG,

fra 20. oktober 2016 set på den faktiske registerbaserede beskæftigelsesudvik-

ling i private virksomheder opgjort på lokale aktionsgrupper. Sammenholder man disse

tal med de forventede tal i det omfang, det er muligt, finder man en relativt tæt statistisk

sammenhæng. Hvor den samlede forventede beskæftigelse i disse grupper var på 872

beskæftigede, var den faktiske beskæftigelse i tilsagnsåret på 813 personer (svarende til

93 % af de 872), mens den tre år efter tilsagn var steget til 951 (eller 109 % af de 872). I

det store og hele ser det altså ud til, at de private virksomheder har indfriet forventnin-

gerne

–

ja, måske endog mere end det. Den positive udvikling fra tilsagnsåret til tre år

efter er stærkt signifikant og har signifikant positiv sammenhæng med den forventede

beskæftigelse. Hvorvidt billedet er det samme for foreninger og offentlige virksomheder,

kan vi i sagens natur ikke sige noget sikkert om.

8.2. D

AFLEDTE BESK ÆFTIG ELSE

Fra et samfundsmæssigt synspunkt er det imidlertid ikke alene den direkte beskæftigelse,

men den direkte plus den indirekte beskæftigelse, der er af interesse. De følgende analyser

har derfor til formål at give et indtryk af denne i det omfang, tallene tillader det.

I denne sammenhæng er det ikke muligt at lave detaljerede analyser af for eksempel un-

derleverancerne til de nye aktiviteter, så også her har vi valgt at benytte en mere indirekte

fremgangsmåde til at belyse de afledte effekter på kommunalt niveau. Tabel 8.1 nedenfor

viser beskæftigelsen i hver af de relevante 64 kommuner i 2013 estimeret som funktion

af beskæftigelsen året før, nettoindvandringen til kommunen, den forventede LAG-rela-

terede beskæftigelse og den faktisk udbetalte LAG-relaterede støtte. Ideelt set havde det

været at foretrække at anvende den faktiske beskæftigelse, men den kendes som nævnt

ovenfor kun for en del af projekterne.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

Øverste bjælke i tabellen viser, at den samlede kommunale beskæftigelse i 2013 kun af-

veg lidt fra beskæftigelsen i 2012. Usikkerheden på estimatet er vist i parentesen neden-

under. Nettoindvandringen (i næste række) “forklarer” i statistisk forstand en betydelig

del af forskellen i alle tre modeller. I den første forklaringsmodel har vi herudover kun

medtaget den LAG-relaterede beskæftigelse, og den er stærkt signifikant forskellig fra

nul, som angivet med de to stjerner. Den er imidlertid ikke signifikant større end 1. Mo-

dellens bedste bud er, at den kommunale beskæftigelse samlet er steget med 1,463 perso-

ner for hver beskæftiget på et LAG-projekt, jævnfør Model 1. Beregninger viser, at tallet

med 95 % sandsynlighed ligger mellem 0,826 og 2,101

–

dvs., det kan ikke udelukkes, at

tallet er mindre end 1, så LAG-beskæftigelsen i beskedent omfang fortrænger anden be-

skæftigelse. Det forhold, at den direkte LAG-beskæftigelse er målt med usikkerhed (og

muligvis overvurderet en anelse) vil isoleret set trække i retning af at undervurdere den

afledte beskæftigelse. Det er altså det mest sandsynlige, at tallet faktisk er større end 1,

dvs. at der er en positiv, afledt beskæftigelse på kommunalt niveau.

Tabel 8.1.

Beskæftigelsen 2013 efter beskæftigelsen 2012, nettoindvandringen, den pro-

jekt-relaterede beskæftigelse og projektstøtten

Model 1

Model 2

Model 3

Beskæftigelse 2012

Nettoindvandring

LAG-Beskæftigelse

Udbetalt støtte

1,009

(0,003)

1,106

(0,259)

1,463

(0,3185)

1,010

(0,003)

1,4532

(0,270)

10,042

(1,820)

1,010

(0,003)

1,5932

(0,298)

-0,9920

(0,9124)

15,691

(5,503)

Regressionerne er vægtede, så der er taget højde for forskellene mellem store og små kommuner. Signifikans på 1%

niveaet er angivet med *, mens signifikans på 0,1 % niveauet er vist med **. Det har ikke været nødvendigt at korrigere

for rumlig autokorrelation.

Den afledte beskæftigelse på kommunalt niveau synes imidlertid at være begrænset. Til

sammenligning fandt Moretti (2010) i en analyse af amerikanske storbyer, at hvert ekstra

job inden for fremstillingsvirksomhed i en given by genererede 1,6 jobs i den lokale

(“non-tradable”) sektor i samme by. Han fandt at:

“Efterhånden som antallet af arbejdere og ligevægtslønnen stiger i byen, vil ef-

terspørgslen efter varer og tjenesteydelser stige. Denne effekt er markant stær-

kere for faglærte jobs, da disse er bedre aflønnede. Et ekstra faglært job i ek-

sport-sektoren [dvs. den sektor, som eksporterer ud af byen, v.a.] , genererer 2,5

jobs i den lokale fremstilling af varer og tjenester. Det tilsvarende tal for ufag-

lærte jobs er ét. Multiplikatoreffekten varierer også fra branche til branche. Bra-

che-specifikke multiplikatorer indikerer, at højteknologiske brancher har de

største multiplikatorer.”

(Moretti, 2010, p. 1)

I Model 2 er den forventede, direkte LAG-relaterede beskæftigelse erstattet med den ud-

betalte støtte til de enkelte kommuner. Tallet 10,042 antyder, at den kommunale beskæf-

tigelse er steget med ca. 10 personer for hver million, der er udbetalt i støtte. Det såkaldte

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

konfidensinterval spænder her fra 6,4 til 13,7 beskæftigede pr. million. Som nævnt oven-

for, ved vi, at der i perioden 2008-2013 blev udbetalt ca. 242 mio. kr., svarende til ca.

90.000 kr. pr. forventet arbejdsplads til virksomhederne under denne ordning. Hvis den

forventede direkte beskæftigelse har været overvurderet med 7 % (som for de private

virksomheder), levner dette ikke plads til nogen stor, afledt beskæftigelse på kommunalt

niveau. En væsentlig del af den afledte beskæftigelse kan da også meget vel ligge på

nationalt niveau.

I Model 3 er såvel den LAG-relaterede beskæftigelse som støttebeløbet inddraget som

forklarende faktorer. Beskæftigelsen synes altså i høj grad at have været betinget af støt-

ten.

Hvis man på baggrund af disse forskellige analyser skal give et bedste bud på beskæfti-

gelseseffekten, må det blive, at der formentlig er skabt ca. én ny arbejdsplads for hver

100.000 kr., der er givet i støtte på området. Det svarer til, at der under denne ordning er

skabt ca. 2.400 arbejdspladser.

Trods den statistiske usikkerhed kan det med andre ord konkluderes, at LAG-støtten sam-

let set har medført en betydelig beskæftigelseseffekt, set i forhold til de anvendte midler.

8.3. I

NNOVATIONS

PROJEKTER

RESSOURCEINDHOLD ET

UDVALGTE

Skønt nogle projekter ligner hinanden, er de principielt unikke hver især. Ikke desto min-

dre er det naturligvis væsentligt at få belyst, hvilke typer af projekter der især genererer

lokal beskæftigelse. Forsøg med på kommunalt niveau at benytte indsatsen fordelt på

indsatsområder som forklarende variable efter samme mønster som i Tabel 8.1 viste sig

ufrugtbare, helt enkelt fordi den statistiske styrke var for ringe til at opfange selv eventu-

elle markante forskelle i effekten.

Som nævnt i metodekapitlet blev de enkelte projektansøgninger derfor gennemgået og

kodet med henblik på at analysere innovationsindholdet og ressourcebasen i projekterne

for de fire udvalgte LAG’er

–

LAG Bornholm, Udvikling Stevns, LAG SØM samt LAG

Struer-Holstebro. Heller ikke for disse 106 ansøgninger tegnede der sig et entydigt billede

af, hvilke sektorer der først og fremmest genererede (direkte, projekt-relateret) beskæfti-

gelse. Ganske vist synes projekter inden for håndværk og industri her at give mere be-

skæftigelse end projekter inden for turismen, men dels er tallene små, dels er de fire

LAG’er ikke i streng forstand repræsentative, og dels er den lokale, afledte beskæftigel-

seseffekt ikke medtaget. Analysen giver således ikke baggrund for generelle konklusioner

mht., hvilke sektorer der i særlig grad genererer lokal beskæftigelse.

Tankegangen bag den nærmere analyse af de 106 ansøgningers innovationsindhold og

ressourcebase har derfor været at se nærmere på samspillet mellem følgende fire overord-

nede kategorier:

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

•

Stedbundne natur- og kulturressourcer og -værdier

Sociale relationer

Samarbejde, lokalt og eksternt, projektrelateret og mere alment

Aktiviteter

Entrepreneurskab

Iværksætteri

Innovation

”Output”

her i form af beskæftigelse.

Projektansøgningerne blev gennemlæst og kodet ud fra nedenstående kodningsskema.

Tabel 8.2.

Kodningsskema vedrørende LAG-ansøgninger

I hvilken grad vurderes projektets realisering at af-

hænge af:

Stedbundne

natur- og kul-

turressourcer

–værdier

Eksisterende bygninger

Eksisterende produktionsanlæg

Lokale ressourcer (dyrkning og udvinding af)

Lokale herlighedsværdier

Lokal kultur og historie

Lokale penge

Særlige lokale kompetencer

Lokal arbejdskraft

På forhånd eksisterende lokalt samarbejde

Projektrelateret lokalt samarbejde

På forhånd eksisterende samarbejde ud over lokalom-

rådet

Projektrelateret samarbejde ud over lokalområdet

Frivillig tilvejebringelse af fælles goder

Entrepreneurskab

Iværksætteri

Innovationshøjde

Beskæftigelse

Ikke

angivet

(Næ-

sten)

ikke

I nogen

grad

I høj

grad

Sociale relatio-

ner

Aktiviteter

Output

Før vi går dybere ind i analysen af materialet, kan der være grund til at se nærmere på

hvilke typer af innovationer, materialet rummer. Tabel 8.3 nedenfor giver en række ek-

sempler på projekter kodet efter innovationshøjde. Som det fremgår, er såvel spændvid-

den i projekterne som kreativiteten bag dem overordentlig stor. Generelt er der imidlertid

langt fra tale om radikale innovationer. Grundideerne bag dem er som oftest kendt i for-

vejen, og i mange tilfælde er de blot nye for området eller virksomheden.

Tabel 8.3.

Projekter kodet efter innovationshøjde

Projekter kodet som i høj grad innovative

Eksempler

Mindgap Magazine. Et bornholmsk produceret livsstils-

magasin, som kan læses på iPads og tablets. Magasinet

har til formål at tiltrække internationale turister til øen.

Pendel bike. En sammenklappelig cykel, som er nem at

tage med sig i toget og nem at håndtere.

Naturplejemaskine på larvefødder. Larvefødderne gør

det muligt at operere på skråninger og i terræn, hvor det

ellers er vanskeligt at arbejde.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

Aluphone. Et xylofonagtigt musikinstrument, baseret på

stemte aluminiumsklokker.

Projekter kodet som i nogen grad innovative

Vestjyske Smagsoplevelser

Bisonkød

Aktiv Øhav. Organisering og facilitering af kajakture og

instruktion mv. i det sydfynske øhav.

Etablering af iværksætter-communities på Bornholm

Projekter kodet som ikke

–

eller kun lidt

–

innovative

Etablering af økologisk gårdbutik

Ombygning og forbedring af eksisterende bygning på

kunst- og kulturcenter

Opbygning af netværk af virksomheder omkring mar-

kedsføring af det sydfynske øhav

Genopbygning af campingplads ved Toftum Bjerge

Kajakudlejning og kajakkurser

Etablering af klinik for kiropraktik

For en del ansøgningers vedkommende var det ikke muligt at kode alle besvarelserne

meningsfuldt. Det ville være misvisende at tolke et 0 (“ikke angivet”) som ensbetydende

med, at den pågældende faktor ikke spillede nogen rolle. Billedligt talt fremstod ansøg-

ningerne således som et puslespil, hvor motivet var klart, skønt enkelte brikker manglede.

I stedet for at kassere sådanne ansøgninger valgte vi derfor at analysere samspillet mellem

hvert par af variable. Dette gav umiddelbart anledning til en temmelig uoverskuelig ma-

trice med angivelse af, hvor stærk sammenhængen var mellem hvert eneste par af vari-

able. Som det fremgår af Figur 8.1, er der ikke mindre end 120 forskellige korrelationer

mellem disse variable.

Figur 8.1.

Korrelationsmatrice (nederste trekant) med angivelse af

t-værdier

(øverste tre-

kant).

For at lette tolkningen af alle disse tal, blev korrelationerne herefter omsat til afstande, så

en stærk positiv sammenhæng mellem to variable placerede dem tæt på hinanden, mens

en stærk negativ korrelation ville placere dem langt fra hinanden. Ved hjælp af et com-

puterprogram blev de enkelte variable herefter placeret på den bedst mulige måde i for-

hold til hinanden i to dimensioner. Denne øvelse var forholdsvis vellykket, idet omkring

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

89 % af al variationen i tallene blev opfanget af det todimensionale billede. Metoden er

kort beskrevet i tekstboksen nedenfor.

Boks 8.1.

Metoden bag Figur 8.2.

1. For hvert par af variable

blev ‘afstanden’

beregnet som

1-r

, hvor

er korre-

lationen mellem

2. Beskæftigelsesvariablen blev herefter tilordnet koordinaterne (0,0), mens koordinaterne for de

øvrige variable i 1. omgang blev defineret tilfældigt. På grundlag af disse tilfældige koordina-

ter i to dimensioner beregnedes herefter et sæt af afstande

xy*

3. Excels problemløser blev herefter anvendt til at finde de koordinater for alle andre variable

end beskæftigelsen, der minimerede summen af de kvadrerede afvigelser mellem de to sæt af

afstande.

4. Endelig blev figuren drejet af fremstillingsmæssige grunde.

Den præcise placering af de enkelte elementer er selvsagt forbundet med nogen usikker-

hed, men det overordnede mønster giver god mening i lyset af den generelle litteratur på

området, som det vil fremgå af det følgende.

Figur 8.2.

Grafisk illustration af korrelationsmatricen

Eksisterende lokalt

samarbejde

Kultur og historie

Frie fælles goder

Nyt lokalt samarb.

Naturressourcer

Eksisterende

eksternt

samarb.

Beskæftigelse

Entrepreneurskab

Nyt eksternt

samarbejde

Lokale kompetencer

Herlighedsværdier

Innovation

Iværksætteri

Lokale penge

Eksisterende produktionsanlæg

Eksisterende bygninger

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

8.3.1 S

TE D B UN D N E

N A T UR

O G K UL T UR RE S S O U R CE R O G VÆ R D I E R

De stedbundne natur- og kulturressourcer og -værdier er gengivet med grønt i Figur 8.2.,

øvrige materielle og immaterielle ressourcer er markeret med gråt, mens sociale relationer

og aktiviteter er gengivet med gult, og outputtet i form af beskæftigelse er vist med rødt.

Den todimensionale figur opfanger mere end 90 % af variationen i samspillet (korrelati-

onerne) mellem de enkelte variabler og giver således et relativt dækkende billede af da-

tamaterialet. Det rejser spørgsmålet, om man meningsfuldt kan tolke akserne

–

dvs., om

man kan identificere to grundlæggende faktorer bag dette mønster? Et bud er, at den

vandrette dimension (x-aksen) afspejler graden af ekstern orientering. Ud fra denne tolk-

ning synes iværksætteriet generelt at være mere lokalt orienteret end entrepreneurskabet.

Entrepreneuren skaber, typisk på grundlag af et nyt produkt eller en ny service, grundlag

for afsætning uden for lokalområdet med deraf følgende direkte og afledt beskæftigelse

lokalt. Iværksætteren

–

den nye tømrer, murer eller købmand

–

vil derimod ifølge denne

tolkning primært forsyne lokalområdet og dermed tegne sig for en del af den afledte be-

skæftigelse.

Den lodrette dimension kan måske bedst beskrives som en social dimension omkring ska-

belsen af frie fælles goder, lokal kultur og historie, samt samarbejde lokalt og eksternt.

Øverst i figuren finder vi en række eksempler på vedligeholdelse og bevaring af kultur-

skatte som for eksempel slotte og herregårde eller renoveringen af en havnefront. Der kan

sagtens indgå nyskabende elementer i dette arbejde, men fokus her er typisk ikke på kom-

merciel innovation. Lokale herlighedsværdier skaber derimod i højere grad grundlag for

en kommerciel satsning, hvilket jo næsten pr. definition gør sig gældende for specielle,

lokale ressourcer, som indgår i for eksempel fødevarer. Anvendelsen af lokale naturres-

sourcer vedrører typisk landbrugsproduktion. Lokale varianter af is, øl, vin, whisky eller

hamp kan nævnes som eksempler.

Det skal i denne forbindelse nævnes, at et vigtigt fællesgode, den lokale infrastruktur, kun

i begrænset omfang tilvejebringes frivilligt. Samtidig ligger etableringen af denne infra-

struktur, for eksempel på IT-området, i økonomisk forstand flere vægtklasser over de

projekter, der her er i fokus. Sidst men ikke

mindst skal det påpeges, at de ”infrastruktur-

projekter”, som faktisk indgår i analysen

–

for eksempel i form af etablering af shelters,

bålpladser, stisystemer eller lignende

–

typisk ikke genererer nogen større direkte beskæf-

tigelse, men sagtens kan give grundlag for afledte aktiviteter (Bed & Breakfast, kanoud-

lejning mv.).

Som nævnt i forbindelse med Tabel 8.2 blev de enkelte projekter kodet efter (en subjektiv

vurdering af) betydningen af en række ressourcer og relationer. For de projekter, hvor

kodningen har været mulig, tegner der sig generelt et billede af, at det især er lokale kom-

petencer, bygninger, produktionsanlæg, der har været afgørende for projekternes realise-

ring, mens for eksempel lokale naturressourcer og lokal kultur og historie spiller en bety-

deligt mindre rolle. Det er bemærkelsesværdigt, at det lokale samarbejde synes at være af

væsentlig større betydning end samarbejdet uden for lokalområdet.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

Tabel 8.4.

Betydningen af ressourcer og relationer

Ressource

Ingen

betydning

4,0

9,1

1,9

17,0

3,0

33,3

36,1

38,4

56,7

55,3

61,2

62,5

Nogen

Betydning

20,8

17,0

46,2

27,3

75,0

21,1

24,6

20,9

20,0

22,4

17,6

16,1

Stor

betydning

75,2

73,9

51,9

55,7

22,0

45,6

39,3

40,7

23,3

22,4

21,2

21,4

Gennemsnit

1,71

1,60

1,50

1,38

1,18

1,12

1,03

1,02

0,67

0,66

0,61

0,59

Lokale kompe-

tencer

Eksisterende

bygninger

Lokale penge

Eksisterende

produktionsan-

læg

Lokal arbejds-

kraft

Eksisterende

samarbejde lo-

kalt

Nyt samarbejde

lokalt

Lokale herlig-

hedsværdier

Nyt samarbejde

uden for regio-

nen

Lokale naturres-

sourcer

Lokal kultur og

historie

Eksist. samar-

bejde eksternt

Bæredygtige forretningsideer er kendetegnet ved koblingen mellem specifikke kompe-

tencer og produktionsressourcer på den ene side og identificerede, men udækkede, mar-

kedsbehov på den anden. En styrkelse af det eksterne samarbejde rummer formentlig et

potentiale, såvel mht. at identificere sådanne behov og mht. at få øje på komplementære

kompetencer uden for lokalområdet.

8.3.2 D

–

S A M AR B E J D E

S O CI AL E

RE L A TI O N E R

A K TI V I TE TE R

E N T RE P RE N E URS K AB O G I VÆ RK S Æ T TE RI

Som tidligere nævnt kan man skelne mellem entrepreneurskab og iværksætteri. Sondrin-

gen er almindeligt anvendt i litteraturen, men er her inspireret af Herlau og Tetzschner

(2004), som skriver:

“For at man kan anvende begrebet entrepreneurskab er det en betingelse at gen-

nemførelse af den entreprenelle proces (til og med vækstfasen) bygger på en

innovation. En iværksætter er en aktør

–

en person eller en gruppe af personer

–

der starter en ny virksomhed, hvor virksomhedskonceptet kan bygge på en in-

novation, men ikke nødvendigvis gør det.”

(Herlau og Tetzschner, 2004, s. 129)

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

Ifølge denne definition er enhver entrepreneur altså iværksætter, mens det modsatte ikke

er tilfældet. Etableringen af et nyt lægehus eller en ny tømrervirksomhed vil i denne sam-

menhæng som nævnt i litteraturstudiet tælle som iværksætteri, men ikke som entrepre-

neurskab. Udgangspunktet for kodningen har på dette punkt været modificeret, så den

rene entrepreneur, hvis virksomhed klart baserer sig på en innovation, ikke regnes som

iværksætter. I en del tilfælde er mellemformer kodet som “i nogen grad” entrepreneurskab

og “i nogen grad” iværksætteri. Innovation inden for rammerne af eksisterende virksom-

heder er kodet som innovation, men ikke som hverken entrepreneurskab eller iværksæt-

teri. Når innovation og entrepreneurskab i Figur 8.2 er så snævert forbundne, afspejler det

altså den definitoriske forskel på begreberne.

Figurens grønne trekant af kulturelle, historiske og naturmæssige ressourcer peger i figu-

ren direkte ind i det kompleks af samarbejdsrelationer, som muliggør den kommercielle

udnyttelse af dem. Det er bemærkelsesværdigt, at samarbejde i alle de fire former (lokalt

og eksternt, projektrelateret og på forhånd eksisterende) synes at være så snævert for-

bundne. Forholdet afspejler formentlig en tendens til, at samarbejde avler samarbejde

–

at netværk skaber netværk.

Entrepreneuren kan bestemt have gode grunde til at søge at hemmeligholde sine innova-

tive ideer, og realiseringen af nye ideer kræver ofte nye produktionsanlæg. Derfor kan det

umiddelbart forekomme paradoksalt, at entrepreneurskab og innovation synes tættere for-

bundet med såvel samarbejdsrelationerne som eksisterende bygninger og produktionsan-

læg. Resultatet giver imidlertid god mening.

Betydningen af samarbejdet for innovation og entrepreneurskab er velkendt fra forsknin-

gen i øvrigt. Eksempelvis udgav Uddannelses- og Forskningsministeriet - Styrelsen for

Forskning og Innovation (2015) en undersøgelse med titlen

Effekter af virksomheders

deltagelse i klynger og innovationsnetværk,

hvoraf det fremgik, at deltagelse i sådanne

netværk ifølge virksomhederne selv havde spillet en væsentlig rolle for ikke mindst pro-

duktudviklingen. Svarprocenten i den nævnte undersøgelse var ganske vist meget lav,

men resultatet lægger sig i klar forlængelse af anden forskning.

Baseret på omfattende empiriske analyser har Sarasvathy (2009) beskrevet den entrepre-

nelle proces med begrebet effektuering (effectuation). Ved en konference sammenlignede

hun effektueringsprocessen med at lave mad på grundlag af, hvad man har i køleskabet

frem for slavisk at følge en opskrift. Som det hedder på hjemmesiden effectuation.org:

“Når professionelle entrepreneurer går i gang med at starte en ny vir

ksomhed, begynder

de med deres midler: Hvem er jeg, hvad kender jeg til, og hvem kender jeg. Derefter

forestiller de sig muligheder, som udspringer af disse midler.”

Mens afsætningsmulighederne ofte afdækkes i samarbejde med eksterne samarbejdsrela-

tioner (dvs. hvem man kender), så er spørgsmålene, om hvem man selv er, og hvad man

kender til, helt oplagt tæt forbundne med de lokale kompetencer og de eksisterende pro-

duktionsanlæg. Succesrige entrepreneurer er typisk dygtige til at identificere udækkede

markedsbehov, som kan dækkes ved hjælp af de særlige kompetencer og kapabiliteter,

som de enten selv råder over eller formår at mobilisere via samarbejde med andre.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

Ikke overraskende spiller lokale penge

–

typisk egenfinansiering

–

generelt en større rolle

i forbindelse med innovation og entrepreneurskab, end tilfældet er for iværksætteri i øv-

rigt. Det hænger sammen med, at innovationselementet er en kilde til usikkerhed og der-

med ofte en barriere for for eksempel bankfinansiering. Entrepreneuren er derfor ofte

henvist til egenfinansiering suppleret med midler fra “friends, fools and family” eller –

hvor det er muligt

–

seed eller venture kapital fra professionelle investorer. Det er derfor

en nærliggende hypotese, at udhulingen af ejendomsværdierne i landdistrikterne efter fi-

nanskrisen kan have været en hæmsko for sådanne projekter.

Samlet set peger resultaterne med andre ord på den entreprenelle proces som den afgø-

rende beskæftigelsesgenerator i LAG-projekterne, jævnfør Figur 8.2. Denne indsigt un-

derbygger en central pointe fra litteraturgennemgangen (afsnit 3.1), nemlig at den lokale

kontekst er afgørende for, hvad der konkret kan udvikles, og hvilke ressourcer der kan

–

og vil

–

mobiliseres.

Det centrale fokus på den entreprenelle proces betyder for det første, at det er håndterin-

gen af denne proces, der i høj grad vil være udslagsgivende for, hvad der lykkes forret-

ningsmæssigt og dermed i sidste ende også beskæftigelsesmæssigt. Denne opfattelse un-

derbygges som før nævnt af den interviewede koordinator fra LAG Struer-Holstebro:

“Så

siger jeg, du skal lige igennem et iværksætterkursus, og der har jeg oplevet nogle gange,

at der er nogle, der er blevet fornærmet over, at jeg siger, I skal igennem … I ved ikke en

dyt om det her. Og så har vi så næsten tvunget dem til at gå igennem et iværksætterkursus,

hvor de samtlige bagefter kom og sagde tusind tak.”

For det andet betyder det entreprenelle fokus, at spørgsmålet om, hvilke projekttyper med

hvilket innovationsindhold der har størst succes med at skabe arbejdspladser, i en funda-

mental forstand ikke lader sig besvare generelt. Fra branche til branche er der utvivlsomt

forskel på, hvor megen beskæftigelse der genereres af de enkelte projekter. Men det in-

debærer ikke nødvendigvis, at man i den konkrete sammenhæng kan eller bør målrette

indsatsen mod, hvad der opfattes som vækstbrancher, hvis ikke det er her, de lokale iværk-

sættere har deres kompetencer og engagement. Som antydet i interviewdelen, er LAG-

processen i høj grad afhængig af, at der sker noget nedefra. Som én af de interviewede

udtrykte det:

“Vi spørger dernede i bunden, hvad er det for nogle kompetencer I har,

hvad er det, I synes er det smarte ved at ro i kajak dernede omkring Skarø, og så er det

det, vi støtter. For hvis ikke vi havde den tilgang til tingene, så kunne vi lige så godt lukke

LAG’erne.”

(fra afsnit 7.3.1).

Tabel 8.5.

De 106 projekter fordelt efter erhvervsgruppe

Hovedsektor

Andel af projekter, som helt eller del-

vis falder inden for, %

15,5

De primære erhverv

9,2

De sekundære erhverv

75,3

De tertiære erhverv

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

En gennemgang af de nævnte 106 ansøgninger tyder imidlertid på, at LAG-projekterne

bidrager til at trække erhvervsstrukturen i landdistrikterne kraftigt i retning af de tertiære

erhverv, jævnfør tabellen ovenfor.

Inden for de primære erhverv har ca. halvdelen af projekterne til formål at udvikle nye

aktiviteter, som ligeledes ligger inden for disse erhverv

–

for eksempel nye fødevarespe-

cialiteter. Den anden halvdel er derimod orienteret mod serviceaktiviteter, eksempelvis i

form af landboturisme eller andre former for tjenesteydelser i tilknytning til

–

eller som

supplement til

–

landbrug, fiskeri og skovbrug. At dømme ud fra de 106 ansøgninger i

udvalgte LAG’er, er det knap halvdelen af projekterne i servicesektoren og 34

% af alle,

der ligger inden for turismen. Dette skal sammenholdes med, at turistbranchen generelt

tegner sig for en langt mindre andel af produktion og beskæftigelse

–

typisk tre til fem

procent

–

såvel på landsplan som i de LAG-områder, der er inkluderet her.

En så massiv (relativ) satsning rejser alle de sædvanlige spørgsmål vedrørende betime-

ligheden af selektiv erhvervspolitik.

8.4. S

AMMENFATNING

I dette kapitel har vi vurderet LAG-projekternes beskæftigelseseffekt og søgt at besvare

spørgsmålet, om LAG mobiliserer innovative projektkategorier, som reflekterer landdi-

strikternes ressourcegrundlag og styrker samarbejdsrelationer i lokalområderne. Svaret er

i nogen grad bekræftende. Der er mange eksempler på projekter med klar lokal forankring

i lokalområdet

–

projekter, som åbner naturen for turister via shelters, stianlæg, kajakud-

lejning og instruktion, som trækker på lokale ingredienser som for eksempel i fremstil-

lingen af fødevareprodukter eller kulinariske oplevelser, eller projekter som knytter sig

til lokale, historiske seværdigheder fra Sulkendrup Vandmølle til Glorup Slot.

Der er imidlertid også mange innovative projekter, som

–

så vidt det kan vurderes ud fra

ansøgningerne

–

kunne have været født mange andre steder. Som meget forskellige ek-

sempler kan nævnes Hedekaffe, et kafferisteri i Ulfborg Kirkeby, eller aluphonen

–

musikinstrument udviklet af en fynsk musiker i samarbejde med et metalstøberi på Tå-

singe. Eller Hop og Rul, som udlejer hoppeborge til børnefødselsdage, fester og firmaar-

rangementer.

En analyse af de

106 ansøgninger fra fire LAG’er tyder

altså på, at især eksempelvis

lokale kompetencer og arbejdskraft er afgørende for projekterne. Herefter følger samar-

bejdsrelationerne og naturressourcerne samt de lokale historiske og kulturelle forudsæt-

ninger. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at dette billede er baseret på subjektive

tolkninger baseret på de indsendte ansøgninger.

Som vist synes beskæftigelseseffekten generelt at være relativt høj set i forhold til de

beskedne beløb, der er investeret. Den statistiske analyse peger på et middelskøn for støt-

tebeløbet pr. arbejdsplads i kommunen på ca. 100.000 kr.

–

et beløb, som med 95 %

sandsynlighed ligger mellem 64.000 og 156.000 kr. Analysen ovenfor er naturligvis kort-

sigtet og siger ikke umiddelbart noget om varigheden af denne merbeskæftigelse. Selv

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

under den pessimistiske antagelse, at merbeskæftigelsen alene gjaldt det første år, inde-

bærer det i praksis, at ordningen fra et rent statsfinansielt synspunkt efter alt at dømme

ville være udgiftsneutral. Ifølge evalueringsrapportens spørgeskemaundersøgelse (Hjala-

ger, 2016) forventer støttemodtagerne, at 34 % af de skabte eller fastholdte arbejdspladser

vil være tidsbegrænsede, mens 55 % angiver, at de slet ikke eller kun i ringe grad vil være

det. De resterende 11 % har svaret “ved ikke”.

Man kan meningsfuldt sammenligne disse tal med tal for jobskabelsen fra de regionale

vækstfora. Herom hedder det i publikationen,

Kort om effekterne af vækstforuminveste-

ringer

(Danske Regioner, 2015, s. 4):

”

Deltagervirksomhederne oplever en positiv udvikling i jobskabelsen. Samlet er

der skabt 8.300 flere job i virksomhederne, end hvis de havde fulgt den generelle

udvikling i sammenlignelige virksomheder. Og det i en årrække, hvor beskæfti-

gelsen generelt i Danmark har været udfordret. Arbejdspladserne kommer dan-

skere til gode bredt rundt om i landet. Ca. 20 procent af deltagervirksomhederne

er lokaliseret i et såkaldt yderområde. Dermed er vækstforuminvesteringerne

også med til at skabe øget beskæftigelse i de dele af landet, som har ekstra meget

behov for det. I gennemsnit har de regionale vækstfora ydet 250.000 kr. i struk-

turfondsmidler pr. job

”

Fra en bredere samfundsøkonomisk synsvinkel er det vigtigt at understrege, at LAG-støt-

ten pr. arbejdsplads ikke er den samlede pris. Tager man udgangspunkt i, at støtten udgør

knap en fjerdedel af projektomkostningerne, bliver den samlede pris pr. arbejdsplads i

størrelsesordenen 250-500.000 kr. Med en samlet støtte på 242 millioner kroner kan det

beregnes, at ordningen har skabt mindst 1700 arbejdspladser og formentlig væsentlig

flere. Ifølge middelskønnet på de 100.000 kr. pr. arbejdsplads bliver tallet således 2.420

arbejdspladser.

Selvom tallene altså umiddelbart tegner et positivt billede af LAG-ordningernes beskæf-

tigelseseffekt, så rejser analysen spørgsmålet, om støtten fremmer en erhvervsudvikling,

der på lang sigt vil løfte de berørte områder. Ganske vist er den samlede udgift begrænset.

Under ordningen Nye Arbejdspladser blev der i perioden 2008-13 udbetalt ca. 242 milli-

oner kr.

–

eller mindre end 10 kr. pr. dansker pr. år. LAG-støtten er af von Meyer (von

Meyer, 1997, citeret i Ray, 2000) blevet

omtalt som en “homøopatisk” dosering, og en

sådan har i sagens natur ingen mærkbar indflydelse på erhvervsstrukturen, hvilket også

understreges af en af interviewpersonerne, der betegner LAG’ens indsats som en dråbe i

havet sammenlignet med den øvrige erhvervsfremmeindsats.

Ikke desto mindre rejser den meget stærke

relative

satsning på turisme og øvrige service-

aktiviteter det principielle spørgsmål, om sammensætningen af det ekstra udbud, der ge-

nereres, modsvares af en tilsvarende efterspørgsel. Bagsiden af de relativt positive be-

skæftigelseseffekter, som er påvist ovenfor, kan meget vel være, at ordningen først og

fremmest har skabt beskæftigelse på felter, hvor etableringsomkostningerne

–

og dermed

formentlig også de langsigtede indtjeningsmuligheder

–

typisk er meget lave.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

ISKUSSION

KONKLUSION OG ANBEFALINGER

Som nævnt i indledningen, har denne rapport haft til formål at besvare følgende spørgs-

mål:

1) Hvordan og i hvilket omfang stimulerer erhvervsfremmeinitiativer fra

LAG’er og andre aktører innovation og iværksætteri i LAG-delen

af Land-

distriktsprogrammet?

2) Hvilke projekttyper med hvilket innovationsindhold har størst succes med

at skabe arbejdspladser?

3) I hvor høj grad bygger innovationen på lokale ressourcer og forudsætninger?

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

På denne baggrund skulle rapporten åbne op for en diskussion af, hvilke

”greb”

der kan

tages for at stimulere innovation og iværksætteri via LAG’ernes indsats. I det

følgende

vil resultaterne blive opsamlet og diskuteret dels i relation til anden forskning på området,

dels i relation til de metodemæssige vanskeligheder, som især har gjort det vanskeligt at

besvare det midterste spørgsmål. Trods disse begrænsninger giver resultaterne naturligt

anledning til en række afsluttende anbefalinger og overvejelser.

9.1. O

PSAMLING

AF RESULTAT ERNE

Overordnet peger analyserne i denne rapport på, at LAG-programmet som helhed har

været en beskæftigelsesmæssig succes. Såvel deltagernes egne tilbagemeldinger som de

statistiske analyser af gennemslaget i den kommunale beskæftigelse peger på, at støtten

har mobiliseret ressourcer, som ellers ikke ville være blevet mobiliseret. Vurderet ud fra

gennemslaget i den kommunale beskæftigelse forekommer det ovenikøbet sandsynligt, at

programmet fra et statsfinansielt synspunkt har været selvfinansierende (jævnfør dog dis-

kussionen i afsnit 9.2.).

LAG’erne har altså spillet en vigtig rolle som katalysatorer for

nye initiativer i landdistrikterne.

Successen begrænses imidlertid af de forholdsvis små midler, der samlet er blevet LAG-

systemet til del i perioden

–

mindre end 10 kr. pr. dansker pr. år. Beløb i denne størrel-

sesorden bidrager selvsagt kun i meget ringe grad til omstillingen af landdistrikternes

økonomi.

Mange af de støttede projekter har da også været ganske beskedne og skabt beskæftigelse

på felter, hvor etableringsomkostningerne er meget overskuelige. Dette gælder ikke

mindst inden for turistbranchen, som tegner sig for ca. 1/3 af projekterne.

Som det er fremgået af såvel den kvalitative som den kvantitative del af denne rapport, er

det i høj grad entrepreneurskabet

–

dvs. iværksætteri på grundlag af en innovativ ide

–

der genererer beskæftigelse. Entrepreneurskabet forbinder i sagens natur specifikke, lo-

kale kompetencer med identificerede, men udækkede, markedsbehov. LAG’erne har en

vigtig mission i at nurse både entrepreneurer og øvrige iværksættere, men det er i hvert

enkelt tilfælde entrepreneurerne selv, der skal have såvel kompetencerne som engage-

mentet, hvis forretningsideen skal realiseres. I LAG-sammenhæng sker modningen af

projekterne som nævnt ofte ved, at projektholderne indgår i dialog med koordinatorerne,

og ved at bestyrelsesmedlemmerne kommer med input i forbindelse med beslutningstag-

ningen omkring projekterne, og her eksempelvis opfordrer projektansøgere til at indgå i

bredere netværk end oprindeligt planlagt.

I lyset af den store betydning af forretningsmæssig erfaring og inspiration i udviklings-

processen synes det nærliggende at rejse spørgsmålet, om kravene til erhvervsrepræsen-

tationen i LAG’ernes bestyrelse bør specificeres tydeligere.

Her skal det dog medtænkes,

at LAG’erne ikke udelukkende er sat i verden for at generere job-

og vækstskabende er-

hvervsudvikling, men også arbejder med at forbedre rammevilkårene og skabe attraktive

levevilkår.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

Projekterne synes i høj grad at have været baseret på lokale kompetencer, men en del

projekter kunne principielt have været født mange steder. Det er bemærkelsesværdigt, at

det lokale samarbejde synes at være af væsentlig større betydning end samarbejdet uden

for lokalområdet. Bæredygtige forretningsideer er kendetegnet ved koblingen mellem

specifikke kompetencer og produktionsressourcer på den ene side og identificerede, men

udækkede, markedsbehov på den anden. En styrkelse af det eksterne samarbejde rummer

formentlig et potentiale, såvel med hensyn til markedsmuligheder som samarbejdsmulig-

heder mellem virksomhederne.

9.2. D

ISKUSSION

BEGRÆNSNINGER

METODEM ÆSSIGE

USIKKERHEDER

Som nævnt synes programmet generelt at have været en succes på det beskæftigelses-

mæssige område. Det er dog værd at knytte to delvis modsatrettede kommentarer til denne

vurdering. På den ene side kan man gøre gældende, at den afledte beskæftigelse, vi har

fundet på kommunalt niveau, vil undervurdere den samlede beskæftigelseseffekt, da en

del afledt beskæftigelse jo genereres uden for kommunegrænsen. Omvendt er udbuddet

af arbejdskraft givetvis mere elastisk lokalt end nationalt, da arbejdskraften jo er mobil.

Analyserne ovenfor er foretaget på grundlag af data indsamlet under og i perioden efter

finanskrisen. Det forekommer sandsynligt, at beskæftigelseseffekterne ville være svagere

i en situation med næsten fuld beskæftigelse, fordi man i en sådan situation ville byde

lønningerne op i stedet for at skabe ny beskæftigelse.

Det var som nævnt en del af opdraget at undersøge, hvilke projekttyper med hvilket in-

novationsindhold der har haft størst succes med at skabe arbejdspladser. Analyser baseret

på den forventede beskæftigelse tyder på, at den direkte beskæftigelse pr. million kr. i

tilskud er nogenlunde ensartet for en lang række forskellige projekttyper, om end den

synes ret begrænset for små miljøprojekter, for bevarelsen af kultur- og naturværdier og

for etableringen af rekreativ infrastruktur i naturen. Man kan imidlertid ikke slutte fra den

(forventede) direkte beskæftigelse til den samlede beskæftigelseseffekt. Forsøg på at ana-

lysere hvorledes forskellige indsatsområder slog igennem i den samlede kommunale be-

skæftigelse gav

–

på grund af manglende statistisk styrke

–

så usikre resultater, at vi har

valgt ikke at bringe dem. Resultaterne giver således ikke baggrund for at udpege bestemte

sektorer som vindere eller tabere i konkurrencen om at generere beskæftigelse.

Den ydmyge konklusion, der kan drages heraf,

er, at det næppe er klogt at ”lægge

alle æg

i samme kurv”. Entrepreneurskabsforskningen peger da også på, at forretningsideer bør

vurderes konkret. Det forhold, at eksempelvis landbruget generelt er et erhverv i beskæf-

tigelsesmæssig tilbagegang, indebærer således ikke, at nye forretningsideer på dette felt

på forhånd er dømt til at mislykkes.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

9.3. D

ISKUSSION

AF RESULTA TERNE OP IMOD LITTER ATURSTUDIET

Landdistrikterne i Europa og Danmark har gennem de seneste tiår været ramt af i hvert

fald tre langsigtede tendenser, som har gået dem imod. For det første naturligvis nedgan-

gen i landbruget, som allerede længe før årtusindskiftet havde reduceret dets traditionelle

position som bærende erhverv, selv i mange landkommuner. For det andet udflytningen

og automatiseringen af industriarbejdspladser fra de fremstillingsvirksomheder, der gen-

nem nogle årtier havde opsuget landbrugets arbejdskraftoverskud. Og for det tredje de

stordriftsfordele i en række serviceerhverv, som havde ført til lukning af den lokale køb-

mand, den lokale skole, det lokale posthus, osv. Analyser baseret på danske registerdata

(Søgaard, 2012) har vist, at disse faktorer tilsammen har trukket udviklingen bort fra de

mindste byer og i retning af de store og mellemstore. Selvom forskydningerne i erhvervs-

strukturen entydigt har været til fordel for de største byer, så har udviklingen

inden for

enkelte erhverv i betydelig grad været til fordel for mindre og mellemstore byer. Dette

skyldes antagelig, at såvel den fysiske som den elektroniske infrastruktur har billiggjort

kommunikationen og derved afsvækket agglomerationsfordelene ved en lokalisering i de

største byer.

Såvel landbruget som industrien er i økonomisk-geografisk forstand basiserhverv, dvs.

erhverv, som via eksport ud af et geografisk område genererer den indtjening, der i sidste

ende finansierer områdets serviceerhverv. Den store udfordring, som LAG-initiativerne

bidrager til, er at udvikle fremtidens basiserhverv for landområderne. Et af disse erhverv

vil givetvis være turisterhvervet. I lyset af turismens nuværende betydning forekommer

det imidlertid ikke sandsynligt, at turismen alene vil komme til at udfylde den plads, som

landbruget og senere fremstillingsvirksomheden gjorde det som basiserhverv i udkants-

områderne. Måske vil intet enkelt erhverv komme til at spille denne rolle.

Det er ikke muligt i dag at udtale sig med stor sikkerhed om erhvervsstrukturens fremti-

dige udvikling og således på forhånd udpege fremtidens vindere og tabere. På den bag-

grund forekommer trial-and-error metoden at være den eneste mulige. Det betyder i prak-

sis, at styrkelsen af den entreprenelle proces må være et helt centralt element i understøt-

telsen af den erhvervsmæssige omstilling i landdistrikterne.

Hvis LAG’erne herudover

vil formulere yderligere innovative lokale udviklingsstrategier

– og fortsætte med at fungere som ”tænketank”

sideløbende med at de fungerer som

”pen-

getank” (Dubost, 2008, s. 8),

kan de blandt andet lade sig inspirere af en artikel i Interna-

tional Handbook of Rural Studies (Atterton, 2016) og gøre det med afsæt i megatrends

som eksempelvis tendenserne til:

•

Et øget omfang af hjemmearbejde

•

En fortsat demografisk udvikling i retning af flere ældre

•

Den offentlige sektors tilbagetrækning og heraf nye rum for private og tredjesek-

tor i servicelevering

•

Potentialet i naturværdier og naturressourcer

•

Rural-urban zone af afhængighed og forbindelser, skabt gennem interaktion

•

Landdistrikter som testbede for alternativer til økonomisk vækst som nøgledriver.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

9.4. A

NBEFALINGER

Bottom-up

elementet må nødvendigvis være et bærende element i LAG’ernes arbejde. De

kan i hovedsagen kun vande og gødske de spirer, der kan slå rod i lokalområdet, eller som

allerede har gjort det. Det er rapportens første anbefaling, at man fastholder og understøt-

ter dette fokus på bottom-up og de ressourcer, der findes i de lokale landdistriktsbaserede

virksomheder.

I denne henseende minder LAG’ernes udgangspunkt i nogen grad om det, man kender fra

ledelsen af større virksomheder. Udover at agere rent bottom-up,

kan LAG’en ligesom

den private virksomheds ledelse, beslutte at tiltrække og udvikle kompetencer på nye,

strategiske satsningsområder.

LAG’erne har desuden en vigtig opgave i at støtte den vi-

dere udvikling og modning af forretningsideer - et felt, hvor mange private entrepreneurer

typisk vil have gavn af venturekapitalister, som på denne måde kan bidrage med meget

mere end kapitalen.

Essensen af disse betragtninger er selvsagt ikke, at LAG’erne skal agere strategisk ledelse

for lokalområdets

erhvervsliv. Det er imidlertid afgørende for LAG’ernes evne til at va-

retage opgaven med at støtte entrepreneurskab og iværksætteri, at de har adgang til de

fornødne forretningsmæssige kompetencer på dette felt. Den anden anbefaling lyder så-

ledes, at man bør sikre løbende forretningsmæssig kompetenceudvikling for LAG-besty-

relser og koordinatorer.

Dette er især vigtigt, fordi udviklingen og rodfæstelsen af lokale entreprenelle kompeten-

cer på lang sigt øger lokalområdets resiliens, dets langsigtede evne til at omstille sig og

genanvende sine ressourcer

–

f.eks. i en situation, hvor en virksomhed efter mange års

vækst må afskedige et stort antal medarbejdere. Der henvises i et af interviewene til

erfaringerne fra Brande, hvor kompetencerne mht. iværksætteri og entrepreneurskab er

blevet en del af det lokale miljø.

LAG-systemets rolle i og samspil med erhvervsfremmesystemet i øvrigt synes generelt

at være uklart defineret. Det er som nævnt kendetegnende for beskrivelser af erhvervs-

fremmesystemet, at LAG’erne

ikke er nævnt som en aktør

i systemet. Interviewene med

de fire LAG’er har desuden afdækket fire

forskellige modeller for koordination med an-

den erhvervsfremme: I én

model lægges vægt på LAG’ens selvstændighed, og koordina-

tionen foregår uformelt. I en anden beskrives rollen som strategisk koordineret og med

LAG’en som ansvarlig for underskoven og det nye,

som spirer frem nedefra. I en tredje

sker udviklingen i et tæt samspil med erhverv og turisme og med erhvervsrådet som va-

retagende sekretariatsfunktionen. Og i den fjerde og

sidste model står LAG’ens egen po-

sitionering svagere, og fokus er lagt på at indgå som en samarbejdsaktør med både er-

hvervsfremmemiljøerne i området og de involverede kommuner.

LAG’erne

er m.a.o. ikke blevet italesat som en aktør i erhvervsfremmesystemet til trods

for, at de er tiltænkt at levere innovative tilgange til job- og vækstskabende erhvervsud-

vikling på landet i samarbejde og netværk med andre interessenter. Det er ikke givet, at

en standardmodel ville være at foretrække

–

men omvendt kunne en klarere rollefordeling

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

formentlig styrke LAG’ernes position i det

samlede system. Dette er rapportens tredje

anbefaling.

Umiddelbart forekommer det nærliggende at opfatte forankringen i de lokale kompeten-

cer som en begrænsende faktor, som medfører, at det fremtidige udviklingsspor dikteres

af den eksisterende erhvervsstruktur. Gennemgangen af projektansøgningerne fra de fire

LAG’er gør langt ad vejen denne bekymring til skamme, hvilket synes at hænge sammen

med, at der udover landet er initiativtagere med meget forskellige kompetencer.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

10.

EFERENCER

Abernathy, W.J. and Utterback, J.M. (1978). Patterns of Innovation in Technology.

Technology Review

80,

7: 40-47.

Amin, A. (1994).

Post-fordism: A Reader.

Blackwell Publishing.

Andersen, P. H. og Drejer, I. (2008). Systemic innovation in a distributed network: the case of Danish wind

turbines, 1972—2007.

Strategic Organization

6(1): 13-46.

Andersen, P.H., Bøllingtoft, A. og Christensen, P. R. (2006).

Erhvervsklynger under pres. Globaliseringens

indflydelse på dynamikken i udvalgte danske erhvervsklynger

. Århus: Handelshøjskolen.

Asheim, B. T., og Coenen, L. (2005). Knowledge bases and regional innovation systems: Comparing Nor-

dic clusters.

Research Policy,

34, 8: 1173-1190.

Atterton, J. og Affleck, A. (2010). Rural business in the north east of England: Final survey results 2010.

Centre for Rural Economy Research Report. Tilgængelig på

http://www.ncl.ac.uk/cre/publish/researchre-

ports/index.htm.

Atterton, J. (2016). Invigorating the New Rural Economy

–

Entrepreneurship and Innovation. I:

Interna-

tional Handbook of Rural Studies.

Routledge International Handbooks: 165-180.

Banks, J. og Bristow, G. (2002). Quality meat production in North West Wales. I: Ploeg,J.D. van der, Long,

A. og Banks, J. (red.),

Living Countrysides . Rural development processes in Europe: the state of art

Elsevier B.I., Doetinchem.

Boschma, R. (2005). Proximity and innovation: a critical assessment.

Regional Studies,

39(1): 61-74.

Brink, T. og Svendsen, G.L.H. (2013). Social Capital or Waste of Time? Social Networks, Social Capital

and ‘Unconventional Alliances’ Among Danish Rural entrepreneurs.

Business and Management Research

2(1): 55-68.

Brückmeier, K. (2000). LEADER in Germany and the discourse of autonomous regional development.

Sociologia Ruralis

40(2): 219-227.

Moretti, E. (2010). Local Multipliers.

American Economic Review: Papers & Proceedings,

100: 1–7.

Capello, R. og Lenzi, C. (2013). Territorial patterns of innovation. I Capello, R. og Lenzi, C. (red.).

The

Territorial Dimension of the Knowledge Economy in Europe: An Inquiry on the Knowledge Economy in

European Regions,

London: Routledge: 151.

Carter, S. og Ram, M. (2002). Reassessing Portfolio Entrepreneurship.

Small Business Economics.

21: 371-

380.

Casson, M. og Della Giusta, M. (2007). Entrepreneurship and social capital: Analysing the impact of social

networks on entrepreneurial activity from a rational action perspective.

International Small Business Jour-

nal,

25: 220-244.

Cooke, P., Davies, C. og Wilson, R. (2002). Innovation advantages of cities: from knowledge to equity in

five basic steps.

European Planning Studies,

10(2): 233-250.

Cooper, R.G. Scott J. E. og Elko J. K. (1998).

Portfolio Management for New Products

. Reading, Mass.:

Addison-Wesley.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

Cornett, A. (2012). Clusters and cluster development in the knowledge economy. I Westeren, K.I. (red.).

Foundations of the Knowledge Economy: Innovation, Learning and Clusters,

Cheltenham: Edward Elgar:

213-232.

Creswell, J. W. og Clark, V. L. P. (2007). Designing and conducting mixed methods research. Thousand

Oaks, CA: Sage.

Danmarks lokale aktionsgrupper (2016).

LAG’er understøtter dansk turisme. Tilgængelig på:

http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/ul%C3%B8/bilag/107/1629881.pdf.

Danske Regioner (2015).

Kort om effekterne af vækstforuminvesteringer

Dargan, L. og Shucksmith, M. (2008). LEADER and innovation.

Sociologia Ruralis

48(3): 274-291.

Dax, T., Strahl, W., Kirwan, J. og Maye, D. (2013). The Leader programme 2007-2013: Enabling or disa-

bling social innovation and neo-endogenous development? Insights from Austria and Ireland.

European

Urban and Regional Studies,

23(1): 56-68.

Dax, T. og Oedl-Wieser, T. (2015). Rural innovation activities as a means for changing development per-

spectives

–

An assessment of more than two decades of promoting LEADER initiatives across the European

Union,

Studies in Agricultural Economics,

118: 30-37./

DG AGRI (Directorate General for Agriculture and Rural Development) (2015). Technical Handbook on

the Monitoring and Evaluation Framework of the Common Agricultural Policy 2014-2020.

http://ec.eu-

ropa.eu/transparency/regexpert/index.cfm?do=groupDetail.groupDetailDoc&id=21095&no=3

(tilgået

21.12.16).

Doucouliagos, C.H. og Paldam, M. (2008). Aid effectiveness on growth: A meta study.

European Journal

of Political Economy,

24: 1-24.

Dubost, M. (2008). Opbygning af området. I: Europa-Kommissionen: LEADER+ Magazine 9/2008.

EC (European Commision) (2000). Meddelelse fra Kommissionen til medlemsstarterne af 14. april 2000

om retningslinjer for EU-initiativet vedrørende udvikling af landdistrikterne (Leader+) (2000/C 139/05).

http://ec.europa.eu/agriculture/rur/leaderplus/pdf/library/methodology/139_da.pdf

(tilgået 27.12.16).

EC (European Commission) (2014). Lokaludvikling styret af lokalsamfundet. Samhørighedspolitik 2014-

2020.

http://ec.europa.eu/regional_policy/sources/docgener/informat/2014/community_da.pdf

(tilgået

21.12.16).

Erhvervsstyrelsen (2016a). Registerbaseret effektmåling af den virksomhedsrettede LAG-indsats 2007-

2013. Notat af 15. juli 2016.

Erhvervsstyrelsen (2016b). Faktisk beskæftigelsesudvikling opgjort på LAG. Notat af 20. oktober 2016.

EVM (Erhvervs- og Vækstministeriet) (2014). Lov om dansk turisme. LOV nr. 1359 af 16.12.2014.

EVM (Erhvervs- og Vækstministeriet) (2014). Lov om dansk turisme. Lovbekendtgørelse nr. 1359 af

16.12.14.

EVM (Erhvervs- og Vækstministeriet) (2015). Bekendtgørelse om oprettelse og drift af lokale aktionsgrup-

per under hav- og fiskeriudviklingsprogrammet og under Landdistriktsprogrammet for perioden 2014-

2020. Bekendtgørelse nr. 1835 af 22.12.15.

EVM (Erhvervs- og Vækstministeriet) (2016a). Bekendtgørelse om tilskud til projekter vedrørende job- og

vækstskabende erhvervsudvikling, forbedring af rammevilkårene i landdistrikterne samt job- og vækstska-

bende projekter i fiskeriområder. Bekendtgørelse nr. 305 af 29.03.16.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

EVM (Erhvervs- og Vækstministeriet) (2016b). Bekendtgørelse af lov om erhvervsfremme og regional

udvikling. Lovbekendtgørelse nr. 820 af 28.06.16.

Grøn, J. (1985).

Arbejde-virksomheder-regioner

. Esbjerg: SUC Forlag.

Hadjimichalis, C. (2006). The End of Third Italy as We Knew It?

Antipode

38(1): 82-106.

Herlau, H og Tetzschner, H. (2004).

Fra jobtager til jobmager: Model 3

. Erhvervsinnovation. Samfunds-

litteratur, København.

Hjalager, A.M. og Lindgaard, G. (1984).

Livsformer og lokale erhvervspolitiske initiativer

, NORDREFO,

Hjalager, A-M. (2015).

Innovation og eksport i landdistrikter og yderområder

. Center for Landdistrikts-

forskning. Syddansk Universitet, 102 s.

Hjalager, A-M. (2016). Slutevaluering af Det Danske Landdistriktsprogram 2007-2013: Akserapport

–

Akse 3 & 4. København: Epinion.

Højrup, T.. (1983). Det glemte folk. Livsformer og centraldirigering; Institut for Europæisk Folkelivsforsk-

ning, Statens Byggeforskningsinstitut.

Iacoponi, L., G. Brunori og M. Rovai (1995). Endogenous development and the agroindustrial district. I:

J.D. van der Ploeg og G. van Dijk,

Beyond Modernization

, Van Gorcum, Assen: 28-69.

Illeris, S. (1988). New firm creation in Denmark: the importance of the cultural factor. I: Illeris, S. (red.)

Local Economic Development in Denmark:

35-45. Copenhagen: AKF.

IRIS Group (2015).

Kortlægning og analyse af det regionale erhvervsfremmesystem i Danmark

–

Hoved-

rapport.

IRIS Group/KL.

Jessop, B. (1995). The Regulation Approach, Governance, and Post-Fordism: Alternative Perspectives on

Economic and Political Change?

Economy and Society,

24(3): 307-333.

Just, F. og Péronard, J-P (2008).

Bredbånds betydning for den regionale udvikling

, Esbjerg: Syddansk Uni-

versitet, Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter, IFUL Report 6/2008, 63 s.

KL (2010).

Turismen i kommunerne

–

overblik og turismepolitiske anbefalinger

. Kommunernes Landsfor-

ening, København.

KL (2016a).

Sammen om vækst

–

ni danske business regions.

Kommunernes Landsforening, København.

KL (2016b).

Turismen i kommunerne skal skabe vækst og nye arbejdspladser -

– KL’s anbefalinger til

regeringen og den nationale turismestrategi.

Kommunernes Landsforening, København.

Krasker, W.S. og Pratt, J.W. (1986). Bounding the effects of proxy variables on regression coefficients.

Econometrica

, 54(3): 641-655.

Leatherman, J. C. (2000). Internet based Commerce: Implications for Rural Communities, Review of eco-

nomic development literature and practice, nr. 5. Department of Agricultural Economics

Kansas State University/Extension, Manhattan, Kansas.

Markusen, A. (1996). Sticky Places in Slippery Space: A Typology of Industrial Districts,

Economic Ge-

ography,

72(3): 293

–

313.

MBBL (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter) (2013). De Lokale Aktionsgrupper

–

introduktion og

status for perioden 2007-2012.

https://www.livogland.dk/files/dokumenter/publikationer/lag-status_.pdf

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

MFLF (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri) (2007). Bekendtgørelse om oprettelse og drift af

lokale aktionsgrupper under Landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013, Lovbekendtgørelse nr. 490

af 30.05.07.

MFLF (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri) (2010). Midtvejsevaluering af det danske landdi-

striktsprogram. Delrapport vedrørende Netværkscentret og Leader

–

Lokale Aktions grupper. Orbicon/Epi-

nion.

Milone, P. og Ventura, F. (2000). Theory and practice of multi-product farms: farm butcheries in Umbria,

Sociologia Ruralis,

40(4): 452-465.

Moseley, M. (2000). Innovation and Rural Development. Some lessons from Britain and Western Europe.

Planning Practice and Research,

15(1-2): 95-115.

Neumeier, S. (2012). Why do social innovations in rural development matter and should they be considered

more seriously in rural development research? Proposal for a stronger focus on social innovations in rural

development research.

Sociologia Ruralis,

52(1): 48-69.

OECD og Eurostat (2005).

OSLO Manual

–

Guidelines for collecting and interpreting innovation data

OECD, Paris.

OECD (2006).

The New Rural Paradigm: Policies and Governance

. OECD Publishing, Paris.

OECD (2014).

Innovation and Modernising the Rural Economy,

OECD Publishing, Paris.

Pedersen, P. O. (1969). Innovation Diffusion within and between National Urban Systems.

Geographic

Analysis,

2(3): 203-254.

Pred, A. (1966).

The Spatial Dynamics of U.S. Urban-Industrial Growth 1800-1914.

M.I.T. Press, Cam-

bridge, Massachusetts.

Rajan, R.G. og Subramanian, A. (2008). Aid and growth: what does the cross-country evidence really

show?

The Review of Economics and Statistics,

90(4): 643-665.

Ray, C. (2000). The EU LEADER Programme: Rural Development Laboratory.

Sociologia Ruralis,

40(2):

163-171.

Regeringen (2016). Danmark i vækst

–

Den nationale strategi for dansk turisme. Erhvervs- og Vækstmin-

isteriet, København.

Roest, C. de (2000).

The production of Parmigiano-Reggiano cheese: the force of an artisanal system in

an industrialized world.

Van Gorcum, Assen.

Rogers, E.M. (1962).

Diffusion of Innovations.

The Free Press of Glencoe. New York.

Sabel, C. (1989).

Flexible Specialization and the Re-emergence of Regional Economies.

I Reversing Indus-

trial Decline, (red.) Hirst, P. og Zeitlin, J., Oxford, Berg Publishers.

Sarasvathy, Saras D. (2009).

Effectuation: Elements of Entrepreneurial Expertise

. Northampton, MA: Ed-

ward Elgar Publishing.

Scottish Government (2015). Rural Scotland key facts 2015. Scottish Government Publications, Edinburgh.

Tilgængelig på

http://www.gov.scot/Publications/2015/03/5411. Tilgået 17.8.2016.

Shucksmith, M. (2010). Disintegrated rural development? Neo-endogenous rural development, planning

and place-shaping in diffused power contexts.

Sociologia Ruralis,

50(1): 1-14.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

Simmie, J. (2006). Do clusters or innovation systems drive competitiveness? I: Asheim, B., Cooke, P. og

Martin, R. (red.).

Clusters and Regional Development: Critical Reflections and Explorations,

Routledge..

Smith, V., Broberg, A. L., og Overgaard, J. (2002). Does location matter for firms' R&D behaviour? Em-

pirical evidence for Danish firms.

Regional Studies,

36(8): 825-832.

Søgaard, V. (2012). Byhierarkiet under forandring,

Økonomi og Politik,

85(1): 14-24.

Sterlacchini, A. (1999). Do innovative activities matter to small firms in non-R & D-intensive industries?

An application to export performance.

Research Policy,

28(8): 819-832.

Struensee & CO et al. (2016).

Eftersyn af Erhvervsfremmeindsatsen - Eftersyn af innovations-, erhvervs-,

investerings- og eksportfremmeindsatsen

http://docplayer.dk/26231050-Eftersyn-af-erhvervsfremmeind-

satsen-eftersyn-af-innovations-erhvervs-investerings-og-eksportfremmeindsatsen.html

(tilgået 30.12.16)

Svendsen, G.L.H. og Svendsen, G.T. (2014). Kan tillid købes for penge? En land-by sammenligning af

ideologisk og praktiseret tillid.

Samfundsøkonomen

3: 10-15.

Thuesen, A. Aa. og Nielsen, N. C. (2014).

A territorial perspective on EU’s LEADER approach in Den-

mark: The added value of community-led local development of rural and coastal areas in a multi-level

governance setting.

European Countryside,

4/2014: 307-326.

Thuesen, A. Aa., Ditlevsen, S. E. og Kromann, D. S. (2014). Evaluering af LAG-udviklingsstrategierne

under Landdistriktsprogrammet og Fiskeriudviklingsprogrammet 2007-2013. Anbefalinger for perioden

2014-2020. Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet: CLF Report 33/2014.

Tödtling, F., Lehner, P. og Kaufmann, A. (2009). Do different types of innovation rely on specific kinds of

knowledge interactions?

Technovation,

29(1): 59-71.

Uddannelses- og Forskningsministeriet - Styrelsen for Forskning og Innovation (2015).

Virksomhedernes

effekter af deltagelse i klynger og netværk.

http://ufm.dk/publikationer/2015/filer/publikation_klyngeana-

lyse_2014_final.pdf.

Tilgået 29.12.16).

Valentinov, V.L. (2004). Toward a Social Capital Theory of Cooperative Organization.

Journal of Coop-

erative Studies,

37 (3): 5-20.

Van der Ploeg, J. og Van Dijk, G. (1995).

Beyond modernization. The impact of endogenous rural devel-

opment.

Assen, Van Gorcum.

Warren, M. (2000). Farmers, computers and the internet in contrasting areas of the UK: implications for

rural development, paper presented at the International Conference: European Rural Policy at the Cross-

roads, The Arkleton Centre for Rural Development Research, King‟s College, University of Aberdeen,

Scotland, 29 June-1 July.

Wennekers, S. og Thurik, R. (1999). Linking Entrepreneurship and Economic Growth.

Small Business Eco-

nomics,

13(1): 27-56.

Westlund, H. og Pichler, W. (2013). The Swedish countryside in the neo-urban knowledge Economy.

Re-

gional Science Policy & Practice

, (2): 225-237.

Wiklund, J. og Shepherd, D.A. (2008). Portfolio Entrepreneurship: Habitual and Novice Founders, New

Entry and Mode of Organizing.

Entrepreneurship Theory and Practice

. 32(4): 701-725.

Wrang, K., Hansen, A. S. og Egense, A. (2004).

Økologi og Økonomi - fordele og omkostninger ved øko-

logisk fødevareproduktion

. Rapport fra Institut for Miljøvurdering, Version: 1.1.

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

Zellweger, T.M., Nason, R.S. og Nordqvist, M. (2012). From the Longevity of Firms to Transgenerational

Entrepreneurship: Introducing Family Entrepreneurial Orientation.

Family Business Review

25(2) 132-155.

Østergaard, M.Z. (2015).

Turismens økonomiske betydning i Danmark.

VisitDenmark juli 2015. Køben-

havn.

Fire LAG strategier:

Lokal udviklingsstrategi for LAG Udvikling Stevns (2014).

http://www.udviklingstevns.dk/wp-con-

tent/uploads/Udviklingsstrategi-Udvikling-Stevns.pdf

(tilgået 29.12.16).

Lokal integreret udviklingsstrategi for LAG-Bornholm 2014-2020 (2016).

http://www.lag-born-

holm.dk/~/media/Foundry/Sites/lag-bornholm/Files/udviklingsstrategi%20for%20den%20integre-

rede%20FLAG-Bornholm%20-%20maj%202016.ashx

(tilgået 29.12.16).

Den Lokale AktionsGruppe for Syd-, Øst- og Midtfyn (LAG SØM) Lokal udviklingsstrategi under Land-

distriktsprogrammet for perioden 2014–2020 (2014).

http://www.lag-soem.dk/~/media/Foundry/Sites/lag-

soem/Files/LAG%20SOEM%20Udviklingsstrategi.ashx

(tilgået 29.12.16).

”Viljen til at ville – gennem samarbejde på tværs”

Lokal udviklingsstrategi for LAG Struer-Holstebro

under Landdistriktsprogrammet for perioden 2014–2020 (2014).

http://www.lagholstebro.dk/~/me-

dia/Foundry/Sites/lag-struer-holstebro/Dokumenter/indsatsomraader/Lokal%20udviklingsstra-

tegi%20for%20LAG%20Struer-Holstebro%20-%20ajourfoert%209%202%202015.ashx

(tilgået

29.12.16).

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 118: Center for Landdistriktsforskning: Rapporten LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og LAG-midlernes stimulering af innovation og iværksætteri i landdistrikterne

LAG’ernes erhvervsudviklingstilgang og

LAG-midlernes stimulering af innovation

og iværksætteri i landdistrikterne

_________________________________________________________________________________

11.

ILAG

1. Interviewguide

1. Hvordan er erhvervsvinklen inddraget i udviklingsstrategien?

2. Hvor højt vægter I, at jeres projekter skal være del af en omstilling af landdistrikts-

økonomien overfor at de udelukkende skal være jobskabende?

3. Hvor højt vægter I, at projekterne bygger på lokale ressourcer (forretningsgørelse /

kommercialisering af immobile ressourcer) og/eller teknologi?

4. Hvad er jeres fokus på innovation?

5. Hvad er jeres fokus på iværksætteri?

-Enkeltmandsbaseret iværksætteri >< Småskalaproduktion forankret i lokale net-

værk

-Enkeltmandsbaseret iværksætteri >< Porteføljeiværksætteri

-Enkeltmandsbaseret iværksætteri >< Lokalsamfundsbaseret iværksætteri

6. Hvad er jeres bedste projekter inden for erhvervsrelateret innovation og iværksæt-

teri?

Hvordan håndteres beslutningsprocessen omkring erhvervsrettede initiativer?

-Hvad er koordinatorens rolle og hvad er bestyrelsens rolle?

-I hvor høj grad deltager bestyrelsen (partnerskabet) i udvikling af projekter og ikke

blot beslutningstagning?

-I hvor høj grad inddrages andre aktører?

-Er der en anden beslutningsproces, når det er erhvervsprojekter, end ved levevil-

kårsprojekter?

-Hvordan fungerer pointsystemet i forhold til vurdering af innovation og iværksæt-

teri?

8. Hvordan vurderer I, om et projekt vil kunne skabe en omsætning/indtjening og blive

økonomisk bæredygtigt?

Hvordan ’modnes’ projekter med assistance fra LAG og andre aktører?

10. Hvor højt vægter I, at jeres projekter skal indgå i netværk (i/uden for området)?

11.

Hvordan og i hvilken grad koordineres der med anden erhvervsfremme?

-Kommunal erhvervsfremme, kommunal turismefremme, tværkommunal erhvervs-

og turismefremme, regional erhvervsfremme, udviklingspartnerskaberne Dansk

Kyst og Naturturisme, Erhvervs- og Mødeturisme og Storbyturisme, landbrugets er-

hvervsfremme/rådgivningssystemer.

-Via at de andre er repræsenteret i bestyrelsen?

-Via netværk med eksterne aktører (fællesmøder, temadiskussioner, seminarer)?

-Andre måder?

12. Hvad betyder sekretariatsplaceringen for graden og typen af koordination med an-

den erhvervsfremme?

13.

Hvordan kan erhvervsdelen af LAG’ernes arbejde styrkes i konkrete politikker og i

tværgående samarbejder indenfor erhvervsfremmeområdet?

14.

Hvad betyder det for LAG’en, at LAG-foreningerne

lukkes ned/nye dannes ved hver

programperiode?