ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 103: Landsbyerne i Danmarks årsberetning

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2016-17
ULØ Alm.del Bilag 103
Offentligt

•Generalforsamling

2017 - Skydebjerg, den 4. april 2017

•Formandens/bestyrelsens

årsberetning 2017

Velkommen til LIDs 38. generalforsamling

•Der

er en fremtid for landsbyerne, indlæg (Carsten Abild).

•Danmark

er det eneste EU-land, der har en aktiv lovgivning, der skal få os borgere

til at bo i byer. Byerne skal udvikles og landsbyerne afvikles.

•Kommunalreformen

med by- og landzoneloven (planloven) fra 1970 var redskabet,

der skulle afvikle landsbyerne og udvikle byerne. Den politiske holdning var, at

velfærdssamfundet, der stod for døren, kun kunne skabes i bysamfund, hvor borgerne

boede tæt, ikke på landet med en spredt bebyggelse.

•Derfor

blev Danmark i 1970 opdelt i landzone, byzone og sommerhusområder. I

landzonen var kun landbrug, skovbrug og fiskeri tilladt. Alle andre erhverv og al

anden udvikling også bosætning skulle være i byzonen. Selv gamle landsbyerhverv

som håndværk og småindustri skulle placeres på byernes industrigrunde.

•Men

for mange iværksættere, håndværk og småindustri er det for dyrt at etablere sig

i byzone. Først skal familien have en bolig, f. eks. i et parcelhuskvarter. Så skal der

købes en industrigrund af kommunen, bygges en hal, installeres inventar m. v. Og så

har kreditgivningen for længst sagt nej.

•Anderledes

økonomisk overkommeligt ville det være, hvis iværksættere, håndværk

og småindustri kunne etablere sig på landet, f. eks. i en nedlagt gård, med familien

boende i stuehuset og med de tomme landbrugsbygninger som foreløbigt værksted og

lager. Men får virksomheden på landet succes, og der bliver behov for udvidelser,

siger planloven stop.

•Det

er ikke så sært, at Danmark har en af EUs laveste iværksætterprocent. En sådan

bundplacering er til stor skade for erhvervslivet og samfundsøkonomien, koster

titusinder af arbejdspladser, og gør det svært for landsbysamfundene at overleve som

•1

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 103: Landsbyerne i Danmarks årsberetning

•aktive

og levende lokalsamfund. Bysamfundene skulle udvikles

og landsbysamfundene afvikles.

•Derfor

har mange på landet med god grund frygtet kommunalreformerne i 1970 og

i 2007. Men meget tyder nu på, at det kan komme til at gå anderledes.

•Danmark

har i mere end 100 år haft et decentralt samfund, hvor der ikke er langt

mellem borger og politiker, og hvor de kommunale enheder er overskuelige. Ganske

almindelige borgere, der interesserer sig for samfundet, har kunnet deltage i den

kommunale debat og udvikling.

•Men

med de to kommunalreformer er den kommunale verden blevet en anden. På

fire årtier er vi gået fra at have ca. 15.000 folkevalgte sognerådsmedlemmer til i dag

kun at have ca. 2.000 folkevalgte politikere. Og vi er gået fra at have 1388 sogne til i

dag 98 storkommuner. Med så få politikere og så store kommuner har mange borgere

mistet det kommunale engagement og den kommunale overskuelighed og er ”gået

hjem”. Kommunalpolitikerne er blevet ensomme og usynlige. Storkommunen er

blevet en administrativ enhed uden folkelig identitet.

•Men

mange borgere i vore landsbyer og landdistrikter vil det anderledes. De ønsker

at deltage i debatten om deres landsbysamfunds fremtid og vil have indflydelse på

hverdagen. Og netop i landsbysamfundene er dette muligt. Beboerforeninger,

borgerforeninger, landsbyråd, lokalråd og ildsjæle er aktive og arbejder ihærdigt på at

skabe bosætning, nye arbejdspladser, vækst og udvikling i deres landsbysamfund.

•Og

mange, ikke mindst børnefamilier, vil gerne bo på landet og leve ”en blødere

velværdstilværelse” i rolige og overskuelige omgivelser, med dyr, tryghed,

frivillighed, medbestemmelse, et aktivt foreningsliv og et folkeligt fællesskab. Det er

i lokalsamfundene, vi har vores identitet.

•Og

heldigvis er der i dag en politisk vilje til at komme vore hårdt prøvede

landsbysamfund til hjælp. En 100-punktplan vedrørende landsbyernes og

landdistrikternes vækst og udvikling ligger på Folketingets bord, og en liberalisering

af planloven er sat på den politiske dagsorden.

•Landsbyerne

har en fremtid.

•Trekroner,

Årets Landsby 2016

•2

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 103: Landsbyerne i Danmarks årsberetning

•Landdistrikternes

Fællesråd og Landsforeningen Landsbyerne i Danmark var

arrangør af Årets Landsby 2016

•Trekroner

i Jammerbugt Kommune blev Årets Landsby 2016.

•Formand

for dommerkomiteen Annette Vilhelmsen holdt begrundelsestalen

•På

billedet ses glade landsbybeboere fra Trekroner, samt:

•Til

højre: formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard

•I

midten formand for landsbyerne i Danmark Carsten Abild.

•Til

Venstre: formand for dommerkomiteen Annette Vilhelmsen

•3

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 103: Landsbyerne i Danmarks årsberetning

•Annette

Vilhelmsens tale

•til

Trekroner Årets Landsby 2016:

•Hold

da op hvor har det været en spændende tid, fra vi modtog de første

ansøgninger til Årets Landsby, til de tre finalister blev præsenteret på Folkemødet på

Bornholm og til udvalgets besøg i Torup i Halsnæs kommune, i Baaring-Asperup i

Middelfart kommune og til i dag, hvor vi står her i Trekroner med Årets Landsby. Vi

modtog 40 meget kvalificerede ansøgninger fra landsbyer i hele Danmark. Jeg er

meget imponeret over de mange frivillige initiativer, der er blevet stablet på benene.

Det viser med al tydelighed, at det er de mange ildsjæle, der skaber liv, udvikling og

fællesskab i de små samfund.

•Det

viser også, at de dele af landet, nogen har fået for vane at kalde

Udkantsdanmark, er fulde af handlekraft og engagement. Udkantsdanmark findes

ikke! Men mennesker og fællesskaber, der går både til kanten og over findes. Sikke

en rigdom I har, og har inviteret os med ind i.

•Ildsjælene

er kittet, der holder udviklingen i gang og bidrager til at

skabe sammenhængskraft i Danmark.

•I

år er et helt specielt år, hvor prisen overrækkes. Det er tyvende gang, at prisen

uddeles, og denne gang går den til Trekroner i Jammerbugt Kommune. (Trekroner-

området er en sammenslutning af landsbyer i Trekroner Skoledistrikt, der består af en

række sammenhængende beboelsesområder Bonderup, Trekroner, Skræm, Bejstrup,

Haverslev-Holmsø og Manstrup. Alle mindre områder på under 200 indbyggere).

Trekroner-området har de seneste år arbejdet på at vende afvikling til udvikling. Og

det er lykkedes.

•Trekroner

har et stærkt fællesskab og har igennem et meget konstruktivt

samarbejde med kommunen formået at skabe lokal vækst og udvikling.

•Trekroner-området

er lykkedes med at knække fraflytningskurven. Et effektivt

lokalt samarbejde imellem skole, landsbysamfund/frivillige og erhvervsliv

resulterede i en positiv tilgang på 18 nye borgere mod flere års tilbagegang. Det er

imponerende. Området har et stærkt fællesskab og mange borgere, der interesserer

og engagerer sig i at skabe et velfungerende lokalsamfund, der samtidig er attraktiv

over for nye tilflyttere.

•Og

så er den 20. udnævnelse også den udnævnelse, der både rækker ind i

fremtiden, på stærke rødder og bånd, til den indsats Carsten Abild, Formand for

Landsbyerne i Danmark var initiativtager til for 20 år siden. Dengang blev prisen

overrakt til kommuner der gjorde noget særligt for landsbyerne, og i dag er kredsen

sluttet. Trekroner får bl.a. prisen, fordi I på forbilledligvis viser, at et tæt og

ligeværdigt samarbejde mellem kommune, landsbyer, befolkning og engagerede

fællesskaber bærer frugt. I dag siger vi i fællesskab tillykke med prisen, Vi er et

udvalg fra Landsbyerne i Danmark og Landdistrikternes Fællesråd. Tak til

Trekroner og Jammerbugt Kommune.

•4

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 103: Landsbyerne i Danmarks årsberetning

•Indlæg

fra bestyrelsen.

•Reduktion

i pulje til byfornyelsesmidler.

•Landsforeningen

Landsbyerne i Danmark har med stor forundring konstateret,

at regeringen har fremsat forslag om at reducere i puljen byfornyelsesmidler.

•Det

er meget uheldigt, idet det vil ramme de områder, som Folketingets politikere

udtrykker stor vilje til at hjælpe gennem de meget store problemer, som

landdistrikterne generelt har. En reduktion af puljen med næsten kr. 400 millioner, vil

betyde at mange områder, som virkeligt trænger til et løft, må se yderligere forfald.

Det betyder ikke alene en manglende forskønnelse af områderne, det betyder også

manglende investeringer, som vil gå ud over beskæftigelsen i landdistrikterne, samt

manglende ordrer til de mindre håndværksdrivende i netop landdistrikterne, som i

forvejen er ramt af en afmatning.

•Erfaringen

fra tidligere byfornyelsesprojekter viser, at midlerne fra puljen

mangedobles ved private og kommunale investeringer, samtidigt med at folk får lyst

til at bo i et område, der ser indbydende ud.

•At

midler i stedet skal anvendes til jobpræmier betyder, at det endnu engang er

byer over 1000 indbyggere, altså uden for landdistrikterne, der får gavn af midler,

som oprindeligt er afsat til landdistrikter.

•Desværre

ser vi endnu engang, at de ”smukke ord” om stimulering af forholdene i

landdistrikterne ikke udmøntes i reel handling, men tværtimod endnu engang er offer

for beskæring, når der skal findes midler til andre formål.

•Det

er Landsforeningen Landsbyerne i Danmarks store håb, at man endnu engang

vil overveje dette forslag, og finde de nødvendige midler på et mindre sårbart sted,

som ikke er i modstrid med det man officielt udtaler, at man prioriterer højt.

•Kjeld

Hansen

•Udvalget

for Landdistrikter og Lokalråd

•Liberaliseringen

af Planloven.

•Landsforeningen

Landsbyerne i Danmark er generelt set positiv

overfor liberaliseringen af Planloven.

•Vi

ser dog nogle meget store negative virkninger af den del af Planloven, der

omfatter tilladelse til at etablere større butikscentre. Enhver kommune vil kun se på

effekten af et større center for sit eget handelsliv, og ikke tage hensyn til den negative

effekt, det vil medføre i nabokommunen.

•Denne

del vil med stor sikkerhed betyde lukning af den sidste butik i

mange landdistrikter, idet folk søger mod det store vareudbud, som dermed

vil suge efterspørgslen ud af landdistrikterne.

•5

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 103: Landsbyerne i Danmarks årsberetning

•Regeringen

begrunder forslaget med, at det giver større konkurrence til gavn for

forbrugerne. Her glemmer man at tage højde for de mange negative følger af at køre

langt for at handle: Det koster brændstof og øget CO2 belastning, mens det øger

madspildet, idet folk køber ”lidt ekstra”, når man nu har kørt så langt, og der er ekstra

besparelse ved at købe stort ind. Man sparer måske 5-10 % i indkøb, og glemmer at

madspild i Danmark generelt udgør ca. 35 % af indkøbet, og det er ikke dem, der

handler lokalt i landdistrikterne, der har det store madspild!

•Desværre

er dette endnu et forslag, der tilgodeser de større byers interesser

på bekostning af landdistrikterne.

•Kjeld

Hansen

•Udvalget

for Landdistrikter og Lokalråd

•Landdistrikternes

Udviklingsfond:

•Foreningen

modtog umiddelbart før sidste års generalforsamling et forslag til

etablering af en fond ”Landdistrikternes Udviklingsfond” hvis formål er at styrke

udviklingen i landdistrikterne i en mere positiv retning.

•Fondens

midler, som forudsættes finansieret efter ”stormflodsmodellen”, skal

anvendes til en økonomisk styrkelse af nedrivningspuljen, som samtidig organiseres

på en helt ny måde, hvilket betyder kommunerne kan frigøres for de økonomiske og

administrative byrder. Desuden er det tanken, at fonden i samarbejde med

realkreditsektoren, skal tilbyde supplerende belåning til køb/ombygning af både

boliger og mindre erhvervsejendomme. Forslaget, der arbejdes med i privat regi,

videreudvikles i en tæt dialog med vores forening og Danmark på Vippen.

•Landdistrikternes

Boligfond:

•I

sommeren 2016, blev der på baggrund af en henvendelse fra Trekroner-området i

Jammerbugt, taget initiativ til et nyt projekt ”Landdistrikternes Boligfond”, hvor

formålet er, at etablere et forsøgsprojekt med 16 tilflytterboliger. Dette projekt, som

også udvikles i samarbejde med Danmark på Vippen, kan forhåbentlig igangsættes i

løbet af 2017.

•Den

aktuelle debat om boligskatterne, har desuden medført, at foreningen har

forsøgt at skabe et overblik over ejendomsværdiskattens betydning for boligmarkedet

i landdistrikterne. Uden det dog kan dokumenteres, så er der ret klare indikationer

på, at mange landdistrikter kun har haft meget begrænset, eller slet ingen, fordel af

skattestoppet. Derfor kunne det efter foreningens vurdering være interessant at få un-

dersøgt effekten af et skattemæssigt bundfradrag på

f.eks. kr.

500.000. Et sådant

fradrag vil efter vores vurdering kunne styrke interessen for at købe bolig i

landdistrikterne, hvor huspriserne typisk er lavere end i de større byer.

•

Preben Boye Jørgensen

Udvalget for lån på landet

•6

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 103: Landsbyerne i Danmarks årsberetning

•Udvalget

for digital infrastruktur.

•2016

blev et meget begivenhedsrigt år for udvalget. Allerede i 2015 kom de første

udmeldinger omkring Bredbåndspuljen, hvor bl.a. det oprindelige tilskudsbeløb på kr.

600 millioner blev meldt ud. Dette beløb var allerede inden nytår reduceret til en

tredjedel, hvor de kr. 80 millioner var reserveret til første ansøgningsrunde november

2016, og kr. 40 millioner april 2017. Herefter skal en evaluering afgøre, om de

resterende 2 x kr. 40 millioner skal komme til udbetaling.

•Landsbyerne

i Danmark har fra de første udmeldinger omkring Bredbåndspuljen

deltaget aktivt i udformningen af den endelige bekendtgørelse. Vi har haft en god

dialog med ministeren på området Lars Chr. Lilleholdt, som fra starten meldte ud, at

puljen ville komme de rigtige områder til gode. Basis for at være tilskudsberettiget

var en liste over de hastigheder, de enkelte ejendomme i – primært tyndt befolkede

områder – kunne regne med. Denne liste viste sig i mange tilfælde at være meget

langt fra virkeligheden, og da den oprindelige betingelse hed: Såfremt man havde 10

Mbit/s i download eller 2 Mbit/s i upload, var man ikke tilskudsberettiget. Da TDC’s

standardoplysning til hastighedstabellen var 10/1 Mbit/s, var der mange som var

udenfor tilskudsbetingelserne.

•Da

så den faktiske hastighed i langt de fleste tilfælde lå langt under, den af TDC

opgivne hastighed, lagde vi meget vægt på overfor ministeren, at betingelsen for at

være tilskudsberettiget, skulle ændres til: Såfremt man ikke har mere end 10 Mbit/s i

download og 2 Mbit/s i upload, var man tilskudsberettiget. Dette blev efterkommet,

hvorved man mangedoblede antallet af tilskudsberettigede.

•LiD

var allerede inden bekendtgørelse trådte i kraft, initiativtager til et pilotprojekt

nord for lufthavnen i Beldringe. Ingen tvivl om at LiD’s engagement i

bekendtgørelsens udformning og deltagelse i pilotprojektet gjorde, at vi havde

tilegnet os en viden, som – straks da bredbåndspuljen blev vedtaget – gjorde, at vi var

klar til at gå i gang med at planlægge projekter. Nordfyn havde i forvejen en godt

udbygget bredbåndsnet i næsten alle landsbyer, hvorfor vi kunne koncentrere os om

de 2300 husstande i landdistrikterne – heraf 1700 tilskudsberettigede.

•I

første omgang etablerede vi et samlet projekt, hvilket ministeriet desværre

meddelte os ikke var lovligt (Senere fik vi dog meddelelse om, at embedsmanden tog

fejl). Da vi var klar over, at vi ville komme i tidnød, sammenstrikkede vi lynhurtigt 9

områder i passende størrelse – ca. 200 ejendomme pr. område. Vi lagde meget

arbejde i at finde ambassadører til at besøge de potentielle bredbåndskunder, og vi

var heldige (dygtige?) at få 90 engagerede ildsjæle til at overbevise folk om, at skulle

de have mulighed for at beholde værdien af deres ejendom, og på ét eller andet

tidspunkt skulle sælge den, var det meget vigtigt, at de koblede sig på fiber, da et hus

uden lynhurtigt bredbånd ville blive meget svært at sælge.

•Vi

indgik aftale med Energi Fyn om at tilbyde fiber i alle 9 områder, og en

usædvanlig engageret indsats af 90 positive ambassadører, at vi fik en meget høj

tilmeldingsprocent – ét af områderne over 90 % tilslutning. Tilslutningen var så god,

•7

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 103: Landsbyerne i Danmarks årsberetning

•at

Energi Fyn meddelte, at de kunne indgå aftale om udrulning af fiber i 6 af de

9 områder, uden at anvende midler fra bredbåndspuljen.

•Da

man skulle opnå en usædvanlig høj tilslutningsprocent, for at få tilskud fra

bredbåndspuljen, lykkedes det ikke at få de sidste 3 områder med, derfor meddelte

Energi Fyn, at de – på grund af de gode resultater i de 6 områder – tilbyder udrulning

i de sidste 3 områder, så alle landdistrikter på Nordfyn i dag er tilbudt lynhurtigt

bredbånd via fiber. Der findes endnu nogle såkaldte ”sidevejsområder”, der ikke kan

få fiber på fornuftige økonomiske vilkår.

•Desværre

er bredbåndspuljens betingelser udformet på en sådan måde, at tættere

bebyggede områder lettere kan opnå tilskud, end de meget tyndt befolkede. Man

regner med, at de kr. 200 millioner, der er afsat i bredbåndspuljen, rækker til at

dække

ca. 10% af behovet i de danske landdistrikter. Men man kan også ud fra

resultatet på Nordfyn konkludere, at bredbåndspuljen har været indirekte årsag til, at

2300 ejendomme på Nordfyn har fået mulighed for at få lynhurtigt bredbånd, uden at

der er brugt en krone fra bredbåndspuljen.

•Kjeld

Hansen

•Udvalget

for digital infrastruktur.

•Landsbyerne

i Danmark har nedsat arbejdsudvalg, der skal

styrke landsbysamfundenes kamp for mere liv på landet.

•Landsbyskolen

skal bevares (Bodil Therkelsen, Carsten Abild).

•Mange

mindre skoler landet over kan fortsat forvente dødsstødet som folkeskole,

hvis ikke kommunalpolitikerne besinder sig. F. eks. nedlægger et flertal i Assens

Byråd i disse uger landsbyskolerne Dreslette og Skallebølle og det samme sker flere

steder på Sjælland, feks. på

Røsnæs.

•Det

er en ren massakre på vore landsbyskoler og livet på landet, der foregår.

•Men

heldigvis er en friskole i mange tilfælde klar til at modtage lokalsamfundets

børn, den dag folkeskolen lukker, trods de lovgivningsmæssige ændringer, der har sat

en frist på anmeldelse af en ny friskole til ét år. Men hvad med de lokalsamfund, der

bliver ”overhalet indenom” af en kommunalbestyrelsesbeslutning her i foråret og ikke

får oprettet en friskole straks folkeskolen lukker?

•Skolen

er omdrejningspunktet i et lokalsamfund. Er skolen

væk

sker der ingen

ny bosætning, børnefamilier flytter fra lokalsamfundet og måske fra kommunen,

foreningslivet smuldrer, når de frivillige børneorganisationer FDF og spejderne

nedlægges, og landsbysamfundet sygner hen.

•At

lukke landsbyskoler og hermed landsbysamfund er det alvorligste angreb på

livet på landet, der er foretaget i de sidste 40 år.

•En

sådan massakre på vore landsbyskoler og landsbysamfund er helt i strid med

de ellers positive folkelige og politiske udmeldinger, der i den seneste tid er

kommet frem fra politisk hold, f. eks. fra Folketingspolitikere og ministre.

•8

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 103: Landsbyerne i Danmarks årsberetning

•Vi

håber derfor, at kommunalpolitikerne vil besinde sig og afblæse massakren

på landsbyskoler og hermed på kommunens landsbysamfund.

•Lad

os interessenter i lokalsamfundene, lokalråd og andre foreninger få tid til og

mulighed for sammen at drøfte konsekvenserne af en skolenedlæggelse. Hvad

betyder det for et lokalsamfund folkeligt og økonomisk, når en skole nedlægges? Er

fremtiden kun for kommunens større byer og store skoler?

•Og

kan kommunalpolitikerne undvære positive forældre og borgere og deres

store frivillige indsats i foreningerne og i kulturlivet? Kommunerne kan ikke

undvære landsbyskolen og aktive landsbysamfund.

•Forsamlingshusene

(Svend Erik Larsen, Bodil Therkelsen, Carsten Abild).

•Intet

andet land har som Danmark sine mange forsamlingshuse, bygget og drevet af

lokalbefolkningen. I mere end 125 år har forsamlingshusene været

landsbysamfundenes dagligstue. De gamle huse har dannet en naturlig ramme om

utallige aktiviteter og om det folkelige fællesskab.

•Forsamlingshusenes

stolte historie er formet af ildsjæle, der lod sig inspirere af

tiden, og som satte sig uudslettelig spor i lokalsamfundene og i

samfundsudviklingen. Forsamlingshusene har været en altafgørende inspirationskilde

for den folkelige kultur og for nærdemokratiets udvikling. En rolle som

forsamlingshusene også har i 2017.

•Men

desværre kniber det med økonomien for flere og flere af de gamle huse. Mange

forsamlingshusbestyrelser har ikke penge til store og nødvendige investeringer, så

som nyt tag, nye vinduer, indendørs renovering, effektivt varmeanlæg, gode sanitære

forhold, nyt køkken osv. Resultatet er, at 50 af vore ca. 1300 tilbageværende

forsamlingshuse i løbet af de sidste 10 år har måttet dreje nøglen.

•Bestyrelserne

gør ellers, hvad de kan for at holde forsamlingshusene i gang, og

mange frivillige timer bliver lagt i den daglige drift og vedligeholdelse. Regering og

Folketing må komme de hæderkronede forsamlingshuse til hjælp.

•De

to landsforeninger Landsbyerne i Danmark og Danske Forsamlingshuse skal

derfor opfordre Folketingets politikere til at sætte forsamlingshusene på finansloven.

•Digital

infrastruktur (Kjeld Hansen, William Jensen).

•Skal

vore landsbyer og landdistrikter have vækst og udvikling, må de ikke lades i

stikken og køres ud på et digitalt sidespor. Hele Danmark må have adgang til

højhastighedssamfundet. Bredbånd og mobildækning er lige så vigtigt for et beboet

og aktivt samfund som el, vand og kloakering.

•Højhastighedskommissionen

har for nogle år siden foreslået, at kun 80 procent af

husstandene på landet skulle have hurtigt bredbåndsnet og mobildækning.

Landsbysamfundene og de tyndt befolkede landområde og øer, behøvede det ikke,

da de alligevel skulle afvikles og beboerne flytte til byen.

•9

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 103: Landsbyerne i Danmarks årsberetning

•Men

sådan kommer det ikke til at gå. Mange på landet vil ikke flytte til byen.

Hertil kommer, at Regering og Folketing i dag er af den opfattelse, at hele Danmark

skal have adgang til højhastighedssamfundet, senest i år 2020.

•Bredbånd

og mobildækning kan i vore landsbyer og landdistrikter skabe ny

bosætning med hjemmearbejdspladser, iværksættere, nye arbejdspladser i håndværk

og småindustri, konsulentfirmaer, højteknologiske virksomheder, turisme,

telemedicin, fjernundervisning, digital ældrepleje osv.

•Bredbånd

og mobildækning er en stor støtte til bevaring af skole, børnehave,

foreninger, forsamlingshus, nærbutik, folkeligt fællesskab osv. Et digitalt samfund

skaber et bedre skattegrundlag for hele storkommunen.

•Folketing,

regioner og kommuner må gå sammen for hurtigst muligt at få

oprettet hurtigt bredbånd og mobildækning i vore landsbyer og landdistrikter.

•Belåningsproblemer

på landet (Preben Boye Jørgensen, Kjeld Hansen).

•Et

landsbysamfund, hvor der ikke kan sælges huse og købes boliger, sygner hen.

Sælgeren, f. eks. ældre landsbybeboere, vil være stavnsbunden, og køberen, f. eks.

børnefamilien, kan ikke flytte til landsbysamfundet. Vore landsbyer og landdistrikter

er i en sådan alvorlig situation.

•Baggrunden

er bankers, sparekassers og kreditforeningers tilbageholdenhed med at

give lån til huse og erhverv på landet. Det er almindeligt kendt, at boliger i landsbyer

og landdistrikter, der har en værdi på en halv million kroner eller mindre, ikke kan få

kreditforeningslån. Det er ligeledes kendt, at ejendomme, der skønnes vanskelig at

omsætte inden for et halvt år, ikke kan få lån.

•Der

er også brug for lånemuligheder til renovering, forbedringer,

kloakering, jordvarme, bredbånd osv.

•Som

det fremgår af den aktuelle debat, er det ikke alene boliger på landet, der har

store låneproblemer. Det gælder også erhverv, f. eks. nærbutikker, iværksættere,

håndværk og småindustri m. v. Kan landsbyer og landdistrikter ikke få lån til erhverv

og hermed til nye arbejdspladser, sygner de hen

•Landsbyerne

i Danmark foreslår derfor, at regering og Folketing gør det muligt med

statsgaranterede lån. Et forslag kunne være: Kreditforeningslån på 60 %,

Statsgaranteret lån 20 % og endelig 20 % fra banker, sparekasser, private midler m. v.

Landsbyer og landdistrikter uden lånemuligheder vil forfalde og dø ud.

•Planloven

(Steen Kjær Jensen, Svend Erik Larsen, Mogens Tøttrup, Bodil

Therkelsen, Preben Boye Jørgensen).

•Planlovsrevisionen,

landzone og det kystnære.

•Regeringen

iværksatte i 2015 sit 100 punkts program for liberalisering af planloven

•10

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 103: Landsbyerne i Danmarks årsberetning

•Landsbyerne

i Danmark indgik med høringssvar, og der forventes en dialog

i folketinget efter forslaget blev 1. behandlet i januar 2017. ( L121 ).

•Forslaget

forventes færdigbehandlet i juli 2017.

•Landsbyerne

i Danmarks bidrag er omkring de faktuelle sager.

•

Vester Skerninge bussers udflytning til Svendborgmotorvejen.

•

Folmers transport-udflytning til motorvej omkring Nyborg.

•Erhvervsenheder

der d.d. alene kan etableres i byzoneområder.

•Ved

liberaliseringen af planloven gives de enkelte kommuner bedre

muligheder for at placere virksomheder i landzoneområder, f. eks.

etablering af virksomheder i tiloversblevne landejendomme.

•

Mindre udbygninger af eksisterende Campingpladser, sommer- og

feriehuse i de kystnære områder.

•

Hørings- og støttetilkendegivelser til berørte parter i

landzoneområder. Vognmandsforretning i landsby v/Køge.

•

Testvindmøller i Nord-og Vestjylland. Høring og forslag om at

tilgodese borgere, der må afstå sin ejendom.

•Danmark

har en af Europas laveste iværksætterprocenter. Forklaringen er, at

Folketingspolitikerne for fyrre år siden havde den opfattelse, at velfærdssamfundet,

der stod for døren, kun kunne skabes i bysamfund, hvor folk boede tæt. Ikke på

landet med en spredt bebyggelse.

•Derfor

blev Danmark opdelt i landzone og byzone. I landzonen var kun landbrug,

skovbrug og fiskeri tilladt. Det var i byzonen al udvikling skal være. Planloven er

redskabet, der skulle afvikle landsbysamfundene og udvikle bysamfundene.

•Men

for iværksættere, håndværk og småindustri er det for dyrt at etablere sig i

byen. Først skal familien have en bolig, så skal der købes en industrigrund af

kommunen, bygges en hal, installeres inventar og faciliteter, og så har

pengeinstitutterne for længst sagt nej.

•Anderledes

økonomisk overkommeligt vil det være at etablere sig på landet, f. eks.

i et nedlagt landbrug, med familien boende i stuehuset og de tomme

landbrugsbygninger som værksted og lager. Iværksættere, håndværk og småindustri

må tilbage til vore landsbyer og landdistrikter. Planloven må liberaliseres.

•Lokalråd

i hele landet (Vagn Top, Mogens Tøttrup, Kjeld Hansen).

•Landsbysamfundene

har de sidste årtier haft store problemer med fraflytning fra

land til by, skolenedlæggelser, manglende børnepasning, lukning af nærbutikker,

problemer for håndværk og småindustri på landet, manglende bosætning,

nedlæggelse af foreninger og forsamlingshuse osv. Landzonen var virkelig blevet en

afviklingszone og byzonen en udviklingszone, hvor al udvikling skulle ske.

•I

2007 fik vi endnu en kommunalreform. Ville landsbysamfundenes dage nu

være talte?

•11

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 103: Landsbyerne i Danmarks årsberetning

•For

at overleve opfordrede Landsbyerne i Danmark vore landsbyer og

landdistrikter til at organisere sig med lokalråd og landsbyråd, beboerforeninger,

borgerforeninger osv.

•Organiseringen

er lykkedes over al forventning. I næsten alle landsbysamfund er der

i dag lokalråd, landsbyråd, beboerforeninger, borgerforeninger m. v. Disse råd og

foreninger står nu vagt om landsbysamfundets hjørnestene, som skolen, børnehaven,

forsamlingshuset og foreningslivet.

•Og

de lokale råd og ildsjælene er i fuld gang med at udarbejde planer og forslag

for mere vækst og udvikling i deres lokalsamfund.

•Der

er i dag på landsplan mere end et tusinde lokalråd, landsbyråd.

Landsbysamfundene har organiseret sig og skabt deres egen folkelige

kommunalreform.

•Lokalrådene

kan sikre vækst og udvikling i vore landsbyer og landdistrikter

og samtidig udvikle nærdemokratiet og det folkelige fællesskab.

•Udvalget

for lokalråd.

•Rådet

– til dagen udvidet med Vagn Top – var den 9. februar til møde med

•Landdistrikternes

Fællesråd (LDF), hvor formand Steffen Damsgaard og sekretær

Allan Andersen deltog. Det var et godt møde, hvor alle var enige om, at

Landsforeningen Landsbyerne i Danmark (LiD) og LDF sammen kunne komme

meget langt i samarbejdet omkring udvikling af Landdistriktsråd og Lokalråd i hele

landet.

•LiD

har den nødvendige ekspertise til at organisere landdistrikterne, mens LDF har

kontakterne til landdistriktskommunerne, hvorfor vi sammen kan gøre en indsats på

området. Det blev aftalt, at LDF skulle komme med oplæg til, hvordan vi kunne

komme i kontakt med disse målgrupper. Dette er – trods gentagne påmindelser –

endnu ikke sket.

•Vi

har derfor efterfølgende gjort flere tiltag for selv at komme i kontakt med de

potentielle områder, hvilket tilsyneladende er meget svært. Vi har listet tidligere

ansøgere til ”Årets Landsby” – det drejer sig indtil videre om ansøgere fra 2012, 13

og 16. Fra 2016 har vi mailadresser på samtlige, mens vi har fundet ca. 75% af

ansøgerne fra 2012 og 13. Det drejer sig om ca. 135 områder.

•Vi

er desuden i dialog med Danmark på Vippen (DpV), der har mange

Landdistriktskommuner som medlemmer, og DpV er klar til at hjælpe med kontakt til

disse for etablering af organisation i de landdistrikter, hvor denne ikke findes, samt

hjælp til aktivering af de områder, der måske ikke er så aktive.

•Folkemødet

2017: LiD er i samarbejde med Samsø, Ærø og DpV om Events på

”Det Gode Skib SAMKA”, hvor LiD er tovholder på 40 minutters debat om

Landdistriktsråd og Lokalråd. Der vil være debatdeltagere fra flere borgmestre og

aktivister indenfor landdistriktsområdet.

•12

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 103: Landsbyerne i Danmarks årsberetning

•Årets

Landsby (Vagn Top, Steen Kjær Jensen, Carsten Abild)

•20

gange har Landsbyerne i Danmark udnævnt Årets Landsby. Landsbyerne i

Danmark og Landdistrikternes Fællesråd samarbejder om at udnævne Årets Landsby

2016 og 2017.

•I

den udsendte pressemeddelelse står der: Landdistrikternes Fællesråd og

Landsforeningen Landsbyerne i Danmark går nu på jagt efter Årets Landsby 2017.

Landsforeningen Landsbyerne i Danmark har siden 1995 kåret Årets Landsby. I år

bliver den historiske pris uddelt for 21. gang, og det sker i samarbejde med

Landdistrikternes Fællesråd.

•Tidligere

modtagere af Årets Landsby er: Hvilsom, Skovlund, Tise, Jordrup, Billum,

Svindinge, Samsø, Bårse, Filskov, Klejtrup, Korinth, Ballum, Gjøl, Vejrup, Janderup,

Horslunde, Bagenkop, Vrads, Vestervig og Tre Kroner.

•Årets

tema 2017 er: ”Den digitale landsby”. De deltagende landsbyer må ikke have

over 2000 indbyggere og skal have udarbejdet en udviklingsplan og være organiseret

med et lokalråd, landsbyråd eller lignende.

•Indstillinger

skal fremsendes til Landdistrikternes Fællesråd senest 18. april 2017 på

mail: [email protected].

•Håndværk

og småindustri (Vagn Top, William Jensen, Svend Erik Larsen).

•Rundt

i landet møder vi det ene nedlagte landbrug efter det andet. I bedste fald er

der lys i stuehuset, men avlsbygningerne står tomme med flere og flere tegn på

forfald. Der er i Danmark over 100.000 tomme landbrugsbygninger.

•Det

er naturligvis af stor vigtighed, at erhverv kan etableres der hvor ideen opstår,

og det er da sund logik at benytte bygninger som allerede stå tilgængelige og ledige.

Vi kan kun opfordre til en mere anarkistisk tilgang (mindre styring) til at etablere

erhverv på landet, så gode ideer ikke dør på grund af uhensigtsmæssig lovgivning.

Desuden vil det være mere økonomisk overkommeligt, hvis iværksætteren,

håndværkeren og småindustri virksomheden etablerer sig i vore landsbyer og

landdistrikter, f. eks. på en nedlagt gård. Her kunne familien bo i stuehuset og de

tomme landbrugsbygninger være en god start som værksted og lager.

•Herefter

bør virksomhederne kunne virke og vokse i de overflødige bygninger

i landdistrikterne. Derved forbliver arbejdspladserne på landet så huspriserne

fastholdes og grundlaget for skolen og butikken forbedres.

•Danmark

har i dag en af Europas laveste iværksætterprocenter. Denne

bundplacering har kostet tusinder af iværksætterinitiativer, ti tusinder af

arbejdspladser, og mange landsbysamfund er sygnet hen.

•Vi

vil derfor arbejde på at flere erhvervsgrupper etablerer sig på landet og

under lempeligere vilkår.

•Men

lige så vigtigt er det at virksomheden forbliver i landdistriktet. Desværre opleves

at virksomheder får nej til lån til udvidelse i landdistriktet, og i stedet opfordres til at

•13

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 103: Landsbyerne i Danmarks årsberetning

•flytte

til et industriområde hvor risikoen for långiver er mindre. En anden udfordring

er infrastrukturen på landet. De smalle veje udvides ikke i takt med trafikken, men

bliver forsynet med Gennemkørsel forbudt skilte og anden cikane mod de

erhvervsdrivende. Snerydning og vejreperationer bliver desværre også nedprioriteret

på de mindre biveje hvor de nedlagte landbrugsejendomme ligger.

•Kirken

på landet (Steen Kjær Jensen, Bodil Therkelsen).

•Når

den sidste butik og den lille skole lukker i landsbyen, så er der kirken tilbage.

Fraflytning og en aldrende befolkning har været kendsgerninger for vores landsbyer i

flere år. Det har også haft konsekvenser for folkekirken, der ellers statistisk er godt

repræsenteret i de små sogne. Det har haft stor betydning for kirkens økonomi,

kirkegårdsdrift, præsterekruttering og menighedsrådsarbejdet. Disse forandringer

behøver ikke altid at være til det negative, men kan også vendes til noget positivt.

Landsforeningen landsbyerne i Danmark har også været opmærksom på denne

problemstilling. Flere steder har disse små samfund et rigt foreningsliv med

jagtforeninger, husmorsammenslutninger, ældreklubber, motionshold osv. i et

lokalområde. Kirken kan her invitere sig selv til at være en aktør i lokallivet ved at

deltage i forskellige tiltag i og omkring højtider og andre tiltag, hvor landsbyen

samles.

•Vores

forening har gennem flere år fulgt FUV´s (Folkekirkens uddannelses- og

Videnscenter) store projekt omkring Kirken på landet og deltager når det er muligt i

konferencer på området. Der er ansat en projektleder Hasse Neldebjerg Jørgensen for

en fireårig periode 2016-2020.

•Der

foreligger flere statistiske og empiriske rapporter omkring kirkens forhold på

landet og i de små sogne og landsbyer.

•Det

er her værd at hæfte sig ved, at 25 % af landsognene har haft en positiv

befolkningstilvækst siden 2004, at kirken på landet taler til de jordbundne og

snusfornuftige samt de finkulturelle, der realiserer deres livsdrøm ved at flytte på

landet og som det tredje kan man se, at det lokale foreningsliv, ældrecentre og

børneinstitutioner og dagplejere er meget interesserede i et samarbejde med kirken,

når der er situationer hvor det giver mening, f.eks. fastelavnsfejring,

høstgudstjenester og juletiden. Der kan læses videre i rapporten ”Forskellige vilkår

for folkekirken på landet”.

•Ligeså

følges den politiske udvikling også ud fra den vedtagne plan om udflytning af

statslige arbejdspladser, der også kan være med til at give kraft til kirkelivet og

bosætningsproblematikken i de tyndt befolkede områder. Kirkelukninger er også et

emne, der fremføres, men det positive er, at det mest hører til i storbyerne-.

•Realdania

(Steen Kjær Jensen, Preben Boye Jørgensen).

•14

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 103: Landsbyerne i Danmarks årsberetning

•2-

3 års proces i Realia Danmarks program: Bygningsarven i Landdistrikterne under

Collective Impact styrergruppe, er her januar 2017 afsluttet på ”Steensgård” i Fåborg

Midtfyn kommune.

•Projektet

udmynter sig især i et koncept for en ”skabelon” for kortlægning og

registrering af bevaringsværdige bygninger: Kulturmiljøschrining i Landistrikterne.

Landsbyerne i Danmark har været inddraget i processen fra projektets start med 2

bestyrelsesmedlemmer. Resultatet har mest bygget på nyttige kontakter i et forum

for bevarelse af vore kulturmiljøværdie.

•Ud

over at deltage i den løbende landsbydebat har Landsbyerne i Danmark

støttet mange enkeltpersoner i deres kamp for at arbejde, bo og leve på landet.

Et sådant eksempel er:

•De

fem fynske iværksættere.

•I

flere år har Landsbyerne i Danmark kæmpet for fem fynske landzonesager:

”Folmers Transport” (Jan Skovlund Hansen), Nyborg kommune, ”Hjulby

Automatdrejning” (Jacob Petersen), Nyborg kommune, ”Vester Skerninge Bilerne”

(Ejner Larsen), Svendborg kommune, ”Smedeværksted” (Morten Gervig), Faaborg

Midtfyn kommune og ”Lykkegaard A/S”, Karsten Lykkegaard, Faaborg Midtfyn

kommune.

•Virksomhederne

”Folmers Transport” og ”Vester Skerninge Bilerne” mangler plads

og ønsker at flytte deres biler til to tomme gårde i landzone, som de har købt. ”Hjulby

Automatdrejning” ønsker en virksomhedsudvidelse. ”Lykkegaard A/S” ønsker, i

samme størrelsesforhold at erstatte gamle bygninger med nye. Smedemester Morten

Gervig ønsker at anvende en hobby hal på sin grund til smedeværksted.

•I

dag har ”Hjulby Automatdrejning” og ”Lykkegaard A/S” fået deres tilladelser.

”Folmers Transport”, ”Vester Skerninge Bilerne” og ”Smedeværkstedet” kæmper

fortsat sammen med Landsbyerne i Danmark for at få deres landzonetilladelser.

Næstformand arkitekt Steen Kjær Jensen følger og hjælper de fynske iværksættere.

•Udvidet

bestyrelse:

•Carsten

Abild, Otterup, formand /Steen Kjær Jensen, Skydebjerg, næstformand /Vagn

Top, Brylle, sekretær / Preben Jørgensen, Egtved, kasserer (2. suppleant)/ William

Jensen, Lundby, bestyrelsesmedlem / Kjeld Hansen, Krogsbølle, bestyrelsesmedlem /

Bodil Therkelsen, Kallerup, Kalundborg, bestyrelsesmedlem/ Svend Erik Larsen,

Trunderup, bestyrelsesmedlem – Mogens Tøttrup, Brylle 1. suppleant

•På

valg: Carsten Abild, Kjeld Hansen, William Jensen, Vagn

Top.

Travlhed i hverdagen.

•15

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 103: Landsbyerne i Danmarks årsberetning

•Landsbyerne

i Danmark har i flere år været inviteret med på studieture

med Folketingets ”Udvalg for Landdistrikter og Øer”.

•Studieturene

har været godt tilrettelagt og har udvirket, at Folketingspolitikere

og landsbysamfund kan ”trække på samme hammel”

•Tak

til udvalgets formand Peter Juel Jensen for, at Landsbyerne i Danmark

kan deltage.

•Landsbyerne

i Danmark følger lovgivningsarbejdet tæt og gør, hvad vi kan for at

deltage i den offentlige debat. I det forløbne år har vi indsendt adskellige debatindlæg

til pressen, landsbyinteresserede, kommunalpolitikere, regionspolitikere og

Folketingets politiske partier.

•Vi

deltager også, når det er muligt, i høringer på Christiansborg. Bestyrelsesmedlem

Kjeld Kramsbjerg Hansen har ansvaret for de mange skriftlige høringssvar, som vi i

årets løb har afgivet.

•En

vigtig ting i Landsbyerne i Danmarks arbejde er at have et godt samarbejde

med politikerne, det være de kommunale, regionale og Folketingets politiske

partier. Og glædeligt er det, at flere og flere politikere også ønsker vækst og

udvikling i vore landsbyer og landdistrikter.

•Den

gode kontakt til politikerne kommer også til udtryk i de skriftlige

henvendelser og svar, der er mellem Landsforeningen og landsbyministrene.

•Tak

til bestyrelsen, medlemmerne, politikerne og pressen.

•Der

har siden generalforsamlingen den 28. april 2016 været afholdt 5

bestyrelsesmøder. Bestyrelsesmøderne er blevet afholdt hos foreningens næstformand

Steen Kjær Jensen. Tak for husly og for smørrebrød.

•En

stor tak til bestyrelsen for dens store arbejde og interesse for landsbyarbejdet.

•En

stor tak til medlemmerne (foreninger og enkelt personer) for mange henvendelser

og for det gode samarbejde. Uden interesserede og aktive medlemmer, ildsjæle,

beboerforeninger, borgerforeninger, lokalråd, landsbyråd, forsamlingshusbestyrelser

osv. eksisterede landsbysamfundene ikke i dag.

•En

stor tak til positive politikere. Flere og flere politikere, det være

Folketingspolitikere, regionspolitikere og kommunalpolitikere, viser større og større

interesse for landsbysamfundenes overlevelse, vækst og udvikling.

•En

stor tak til pressen. Landsbyerne i Danmark bliver meget ofte kontaktet af

pressen, og vi henvender os også flittigt til medierne, når der er aktuelle

landsbyemner. Vi deltager flittigt i den skrivende presse med aktuelle indlæg.

Pressens store interesse og engagement for Danmarks mange landsbyer og

landdistrikter er afgørende for et positivt landsbyarbejde.

•16

ULØ, Alm.del - 2016-17 - Bilag 103: Landsbyerne i Danmarks årsberetning

•Foreningens

hjemmeside

(www.landsbyerne-i-danmark.dk)

besøges flittigt. Det er

med sorg, jeg må skrive, at Torben Jørgensen desværre er afgået ved døden. Torben

Jørgensen har i mange år trofast passer foreningens hjemmeside.

•P

b v Carsten Abild

•(formand)

•NB:

•NY

FORMAND

•Et

stort til lykke med formandsposten til Steen Kjær Jensen, der i flere år har været

en flittig og dygtig næstformand i Landsforeningen Landsbyerne i Danmark.

•Steen

har gjort en stor indsats for de danske landsbyer, og har hjulpet

mange håndværkere og iværksættere til nye arbejdspladser på landet.

•Landsbytemaer

som f. eks. kirken på landet har Steen været optaget af.

•Steen

har deltaget i mange landsbykonferencer og møder, og lokalt har Steen i

mange år gjort en stor indsats for landsbysamfundene i Assens kommune.

•På

landsplan har Steen deltaget i Folketingets studieture og været et flittigt medlem

af Real Dania.

•Landsbyerne

i Danmark får en god formand.

•Carsten

Abild

•Støt

Landsforeningens arbejde – bliv medlem (enkeltpersoner kr. 100 - foreninger

kr. 300 - husk navn og adr. og gerne e-mail). Bankoverførsel Rise Sparrekasse 0847

kontonummer 0000398608

•Eller

henvendelse

til: [email protected]

(formand),

vagn@ferie-

fyn.dk(sekretær)

Preben

Jørgensen [email protected]

(kasserer)

•17