Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 93
Offentligt
1751526_0001.png
Program for Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalgs
besøg hos NCC og Teknologisk Institut
Onsdag den 17. maj 2017, kl. 10.00 – 13.30
Tema: Ny teknologi i bygge- og anlægsbranchen
2. maj 2017
J-nr.: 220908 / 2395419
Tider i nedenstående program er tentative, og tilpasses ud fra udvalgets ønsker.
Kl. 10.00 Besøg hos NCC, Tobaksvej 2 A, Søborg
Velkomst og introduktion til NCC og deres arbejde indenfor ny teknologi og
innovation
v/ direktør, Marlene Haugaard, Engineering
Digitalisering
Hvordan anvender NCC VDC, BIM, droner mv.? Hvad opnår NCC af fordele, og hvad
stiller det af krav til underentreprenører, leverandører og andre samarbejdspartnere
samt til NCC’s egne medarbejdere?
v/ VDC-chef, Thomas Hejnfelt, NCC
Internet of things og demonstration af VR-briller
NCC udvikler forretningsmulighederne bl.a. gennem opsamling og anvendelse af da-
ta. Vores pilotprojekt på dataopsamling bliver gennemgået.
v/ udviklingschef, Lars Andersen, Strategi og forretningsudvikling
NCC har fokus på tidlig involvering og dialog med kunderne, og et af værktøjerne er
VR-briller. Der bliver mulighed for at se teknologien og prøve VR-briller.
Spørgsmål og diskussion
Kl. 11.30 Afgang til Teknologisk Institut, Taastrup
Kl. 12.00 Besøg hos Teknologisk Institut, Gregersensvej, Taastrup
Besøget vil tage afsæt i Byggeri og Anlægsdivisionens laboratorier, hvor der også vil
indgå teknologi fra Teknologisk Instituts robotcenter i Odense
v/ direktør Mette Glavind og en række medarbejdere vil deltage med præsentation af
udviklingsområder
Robotter i byggebranchen
Robotter indtog byggeriet for mange år siden, og flere løsninger på robotfremstillede
byggeprodukter ses allerede i branchen i dag. Teknologisk Institut vil vise de nyeste
muligheder for anvendelse af industrirobotter til at fremstille 3D-printede byggekom-
ponenter. En udvikling som især kineserne og amerikanerne er langt med.
Telefon: 72 16 00 00
CVR-nr.:26 91 11 25
www.danskbyggeri.dk
[email protected]
Jyske Bank:
5032 - 0001028719
Nørre Voldgade 106
1358 København K
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 93: Program for Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalgs besøg hos NCC og Teknologisk Institut om ny teknologi i bygge- og anlægsbranchen, den 17. maj 2017.
Derudover fremvises eksempler på Teknologisk Instituts robotcenters arbejder med
implementering af robotter i byggeriet.
Internet of Construction og Deep Learning
Teknologisk Institut arbejder med og kan vise nye teknologier, heriblandt anvendelse
af sensorteknologi indbygget i konstruktioner og applikationer. Disse sensorer kan til-
sammen skabe et netværk af information, der kan anvendes aktivt, eksempelvis i for-
bindelse med monitorering af konstruktioners egenskaber i fremstillingsprocessen.
Teknologisk Institut er gået videre med at kigge på mulighederne indenfor begrebet
Deep Learning, hvorigennem der kan skabes en højere grad af automatisering/kun-
stig intelligens i byggeriet.
Droner til byggeriet
Droner anvendes allerede i dag til registrering af bygninger, oversigt over byggeplad-
ser samt opmåling af svært tilgængelige landområder. Teknologisk Institut arbejder
med at finde nye anvendelsesområder til droner i byggeriet, og det vil være muligt at
se eksempler på fremtidige muligheder for anvendelse af droner til værdiskabelse i
byggeriet.
Indlejret teknologi i byggematerialer
Der arbejdes på mange forskellige fronter på at udvikle værdiskabende byggemateri-
aler ved indlejring af smart teknologi. Lysledere kan skabe transparente facadeele-
menter, der foruden at give byggeriet nogle nye æstetiske muligheder har mulighed
for at bidrage til at nedbringe energiforbruget til opvarmning, køling og belysning. Der
fremvises en prototype på en transparent billedskabende facadeelement.
Kl. 13.30 Studietur afsluttes – transport retur til Folketinget (København)
Baggrund
På baggrund af forudgående drøftelse med udvalgets formand, Christine Antorini, vil Dansk
Byggeri gerne invitere Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg på en studietur. Vi
har forslag om et program af ca. 4 timers varighed, hvor vi vil vise, hvorledes ny teknologi
udvikles og tages i brug i bygge- og anlægsbranchen med henblik på at forbedre byggeriets
produktivitet, kvalitet samt udvikling af nye services. Herudover vil vi gerne vise, hvorledes
bygge- og anlægsbranchen arbejder med innovation og udvikling i tæt samarbejde mellem
branchens aktører og videninstitutioner – konkret Teknologisk Institut.
Fra Dansk Byggeri deltager: Michael H. Nielsen, Louise Pihl og Jakob Krohn-Rasmussen.
Side 2 af 2