Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 86
Offentligt
1746422_0001.png
TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE
20. april 2017
MZ
Akademikere beskæftiget i den private sektor
Indledning
Der er udsigt til begrænset vækst i den offentlige sektor i de kommende år. Flere ny-
uddannede fra universiteterne skal fremover finde ansættelse i den private sektor.
Regeringen har indskrevet følgende i regeringsgrundlaget fra november 2016:
Pejlemærker for de videregående uddannelser
”…Konkret sigter regeringen blandt andet på, at mindst 60 pct. af de beskæftigede
nyuddannede skal finde job i den private sektor…”
Regeringen nedsatte den 7. april 2017 et Udvalg for bedre universitetsuddannelser.
Udvalget skal blandt andet komme med forslag til, hvordan flere kan uddannes til be-
skæftigelse i den private sektor.
Fokus for denne analyse er, hvordan det går med akademikernes beskæftigelse. Hvor
mange arbejder i den private sektor, og hvordan har den seneste udvikling været?
Den samlede konklusion er, at der uddannes stadig flere akademikere til privat be-
skæftigelse, og at den procentvise private beskæftigelse er stigende for nyuddannede
fra universiteterne. Analysen viser dog også, at universiteterne leverer vitale kandida-
ter til den offentlige sektor.
Hovedtal:
-
Antallet af akademikere i den private sektor er steget fra 106.485 personer i
2008 til 130.978 i 2014 svarende til en stigning på 23 procent.
-
Der er forskelle mellem hovedområderne. De teknisk videnskabelige uddan-
nelser har den største procentdel beskæftiget i den private sektor efterfulgt
af de samfundsvidenskabelige uddannelser.
-
Blandt de nyuddannede kandidater finder 53 procent beskæftigelse i den pri-
vate sektor, og procentdelen er steget siden 2011.
-
Også blandt de nyuddannede er procentdelen i privat beskæftigelse størst fra
de teknisk videnskabelige uddannelser efterfulgt af de samfundsvidenskabe-
lige.
-
Udviklingen med en stigende procentdel nyuddannede i privat beskæftigelse
forventes at fortsætte, da optaget på de natur- og teknisk videnskabelige ba-
cheloruddannelser er stigende.
-
Top 10 over kandidatuddannelser, hvor nyuddannede er i privat beskæfti-
gelse er domineret af merkantile uddannelser efterfulgt af tekniske uddan-
nelser.
-
Top 10 over kandidatuddannelser, hvor nyuddannede er i offentlig beskæfti-
gelse toppes af sundhedsfaglige uddannelser efterfulgt af humanistiske ud-
dannelser.
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Analysenotat Akademikere beskæftiget i den private sektor fra Danske Universiteter
1746422_0002.png
Akademikeres beskæftigelse i det private
Figur 1 viser, at antallet af akademikere i den private sektor er steget fra 106.485 per-
soner i 2008 til 130.978 i 2014 svarende til en stigning på 23 procent. Den relative
fordeling mellem offentlig og privat beskæftigelse har stort set været konstant i peri-
oden.
Figur 1. Kandidaters beskæftigelse fordelt på sektor
140000
120000
100000
80000
60000
40000
20000
0
2008
2009
2010
Offentlig
2011
2012
Privat
2013
2014
Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registerdata
Anmærkning: Tallene afviger en smule fra vores publikation ”Tal om de danske universiteter
2016”, i det ph.d.-studerende medregnes i denne figur.
Der er forskelle mellem hovedområderne. Figur 2 viser, at de teknisk videnskabelige
uddannelser har den største procentdel beskæftiget i den private sektor efterfulgt af
de samfundsvidenskabelige uddannelser. Humaniora og sundhedsvidenskab har flest
offentligt beskæftigede, hvilket bl.a. hænger sammen med, at der inden for disse om-
råder uddannes læger og mange gymnasielærere.
Figur 2. Kandidaters beskæftigelse fordelt på sektor og hovedområde, 2014
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
57%
57%
45%
38%
22%
Privat
Offentlig
43%
43%
55%
62%
78%
Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registerdata
2
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Analysenotat Akademikere beskæftiget i den private sektor fra Danske Universiteter
1746422_0003.png
Nyuddannede akademikeres beskæftigelse i det private
Udviklingen i nyuddannede kandidaters beskæftigelse kan være en god indikator for
den nyeste udvikling i universitetsuddannelsernes profiler. Regeringens pejlemærke
er, at 60 procent af de nyuddannede skal finde beskæftigelse i den private sektor, og
som nedenstående figurer viser, er universiteterne godt på vej.
Som det fremgår af figur 3 havde 6.375 nyuddannede kandidater job i den private
sektor i 2014 svarende til 53 procent. Procentdelen af nyuddannede i privat beskæfti-
gelse er steget siden 2011.
Figuren viser, at den private beskæftigelse faldt efter finanskrisen i 2008 og de føl-
gende år. Figuren skal også ses i lyset af, at tilgangen til ph.d.-uddannelserne i Dan-
mark steg drastisk med globaliseringsaftalen i 2006 og frem til 2010. Dette har været
med til at trække de nyuddannede kandidaters offentlige beskæftigelse op i perio-
den, da ph.d.-studerende er offentligt ansatte. Se Danske Universiteters ”Tal om de
danske universiteter 2016” figur 3.4 og 3.5, hvor ph.d.-studerende er sorteret fra til
sammenligning.
Figur 3. Nyuddannede kandidaters beskæftigelse fordelt på sektor
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
2008
2009
2010
2011
2012
Privat
2013
2014
Offentlig
Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registerdata
Anmærkning: Tallene afviger en smule fra vores publikation ”Tal om de danske universiteter
2016”, i det kandidater her regnes for nyuddannede indtil to år efter dimission i forlængelse
af Uddannelses- og Forskningsministeriets ”Udvikling og resultater på de videregående ud-
dannelsesinstitutioner 2016”.
Opdeles nyuddannedes beskæftigelse i hovedområder ses nogenlunde samme forde-
ling, som vi så for alle akademikere (figur 2).
Det er altså i særlig høj grad teknisk uddannede kandidater, som finder beskæftigelse
i den private sektor. Derfor er det værd at bemærke, at optaget på de teknisk- og na-
turvidenskabelige uddannelser stiger både i absolutte tal og relativt til de andre ho-
vedområder. I figur 4 ses, at teknik- og naturvidenskab er steget fra at udgøre 24 % af
optaget i 2007 til 33 % i 2016.
Udviklingen i den faglige sammensætning på universiteterne betyder, at stigningen i
privat beskæftigelse blandt nyuddannede kandidater med stor sandsynlighed vil fort-
sætte de kommende år.
3
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Analysenotat Akademikere beskæftiget i den private sektor fra Danske Universiteter
1746422_0004.png
Figur 4. Optag på universiteternes bacheloruddannelser fordelt på hovedområder,
2016
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2007
Teknik og Naturvidenskab
Humaniora
Samfundsvidenskab
2016
Sundhedsvidenskab
24%
33%
31%
24%
36%
33%
9%
10%
Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab, tabel F: Studieaktivitet, sektorniveau
I tabel 1 og 2 ses henholdsvis top 10 over kandidatuddannelser med den højeste pro-
centdel af nyuddannede beskæftiget i den private sektor og top 10 for den offentlige
sektor.
Kandidatuddannelser med særlig høj privat beskæftigelse for nyuddannede domine-
res af merkantile uddannelser efterfulgt af tekniske uddannelser. Kandidatuddannel-
serne med mange nyuddannede ansat i den offentlig beskæftigelse toppes af sund-
hedsfaglige uddannelser efterfulgt af humanistiske uddannelser.
Tabel 1. Kandidatuddannelser med størst procentdel nyuddannede i privat beskæfti-
gelse, 2014
Top 10 Uddannelse
Offentlig Privat
Total
1 Revisorkandidat
9,4%
90,6%
340
2 Erhvervsøkonomi
11,8%
88,2%
1.259
3 Management creative business processes
12,0%
88,0%
25
4 Service management
12,5%
87,5%
24
5 Byggeri (AAU), civilingeniør
13,6%
86,4%
22
6 Teknologibaseret forretningsudvikling
13,9%
86,1%
36
7 Kommunikationsledelse
14,0%
86,0%
57
8 Softwareudvikling og teknologi
14,0%
86,0%
57
9 Maskin, civilingeniør
15,0%
85,0%
20
10 Datalogi (cand.merc)
15,0%
85,0%
40
Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registerdata
Anm.: Uddannelsestitler mv. følger Danmarks Statistiks opdelinger. Uddannelser med færre
end 20 nyuddannede er ikke med i opgørelsen.
4
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 86: Analysenotat Akademikere beskæftiget i den private sektor fra Danske Universiteter
1746422_0005.png
Tabel 2 viser således, at trods fokus på privat beskæftigelse, leverer de danske uni-
versiteter ligeledes kandidater af vital betydning for den offentlige sektor, eksempel-
vis læger og pædagogisk uddannede kandidater. Nanoteknologi adskiller ved at være
den eneste uddannelse, som ikke er fra det sundhedsvidenskabelige område eller hu-
maniora. Det skyldes formentlig, at disse ansættes i forskningsstillinger primært som
ph.d.-studerende.
Tabel 2. Kandidatuddannelser med største procentdel nyuddannede i offentlig be-
skæftigelse, 2014
Top 10 Uddannelse
Offentlig Privat
Total
1 Medicin
97,2%
2,8%
739
2 Sundhedsfaglige kandidat
93,4%
6,6%
61
3 Religion studier/religionsvidenskab
92,3%
4 Audiologopædi
89,6%
10,4%
48
5 Pædagogisk sociologi
89,5%
10,5%
86
6 Sygeplejevidenskab
88,2%
11,8%
34
7 Nanoteknologi
87,5%
12,5%
56
8 Pædagogik (cand.mag.+ cand.pæd)
84,7%
15,3%
72
9 Teologi (alm. + 2 årig)
83,3%
16,7%
54
10 Pædagogisk psykologi
83,1%
16,9%
154
Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registerdata
Anm.: Uddannelsestitler mv. følger Danmarks Statistiks opdelinger. Uddannelser med færre
end 20 nyuddannede er ikke med i opgørelsen. Procentdelen i privat beskæftigelse og total
antal for religion studier er fjernet af diskretionshensyn, jf. Danmarks Statistiks retningslinjer.
5