UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 80
Offentligt

Tematisk tilsyn: Evaluering af

balance i udvekslingen m.v.

Udgivet af

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

Bredgade 43

1260 København K

Tel.: 7231 7800

E-mail: [email protected]

www.ufm.dk

Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer

ISBN (elektronisk publikation):

87-92962-67-X

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Indhold

Forord

Formål og baggrund

2.1.Tematiske tilsyn: Evaluering af balance i udveksling m.v.

2.2. Balanceprincippet for udveksling af studerende

2.3. Baggrund for tilsynet

2.4. Formål med tilsyn

2.5. Data

2.6. Spørgsmål til institutionernes besvarelse

Spørgsmål til alle institutioner

Herudover spørgsmål til universiteterne

Krav i lovgivningen til balance i udvekslingen m.v.

3.1. Krav i lovgivningen til balance i udvekslingen m.v.

3.1.1. Universiteter

3.1.2. Professionshøjskoler og erhvervsakademier

3.1.3. Maritime institutioner

Beskrivende statistik om udveksling og balance

4.1. Antal udvekslede 2013-2015

4.2. Udveksling ud over perioden 2013-2015

4.3. Opgørelse af balance

Institutionernes bidrag

5.1. Universiteter

5.1.1. Hvad er institutionens vurdering af den akkumulerede balance for

perioden 2013- 2015? Og hvordan styrer institutionen, at der opnås balance

i udvekslingen?

5.1.2. Er det passende at opgøre balancen over 3-årige perioder?

5.1.3. I tilfælde af ubalance bedes begrundet hvorfor institutionen indgår

eller opretholder aftaler med ubalance - herunder bedes vurderet om der er

forskel på hovedområder.

5.1.4. Hvilken betydning har ordningen for universiteternes indgåelse af

bilaterale og multilaterale udvekslingsaftaler med de udenlandske

uddannelsesinstitutioner?

5.1.5. Har udvekslingsaftalerne ændret indhold eller omfang? Hvad er antal

og omfang af aftaler i forhold til inden lovens indførelse?

5.1.6. Hvilken betydning har ordningen for indgåelse af samarbejdsaftaler

om obligatoriske eller frivillige forløb med de udenlandske

uddannelsesinstitutioner? Eventuelle kommentarer fra øvrige institutioner

om indgåelse af parallelforløb og fælles uddannelser.

5.1.7. Har det givet mere frihed og fleksibilitet til at planlægge

internationale samarbejder, at universiteterne har fået hjemmel til at

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

5.2.

5.3.

5.4.

finansiere indgående udvekslingsstuderende, der indskrives ud over

balancen?

5.1.8. Hvilke aftaler har universitet indgået og finansieret, der er udover

balancen?

5.1.9. Med lov 520 er indført muligheden for at studerende på

selvarrangerede ophold uden for en udvekslingsaftale tæller med i balancen.

Hvor stort er dette antal?

a. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget antoges aktiviteten

på tidspunktet for vedtagelse af L520 at være begrænset. Hvis dette ikke

længere er tilfældet, hvad skyldes dette?

b. I hvilke lande optjener de studerende i så fald deres merit?

c. Har universitetet viden om, hvordan de studerende bliver opmærksomme

på muligheden for at blive indskrevet ved visse udenlandske universiteter,

uden deltagerbetaling og udenom en aftale? Oplyser universitetet om denne

mobilitet?

5.1.10. Opsummering universiteter

Professionshøjskoler

5.2.1. Hvad er institutionens vurdering af den akkumulerede balance for

perioden 2013- 2015? Og hvordan styrer institutionen, at der opnås balance

i udvekslingen?

5.2.2. Er det passende at opgøre balancen over 3-årige perioder?

5.2.3. I tilfælde af ubalance bedes begrundet hvorfor institutionen indgår

eller opretholder aftaler med ubalance

–

herunder bedes vurderet om der er

forskel på hovedområder?

5.2.4. Hvilken betydning har ordningen for institutionernes indgåelse af

bilaterale og multilaterale udviklingsaftaler med de udenlandske

uddannelsesinstitutioner?

5.2.5. Har udvekslingsaftalerne ændret indhold eller omfang? Hvad er

antallet og omfang af aftaler i dag i forhold til inden lovens indførelse?

5.2.6. Opsummering professionshøjskoler

Erhvervsakademier

5.3.1. Hvad er institutionens vurdering af den akkumulerede balance for

perioden 2013-2015 og hvordan styrer institutionen, at der opnås balance i

udvekslingen

5.3.2. Er det passende at opgøre balancen over 3-årige perioder?

5.3.3. I tilfælde af ubalance bedes begrundet hvorfor institutionen indgår

eller opretholder aftaler med ubalance - herunder bedes vurderet om der er

forskel på hovedområder

5.3.4. Hvilken betydning har ordningen for institutionernes indgåelse af

bilaterale og multilaterale udvekslingsaftaler med de udenlandske

uddannelsesinstitutioner?

5.3.5. Har udvekslingsaftalerne ændret indhold eller omfang? Hvad er

antal og omfang af aftaler i forhold til inden lovens indførelse?

5.3.6. Opsummering erhvervsakademier

Maritime uddannelsesinstitutioner

5.4.1. Hvad er institutionens vurdering af den akkumulerede balance for

perioden 2013- 2015? Og hvordan styrer institutionen, at der opnås balance

i udvekslingen?

5.4.2. Er det passende at opgøre balancen over 3-årige perioder?

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

5.4.3. I tilfælde af ubalance bedes begrundet hvorfor institutionen indgår

eller opretholder aftaler med ubalance

–

herunder bedes vurderet om der er

forskel på hovedområder?

5.4.4. Hvilken betydning har ordningen for institutionernes indgåelse af

bilaterale og multilaterale udviklingsaftaler med de udenlandske

uddannelsesinstitutioner?

5.4.5. Har udvekslingsaftalerne ændret indhold eller omfang? Hvad er

antallet og omfang af aftaler i dag i forhold til inden lovens indførelse?

5.4.6. Opsummering maritime uddannelsesinstitutioner

Konklusion

6.1. Konklusion

Bilag

7.1. Skematisk oversigt vedrørende krav i lovgivningen til balance

7.2. UNI STÅ-balance og sektorbalance 2013-2015

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

1. Forord

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (daværende Styrelsen for Videregående

Uddannelser) igangsatte i februar 2016 et tematisk tilsyn med ordningen om balance i

udvekslingen m.v., som opfølgning på lovbemærkningerne til L 520 af 26. maj 2014 om ændring

af universitetsloven og lov om maritime uddannelser vedrørende finansiering af international

studentermobilitet m.v.

Tilsynets formål er at bidrage til en evaluering af den samlede opgørelse af balance mellem

indgående og udgående udvekslingsstuderende m.v. på baggrund af erfaringerne i perioden

2013-2015.

Tilsynsrapporten har været i høring hos institutionerne.

I forlængelse heraf videreføres de 3-årige perioder for opgørelsen af balancen mellem indgående

og udgående udvekslingsstuderende m.v. Den næste 3-årige periode vil ligge i umiddelbar

forlængelse af den nu afsluttede 3-årige periode fra 2013-2015, dvs. 2016-2018.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte har orienteret institutionerne og har foretaget

de nødvendige ændringer af bekendtgørelser og instrukser.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

2. Formål og baggrund

2.1. Tematiske tilsyn: Evaluering af balance i udveksling m.v.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (daværende UDS) har besluttet at gennemføre

et tilsyn (analysearbejde) af den samlede ordning for de videregående uddannelser af 3-årige

perioder til opgørelse af balancen mellem den indgående og den udgående mobilitet for

udveksling af studerende m.v.

Tilsynet omfatter universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime

uddannelsesinstitutioner.

Tilsynet blev igangsat i februar 2016 og er mundet ud i en tilsynsrapport. Rapporten har været

sendt i høring hos institutionerne.

2.2. Balanceprincippet for udveksling af studerende

En væsentlig del af den internationale studentermobilitet sker i form af studieophold inden for

gensidige udvekslingsaftaler, hvor den danske uddannelsesinstitution modtager

udvekslingsstuderende fra udenlandske uddannelsesinstitutioner uden betaling. Modydelsen er,

at danske studerende tilsvarende kan få gratis studieophold ved den udenlandske

uddannelsesinstitution.

De danske videregående uddannelsesinstitutioner modtager i dag taxametertilskud på grundlag

af de studerende, der gennemfører uddannelsesaktivitet på institutionen. Tilskuddet gives

uanset om de studerende er optaget på en uddannelse på selve institutionen, eller om den

studerende kun er på et kort studieophold efter gensidige udvekslingsaftaler.

Det er en tilskudsforudsætning, at der er balance mellem ind- og udgående studerende på

studieophold. Dette balanceprincip skal bl.a. sikre, at den danske stat ikke finansierer

studerende fra udenlandske uddannelsesinstitutioner på studieophold i Danmark i højere grad,

end andre lande finansierer studerende fra danske uddannelsesinstitutioner, som er på

studieophold i udlandet. Der er i lovgivningen stillet forskellige krav til opgørelsen af balancen

på de forskellige institutionsområder. En nærmere teknisk beskrivelse af opgørelsesmetoder

fremgår i kapitel 2.

Gensidig udvekling af studerende er det primære omdrejningspunkt, når videregående

uddannelsesinstitutioner skal etablere og drive internationale uddannelsessamarbejder,

herunder også tættere uddannelsessamarbejder, der indeholder f.eks. fælles uddannelsesforløb

og undervisermobilitet.

2.3. Baggrund for tilsynet

Uddannelsesinstitutionerne har historisk haft svært ved at leve op til lovgivningens krav om, at

der skal være balance i den internationale studentermobilitet, og institutionerne har fremført, at

der er en række forhold, der gør det vanskeligt at etablere balancen på kort sigt.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Det daværende Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (FIVU)

besluttede primo 2013 at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle udrede de forhold, som

uddannelsesinstitutionerne vurderer giver særlige udfordringer i forhold til, at der skabes

balance i studenterudvekslingen på korte ophold. Den daværende regering fremlagde, bl.a. på

baggrund af arbejdsgruppens overvejelser, et lovforslag til justering af tilskudsprincip i forhold

til international mobilitet (studieophold mv.)

Der var dog ikke politisk opbakning til at ophæve balancekravet, hvorfor der blev fremsat og

vedtaget et lovforslag (lov nr. 520 af 26/05/2014 om ændring af universitetsloven og lov om

maritime uddannelser vedrørende finansiering af international studentermobilitet m.v.), hvor

balanceprincippet opretholdes, men suppleres således, at universiteterne og de maritime

uddannelsesinstitutioner har hjemmel til at indskrive og finansiere indgående

udvekslingsstuderende, der er udover balancen, og som de vurderer, har en strategisk betydning

i forhold til deres internationaliseringsarbejde. Herved gives universiteterne og de maritime

uddannelsesinstitutioner mulighed for mere frihed og fleksibilitet i planlægningen af

internationale samarbejder.

Med lovforslaget (lov nr. 520) blev universiteter og de maritime uddannelsesinstitutioner

endvidere givet en 3-årig periode, før der foretages en regulering af den økonomiske balance af

ind- og udgående studerende for perioden 2013-2015

Det fremgår af lovbemærkningerne til lov nr. 520, at der skal foretages en evaluering af den

samlede ordning for de videregående uddannelser jf. følgende fra bemærkningerne til

lovforslaget:

”Med lovforslaget får institutionerne [universiteter og maritime uddannelsesinstitutioner] mere frihed

fleksibilitet til at planlægge internationale samarbejder samtidig med, at kravet om, at der skal være

økonomisk balance mellem den indgående og den udgående mobilitet for udveksling af studerende,

opretholdes. Institutionerne gives en 3-årig periode for reguleringen af den økonomiske balance af ind- og

udgående studerende for perioden 2013-2015. Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne er allerede

omfattet af en tilsvarende opgørelsesperiode. Frem mod afslutningen af opgørelsesperioden 2013-2015 vil

der blive foretaget en evaluering af den samlede ordning for de videregående uddannelser”.

2.4. Formål med tilsyn

Tilsynets formål er at bidrage til en evaluering af den samlede ordning for de videregående

uddannelser af 3-årige perioder til opgørelse af balancen mellem indgående og udgående

udvekslingsstuderende m.v.

Tilsynet vil søge at belyse følgende forhold:

—

Hvorvidt den 3-årige periode for opgørelse af den økonomiske balance over tid er

hensigtsmæssig i forhold til at bringe balance i udvekslingen (en opgørelse af balancen

De kunstneriske uddannelsesinstitutioner indgik ikke i lovforslaget, fordi disse institutioner ikke finansieres ved

en taxametermodel og derfor ikke var med i lovforslaget baseret på en ny model for udbetaling af tilskud.

Lov 520 omfatter ikke erhvervsakademier og professionshøjskoler, da den gældende ordning for disse

institutioner allerede indebærer en 3-årig opgørelsesperiode.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

over en årrække gør det muligt for den enkelte institution at have over- eller

underbalance i enkelte år).

—

Hvilken betydning den gældende ordning har for institutionernes indgåelse af bilaterale

eller multilaterale udvekslingsaftaler med de udenlandske uddannelsesinstitutioner.

—

Hvilken betydning ordningen har for universiteternes indgåelse af samarbejdsaftaler

om obligatoriske eller frivillige forløb med de udenlandske uddannelsesinstitutioner.

—

Om hjemlen til at indskrive og finansiere indgående udvekslingsstuderende m.v., der

ligger udover balancen, har givet universiteterne mere frihed og fleksibilitet til at

planlægge internationale samarbejder.

Samlet set skal tilsynet danne grundlag for en efterfølgende anbefaling til uddannelses- og

forskningsministeren om den samlede ordning for de videregående uddannelser for opgørelse af

balancen mellem den indgående og udgående mobilitet for udveksling af studerende.

2.5. Data

I tilsynet anvendes data fra institutionernes aktivitetsindberetninger samt institutionernes

besvarelse af spørgsmål om vurderingen af den akkumulerede balance m.v.

2.6. Spørgsmål til institutionernes besvarelse

Spørgsmål til alle institutioner



Hvad er institutionens vurdering af den akkumulerede balance for perioden 2013-2015?



Hvordan styrer institutionen, at der opnås balance i udvekslingen?



Hvilke tiltag har institutionen foretaget for at opnå balance i perioden 2013-2015?



Er det passende at opgøre balancen over 3-årige perioder?



I tilfælde af ubalance bedes begrundet hvorfor institutionen indgår eller opretholder

aftaler med ubalance

–

herunder bedes vurderet om der er forskel på hovedområder.



Hvilken betydning har ordningen for institutionernes indgåelse af bilaterale og

multilaterale udvekslingsaftaler med de udenlandske uddannelsesinstitutioner?



Har udvekslingsaftalerne ændret indhold eller omfang? Hvad er antal og omfang af aftaler

i dag i forhold til inden lovens indførelse?

Herudover spørgsmål til universiteterne



Hvilken betydning har ordningen for indgåelse af samarbejdsaftaler om obligatoriske eller

frivillige forløb med de udenlandske uddannelsesinstitutioner? Eventuelle

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

kommentarer fra øvrige institutioner om indgåelse af aftaler om parallelforløb og

fællesuddannelser.



Har det givet mere frihed og fleksibilitet til at planlægge internationale samarbejder, at

universiteterne har fået hjemmel til at finansiere indgående udvekslingsstuderende, der

indskrives ud over balancen?



Hvilke aftaler har universitetet indgået og finansieret, der er udover balancen?



Med lov 520 er indført muligheden for at studerende på selvarrangerede ophold uden for

en udvekslingsaftale tæller med i balancen. Hvor stort er dette antal?

11.a. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget antoges aktiviteten på

tidspunktet for vedtagelse af L520 at være begrænset. Hvis dette ikke længere er

tilfældet, hvad skyldes dette?

11. b. I hvilke lande optjener de studerende i så fald deres merit?

11.c. Har universitetet viden om, hvordan de studerende bliver opmærksomme på

muligheden for at blive indskrevet ved visse udenlandske universiteter, uden

deltagerbetaling og udenom en aftale? Oplyser universitetet om denne mobilitet?

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

3. Krav i lovgivningen til

balance i udvekslingen m.v.

3.1. Krav i lovgivningen til balance i udvekslingen m.v.

Der er i lovgivningen stillet forskellige krav til opgørelsen af balancen på de forskellige

institutionsområder jf. nedenfor. Overordnet set er der den forskel, at på universitetsområdet

skal balancen opgøres som differencen i den økonomiske værdi i taxametertilskudssystemet af

den aktivitet de udgående studerende får merit for, og den aktivitet, de indkomne studerende

gennemfører, mens balancen for de øvrige institutionsområder opgøres som forskellen mellem

antal indgående og udgående studerende på udvekslingsophold. I bilag 7.1. vises en skematisk

oversigt heraf.

3.1.1.

Universiteter

På universitetsområdet stilles der i lovgivningen krav om, at der skal være økonomisk balance i

det samlede internationale uddannelsessamarbejde, dvs. både i forhold til udveksling samt

frivillige- og obligatoriske forløb

, der giver adgang til fælles- eller dobbeltgrader. Universitetet

skal således i henhold til § 4, stk.5, i tilskuds- og revisionsbekendtgørelsen

, tilrettelægge sit

samlede udbud af dele af godkendte uddannelser (frivillige og obligatoriske forløb) i udlandet og

bilaterale eller multilaterale udvekslingsaftaler således, at der er gensidighed og økonomisk

balance i udvekslingen med de udenlandske universiteter.

Fælles- eller dobbeltgrader inden for Erasmus+-programmet, og det tidligere Erasmus Mundus-

program, indgår dog ikke i balanceopgørelsen, og studerende har mulighed for at gøre brug af

udlandsstipendieordningen i forbindelse med disse samarbejder.

Den økonomiske balance i udvekslingen er en tilskudsforudsætning, og universiteterne kan

maksimalt opnå tilskud for indgående studerende svarende til værdien af den aktivitet, de

udgående studerende får merit for. Den økonomiske balance vurderes over en årrække og for

den samlede universitetssektor under ét. Det betyder, at et overskud på den økonomiske balance

for et universitet medgår til at finansiere et underskud på den økonomiske balance for de øvrige

universiteter.

Ved obligatoriske forløb forstås, at universitetet udbyder en uddannelse i Danmark, hvor en del af uddannelsen

skal foregå i udlandet. Ved frivillige forløb forstås, at universitetet udbyder en uddannelse i Danmark, hvor en del

af uddannelsen efter den studerendes eget valg kan foregå i udlandet.

Bekendtgørelse nr. 1063 af 30. juni 2016

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Universiteternes økonomiske balance opgøres årligt, men reguleringen af universiteternes

tilskud for indgående studerende svarende til værdien af den aktivitet, de udgående studerende

får merit for (den økonomiske balance), reguleres først i forbindelse med forslag til lov om

tillægsbevilling for finansåret 2015 for perioden 2013-2015 (akkumuleret). Universiteterne kan

anvende øvrige midler til at afholde udgifter vedrørende studerende, der ikke udløser tilskud, i

de tilfælde hvor studerende optaget på et universitet i udlandet er omfattet af en aftale og tager

dele af deres uddannelse på et dansk universitet i Danmark jf. § 4, stk.7 i tilskuds- og

revisionsbekendtgørelsen.

Med L 520 blev det desuden indført at optjent merit for studerende, der, mens de er optaget på

det danske universitet, tager på selvarrangerede ophold på et universitet i udlandet, og ikke er

omfattet af en gensidig udvekslingsaftale, kan indgå i beregningen af balancen. Dette

forudsætter dog, at den studerende ikke gør brug af retten til udlandsstipendium jf. SU-loven

Universitetets aftaler om udbud af hele eller dele af uddannelser i udlandet i samarbejde med et

udenlandsk universitet samt bilaterale eller multilaterale udvekslingsaftaler skal udarbejdes i

henhold til Bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsesforløb

Det fremgår af § 9 i Bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsesforløb, at når

universitetet indgår bilaterale eller multilaterale udvekslingsaftaler med et universitet i

udlandet, skal aftalen indeholde regler om omfang af udvekslingen, herunder at der skal være

gensidighed, og at studerende optaget på det danske universitet ikke opkræves studieudgifter,

som den studerende ikke ville skulle betale efter reglerne i universitetsloven eller regler fastsat i

medfør af universitetsloven. Aftalen skal være skriftlig og underskrives af de involverede

institutioner.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 14, at når universitet indgår aftaler om gennemførelse af

obligatoriske eller frivillige forløb af en uddannelse i udlandet med et eller flere

samarbejdsuniversiteter, skal universitetet sikre, at studerende optaget på det danske universitet

ikke pålægges studieudgifter, som den studerende ikke ville skulle betale efter reglerne i

universitetsloven eller regler fastsat i medfør af universitetsloven.

3.1.2.

Professionshøjskoler og erhvervsakademier

For professionshøjskoler og erhvervsakademier kan udenlandske udvekslingsstuderende kun

indgå i beregningen af tilskud, hvis de er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem

institutionen og en institution i udlandet, jf. § 24, stk. 4, nr. 3, i henholdsvis lov om

professionshøjskoler for videregående uddannelser

og lov om erhvervsakademier for

videregående uddannelser

Ifølge instruks til professionshøjskoler m.v. (PH-instruks, nr.1, 2015) og instruks til

erhvervsakademier for videregående uddannelser (EA-instruks, nr. 1, 2015) skal der for 3-års-

Lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014

Bekendtgørelse nr. 247 af 13. marts 2015

Lovbekendtgørelse nr. 936 af 25. august 2014

Lovbekendtgørelse nr. 935 af 25. august 2014

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

perioden 2013-2015 (dvs. fra og med efterårsindberetningen 2013 til og med

forårsindberetningen 2016) være balance mellem antallet af indgående og udgående

udvekslingsstuderende (jf. afsnit 4. 4 ).

Indgående udvekslingsstuderende, der ved udgangen af perioden overstiger de udgående

udvekslingsstuderende, er ikke tilskudsudløsende. Overstiger antallet af indgående

udvekslingsstuderende antallet af udgående udvekslingsstuderende ved udgangen af perioden,

vil der ske en modregning i fremtidige taxametertilskud på baggrund af en beregning af det

tilskud, som de overskydende indgående udvekslingsstuderende har udløst. Beregningen vil tage

udgangspunkt i den gennemsnitlige varighed for de indberettede udvekslingsstuderende og den

gennemsnitlige takst pr. studenterårsværk for taxametertilskud til institutionen i årene 2013-

2015.

Parallelforløb og fællesuddannelser

Det følger af § 9 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at

institutionen efter aftale med en eller flere udenlandske institutioner kan tilrettelægge den

enkelte uddannelse således, at dele af uddannesen kan gennemføres ved anerkendte

udenlandske institutioner (parallelforløb)

. Endvidere kan uddannelses- og

forskningsministeren tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at dele af uddannelsen skal

gennemføres ved en eller flere anerkendte udenlandske institutioner (fællesuddannelser).

Der er ikke fastsat krav til balance i aftaler om parallelforløb og fællesuddannelser.

3.1.3.

Maritime institutioner

Udenlandske studerende på maritime uddannelser kan kun indgå i beregningen af tilskud, hvis

de er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem institutionen og en institution i

udlandet jf. § 6 i bekendtgørelse om tilskud til maritime uddannelsesinstitutioner og om optag

på visse maritime uddannelser

. Det er endvidere en forudsætning, at der skal være balance

mellem antallet af indgående og udgående udvekslingsstuderende i det enkelte finansår jf. § 6,

stk. 5, i bekendtgørelsen.

Med L 520 blev forudsætningen om balance mellem den aktivitet, som gennemføres af

henholdsvis ind- og udgående studerende på studieophold, videreført. L520 indeholder

endvidere en bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte regler vedrørende udveksling af

internationale studerende herunder afholdelse af udgifter til disse studerende.

Det følger af bemærkningerne til L 520 (LFS 118) vedrørende de maritime

uddannelsesinstitutioner, at hvis den danske institution modtager flere indgående studerende,

end institutionen sender ud, kan institutionen indskrive og afholde udgifter til dette overskud af

indgående studerende af institutionens ordinære tilskud. Balancen opgøres ved 3-årsperioder

første gang 2013-2015.

Ved parallelforløb forstås, at den studerende får mulighed for at erstatte en del af den danske uddannelse med et

uddannelsesforløb ved en eller flere uddannelsesinstitutioner i udlandet. Ved en fællesuddannelse forstås, at

uddannelsen tilrettelægges således, at en eller flere dele af uddannelsen kun kan gennemføres i udlandet.

Bekendtgørelse nr. 1522 af 16. december 2013

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Der udestår en udmøntning af denne bemyndigelse i en revideret bekendtgørelse om tilskud til

maritime uddannelsesinstitutioner.

Parallelforløb og fællesuddannelser

Efter § 11 d i lov om maritime uddannelser

kan en uddannelsesinstitution efter aftale med en

eller flere udenlandske institutioner tilrettelægge den enkelte uddannelse således, at dele af

uddannelsen (parallelforløb) kan gennemføres ved anerkendte udenlandske institutioner. Efter §

11 e kan uddannelses- og forskningsministeren fastsætte regler om den enkelte uddannelse

således, at dele af uddannelsen skal gennemføres ved en eller flere anerkendte udenlandske

institutioner (fællesuddannelser). Der er ikke fastsat krav til balance ved gennemførelse af dele

af uddannelser (parallelforløb og fællesuddannelser) ved udenlandske institutioner. Der udestår

ligeledes en udmøntning af denne bemyndigelse i en bekendtgørelse.

Lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

4. Beskrivende statistik

om udveksling og balance

I nedenstående beskrives omfanget af udvekslingen mellem danske og udenlandske

videregående uddannelsesinstitutioner.

Beskrivelsen tager udgangspunkt i data indberettet i forbindelse med tildeling af

internationaliseringstilskud. Internationaliseringstilskud udløses for korte studieophold med en

varighed på mere end 3 måneder

. For de maritime institutioner er alle ind- og udgående

udvekslingsstuderende i tilskudsmæssig forstand indberettet. I praksis vedrører det

udelukkende ophold af 20 ugers varighed.

Parallelforløb og studerende på udlandsstipendieordningen er ikke inkluderet i opgørelsen.

For erhvervsakademier og professionshøjskoler opgøres balancen konkret for indberetningerne

september 2013 til og med marts 2016.

4.1.

Antal udvekslede 2013-2015

Mere end 40.000 udvekslingsstuderende har i årene 2013-2015 modtaget

internationaliseringstilskud. Der var i gennemsnit årligt 7.192 udgående studerende og 6.965

indgående studerende. For sektoren som helhed har der således været flere ud- end indgående

studerende.

Tabel 1 viser den samlede udveksling samt fordelt på institutionstyper.

Universiteterne står for den nominelt største del af udvekslingen. Antallet af

udvekslingsstuderende på universiteterne er lidt over4 gange så højt som ved

professionshøjskolerne, cirka fjorten gange så højt som ved erhvervsakademierne og cirka 346

gange så højt som på de maritime institutioner.

For erhvervsakademier og professionshøjskoler er der ikke indberettet data for ophold på mindre end 3

måneders varighed. For universiteterne er data for denne varighed mangelfulde. I dette notat er derfor alene

medtaget data for ophold der udløser internationaliseringstilskud. Dataene for universiteter, erhvervsakademier

og professionshøjskoler medtager således ikke ophold mindre end 3 måneders varighed, eller hvor varigheden i

øvrigt ikke er angivet.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Tabel 1: Ind- og udgående studerende 2013-2015

2013

Samlet

Indgående

Udgående

Difference

Indgående

Udgående

Difference

Indgående

Udgående

Difference

Uni

Indgående

Udgående

Difference

Martime

Indgående

Udgående

Difference

-7.328

6.527

-801

-488

364

-124

-1.499

1.104

-395

-5.327

5.057

-270

-14

-12

2014

-7.024

7.634

610

-427

299

-128

-1.140

1.246

106

-5.441

6.076

635

-16

-3

2015

-6.542

7.415

873

-351

393

-1.029

1.195

166

-5.135

5.804

669

-27

-4

Total

-21.017

21.632

615

-1.267

1.066

-201

-3.790

3.591

-199

-15.903

16.937

1.034

-57

-19

Bemærkninger: Opgørelsen inkluderer kun ind- og udgående studerende der udløser internationaliseringstilskud.

På universiteterne er der 7 procent flere udgående end indgående studerende. På

erhvervsakademierne er der i alt 201 flere ind- end udgående studerende svarende til 20

procent. På professionshøjskolerne er der 4 procent færre ud- end indgående studerende. På de

maritime institutioner er der i perioden i alt 19 færre ud- end indgående studerende.

4.2.

Udveksling ud over perioden 2013-2015

Figur 1 illustrerer udviklingen i udvekslingen for universiteterne fra 2003 til 2015.

Udvekslingen i 2003 var i nogenlunde balance. I årene op til 2012 udvikler der sig en skævhed,

hvor der er en overvægt af internationale studerende, som vælger at tage deres uddannelse i

Danmark, i forhold til antallet af danskere, der søger til udenlandske uddannelsesinstitutioner.

I de senere år sker der dog ændringer i udvekslingen således, at der i dag er flere udgående end

indgående studerende.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Figur 1: Udveksling ved danske universiteter

Antal

8000

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Indgående

Udgående

Bemærkninger: Opgørelsen inkluderer kun ind- og udgående studerende der udløser internationaliseringstilskud.

Figur 2 og 3 viser udviklingen for erhvervsakademier og professionshøjskoler fra de blev dannet

i henholdsvis 2008 og 2009 til 2015, mens figur 4 viser udviklingen for maritime institutioner

2013-2015

Figur 2: Udveksling ved professionshøjskoler

Antal

2000

1800

1600

1400

1200

1000

800

600

400

200

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Indgående

Udgående

Bemærkninger: Opgørelsen inkluderer kun ind- og udgående studerende der udløser internationaliseringstilskud.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Figur 3: Udveksling ved erhvervsakademier

Antal

600

500

400

300

200

100

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Indgående

Udgående

Bemærkninger: Opgørelsen inkluderer kun ind- og udgående studerende der udløser internationaliseringstilskud.

Figur 4: Udveksling ved maritime institutioner

Antal

2013

Indgående

Udgående

2014

2015

Bemærkninger: Opgørelsen inkluderer kun ind- og udgående studerende der udløser internationaliseringstilskud.

Udviklingen for erhvervsakademier og professionshøjskolerne fra 2008/2009 til 2015 har

lighedspunkter med udviklingen for universiteterne. Hvor antallet af indgående var større op til

2012 for universiteterne, er dette i de senere år ændret til, at der i 2015 er flere udgående end

indgående udvekslingsstuderende. For erhvervsakademier forekommer denne udvikling lidt

senere end for universiteterne og professionshøjskolerne. Udviklingen for de maritime

institutioner viser en bevægelse fra meget få udgående studerende i 2013 til et mere balanceret

forhold i 2014 og 2015.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

4.3.

Opgørelse af balance

Opgørelsen af den økonomiske balance på universitetsområdet medfører, at der kun udbetales

tilskud for indgående studerendes aktivitet svarende til værdien af den aktivitet, de udgående

studerende får merit for. På den baggrund blev taxametertilskuddet af tilskud til udenlandske

gæstestuderende til de danske universiteter korrigeret med -91,5 mio. kr. på TB15 jf. bilag 7.2.

Denne korrektion afspejler, at selvom antallet af udgående studerende er større end antallet af

indgående studerende, er varigheden af opholdet for de udgående oftere kortere end for de

indgående kombineret med at aktiviteten for de udgående studerende relativt oftere er inden for

humaniora og samfundsvidenskab, som modtager takst 1, mens de indgående ofte er inden for

takst 3-aktiviteter. Den økonomiske balance opgøres for universiteterne samlet for

universitetssektoren.

For erhvervsakademier, professionshøjskoler og de maritime institutioner opgøres balancen på

baggrund af antal studerende og for hver enkelt uddannelsesinstitution. Hvis en

uddannelsesinstitution har overskud, modregnes dette derfor ikke i en andens underskud.

Overskridelsen af balance er således større end sektorens samlede balance.

Praksis for de maritime institutioners indberetning af indgående studerende er, at maksimalt et

antal svarende til de udgående studerende indberettes. Hermed overskrider de maritime

institutioner ikke kravet om balance i udvekslingen i tilskudsmæssig forstand.

Tabel 2 viser balancen forstået som antallet af udgående studerende fratrukket antallet af

indgående studerende opgjort på institutioner.

Tabel 2: Balance, antal studerende

Institution

Erhvervsakademier

Erhvervsakademi Dania

Erhvervsakademi Kolding

Erhvervsakademi Sjælland

Erhvervsakademi SydVest

Erhvervsakademi Aarhus

Erhvervsakademiet Copenhagen Business

Academy

Erhvervsakademiet Lillebælt

Københavns Erhvervsakademi (KEA)

Professionshøjskoler

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Professionshøjskolen Lillebælt University

College

Professionshøjskolen Metropol / Metropolitan

Professionshøjskolen Sjælland University

College

Professionshøjskolen UC Nordjylland

Professionshøjskolen UC Syddanmark

Professionshøjskolen UCC

2013 2014 2015

-124 -128

-4

-50

-20

-14

-7

-1

-5

-15

-3

-69

-14

-5

-34

-395

-72

-92

-72

-69

-51

-35

-46

106

-48

-49

-29

-14

-3

166

-10

-20

135

-21

-34

I alt

-210

-46

-22

-16

-88

-83

-123

-140

-6

-70

-132

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Professionshøjskolen VIA University College

Universiteter

Københavns Universitet

Aarhus Universitet, §19.22

Aarhus Universitet, §19.3

Syddansk Universitet, §19.22

Syddansk Universitet, §19.3

Roskilde Universitet

Aalborg Universitet

Copenhagen Business School -

Handelshøjskolen

Danmarks Tekniske Universitet

DTU Ballerup Campus

IT-Universitetet

Martime institutioner*

Aarhus Maskinmesterskole

Maskinmesterskolen København

-67

-270

-92

-114

-38

131

151

-267

-124

-12

-2

-10

193

635

-86

401

-1

433

-259

-3

176

669 1.034

-221 -273

261 570

-114

123

154

-38

113

363 927

267 489

-187

-5

-713

-124

-13

-7

-8

Bemærkninger: Balancen inkluderer kun ind- og udgående studerende der udløser internationaliseringstilskud.

*Kun maritime institutioner med udveksling er opført i tabellen. Bemærk at ubalancen for de maritime institutioner er en ubalance i

antal udvekslede studerende. De maritime institutioner har imidlertid udvekslingsbalance i tilskudsmæssig forstand, idet den enkelte

maritime institution maksimalt har modtaget taxametertilskud for et antal indgående studerende svarende til antallet af udgående

studerende på institutionen.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

5. Institutionernes

bidrag

I afsnittet gennemgås institutionernes besvarelser til de stillede spørgsmål.

5.1.

Universiteter

5.1.1. Hvad er institutionens vurdering af den akkumulerede balance for

perioden 2013-2015, og hvordan styrer institutionen, at der opnås balance i

udvekslingen.

Universiteterne havde i 2013 en mobilitet på 5.327 indgående studerende og 5.057 udgående

studerende, der skabte en negativ balance på 270 studerende. Denne trend er skiftet i årene frem

til 2015, hvor der i 2014 og 2015 figurerer et overskud på balancen på henholdsvis 635 og 669

studerende. Den store forskel består primært af en markant stigning i den udgående mobilitet

med en stigning på ca. 1.000 studerende fra 2013 til 2014. Den samlede balance for perioden

2013-2015 viser et overskud på 1.034 studerende.

Enkelte universiteter kommenterer, at deres underskud i den økonomiske mobilitet skyldes

problemer med asymmetri i mobiliteten mellem de forskellige fagområder. Den udgående

mobilitet sker inden for det humanistiske og samfundsvidenskabelige område, hvor aktiviteten

udløser takst 1

, mens den indgående mobilitet hovedsageligt sker inden for det tekniske og

naturvidenskabelige område, hvor aktiviteten udløser takst 3

. Det betyder, at selvom der er

balance i mobiliteten målt i antal hoveder, så oplever universitetet stadig en økonomisk

ubalance.

SDU fremhæver:

”Den økonomiske ubalance, der alligevel kan konstateres, tilskrives forhold

som varigheden af de udgående studerendes ophold samt forskelle i mobilitetsmønstre mellem

udgående og indgående studerende, således at de indgående optages på fag, der er

dyrere/under en anden takstgruppe end tilsvarende for de udgående studerende.”

Alle universiteter arbejder målrettet på at sikre, at der er balance i deres studentermobilitet.

Dette gøres bl.a. ved at monitorere udvekslingsbalancen tæt f.eks. på centralt niveau ved de

internationale kontorer eller på fakultetsniveau. Derudover fremfører visse universiteter, at de

søger at sprede viden om den aktuelle mobilitetsbalance såvel som prognoser for balance med

henblik på at få de forskellige dele af universitetet til samlet at søge en økonomisk balance.

De fleste universiteter anfører, at de opgør mobilitetsbalancen årligt med henblik på at kunne

justere balancen i de følgende år for at sikre en samlet balance over de tre år.

44.800 kr. i 2015

94.300 kr. i 2015

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Alle universiteter fremfører, at kravet om mobilitetsbalance har medført en række tiltag ved

universiteterne. Tiltagene har dels fokuseret på at begrænse antallet af indgående studerende på

udvekslingsophold og dels at flere danske studerende skal søge et studierelevant udlandsophold

i deres uddannelse. Derudover har flere universiteter igangsat tiltag, der skal optimere

udvekslingsaftalerne f.eks. via højere krav til aftalerne og krav om bredere aftaler, som dækker

flere fagområder.

AaU fremfører

”Forud

for indgåelse af en ny aftale eller en fornyelse af en eksisterende aftale

skal man på studienævns- og skoleniveau kvalitetssikre og sandsynliggøre behovet for aftalen.

Helt konkret sørger Skolen for at høre de relevante studienævns internationale koordinatorer

for at sikre, at en efterspørgsel på den konkrete institution eksisterer og man dermed kan

forvente, at der etableres en balance mellem ud-

og indgående studerende”.

Næsten alle universiteter fremfører, at de har opsagt udvekslingsaftaler med udenlandske

universiteter, hvor der ikke har været tilstrækkelig med gensidighed i udvekslingen. Flere af

universiteterne fremhæver, at dette har indebåret, at adskillige udvekslingsaftaler er blevet

lukket. Samtidig understreger de fleste universiteter, at de har igangsat en øget screening af

eventuelle udvekslingsaftaler, som universitetet overvejer at indgå. Ofte er denne screening

koordineret fra centralt hold ved universitetet.

CBS fremfører

”CBS monitorerer udvekslingen nøje og følger op på hver enkelt

udvekslingsaftale. Aftaler der giver ”underskud” opsiges eller begrænses”.

Næsten alle universiteter understreger også, at de arbejder intensivt for at styrke den udgående

mobilitet ved universitetet. Flere universiteter fremhæver, at de har arbejdet for at minimere de

administrative barrierer ift. studieophold i udlandet for danske studerende, f.eks. øget

vejledning af studerende, kortere sagsbehandlingstid for ansøgninger om merit og etablering af

mobilitets-vinduer, hvor de danske studerende let kan tage et udlandsophold. SDU har etableret

et særlig internt taxameter, der skal få fakulteterne til at øge den udgående mobilitet.

RUC fremfører:

”… har universitetet i de seneste år arbejdet målrettet med forbedring af

vejledning og kampagner for at promovere udvekslingsmuligheder for egne studerende med

det formål at øge den udgående mobilitet, herunder fx udvikling af faste udvekslingspakker

med udvalgte partneruniversiteter. Endelig arbejdes kontinuerligt for at etablere nye

udvekslingsmuligheder med

universiteter, der er attraktive for vores studerende.”

Visse universiteter understreger også, at de har sat fokus på at sikre stærkere udvekslingsaftaler,

som har interesse for både universitet og den enkelte studerende. Det betyder bl.a., at der søges

om bredere udvekslingsaftaler, hvor flere fakulteter er inddraget, samt at der søges om

udvekslingsaftaler med førende udenlandske institutioner, hvor det danske universitet kan

konstatere, at flest mulig af deres studerende søger ophold.

Visse universiteter påpeger, at de finder kravet om STÅ og økonomisk balance problematisk ift.

internationale aftaler. Et enkelt universitet fremfører, at kravet om balance helt ned på ECTS-

point og taxametertakster skaber problemer i samarbejderne, da de fleste udenlandske

universiteter generelt opererer med balance i antal studerende. Den danske model med STÅ og

økonomisk balance indebærer, at det kun er de meritgivende eksamener, der tæller med i

opgørelsen. Det betyder, at studerende der dumper fag ikke meritoverfører, eller ikke tager fuldt

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

normering opgjort i ECTS. Universiteterne påpeger, at langt hovedparten af de internationale

aftaler om mobilitet indgås i antal hoveder og ikke i ECST eller andre måleenheder.

AU fremhæver:

” En af begrundelserne for ”konflikten”

i udjævningen af ubalance

–

økonomisk

og i antal studerende

–

er, at universiteternes balance opgøres efter taxametersatser og ikke i

antal semestre, som er den valør, der i praksis anvendes i samarbejder med internationale

partneruniversiteter. Mobilitet planlægges i antal semestre pr. studieår, når der forhandles og

indgås aftaler mellem partneruniversiteter, der i sagens natur ikke har samme takststrukturer

som universiteter i Danmark.”

Et enkelt universitet fremfører, at det synes ubegrundet af balancen mellem ind- og udgående

mobilitet opgøres for universitetssektoren som en samlet sektor fremfor for hvert universitet

separat.

CBS fremhæver

”Det er bemærkelsesværdigt, at

bevillingssystemet lige på dette område er

indrettet så aktiviteter, der foregår hos os, reelt udløser bevillinger på de teknisk,

naturvidenskabelige områder. Vi kan ikke se nogen grund til denne udligning og vil foreslå, at

hvert universitet beholder sin egen balance”.

5.1.2.

Er det passende at opgøre balancen over 3-årige perioder?

Universiteterne fremfører alle, at de finder 3-årige perioder for opgørelsen af balancen for

passende. Flere understreger, at perioden ikke må være kortere, da det umuliggør en løbende

tilpasning af balancen.

ITU fremfører f.eks.:

”ITU finder en 3-årig

periode

passende. Perioden skal ikke være kortere.”

5.1.3. I tilfælde af ubalance bedes begrundet hvorfor institutionen indgår eller

opretholder aftaler med ubalance - herunder bedes vurderet om der er

forskel på hovedområder.

Næsten alle universiteter understreger, at de som udgangspunkt ikke indgår eller opretholder

udvekslingsaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvor der er ubalance i

udvekslingen, og det danske universitet modtager flere studerende, end der sendes ud.

De fleste universiteter understreger dog samtidig, at det ikke er muligt helt at undgå ubalance i

studentermobiliteten. Den væsentligste grund til den utilsigtede ubalance er, at aftaler med

udenlandske universiteter ofte skal opsiges med mindst et års varsel. Det danske universitet må

derfor ofte acceptere, at en udvekslingsaftale opretholdes et kort stykke tid på trods af, at der er

ubalance.

Flere universiteter understreger samtidig, at de undtagelsesvis opretholder udveksling med

ubalance af strategiske grunde. Det drejer sig bl.a. om at samarbejdet med det udenlandske

universitet medfører andre fordele for det danske universitet. Det drejer sig bl.a. om at

samarbejdet:

—

Understøtter andre former for samarbejder f.eks. forsknings- eller ph.d.-samarbejde.

—

Understøtter opbygningen af nye større strategiske samarbejder.

—

Bidrager med meget kvalificerede indkommende studerende.

—

Bidrager til at rekruttere kandidater og ph.d.-er til det danske universitet.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

—

Understøtter samarbejde med meget stærke udenlandske studerende, som universitetet

ønsker samarbejde med, men som de danske studerende ikke ønsker ophold på.

—

Fremmer diversitet i studenterpopulationen. Visse universiteter vil i den forbindelse

ikke udelukke studerende fra nationer, som ikke er prioriteret som destination blandt

egne studerende.

DTU fremfører:

”I en række tilfælde modtager DTU udvekslingsstuderende med et meget højt

fagligt niveau fra fremragende institutioner i udlandet, som DTU primært af sproglige

årsager ikke i samme omfang sender studerende til. Det gælder fx i DTU´s udveksling med

franske partnerinstitutioner, herunder de franske Grand Ecoles, som er udprægede elite-

institutioner. Franske studerende er den nationalitet, der opnår de højeste karaktergennemsnit

af alle nationaliteter på DTU. De bidrager fagligt såvel som på anden vis til, at DTU i dag har

et meget stærkt internationalt læringsmiljø. De bidrager imidlertid også til ubalance.”

AaU fremhæver:

” Desuden finder vi det vigtigt, at man ikke udelukker studerende fra nationer,

som ikke

er prioriteret som destination blandt egne studerende”.

Endelig skal det nævnes, at de brede universiteter med mange fakulteter og institutioner anfører,

at forskellene i mobiliteten mellem de forskellige fagområder indebærer visse udfordringer for

universitetet som en helhed.

5.1.4.

Hvilken betydning har ordningen for universiteternes indgåelse af

bilaterale og multilaterale udvekslingsaftaler med de udenlandske

uddannelsesinstitutioner?

Langt de fleste universiteter understreger, at ordningen har betydet, at universiteterne har

skåret væsentligt i antallet af udvekslingsaftaler, ligesom ordningen har betydet en hård

opbremsning i etableringen af nye aftaler.

Visse universiteter påpeger, at ordningen til en vis grad udfordrer multilaterale

udvekslingsaftaler, hvilket kan undergrave institutionerne deltagelse i større samarbejder med

flere udenlandske universiteter, da det i disse multilaterale samarbejder kan være sværere at

indskrive danske særkrav om f.eks. gensidighed i mobilitet mellem de danske og de udenlandske

partnere. Det er derfor svært at styre mobiliteten mellem de deltagende universiteter, hvorfor

multilaterale udvekslingsaftaler let kan betyde en negativ mobilitetsbalance for det danske

universitet. Visse universiteter påpeger, at dette særligt kan være problematisk ift. universitetets

deltagelse i Erasmus + multilaterale udvekslingssamarbejder.

5.1.5. Har udvekslingsaftalerne ændret indhold eller omfang? Hvad er antal og

omfang af aftaler i forhold til inden lovens indførelse?

Ordningen har, som også beskrevet tidligere, betydet, at universiteterne har skåret kraftigt i

udvekslingsaftalerne. Visse universiteter fremfører i den anledning, at de har ændret visse

samarbejdsaftaler med udenlandske universiteter til aftaler uden studentermobilitet, og disse

aftaler består nu udelukkende af aftaler om f.eks. underviserudveksling og projektsamarbejder.

Flere universiteter understreger, at ordningen indebærer væsentlige konsekvenser ift.

udvekslingsaftaler under Erasmus +. Kravet om balance mellem ind- og udgående

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

studentermobilitet indebærer, at der er kommet et ekstra fokus på at få flere danske studerende

til at tage et studieophold i udlandet. Det medfører, at universiteter i højere grad skal sikre

udvekslingsophold i lande og ved universiteter, som de danske studerende finder relevante. Det

betyder overordnet set, at der er kommet en langt større fokus på udveksling til engelsksprogede

lande, som er efterspurgt af de danske studerende. Det betyder samtidig, at universiteterne

fravælger udvekslingsaftaler med universiteter i Central-, Øst- og Sydeuropa.

AU fremfører:

”Øst-

og sydeuropæiske partnerhenvendelser afvises til fordel for aftaler med

nordiske og nordeuropæiske partnere samt partnere i engelsksprogede lande uden for EU

–

lande, som vi traditionelt modtager mange indgående studerende fra, men som vore egne

studerende ikke nødvendigvis prioriterer at rejse til”.

Et enkelt universitet påpeger endvidere, at ordningen gør det svært at etablere og opretholde

udvekslingssamarbejder med flere af de lande, hvor UFM deltager i de såkaldte

innovationscentre. Det drejer sig særligt om Brasilien, Sydkorea, Indien, Vietnam og Kina, hvor

det kan være svært at sikre udbud på engelsk til de studerende, som det danske universitet

udsender.

AaU fremhæver:

”Vi oplever en stor forskel på, i hvilke lande egne studerende ønsker at

gennemføre et studieophold sammenlignet med hvilke nationer, som de indkommende

studerende kommer fra. Desuden finder vi det vigtigt, at man ikke udelukker studerende fra

nationer, som ikke er prioriteret som destination blandt egne studerende. Samtidig

opretholder vi aftaler med universiteter i populære lande, da vi ellers vil se et dyk i antallet af

udgående studerende, eller at der vælges udlandsstipendium”.

Flere af universiteterne understreger i den forbindelse, at universiteternes udvekslingsaftaler

også er kommet under pres fra udlandsstipendieordningen, hvor den studerende kan få

stipendie til at betale deltagerafgift ved et semesterophold i udlandet. Det enkelte universitet kan

derfor opleve, at en studerende fravælger universitetets udvekslingsaftale og i stedet vælger et

semesterophold formidlet af uddannelsesagenter i Danmark f.eks. EDU Danmark. Nogle

universiteter understreger endvidere, at udlandsstipendieordningen undergraver muligheden

for at etablere/fastholde udvekslingsaftaler med relevante udenlandske universiteter. Det

argumenteres, at det udenlandske universitet fravælger udvekslingsaftaler, da de kan modtage

danske studerende mod betaling i stedet for. Det bemærkes dog fra AU, at ovenstående ikke skal

forstås som et udtryk for et ønske om udlandsstipendieordningens afskaffelse, men derimod om

en øget strategisk anvendelse af udlandsstipendieordningen herunder ift. obligatoriske og

frivillige forløb i udlandet.

SDU fremhæver: ”SDU

oplever derudover, at Udlandsstipendieordningen har en negativ effekt

på universitetets mulighed for at indgå nye, attraktive udvekslingsaftaler samt fastholde

eksisterende attraktive aftaler”.

AU fremhæver:

”Indsatsen på at øge den

udgående mobilitet i balanceregnskabet udfordres af

det liberale regelsæt knyttet til korte meritophold finansieret via

udenlandsstipendieordningen. Da de studerende har adgang til egen finansiering i samarbejde

med bl.a. EDU Danmark er AU’s muligheder

for at indgå udvekslingsaftaler med attraktive

angelsaksiske partnere erfaringsmæssigt begrænsede.”

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

5.1.6.

Hvilken betydning har ordningen for indgåelse af samarbejdsaftaler om

obligatoriske eller frivillige forløb med de udenlandske

uddannelsesinstitutioner? Eventuelle kommentarer fra øvrige

institutioner om indgåelse af parallelforløb og fælles uddannelser.

Flere universiteter fremhæver, at balanceordningen kun har haft mindre betydning for indgåelse

af samarbejdsaftaler om obligatoriske og frivillige forløb med udenlandske

uddannelsesinstitutioner. Et par universiteter fremhæver, at de har begrænsede erfaringer med

balanceordningen og obligatoriske og frivillige forløb.

Visse universiteter knytter dog en række kommentarer til problemstillingen. Det påpeges, at

princippet om balance er en barriere for obligatoriske og frivillige forløb, da en ubalance i disse

forløb skal afholdes af det deltagende danske universitet. Det væsentligste problem ifølge visse

universiteter eksisterer ift. frivillige og obligatoriske forløb, hvor der deltager flere end to

universiteter. Det påpeges, at det i disse tilfælde ikke er muligt at styre mobiliteten til og fra det

danske universitet.

Aarhus Universitet fremfører:

” udvekslingsprincippet og kravet om økonomisk balance (er)

ikke foreneligt med de multilaterale uddannelsessamarbejder, der etableres efter reglerne om

obligatoriske og frivillige forløb i udlandet. De studerende har her mulighed for at vælge

mellem forskellige mobilitetsspor/faglige specialiseringer mv., der hver især indebærer

studieophold på to eller flere af de deltagende universiteter. I praksis har det vist sig, at det i

disse konstellationer ikke er muligt, at dimensionere strømmen af individuelle studerende, så

der i den deltagende studentermasse opnås reciprocitet”.

Det påpeges endeligt af et universitet, at etablering og drift af frivillige og obligatoriske forløb i

forvejen er forholdsvis ressourcekrævende. Dette skyldes, at der i disse forløb skal koordineres

mellem f.eks. forskellige landes lovgivning, institutionernes egne regler og traditioner samt de

enkelte uddannelsers rammer.

DTU fremfører:

”….. vanskeligt konkret at styre danske og udenlandske studerendes

søgemønstre og dermed sikre balance i optaget. Så længe balancekravet eksisterer i sin

nuværende form, må DTU derfor anse en potentiel ubalance på den enkelte fællesuddannelse

som en omkostning ved denne type samarbejder, som må bæres for at kunne indfri mere

overordnede strategiske mål.”

Visse universiteter fremfører på baggrund af ovenstående problemstillinger, at det eksisterende

regelsæt hindrer etablering af internationale uddannelsessamarbejder, og som følge heraf

efterlyser de en regelændring, hvor obligatoriske og frivillige forløb i udlandet i en vis grad

undtages af balanceprincippet. Et universitet henviser bl.a. til, at der er etableret særlige regler

for universiteters deltagelse i de såkaldte Erasmus Mundus fælles uddannelsesforløb (har skiftet

navn til Erasmus + Master Programme).

5.1.7. Har det givet mere frihed og fleksibilitet til at planlægge internationale

samarbejder, at universiteterne har fået hjemmel til at finansiere

indgående udvekslingsstuderende, der indskrives ud over balancen?

Alle universiteter fremhæver, at hjemlen til at finansiere indgående udvekslingsstuderende, der

indskrives ud over balancen har givet universiteterne øget frihed til at kunne indgå strategiske

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

aftaler om udveksling. De fleste universiteter fremfører dog samtidig, at de kun har benyttet sig

af muligheden i begrænset omfang. Et par universiteter understreger, at muligheden giver en

frihed og fleksibilitet, som er af afgørende betydning for at fastholde eller etablere strategiske

samarbejdsaftaler om bl.a. udveksling.

KU fremhæver:

” KU ser positivt for muligheden for selv at kunne finansiere indgående

udvekslingsstuderende, da det giver frihed til at kunne indgå strategiske aftaler om

udveksling, hvor det ikke er muligt at opnå balance.”

5.1.8. Hvilke aftaler har universitet indgået og finansieret, der er udover

balancen?

Flere universiteter angiver konkrete strategiske samarbejder med udenlandske universiteter,

hvor det danske universitet konkret finansierer indgående mobilitet udover balancen.

Finansieringen sker hovedsageligt ud fra strategiske hensyn, som det også fremgår af punkt

4.1.5.

SDU fremhæver:

” Accept af øget indkommende mobilitet i visse år for at kunne fastholde gode

og attraktive partnere, mod så i andre år at kunne sende flere studerende. Der er fokus på

fleksibilitet med henblik på at kunne styrke og øge internationaliseringsgraden.”

KU fremhæver et langvarigt samarbejde om et obligatorisk forløb med tre andre europæiske

universiteter om en kandidatuddannelse. SDU fremhæver samarbejde med Universität

Flensburg og Fachhochschule Flensburg, hvor der er ifølge aftalerne skal være gensidighed i

udvekslingen, men hvor SDU accepterer en vis ubalance.

5.1.9.

Med lov 520 er indført muligheden for, at studerende på selvarrangerede

ophold uden for en udvekslingsaftale tæller med i balancen. Hvor stort er

dette antal?

a. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget antoges aktiviteten

på tidspunktet for vedtagelse af L520 at være begrænset. Hvis dette ikke

længere er tilfældet, hvad skyldes dette?

b. I hvilke lande optjener de studerende i så fald deres merit?

c. Har universitetet viden om, hvordan de studerende bliver

opmærksomme på muligheden for at blive indskrevet ved visse

udenlandske universiteter, uden deltagerbetaling og udenom en aftale?

Oplyser universitetet om denne mobilitet?

Omfanget af aktivitet for studerende, som benyttede muligheden for at tage på korte

studieophold i udlandet uden om en udvekslingsaftale og uden udlandsstipendium, er ifølge

universiteternes oplysninger højst på AU, hvor aktiviteten svarede til 37,8 STÅ i 2015, og KU

hvor 258 studerende tog på selvarrangerede ophold uden udlandsstipendium og uden om en

udvekslingsaftale. For KU var mere end halvdelen af disse ophold på under tre måneder. En del

af de studerende var desuden ikke danske statsborgere eller på praktik eller klinikophold, der

ikke har undervisningsafgift. De øvrige universiteter oplyser, at der er et begrænset antal

studerende, som benytter sig af muligheden.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

De studerende på selvarrangerede ophold uden udlandsstipendium optjener ifølge

universiteterne deres merit i en bred landegruppe. KU fremhæver dog svenske institutioner ved

øresundsregionen, SDU fremhæver europæiske lande, mens AAU fremhæver engelsktalende

lande.

Universiteterne har generelt begrænset viden om, hvordan de studerende bliver opmærksomme

på muligheden for at blive indskrevet uden deltagerbetaling og udenom en aftale.

Universiteterne informerer generelt om muligheden. AU oplyser dog kun, hvis den studerende

henvender sig, og DTU oplyser ligeledes ikke af egen drift. RUC oplyser om alle muligheder for

studieophold i udlandet også online.

5.1.10. Opsummering universiteter

Universiteterne er enige om, at det er passende at opgøre balancen over en 3-årig periode. Det

påpeges at perioden ikke må være kortere.

Universiteterne fremhæver, at arbejdet med at overholde balanceordningen har medført

væsentlige ændringer i universiteternes arbejde med studenterudveksling med udenlandske

universiteter. Først og fremmest fremfører de danske universiteter, at de er blevet mere

restriktive i forhold til indgåelse af udvekslingsaftaler, og aftaler, der har ført til negativ balance i

udvekslingen, er som hovedregel blevet opsagt. Derudover har næsten alle universiteterne

styrket arbejdet med at sende deres egne studerende af sted på udlandsophold.

Universiteterne fremhæver samtidig, at overholdelsen af balanceordningen påvirker

universiteternes internationale arbejde. Det sker først og fremmest ved, at universiteterne

meddeler, at balanceordningen medfører en prioritering af udvekslingsaftaler med

engelsktalende lande, da det er i disse lande, at de danske studerende ønsker udlandsophold.

Det betyder, at universiteterne i mindre grad kan søge udvekslings- og samarbejdsaftaler med

ikke engelsktalende EU/EØS-lande samt de nye vækstlande som f.eks. Kina, Vietnam og

Brasilien. Flere universiteter påpeger, at overholdelsen af balanceordningen derved medfører en

nedgang i universiteternes brug af Erasmus + aftaler. De fleste universiteter fremfører dog, at

muligheden for selv at finansiere ubalancer uden tilskud har givet universiteterne en frihed til at

fastholde strategisk relevante aftaler trods ubalance i studentermobilitet.

Visse universiteter fremhæver endvidere, at overholdelse af balanceprincippet kan være

problematisk i forhold til danske universiteters deltagelse i multilaterale

uddannelsessamarbejder/udvekslingsaftaler, hvor der er flere end to deltagende universiteter.

Universiteterne fremhæver, at det er sværere at styre mobiliteten mellem flere universiteter, end

når der er tale om en bilateral aftale mellem to universiteter. Visse universiteter påpeger, at det i

praksis ikke er muligt at styre mobiliteten, hvis obligatoriske og frivillige forløb giver de

studerende mulighed for at vælge forskellige specialiseringer. Herunder påpeges det, at det i

multilaterale aftaler (med f.eks. frivillige og obligatoriske forløb) er svært at få udenlandske

universiteter til at tage hensyn til særlige danske forhold om f.eks. gensidighed i udveksling.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

5.2. Professionshøjskoler

5.2.1.

Hvad er institutionens vurdering af den akkumulerede balance for

perioden 2013- 2015? Og hvordan styrer institutionen, at der opnås

balance i udvekslingen?

Professionshøjskolerne indledte den treårige periode med 395 flere ind- end udgående

studerende i 2013. Dette underskud var i 2015 blevet vendt til et overskud på 129, således at der i

perioden samlet var 200 flere ind- end udgående studerende. Resultatet afspejler en reduktion i

den indgående mobilitet fra 1.499 i 2013 til 959 i 2015, samt en stigning i den udgående

mobilitet fra 1.104 til 1.088 i samme periode.

Flere professionshøjskoler fremhæver, at deres grundlæggende udfordringer ift. det nuværende

balanceprincip er, at flere udgående studerende kommer på ophold, der er kortere end 3

måneder og derfor ikke tæller med i balancen.

UCL, der har en negativ balance på 122 for perioden fremhæver således, at: ”UCL

samlet set i

perioden 2013-2015 har haft 599 studerende på udlandsophold af mindst 2 ugers varighed,

mens UCL har modtaget 386 studerende fra udlandet på ophold af mindst 2 ugers varighed.

Dette viser, at hvis kriteriet for balancekravet var en kortere periode, der i højere grad

matchede de vilkår professionshøjskolerne er underlagte qua studieordningernes modul- og

fagstrukturer, så ville balancekravet bedre kunne imødekommes.”

Det fremgår af flere af besvarelserne, at konsekvensen af dette er, at professionshøjskolerne i

vidt omfang fokuserer på at tilpasse de eksisterende aktiviteter, så de passer til balancekravet.

Således fokuseres der flere steder på at tvinge de studerende til at tage praktik i udlandet via en

partnerinstitution, fordi det er en forudsætning for at praktikopholdet tæller med i balancen.

VIA har forsøgt at løse udfordringen med de korte ophold i udlandet, ved at udvikle tilbud om

korte ophold til de udenlandske studerende i Danmark.

”For

at øge fleksibiliteten i de aftaler, som VIA indgår med lande, der er attraktive for vores

studerende, har VIA øget udbuddet af Summer Schools og andre tilbud, som kan sikre

gensidigheden i udvekslingsaftalerne, uden at partnerinstitutionerne skal sende studerende i

hele semestre, hvilket ikke altid er muligt. Herudover er udbuddet af kortere udlandsophold til

VIAs egne studerende øget på flere uddannelser i et forsøg på at øge den udgående aktivitet på

netop disse uddannelser.”

En enkelt institution fremhæver, at den positive balance også er et problem for institutionen,

fordi det leder til et tab af STÅ.

Professionshøjskolerne styrer balancen gennem en kombination af central kontrol og decentralt

ansvar. Balancen monitoreres centralt på institutionen, ofte i et samarbejde mellem det

internationale kontor og økonomikontoret, mens man ude på uddannelserne har et ansvar for at

sikre balancen.

UC Nordjyllands svar er et typisk eksempel og fremhæver:

”UCNs økonomiske afdeling

monitorerer institutionens overordnede balance, hvortil det enkelte uddannelsesområde

samtidigt har ansvar for opnåelse af balance på den enkelte uddannelse. Dette vil

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

fremadrettet styrkes gennem involveringen af UCNs internationale afdeling, som også skal

gennemgå balancer ift. de enkelte aftaler.”

Næsten alle professionshøjskoler fremhæver, at de som led i arbejdet med at sikre balance

mellem indgående og udgående mobilitet har arbejdet målrettet på, at der som udgangspunkt

skal være balance i den enkelte aftale om udveksling. Det har de fleste steder betydet, at aftaler

med permanent ubalance er blevet opsagt i stort tal.

VIA fremhæver:

”Derudover har VIA aktivt søgt at reducere kraftigt i antallet af indgående

studerende siden 2013. Således blev antallet af indgående studerende i 2014 og 2015 reduceret

til mindre end antallet af udgående studerende i et forsøg på at ”indhente” den ubalance,

som

eksisterende før indførelsen af balancekravet”.

Flere professionshøjskoler har fremført, at det har været uhyre vanskeligt både at få præciseret

opgørelsesmetoder for balancekravet og at gennemskue, hvordan en evt. ubalance skal beregnes.

Som konsekvens har det været tilsvarende vanskeligt at tilrettelægge de internationale

aktiviteter i overensstemmelse med balancekravets betingelser. Som institution opleves dette

forløb som utilfredsstillende.

Balancen på de enkelte aftaler evalueres flere steder en gang årligt, og der arbejdes med at indgå

aftaler, der kan opsiges med kort varsel, hvis de viser sig at have tendens mod en negativ

ubalance. Det går også igen, at institutionerne arbejder målrettet på at indgå aftaler med

populære destinationslande.

Derudover er der betydelig variation i tiltagene fra institution til institution. På en enkelt

institution har man således i slutningen af perioden helt aflyst de fleste af sine engelsksprogede

semestre for at rette op på ubalancen. Andre steder har man indført lofter for antallet af

indgående studerende for hver uddannelse eller skrappere sprogkrav til de indkommende

studerende.

Der arbejdes målrettet på at øge antallet af udlandsophold af 3 måneders varighed, fordi det er,

hvad der kræves for at få balance, ligesom der arbejdes på, at praktik i udlandet skal ske gennem

en partnerinstitution, fordi det også er en forudsætning for at praktikken indgår i balancen.

Et eksempel er UC Lillebælt, der bl.a. har planlagt følgende initiativer:

”-

Alle uddannelser skal arbejde målrettet på at øge antallet af udgående studerende af min. 3

måneders varighed og aftalen indgås med en uddannelsesinstitution i udlandet.

-De nuværende praktikophold af min. 3 kalendermåneders varighed med UCL som

staminstitution skal omlægges i takt de muligheder der etableres i form af samarbejde med

udvalgte partnere, sådan at disse fremadrettet sker gennem en partner uddannelses

institution.”

Et redskab er mobilitetsvinduer, som gør det nemmere for de studerende at indpasse et

udlandsophold i deres studieforløb. UC Lillebælt har således pålagt alle uddannelser at udvikle

og implementere mobilitetsvinduer. Et andet konkret tiltag, som går igen flere steder, er at indgå

aftaler med populære destinationslande og fokusere på institutioner med engelsksprogede

kurser.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Mens dette kan være positivt ift. at øge den udgående mobilitet, så er der også en klar

begrænsning i variationen af udbuddet, hvor der bliver færre muligheder for de studerende som

kunne ønske at studere på et andet sprog end engelsk.

5.2.2. Er det passende at opgøre balancen over 3-årige perioder?

Professionshøjskolerne fremfører, at det er positivt at opgøre balancen over en længere periode.

En enkelt institution forslår dog, at forlænge perioden yderligere, fordi en længere

opgørelsesperiode (fx 5 år) umiddelbart vil være mere hensigtsmæssig, da 5 år vil give

partnerinstitutionerne større sikkerhed ift. de danske professionshøjskolers forpligtelser og

derved gøre de danske institutioner mere attraktive. Derudover vil en femårig periode give mere

tid til at balancen i aftalerne får effekt. Det påpeges at tiltag for at sikre balance i en aftale oftest

først vil have effekt et til to år efter.

5.2.3. I tilfælde af ubalance bedes begrundet hvorfor institutionen indgår eller

opretholder aftaler med ubalance

–

herunder bedes vurderet om der er

forskel på hovedområder?

Professionshøjskolerne melder stort set alle sammen, at de i sjældne tilfælde indgår eller

opretholder aftaler med ubalance af strategiske hensyn. De fleste melder også om, at der er

forskel på mulighederne for at sende og tiltrække indenfor de forskelle områder, hvorfor man

kan have aftaler med negativ ubalance på f.eks. business eller teknologi, fordi man ved, at der vil

være overskud på udvekslingen på pædagog eller sygeplejerske.

UC Nordjylland fremfører:

”Der er stor forskel på mulighederne indenfor de respektive

uddannelsesområder. UCN har succes med tiltrækning af udenlandske studerende på en række

business og teknologiuddannelse, hvilket kan modsvares af udgående studerende på f.eks.

sygeplejerske, lærer-

og pædagoguddannelserne.”

Visse professionshøjskoler fremhæver endvidere, at de har oversøiske udvekslingsaftaler, hvor

de accepterer, at de kun modtager studerende og ikke sender danske studerende af sted.

Professionshøjskolerne fremhæver, at de accepterer ubalancen af strategiske årsager, da det

giver adgang til institutioner og studerende fra lande uden for EU/EØS, hvilket bidrager til at

stabe et internationalt læringsmiljø ved de danske uddannelser. Samtidig fremhæver en enkelt

professionshøjskole, at accept af ubalance ift. udvekslingsaftale med institutioner uden for

EU/EØS kan give en rekrutteringsplatform ift. meget talentfulde studerende.

UC SYD fremhæver:

”På UC SYD har vi enkelte oversøiske aftaler, som fx med Kina, hvorfra vi

pt kun modtager studerende. Dette giver en ubalance i mobiliteten, som vi får opvejet igennem

de europæiske aftaler. Når vi vælger at opretholde sådanne aftaler, er det et strategisk valg ift.

at tiltrække internationale talenter til UC SYD fra helt anderledes kulturer og derigennem

styrke vores eget internationale læringsmiljø.”

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

5.2.4. Hvilken betydning har ordningen for institutionernes indgåelse af

bilaterale og multilaterale udviklingsaftaler med de udenlandske

uddannelsesinstitutioner?

Det er et gennemgående træk, at institutionerne har fået et langt skarpere fokus på balancen i de

enkelte aftaler, at der er blevet opsagt en lang række aftaler og at der fokuseres på at indgå

aftaler med institutioner, der ligger i lande de danske studerende gerne vil til, og som udbyder

kurser på engelsk.

Flere professionshøjskoler fremhæver i den forbindelse, at balanceordningen har den

konsekvens, at professionshøjskolerne har reduceret i antallet af Erasmus + udvekslingsaftaler.

De danske studerende søger, som tidligere beskrevet, hovedsageligt mod

uddannelsesinstitutioner i engelsktalende lande, hvorfor professionshøjskolerne særligt oplever

en negativ ubalance i udvekslingsaftaler med ikke-engelsktalende lande i EU/EØS.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fremhæver:

”De alminidelige bilaterale aftaler nemt

bliver styret af, at aftaler må blive lavet med universiteter fra de lande, de studerende gerne vil

til.

Det giver ubalance i den geografiske fordeling”

”Igen ser vi, at den største interesse for

de studerende er at få stipendier til at komme udenfor Europa, og ikke benytte Erasmus og

Nordplus stipendierne til at tage til vores europæiske partnere.”

Mens det kan medvirke til at øge den samlede udgående mobilitet, at der kommer flere aftaler

med poplære destinationer og/eller institutioner med udbud på engelsk, så er den negative

konsekvens at mulighederne begrænses for de i forvejen få studerende, der ønskede at læse i

andre lande og på andre sprog end engelsk.

Enkelte professionshøjskolerne fremhæver, at de danske institutioners kraftige reduktion af

udvekslingsaftaler med ubalance har medført, at potentielle samarbejdspartnere vurderer, at det

er usikkert at have udvekslingsaftale med de pågældende danske professionshøjskoler, hvorfor

de udenlandske partnere fravælger de danske institutioner.

VIA fremhæver:

”Den kraftige reducering har endvidere medført, at andre partnerinstitutioner

har vurderet det mere sikkert at indgå aftaler med andre institutioner i Europa og dermed har

opsagt eller valgt ikke at genforhandle sin aftale med VIA University College. Dette har

betydet, at tilgangen af udvekslingsstuderende er faldet mere end VIA havde forudset.

Konsekvensen heraf har været, at VIA University College har haft endnu større fokus på at

fastholde nuværende partnerskaber.”

5.2.5. Har udvekslingsaftalerne ændret indhold eller omfang? Hvad er antallet og

omfang af aftaler i dag i forhold til inden lovens indførelse?

Der er en tendens i retning af en mindre varieret sammensætning af partnerinstitutioner, færre

europæiske partnere og færre sprog, således at den indgående mobilitet bliver mindre varieret,

og den udgående får færre forskelligartede muligheder at vælge imellem.

Flere steder arbejdes der på at opfylde det formelle krav om at udlandsopholdet skal vare 3

måneder og praktikaftalen skal indgås via en partnerinstitution. Flere professionshøjskolerne

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

understreger i den forbindelse, at balanceordningen har haft konsekvenser ift. mere fleksible

udvekslingsaftaler.

Derudover oplyser visse professionshøjskoler, at de i dag i højere grad søger at indgå

udvekslingsaftaler af kortere varighed, hvorved det bliver lettere at afslutte udvekslingsaftaler,

som viser sig ikke i at være i balance. Et par institutioner påpeger i den forbindelse, at de næsten

udelukkende ønsker aftaler, der kun har et års varighed eller som opsiges med et års varsel.

VIA fremhæver:

”Konsekvensen af balancekravet er i imidlertid, at VIA har set sig nødt til

enten kun at indgå 1-årige aftaler eller indgå aftaler, der kan opsiges med 1 års varsel med alle

vores udenlandske partnerinstitutioner, for dermed at sikre, at alle pladser bliver besat, hvis

den udgående aktivitet skulle stige. Dette vanskeliggør imidlertid også samarbejdet med de

udenlandske partnerinstitutioner, da en løbende justering betyder, at de udenlandske

institutioner bliver usikre på, hvor mange pladser VIA University College kan tilbyde deres

studerende.”

5.2.6. Opsummering professionshøjskoler

Alle professionshøjskoler udtrykker tilfredshed med, at balancen opgøres over en 3-årig periode.

Der er endvidere en professionshøjskole, der foreslår, at balancen skal opgøres over en 5-årig

periode. Institutionen finder, at en 5-årig periode vil give de danske institutioner mere tid til at

justere ubalancer og derved gøre de danske institutioner til en mere attraktiv partner for

udenlandske uddannelsesinstitutioner.

Flere professionshøjskoler har fremført, at det har været uhyre vanskeligt både at få præciseret

opgørelsesmetoder for balancekravet og at gennemskue, hvordan en evt. ubalance skal beregnes.

I lighed med de øvrige videregående uddannelsessektorer oplyser professionshøjskolerne, at

efterlevelsen af balanceordningen har medført, at skolerne har justeret deres udvekslingsaftaler.

Først og fremmest meddeler professionshøjskolerne, at de har opsagt aftaler, der har medført

negativ balance for professionshøjskolerne. Flere professionshøjskoler fremhæver, at det større

fokus på gensidighed i udvekslingsaftaler indebærer, at professionshøjskolerne i en vis grad

fravælger udvekslingsaftaler med institutioner i ikke-engelsktalende EU/EØS-lande og nye

vækstlande. Professionshøjskolerne påpeger, at der kommer en prioritering af engelsktalende

lande i institutionernes samlede udvekslingsaftaler, hvilke bl.a. har konsekvenser for

institutionernes brug af Erasmus+ aftaler.

Flere professionshøjskoler oplyser, at efterlevelsen af balanceordningen også ad andre veje

påvirker professionshøjskolerne internationale arbejde og udvekslingsaftaler. Skolerne påpeger,

at det er en grundlæggende udfordring, at balanceordningen fokuserer på ophold over 3

måneder. Mange professionshøjskoler har opereret med udgående mobilitet under 3 måneder,

hvilket ikke tæller med i balancen. Flere skoler arbejder på at tilpasse den udgående mobilitet til

ophold over 3 måneder. Derudover påpeger flere professionshøjskoler, at praktikophold i

udlandet ikke tælles med i balance medmindre praktikken sker via en partnerinstitution. Flere

skoler har derfor søgt, at praktikophold gennemføres via en udenlandsk partnerinstitution. Det

enkelte udenlandske praktikophold skal derfor koordineres via både hjeminstitutionen og en

udenlandsk partnerinstitution, hvis det skal indgå i balanceregnskabet.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Endelig er der flere professionshøjskoler, der påpeger, at de oplever, at danske

professionshøjskolers anseelse som samarbejdspartnere forringes af efterlevelsen af

balanceordningen. Professionshøjskolernes ønske om konkret balance i hver aftale, ønske om

korttidsaftaler samt ønske om mulighed for hurtigt opsigelse af aftaler medfører ifølge flere

skoler, at udenlandske uddannelsesinstitutioner fravælger danske institutioner som partnere.

5.3. Erhvervsakademier

5.3.1. Hvad er institutionens vurdering af den akkumulerede balance for

perioden 2013-2015 og hvordan styrer institutionen, at der opnås balance i

udvekslingen

Erhvervsakademierne havde i 2013 en mobilitet på 488 indgående studerende og 457 udgående

studerende, der resulterede i en negativ balance på i alt 31 studerende. Denne tendens fortsætter

i 2014, hvor den negative balance udgjorde 39 studerende. I 2015 er der et overskud på balancen

på 62 studerende. Den samlede balance for perioden 2013-2015 er et underskud på 8

studerende.

Alle erhvervsakademier anerkender tendensen i de oplysninger om mobilitet, som

Uddannelsesstyrelsen har fremlagt. Visse af akademierne har justeringer og kommentarer til

oplysninger, men det ændrer ikke substantielt ved balancen mellem ind- og udgående

studerende.

Erhvervsakademierne er alle meget fokuserede på at sikre balance i den ind- og udgående

mobilitet og flere af akademierne påpeger, at de i periodens sidste år opnår balance. Flere

akademier påpeger at akademierne på kort sigt har svært ved at ændre på en evt. ubalance fra

starten af perioden, da akademiernes studentermobilitet ofte er baseret på længerevarende

aftaler og strategiske beslutninger.

EA Sydvest fremhæver:

” Generelt har perioden været præget af, at det var første gang, vi som

institution skulle arbejde med balance i udveksling. Der var langt ind i opgørelsesperioden

usikkerhed omkring opgørelsesprincipperne, hvilket har gjort det vanskeligt at tilpasse

udvekslingen til de nye regler. Det var samtidig vanskelig på kort sigt at ændre på den

ubalance vi havde i begyndelsen af perioden, da vores mobilitet er baseret på længerevarende

aftaler og strategiske beslutninger.”

Et enkelt erhvervsakademi påpeger, at det findes problematisk, at balanceprincippet indebærer,

at der kommer et stort fokus på kvantitet. Erhvervsakademiet finder, at det vil være mere

hensigtsmæssigt, hvis fokus mere var på, hvordan akademierne arbejder på at

internationalisering og mobilitet bidrager til internationale erhvervskompetencer og

international viden i læringsforløbene.

Endelig påpeger et erhvervsakademi, at spørgsmålet ikke er relevant for akademiet, da der ikke

er udbud på engelsk og derfor ikke er lavet udvekslingsaftaler med udenlandske institutioner.

Alle erhvervsakademier oplyser, at de har arbejdet på at sikre gensidighed i studentermobiliteten

og næsten alle akademier oplyser, at de har opsagt udvekslingsaftaler med udenlandske

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

uddannelsesinstitutioner, hvor akademierne har konkluderet, at de modtog flere studerende end

de sendte af sted. Flere akademier understreger nu, at de tilstræber, at alle deres

udvekslingsaftaler har balance i sig selv.

EA Sydvest fremfører:

”I forbindelse med indførelsen af balancekravet har vi gennemgået vore

partnerskaber og opsagt samarbejdet med partnere som vore studerende ikke viste interesse

for.”

Flere akademier fremhæver endvidere, at de har igangsat procedurer, der skal monitorere og

styre balancen løbende. Akademierne påpeger dog samtidig, at det er meget svært at styre

balancen, da der er mange ubekendte faktorer ift. balance i studentermobilitet. Flere akademier

påpeger, at akademierne relativt sent får viden om de studerendes (både deres egne og deres

partnerinstitutioners studerende) interesse for studieophold, samt at akademierne ofte oplever

større udsving i de studerendes interesser i udlandsophold. Et akademi understreger på den

baggrund, at akademiet kun kan styre balancen på de store linjer, mens finjustering er helt

umulig.

KEA fremfører:

”Overordnet set opgøres balancen mellem ind-

og udgående

udvekslingsstuderende på KEA på institutionsniveau. Det vil sige, at ubalance på enkelte

uddannelser ikke får betydning, hvis der samlet er balance i mobilitetsregnskabet. For at

sikre, at der ikke sker et skred i balancen (fx for mange indgående studerende) koordinerer de

fire internationale koordinatorer

–

hver ansvarlig for udveksling på et programområde

–

antallet af nomineringer ift. indgående og udgående studerende om foråret og om efteråret.”

Flere akademier understreger samtidig, at de har opprioriteret fokus på at få flere af deres

studerende af sted på studieophold i udlandet via f.eks. kampagner/markedsføring, bedre

vejledning og indskrivning af udenlandske praktikophold ved udenlandske

uddannelsesinstitutioner (hvorved det kan indgå i balancen). Derudover har flere

erhvervsakademier søgt at ændre administrative procedure og studieplanerne for at gøre det

lettere for danske studerende at komme af sted på udlandsophold.

5.3.2. Er det passende at opgøre balancen over 3-årige perioder?

Næsten alle akademier finder den 3-årige periode for opgørelse af balance i studentermobiliteten

for passende. Et par akademier understreger, at de gerne så perioden udvidet til 5 år, da det vil

give akademierne bedre tid til at justere deres udvekslingsaftaler. Et akademi påpeger i den

forbindelse, at de fleste af akademiets Erasmus + aftaler er af minimum 3 års varighed.

CPH Business fremhæver:

”CPH Business indstiller, at perioden udvides til en 5-årig

periode,

således at man rent faktisk kan nå at reagere hensigtsmæssigt i forhold til de studerende og

udenlandske partnere, idet et udlandsophold planlægges lang tid i forvejen.”

5.3.3. I tilfælde af ubalance bedes begrundet hvorfor institutionen indgår eller

opretholder aftaler med ubalance - herunder bedes vurderet om der er

forskel på hovedområder

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

De fleste erhvervsakademier understreger, at de er meget fokuseret på at sikre balance i alle

deres udvekslingsaftaler. Visse erhvervsakademier fremhæver, at de undtagelsesvis accepterer

en ubalance. Begrundelse for denne ubalance er bl.a., at

—

Erhvervsakademiet ønsker mere diversitet i studentersammensætningen på akademiet

og derved styrke den indbyggede internationalisering ved akademiet (det såkaldte

internationalisation at home).

—

Udvekslingsaftale giver adgang til dygtige udenlandske studerende, der kan højne

kvaliteten af undervisningen ved akademiet.

—

Samarbejdet med de udenlandske uddannelsesinstitutioner bidrager til andre

prioriteter ved akademiet, f.eks. samarbejder om e-learning, faglige samarbejder blandt

undervisere og muligheden for at akademiets studerende kan komme på kortere ophold

ved akademiets partnerinstitution.

EA Lillebælt fremhæver:

”Erhvervsakademiet Lillebælt fokuserer meget på, at alle vores

partnere er two-way partnere, men det er ikke altid muligt kun at have sådanne aftaler, og i

nogle situationer kan en one-way partner også være partner af andre årsager. Vi bruger f.eks.

partneren som gæsteinstitution i forbindelse med vores 2 ugers moduler, eller vi samarbejder i

forskellige projektsammenhænge

med partneren.”

5.3.4. Hvilken betydning har ordningen for institutionernes indgåelse af

bilaterale og multilaterale udvekslingsaftaler med de udenlandske

uddannelsesinstitutioner?

Erhvervsakademierne påpeger alle, at ordningen om balance i studentermobiliteten har sat en

væsentlig dagsorden for de samarbejds- og udvekslingsaftaler, som erhvervsakademierne har

med udenlandske uddannelsesinstitutioner. Flere erhvervsakademier påpeger, at kravet om

balance vanskeliggør mere brede samarbejdsaftaler med udenlandske institutioner, hvor der

også samarbejdes inden for andre uddannelseselementer. Samarbejderne har derved en tendens

til at blive smalle aftaler, hvor udveksling med balance er det dominerende element.

Akademierne påpeger på den baggrund, at fokus på balance kan hindre et mere bredt fokus i

internationaliseringen.

Alle erhvervsakademierne påpeger, at ordningen gør det sværere at indgå samarbejder med

uddannelsesinstitutioner uden for de engelsksprogede lande. I takt med at akademierne, som

følge af ordningen om balance i studentermobilitet, søger, at flere af deres egne studerende tager

et udlandsophold, kommer de danske studerendes ønsker og kompetencer til at spille en større

rolle. De danske studerende søger i høj grad studierelevante udlandsophold, hvor der tilbydes

undervisning på engelsk, hvorfor akademierne primært må søge udvekslingsaftaler i

engelsktalende lande. Flere akademierne understreger derfor også, at de fravælger

udvekslingsaftaler med Central-, Øst- og Sydeuropa, da de danske studerende ikke bruger disse

aftaler, og akademierne derved ikke kan sikre balance i aftalerne med institutioner i disse lande.

EA Sydvest fremfører:

”Det har betydet, at vi har skåret ned i antallet af partnere i Østeuropa

og Tyrkiet. Til gengæld har vi søgt nye partnere i Vesteuropa i lande og byer, som de

studerende finder attraktive til studieophold.” og ” En potentiel partnerskole skal både have et

godt og bredt udbud af fag på engelsk, og den skal samtidig ligge i et attraktivt område, så

vore studerende vil finde skolen attraktiv til studieophold, og at vi dermed kan forvente at få

balance i udvekslingen. Geografisk har det betydet, at vi har partnere i færre lande i

Østeuropa og flere lande i Vesteuropa sammenlignet med tidligere”.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Flere akademier påpeger, at dette fokus på udvekslingsaftaler med institutioner i engelsktalende

lande har konsekvenser for akademiernes engagement i Erasmus + programmet. Flere

akademier melder, at de har skåret væsentligt i aftaler under dette program.

EA Sjælland

”…har

været nødsaget til at tage i brug for at begrænse en potentiel økonomisk

slagside (især fra 2013), er at begrænse tilgangen af studerende på Erasmusophold. Inden de

nuværende regler ang. balance i mobilitet trådte i kraft påpegede EASJ, at det ville være

hensigtsmæssigt at friholde Erasmusstuderende fra balancekravet, da det er vigtigt at kunne

honorere ønsker om indgående mobilitet fra partnere, for at sikre vores studerende

muligheder for udgående mobilitet. Arbejdet med at nå målet om balance inden for

tidsrammen, har desværre gjort, at EASJ har været nødsaget til i et vist omfang at sætte en del

ERASMUS partnere on-hold

– eller at EASJ har opsagt aftaler.”

Visse akademier påpeger også, at problemet med de studerendes manglende interesse for ikke-

engelsktalende lande også rammer muligheden for aftaler med nye vækstlande, som f.eks. Kina,

Vietnam og Indonesien, hvorfor akademierne ikke i sammen grad kan søge

udvekslingsaftaler/samarbejder med institutioner i disse lande. Endelig fremhæver flere

akademier, at udvekslingsaftaler med institutioner i USA, Canada og Australien er attraktive for

de danske studerende, men at de er meget dyre at etablere og drive.

EA Dania fremfører:

”Det er desuden blevet vanskeligere at lave bilaterale aftaler uden for

Europa, da det ofte er svært at sende studerende på lange studieophold i fx Kina og Vietnam.

Tidligere var det muligt at lave aftaler, hvor en dansk institution kunne sende flere danske

studerende på kortere ophold i fx Vietnam, og så omvendt modtage ikke-EU studerende på et

semester hos os.”

Et erhvervsakademi fremhæver, at udlandsstipendieordningen, hvor den studerende kan få sit

taxameter med til at finansiere et studieophold i udlandet under uddannelsen, undergraver

muligheden for at styre udvekslingen ved akademiet. Den studerende kan med

udlandsstipendieordningen let fravælge akademiets udvekslingsaftaler, hvorved det bliver

endnu sværere for akademiet at sikre balance og have internationale samarbejder.

CPH Business fremhæver:

”I dag er det sådan, at når

de studerende så står over for valget

mellem University of Sunshine Coast i Australien og godt universitet i Tyskland, vælger den

studerende typisk Australien. Fravalget af Tyskland, (eller typisk en anden europæisk partner)

betyder, at de dygtigste udvekslingsstuderende fra den tyske partner, som kunne have løftet

studiemiljøet og bidraget til internationaliseringen af de danske studerende, ikke kan komme

til CPH Business på grund af balancehensynet”

Et enkelt erhvervsakademi fremfører endvidere, at ordningen om balance i studentermobilitet er

svær at forene med det såkaldte Nordplus program, som er et uddannelsessamarbejde-program

under Nordisk Ministerråd. Erhvervsakademiet påpeger, at Nordplus-programmet fokuserer på

netværksbaseret samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne (og ikke bilaterale

samarbejder). Et dansk akademi vil derfor, hvis det vil være med i et Nordplus støttet netværk,

ikke kunne styre mobiliteten, da alle institutioner kan sende og modtage.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

5.3.5. Har udvekslingsaftalerne ændret indhold eller omfang? Hvad er antal og

omfang af aftaler i forhold til inden lovens indførelse?

De fleste erhvervsakademier har, som beskrevet tidligeret, reduceret antallet af

udvekslingsaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner, ligesom der er kommet et større

fokus på udvekslingsaftaler med uddannelsesinstitutioner i engelsktalende lande.

EA Dania fremhæver:

”Overordnet set er aftalerne blevet mere konservative, da de typisk kun

omhandler bilateral mobilitet 1:1. Der er ikke samme frihed til at lave åbne aftaler om andre

aktiviteter, og desuden er det blevet vanskeligt at lave aftaler uden for Europa, hvilket er en

udfordring, da mange danske studerende netop ønsker at studere i fx Nordamerika.”

Flere erhvervsakademier understreger endvidere, at de har etableret en anden indgangsvinkel til

etablering af udvekslingsaftaler. Fokus er i dag meget på aftaler, hvor der er klart fokus på

direkte balance mellem ind- og udgående mobilitet, ligesom der er sat konkrete tal for

mobiliteten. Tidligere var fokus mere på mere generelle aftaler med f.eks. undervisermobilitet,

fælles projekter og studentermobilitet, hvor der ikke var sat præcise tal på ind- og udgående

mobilitet.

Flere erhvervsakademier understreger, at efterlevelsen af balanceordningen medfører, at

institutionerne i mindre grad kan lave fleksible aftaler, der er tilpasset deres danske studerende

og de pågældende uddannelser. Visse erhvervsakademier fremfører, at deres uddannelser

generelt har sværere ved at etablere udveksling af studerende af mindst 3 måneders varighed, da

erhvervsakademiuddannelser bl.a. er korte videregående uddannelser af 1�½-2 årsvarighed,

hvorfor et semester udlandsophold vil tage forholdsvis meget af den samlede studietid. Visse

erhvervsakademier har derfor benyttet sig af mere fleksible udvekslingsaftaler, hvor f.eks. en

indkommende semesterstuderende fra den udenlandske partner er blevet udvekslet til 6 danske

studerende på to-ugers ophold ved den udenlandske partner. Balanceordningen fjerner ifølge

flere erhvervsakademier denne fleksibilitet, da ophold under 1 semester ikke tælle med i

balanceopgørelsen.

Erhvervsakademi Aarhus fremhæver:

” Balancereglerne har betydet, at vi er meget fokuserede

på gensidig mobilitet inden for den enkelte aftale. Tidligere kunne der være et element af give-

and-take på tværs af aftaler, dette sker ikke mere. Hver enkelte aftale skal være i balance i sig

selv, ellers må den afvikles eller ikke indgås. Det gør arbejde med vækstlande i f.eks. asien

svært, da det ofte ikke er muligt, at sende studerende på lange ophold i f.eks. Vietnam, Kina,

Indonesien osv. ”

5.3.6. Opsummering erhvervsakademier

Erhvervsakademierne er enige om, at det er passende at opgøre balancen over en 3-årig periode.

Det påpeges, at perioden ikke må være kortere. Derudover er der et erhvervsakademi, der

foreslår at balancen eventuelt kunne opgøres over en 5-årig periode.

I lighed med de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner fremhæver erhvervsakademierne,

at balanceordningen har betydet, at erhvervsakademierne har ændret deres fokus i

udvekslingsaftaler med udenlandske videregående uddannelsesinstitutioner. Først og fremmest

oplyser erhvervsakademierne, at de er blevet meget opmærksomme på at sikre, at

udvekslingsaftaler ikke indebærer en negativ balance for de danske institutioner. Flere

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

erhvervsakademier oplyser også, at de har opsagt aftaler, der har ført til negativ balance i

udvekslingen. Samtidig har erhvervsakademierne styrket monitoreringen af deres aftaler for

derigennem hurtigt at kunne korrigere eventuelle negative balancer. Endeligt har næsten alle

erhvervsakademier sat ekstra fokus på at sende deres egne studerende af sted på udlandsophold.

Erhvervsakademierne påpeger også, i lighed med de øvrige videregående

uddannelsesinstitutioner, at balanceordningen medfører en prioritering af engelsktalende lande,

da de danske studerende hovedsagelig ønsker ophold der. Det betyder, at institutionerne har

sværere ved at etablere og opretholde samarbejds- og udvekslingsaftaler med institutioner i

ikke- engelsktalende europæiske lande og i mange nye vækstlande. Visse erhvervsakademier

påpeger, at det har betydet mindre fokus på aftaler i regi af Erasmus + og Nordplus.

Derudover er der visse erhvervsakademier, der påpeger, at balanceordningens fokus på

udveksling af mindst 3 måneds varighed sætter en ramme, der fjerner fleksibilitet ift. udveksling

af studerende. Visse erhvervsakademier fremhæver, at de tidligere har lavet aftaler, hvor en

udenlandsk partnerinstitution har sendt en studerende til Danmark i et semester, mens det

danske erhvervsakademi f.eks. har sendt 8 studerende afsted til partnerinstitutionen i 2 uger. I

den nuværende model vil en sådan fleksibel aftale betyde, at erhvervsakademiet vil have negativ

balance i den pågældende aftale.

5.4. Maritime uddannelsesinstitutioner

5.4.1. Hvad er institutionens vurdering af den akkumulerede balance for

perioden 2013- 2015? Og hvordan styrer institutionen, at der opnås balance

i udvekslingen?

To maritime uddannelsesinstitutioner meddeler, at de ikke har studentermobilitet, hvorfor de

ikke har svaret på spørgsmålene.

To maritime uddannelsesinstitutioner har meddelt, at de har en begrænset mobilitet. En af

institutionerne har meget begrænset studentermobilitet, mens den anden kun har udgående

mobilitet.

De to maritime uddannelsesinstitutioner, der har udveksling, har begge forsøgt at nedsætte

antallet af indgående studerende fra deres partnerskaber, mens en institution har tilstræbt at

styrke orienteringen af deres egne studerende om mulighederne om ophold ved udenlandske

uddannelsesinstitutioner.

Maskinmesterskolen i København fremfører:

”Vi har nedsat antallet af indgående studerende

fra vores partnere så der er bedre balance mellem indgående og udgående studerende”

Den ene maritime uddannelsesinstitution har styrket markedsføringen af udbytte af

udlandsophold. Den anden institution har fokuseret på at reducere de administrative barrierer

ift udgående studieophold, herunder arbejdet med at etablere såkaldte Grab-and-Go

studieophold i udlandet.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

5.4.2. Er det passende at opgøre balancen over 3-årige perioder?

De to maritime uddannelsesinstitutioner med udveksling finder begge, at det er fordelagtigt, at

balancen opgøres over en længere periode.

5.4.3. I tilfælde af ubalance bedes begrundet hvorfor institutionen indgår eller

opretholder aftaler med ubalance

–

herunder bedes vurderet om der er

forskel på hovedområder?

Den ene maritime uddannelsesinstitution med udveksling påpeger, at de har ændret antallet af

studerende på udveksling for fremadrettet at sikre en bedre balance, og at balancekravet

fremover vil være indskrevet i alle nye samarbejdsaftaler. Den anden institution fremfører, at

institutionen forventer balance i takt med at studenter mobiliteten øges.

5.4.4. Hvilken betydning har ordningen for institutionernes indgåelse af

bilaterale og multilaterale udviklingsaftaler med de udenlandske

uddannelsesinstitutioner?

Den ene institution med udveksling fremfører, at aftaler om udveksling etableres med ønske om

overordnet balance, mens den anden fremfører, at der ikke indgås udvekslingsaftaler med

partnere, som de danske studerende ikke finder interessante.

SIMAC fremfører: ”Aftalerne

er baseret på et gensidigt og stærkt ønske om at indgå

samarbejderne mellem netop de involverede institutioner. Der er en klart formuleret og stærk

forudsætning om forventet overordnet balance, over tid. Det er ikke et spørgsmål om præcis

talmæssig overensstemmelse, men et ønske om at bidrage konstruktivt til hinanden, hvor

gensidigt udbytte og overordnet balance indgår. Mindre udsving eller forskelle accepteres

uden problemer, da det er på et begrænset niveau.”

5.4.5. Har udvekslingsaftalerne ændret indhold eller omfang? Hvad er antallet og

omfang af aftaler i dag i forhold til inden lovens indførelse?

Den ene institution med udveksling påpeger, at institutionen har fastholdt det samme antal

aftaler, men har nedjusteret antallet af studerende på udveksling. Den anden institution

fremfører, at antallet af aftaler stiger en smule. Institutionen fremfører, at institutionen

udvælger partnerne omhyggeligt for at kunne sikre overensstemmelse med institutionens

strategi og uddannelsernes læringsudbytte.

5.4.6. Opsummering maritime uddannelsesinstitutioner

De to maritime uddannelsesinstitutioner, der har udveksling, har begge forsøgt at nedsætte

antallet af indgående studerende fra deres partnerskaber, mens den ene institution har tilstræbt

at styrke orienteringen af deres egne studerende om mulighederne om ophold ved udenlandske

uddannelsesinstitutioner.

De to maritime uddannelsesinstitutioner med udveksling finder begge, at der er fordelagtigt, at

balancen opgøres over en længere periode.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Konklusion

6.1 Konklusion

Rapporten er resultatet af et tematisk tilsyn foretaget af Styrelsen for Institutioner og

Uddannelsesstøtte (daværende UDS). Formålet med tilsynet er at bidrage til en evaluering af

den samlede ordning for de videregående uddannelser af 3-årige perioder til opgørelse af

balancen mellem indgående og udgående udvekslingsstuderende m.v. Tilsynet omfatter

universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime uddannelsesinstitutioner.

Rapportens beskrivende statistik viser, at mere end 40.000 udvekslingsstuderende i årene 2013-

2015 har modtaget internationaliseringstilskud. Der var i gennemsnit årligt 7.231 udgående

studerende og 6.962 indgående studerende. For sektoren som helhed har der således været flere

ud- end indgående studerende. Universiteterne står for den største del af udvekslingen, og der er

i de senere år sket ændringer i udvekslingen således, at der i 2015 er flere udgående studerende

(5.804) end indgående studerende (5.135) på universiteterne. Den samme udvikling hen imod

flere udgående end indgående udvekslingsstuderende ses for erhvervsakademier og

professionshøjskoler med henholdsvis i alt 1.523 udgåede studerende og 1.332 indgående

studerende. For de maritime uddannelsesinstitutioner er udvekslingsaktiviteten yderst

begrænset henholdsvis 23 udgående og 27 indgående udvekslingsstuderende i 2015.

De videregående uddannelsesinstitutioner fremfører alle, at de finder 3-årige perioder for

opgørelsen af balancen for passende. Flere understreger, at perioden ikke må være kortere, da

det umuliggør en løbende tilpasning af balancen. Enkelte ønsker en 5-årig periode. Disse

institutioner finder, at en 5-årig periode vil give de danske institutioner mere tid til at justere

ubalancer og derved gøre de danske institutioner til en mere attraktiv partner for udenlandske

uddannelsesinstitutioner.

Alle universiteter fremfører, at kravet om mobilitetsbalance har medført en række tiltag ved

universiteterne. Tiltagene har dels fokuseret på at begrænse antallet af indgående studerende på

udvekslingsophold og dels at flere danske studerende skal søge et studierelevant udlandsophold

i deres uddannelse. Derudover har flere universiteter igangsat tiltag, der skal optimere

udvekslingsaftalerne, f.eks. via højere krav til aftalerne og krav om bredere aftaler, som dækker

flere fagområder.

Universiteterne fremhæver samtidig, at efterlevelsen af balanceordningen påvirker

universiteternes internationale arbejde. Det sker først og fremmest ved, at universiteterne

meddeler, at efterlevelsen af balanceordningen medfører en prioritering af udvekslingsaftaler

med engelsktalende lande, da det er i disse lande, at de danske studerende ønsker

udlandsophold. Det betyder, at universiteterne i mindre grad kan søge udvekslings- og

samarbejdsaftaler med ikke engelsktalende EU/EØS-lande samt de nye vækstlande som f.eks.

Kina, Vietnam og Brasilien. Visse universiteter fremhæver i den forbindelse, at

udlandsstipendieordningen bidrager til biasen mod engelsktalende lande, da de studerende kan

vælge et ophold finansieret af udlandsstipendiet, såfremt det danske universitet ikke kan tilbyde

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsestøtte

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 80: Orientering om tilsynsrapporten Tematisk tilsyn: Evaluering af balance i udvekslingen m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

et ophold i engelsktalende lande. Flere universiteter påpeger, at balanceordningen derved

medfører en nedgang i universiteternes brug af Erasmus + aftaler. De fleste universiteter

fremfører dog, at muligheden for selv at finansiere ubalancer har givet universiteterne en frihed

til at fastholde strategisk relevante aftaler trods ubalance i studentermobilitet.

Visse universiteter fremhæver endvidere, at balanceprincippet kan være problematisk i forhold

til danske universiteters deltagelse i multilaterale uddannelsessamarbejder/udvekslingsaftaler,

hvor der er flere end to deltagende universiteter. Universiteterne fremhæver, at det er sværere at

styre mobiliteten mellem flere universiteter, end når der er tale om en bilateral aftale mellem to

universiteter. Visse universiteter påpeger, at det i praksis ikke er muligt at styre mobiliteten, hvis

obligatoriske og frivillige forløb giver de studerende mulighed for at vælge forskellige

specialiseringer. Herunder påpeges det, at det i multilaterale aftaler (med f.eks. frivillige og

obligatoriske forløb) er svært at få udenlandske universiteter til at tage hensyn til særlige danske

forhold om f.eks. gensidighed i udveksling.

I lighed med de øvrige videregående uddannelsessektorer oplyser professionshøjskolerne, at

balanceordningen har medført, at skolerne har justeret deres udvekslingsaftaler. Først og

fremmest meddeler professionshøjskolerne, at de har opsagt aftaler, der har medført negativ

balance. Ligesom det er tilfældet for universiteterne, så fremhæver flere professionshøjskoler, at

det større fokus på gensidighed i udvekslingsaftaler indebærer, at professionshøjskolerne i en vis

grad fravælger udvekslingsaftaler med institutioner i ikke-engelsktalende EU/EØS-lande og nye

vækstlande. Professionshøjskolerne påpeger, at der kommer en prioritering af engelsktalende

lande i institutionernes samlede udvekslingsaftaler, hvilke bl.a. har konsekvenser for

institutionernes brug af Erasmus+ aftaler.

Flere professionshøjskoler oplyser, at balanceordningen også ad andre veje påvirker deres

internationale arbejde og udvekslingsaftaler. Skolerne påpeger, at det er en grundlæggende

udfordring, at den nuværende balanceordning fokuserer på ophold over 3 måneder. Mange

professionshøjskoler har opereret med udgående mobilitet under 3 måneder, hvilket ikke tæller

med i balancen. Flere skoler arbejder på at tilpasse den udgående mobilitet til ophold over 3

måneder. Derudover påpeger flere professionshøjskoler, at praktikophold i udlandet ikke tælles

med i balanceordningen. Flere skoler har derfor søgt, at praktikophold gennemføres via en

udenlandsk partnerinstitution. Det enkelte udenlandske praktikophold skal derfor koordineres

via både hjeminstitutionen og en udenlandsk partnerinstitution, hvis det skal indgå i

balanceregnskabet.