Opbremsning i optaget af studerende på engelsksprogede uddannelser
Mange udenlandske studerende på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne forlader landet efter
studiet og bliver derfor ikke beskæftiget i Danmark, viser en ny analyse. Ministeren vil derfor i
samarbejde med institutionerne begrænse antallet af studerende på de engelsksprogede uddannelser.
Kun omkring hver femte af de nyuddannede fra de engelsksprogede uddannelser på erhvervsakademierne
og professionshøjskolerne er i arbejde i Danmark to år efter, at de har færdiggjort deres uddannelse. Det
viser en ny analyse, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har foretaget.
Analysen viser samtidig, at mange udenlandske studerende forlader Danmark inden for to år efter endt
uddannelse, og at mange af de studerende, der bliver i landet, fortsætter i videre uddannelse. Blandt
nyuddannede, der har læst en professionsbachelor, har 57 procent forladt Danmark efter to år. Blandt de
nyuddannede fra erhvervsakademiuddannelserne har 31 procent forladt Danmark efter to år, mens 27
procent fortsat er i uddannelse.
Alle videregående uddannelser skal uddanne til det danske arbejdsmarked. Analysen viser tydeligt, at
mange af uddannelserne ikke primært tjener det formål, og derfor skal der ryddes op, understreger
uddannelses- og forskningsminister Søren Pind. I forståelse med erhvervsakademierne og
professionshøjskolerne har han derfor besluttet at reducere optaget på de pågældende uddannelser med
ca. 25 procent i 2017. Det svarer ca. til 1.600 færre nye studerende sammenlignet med 2015.
-
Vi kan se, at antallet af udenlandske studerende, der kommer hertil for at få en uddannelse betalt
af det danske skatteborgere, er steget markant de senere år. Men det er alt for få, der bliver og
bidrager til Danmark bagefter. Derfor er der brug for at skrue ned for optaget, siger Søren Pind.
Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, er tilfreds med, at tilstrømningen af
udenlandske studerende til de engelsksprogede uddannelser nu begrænses markant.
-
Det giver ikke mening at tage så mange udenlandske studerende ind på vores uddannelser, som så
rejser hjem, når de er færdige med at læse her. Det her er første skridt til at sørge for, at vi kun
tager det antal studerende ind udefra, som Danmark reelt set har gavn af. Det er ikke meningen, at
vores uddannelsessystem skal uddanne unge fra hele Europa, siger han.
Ministeren sætter samtidig gang i en analyse af de engelsksprogede diplomingeniøruddannelser og de
øvrige bachelor- og kandidatuddannelser på universiteterne. Det skal give et overblik over, hvor mange af
de udenlandske studerende på disse uddannelser, der bliver og arbejder i Danmark efter studierne.
For at der i fremtiden skal være et passende antal studiepladser på de engelsksprogede uddannelser, vil
ministeren dimensionere de engelsksprogede uddannelser særskilt, hvor der sættes et loft over antallet af
pladser. Samtidig undersøger Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvordan indholdet på uddannelserne
i højere grad kan fokusere på, hvad der er brug for på det danske arbejdsmarked.
Om analysen: