Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 68
Offentligt
1731528_0001.png
PRESSEMEDDELELSE
7.3. 2017
Ny rapport: Digitale løsninger hjælper patienter til bedre sundhed
Personlig sundhedsteknologi vil spille en større rolle i fremtidens sundhedsvæsen, der
bliver præget af et voksende antal kroniske patienter og et stærkt fokus på at sætte
patienten i centrum. Ny rapport peger på et stort vækstpotentiale for life science-
virksomheder.
Sundhedsvæsenet står over for store udfordringer. I takt med at vi bliver ældre, og mange
fortsat lever usundt, ser man flere aldersrelaterede sygdomme, livsstilssygdomme og
kroniske sygdomme. Samtidig er sundhedsvæsenet udsat for et krydspres fra et øget krav
om bedre behandling kombineret med et pres for at finde økonomiske besparelser.
Det viser en netop offentliggjort sektorudviklingsrapport, som DTU har udarbejdet
sammen med brancheorganisationerne Medicoindustrien, IT-Branchen, DI samt førende
DTU-eksperter. Rapporten peger på en række forsknings- og udviklingsprojekter og
kommer med et sæt anbefalinger, der kan være med til at sætte gang i udviklingen og
anvendelsen af ny teknologi i sundhedssektoren.
Udvikling af ny sundhedsteknologi åbner for store muligheder for at forbedre eksisterende
løsninger og udvikle nye sundhedsteknologiske produkter,
som kan bidrage til
sundhedsvæsenets ydelser.
Eksempelvis er sensorer, som før kun var tilgængelige i et
klinisk laboratorium med trænet personale, nu tilgængelige for patienter som bærbare
digitale sundhedsteknologier.
Vi skal med på erhvervseventyret
Men selv om det danske marked for sundhedsteknologi ofte betegnes som et af de bedste i
Europa til at udvikle og afprøve medicoudstyr, bliver danske virksomheder udfordret af
sundhedsteknologi-industrier i andre lande, hvor markederne er vokset betydeligt de
seneste ti år.
”Danske virksomheder har alle muligheder for at komme med på erhvervseventyret. Der er
stærke virksomheder og forskningsmiljøer at trække på samt et smidigt samarbejde med det
offentlige sundhedssystem. Men vi skal flytte os endnu mere, end vi har gjort de seneste ti
år,” siger Jakob E. Bardram. Han er professor på DTU Compute, direktør for Copenhagen
Center for Health Technology (CACHET) og formand for arbejdsgruppen bag rapporten.
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 68: Henvendelse af den 8/3-17 fra Charlotte Holm Billiund, DTU, vedr. pressemeddelelese samt rapport om sundhedsteknologi
1731528_0002.png
”For de etablerede virksomheder er der et behov for at udvide, forstærke og sammenbinde
teknologier. Samtidig er der en masse nye muligheder for nye innovative produkter og
services, som kan dokumentere effekten af virksomhedernes produkter og vise, at
patienterne får det bedre. Fremover bliver det centralt at kunne vise ’Real World
Evidence’- både for virksomhederne og for sundhedsvæsnet.”
Viden om patienterne
Tendensen betyder, at life science- og medicosektoren i stigende grad kobler informationer
og data fra den enkelte patient og de enkelte produkter sammen i digitale løsninger og
platforme. Dataene kommer især virksomheder inden for pharma og medico til gode. En af
dem er Novo Nordisk, som er medlem af Medicoindustrien. Thomas Miller, der leder en
forskningsenhed for medicinsk udstyr i Novo Nordisk, siger:
”Digital sundhed er en disciplin, der udvikler sig hurtigt og hele tiden medfører nye
indsigter, nye teknologier og nye anvendelser af de eksisterende teknologier. Vi ønsker at
anvende denne udvikling til at styrke behandlingen af alle de patienter, der hver dag lever
med diabetes.”
Boks. Platforme og digitale løsninger
Videninstitutioner som DTU kan bl.a. hjælpe sektoren med at udvikle
sundhedsteknologiplatforme
og digitale sundhedsteknologier,
der indsamler, analyserer og
behandler data og hjælper patienter til at lykkes bedre med egen behandling.
For yderligere oplysninger:
Jakob Bardram, professor, DTU Compute, mobil: 2555 0446
Peter Huntley, direktør, Medicoindustrien, mobil: 2326 4064
Freddy Lykke, Formand for Sundheds-it udvalg, IT-Branchen, mobil: 5116 5216
Mette Rose Skaksen, branchedirektør, DI, mobil: 2949 4410