Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 64
Offentligt
Udkast til
Forslag
til
Lov om ændring af universitetsloven
(
Bedre rammer for ledelse
)
§1
I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 411 af 11. maj 2016,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 10, stk. 1,
affattes således:
»
Stk. 1.
Bestyrelsen er øverste myndighed for universitetet og har ansvaret for den overordnede og strategiske ledelse af
universitetet. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for, at universitetet driver forskning og giver forskningsbaseret
uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder m.v., jf. § 2. Bestyrelsen har det overordnede ansvar
for, at universitetets forskning og uddannelser udvikles løbende. Bestyrelsen skal forvalte universitetets midler effektivt og til
størst mulig gavn for samfundet.«
2.
§ 10, stk. 3,
ophæves og i stedet indsættes:
»
Stk. 3.
Bestyrelsesformanden har det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af bestyrelsens arbejde. Bestyrelsesformanden
er på universitetets vegne ansvarlig for den strategiske dialog med uddannelses- og forskningsministeren.«
3.
§ 10, stk. 8,
affattes således:
»Stk. 8.
Bestyrelsen indgår en strategisk rammekontrakt med ministeren. Den strategiske rammekontrakt skal indeholde
strategiske mål for universitetets opgaver, jf. § 2.«
4.
I
§ 10
indsættes som
stk. 11:
»Stk. 11.
Ministeren afholder møde med bestyrelsesformændene for universiteterne mindst to gange årligt.«
5.
§ 12, stk. 1, sidste pkt.,
udgår, og overalt i loven ændres »udefrakommende« til:
»
eksterne«.
6.
§ 12, stk. 2-4,
ophæves, og i stedet indsættes:
»
Stk. 2.
Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have erfaring og indsigt i forskningsbaseret uddannelse, forskning,
videnformidling, videnudveksling og universitetets opgaveområder efter § 2, stk. 4, med henblik på at kunne varetage den
overordnede og strategiske ledelse af universitetet, jf. § 10, stk. 1.
Stk. 3.
De eksterne medlemmer udpeges i deres personlige egenskab. De eksterne medlemmer udpeges for en periode på fire
år og kan genudpeges én gang. De eksterne medlemmers kompetencer skal tilsammen afspejle universitetets opgaver, jf. § 2.
De eksterne medlemmer skal tilsammen have indsigt i forskning, forskningsbaseret uddannelse, ledelse, organisation og
økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber. Bestyrelsesformanden skal have erfaring med strategisk ledelse af en
stor virksomhed eller organisation og væsentlig indsigt i samfundsmæssige forhold.
Stk. 4.
Universitetet nedsætter et organ, der udpeger bestyrelsesformanden og de øvrige eksterne medlemmer
(udpegningsorganet) og et andet organ, der indstiller formanden og de eksterne medlemmer (indstillingsorganet). Udpegnings-
og indstillingsorganet skal påse, at de eksterne medlemmer opfylder betingelserne i stk. 3. For så vidt angår
bestyrelsesformanden udpeger udpegningsorganet én kandidat til ministerens godkendelse. De nærmere procedurer for
nedsættelsen af udpegnings- og indstillingsorganet fastsættes i vedtægten inden for rammerne af stk. 5 - 7.
1
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse), fra uddannelses- og forskningsministeren
Stk. 5.
Udpegningsorganet ledes af en formand udpeget af ministeren efter åbent opslag. Udpegningsorganet sammensættes
derudover af fem til syv medlemmer fra erhvervsliv, myndigheder og øvrige uddannelsesinstitutioner m.v. Medlemmerne skal
tilsammen afspejle universitetets brugere og aftagere og have indsigt i universitetets opgaver, jf. § 2. Medlemmer af
udpegningsorganet udpeges i deres personlige egenskab. De nærmere procedurer for sammensætningen af udpegningsorganet
fastsættes i vedtægten. Medlemmerne af udpegningsorganet må ikke være medlemmer af universitetets bestyrelse eller
ansatte eller studerende på universitetet. Medlemmerne kan højst være udpeget i en sammenhængende periode på otte år.
Formandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed.
Stk. 6.
Indstillingsorganet indstiller, på baggrund af åbent opslag, nye eksterne bestyrelsesmedlemmer, herunder
bestyrelsesformanden, til udpegningsorganet. Der indstilles mindst to kandidater. Indstillingsorganet sammensættes af:
1)
2)
3)
4)
5)
Bestyrelsesformanden, der er formand for indstillingsorganet, jf. dog stk. 7.
Et eksternt bestyrelsesmedlem.
Et internt bestyrelsesmedlem.
En repræsentant for Uddannelses- og Forskningsministeriet.
To medlemmer udpeget af udpegningsorganet. Medlemmerne udpeges i deres personlige egenskab og kan ikke være
medlem af udpegningsorganet, af universitetets bestyrelse eller være ansatte eller studerende på universitetet.
Stk. 7.
Ved indstilling af en ny bestyrelsesformand udpeger udpegningsorganet en formand for indstillingsorganet. Formanden
for indstillingsorganet udpeges i sin personlige egenskab og kan ikke være medlem af udpegningsorganet, universitetets
bestyrelse eller være ansat eller studerende på universitetet.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 8.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2.
Reglerne om udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer og disse medlemmers kompetencer, jf. § 12, stk. 2 - 6,
finder anvendelse ved udpegning af nye bestyrelsesmedlemmer, herunder bestyrelsesformanden. Eksterne
bestyrelsesmedlemmer, herunder formanden, fortsætter som bestyrelsesmedlemmer indtil udløbet af deres nuværende periode
med mulighed for genudpegning, hvis genudpegning kan ske efter de nye regler.
2
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse), fra uddannelses- og forskningsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
Indledning
Lovforslagets baggrund og formål
Lovforslagets indhold
3.1.
Bedre rammer for ledelse
3.1.1.
Bestyrelsens opgaver og ansvar
3.1.1.1
3.1.1.2.
3.1.2.
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Bestyrelsens sammensætning, kompetencer og udpegning
3.1.2.1.
3.1.2.2.
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2.
3.2.1.
3.2.2.
Strategiske rammekontrakter
Gældende ret
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
3
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse), fra uddannelses- og forskningsministeren
1. Indledning
Universiteterne er helt centrale samfundsinstitutioner. Et højt uddannelsesniveau, forskning af høj kvalitet, kritisk tænkning og
effektiv spredning af ny viden har stor betydning både for samfundet og for den enkelte, for hvem en videregående uddannelse
skal føre til beskæftigelse og øget livskvalitet.
Universiteterne har et stort ansvar for, at de betydelige offentlige investeringer i forskning og forskningsbaseret uddannelse
omsættes til mest mulig værdi.
Universiteterne har gennemgået en markant udvikling i de seneste 10 – 15 år, hvor de blandt andet er etableret som
statsfinansierede selvejende institutioner med bestyrelser med eksternt flertal og ansatte ledere. I lyset af universiteternes
centrale rolle og udvikling som bærende samfundsinstitutioner er det hensigtsmæssigt at vurdere, om universiteternes ledelser
har de rigtige rammebetingelser for deres arbejde.
I Danmark er universiteterne kendetegnet ved en høj grad af autonomi og politisk uafhængighed. De grundlæggende principper
om fagligt selvstyre og armslængde i forhold til det politiske system er vigtige.
Lovforslaget indebærer, at universiteternes store samfundsmæssige betydning bedre afspejles i de ledelsesmæssige rammer for
universiteterne, herunder især bestyrelsernes rolle, ansvar og procedurerne for udpegning.
Med lovforslaget foreslås nye procedurer for udpegning af formanden og de øvrige eksterne medlemmer af bestyrelserne, som
bidrager til større åbenhed og gennemsigtighed i procedurerne for udpegningen, og i øget grad afspejler universiteternes store
samfundsmæssige betydning og ansvar.
Samtidig foreslås det, at de nuværende udviklingskontrakter erstattes af strategiske rammekontrakter med henblik på at
målrette kontrakternes form og anvendelse. De strategiske rammekontrakter skal indeholde centrale strategiske mål for
universiteternes opgaver målrettet de konkrete udfordringer på det enkelte universitet. Med lovforslaget styrkes dialogen
mellem bestyrelserne og uddannelses- og forskningsministeren.
2. Lovforslagets baggrund og formål
Uddannelses- og Forskningsministeriet har i løbet af 2016 gennemført et eftersyn af de styringsmæssige rammer for de
videregående uddannelsesinstitutioner, herunder universiteterne. Formålet med eftersynet har været at vurdere, om de
nuværende rammer i tilstrækkelig grad understøtter institutionernes samfundsmæssige betydning og ansvar, herunder deres
arbejde med at indfri målsætningen om høj kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.
Som led i eftersynet er der udarbejdet en ekstern kortlægning af centrale aktørers erfaringer og perspektiver på styringen af de
videregående uddannelsesinstitutioner. Der er endvidere foretaget en international landesammenligning af de styringsmæssige
rammer for de videregående uddannelsesinstitutioner i Norge, Sverige, Finland, Holland og England. Endelig har Uddannelses-
og Forskningsministeriet udarbejdet en kortlægning af de lovgivningsmæssige rammer.
Eftersynet har vist, at de overordnede rammer for ledelsen af universiteterne med statsfinansieret selveje, bestyrelser med
eksternt flertal og ansatte ledelser på mange måder er velfungerende, men der kan identificeres forbedringspotentialer på
følgende punkter, som indgår i lovforslaget:
•
•
•
Bestyrelsernes rolle, handlerum, sammensætning og kompetencer, herunder bestyrelsesformandens opgaver m.v.
Form og anvendelse af udviklingskontrakterne.
Dialogen mellem institutionerne og Uddannelses- og Forskningsministeriet.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Bedre rammer for ledelse
3.1.1. Bestyrelsens opgaver og ansvar
3.1.1.1. Gældende ret
Universiteterne er statsfinansierede selvejende institutioner, der bl.a. er kendetegnet ved en selvstændig bestyrelse med et
flertal af eksterne medlemmer. Bestyrelsen vælger bestyrelsesformanden blandt de eksterne medlemmer.
4
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse), fra uddannelses- og forskningsministeren
Det følger af universitetslovens § 2, at universiteterne bl.a. har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret
uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for deres fagområder samt samarbejde og udveksle viden med det
omgivende samfund og kan udføre forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Bestyrelsen er universitetets øverste myndighed og varetager universitetets interesser som uddannelses- og
forskningsinstitution og fastlægger retningslinjer for dets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling, jf.
universitetslovens § 10, stk. 1. Bestyrelsen skal, jf. universitetslovens § 10, stk. 3, forvalte universitetets midler sådan, at de
bliver til størst mulig gavn for universitetets formål.
Der skal i størst muligt omfang være åbenhed om bestyrelsens arbejde, jf. universitetslovens § 10, stk. 2.
Bestyrelsen godkender efter indstilling fra rektor universitetets budget, herunder fordeling af de samlede ressourcer og
principperne for ressourcernes anvendelse, og underskriver regnskabet, jf. universitetslovens § 10, stk. 5.
Bestyrelsen skal sikre, at der er medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger,
jf. lovens § 10, stk. 6.
Bestyrelsen indgår en udviklingskontrakt med ministeren, som i den forbindelse kan fastsætte mål. Udviklingskontrakten kan
omfatte alle dele af universitetets virksomhed og skal omfatte mål for de aktiviteter og indsatser, der tillægges særlig vægt. Der
henvises til lovens § 10, stk. 8.
Bestyrelsen indgår aftale om varetagelse af opgaver efter lovens § 2, stk. 4, og nye aftaler om opgavevaretagelse efter lovens
§ 7 med vedkommende minister, jf. lovens § 10, stk. 9. Bestyrelsen har ikke kompetence i enkeltsager vedrørende
universitetets øvrige ansatte, jf. stk. 7, eller vedrørende studerende, jf. stk. 10.
Bestyrelsen er over for ministeren ansvarlig for institutionens virke, herunder forvaltningen af institutionens samlede ressourcer,
jf. universitetslovens § 11, stk. 1.
Universiteternes daglige ledelse varetages af en ansat rektor inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat, jf.
universitetslovens § 14, stk. 1. Det følger af universitetslovens § 10, stk. 7, at bestyrelsen ansætter og afskediger rektor. Det
følger endvidere, at bestyrelsen efter indstilling fra rektor ansætter og afskediger universitetets øvrige ledelse.
Endelig udarbejder bestyrelsen universitetets vedtægt og ændringer hertil, og vedtægten godkendes af ministeren, jf.
universitetslovens § 13, stk. 1.
Bestyrelsesformandens opgaver er ikke eksplicit beskrevet i den gældende lovgivning. Dog følger det af lovens § 10, stk. 4, at
bestyrelsesformanden disponerer over fast ejendom sammen med et medlem af bestyrelsen. Bestyrelsesformandens opgaver
m.v. fremgår typisk af universitetets vedtægter og bestyrelsens forretningsorden.
3.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Bestyrelsen er universitetets øverste myndighed, og med lovforslaget fastholdes den enstrengede ledelsesstruktur.
Det gennemførte eftersyn af de styringsmæssige rammer har vist, at der behov for at tydeliggøre og styrke de ledelsesmæssige
rammer. Der er herunder behov for i lovgrundlaget at præcisere den samlede bestyrelses samfundsmæssige ansvar og rolle
som universitetets øverste myndighed, bestyrelsesformandens rolle og opgaver samt den løbende dialog mellem bestyrelser og
uddannelses- og forskningsministeren.
Med lovforslaget præciseres bestyrelsens opgavevaretagelse i universitetslovens § 10, stk. 1, så det fremgår, at bestyrelsen har
ansvaret for den overordnede og strategiske ledelse af universitet. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for, at universitetet
driver forskning og giver forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder m.v. Det
følger ligeledes af den foreslåede bestemmelse, at bestyrelsen har det overordnede ansvar for, at universitetets forskning og
uddannelser udvikles løbende.
Det er med præciseringen af § 10, stk. 1, hensigten at tydeliggøre, at bestyrelsen i højere grad forventes at være strategisk
sparringspartner for den daglige ledelse og involvere sig på et strategisk niveau i universitetets opgaver. Præciseringen af, at
bestyrelsen også har ansvaret for, at universitetets forskning og uddannelser udvikles løbende, betyder, at der blandt
bestyrelsens eksterne medlemmer er behov for personer med indsigt i forskning og forskningsbaseret uddannelse.
Bestyrelsen skal efter universitetslovens § 10, stk. 3, forvalte universitetets midler sådan, at de bliver til størst mulig gavn for
universitetets formål, men der stilles ikke krav om, at bestyrelsen i forvaltningen af midlerne også skal varetage
5
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse), fra uddannelses- og forskningsministeren
samfundsmæssige hensyn. Set i lyset af universiteternes store samfundsmæssige betydning er det hensigtsmæssigt at
tydeliggøre, at de samfundsmæssige hensyn skal tillægges vægt i ledelsen af universitetet.
Det foreslås på denne baggrund tydeliggjort, at bestyrelsen ikke alene skal forvalte universitetets midler effektivt, men også til
størst mulig gavn for samfundet. En effektiv ressourceudnyttelse til størst mulig gavn for samfundet fordrer bl.a., at
universitetet udvikler sine uddannelses- og forskningsaktiviteter i forhold til samfundets behov i bred forstand.
Bestyrelsesformandens varetagelse af formandsrollen er central for, at bestyrelsen kan varetage den overordnede og
strategiske ledelse af universitetet.
I forlængelse af forslaget til ændring af den samlede bestyrelses rolle- og ansvarsbeskrivelse foreslås det derfor at indsætte et
nyt stk. 3 i universitetslovens § 10, hvor det fremgår, at bestyrelsesformanden på universitetets vegne har det overordnede
ansvar for tilrettelæggelsen af bestyrelsens arbejde, og at bestyrelsesformanden på universitetets vegne er ansvarlig for den
strategiske dialog med uddannelses- og forskningsministeren. Det er hensigten, at bestyrelsesformanden som led i sit
overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af bestyrelsens arbejde bl.a. skal lede arbejdet i bestyrelsen, varetage bestyrelsens
løbende kontakt med rektor og universitetets øvrige ledelse, repræsentere bestyrelsen udadtil og være talsperson for
bestyrelsen.
Med henblik på at understøtte, at bestyrelsen har de fornødne kompetencer til effektivt at varetage bestyrelsesopgaven, er det
forventningen, at bestyrelsesformanden sørger for løbende kompetenceudvikling.
3.1.2. Bestyrelsens sammensætning, kompetencer og udpegning
3.1.2.1. Gældende ret
Det følger af universitetslovens § 12, stk. 1, at bestyrelsen sammensættes af udefrakommende medlemmer og af medlemmer,
der repræsenterer universitetets videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, det teknisk-administrative
personale og de studerende. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmerne er udefrakommende. Bestyrelsen
vælger en formand blandt de medlemmer, der er udefrakommende.
Af universitetslovens § 12, stk. 2, fremgår det, at bestyrelsens sammensætning skal afspejle universitetets samlede opgaver.
Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen bidrage til at fremme universitetets strategiske virke med deres erfaring og indsigt i
uddannelse, forskning, videnformidling, videnudveksling m.v. og universitetets opgaveområder efter lovens § 2, stk. 4. Det
følger af universitetslovens § 12, stk. 3, at de udefrakommende medlemmer af bestyrelsen udpeges i deres personlige
egenskab, og at de højst kan sidde i bestyrelsen i 8 år fordelt på mindst to udpegningsperioder. De udefrakommende
medlemmer skal have erfaring med ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber.
Universitetet nedsætter et indstillingsorgan, der indstiller de udefrakommende bestyrelsesmedlemmer, og et udpegningsorgan,
der udpeger de udefrakommende medlemmer, jf. universitetslovens § 12, stk. 4. Indstillings- og udpegningsorganerne, der ikke
må være identiske, skal herunder sikre, at de udefrakommende medlemmer opfylder de ovenfor beskrevne
kompetencekrav. Bestyrelsen fastsætter procedurer for nedsættelsen af indstillingsorganet og udpegningsorganet.
De øvrige medlemmer skal vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende,
det teknisk-administrative personale og de studerende. Mindst to af medlemmerne skal være repræsentanter for de
studerende. Repræsentanter for universitetets videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og for det teknisk-
administrative personale er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som
tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område. Der henvises til universitetslovens § 12, stk. 5.
3.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Sammensætningen af bestyrelsen har betydning for bestyrelsens mulighed for at varetage den overordnede og strategiske
ledelse af universitetet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 1.
Med forslaget til § 12, stk. 3, fastsættes det, at de eksterne bestyrelsesmedlemmer tilsammen skal have indsigt i forskning,
forskningsbaseret uddannelse, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber. Der kan
herunder være tale om medlemmer, der har indsigt i forskningsinstitutioner, forskningsdrevet virksomhed og medlemmer, der
har international baggrund og forståelse for universitetet i en global kontekst.
Med henblik på at kunne imødekomme kravene til indsigt i forskning og forskningsbaseret uddannelse, må det forventes, at
mindst ét af de eksterne medlemmer har erfaring som anerkendt forsker. Det forventes endvidere, at de eksterne
bestyrelsesmedlemmer har en lang videregående uddannelse.
6
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse), fra uddannelses- og forskningsministeren
Det er fortsat hensigten, at bestyrelsen sammensættes af eksterne medlemmer og af medlemmer, der repræsenterer
universitetets videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, det teknisk-administrative personale og de
studerende. Bestyrelsen sammensættes endvidere fortsat således, at flertallet af medlemmerne er eksterne. Der ændres ikke
med lovforslaget ved sammensætning og procedure for valg af de interne medlemmer.
Proceduren for udpegning af bestyrelsesformanden skal understøtte, at bestyrelsesformanden har de nødvendige kompetencer
og indsigt i universitetets opgaver og herunder etablere et godt samarbejde i bestyrelsen og med den daglige ledelse.
Det foreslås i § 12, stk. 3, sidste pkt., at bestyrelsesformanden skal have erfaring med strategisk ledelse af en stor virksomhed
eller organisation. Der vil f.eks. kunne være tale om erfaring på direktionsniveau fra en stor virksomhed eller organisation.
Bestyrelsesformanden skal endvidere have væsentlig indsigt i samfundsmæssige forhold. Med forslaget fastsættes endvidere
nye bestemmelser for indstilling og udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer, herunder bestyrelsesformanden.
Efter de gældende regler nedsætter universiteterne indstillings- og udpegningsorganer, der indstiller henholdsvis udpeger de
eksterne medlemmer af universiteternes bestyrelser. Bestyrelsen fastsætter procedurer for nedsættelse af henholdsvis
indstillings- og udpegningsorgan, der ikke må være identiske.
Lovforslaget tager i § 12, stk. 4, udgangspunkt i, at det enkelte universitet fortsat vil skulle nedsætte et institutionsspecifikt
udpegningsorgan og et institutionsspecifikt indstillingsorgan til udpegning og indstilling af de eksterne bestyrelsesmedlemmer.
De nuværende regler foreslås videreudviklet således, at der fastsættes nye og klare regler for sammensætning af
udpegningsorganet og indstillingsorganet, der bedre afspejler universiteternes store samfundsmæssige betydning, og at
udpegningsorganet er helt uafhængigt af bestyrelsen.
Det er hensigten, at både udpegnings- og indstillingsorganet skal påse, at de eksterne bestyrelsesmedlemmer opfylder de
kompetencekrav, der følger af lovforslagets § 12, stk. 3.
Det foreslås i § 12, stk. 4, at universitetet nedsætter et udpegningsorgan, der består af mindst seks og højst otte medlemmer.
Udpegningsorganet ledes af en formand, der udpeges af ministeren efter åbent opslag. Ministeren er ikke forpligtet til at
udpege en af de kandidater, der er foreslået på baggrund af det åbne opslag. De øvrige fem til syv medlemmer fra erhvervsliv,
myndigheder og øvrige uddannelsesinstitutioner m.v. skal tilsammen afspejle universitetets brugere og aftagere og have indsigt
i universitetets opgaver. Medlemmerne af udpegningsorganet kan højst være udpeget i en sammenhængende periode på otte
år.
Lovforslaget indebærer, at universiteterne selv fastsætter den fremtidige procedure for udpegning af disse medlemmer inden
for rammerne af forslagets § 12, stk. 5. De nærmere regler fastsættes i vedtægten. I forbindelse med godkendelsen af
vedtægten vil ministeren således foruden en almindelig legalitetskontrol påse, at kravene i det foreslåede § 12, stk. 5, er
opfyldt.
Formålet med at have medlemmer af udpegningsorganet fra universitetets brugere og aftagere – som f.eks. det private
erhvervsliv, offentlige virksomheder, andre uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner og kulturinstitutioner – er, at
udpegningsorganet bliver sammensat bredt, og at der ikke er ensidig repræsentation af bestemte kompetencer, sektorer og
erfaringer. Medlemmer af udpegningsorganet må ikke være medlemmer af universitetets bestyrelse eller være ansatte eller
studerende på universitetet.
Medlemmerne af udpegningsorganet udpeges i deres personlige egenskab og kompetence. Medlemmerne repræsenterer
således ikke bestemte interesser, organisationer og sektorer og skal i deres virke som medlemmer af udpegningsorganet være
helt uafhængige.
Vedrørende indstillingsorganet foreslås det i § 12, stk. 6, at den siddende bestyrelsesformand er formand for organet, der i
øvrigt består af ét eksternt og ét internt medlem af den siddende bestyrelse, en repræsentant for Uddannelses- og
Forskningsministeriet og to medlemmer, der er udpeget af udpegningsorganet. De to medlemmer udpeget af
udpegningsorganet udpeges i deres personlige egenskab og må ikke være medlemmer af udpegningsorganet, bestyrelsen,
være ansatte eller studerende på universitetet.
Det er Uddannelses- og Forskningsministeriet, der udpeger ministeriets repræsentant i indstillingsorganet. Der vil eksempelvis
kunne være tale om en ansat leder i ministeriet.
I de tilfælde, hvor indstillingsorganet skal indstille kandidater til bestyrelsesformandsposten, kan den siddende
bestyrelsesformand ikke være formand for eller i øvrigt deltage i indstillingsorganet, jf. forslaget til § 12, stk. 7. I denne
situation udpeger udpegningsorganet en ny formand for indstillingsorganet. Det er hensigten, at den nye formand har
7
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse), fra uddannelses- og forskningsministeren
kompetencer svarende til de krav, der stilles til bestyrelsesformanden. Denne må ikke være medlem af udpegningsorganet eller
bestyrelsen eller være ansat eller studerende på universitetet.
Indstillingsorganet udarbejder kompetenceprofiler for de ledige bestyrelsesposter med henblik på åbent opslag, jf. forslaget til §
12, stk. 6. Det vil sige, at der skal ske en offentlig annoncering efter nye eksterne bestyrelsesmedlemmer.
Indstillingsorganet skal ved besættelsen af bestyrelsesformandsposten og øvrige bestyrelsesposter indstille mindst to kandidater
til udpegningsorganet, og der skal foreslås lige mange kvinder og mænd. Der fastsættes ikke nærmere regler om antallet af
indstillede kandidater, da det bl.a. vil afhænge af antallet af ledige bestyrelsesposter.
Udpegningsorganet udpeger endeligt de eksterne bestyrelsesmedlemmer på baggrund af indstillingen fra indstillingsorganet, jf.
forslaget til § 12, stk. 4. I det tilfælde, at udpegningsorganet finder, at de indstillede medlemmer ikke opfylder de
kompetencekrav, der følger af lovgivningen, eller i øvrigt har andre væsentlige saglige indsigelser, kan udpegningsorganet bede
indstillingsorganet om at indstille et eller flere nye medlemmer.
For så vidt angår bestyrelsesformanden udpeger udpegningsorganet på baggrund af indstillingen fra indstillingsorganet dén
kandidat, der vurderes at have de bedste kompetencer til hvervet, som bestyrelsesformand til ministerens godkendelse, jf.
forslaget til § 12, stk. 4. Ministerens godkendelse af denne udpegning foretages på baggrund af en vurdering af, om
formandskandidaten lever op til de kompetencekrav, som foreslås fastsat i lovgivningen. I det tilfælde, at ministeren finder, at
den foreslåede formandskandidat ikke opfylder de kompetencekrav, der følger af lovgivningen eller i øvrigt har andre
væsentlige saglige indsigelser, kan ministeren bede udpegningsorganet om at udpege et nyt medlem til sin godkendelse.
Ved udpegning af nye bestyrelsesmedlemmer skal udpegningsorganet tilstræbe, at den samlede bestyrelse har en ligelig
sammensætning af kvinder og mænd i overensstemmelse med principperne i ligestillingsloven.
Efter de gældende regler kan de eksterne bestyrelsesmedlemmer højst sidde i bestyrelsen i otte år fordelt på mindst to
udpegningsperioder. Det vil sige, at længden af udpegningsperioden kan variere. Med forslaget til § 12, stk. 4, foreslås det, at
de eksterne medlemmer udpeges for en periode på fire år, og at de kan genudpeges én gang.
Forud for udløbet af de eksterne bestyrelsesmedlemmers periode, herunder bestyrelsesformandens periode, overvejer
udpegningsorganet, om det anser det for hensigtsmæssigt, at de eksterne bestyrelsesmedlemmer, herunder
bestyrelsesformanden, får mulighed for at fortsætte i yderligere fire år. I bekræftende fald og hvis de eksterne
bestyrelsesmedlemmer, herunder bestyrelsesformanden, er villige til at påtage sig en ny periode, foretager udpegningsorganet
genudpegning. For så vidt angår bestyrelsesformanden forelægges genudpegningen til ministerens godkendelse. Genudpegning
forudsætter ikke en forudgående indstilling fra indstillingsorganet.
3.2. Strategiske rammekontrakter
3.2.1. Gældende ret
Det fremgår af den gældende bestemmelse i universitetslovens § 10, stk. 8, at bestyrelsen indgår en udviklingskontrakt med
ministeren, som i den forbindelse kan fastsætte mål.
Formålet med udviklingskontrakterne er at understøtte en forpligtende dialog mellem minister og universiteternes bestyrelser
om de samfundsmæssige forventninger til kvalitet og relevans i universitetets opgavevaretagelse.
Udviklingskontrakten kan omfatte alle dele af universitetets virksomhed og skal omfatte mål for de aktiviteter og indsatser, der
tillægges særlig vægt. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det blandt andet, at uddannelses- og forskningsministeren
kan opstille tre til fem pligtige mål, og universiteterne opstiller tre til fem selvvalgte mål.
Forud for en kontraktperiode fastsætter ministeren tre til fem pligtige mål, der er gældende for alle universiteter. De pligtige
mål tager afsæt i de overordnede samfundsmæssige udfordringer og prioriteringer. De pligtige mål kan variere fra
kontraktperiode til kontraktperiode.
De selvvalgte mål skal afspejle universitetets egne strategiske prioriteringer og profilering. Det er i bemærkningerne forudsat, at
rektor igangsætter arbejdet med udviklingskontrakten, som herefter fastlægges af bestyrelsen efter åben drøftelse på
universitetet, herunder i relevante fora med inddragelse af ansatte og studerende.
Udviklingskontrakten indgås med ministeren efter forhandling med det enkelte universitet.
8
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse), fra uddannelses- og forskningsministeren
Ansvaret for kontraktforhandling og kontraktindgåelse samt opfølgning på målopfyldelse er på universiteterne i praksis
uddelegeret til rektor.
Ministeren indgår i dag treårige udviklingskontrakter med universiteterne. De nuværende udviklingskontrakter løber fra 2015 til
2017.
3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Eftersynet af de styringsmæssige rammer har vist, at de nuværende udviklingskontrakter ikke i tilstrækkelig grad fungerer som
universiteternes centrale styringsværktøj, og at de således ikke i tilstrækkelig grad afspejler en tydelig forventningsafstemning
om de overordnede politiske målsætninger i forhold til universiteternes opgaver og strategiske udfordringer.
Erfaringerne med udviklingskontrakterne er, at målene ikke konsekvent afspejler universiteternes kerneopgaver og ikke er
tilstrækkelig strategiske. Herudover har det nuværende koncept med fælles pligtige mål udfordret kontraktens styringsrelevans
på det enkelte universitet.
Det er ligeledes erfaringerne, at kontrakterne ikke har understøttet en systematisk og løbende strategisk dialog mellem
uddannelses- og forskningsministeren og institutionernes bestyrelser.
Endelig er erfaringerne, at den nuværende kontraktperiode på tre år ikke er den rette ramme for strategiske rammekontrakter
med universiteter, der arbejder med en lang strategisk tidshorisont for både uddannelse og forskning.
Med lovforslaget ændres de nuværende udviklingskontrakter til strategiske rammekontrakter, jf. forslaget til § 10, stk. 8. Det
følger af lovforslaget, at rammekontrakterne skal være institutionsspecifikke og indeholde strategiske mål for universitetets
kerneopgaver med afsæt i det enkelte universitets udfordringer.
Alle mål formuleres i dialog mellem universitetet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Den nuværende sondring mellem
pligtige og selvvalgte mål ophæves således. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for, at den strategiske rammekontrakt er
et centralt styringsværktøj, og for at kontraktens mål opfyldes. Det følger heraf, at bestyrelsesformanden er en central
strategisk partner i både forhandling og løbende opfølgning på mål og resultater.
Der fastsættes ikke i loven en fast længde for de strategiske rammekontrakter, men det er forventningen, at der vil blive tale
om fireårige kontraktperioder.
Det er forventningen, at de strategiske rammekontrakter skal erstatte de nuværende udviklingskontrakter, når de nuværende
udviklingskontrakter udløber i december 2017.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse), fra uddannelses- og forskningsministeren
1726891_0010.png
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. februar til den 24. marts 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Akademirådet, Akademisk Arkitektforening,
Arkitektskolen Aarhus, Copenhagen Business School - Handelshøjskolen, C3, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks
Evalueringsinstitut, Danmarks Innovationsfond, Danmarks Liberale Studerende, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole,
Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Arkitektur Center, Dansk Byggeri,
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Sø-Restaurations Forening, Dansk-Tysk Handelskammer, Dansk
Ungdoms Fællesråd, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Designere, Danske Erhvervsakademier, Danske
Handicaporganisationer, Danske Kunsthåndværkere, Danske Landskabsarkitekter, Danske Professionshøjskoler, Danske
Regioner, Danske Revisorer - FSR, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, DDA (Danish Design Association),
Designskolen Kolding, De Studerendes Landsråd (DSL), Det Centrale Handicapråd, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler
for Arkitektur, Design og Konservering, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Lillebælt,
Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademiet Copenhagen Business
Academy, Erhvervsakademiet Dania, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Fredericia
Maskinmesterskole, Frit Forum - Socialdemokratiske Studerende, FTF, Ingeniørforeningen i Danmark, IT-Universitetet i
København, KL, Konservative Studerende, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Maskinmesterskole, Københavns
Universitet, Lederne, Lærernes Centralorganisation, Lærerstuderendes Landskreds, Maritime Studerende Danmark,
Maskinmestrenes Forening, Marstal Navigationsskole, MARTEC, Frederikshavn, Metal Søfart, Nordisk Konservator Forbund,
Nyborg Søfartsskole, Professionshøjskolen Metropol, Professionshøjskolen UCC, Pædagogstuderendes Landssammenslutning,
Rederiforeningen af 2010, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rep. for forstandere for de maritime
institutioner, Rep. for de studerende på de maritime uddannelsesinstitutioner, Rep. for undervisere på de maritime institutioner,
Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og
Professionsbacheloruddannelser, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, SIMAC, Svendborg, Skagen
Skipperskole, Skoleskibet Georg Stage, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Universitet, Sygeplejestuderendes
Landssammenslutning, Søfartens Ledere, Teknisk Landsforbund, Tekniq, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser,
University College Lillebælt, University College Nordjylland, University College Sjælland, University College Syddanmark, VIA
University College, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Århus Maskinmesterskole.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter
Ingen
Negative konsekvenser/merudgifter
Ingen
Økonomiske
konsekvenser for det
offentlige
Administrative
konsekvenser for det
offentlige
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Miljømæssige
konsekvenser
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
10
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse), fra uddannelses- og forskningsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i universitetslovens § 10, stk. 1, er bestyrelsen øverste myndighed for universitetet.
Bestyrelsen varetager universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og fastlægger retningslinjer for dets
organisation, langsigtede virksomhed og udvikling.
Med lovforslagets § 1, nr. 1, fastholdes det, at bestyrelsen er øverste myndighed for universitetet, og den enstrengede
ledelsesstruktur fastholdes.
Med det foreslåede
§ 10, stk. 1, 1. pkt.
, bestemmes det, at bestyrelsen – udover at være den øverste myndighed – også har
ansvaret for den overordnede og strategiske ledelse af universitetet. Det vil f.eks. sige, at bestyrelsen skal vurdere, om
uddannelsesudbuddet til stadighed er det rette, har den fornødne kvalitet, og at de enkelte uddannelser fører til beskæftigelse.
Hensigten er derudover at tydeliggøre, at bestyrelsen i højere grad forventes at være strategisk sparringspartner for den
daglige ledelse og involvere sig på et strategisk niveau i universitetets opgaver. Der er således behov for en tæt dialog mellem
bestyrelse og den daglige universitetsledelse med henblik på, at bestyrelsen tæt kan følge de aktuelle udfordringer på
universitetet.
Med det foreslåede
§ 10, stk. 1, 2. pkt.,
foreslås det, at bestyrelsen har det overordnede ansvar for, at universitetet driver
forskning og giver forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder m.v., jf.
universitetslovens § 2. Hermed fremhæves bestyrelsens ansvar for kvaliteten af universitetets forsknings- og udviklingsopgaver.
Dette forudsætter, at bestyrelsen fra universitetets faglige miljøer efterspørger og får oplysninger om, hvorvidt universitetets
forsknings- og uddannelsesaktiviteter lever op til både nationale og højeste internationale standarder, og at bestyrelsen træffer
passende foranstaltninger, når det er nødvendigt.
Med det foreslåede
§ 10, stk. 1, 3. pkt.,
foreslås det, at bestyrelsen har det overordnede ansvar for, at universitetets forskning
og uddannelser udvikles løbende. Det fremgår ikke af den gældende bestemmelse i § 10, at bestyrelsen har et egentligt ansvar
for, at universitetets forskning og uddannelser udvikles løbende. Med forslaget er det således hensigten, at bestyrelserne skal
påse, at kvaliteten af forskningen og uddannelserne til stadighed udvikles, jf. ovenfor.
Efter den gældende bestemmelse i universitetslovens § 10, stk. 3, skal bestyrelsen forvalte universitetets midler sådan, at de
bliver til størst mulig gavn for universitetets formål.
Bestyrelsen skal således efter de gældende regler forvalte universitetets midler sådan, at de bliver til størst mulig gavn for
universitetets formål, men der stilles ikke krav om, at bestyrelsen i forvaltningen af midlerne også skal varetage
samfundsmæssige hensyn.
Med den foreslåede
§ 10, stk. 1, 4. pkt.,
skal bestyrelsen forvalte universitetets midler effektivt og til størst mulig gavn for
samfundet. Herved præciseres det, at bestyrelsen ikke alene skal forvalte universitetets midler effektivt med udgangspunkt i
universitetets egne interesser, men også til størst mulig gavn for samfundet og de samfundsmæssige behov. Det bliver således
tydeliggjort, at de samfundsmæssige forventninger til universiteterne også indgår som en del af ledelsesopgaven for
bestyrelsen.
En effektiv ressourceudnyttelse til størst mulig gavn for samfundet fordrer bl.a., at universitetet udvikler sine uddannelses- og
forskningsaktiviteter i forhold til samfundets behov i bred forstand og f.eks. ikke alene efter et institutionelt perspektiv. Det vil
f.eks. sige, at bestyrelsen betragter det enkelte universitets opgaver og udfordringer i et samlet forsknings- og
uddannelsesbillede. Der kan f.eks. tænkes situationer, hvor grænseflader, ressourcehensyn eller arbejdsdeling mellem
forsknings- og uddannelsesinstitutioner skal tænkes i et bredere samfundsperspektiv – og ikke af bestyrelsen betragtes isoleret
for det enkelte universitet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.1.
De gældende bestemmelser i universitetslovens § 10 om åbenhed, dispositioner over fast ejendom, godkendelse af budget
m.v., medbestemmelse og medinddragelse, ansættelse og afskedigelse af rektor m.v., indgåelse af aftaler om varetagelse af
opgaver efter universitetslovens § 2, stk. 4, og § 7, og kompetence i enkeltsager ændres ikke. Der henvises til
universitetslovens § 10, stk. 2, § 10, stk. 4-7, og § 10, stk. 9 og 10.
Til nr. 2
11
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse), fra uddannelses- og forskningsministeren
Det fremgår af universitetslovens § 10, stk. 3, at bestyrelsen skal forvalte universitetets midler sådan, at de bliver til størst
mulig gavn for universitetets formål.
Det foreslås at ophæve
§ 10, stk. 3
. Dele af bestemmelsens materielle indhold foreslås indarbejdet i dette lovforslags § 1, nr. 1.
Bestyrelsesformandens opgaver er ikke udtrykkeligt beskrevet i gældende ret, bortset fra at det følger af universitetslovens §
10, stk. 4, at bestyrelsesformanden disponerer over fast ejendom sammen med et medlem af bestyrelsen.
Bestyrelsesformandens opgaver m.v. fremgår typisk af universitetets vedtægter og bestyrelsens forretningsorden.
Med forslagets
§ 10, stk. 3
, beskrives bestyrelsesformandens overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af bestyrelsens arbejde
og formandens ansvar for den strategiske dialog med uddannelses- og forskningsministeren på universitetets vegne.
Det er herunder forventningen, at bestyrelsesformanden som led i sit overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af bestyrelsens
arbejde påtager sig lederskabet af arbejdet, varetager bestyrelsens løbende kontakt med rektor og universitetets øvrige ledelse,
repræsenterer bestyrelsen udadtil og er talsperson for bestyrelsen. Bestemmelsen indebærer ligeledes, at bestyrelsesformanden
sørger for den løbende kompetenceudvikling af bestyrelsens medlemmer.
Med denne præcisering af formandens rolle er det hensigten at tydeligøre bestyrelsesformandens opgaver og ansvar i forhold til
at drive universitetet og tegne det udadtil.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.1.
Til nr. 3
Det fremgår af den gældende bestemmelse i universitetslovens § 10, stk. 8, at bestyrelsen indgår en udviklingskontrakt med
ministeren, som i den forbindelse kan fastsætte mål. Udviklingskontrakten kan omfatte alle dele af universitetets virksomhed og
skal omfatte mål for de aktiviteter og indsatser, der tillægges særlig vægt.
Udviklingskontrakterne har til formål at understøtte en forpligtende dialog mellem minister og universiteternes bestyrelser om
de samfundsmæssige forventninger til kvalitet og relevans i universitetets opgavevaretagelse.
Forud for en kontraktperiode fastsætter ministeren tre til fem pligtige mål, der er gældende for alle universiteter. De pligtige
mål tager afsæt i de overordnede samfundsmæssige udfordringer og prioriteringer. De pligtige mål kan variere fra
kontraktperiode til kontraktperiode.
Erfaringerne med de nuværende udviklingskontrakter har bl.a. vist, at målene ikke konsekvent afspejler universiteternes
opgaver og ikke er tilstrækkeligt strategiske. Herudover har det nuværende koncept med fælles pligtige mål udfordret
kontraktens styringsrelevans på det enkelte universitet.
Med lovforslagets § 1, nr. 3, der nyaffatter
§ 10, stk. 8
, ændres de nuværende udviklingskontrakter til strategiske
rammekontrakter. Bestyrelsen indgår en strategisk rammekontrakt med ministeren. Den strategiske rammekontrakt skal
indeholde strategiske mål for universitetets opgaver, jf. § 2.
De strategiske rammekontrakter skal være institutionsspecifikke og indeholde strategiske mål for universitetets kerneopgaver
med afsæt i det enkelte universitets udfordringer.
Alle mål formuleres i dialog mellem universitetet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Den nuværende sondring mellem
pligtige og selvvalgte mål ophæves således.
Med den foreslåede ordning vil den strategiske rammekontrakt fremover indeholde strategiske mål for universiteternes opgaver
målrettet de konkrete udfordringer på det enkelte universitet. Såvel universitetet som ministeriet kan tage initiativ til at
genforhandle de strategiske mål, hvis f.eks. de økonomiske forhold for universitetet ændres væsentligt fra det forudsatte, eller
hvis nye udfordringer betyder, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre de strategiske mål i rammekontrakten. Ændringer i
kontrakten forudsætter enighed mellem parterne.
Der fastsættes ikke i lovforslaget en fast længde for strategiske rammekontrakter, men det er forventningen, at der vil blive tale
om fireårige kontraktperioder. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for, at den strategiske rammekontrakt er et centralt
styringsværktøj, der spiller sammen med universitetets overordnede strategi. Bestyrelsen har endvidere det overordnede ansvar
for, at kontraktens mål opfyldes. Det følger heraf, at bestyrelsesformanden er den strategiske partner i både forhandling og
løbende opfølgning på mål og resultater, ligesom formanden skal sørge for, at der er en overordnet samtænkning mellem
rammekontrakten og universitetets strategiske planer i øvrigt.
12
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse), fra uddannelses- og forskningsministeren
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.2.
Til nr. 4
Med forslaget foreslås der indsat et nyt
§ 10, stk. 11
, hvorefter ministeren afholder møde med bestyrelsesformændene for
universiteterne mindst to gange om året.
Den foreslåede bestemmelse er ny. Baggrunden for forslaget er et ønske om at fastlægge en mødeordning, som forpligter til en
strategisk dialog mellem ministeren og bestyrelsesformændene. Forslaget skal ses i sammenhæng med det generelle ønske om
at fremme den strategiske dialog mellem universiteternes bestyrelser og ministeren.
Der fastlægges ikke med forslaget til § 10, stk. 11, særlige krav til mødeformen. Møder med bestyrelsesformændene vil f.eks.
kunne afholdes i et fast mødeformat for den samlede gruppe af universiteternes bestyrelsesformænd.
I forhold til mødedeltagelse fastlægges det med loven, at møderne afholdes med deltagelse af ministeren og
bestyrelsesformændene. Der er mulighed for at indkalde yderligere mødedeltagere efter behov, som f.eks. formændene for
rektorkollegiet.
Til nr. 5
Det følger af den gældende bestemmelse i universitetslovens § 12, stk. 1, sidste pkt., at bestyrelsen vælger en formand blandt
de medlemmer, der er udefrakommende.
Som konsekvens af de nye regler for udpegning og godkendelse af formanden for universiteternes bestyrelser, jf. dette
lovforslags § 1, nr. 6, foreslås
§ 12, stk. 1, sidste pkt.
, ophævet.
Ud fra et ønske om en sproglig ændring ændres begrebet ”udefrakommende” overalt i loven til ”eksterne”.
Til nr. 6
§ 12, stk. 2
Det følger af den gældende bestemmelse i universitetslovens § 12, stk. 2, at bestyrelsens sammensætning skal afspejle
universitetets samlede opgaver. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen bidrage til at fremme universitetets strategiske virke
med deres erfaring og indsigt i uddannelse, forskning, videnformidling, videnudveksling og universitetets opgaveområder efter
universitetslovens § 2, stk. 4.
Med forslaget ophæves § 12, stk. 2, og i stedet indsættes et nyt
§ 12, stk. 2,
hvoraf det fremgår, at bestyrelsens medlemmer
tilsammen skal have erfaring og indsigt i forskningsbaseret uddannelse, forskning, videnformidling, videnudveksling og
universitetets opgaveområder efter universitetslovens § 2, stk. 4, med henblik på at kunne varetage den overordnede og
strategiske ledelse af universitetet, jf. lovforslagets § 10, stk. 1.
§ 12, stk. 2, 1. pkt., i den gældende universitetslov er med dette forslag indarbejdet i forslagets § 10, stk. 1, hvilket er
baggrunden for, at universitetslovens § 12, stk. 2, 1. pkt., ophæves.
Med forslaget til § 12, stk. 2, tydeliggøres kompetencekravene til den samlede bestyrelse for så vidt angår erfaring og indsigt i
forskningsbaseret uddannelse, forskning, videnformidling, videnudveksling og universitetets opgaveområder efter
universitetslovens § 2, stk. 4, med henblik på at kunne varetage den overordnede og strategiske ledelse af universitet, jf. den
foreslåede beskrivelse af bestyrelsen i § 10, stk. 1. Hermed præciseres forbindelsen mellem den samlede bestyrelses
kompetencer og opgavebeskrivelsen i den foreslåede § 10, stk. 1.
§ 12, stk. 3
Det følger af den gældende bestemmelse i universitetslovens § 12, stk. 3, at de udefrakommende medlemmer udpeges i deres
personlige egenskab. Et udefrakommende medlem kan højst sidde i bestyrelsen i 8 år fordelt på mindst to udpegningsperioder.
De udefrakommende medlemmer skal have erfaring med ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og
regnskaber.
Med forslaget ophæves § 12, stk. 3, og i stedet indsættes et nyt
§ 12, stk. 3
, hvoraf det fremgår, at de eksterne medlemmer
udpeges i deres personlige egenskab. De eksterne medlemmer udpeges for en periode på fire år og kan genudpeges én gang.
De eksterne medlemmers kompetencer skal tilsammen afspejle universitetets opgaver, jf. § 2. De eksterne medlemmer skal
tilsammen have indsigt i forskning, forskningsbaseret uddannelse, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af
budgetter og regnskaber. Bestyrelsesformanden skal have erfaring med strategisk ledelse af en stor virksomhed eller
organisation og væsentlig indsigt i samfundsmæssige forhold.
13
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse), fra uddannelses- og forskningsministeren
Efter det foreslåede § 12, stk. 3, 2. pkt., udpeges de eksterne medlemmer for en periode på fire år og kan genudpeges én gang
for en ny fireårig periode. Det vil sige, at de eksterne medlemmer højst kan være udpeget i otte år.
Det bemærkes om genudpegningsreglerne efter den foreslåede ordning, at udpegningsorganet – forud for udløbet af de
eksterne bestyrelsesmedlemmers periode, herunder bestyrelsesformandens periode – overvejer, om det anser det for
hensigtsmæssigt, at de eksterne bestyrelsesmedlemmer, herunder bestyrelsesformanden, får mulighed for at fortsætte i
yderligere fire år. I bekræftende fald og hvis de eksterne bestyrelsesmedlemmer, herunder bestyrelsesformanden, er villige til
at påtage sig en ny periode, foretager udpegningsorganet genudpegning. For så vidt angår bestyrelsesformanden forelægges
genudpegningen til ministerens godkendelse. Genudpegning forudsætter ikke en forudgående indstilling fra indstillingsorganet.
Med forslaget til § 12, stk. 3, 3. pkt., fastsættes det, at de eksterne bestyrelsesmedlemmer tilsammen skal have indsigt i
forskning, forskningsbaseret uddannelse, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber. Der
kan herunder være tale om medlemmer, der har indsigt i forskningsinstitutioner og forskningsdrevet virksomhed, og
medlemmer, der har international baggrund og forståelse for universitetet i en global kontekst.
Med henblik på at kunne imødekomme kravene til indsigt i forskning og forskningsbaseret uddannelse, må det forventes, at
mindst ét af de eksterne medlemmer har erfaring som anerkendt forsker. Det forventes endvidere, at de eksterne
bestyrelsesmedlemmer har en lang videregående uddannelse. Forslaget er begrundet i, at bestyrelsens eksterne medlemmer
med deres kompetencer skal kunne indgå i en dialog med universitetets akademiske ledelse.
Med forslaget til § 12, stk. 3, sidste pkt., foreslås det, at bestyrelsesformanden skal have erfaring med strategisk ledelse af en
stor virksomhed eller organisation. Der vil f.eks. kunne være tale om erfaring på direktionsniveau. Dette forslag er begrundet i,
at universiteterne er store og komplekse organisationer, som kræver kompetencer inden for for strategisk ledelse. Det
præciseres endvidere, at bestyrelsesformanden skal have væsentlig indsigt i samfundsmæssige forhold, da det er vigtigt, at
bestyrelsesformanden har indgående forståelse for den samfundsmæssige kontekst, som et universitet indgår i.
12, stk. 4
Efter den gældende bestemmelse i universitetslovens § 12, stk. 4, nedsætter universitetet et organ, der indstiller de
udefrakommende bestyrelsesmedlemmer (indstillingsorganet). Universitetet nedsætter et andet organ, der udpeger de
udefrakommende medlemmer (udpegningsorganet). Indstillings- og udpegningsorganerne må ikke være identiske. Indstillings-
og udpegningsorganerne skal påse, at de udefrakommende medlemmer opfylder betingelserne fastsat i den gældende
universitetslovs § 12, stk. 2 og 3.
Bestyrelsen fastsætter i sine vedtægter procedurer for nedsættelsen af indstillingsorganet og udpegningsorganet. Udpegningen
af nye udefrakommende bestyrelsesmedlemmer sker under åbenhed om procedurer og profil og kvalifikationer for de søgte nye
medlemmer. En sådan åbenhed kan f.eks. have form af offentliggørelse af de søgte profiler i offentlige bestyrelsesreferater.
Med den foreslåede bestemmelse fastholdes ordningen, hvorefter universitetet nedsætter et institutionsspecifikt
udpegningsorgan og et institutionsspecifikt indstillingsorgan til udpegning og indstilling af de eksterne bestyrelsesmedlemmer.
De nuværende regler foreslås videreudviklet således, at der fastsættes nye og klare regler for sammensætning af
udpegningsorgan og indstillingsorgan, der bedre afspejler universiteternes store samfundsmæssige betydning, og at
udpegningsorganet er helt uafhængigt af bestyrelsen.
Efter det foreslåede
§ 12, stk. 4,
nedsætter universitetet et organ, der udpeger bestyrelsesformanden og de øvrige eksterne
medlemmer (udpegningsorganet) og et andet organ, der indstiller formanden og de eksterne medlemmer (indstillingsorganet).
Udpegnings- og indstillingsorganet skal påse, at de eksterne medlemmer opfylder betingelserne i stk. 3.
Med undtagelse af bestyrelsesformanden udpeger udpegningsorganet endeligt de eksterne bestyrelsesmedlemmer på baggrund
af indstillingen fra indstillingsorganet. Der er ikke krav om, at ministeren skal godkende udpegning af de eksterne medlemmer.
I det tilfælde, at udpegningsorganet finder, at de indstillede medlemmer ikke opfylder de kompetencekrav, der følger af
lovgivningen eller i øvrigt har andre væsentlige saglige indsigelser, kan udpegningsorganet bede indstillingsorganet om at
indstille et eller flere nye medlemmer.
Ved udpegning af nye bestyrelsesmedlemmer skal udpegningsorganet tage højde for en ligelig sammensætning af kvinder og
mænd i den samlede bestyrelse.
For så vidt angår bestyrelsesformanden udpeger udpegningsorganet én kandidat til ministerens godkendelse. De nærmere
procedurer for nedsættelsen af udpegnings- og indstillingsorganet fastsættes i vedtægten inden for rammerne af stk. 5 - 7.
Med forslaget skal udpegnings- og indstillingsorganerne påse, at de eksterne medlemmer opfylder de kompetencekrav, der
følger af det foreslåede § 12, stk. 3, 3. og 4. pkt. Ved udpegning af ny bestyrelsesformand skal organerne påse, at
kompetencekravene til bestyrelsesformanden i det foreslåede § 12, stk. 3, sidste pkt., er opfyldt.
14
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse), fra uddannelses- og forskningsministeren
For så vidt angår bestyrelsesformanden udpeger udpegningsorganet én kandidat til ministerens godkendelse, jf. det foreslåede
§ 12, stk. 4, 3. pkt. Udpegningsorganet udpeger på baggrund af indstillingen fra indstillingsorganet dén kandidat, der vurderes
at have de bedste kompetencer til hvervet som bestyrelsesformand til ministerens godkendelse. Godkendelsen foretages på
baggrund af en vurdering af, om formandskandidaten lever op til de kompetencekrav, som foreslås fastsat i lovforslagets § 12,
stk. 3, sidste punkt.
I det tilfælde, at ministeren finder, at den foreslåede formandskandidat ikke opfylder de kompetencekrav, der følger af
lovforslaget eller i øvrigt har andre væsentlige saglige indsigelser, kan ministeren bede udpegningsorganet om at udpege et nyt
medlem til sin godkendelse. Ministeren kan alene forholde sig til udpegningen foretaget af udpegningsorganet og kan således
ikke på eget initiativ udpege en bestyrelsesformand eller på eget initiativ foreslå en kandidat til udpegningsorganet.
Universitetet skal i henhold til det foreslåede § 12, stk. 4, sidste pkt., som hidtil fastlægge de nærmere procedurer for
nedsættelsen af udpegnings- og indstillingsorganet i vedtægten inden for rammerne af det foreslåede § 12, stk. 5 – 7.
§ 12, stk. 5
Efter det foreslåede
§ 12, stk. 5
, ledes udpegningsorganet af en formand udpeget af ministeren efter åbent opslag.
Udpegningsorganet sammensættes derudover af fem til syv medlemmer fra erhvervsliv, myndigheder og øvrige
uddannelsesinstitutioner m.v. Medlemmerne skal tilsammen afspejle universitetets brugere og aftagere og have indsigt i
universitetets opgaver, jf. § 2. Medlemmer af udpegningsorganet udpeges i deres personlige egenskab. De nærmere procedurer
for sammensætningen af udpegningsorganet fastsættes i vedtægten. Medlemmerne af udpegningsorganet må ikke være
medlemmer af universitetets bestyrelse, ansatte eller studerende på universitetet. Medlemmerne kan højst være udpeget i en
sammenhængende periode på otte år. Formandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed.
Med det foreslåede § 12, stk. 5, 1. pkt., fastlægges det, at udpegningsorganet ledes af en formand udpeget af ministeren efter
åbent opslag. Ministeren er ikke forpligtet til at udpege en af de kandidater, der er foreslået på baggrund af det åbne opslag.
Med det foreslåede § 12, stk. 5, 2. og 3. pkt., skal udpegningsorganet udover formanden sammensættes af fem til syv
medlemmer fra erhvervsliv, myndigheder og øvrige uddannelsesinstitutioner m.v., og medlemmerne skal tilsammen afspejle
universitetets brugere og aftagere og have indsigt i universitetets opgaver, jf. universitetslovens § 2. Formålet med at have
medlemmer af udpegningsorganet fra universitetets brugere og aftagere – som f.eks. det private erhvervsliv, offentlige
virksomheder, andre uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner og kulturinstitutioner – er, at udpegningsorganet bliver
sammensat bredt, og at der ikke er ensidig repræsentation af bestemte kompetencer, sektorer og erfaringer.
Forslaget til § 12, stk. 5, 4. pkt., om at medlemmerne udpeges i deres personlige egenskab indebærer, at medlemmerne
således ikke repræsenterer bestemte organisationer eller sektorer, og at de i deres virke som medlemmer af udpegningsorganet
skal være helt uafhængige.
Med det foreslåede § 12, stk. 5, 5. pkt., skal de nærmere procedurer for sammensætningen af udpegningsorganet fastsættes i
vedtægten, hvilket også er tilfældet efter de gældende regler.
Det følger af det foreslåede § 12, stk. 5, 6. pkt., at medlemmerne af udpegningsorganet ikke må være medlemmer af
universitetets bestyrelse eller være ansatte eller studerende på universitetet. Hensigten med bestemmelsen er at tydeliggøre, at
udpegningsorganet er helt uafhængigt af bestyrelsen.
Med det foreslåede § 12, stk. 5, 7. pkt., fastslås det, at medlemmerne af udpegningsorganet højst må være udpeget i en
sammenhængende periode på otte år. En person, der tidligere har været udpeget som medlem af udpegningsorganet i otte år,
kan efter en karensperiode på ny blive udpeget til organet.
Med det foreslåede § 12, stk. 5, 8. pkt., bestemmes det, at formandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed i
udpegningsorganet.
§ 12, stk. 6
Efter det foreslåede
§ 12, stk. 6, 1. og 2. pkt.,
indstiller indstillingsorganet på baggrund af åbent opslag nye eksterne
bestyrelsesmedlemmer, herunder bestyrelsesformanden, til udpegningsorganet. Der indstilles mindst to kandidater.
Det er hensigten, at indstillingsorganet udarbejder kompetenceprofiler på baggrund af kriterierne fastsat i lovforslaget for de
ledige bestyrelsesposter med henblik på åbent opslag. Det vil sige, at der skal ske en offentlig annoncering efter nye eksterne
bestyrelsesmedlemmer.
Der fastsættes ikke nærmere regler om antallet af indstillede kandidater, idet det relevante antal kandidater bl.a. vil afhænge af
det konkrete antal af ledige bestyrelsesposter. Der er således ikke noget krav om, at der nødvendigvis skal indstilles to
kandidater for hver eksterne bestyrelsespost, der er til besættelse.
15
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse), fra uddannelses- og forskningsministeren
Efter det foreslåede
§ 12, stk. 6, 3. pkt.
, om indstillingsorganets sammensætning skal den siddende bestyrelsesformand være
formand for indstillingsorganet, jf. dog det foreslåede § 12, stk. 7. Organet skal i øvrigt bestå af ét eksternt og ét internt
medlem af den siddende bestyrelse, en repræsentant for Uddannelses- og Forskningsministeriet og to medlemmer, der er
udpeget af udpegningsorganet. De to medlemmer udpeget af udpegningsorganet udpeges i deres personlige egenskab og må
ikke være medlemmer af udpegningsorganet, bestyrelsen, være ansatte eller studerende på universitetet.
Det forudsættes, at universitetets bestyrelse træffer beslutning om, hvilket internt og hvilket eksternt medlem af bestyrelsen,
der skal udpeges som medlemmer af indstillingsorganet.
Det er Uddannelses- og Forskningsministeriet, der udpeger ministeriets repræsentant i indstillingsorganet. Der vil eksempelvis
kunne være tale om en ansat leder i ministeriet. Ministeriet kan vælge at lade sig repræsentere af sagkyndige uden for
ministeriet. Det kan f.eks. være personer med erfaring inden for forskning og uddannelse.
Der fastsættes ikke i lovforslaget regler om indstillingsorganets funktionsperiode. Der fastsættes ligeledes ikke regler om
genudpegning. De nærmere regler om nedsættelse af indstillingsorganet m.v. fastsættes i universitetets vedtægt.
§ 12, stk. 7
Ved indstilling af en ny bestyrelsesformand udpeger udpegningsorganet en formand for indstillingsorganet. Formanden for
indstillingsorganet udpeges i sin personlige egenskab og kan ikke være medlem af udpegningsorganet, universitetets bestyrelse
eller være ansat eller studerende på universitetet. Der henvises til det
foreslåede § 12, stk. 7
.
I de tilfælde, hvor indstillingsorganet skal indstille kandidater til bestyrelsesformandsposten, må den siddende
bestyrelsesformand således vige sin plads i indstillingsorganet. I denne situation udpeger udpegningsorganet en ny formand for
indstillingsorganet. Udpegningsorganet må ikke udpege egne medlemmer som medlemmer af indstillingsorganet.
Det er forventningen, at den nye formand for indstillingsorganet har kompetencer svarende til de krav, der stilles til
bestyrelsesformanden. Denne må ikke være medlem af udpegningsorganet eller bestyrelsen eller være ansat eller studerende
på universitetet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.2.
Til § 2
Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 1
, at loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 2
, at de eksterne bestyrelsesmedlemmer, herunder bestyrelsesformanden, fortsætter som
bestyrelsesmedlemmer indtil udløbet af deres nuværende periode. Ved udløbet af den periode er der mulighed for
genudpegning, hvis genudpegning kan ske efter lovforslaget.
Ifølge den foreslåede bestemmelse er der således ikke noget krav om, at der skal ske genudpegning af de eksterne
bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Ifølge den foreslåede overgangsbestemmelse vil et eksisterende bestyrelsesmedlem ved lovens ikrafttræden således fortsætte
som medlem af bestyrelsen indtil udløbet af dennes igangværende periode. Ved en eventuel genudpegning skal
udpegningsorganet påse, at det pågældende bestyrelsesmedlem opfylder de kompetencekrav, der følger af dette lovforslag.
Ved en eventuel genudpegning af bestyrelsesformanden vil der være krav om ministerens godkendelse.
Forudsat, at kompetencekravene efter lovforslaget er opfyldt, vil der som udgangspunkt kunne ske genudpegning i en ny
fireårig periode, jf. den foreslåede § 12, stk. 3. Dette gælder dog kun i de tilfælde, at det pågældende bestyrelsesmedlem ved
periodens udløb har været medlem af bestyrelsen i højst fire år.
Et bestyrelsesmedlem, der ved udløbet af sin periode, har været medlem af bestyrelsen i en periode på under fire år, vil
ligeledes kun kunne udpeges for en ny periode på fire år. Dette gælder, selvom bestyrelsesmedlemmets samlede periode
således bliver mindre end otte år. Forslaget er begrundet i et ønske om at kunne opretholde en kontinuitet i bestyrelsen.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
16
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse), fra uddannelses- og forskningsministeren
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts
2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 411 af 11. maj 2016,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 10, stk. 1,
affattes således:
»
Stk. 1.
Bestyrelsen er øverste myndighed for universitetet
og har ansvaret for den overordnede og strategiske ledelse
af universitetet. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for,
at universitetet driver forskning og giver forskningsbaseret
uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine
fagområder m.v., jf. § 2. Bestyrelsen har det overordnede
ansvar for, at universitetets forskning og uddannelser
udvikles løbende. Bestyrelsen skal forvalte universitetets
midler effektivt og til størst mulig gavn for samfundet.«
2.
§ 10, stk. 3,
ophæves og i stedet indsættes:
»
Stk. 3.
Bestyrelsesformanden har det overordnede ansvar
for tilrettelæggelsen af bestyrelsens arbejde.
Bestyrelsesformanden er på universitetets vegne ansvarlig
for den strategiske dialog med uddannelses- og
forskningsministeren.«
3.
§ 10, stk. 8,
affattes således:
§ 10.
Bestyrelsen er øverste myndighed for universitetet.
Bestyrelsen varetager universitetets interesser som
uddannelses- og forskningsinstitution og fastlægger
retningslinjer for dets organisation, langsigtede virksomhed
og udvikling.
Stk. 3.
Bestyrelsen skal forvalte universitetets midler
sådan, at de bliver til størst mulig gavn for universitetets
formål.
Stk. 8.
Bestyrelsen indgår en udviklingskontrakt med
ministeren, som i den forbindelse kan fastsætte mål.
Udviklingskontrakten kan omfatte alle dele af universitetets
virksomhed og skal omfatte mål for de aktiviteter og
indsatser, der tillægges særlig vægt.
»Stk. 8.
Bestyrelsen indgår en strategisk rammekontrakt med
ministeren. Den strategiske rammekontrakt skal indeholde
strategiske mål for universitetets opgaver, jf. § 2.«
4.
I
§ 10
indsættes som
stk. 11:
»Stk. 11.
Ministeren afholder møde med
bestyrelsesformændene for universiteterne mindst to gange
årligt.«
§ 12.
Bestyrelsen sammensættes af udefrakommende
medlemmer og af medlemmer, der repræsenterer
universitetets videnskabelige personale, herunder ansatte
ph.d.-studerende, det teknisk-administrative personale og de
studerende. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet
af medlemmerne er udefrakommende. Bestyrelsen vælger en
formand blandt de medlemmer, der er udefrakommende.
5.
§ 12, stk. 1, sidste pkt.,
udgår, og overalt i loven ændres
»udefrakommende« til:
»
eksterne«.
Stk. 2.
Bestyrelsens sammensætning skal afspejle
universitetets samlede opgaver. Bestyrelsens medlemmer
skal tilsammen bidrage til at fremme universitetets
strategiske virke med deres erfaring og indsigt i uddannelse,
forskning, videnformidling, videnudveksling og universitetets
opgaveområder efter § 2, stk. 4.
6.
§ 12, stk. 2-4,
ophæves, og i stedet indsættes:
»
Stk. 2.
Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have
erfaring og indsigt i forskningsbaseret uddannelse, forskning,
videnformidling, videnudveksling og universitetets
opgaveområder efter § 2, stk. 4, med henblik på at kunne
17
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse), fra uddannelses- og forskningsministeren
varetage den overordnede og strategiske ledelse af
universitetet, jf. § 10, stk. 1.
Stk. 3.
De udefrakommende medlemmer udpeges i deres
personlige egenskab. Et udefrakommende medlem kan højst
sidde i bestyrelsen i 8 år fordelt på mindst to
udpegningsperioder. De udefrakommende medlemmer skal
have erfaring med ledelse, organisation og økonomi,
herunder vurdering af budgetter og regnskaber.
Stk. 3.
De eksterne medlemmer udpeges i deres personlige
egenskab. De eksterne medlemmer udpeges for en periode
på fire år og kan genudpeges én gang. De eksterne
medlemmers kompetencer skal tilsammen afspejle
universitetets opgaver, jf. § 2. De eksterne medlemmer skal
tilsammen have indsigt i forskning, forskningsbaseret
uddannelse, ledelse, organisation og økonomi, herunder
vurdering af budgetter og regnskaber. Bestyrelsesformanden
skal have erfaring med strategisk ledelse af en stor
virksomhed eller organisation og væsentlig indsigt i
samfundsmæssige forhold.
Stk. 4.
Universitetet nedsætter et organ, der indstiller de
udefrakommende bestyrelsesmedlemmer
(indstillingsorganet). Universitetet nedsætter et andet organ,
der udpeger de udefrakommende medlemmer
(udpegningsorganet). Indstillings- og udpegningsorganerne
må ikke være identiske. Indstillings- og
udpegningsorganerne skal sikre, at de udefrakommende
medlemmer opfylder betingelserne i stk. 2 og 3. Bestyrelsen
fastsætter procedurer for nedsættelsen af indstillingsorganet
og udpegningsorganet.
Stk. 4.
Universitetet nedsætter et organ, der udpeger
bestyrelsesformanden og de øvrige eksterne medlemmer
(udpegningsorganet) og et andet organ, der indstiller
formanden og de eksterne medlemmer (indstillingsorganet).
Udpegnings- og indstillingsorganet skal påse, at de eksterne
medlemmer opfylder betingelserne i stk. 3. For så vidt angår
bestyrelsesformanden udpeger udpegningsorganet én
kandidat til ministerens godkendelse. De nærmere
procedurer for nedsættelsen af udpegnings- og
indstillingsorganet fastsættes i vedtægten inden for
rammerne af stk. 5 - 7.
Stk. 5.
Udpegningsorganet ledes af en formand udpeget af
ministeren efter åbent opslag. Udpegningsorganet
sammensættes derudover af fem til syv medlemmer fra
erhvervsliv, myndigheder og øvrige uddannelsesinstitutioner
m.v. Medlemmerne skal tilsammen afspejle universitetets
brugere og aftagere og have indsigt i universitetets opgaver,
jf. § 2. Medlemmer af udpegningsorganet udpeges i deres
personlige egenskab. De nærmere procedurer for
sammensætningen af udpegningsorganet fastsættes i
vedtægten. Medlemmerne af udpegningsorganet må ikke
være medlemmer af universitetets bestyrelse eller ansatte
eller studerende på universitetet. Medlemmerne kan højst
være udpeget i en sammenhængende periode på otte år.
Formandens stemme er afgørende i tilfælde af
stemmelighed.
Stk. 6.
Indstillingsorganet indstiller, på baggrund af åbent
opslag, nye eksterne bestyrelsesmedlemmer, herunder
bestyrelsesformanden, til udpegningsorganet. Der indstilles
mindst to kandidater. Indstillingsorganet sammensættes af:
1)
2)
3)
4)
5)
Bestyrelsesformanden, der er formand for
indstillingsorganet, jf. dog stk. 7.
Et eksternt bestyrelsesmedlem.
Et internt bestyrelsesmedlem.
En repræsentant for Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
To medlemmer udpeget af udpegningsorganet.
Medlemmerne udpeges i deres personlige egenskab
og kan ikke være medlem af udpegningsorganet, af
universitetets bestyrelse eller være ansatte eller
studerende på universitetet.
18
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 64: Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse), fra uddannelses- og forskningsministeren
Stk. 7.
Ved indstilling af en ny bestyrelsesformand udpeger
udpegningsorganet en formand for indstillingsorganet.
Formanden for indstillingsorganet udpeges i sin personlige
egenskab og kan ikke være medlem af udpegningsorganet,
universitetets bestyrelse eller være ansat eller studerende på
universitetet.«
Stk. 5.
De øvrige medlemmer skal vælges af og blandt
henholdsvis det videnskabelige personale, herunder ansatte
ph.d.-studerende, det teknisk-administrative personale og de
studerende. Mindst to af medlemmerne skal være
repræsentanter for de studerende. Repræsentanter for
universitetets videnskabelige personale, herunder ansatte
ph.d.-studerende, og for det teknisk-administrative personale
er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af
forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden
for vedkommende eller tilsvarende område.
Stk. 5 bliver herefter stk. 8.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2.
Reglerne om udpegning af eksterne
bestyrelsesmedlemmer og disse medlemmers kompetencer,
jf. § 12, stk. 2 - 6, finder anvendelse ved udpegning af nye
bestyrelsesmedlemmer, herunder bestyrelsesformanden.
Eksterne bestyrelsesmedlemmer, herunder formanden,
fortsætter som bestyrelsesmedlemmer indtil udløbet af deres
nuværende periode med mulighed for genudpegning, hvis
genudpegning kan ske efter de nye regler.
19