Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 60
Offentligt
Vedrørende den foreslåede sammenlægning af SFI og KORA
Åbenhed og høj kvalitet bør være centralt, når myndighederne får
rådgivning om fx udvikling af velfærd. Men løbende nedskæringer af frie
forskningsmidler og omorganisering risikerer at svække centrale
forskningsmiljøer, nu som det for eksempel er ved at ske på SFI.
Andre forskningsmiljøer er ligesom SFI under stadig risiko for at blive reduceret
til kun at kunne forske som led i en "ministerbetjening". Dette giver imidlertid en
ringere rådgivning, hvis vi ikke har en fri og uafhængig forskning.
I pressemeddelelse om den forestående sammmenlægning anføres:
“Besparelsen opnås i form af reducerede omkostninger til administration, husleje og topledelse.
Besparelsen forventes således gennemført uden, at kernefaglige aktiviteter i de to institutioner
berøres.”
Når folketinget skal tage stilling til lovforslaget om sammenlægning af sfi og KORA mangler
Folketinget at få oplyst at ministeriet i løbet af det sidste år har reduceret finansloven for SFI med
25 pct. Dette har betydet, at vi har måtte tage afsked med omkring en tredjedel af de ansatte,
svarende til 38 pct. målt i årsværk. Sagen er den, at en million på finansloven udløser
forskningsaktivitet for to millioner, fordi forskerne søger eksterne midler fx private fonde i
konkurrence med andre forskere. Disse fondsmidler fordrer imidlertid, at instituttet selv bidrager
med halvdelen af finansieringen.
Men reduktionen af finansloven er sket inden loven om sammenlægning er fremsat - uden at
Folketinget er blevet spurgt, om det er formålstjenligt at reducere forskning i befolkningens
velfærd. Det bør således indgå i overvejelserne, at der op til den foreslåede lovændring er sket en
voldsom opbremsning af centerets frie forskning, og dermed er de kernefaglige aktiviteter
voldsomt beskåret.
Mvh
Mogens N. Christoffersen, seniorforsker emeritus