UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 59
Offentligt

AALBORG UNIVERSITET 2016

FOTOGRAFER:

NILS KROGH: SIDE 4 OG 8

SVENN HJARTARSON: SIDE 21 OG 26

JØRGEN TRUE: SIDE 38

SAMT ARKIV

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

SÅDAN S K A BER

VI VIDE N FOR

VERDE N

Problemorientering

Aalborg Universitet (AAU) har en stærk tradition for en

problembaseret tilgang til forskning og uddannelse. Forskere,

studerende og kandidater fra universitetet arbejder analytisk,

helheds-, problem- og løsningsorienteret med autentiske

problemstillinger.

Samarbejde

AAU bedriver videnskab i tæt samarbejde mellem forskere,

studerende, erhvervsliv og offentlige partnere. Den tætte kontakt

mellem universitetet og eksterne samarbejdspartnere er en

forudsætning for vores arbejde.

Engagement

AAU er præget af de ansattes og de studerendes handlekraft og

dynamik. De ansatte og studerende på AAU er engagerede, tager

ansvar og får ting til at ske på universitetet og i omverdenen.

Forandring

AAU skaber viden, der ændrer verden. Vores problemorienterede

tilgang til forskning, uddannelse, vidensformidling og samarbejde

gør en forskel og skaber forandring.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

PER MICHAEL JOHANSEN

Rektor

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

E N DR IV K RA FT

FOR U DVIK L ING

En af de fornemste opgaver for ethvert universitet er at være

en vidensressource, der skaber drivkraft for udvikling, som igen

skaber mere viden, som skaber mere udvikling.

At se et universitet blot som en vidensfabrik, der forsker og uddanner,

er en for snæver og uambitiøs opfattelse. Som universitet er det nemlig

også vores opgave at være med til at skabe fremdrift og fremskridt.

Viden giver indsigt, og vi har som universitet et ansvar for at dele den

viden, vi opdyrker, med resten af verden. Samarbejde er derfor en af

vores vigtigste nøglekompetencer. Vi skal tilbyde verden den viden,

vi har, fordi viden er afgørende, når samfund udvikles, og ved at

samarbejde med andre bliver den til mere og ny viden. Vi bliver med

andre ord rigere på viden, når vi deler den med andre.

Som moderne mennesker og med de digitale muligheder, vi har i dag,

giver det ikke længere mening at tale om samfund som udelukkende

en geografisk størrelse. Vi er alle i kraft af vores erhverv, interesser,

relationer m.m. en del af flere forskellige samfund, som går på tværs

af fysiske grænser, og som er meningsgivende for det indhold, som vi

selv er med til at skabe.

Ligeledes giver det også mindre og mindre mening at tale om forsk-

ningsområder som isolerede enheder. Når vi vil adressere de store

udfordringer, som verden står overfor – klima, rent drikkevand, energi

m.m. – griber naturvidenskaben, sundhedsvidenskaben, samfundsviden-

skaben og humaniora ind i hinanden. De er alle en del af løsningen. Det er

endnu en grund til, at vi vægter samarbejde meget højt.

Aalborg Universitet er i løbet af de seneste 40 år gået fra primært at

være en regional vækstmotor til at være førende på flere områder,

som er af vital vigtighed for verdenssamfundet. Vi er ikke længere blot

en drivkraft for regional udvikling, men en del af fortællingen om en

global verden.

Velkommen til Aalborg Universitet.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

HVAD

STÅR

A AU

FOR?

Aalborg Universitet har nogle helt bestemte kvaliteter, som gør, at vi

adskiller os fra andre universiteter. Det er ikke de enkelte særkender

i sig selv, men kombinationen af disse, der er vores styrke. Vores

strategiske indsatser fokuserer derfor på at understøtte vores fire

særkender, for at AAU kan udvikle sig til en endnu stærkere

udgave af det unikke universitet, vi allerede er i dag.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

PROB LEM-

BA SERET

LÆRI NG

S. 1 0

SA MA RB EJDE

S.1 6

ENGAGEMENT

S. 2 2

FORA N DRIN G

S. 2 8

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

AAU er et mønsterbryderuniversitet.

De studerende på AAU er de

hurtigste i Danmark til at opnå

en kandidatgrad. Karaktererne

ligger på niveau med resten

af universitetssektoren.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

P RO BL E M BA SE R E T

L Æ R I NG

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

SVARET, DER

BLIVER V ED

M ED AT STIL L E

SPØRGSMÅ L

Problembaseret læring (PBL) er Aalborg Universitets vigtigste

varemærke. Gennem samarbejde, projektarbejde og understøttende

undervisning opnår de studerende en række kompetencer, som er

anerkendte og efterspurgte i resten af verden. Udgangspunktet er

altid et autentisk problem i den forstand, at det enten er eller kunne

være en virkelig problemstilling.

60% af kandidaterne fra AAU får job i den private sektor. Det skyldes

bl.a., at de studerende stifter bekendtskab med AAU’s unikke lærings-

metoder fra dag ét. Modellen, der vægter samarbejde og praksisnært

casearbejde højt, skaber kandidater til fremtidens arbejdsmarked med

netop de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger: selvstændige,

men med gode samarbejdsevner. Analytiske og praksisorienterede.

Teoretisk funderede og løsningsorienterede. Resultatet er til at tage

og føle på: Kandidater fra AAU har erfaring med løsning af autentiske,

faglige problemer allerede inden, de for alvor træder ind på arbejds-

markedet.

PBL- eller ”Aalborg-modellen” er universel for alle universitetets

institutter, skoler og centre. AAU har sit eget PBL-akademi, som

medvirker til at sikre, at PBL-modellen konstant udvikles og tilpasses

moderne behov og forhold.

Tilgangen går hånd i hånd med AAU’s stærke position som er en af

erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner. Virksomhedsspecialer,

erhvervs-ph.d.er og forskningsprojekter er nogle af eksemplerne

på, hvordan universitetet indgår i tætvævede netværk og samarbejder

med virksomheder i hele verden om at udvikle morgendagens

landvindinger. Det er en af grundene til, at UNESCO har placeret sit

eneste danske formandskab i PBL på AAU.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

#21

AAU er placeret som nr. 21 ud

af 250 universiteter i verden

inden for ingeniørvidenskab.

KILDE: RANGLISTE UDARBEJDET AF US NEWS WORLD I 2015

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

PBL

AAU-STUD ER ENDE O P SEN DE R

OVERVÅG NI NG SSAT ELLI T T E R

M ED ESA

Studerende på AAU har opsendt flere satellitter, bl.a.

AAUSAT4, som skal bidrage til at forbedre overvågningen

af skibstrafikken ved Grønland. Overvågningen er relevant i

forbindelse med forurening fra skibe. Arbejdet blev indledt

med forgængeren AAUSAT3 og fulgt op med AAUSAT5 i

samarbejde med astronaut Andreas Mogensen.

AAUSAT4 er en såkaldt CubeSat på 10x10x11 cm. Den kan

modtage signaler fra skibe i de områder, den overflyver,

og sende informationerne til kontrolstationer på Jorden.

Studerende fra de tekniske områder har de seneste to år

været involveret i projektet.

Satellitterne er opsendt som et led i uddannelsesprogrammet

Fly Your Satellite! gennem den europæiske rumorganisation

ESA (European Space Agency).

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

AAU tegnede sig i 2014 for 14 % af de

samlede nationale BFI-point, selvom

universitetet udgør ca. 10 % af

sektorens aktiviteter.

KILDE: DEN BIBLIOMETRISKE FORSKNINGSINDIKATOR (BFI)

A AU I N V E ST ER E R 4 8 M ILL IO NE R

I FO RS K N I NGSTA L ENTER

AAU’s talentplejeprogram er en del af universitetets strategi for

årene 2016-2021, som bl.a. indebærer en styrket indsats for

talentudvikling på forskningsområdet. I første omgang får 16

yngre AAU-forskere gavn af midlerne i programmet.

Talentplejeprogrammet er for universitetets egne forskertalenter

og forventes gentaget i 2017 og 2018. Programmet skal sikre,

at organisationens lovende, yngre forskertalenter udvikler sig til

stærke, kompetente forskere og forskningsledere.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

PBL

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

SA MA R B E J DE

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

NÅR EN

PLUS EN

GIVER TR E

På AAU betragter vi os ikke alene som et universitet i Danmark, men

et universitet i verden. Det afspejler sig i alt, hvad vi foretager os,

men særligt i vores samarbejde med virksomheder og organisationer

verden over.

På AAU er grundholdningen, at vi kan lære af verden, og at verden kan

lære af os. Derfor har vi siden universitetets begyndelse skabt en stærk

samarbejdskultur, forankret i alle vores aktiviteter. Vi samarbejder med

partnere fra erhvervslivet, andre universiteter og samfundet omkring

os. Og vi er internationalt kendte som et åbent universitet, hvor dørene

mellem os og verden åbner begge veje.

Eksemplerne er mange. Et såkaldt bøttefundament til vindmølle-

industrien, der reducerer de økonomiske omkostninger ved opstilling

af vindmøller, skaber flere arbejdspladser og er mere skånsomt

mod miljøet. 5G-telefoni, der sikrer langt bedre signalmodtagelse.

Eller et samarbejde med en større bilfabrikant om f.eks. at skabe

mere brugervenlige biler.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

AAU er nummer 2 i Danmark

mht. samarbejde med industrien.

KILDE: LEIDEN RANKING, 2015

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

SAMARBEJDE

REVOLUT IO NE REN DE

OPFI NDELSE VI L SI KR E

VI ND M Ø LLEI NDUSTRI EN

MI LLIARDBE SPARELSE R

En professor fra AAU og virksomheden Universal Foundation

står bag en revolutionerende opfindelse, The Bucket

Foundation, der vil sikre massive besparelser på produktion

og etablering af offshore vindmøllefundamenter. Opfindelsen

vil samtidig skabe nye arbejdspladser og skåne miljøet ift.

eksisterende løsninger. Undersøgelser viser, at bøttefunda-

mentet vil kunne reducere omkostninger til fundamenter i en

havvindmøllepark med op til 30 %, og at opfindelsen vil kunne

bruges i 80-90 % af vindemølleparkerne i Nordeuropa.

Teknologien gør det muligt at installere og afinstallere

fundamentet med en kombineret spule- og sugeteknik, der

betyder, at støjgener for havdyr holdes på et absolut mini-

mum, og at hele fundamentet kan fjernes og genbruges.

De første fundamenter er installeret, og selskabet arbejder

nu på at optimere løsningen til masseproduktion i et projekt

støttet af bl.a. Højteknologifonden.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

SLU T M ED AT

T R AV E RUNDT I

ST U EN EFT ER

A NT EN NESIG NA LET

Vi er alle afhængige af mobiltelefonens

tale- og dataforbindelser. Det bliver derfor i

stigende grad nødvendigt med bedre kvalitet

af den mobile forbindelse.

I et nyt projekt samarbejder Aalborg

Universitet, Intel Danmark og Wispry Danmark

om at bringe antennerne til mobiltelefonerne

ind i en ny tidsalder, der opfylder fremtidens

forventninger til det mobile netværk.

Antennens signal skal i fremtidens

mobiltelefoner styres præcis derhen, hvor der

opnås bedst signalforbindelse. For at kunne

gøre det skal der udvikles mange små

antenner, der kan arbejde sammen om at

styre signalretningen. Dette paradigmeskifte

inden for mobiltelefoni kaldes også 5G.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

SAMARBEJDE

VOLVO D RIVER

B R U GERO PLEVE LSE SC ENT ER

PÅ A AU I KØBEN HAVN

Volvo har placeret sit User Experience Competence Center (UXCC)

på AAU’s campus i København. UXCC arbejder med Volvos forskning

og produktudvikling inden for infotainment-systemer og HMI

(Human Machine Interface) til alle Volvos bilmodeller.

Mere specifikt arbejder UXCC med brugeroplevelser, koncepter

eller tjenester, der kombinerer flere elementer såsom lyd, navigation,

information til føreren, underholdningssystemer, bilsensorer og

dataopkobling i biler. Centret foretager bl.a. forskellige bruger-

undersøgelser for at finde ud af, hvad bilister efterlyser og oplever

i deres biler.

AAU forsker og underviser i mange områder, som overlapper med

UXCC’s arbejdsopgaver. Samarbejdspotentialet er netop en af

grundende til, at Volvo har valgt at placere afdelingen på campus.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

E N GAG E M E NT

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

E NGAGEMENT

SKAB ER

RESULTATER

Intet samarbejde uden engagement. Vi engagerer os i at uddanne

kandidater, samfundet har brug for. Og i at forske i det, der gør

en værdifuld forskel for andre. Målet er fremdrift, fremskridt

og forandring.

På AAU arbejder vi med projekt- og problembaseret læring. Ved at

fokusere målrettet på gruppearbejde og på at samarbejde bredt med

andre universiteter, virksomheder og organisationer har vi oparbejdet

en enestående kultur kendetegnet ved engagement. Når vores

studerende og forskere kan mærke, at deres indsats skaber

værdifulde resultater, styrker det engagementet markant.

Et resultat af vores engagement i virkelige problemstillinger er

forskning i, hvordan musik i stedet for medicin kan påvirke dementes

trivsel og kommunikation med omgivelserne. Andre forskere har

været dedikerede til at finde en måde at indsamle rumskrot på, så

aktive satellitter ikke ødelægges af skrottet.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

ENGAGEMENT

FO R D EM EN TE K AN MUS IK

VÆ RE ET REE LT ALTERN AT IV

TI L M ED ICI N

Demente, deres pårørende og plejepersonale kan have stor

glæde af musik som terapeutisk redskab. Det viser forskning

på Institut for Kommunikation på AAU. Den musikalske

hukommelse bevares længere end f.eks. den sproglige, og

derfor kan musikken anvendes til flere forskellige,

gavnlige formål:

Musik kan trække den demente ind i

situationen og skabe nærvær; den

kan virke samlende og give en

følelse af fællesskab. Musik kan

sågar berolige demente, der er

udadreagerende eller angste.

Derfor er musikterapi i nogle tilfælde et alternativ til

medicinering. En forskergruppe skal nu undersøge, hvordan

musikterapi kan bidrage til at styrke gensidig, non-verbal

kommunikation mellem omsorgsgivere og demente.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

STUD E R E N DE P R IKK ER

T IL RU T IN E R NE

Virksomheder, der siger ja til at arbejde sammen med AAU-studerende,

må finde sig i ”mærkelige” spørgsmål. Til gengæld får de friske øjne

på processer og produkter, et kritisk blik på faste rutiner og input til

optimering af opgaver.

De studerendes analyser og forslag kan f.eks. føre til besparelser.

Det har de oplevet ved TeeJet Technologies, som bl.a. leverer elektronik

til sprøjtning i landbruget. Virksomheden har fået hjælp til forbedring af

produktions-flowet og er meget imponeret over de studerendes

engagement i arbejdet.

I virksomheden oplevede de også selve samarbejdet som givtigt, fordi

der blev sat spørgsmålstegn ved processer, de selv betragtede som

naturlige. De understreger samtidig, at værdien og udbyttet af samar-

bejdet bliver størst, hvis virksomheden selv deltager aktivt og giver de

studerende adgang til de data og informationer, de har brug for.

44%

44 % af specialerne på

AAU skrives i samarbejde

med en virksomhed.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

ENGAGEMENT

OP FI ND ELSE FRA AAU

ESBJERG FJERN ER

SKROT I RUMM ET

Udtjente satellitter og andet rumskrot, der efterlades

i kredsløb, udgør et stærkt stigende problem og har

storpolitisk bevågenhed, fordi rumskrottet er en trussel

mod kommunikation og national sikkerhed.

Rumskrottet truer fremtidig udnyttelse af rummet på

grund af faren for kollisioner mellem aktive og udtjente

satellitter, som er efterladt i rummet.

Med opfindelsen af en simpel selvudfoldende konstruktion

kan opfinderne fra AAU Esbjerg i fremtiden rydde en del af

rumskrottet af vejen. Opfindelsen bygger på et basisprincip

kendt fra pop-up-telte, fold-ud-frisbees og de skærme,

fotografer bruger. Den udgør en ultra-kompakt, simpel og

energineutral løsning, der kan bruges som vindbremse for

udtjente satellitter i rummet.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

FO R A ND R I NG

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

AT SÆT TE

AF TRYK

I VER DEN

På AAU medvirker vi til at løse fremtidens største udfordringer.

Det kan f.eks. være livstruende eller invaliderende sygdomme,

digital kriminalitet eller drikkevand, forurenet af sprøjtegifte.

Forskning sætter sit aftryk direkte og indirekte. Ny viden bidrager til

nye løsninger, som mærkes af os i dagligdagen, uden at en forskers

eller et universitets navn nævnes. Andre gange ved alle, at forskning

spiller en afgørende rolle. Uanset om vi bidrager med svar på de små

eller helt store spørgsmål, deler vi gerne det, vi ved og kan.

Et livsvigtigt spørgsmål handler om drikkevand forurenet med

pesticider. Et projekt på AAU undersøger, om levende bakterier kan

medvirke til at rense vand. I takt med omstillingen til mere miljøvenlige

energiteknologier er AAU’s forskning i effektelektronik blevet afgørende

for at sikre, hvordan samfundet kan omsætte mest mulig energi fra de

vedvarende energikilder til elektricitet. Vi søger også svar på, hvordan

vi ved at samle kræfterne hos flere internationale forskningslabora-

torier endnu bedre kan undersøge, hvordan bestemte molekyler

påvirker kræft og andre alvorlige sygdomme.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

#31

AAU er nr. 31 blandt

alle universiteter

i verden under 50 år.

KILDE: THE TIMES HIGHER EDUCATION

150 UNDER 50, 2016

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

FOR ANDRING

BANEBRYDENDE M ETO DE

TI L RENSNI NG A F VA N D

FO R P ESTI C I DE R

At sikre forsyningen af rent drikkevand er en af de

største aktuelle udfordringer for verdenssamfundet. I

store dele af verden er grundvandet af forskellige år-

sager forurenet med pesticider, som ikke umiddelbart

forsvinder af sig selv. Når først en boring er forurenet

med pesticider, er det dyrt at rense vandet med de

eksisterende metoder.

På Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi har man

udviklet en blændende simpel metode til at fjerne

pesticider fra vand, som gør det muligt at redde

forurenede boringer ved at føre det meste af vandet

gennem en membran, der filtrerer pesticiderne fra.

Herefter kan pesticiderne fjernes fra restvandet ved

oxidation, hvor man populært sagt brænder pestici-

derne af med strøm. Det er dog relativt dyrt, og der

kan forekomme restprodukter i form af uønskede

uorganiske stoffer. Projektet MEMBIO ser derfor på,

hvordan man kan udvikle økonomisk og miljømæssigt

bæredygtige teknologier ved at bruge levende

bakterier til at fjerne pesticiderne fra restvandet.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

A AU SÆ T T E R NY E STANDARDER

FO R UD N Y T T E L SE N AF

V EDVA R E N D E E NERGI

Over de seneste 20 år har Aalborg Universitet opbygget unikke

forskningsresultater inden for effektelektronik. Effektelektronik

handler om, hvordan man kan styre og konvertere elektrisk energi.

Resultaterne betyder, at Aalborg Universitet i dag er blandt de

absolut førende i verden.

I samfundet er der mange eksempler på anvendelser af energi-

omsætning, hvor effektelektronik er en absolut nødvendighed.

Det gælder f.eks. energi fra vindmøller og solceller, som effektivt skal

tilsluttes elnettet, og computere, motorer og andre apparater, hvor

strømmen skal tilpasses belastningen. Man regner faktisk med, at

omkring 70-80 % af vores samlede elforbrug bliver omsat via

effektelektronik. Derfor er effektelektronik helt central for hele

energiområdet.

På Aalborg Universitet forskes der intenst på at videreudvikle

teknologierne. Det sker både i tæt samspil med en række industrier,

hvor apparaters og komponenters egenskaber skal forbedres ift.

strømforbrug og holdbarhed samt ift. produktion af el via bæredygtige

energikilder som f.eks. vindmøller og solceller. Universitetets bidrag

til jagten på energieffektiviseringer findes både i små elektriske

apparater og i kæmpeturbiner i gigantiske havvindmøller.

AAU er ranket som verdens

nummer 6 indenfor

forskningsfeltet elektronik

og elektroteknik.

KILDE: QS BY SUBJECTS, CITATIONS AND H-INDEX

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

FOR ANDRING

N Y T A RKTI S -CE NT ER STYRKE R

V IGT I GT F ORSK NI NG SSAM AR B E J DE

Både mht. uddannelse, forskning og vidensudveksling har Aalborg

Universitet gennem flere år haft et tæt samarbejde med Grønland

gennem Centre for Innovation and Research in Culture and Learning

in the Arctic (CIRCLA), som har bedrevet human- og samfundsviden-

skabelig forskning. Dette samarbejde er for nyligt blevet udvidet med

endnu et forskningscenter, nemlig AAU Arctic, som går på tværs af

universitetets institutter og dermed også forskningsdiscipliner.

AAU Arctic skal f.eks. forske i klimaforandringer, dyr og planters

tilpasning til ekstreme miljøer, biologi generelt såvel som sundhed

hos den grønlandske befolkning, men også kulturarv, fiskeri,

minearbejde i relation til bæredygtighed, turisme m.m.

Det betyder en styrkelse af samarbejdet med Grønland og med

andre danske arktisforskningsmiljøer, men endnu vigtigere er det,

at der bliver forsket i disse emner, ikke blot til gavn for Grønland,

men også for resten af verden.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

A AU’S J U R ID IS KE EKSP ERTE R

R ÅD G I V E R IN T ER NATI ONALE

MYND I GH E DE R OM CYB ERC RI M E

International Economic Crime and Cybercrime Research Centre

(IECC) forsker i og rådgiver om grænseoverskridende økonomisk

kriminalitet og cybercrime. Centret er medlem af Europols

Academic Advisory Network og er det første nordiske center,

som arbejder med cyberkriminalitet i bred forstand.

Forskningsområdet er relativt

ungt, men har opnået stigende

bevågenhed de senere år, i takt

med at digitaliseringen af samfundet

stiller stadigt større krav til vores

måde at håndtere cyberkriminalitet

på – og ikke mindst til, hvordan vi

beskytter os mod den.

Juraen skal følge med, men samfundets love er ikke designet til

den moderne, digitale virkelighed. Nogle af de vigtigste værktøjer

til at bekæmpe cyberkriminalitet er overvågning og registrering af

data, og vi har alle sammen både interesse i, at bl.a. politiet har de

bedst mulige forudsætninger for at efterforske digital kriminalitet,

og at vi ikke overskrider grænserne for retten til privatlivets fred.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

FOR ANDRING

NY E M ULI GHEDER FO R

B E HA NDLI NG AF LI VST RUE NDE

KR Æ FTSYGD OM M E

Analyser har ført til den revolutionerende opdagelse, at det menneske-

lige genom er meget mere komplekst end tidligere antaget. En stor del

af vores DNA aflæses til titusindvis af såkaldte ikke-protein-kodende

RNA-molekyler (non-protein coding RNA eller ncRNA), som regulerer

mange vigtige biologiske processer i cellen. Ydermere har det vist sig,

at fejl i ncRNA-molekylers aktivitet kan sammenkobles med udvikling af

en lang række sygdomme. Dette har ikke alene grundforskningsmæssig

interesse, men forventes at kunne danne basis for udvikling af nye,

målrettede terapier til behandling af mange livstruende sygdomme.

Center for RNA Medicine er en integreret del af Klinisk Institut beliggende

på AAU’s campus i København tæt på landets førende medicinalvirk-

somheder. Her har forskerteamet opbygget omfattende erfaring med

ncRNA-forskning og udvikling af RNA-målrettede lægemidler. Centret

står derfor i spidsen for et nyt forskningsprogram, som har til formål at

integrere kernekompetencerne hos flere internationalt anerkendte

forskningslaboratorier i en fælles kamp mod livstruende sygdomme.

Projektet skal undersøge, hvilken rolle ncRNA-molekyler spiller for

udvikling af kræft og andre livstruende sygdomme og efterfølgende

overføre resultaterne til præklinisk forskning med henblik på at udvikle

nye lægemidler til behandling af disse uhelbredelige sygdomme.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

Sin unge alder til trods har AAU etableret sig som

en seriøs international forskningsinstitution.

AAU tegnede sig i 2014 for 14 % af de samlede

nationale BFI-point, mens institutionen kun udgør

ca. 10 % af sektorens aktiviteter.

FAK TA O M AAU

AAU øgede fra 2010 til 2014 sin evne til at hjemtage eksterne forsk-

ningsmidler med 81 %. Dette ses såvel i etablering af et prestigefyldt

grundforskningscenter i 2014 som i stor succes med hjemtag af

EU-midler fra det nye forskningsrammeprogram Horizon2020.

Endelig har AAU også i de seneste år været i stand til at hjemtage

forskningsstipendier fra European Research Council i form af de

eftertragtede ERC Advanced Grants.

E KS T E RNE MIDLE R T IL FORSKNINGSPROJE K T E R

S TAT SLIGE MIDLE R

PRI VAT E MIDLE R

KOMMUNE R OG REGIONE R

Ø V RIGE UDL A ND

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

S T UDE RE NDE I TA L 2015

A A LBORG

16.415

E SBJE RG

624

UDE NL A NDSKE S T UDE RE NDE I TA L 2015

3.617

K ØBE NH AV N

3.129

A N TA L FÆ RDIGUDDA NNE DE

BACHE LORE R

K A NDIDAT E R

1.967 1.802

2013

2.363 2.141

2014

2.662 2.633

2015

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

A AU SÆ T T E R AF T RYK

PÅ DANS K BYGGER I

Bygninger danner rammen om vores liv, og derfor er det vigtigt, at de er sikre

og sunde at opholde sig i. Men det er også vigtigt, at vi opfører og vedligeholder

bygningerne sådan, at de belaster økonomi og naturressourcer mindst muligt.

AAU samarbejder med myndighederne, byggebranchen og bygningsbrugerne

om at opfylde disse komplekse behov. En central opgave er at levere forsk-

ningsbaseret rådgivning som grundlag for byggelovgivningen. Statens

Byggeforskningsinstitut (SBi), som siden 2007 har været en del af AAU,

er til for at udføre denne opgave.

Samarbejdet skaber ikke kun god lovgivning, men også innovation i branchen.

F.eks. når det handler om bygningers energiforbrug, hvor SBi har leveret forsk-

ningsbaseret rådgivning til myndighederne om, hvordan man kan nedbringe

bygningers energiforbrug. Indførelsen af lavenergiklasser i bygningsreglementet

har her bl.a. medført en kraftig innovation i byggebranchen, og forbrugerne kan

i dag købe et lavenergihus, som et omkostningseffektivt alternativ.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

Sådan satte AAU aftryk på verden i 2015:

12 anmeldte patenter

90 anmeldte opfindelser

77 licens-, salgs- og optionsaftaler

457 undervisnings- og formidlingspublikationer

5.407 forskningspublikationer

947 ph.d.-studerende, 216 ph.d.-grader

2.633 kandidater dimitterede

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 59: Materiale fra udvalgets besøg på Aalborg Universitet den 16. januar 2017.

A AU.DK